Indhold 1 Baggrund og planproces... 4 2 Råstofplan 2012, strategi for forsyningen med ler... 6 3 Retningslinjer for indvinding af gulbrændende og rødbrændende ler på Fyn og øer... 7 3.1 Ophævelse af retningslinje for indvindingstilladelser for ler i det åbne land på Fyn og øer... 7 3.2 Generelle retningslinjer for graveområder og interesseområder på Fyn og øer... 7 3.3 Særlige retningslinjer for graveområder for rødbrændende ler på Fyn og øer... 7 3.4 Ændret afgrænsning af interesseområder for ler... 7 4 Redegørelse for råstofforsyningen... 8 4.1 Ler som råstofforekomst... 8 4.2 Indvinding af ler på Fyn... 8 4.3 Gravning, transport og efterbehandling... 9 4.4 Import og eksport... 10 4.5 Råstofkortlægning... 11 4.6 Råstofinteressen og andre interesser... 13 5 Ressource og behov...22 5.1 Råstofressourcens størrelse... 22 5.2 Fremtidigt råstofbehov... 25 5.3 Ressourceøkonomisk anvendelse... 26 5.4 CO 2 belastning... 26 6 Udpegning af graveområder...27 6.1 Anmeldte rettigheder... 27 6.2 Udlæg af graveområder... 27 6.3 Interesseområder for ler... 31 6.4 Forsyningssikkkerhed... 32 7 Miljøvurdering af råstofplantillægget...32 7.1 Ikke teknisk resumé af punkterne 7.2 til 7.9... 33 7.2 Råstofplantillæggets indhold, hovedformål og indhold og forbindelse til andre relevante planer... 33 7.3 De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres... 34 7.4 Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt.... 35 7.5 Plantillæggets forhold til internationale, nationale og regionale beskyttelsesmål... 36 7.6 Plantillæggets sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet... 38 7.7 Skitsering af grunden til at vælge de alternativer der har været behandlet og beskrivelse af hvorledes vurderingen er gennemført... 42
7.8 Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse eller opveje negativ indvirkning på miljøet pga. planens gennemførelse... 44 7.9 Overvågning... 44 8 Referencer...45 Bilag 1 Kortbilag 1 Kommuner omfattet af 3.1 Kortbilag 2 Udlagte graveområder og nyafgrænsede interesseområder Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Miljøvurderinger af graveområder Landskabskarakteranalyser Hvidbog 2
Forord Forsyning med råstoffet ler til byggeri er grundlæggende for den fortsatte udvikling og velstand i regionen. Samtidigt skal det sikres, at den fremtidige råstofindvinding understøtter en økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling baseret på en balance mellem samfundets behov for råstoffer og hensynet til natur, landskaber, klima, grundvandsbeskyttelse og levevilkår for de mennesker der bor, hvor råstofferne indvindes. Regionsrådet har i råstofplan 2012 tilkendegivet at teglværksindustrien bør have mulighed for indvinding til fortsat produktion i mindst 24 år, fortrinsvis inden for en afstand på 30 km. Samtidig tilkendegives i planen at Regionsrådet i den kommende planperiode vil arbejde for at få udlagt de anmeldte rettigheder som graveområder, evt. med yderligere arealer. I Råstofplan 2012 er der udlagt interesseområder for ler på Fyn, men ikke graveområder, og det betyder at de anmeldte rettigheder på Fyn ligger uden for graveområde. Udpegningen har samtidig til formål at sikre at en sammenhængende og mere målrettet indvinding i højere grad tager hensyn til miljø og landskab. På denne baggrund fremsættes Forslag til tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn Stephanie Lose, regionsrådsformand Jørn Lehmann Petersen, udvalgsformand 3
1 Baggrund og planproces Regionsrådet har besluttet at revidere råstofplanen med dette plantillæg, med henblik på at udlægge graveområder for ler på Fyn. De øvrige lerinteresseområder bibeholdes i det omfang der fortsat er en lerressource på arealet. Det foreliggende tillæg til råstofplan 2012 omhandler retningslinjer og udpegninger for rød- og gulbrændende ler i følgende kommuner på Fyn og Øer: Middelfart Kommune, Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune, Nyborg Kommune, Kerteminde Kommune, Odense Kommune, Nordfyns Kommune. Ærø Kommune og Langelands Kommune. Ifølge råstoflovens 6a, stk. 8 (tekstboks 1) /2/ skal proceduren for udarbejdelse af et tillæg til råstofplanen følge samme retningslinjer som selve råstofplanen, dvs. efter råstoflovens 6a stk. 1-7. Den 28. oktober 2013 besluttede Regionsrådet, at processen med at udarbejde Forslag til tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn skulle igangsættes, samt at der ved offentlig høring skulle indkaldes ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Høringen skete 4. november 2013 10. januar 2014. Regionen modtog ingen ideer og forslag i høringsperioden. Regionsrådet vedtog på møde den 15. december 2014 at fremlægge Forslag til tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn. Forslag med tilhørende miljøvurderingsrapport har været offentligt fremlagt i perioden 20. januar til 1. april 2015. I fremlæggelsesperioden modtog Region Syddanmark 14 udtalelser fra myndigheder, interesseorganisationer, virksomheder og borgere. Disse indsigelser kan ses på Region Syddanmarks høringsportal. Regionsrådet har forholdt sig til de modtagne indsigelser og kommentarer til planforslag og miljørapport. Svarene kan ses i Hvidbogen. Bilag 4 På baggrund af miljøvurderingen og under indtryk af de indkomne indsigelser har Regionsrådet på møde den XXX vedtaget planen endeligt med enkelte mindre justeringer. Efter offentliggørelse af det endeligt vedtagne tillæg er der en klagefrist på 4 uger for retlige forhold. Der henvises i øvrigt til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark, der kan ses på regionens hjemmeside http://regionsyddanmark.dk/wm212424. Forslag til Råstofplan 2012 Lertillæg for Fyn kan ses på regionens hjemmeside: http://regionsyddanmark.dk/wm275445. 4
Tekstboks 1: Råstoflovens bestemmelser om udarbejdelse af råstofplanen: 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser. Offentlig høring kan ske udelukkende digitalt. Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Stk. 5. I forbindelse med den endelige vedtagelse af råstofplanen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et forslag til råstofplan skal miljøministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionsrådet fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres efter reglerne i stk. 3. Stk. 6. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Råstofplanen sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 7. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, som udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Offentlig høring kan ske udelukkende digitalt. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. Stk. 8. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk. 1-7. Foto: Strøjer Tegl 5
2 Råstofplan 2012, strategi for forsyningen med ler Rammerne for Forslag til tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn er strategi og tilkendegivelser i råstofplan 2012. Regionsrådet tilkendegiver i råstofplan 2012 at teglværksindustrien bør have mulighed for indvinding til fortsat produktion i mindst 24 år, fortrinsvis inden for en afstand på 30 km. Regionsrådet tilkendegiver i råstofplan 2012 at regionen i den kommende planperiode (det vil sige i perioden 2012 til 2016) vil arbejde på at få udlagt de anmeldte rettigheder til lerindvinding som graveområder, eventuelt suppleret med yderligere arealer. Strategien er fastlagt ud fra ønsket om en bæredygtig udvikling, herunder minimering af transportarbejdet og hensyntagen til natur og landskab. Kløft i ler-fladbakke ved Vissenbjerg. Foto: Gunnar Larsen, NIRAS 6
3 Retningslinjer for indvinding af gulbrændende og rødbrændende ler på Fyn og øer Retningslinje 3.1 Ophævelse af retningslinje for indvindingstilladelser for ler i det åbne land på Fyn og øer For følgende kommuner på Fyn og Øer ophæves råstofplan 2012 retningslinje 4.4.3. Middelfart Kommune, Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune, Nyborg Kommune, Kerteminde Kommune, Odense Kommune, Nordfyns Kommune. Ærø Kommune og Langelands Kommune. Kommunerne er vist på kortbilag 1. 3.2 3.3 3.4 Generelle retningslinjer for graveområder og interesseområder på Fyn og øer For de på kortbilag 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 viste graveområder for rød- og gulbrændende ler og de på kortbilagene viste graveområder for rødbrændende ler, og for interesseområder for ler i de i retningslinje 3.1 nævnte kommuner, gælder retningslinjerne for ressourcebeskyttelse, indvindingstilladelser samt for efterbehandling i Råstofplan 2012. (Råstofplanens pkt. 4.2 (ressourcebeskyttelse), 4.3 (indvindingstilladelser) og 4.5 (efterbehandling)). Særlige retningslinjer for graveområder for rødbrændende ler på Fyn og øer For de på kortbilag 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5 viste graveområder for rødbrændende ler gælder særligt: 3.3.1 Der må maksimalt indvindes til 2 m under terræn. Arealerne bør løbende efterbehandles ved tilbagelægning af muldjord, således at arealerne kun beslaglægges i en dyrkningssæson. 3.2.2 Gravning og efterbehandling skal foregå, så der ikke sker terrænudjævning. Ændret afgrænsning af interesseområder for ler Udlæg af interesseområder for ler er ændret i forhold til råstofplan 2012. Kortbilagene 2.1, 2.3, 2.4, 2.6, 2.7 og 2.8 viser den nye afgrænsning. Ikke viste områder er ikke ændret i forhold til råstofplan 2012. Tillægget ændrer ikke retningslinjerne i råstofplan 2012 for og udlæg af graveområder og interesseområder for sand, grus, sten og bentonit i de nævnte kommuner samt øvrige generelle retningslinjer. 7
4 Redegørelse for råstofforsyningen 4.1 Ler som råstofforekomst Rødbrændende ler indvindes i de øverste 1-2 meter under terræn, hvor kalken er udvasket. Derunder findes ofte det kalkholdige gulbrændende ler, der kan indvindes ned til lerforekomstens bund, typisk 6-8 m under terræn. Der vil dog ikke være rødbrændende ler egnet til råstof i hele det 1-2 m øvre lag, da der skal afrømmes muldjord og afrømmes en overgangszone mellem rød- og gulbrændende ler, hvor der er et indhold af store kalkkorn som kan frostsprænge den færdige teglsten. På Fyn indvindes smeltevandsler, der er aflejret i slutningen af den sidste istid. Kun ganske få steder indvindes fed moræneler der indeholder større sten som så nedknuses før tørring og brænding. 4.2 Indvinding af ler på Fyn På Fyn findes 2 teglværker, der indvinder rød- og gulbrændende ler. Der indvindes ikke rød- og gulbrændende ler til andre formål end til brænding på teglværker. Petersminde Teglværk, der ejes af koncernen Wienerberger A/S, indvinder i området ved Stenstrup på Sydfyn, hvor også teglværket ligger. Vedstaarup Teglværk, der ejes af koncernen Strøjer Tegl, indvinder på Østfyn i området Glamsbjerg-Aarup-Vissenbjerg. Teglværket ligger ved Turup øst for Assens. Omtrent halvdelen af det ler som indvindes, er rødbrændende og halvdelen gulbrændende. I 2013 blev der samlet indvundet 67.000 m 3 rød- og gulbrændende ler, hvilket udgør ca. 18 % af den danske indvinding. Det gør Fyn til et af de vigtige indvindingssteder i Danmark. Region Syddanmark er det helt store indvindingsområde for rød- og gulbrændende ler i Danmark, da 62 % af al ler der indvindes i Danmark kommer fra regionen. Det er fordelt, så 30 % kommer fra Fyn og 70 % fra Sønderjylland. På Fyn er halvdelen af indvindingen af rødbrændende ler og halvdelen er gulbrændende ler. Der har tidligere været indvundet gulbrændende ler til produktion af isoleringsmateriale og rødbrændende ler til specialiceret plantejordsproduktion, men dette er nu ophørt. Figur 4-1 viser udviklingen i de indvundne mængder ler på Fyn gennem det seneste konjunkturudsving fra 1994 til 2012 /3/. Faldet i indvindingen fra 2002 til 2003 er sammenfaldende med ophør med indvinding af ler til andre formål end tegl. I 2009 ses et dyk i indvindingen på grund af den internationale finanskrise. 8
4.4 Import og eksport Til Fyn transporterer det ene teglværk på nuværende tidspunkt ler fra Syd- og Sønderjylland, samt sand til magring af ler (sandtilslag) fra Esbjerg. Det andet teglværk har ikke import fra Jylland og henter sit sandtilslag ved Lundeborg på Fyn. Ingen af teglværkerne henter ler fra Sjælland eller de øvrige danske øer. Teglværkerne importerer på nuværende tidspunkt ikke ler fra udlandet, og der eksporteres heller ikke ler. Derimod er der til og fra Fyn import og eksport af færdigbrændte produkter som teglsten og tagtegl. Det kan ikke dokumenteres hvor omfattende denne transport til og fra Fyn er, men et gennemsnit for hele Danmark i perioden 1993-2013 er årlig eksport af 69,1 millioner stk. teglsten og 2,6 millioner stk. tagtegl. Den årlige gennemsnitlige import i samme periode er 1,5 millioner teglsten og 12,8 millioner tagtegl. Der sker import og eksport mellem Danmark og Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige, Finland, Holland og Belgien. Desuden importeres også hårdtbrændte klinker til facade- og belægningssten. Det kan derfor forudsættes, at Fyn ikke udelukkende forsynes af produkter fra fynsk lerindvinding. Teglsten presses i form. Foto: Strøjer Tegl 10
4.5 Råstofkortlægning Kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden skal i følge råstofloven udføres af Regionerne. Amterne har siden 1977 stået for denne kortlægning. I 1980 erne gennemførte Fyns Amt en Fase 1 -kortlægning, som var en sammenstilling af al den tilgængelige geologiske viden på dette tidspunkt. Fyns Amt har foretaget en uddybende kortlægning af en del af de områder der er udpeget som interessante i forbindelse med Fase 1. Denne Fase 2 -kortlægning skulle bekræfte eller afkræfte status for Fase 1, og skulle give et mere detaljeret kendskab til råstoffernes art, mængde, beliggenhed og kvalitet. Fyns Amts Fase 2 -kortlægning for ler blev færdiggjort af Region Syddanmark og offentliggjort i januar 2012 /4/. Konklusionen på rapporten var: Ved Vissenbjerg er der fundet 77 områder med smeltevandsler med et samlet areal på 19,7 km 2. Heraf er 7 dækket af skov, 4 er meget sandede og på 2 områder er det rødbrændende ler bortgravet. Tykkelsen af det rødbrændende ler er beregnet til 1,2 m og tykkelsen af det gulbrændende ler skønnes at være 4 m. dog op til 9 m i nogle områder. Ved Stenstrup er der fundet 22 områder med smeltevandsler med et samlet areal på 8,1 km2. Heraf er 3 dækket af skov og på 2 er det rødbrændende ler bortgravet. Tykkelsen af det rødbrændende ler er skønnet til 1 m. og tykkelsen af det gulbrændende ler skønnes at være ca. 4 m, dog over 6 m i nogle områder af Stenstrup Issø. På Fyn er der således i alt fundet 64 rentable områder ved Vissenbjerg og 17 ved Stenstrup; i alt 81 områder med et bruttoareal på 27,8 km 2. Desuden har 6 områder på Horne, 4 ved Diernæs og 22 ved Ollerup muligvis rentabelt smeltevandsler og ferskvandsler, hvis de sandede forekomster kan udnyttes i teglbrændingen. Der synes ikke at være rentable områder med moræneler. Leret ved Stenstrup synes at indeholde mere silt end ved Vissenbjerg, men det har ikke givet en dybere kalkudvaskning ved Stenstrup. Redoxfronten er op til 7 meter under terræn, typisk 2-4 meter dybere end kalkudvaskningen. Der ser ikke ud til at være sammenhæng mellem redoxfrontens dybde og kornstørrelsesfordelingen i leret. Det er ikke brugbart at kortlægge grænsen mellem rød- og gulbrændende ler ved hjælp af farveskift, da det er kalkindholdet, og dermed dybden af kalkudvaskningen, som er bestemmende for brændingsfarven. Kalkkorn findes i overgangen mellem rødbrændende og gulbrændende ler i alle områder. I det gulbrændende reducerede ler er der et højere indhold af pyrit end i det rødbrændende og det gulbrændende oxiderede ler, hvilket ses af at indholdet af total S, sulfat, gips og Fe 2+ er højere i det gulbrændende reducerede ler. Det skønnes at sulfatindholdet kan neutraliseres med barium under produktion. Kun ved Horne er der fundet forhøjet, men ikke problematisk, kloridindhold. Klorid skønnes ikke at være et problem for de fynske lerforekomster. På Fyn er der udført spydkartering, med støtte i GEUS jordartskort og flyfotos (orthofotos). Det er en effektiv metode til at bestemme afgrænsningerne af områder med smeltevandsler 11
og ferskvandsler. I større sammenhængende områder med ferskvandsler og moræneler er EM38-målinger et godt supplement, da de giver fordelingen af fine og grove materialer. Desuden kan spydkartering og EM38 bruges til at inddele indvindingsplaner i etaper. Det anbefales at undersøge, om de sandede lerforekomster ved Vissenbjerg, Horne, Diernæs og Ollerup er egnede til teglfremstilling, evt. til magring af fed ler, om kornstørrelser kan give et mål for mulig opblanding, sandtilslag, tørresvind samt eventuelt brændingstemperaturer i samspil med indhold af natrium og kalium. Endelig anbefales det at overveje en beregning af levetiden for ressourcen på Fyn, selv om denne vil være forbundet med stor usikkerhed. Det vurderes, at der med kortlægningen af ler på Fyn er der foretaget en tilstrækkelig, overordnet dokumentation af råstofferne rød- og gulbrændende ler. Tørrelade for ler. Foto: Strøjer Tegl 12
Tekstboks 2: Råstoflovens formålsparagraf 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. 4.6 Råstofinteressen og andre interesser Råstoflovens formålsparagraf (tekstboks 2) fastsætter at der ved lovens anvendelse skal foretages en samlet interesseafvejning. Det fastsættes således at der på den ene side skal lægges vægt på råstofressourcerne og tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på en række andre sektorinteresser. Der er en række samfundsmæssige interesser, som lokalt kan veje højere end indvinding af rød- og gulbrændende ler. Disse kan mindske eller forhindre erhvervets udnyttelse af råstoffer og båndlægge eller ødelægge fremtidige råstofressourcer. I det følgende gennemgås disse sektorinteresser i forhold til indvindingsinteresserne. Byudvikling og fritidsområder Byudvikling og fritidsområder båndlægger arealer, der kan have værdifulde lerforekomster som ikke senere kan udnyttes. Derfor bør lerforekomsterne udnyttes, inden arealerne båndlægges. I råstofgraveområder er der gode muligheder for at skabe nye fritidsområder gennem en planlægning af den fremtidige arealanvendelse og udformning af det fremtidige landskab. Det bør indgå i grave- og efterbehandlingsplaner, hvordan området vil blive efter indvindingens afslutning, så byudvidelse og anlæggelse af fritidsområder kan indpasses efterfølgende. Her tænkes især på indvinding af gulbrændende ler under grundvandsspejlet, hvor der dannes søer som skal kunne indpasses i f.eks. virksomheds- og boligområder samt fritidsaktiviteter. Det forudsætter, at der gennemføres en langsigtet planlægning, hvor fremtidige, potentielle indvindingsarealer og -dybder indgår i kommune- og lokalplaner. 13
Skov De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov, hvilket vil sige, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Fredskovspligten følger ejendommen. Det betyder, at en ny ejer altid overtager fredskovspligten ved køb af ejendommen. Fredskovspligt går forud for andre rettigheder, og bortfalder ikke, hvis ejendommen kommer på tvangsauktion. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. På den måde sikres det, at det samlede skovareal bevares og forøges. Det betyder, at lerområder med fredskov kun kan udnyttes hvis der gives dispensation. Typisk vil ressourcen af rødbrændende ler og den øverste ressource af gulbrændende ler være ødelagt af skovenes rødder ned til omkring 6 meter under jordoverfladen. Derfor vil det kun være i områder med gulbrændende ler under 6 meters dybde, hvor der kan være behov for at rydde skov. Kommuneplanerne skal ifølge planloven have retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder). Kommunerne skal udpege skovrejsningsområder (positivområder), så det svarer til 15-20 % af det ubebyggede areal på landsplan. Ny skovrejsningsudpegning skal koordineres i forhold til udpegning af vindmølleområder og råstofgravning. Ændringer eller nye udpegninger af negativområder baseres på konkrete vurderinger, hvor skovrejsning vil være i konflikt med andre væsentlige interesser. f. eks. råstofindvinding. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, på grund af dette råstofplantillæg, da de nuværende råstofinteresseområder for ler alle er udlagt som negativområder. Geologiske og landskabelige interesser Ifølge de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er værdifulde landskaber defineret og skal håndteres på følgende måde /5/: Det er et mål, at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og særlig geologisk værdi sikres. Det er et mål at sikre de Nationale Geologiske Interesseområder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet. I Danmark er der udpeget et antal Geo Sites, som indgår i et netværk af særlig betydningsfulde europæiske geologiske områder af videnskabelig betydning. Hovedparten af disse indgår i Nationale Geologiske Interesseområder. Landskaber med særlige karakteristiske geologiske formationer, der illustrerer landets geologiske udvikling og processer, har stor betydning for oplevelsen og forståelsen af det danske landskabs dannelse. De karakteristiske geologiske formationer har også stor betydning for forskning, undervisning og sammenhæng til befolkningens natur- og landskabsforståelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer. 14
De nationale geologiske interesseområder må ikke forringes ved at de sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller lignende. På Fyn er områderne ved Vissenbjerg og Stenstrup-Egebjerg af Naturstyrelsen udpeget som værdifulde geologiske områder i kommuneplanerne og nationalt geologisk interesseområder (henholdsvis nr. NGI 126 og NGI 131). Beskrivelsen for Vissenbjerg er /6/: Værdi Det 330 km 2 store område har stor værdi som et dødis-landskab i tre niveauer. I Danmark findes ikke lignende samlinger af grus- og lerbakker. Naturforvaltning Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Bakkerne ved Væde er særligt værdifulde. Beskrivelsen for Stenstrup-Egebjerg, der også dækker området ved Ollerup, er /6/: Værdi Stenstrup Issø er Danmarks næststørste issø. Dens historie er et vigtigt dokument for klimaudviklingen i Nordeuropa. Samspillet med randmorænen Egebjerg Bakker, tunneldalen og den velbevarede Egense Ås gør området til et vigtigt sted for forskning og undervisning i det danske landskabs dannelse. Bakkerne ved Snarup er en sjælden landskabstype i Danmark. Naturforvaltning Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, Snarup Bakker, Egebjerg Bakker, søerne, Syltemade Ådal og Egense Ås, og deres indbyrdes overgange og sammenhæng fremstår klart i landskabet. Dette gælder især overgangen mellem Egebjerg Bakker og den flade Stenstrup Issø. Råstofindvinding, vejanlæg, vindmøller, bebyggelse, skovrejsning og lignende kan sløre landskabet. I en rapport fra Naturstyrelsen fra 1987 er udpeget de bakker ved Snarup, hvor der bør tillades lergravning. Ved Stenstrup bør det overvejes, om visse områder skal friholdes for lergravning. Fra statens side er det således et mål, at områderne ved Vissenbjerg og Stenstrup-Egebjerg ikke forringes ved råstofgravning. Det skønnes, at indvinding af rødbrændende ler i de fleste tilfælde ikke vil føre til en forringelse af de geologiske landskabsformer og jordlag, da der kun bliver indvundet 1-2 m under terræn. Indvinding af gulbrændende ler skønnes i visse tilfælde at være en forringelse af de geologiske interesser, hvorfor det konkret bør indgå i vurderingerne. Ved Snarup er der i 1987 udpeget de bakker, hvor der ikke bør indvindes hverken gulbrændende eller rødbrændende ler. Landskabskarakteranalyse Områderne ved Snarup, Stenstrup og Ollerup ligger i Svendborg Kommune. Kommunen har foretaget en landskabskarakteranalyse der inddeler kommunen i underområder med forskellig karak- 15
ter. I Assens Kommune er en landskabskarakteranalyse under udarbejdelse, og de resultater kommunen er nået frem til, er sendt til Region Syddanmark. Assens Kommunes landskabskarakteranalyse er foretaget på et forholdsvis overordnet niveau. Således ligger mange af bakkerne inden for samme område. Regionen har foretaget en mere detaljeret analyse for enkelte bakker og enkelte grupper af bakker for at være i stand til at fastslå hvilke af fladbakkerne der har de største landskabelige værdier og hvilke fladbakker der er sårbare over for gravning af rødbrændende og gulbrændende ler. I forbindelse med udpegning af områder til gravning af ler, er det naturligt at der lægges vægt på de geologiske dannelser. Disse er på den ene side forudsætningen for at der er en interesse for at grave ler, og på den anden side vil de blive påvirket af en sådan gravning. Det landskab der skal vurderes er ud over den naturgeografiske (geologiske) basis et produkt også af den historiske udvikling. Regionen har derfor inddraget teglværksindustriens udvikling på Fyn. Sluttelig er de særlige karakteristika for dødisområdet og dertil knyttede kulturhistoriske interesser oplistet. I enkeltområderne uddybes denne beskrivelse for grupper af bakker eller enkeltbakker. Landskabskarakteranalysen er samlet i bilag 3 med underbilag. Gammel råstofsø ved ler-fladbakke i Vissenbjerg. Foto: Gunnar Larsen, NIRAS. 16
Kulturarv og fortidsminder Ifølge de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 /5/ skal kommunerne i deres planlægning sikre de kulturhistoriske enkeltelementer og helheder og at værdifulde kulturmiljøer eller kulturhistoriske helheder i byerne og det åbne land sikres gennem kommuneplanlægningen. Der kan derfor i kommuneplanerne være udpeget områder med værdifulde kulturmiljøer, men dette er imidlertid ikke tilfældet indenfor lerinteresseområderne på Fyn. Ifølge museumsloven er sten- og jorddiger beskyttet mod at man ændrer i tilstanden. Det betyder, at de ikke må bortgraves uden dispensation fra kommunerne og der skal graves indtil en bestemt afstand og en bestemt hældning til dem. Derved vil der være en bræmme af rødbrændende og især gulbrændende ler langs diget som ikke kan udnyttes. Med hjemmel i museumsloven anbefaler museerne i mange tilfælde, at der udføres arkæologiske forundersøgelser før råstofindvinding sættes i gang. Udgiften til forundersøgelser pålægges entreprenørerne, og der er således tale om en generel omkostning for bygge- og anlægsvirksomhed. Udgiften til eventuelle udgravninger af skjulte fortidsminder, der blotlægges ved en forundersøgelse, pålægges entreprenøren, med visse muligheder for statslige tilskud. Forundersøgelser kan forsinke råstofindvindingen og gøre den dyrere, og kan fjerne den rødbrændende lerressource på udgravningsarealet, mens den gulbrændende lerressource sjældent påvirkes af forundersøgelsen. Fredninger Fredninger skal beskytte landskab, dyr og planter og deres levesteder, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen og regulere folks adgang til at færdes i naturen. Formål og retningslinjer for fredningen ses i den tinglyste kendelse eller fredningsafgørelse. En fredning er en permanent arealreservation, men fredningens indhold kan i visse tilfælde ændres og fredningen kan i sjældne tilfælde ophæves. Ændring eller ophævelse af fredninger vil kun ske rent undtagelsesvis, og kun hvis det er nødvendigt til varetagelse af tungtvejende samfundsmæssige hensyn, eller hvis fredningen må anses for i realiteten at have mistet sin betydning. Fredningsnævn er uafhængige domstolslignende organer, der kan gennemføre fredninger og tage stilling til ansøgninger om dispensationer fra fredninger. Det er den enkelte fredningskendelse der afgør, om der må eller ikke må indvindes råstoffer indenfor det fredede areal. Beskyttede naturtyper For beskyttet natur, 3 i naturbeskyttelsesloven, må tilstanden ikke ændres. Dog må hidtidig praksis fortsættes, men dette gælder ikke råstofgravning. De beskyttede naturtyper er heder, moser, overdrev, ferske enge og strandenge, som i sig selv eller i mosaik med tilstødende naturtyper udgør 2.500 m 2. Endvidere er udpegede vandløb (de fleste), samt søer på 100 m 2 og derover. Det er altid den faktiske tilstand på et naturareal, som afgør om det er omfattet af beskyttelsen. En naturtype kan vokse ind i eller ud af beskyttelsen. Det kræver en god begrundelse af få dispensation til at udtage et naturområde helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Man kan som udgangspunkt forvente, at lerressourcen under beskyttede naturtyper ikke kan indvindes. Indvinding af gulbrændende ler under grundvandsspejlet kan i visse tilfælde betyde, at en tilstødende vandafhængig naturtype midlertidigt eller permanent vil kunne mangle vand. 17
Brændte teglsten. Foto: Strøjer Tegl. Vådområder I forbindelse med Vandmiljøplan II og III samt som virkemiddel i vandplanerne, anlægges der vådområder til reduktion af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Råstofforekomster bør indvindes inden anlæggelse af vådområder, da vådområder er en permanent båndlæggelse af arealer med råstoffer. Dog vil de rød- og gulbrændende lerressourcer ikke blive ødelagt ved, at der anlægges et vådområde ovenpå, så i praksis ved råstofressourcen kunne indvindes hvis vådområdet fjernes. Ifølge de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 /5/ skal nye vådområdeprojekter placeres inden for kommuneplanens udpegning af lavbundsarealer. Formålet med udpegningen af lavbundsarealer er bl.a. at reservere dem til fremtidige naturområder og til initiativer, der forbedrer vandmiljøet, og derfor skal anlæg og byggeri så vidt muligt undgås på lavbundsarealer. En type af lerressourcer ligger på lavbundsarealer, men på Fyn ligger den overvejende del på højbundsarealer. Natura 2000-områder Natura 2000-områder er EF-Fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsar områder. Ifølge de statslige interesser skal der i Natura 2000-områder sikres, at der ikke planlægges for aktiviteter i modstrid med beskyttelsen, og at der ikke planlægges for aktiviteter, der kan skade, medmindre der er indhentet forudgående udtalelse mv. fra Naturstyrelsen. På Fyn ligger ingen af råstofinteresseområderne for ler indenfor NATURA 2000-områder. 18
Bygge- og beskyttelseslinjer Ifølge naturbeskyttelseslovens 15-18 må der ikke foretages ændringer i terrænet inden for strandbeskyttelseslinjen, samt beskyttelseslinjen omkring søer, åer og fortidsminder. Dette gælder også råstofindvinding. Derimod må der godt indvindes råstoffer inden for skovbyggelinjen. Kommunerne kan træffe afgørelse om dispensation, dog er det for strandbeskyttelseslinjens vedkommende Naturstyrelsen, der kan meddele dispensation. Strandbeskyttelseslinjen gælder for alle kyster mod havet, åbeskyttelseslinjen gælder for vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Søer over 3 ha er omgivet af en søbeskyttelseslinje. Alle fortidsminder er omgivet af beskyttelseslinje. Inden for kystnærhedszonen er det et mål at friholde de åbne, ubebyggede kystområder samtidig med, at anlæg og bebyggelse, der kræver kystnær beliggenhed. Da råstoffer er stedsbundne, må der godt indvindes råstoffer i kystnærhedszonen. Grundvandsbeskyttelse Staten har udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /7/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Ifølge den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og andet ændret arealanvendelse, beskrives det som /8/: Overordnet set er der to forhold, som staten skal sikre i OSD og indvindingsoplande. For det første er det i statens interesse at sikre selve ressourcen (kvantiteten af grundvandsdannelsen) af vand, så der er tilstrækkeligt grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov for drikkevand og for grundvand til vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper. For det andet har staten en interesse i at forebygge forurening fra naturligt forekommende forurenende stoffer og fra miljøfremmede stoffer, så de ikke forringer grundvandet og det grundvandsafhængige overfladevands kvalitet. Udgangspunktet er, at drikkevand kan drikkes umiddelbart efter en simpel iltning og filtrering, dvs. uden rensning ved udvidet vandbehandling. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten have afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indenfor NFI skal der afgrænses indsatsområder (IO), som på nuværende tidspunkt kun er i forhold til nitrat /9/. Indsatsområder afgrænses, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen og forureningstrusler indenfor NFI. Arealer, hvor nitratudvaskningen blivende er minimal, skal som udgangspunkt ikke inkluderes i indsatsområder. Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses efter, hvor det eller de primære grundvandsmagasiner har nogen eller stor nitratsårbarhed. De er defineret som områder, hvor akkumuleret tykkelse af reducerede (ikke-iltede) horisontalt sammenhængende lerdæklag over grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed), hvor der forekommer oxiderede vandtyper /10/, samt hvor der sker henholdsvis nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. 19
Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere end til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur, der registreres som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3), vil arealerne ikke skulle udpeges som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Råstofindvinding kan derfor ændre status af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Ifølge den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 /8/ kan NFI også: som en analogibetragtning, anvendes til at definere, hvor der bør tages særlige grundvandshensyn. Det skyldes, at NFI blandt andet er defineret som områder med ringe dæklag over grundvandsforekomsterne og stor grundvandsdannelse, hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. NFI er således valgt som bedste tilgængelige parameter for vurderingen af et areals sårbarhed over for forurening af grundvandet, vel vidende at der ikke derved tages højde for alle faktorer i jord og grundvand, som styrer udvaskningen af forurenende stoffer, herunder pesticider. Det er således Statens vurdering, at indenfor NFI kan der også være risiko for forurening af primære grundvandsmagasiner med pesticider og andre miljøfremmede stoffer i forbindelse med visse former for byudvikling. Råstofgrave regnes ikke for byudvikling, så de vil ikke falde ind under denne definition. Desuden må der på råstofarealer, som er efterbehandlet til landbrug, kun bruges godkendte pesticider, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan reguleres overfor pesticider. Dog kan kommunerne i forbindelse med en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse udstede påbud om foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven, hvorved der sker en sikring af grundvandsressourcens størrelse, risiko for dræning af vandindvindingsboringer og vandafhængige, terrestriske naturtyper. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Da plantevæksten i indvindingsperioden ryddes fra arealerne på grund af indvinding, vil der ske mindre fordampning og dermed en øget grundvandsdannelse. Det vurderes samtidig, at der er en potentiel risiko for, at kvaliteten af grundvandet kan påvirkes ved iltning af opgravede ikke-iltet gulbrændende ler. Der er som regel et indhold af mineralet pyrit i leret og ved iltning kan dette ler frigive nikkel og arsen til grundvand og overfladevand. 20
Råstofgravning indebærer endvidere en række aktiviteter med risiko for utilsigtede hændelser, der kan være en trussel for grundvandet. Disse risici kan forebygges gennem vilkår i gravetilladelsen. Da lerindvinding foregår med gravemaskine og uden oplag af benzintanke og lignende, er der ikke større risiko for kemisk påvirkning af grundvandet end ved almindelig transport. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Hvis det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser(osd), gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Forurenede grunde Region Syddanmark kan have registreret forurenede grunde på vidensniveau 1 og 2 (V1 og V2) indenfor lerinteresseområderne. Forurenede grunde håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven, f.eks. i form af en zone omkring de forurenede grunde hvor der ikke må indvindes. Det kan derfor godt være tilfældet, at lerressourcen under forurenede grunde ikke kan indvindes. Indtørret gulbrændende ler i en lergrav. Foto: Gunnar Larsen, NIRAS 21
5 Ressource og behov 5.1 Råstofressourcens størrelse Den nuværende mængde af tilgængeligt og indvindingsrentabelt rød- og gulbrændende ler afhænger af følgende parametre: Den samlede mængde ler i kubikmeter (m 3 ) Ler, der på grund af andre arealinteresser, ikke kan udnyttes. Se kapitel 4.6. Ler der for øjeblikket ikke er rentabelt at indvinde på grund af kvalitets, struktur- eller transportmæssige forhold Metoden til at beregne lerressourcens størrelse er at finde de arealer, hvor der fra naturens side eksisterer rød- og gulbrændende ler. Fra denne arealopgørelse fratrækkes arealer, hvor lerressourcen ikke længere eksisterer på grund af råstofindvinding og anden bortgravning. Desuden fratrækkes arealer, hvor lerressourcen er ødelagt, f.eks. områder hvor skovenes rødder ned til omkring 6 meter under jordoverfladen har gjort rødbrændende ler og de øvre lag af gulbrændende ler uegnet til teglbrænding. Endelig fratrækkes arealer, hvor lerressourcen er båndlagt til anden arealanvendelse, f.eks. veje, boliger og byområder, beskyttede naturtyper, vandløb, forurenede grunde, fredskov, visse fredede områder og lignende. Lerressourcen nedenunder behøver ikke at være ødelagt, men den kan af planlægningsmæssige årsager ikke udnyttes. Graveafstande og skrænthældninger til skel, huse, veje mm. fratrækkes ikke, selv om dette vil medføre at der i praksis vil være råstoffer her som ikke må udnyttes. Når der således er fundet et areal hvor leret kan og må indvindes, skal arealet ganges med den gennemsnitlige tykkelse af lerforekomsten, for at få en værdi for ressourcens volumen i m3. Tykkelsen beregnes ud fra råstofkortlægningens resultater. Der fratrækkes det øverste muldlag, som ikke kan anvendes til teglbrænding samt et lag i overgangen mellem det rødbrændende ler og gulbrændende ler, der heller ikke kan anvendes på grund af, at der er udfældet for store kalkklumper. Der regnes med, at 2/3 af råstofvolumenet, fundet ved denne metode, kan udnyttes, da der skal tages højde for, at råstoflaget bliver tyndere ud mod områdets rand, at der er sandrevler, områder med for højt organisk indhold mm. der ikke kan udnyttes. Figur 5-1 og 5-2 viser et overslag for Fyn over råstofarealer og råstofmængder, som fås ved den nævnte metode. Det totale areal med rødbrændende ler på Fyn som kan udnyttes er på 1.200 hektar og gulbrændende ler er på 1.600 ha. Det giver et restvolumen som kan udnyttes til råstofindvinding på 7,0 millioner m 3 rødbrændende ler og 42,6 millioner m 3 gulbrændende ler. 22
5.2 Fremtidigt råstofbehov Hvis man ser på den gennemsnitlige årlige indvinding på Fyn for perioden 1994-2013 (figur 4-1), fås en gennemsnitlig indvinding på 80.000 m 3 pr. år, det vil sige omtrent 40.000 m 3 rødbrændende og 40.000 m 3 gulbrændende ler, hvis der indvindes halvt af hver. Bruges dette som fremskrivning af indvindingsmængderne (figur 4-1), vil der med 7,0 millioner m 3 rødbrændende ler være rødbrændende lerressourcer 175 år frem og med 42,6 millioner m 3 gulbrændende ler, vil der være gulbrændende lerressourcer 1.065 år frem. Disse tal er behæftet med meget stor usikkerhed, da en række faktorer regulerer indvinding og forbrug af rød- og gulbrændende ler. Det ses også af Figur 5-1, hvor indvindingen af ler på Fyn i perioden 1994 2013 er svinget mellem årligt 24.000 m 3 og 122.000 m 3. Indvinding og forbrug for den fremtidige lerressource ændres over tid afhængig af: De økonomiske konjunkturer nationalt og internationalt, der styrer: o Aktiviteten i byggebranchen o Markedsprisen af råstoffet og de færdige produkter o Prisen på importerede råstoffer og produkter o Prisen på transport fra grav til teglværk Planmæssige forhold: o Båndlæggelse af ressourcen til andre formål end råstofindvinding o Landbrugets(jordenerens) behov for dyrkningsjord og/eller modvilje mod indvinding på ejendommen o Ændrede offentlige reguleringer og restriktioner Materialeteknologiske krav: o Genanvendelse Indvindingstekniske forhold: o Kvaliteten af ler i nye graveområder o Forbedret indvindings- og forarbejdningsteknologi o Afstanden fra graveområde til teglværk o Minimumsstørrelsen af graveområder Efterspørgsel på produkter: o Moden indenfor byggeri som f.eks. rosésten og gråhvide sten, ændrer behovet for henholdsvis rødbrændende eller gulbrændende ler. o Lavere forbrug af andre byggematerialer på bekostning af tegl, f.eks. træ, beton kunststoffer. o Øget forbrug af tegl på bekostning af andre byggematerialer, f.eks. fuldmurede huse frem for skalmurede. Der er derfor en række parametre, som på kort og lang sigt kan regulere, hvornår den samlede lerressource på Fyn reelt er opbrugt. En af de vigtigste parametre er de økonomiske konjunkturer i Danmark og internationalt, der regulerer aktiviteterne i byggebranchen og dermed efterspørgslen på tegl. 25
Det er således ikke, som f.eks. med sand, grus og sten, nødvendigvis byggeaktivitet i de større byer i Region Syddanmark, der styrer forbrug og efterspørgsel, men national og international efterspørgsel. Det skyldes, at det færdige produkt transporteres over store afstande. Et forhold, der kan mindske den nuværende og fremtidige ressource er båndlæggelse af arealerne til andre formål end lerindvinding. Et andet vigtigt forhold er lodsejeres interesse i at få indvundet ler på deres ejendom. Da råstoffet tilhører lodsejeren, vil indvindingen være afhængig af, hvor teglværkerne kan indgå aftaler. I de interesseområder for ler der er udlagt i råstofplan 2012 skønnes der, trods disse usikkerheder, at være rød- og gulbrændende ler der kan dække behovet i langt mere end 2 planperioder, således at det burde være muligt under hensyntagen til de andre interesser i områderne at udlægge graveområder der kan dække behovet i de nærmeste 24 år. 5.3 Ressourceøkonomisk anvendelse Udnyttelsen af råstofferne skal ske som led i en bæredygtig udvikling. I Danmark genanvendes teglmaterialer fra byggeri til nedknusning til vejfyld og teglsten genbruges som facadesten. Selvom genanvendelsesprocenten af nedbrydningsmaterialer er høj, bidrager de kun lidt til råstofforbruget. Det skyldes, at gammel tegl i visse tilfælde ikke kan erstatte nyt tegl, at der bygges meget mere end der rives ned og at mange eksisterende bygninger renoveres og genbruges til nye formål. 4 i råstofloven /2/, der er vist i tekstboks 4, giver mulighed for at fastlægge regler for anvendelsen af råstoffer, men bestemmelsen har kun været anvendt i ganske få tilfælde og aldrig i forbindelse med råstofindvinding til teglbrænding. Det skyldes bl.a. at det er vanskeligt at stille vilkår om forekomsternes anvendelse, og at det vil være et meget voldsomt indgreb i markedet, der kan hindre en optimering af produktionen der finder sted. For rød- og gulbrændende ler skønnes det, at lerressourcen udnyttes optimalt, da alt rentabelt ler går til det primære produkt at brænde tegl. Tekstboks 4: Råstofloven LBK. Nr. 950 af 24/09/2009 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om: 1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, 2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse, 3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling af industriprodukter, 4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen, og 5) at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer. 5.4 CO 2 belastning Indvinding og transport af ler medfører et energiforbrug i form af olie, og dermed et bidrag af CO 2 - udslippet. Den årlige råstoftransport for ler er ganske lille, så bidraget af CO 2 er derfor også lille. CO 2 belastningen vil stige en smule hvis mangel på råstof giver stadig længere transporter, så derfor er en decentral forsyning tæt på teglværkerne en fordel i forhold til CO 2 -udledningen. 26