Udskrift af forhandlingsprotokollen

Relaterede dokumenter
UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

Udskrift af forhandlingsprotokollen

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. Informationsmøde i Frederikssund 19. marts 2015 kl.19.00

Udskrift af forhandlingsprotokollen

BESIGTIGELSE HOVEDLANDEVEJ 123 >>> LUMSÅS ODDEN FRG.HAVN H12302 >>> CYKELSTI LUMSÅS GL. EBBELØKKEVEJ Ø ST

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskriftafforhandlingsprotokollen

Bilag til rettelsesblad nr Landskabsbroer, Hvinningdal og Skægkær Bæk

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

Udskrift af forhandlingsprotokollen

11920 Syd om Regstrup. Møde nr. 2 i Naboforum den 17. august 2016

NOTAT G Fjordforbindelsen. Bevillingsansøgning til anlægsprojekter. anlægsprojekter.

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

Borgermøde Haderup Omfartsvej. 1. oktober 2014 i Haderup

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE)

NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED INFORMATIONSMØDE DEN 2. APRIL 2013

Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Aulum og Snejbjerg. Delstrækning Helstrupvej til Nørretanderupvej

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Gribsvad. Besigtigelse oktober 2018 Station

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune

Offentlig høring ifm. nedlæggelse af offentligt vejareal ved Gadekærsvej

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Afgørelse om genoptagelse af klage over vejbidrag

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. april / Søren Peter Kongsted

Plads til letbanen - værd at vide om ekspropriation

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Udskrift af Bro over Grenåbanen. Vejdirektoratet etablerer en vejbro over Grenåbanen og nedlægger dermed jernbaneoverskæringen.

Høring i.f.m. ansøgning om omlægning af privat fællesvej over Vesterled 6, Kvorning.

Klage over Ikast- Brande Kommunes afgørelse om optagelse af den private fællesvej Grarup Øst som offentlig

Du oplyser, at ejendommen Nørre Snedevej 94 på grund af en fejl ikke fik vejret til Nørre Snedevej, dengang vejen i 1970 blev ombygget.

Besvarelse af spørgsmål 192 alm. del stillet af udvalget den 29. januar 2019 efter ønske fra ikke medlem af udvalget Rasmus Prehn (S).

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

Arealfortegnelse nr. 31 Vallensbæk og Høje-Taastrup Kommuner Stationering

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti.

Haderup Omfartsvej. Detailbesigtigelse maj 2018 Delstrækning st. 4,00 7,70 Haderup Kultur og idrætscenter

Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Nørre Aaby og Odense Vest. Informationsmøde 16. maj 2018

Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Udskrift af forhandlingsprotokollen

VEJLEDNING OG ALMINDELIGE VILKÅR VEDRØRENDE EKSPROPRIATIONER til vejformål i HERNING KOMMUNE

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Udsendt til vejberettigede naboejendomme - jfr. adresseliste. Den 6. juli 2017

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL

I din af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ

Vi kan derimod ikke pålægge en kommune at gennemføre et andet konkret projekt.

Vedr. matr.nr. 13ii Kregme By, Kregme

Haderup Omfartsvej. Detailbesigtigelse maj 2018 Delstrækning st. 2,40 4,00 Haderup Kultur og idrætscenter

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr G

Side 1. Protokol over åstedsforretning med påfølgende forligsforhandling den 29. april 2015

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Når Banedanmark nedlægger overkørsler på jernbanen

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

Udskrift af forhandlingsprotokollen

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

Nedlæggelse af Markedspladsen som offentlig p-plads

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Vejforum Ekspropriation til Vejanlæg. Landinspektør Thomas N. Asmussen

Haderup Omfartsvej. VVM-redegørelse Arealanalyse. Rapport

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej

2. etape af Kalundborgmotorvejen

Vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sin afgørelse har fulgt vejloven, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler.

Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen

Transkript:

Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende statsveje på Øerne Etablering af ny fjordforbindelse ved Frederikssund (Rute 53 Frederikssund Elverdam) 5. hæfte Besigtigelsesforretningen den 22. februar 2016 Forlægning af Onsvedvej Mandag den 22. februar 2016 kl. 9.15, samledes kommissionen på parkeringspladsen ved ejendommene Onsvedvej 1 og 3, 4050 Skibby for at afholde besigtigelse vedrørende forlægningen af Onsvedvej nord om Onsved By i forbindelse med etablering af Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund i Frederikssund Kommune. Til stede var kst. Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Henrik Hansen, de af transportog bygningsministeren udpegede medlemmer af kommissionen, Erik Larsen og Leif Luxhøj-Pedersen samt de fra Den Fælleskommunale Liste for Øernes Område udtagne medlemmer, Egil Møller og Michael Herløv. Som repræsentant for Frederikssund Kommune mødte ingeniør Hans Riis Laursen (Plan og Ejendom). Desuden mødte fra kommunen civilingeniør Dani Mikkelsen (By og Landskab). Endvidere mødte kommissionens ledende landinspektør, Dorte Ellegaard. For Vejdirektoratet mødte senior projektleder Niels Korsgaard, vejingeniør Peter Boding, landinspektør Louise Helveg og projektassistent Elin Englev Juhl. Protokollen førtes af fuldmægtig Stephanie Ørregaard Skou. Kommissarius fremlagde brev af 13. januar 2016 fra Transport- og Bygningsministeriet, hvori ministeriet har henvist sagen til behandling ved ekspropriationskommissionen. Kommissarius fremlagde endvidere det af Vejdirektoratet udarbejdede materiale Besigtigelse, Rute 53, Frederikssund - Elverdam, Etape 14210, Roskilde Fjord-Forbindelsen, Omfartsvej ved Onsved, st. 0.000-0.746, december 2015, med tilhørende oversigts og besigtigelsesplaner, tegn.nr. 14210-11009 dateret den 30. oktober 2015 og tegn.nr. 14210-43005 dateret den 16. december 2015. Endvidere fremlagdes aftale af 10. december 2015 mellem Frederikssund Kommune og Vejdirektoratet om forlægning af Onsvedvej. Følgende passerede: Vejdirektoratets repræsentanter redegjorde for projektet og fremlagde følgende oplysninger: Forudsætninger Motortrafikvejsstrækningen, etape 14210, udgør en del af rute 53, der forløber fra Frederikssundsvej til Elverdam. Projektet er vedtaget i henhold til lov.nr. 1519 af 27. december 2014 om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Frederikssund Kommune har ønsket, at der etableres en permanent forlægning af Onsvedvej grundet den fremtidige trafiksituation efter åbning af den ny fjordforbindelse, som vil medføre en mærkbar stigning af trafikken gennem Onsved. Forlægningen af Onsvedvej er ikke en del af anlægsloven for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, men gennemføres på grundlag af lokalplan for projektet, som Frederikssund Kommune udarbejder sideløbende med besigtigelsesprocessen. Vejdirektoratet forestår besigtigelse og ekspropriation til anlægget. Frederikssund Kommune har i brev af 23. oktober 2015 anmodet Transportministeren om at henvise projektet til

22.02.2016 54 behandling ved ekspropriationskommissionen, jf. vejlovens 94, stk. 2. Myndighedsgodkendelser Frederikssund Kommune indhenter de fornødne tilladelser til forlægning af Onsvedvej. Tegningsliste Tegn.nr. Emne Stationering Mål Rev. 14210-11009 Oversigtsplan St. 0.000 0.746 1:10000-14210-43005 Oversigtsplan, Ejendomsforhold St. 0.000 0.746 1:4000-14210-11010 Plan St. 0.000 0.746 1:4000-14210- Plan (ortofoto) St. 0.000 0.746 1:4000-11010.o 14210-12010 Længdeprofil St. 0.000 0.746 1:400/1:4000 - Forlagt Onsvedvej 14210-17030 Normaltværsnit 1:100 - Projektbeskrivelse Strækningen Projektet omfatter etablering af en permanent forlægning af Onsvedvej nord om Onsved by. Dette skal sikre en fredeliggørelse af Onsved by, idet al trafik uden ærinde i Onsved ledes uden om selve byen. Vejanlægget er beliggende i Frederikssund Kommune. Dimensioneringshastighed Dimensioneringshastigheden er fastsat til 60 km/t på Onsvedvej. Der er i projektet benyttet traceringselementer, som opfylder vejreglernes krav til linjeføring og længdeprofil ved denne hastighed. Afvanding Afvandingen af forlægning af Onsvedvej udledes til grøfter langs den forlagte Onsvedvej og nedsiver. Tilslutninger Privat fællesvej Vangevej tilsluttes til forlagt Onsvedvej i et T-kryds. Adgangsveje til og fra Onsved tilsluttes til forlagt Onsvedvej i T-kryds både øst og vest for Onsved. Tværprofil Tværprofiler er foreslået af Frederikssund Kommune som vejmyndighed for Onsvedvej. Afrømning af nedlagte vejstrækninger Aflagte vejarealer, der tillægges private ejendomme, undersøges for forurening, og arealerne renses i fornødent omfang. Vejkasse og rabatjord opbrydes og fjernes, og arealet retableres med muldjord. Arealet bringes i en form og tilstand, der hænger sammen med de omliggende arealer. Generelle bestemmelser Støjafskærmning Der etableres jordvold, der fungerer som støj- og synsafskærmning følgende steder: St. 0.100 0.600, forlagt Onsvedvej højre side. Byggelinjer Der pålægges ikke byggelinjer langs forlagt Onsvedvej. Fri oversigt Der kan pålægges servitut om fri oversigt i overensstemmelse med vejreglerne. Adgangsbegrænsning Der pålægges ikke servitut om adgangsbegrænsning på ejendomme.

55 22.02.2016 Overkørsler Nedlæggelse, retablering og etablering af overkørsler er beskrevet i afsnittet, Særlige bestemmelser. Overkørsler, der ikke er nævnt, berøres ikke. Arbejdsareal m.v. Der eksproprieres midlertidigt et areal langs det nye vejareal. Arealet bruges til arbejdsareal, materialedepot m.v., og har normalt en bredde på 10 m. På det afskårne areal umiddelbart vest for Onsved etableres der arbejdsplads under anlægsarbejdets udførelse. Faunapassager Der etableres ikke faunapassager på strækningen. Vedligeholdelse Den fremtidige vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, af de ved anlægget nyanlagte, ombyggede og forlagte veje skal - fra det tidspunkt, hvor vejene åbnes for trafik - i overensstemmelse med vejlovgivningens almindelige regler, påhvile de vejbestyrelser eller private ejere og brugere, til hvem vejene afleveres efter anlæggets færdiggørelse. Øvrige forhold Udgiftsfordeling Forlægningen af Onsvedvej anlægges af Frederikssund Kommune og medfinansieres af Vejdirektoratet. Vejdirektoratet forestår ekspropriation til anlægget. Frederikssund Kommune varetager projektering og anlæggelse af forlægningen af Onsvedvej. Der er indgået skriftlig aftale mellem Vejdirektoratet og Frederikssund Kommune om gennemførelsen af projektet. Vejbestyrelsesforhold Frederikssund Kommune er vejbestyrelse for Onsvedvej. Fremmede ledninger Ledninger vil blive omlagt i fornødent omfang. Frederikssund Kommune varetager samarbejde og aftaler med ledningsejere. Overdragne arealer Afskårne eksproprierede arealer, skråninger og regulerede arealer med anlæg større end eller lig med 5 samt aflagte vej- og vandsløbsarealer, der efter arbejdets udførelse vil kunne nedlægges, søges normalt tillagt tilgrænsende ejendomme. Anlægsmyndigheden kan ikke oplyse, hvorvidt der findes flyvehavre i overdragne aflagte vej- og vandløbsarealer, i overdragne eksproprierede arealer og i midlertidigt benyttede arealer. Overdragne eksproprierede arealer afleveres og modtages i den stand, hvori de normalt indgår i den afgivende ejendoms drift på afleveringstidspunktet. Eventuelle faste hegn og beplantning medfølger, med mindre andet besluttes af ekspropriationskommissionen. Jordfordeling Frederikssund Kommune varetager jordfordeling, og indgår aftaler om fordeling af afskårne arealer til andre ejendomme. Besigtigelse i marken Under besigtigelsen fremkom bl.a. følgende bemærkninger: Lokalitet: Parkeringspladsen ved ejendommene Onsvedvej 1 og 3, 4050 Skibby. Vejdirektoratet oplyste, at forlægningen af Onsvedvej gennemføres af to hovedårsager. For det første vil der komme mere trafik gennem Onsved på grund af arbejdskørsel i forbindelse med anlæg af den nye fjordforbindelse. For det andet forventes det, at årsdøgntrafikken gennem Onsved vil stige fra ca. 800 biler til ca. 2.200 biler efter åbningen af fjordforbindelsen. Forlægningen af Onsvedvej vil betyde, at al trafik uden ærinde i Onsved ledes uden om byen. Vejdirektoratet oplyste videre, at der etableres en jordvold mellem omfartsvejen og den nærmeste bebyggelse i Onsved, der vil fungere som støj- og synsafskærmning i forhold til trafikken på omfartsvejen. Jordvolden vil have en højde på 1,6 1,9 m. at den i besigtigelsesmaterialet viste nye vejadgang til Onsved fra vest, efter beslutning i kommunens tekniske udvalg, foreslås at udgå af projektet. Der ønskes i stedet etableret en dobbeltrettet cykelsti langs med Onsvedvej fra den nye rundkørsel ved Skibbyvej til Onsved. Cykelstien er dog ikke en del af det fremlagte projekt. Konsulent Claus S. Madsen gjorde på vegne af ejeren af matr.nr. 4i Onsved By, Skuldelev gældende, at der ikke foreligger det nødvendige lovgrundlag for afholdelsen af besigtigelsen og en eventuel senere ekspropriationsforretning. Konsulenten anførte i den

22.02.2016 56 forbindelse bl.a., at forlægningen af Onsvedvej er et kommunalt vejprojekt, som i givet fald må gennemføres efter reglerne i lov om offentlige veje (vejloven), at projektet ikke er nødvendigt, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en af kommunen vedtaget lokalplan for projektet, og at der ikke er hjemmel for ekspropriationskommissionen til at behandle projektet efter bestemmelserne i ekspropriationsprocesloven. Konsulenten gjorde endvidere opmærksom på, at der ikke er gennemført en VVM-undersøgelse af projektet, da kommunen har vurderet, at dette ikke er nødvendigt. Denne vurdering er ejeren af matr.nr. 4i Onsved By, Skuldelev ikke enig i, og han har derfor påklaget kommunens afgørelse herom til Natur- og Miljøklagenævnet. Der blev spurgt til kommissionens habilitet, når kommissionen drøfter og træffer beslutning vedrørende projektet. Kommissarius oplyste, at repræsentanten for Frederikssund Kommune fratræder kommissionen under kommissionens drøftelse af projektet. Der blev fremsat ønske om, at den vestlige adgangsvej til Onsved bibeholdes. Der blev endvidere fremsat ønske om, at jordvolden mellem omfartsvejen og bebyggelsen i Onsved bliver minimum 2 m høj. Der blev desuden spurgt til, hvilken beplantning der kommer på jordvolden. at der ikke er truffet endelig beslutning om, hvordan jordvolden bliver beplantet. Der blev fremsat forslag om, at den forlagte Onsvedvej rettes ud for at undgå defigurering af marken på matr.nr. 4i Onsved By, Skuldelev. Repræsentanten for Frederikssund Kommune og Vejdirektoratet oplyste, at en udretning af vejen vil fordyre projektet, da vejen vil blive ca. 100 m længere. Der blev desuden fremsat forslag om, at den forlagte Onsvedvej flyttes længere væk fra Onsved på grund af støjgener fra vejen. Der blev endvidere fremsat ønske om, at hastigheden på den forlagte Onsvedvej nedsættes fra 60 km/t til 50 km/t, og at der anvendes støjdæmpende asfalt på vejen. Vejdirektoratet oplyste, at hastigheden på vejen fastsættes af politiet i samarbejde med vejmyndigheden. Der blev spurgt til omfartsvejens længdeprofil (højden af vejen). Vejdirektoratet oplyste, at omfartsvejen vil ligge nogenlunde i terræn. Der blev spurgt til, om der gives erstatning for de foretagne geotekniske undersøgelser. at erstatningskrav vedrørende geotekniske undersøgelser skal sendes til kommunen. Der blev spurgt til grundlaget for et brev udsendt af Vejdirektoratet vedrørende arkæologiske undersøgelser. Vejdirektoratet oplyste, at arkæologiske undersøgelser først vil gå i gang, når ekspropriationskommissionen har godkendt projektet. Der blev udtrykt bekymring for støjgenerne fra omfartsvejen i forhold til boligerne nærmest omfartsvejen, Vejdirektoratet oplyste, at Frederikssund Kommune har beregnet støjen ved de nærmeste boliger til 48-53 db. Kommissarius oplyste, at hvis man efter vejens ibrugtagning mener, at generne fra anlægget overstiger den naboretlige tålegrænse, har man mulighed for at rejse krav om erstatning inden for en frist på 1 år efter ibrugtagningen, jf. ekspropriationsproceslovens 20 og 21. Der blev spurgt til, om der efter vejens ibrugtagning er mulighed for at måle, om støjberegningerne stemmer overnes med den faktiske støj. at kommunen godt kan foretage målinger af støjen efter vejens ibrugtagning. Repræsentanter for Onsved Bylaug tilkendegav, at man er meget tilfredse med, at der etableres en permanent forlægning af Onsvedvej nord om byen, og at det er et lokalt ønske, at den vestlige adgangsvej til byen sløjfes. Ejeren af matr.nr. 3a Onsved By, Skuldelev tilkendegav, at han er interesseret i at overtage afskårne arealer, der grænser op til hans ejendom. Ejeren af matr.nr. 3k m.fl. Onsved By, Skuldelev tilkendegav, at han er interesseret i at overtage det afskårne areal, der grænser op til hans ejendom, hvis der kan bygges på arealet. Ejeren ønsker dog at få et

57 22.02.2016 tilbud om overtagelse af arealet, uanset om der kan bygges på arealet eller ej. Repræsentanten for Frederikssund Kommune fratrådte kommissionen. Kommissionens bemærkninger og beslutning Lovligheden af besigtigelsesforretningen Transport- og Bygningsministeriet har i brev af 13. januar 2016 henvist projektet for forlægning af Onsvedvej til behandling af ekspropriationskommissionen i medfør af vejlovens 94, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan transport- og bygningsministeren efter en (kommunal) vejmyndigheds begæring tillade, at ekspropriation til kommunale vejanlæg sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven). Af brevet fra Transport- og Bygningsministeriet fremgår, at forlægningen af Onsvedvej ønskes gennemført af Frederikssund Kommune i forbindelse med projektet for en ny fjordforbindelse. Kommunen henviser til, at anlægsarbejdet med en ny fjordforbindelse forudsætter anlæg af en midlertidig arbejdsvej nord om Onsved, og at kommunen forventer, at der efter anlæg af fjordforbindelsen vil ske en markant forøgelse af årsdøgntrafikken gennem Onsved. Kommunen ønsker derfor, at den midlertidige arbejdsvej nord om Onsved ændres til en permanent forlægning af Onsvedvej. Det anføres videre, at nogle af de grundejere, der skal afstå areal til forlægningen af Onsvedvej, også skal afstå areal til fjordforbindelsen. Det er oplyst, at Frederikssund Kommune har gennemført en screening, der viser, at projektet ikke er VVM-pligtigt, og at der således ikke skal gennemføres en VVM-proces. Der er truffet en screeningsafgørelse, som endnu ikke er offentliggjort. Det er endvidere oplyst, at kommunen har besluttet at udarbejde en lokalplan for projektet, der forventes vedtaget af Byrådet i maj 2016. Forslag til lokalplan nr. 090 for forlægning af Onsvedvej er fremlagt til offentlig høring fra den 28. januar 2016 til den 24. marts 2016. Af lokalplanforslaget fremgår det, at screeningsafgørelsen er udarbejdet, men afgørelsen er som nævnt endnu ikke offentliggjort. Ekspropriationskommissionen lægger til grund, at Transport- og Bygningsministeriets henvisning af sagen til behandling af ekspropriationskommissionen har det nødvendige lovgrundlag og at gennemførelsen af besigtigelsesforretningen derfor er lovlig. Det bemærkes, at der først kan foretages ekspropriation til projektet, når der af Transport- og Bygningsministeriet er meddelt bemyndigelse hertil. Kommissionen forudsætter, at ekspropriation først sker, når Frederikssund Kommune endeligt har vedtaget lokalplan for projektet. Linjeføring for forlægningen og vejadgang til Onsved Kommissionen finder efter en afvejning af hensynet til på den ene side ejerne af beboelsesejendommene nord for den eksisterende Onsvedvej og hensynet til indgrebet i landbrugsejendommen matr.nr. 4i m.fl. Onsved By, Skuldelev, at linjeføringen for forlægningen bør fastholdes. Kommissionen finder endvidere, at kunne tiltræde, at vejadgangen til Onsved fra vest udgår af projektet. Jordvolden mellem forlægningen og den nærmeste bebyggelse i Onsved Kommissionen finder, at jordvolden mellem forlægningen og den nærmeste bebyggelse i Onsved på strækningen fra ca. st. 0.280 til ca. st. 0.330, i alt 50 m, skal have en højde på minimum 2 m over eksisterende terræn eksklusiv beplantning. Under den forudsætning at der af Frederikssund Kommune vedtages en lokalplan for projektet, der er i overensstemmelse med forelagte projekt, vedtog kommissionen herefter med ovenstående bemærkninger det forelagte projekt og fastsatte følgende særlige bestemmelser: Særlige bestemmelser Frederikssund Kommune Kommunevej forlagt Onsvedvej St. 0.000 0.746 Kommunevej Onsvedvej forlægges og omlægges nord for Onsved. Forlagt Onsvedvej udføres med 7,00 m bred asfalteret kørebane samt 1,00 m bred yderrabat i begge sider. I alt en kronebredde på 9,00 m. St. 0.000 Forlagt Onsvedvej tilsluttes Onsvedvej. St. 0.000 0.060 v.s. Gasledning løber parallelt med Onsvedvej. St. 0.060-0.110 Gasledning krydser Onsvedvej på skrå.

22.02.2016 58 St. 0.081 0.153 h.s. Afskåret areal fra matr.nr. 4i Onsved By, Skuldelev eksproprieres. St. 0.170 0.620 h.s. Ny jordvold i variabel højde og bredde. St. 0.171 0.610 h.s. Afskåret areal fra matr.nr. 4i Onsved By, Skuldelev eksproprieres. St. 0.550 Forlagt Onsvedvej krydser vandledning. St. 0.550 v.s. Vangevej tilsluttes forlagt Onsvedvej i et T-kryds. Vejen udføres med 6,00 m bred asfalteret kørebane samt 1,00 m bred yderrabat i begge sider på en strækning på ca. 58 m. I alt en kronebredde på 8,00 m. St. 0.610 h.s. Ny vejadgang til Onsved fra øst tilsluttes forlagt Onsvedvej i et T-kryds. Vejen udføres med 6,00 m asfalteret kørebane samt 1,00 m bred yderrabat i begge sider. I alt en kronebredde på 8,00 m. Gasledning og vandledning krydser ny vejadgang. St. 0.627 0.661 h.s. Afskåret areal fra matr.nr. 4i Onsved By, Skuldelev eksproprieres. St. 0.746 Forlagt Onsvedvej videreføres i eksisterende Onsvedvej. St. 0.640 0.746 Gasledning og vandledning krydser Onsvedvej på skrå. Herefter afsluttedes forretningen og protokollen blev underskrevet. Henrik Hansen Erik Larsen Leif Luxhøj-Pedersen Michael Herløv Egil Møller Dorte Ellegaard Hans Riis Laursen Niels Korsgaard Peter Boding Louise Helveg Elin Englev Juhl /Stephanie Ørregaard Skou Udskriftens rigtighed bekræftes Henriette Swierkosz