Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. årgang master Sundhedsinformatik - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Temaet for andet studieår er Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv. Baseret på 1. års arbejde med faglighedens teorier og metoder, udvides perspektivet på 2. år til ud over analyse også at forholde sig til konstruktive elementer, såsom design eller implementeringsforløb. Omdrejningspunktet for de studerendes arbejde er fortsat konkrete sundhedsinformatiske problemstillinger. Arbejdsformen er problemorienteret og projektorganiseret. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Master studiet er organiseret som blended learning, hvor de studerede deltager i 4 seminarer a 2 1/2 dags varighed på Aalborg Universitet og en projekt eksamen hvor de fysisk møder frem. Seminarer bruges både til kursusvirksomhed og til projektarbejde. Derudover indeholder seminarerne gæsteforelæsninger og andre relevante aktiviteter der understøtter de studerendes projekt og kursus arbejde og uddannelsens kompetenceprofil. I perioderne mellem seminarerne arbejder de studerende med at tilegne sig kursusstof og med at udarbejde et projekt. Kursusarbejdet understøttes af opgaver som de studerende opfordres til at arbejde med og som de får feedback på. Projektarbejdet understøttes af løbende projektgruppemøder og vejledning. Arbejdet med projektet løber over hele studieåret og indledes i forbindelse med første seminar - hvor de studerende etablerer projektgrupper og foretager en første præcisering af projektets problemstilling - til aflevering af det endelige projekt efter fjerde weekendseminar. De tre kurser gennemføres således at de studerende har mulighed for at fokusere på et kursus af gangen. Det vil sige at der starter et kursus på første weekendseminar som så kører til og med næste weekendseminar, hvor det næste kursus startes. De forskellige undervisnings-metoder som de studerende møder i uddannelsens forskellige aktiviteter kan opsummeres til følgende: Lektioner a 30-90 minutters forelæsning af en underviser. Workshop/Øvelser en programlagt aktivitet der tillader de studerende at diskutere og løse problemer in mindre grupper med mulighed for feedback fra undervisere. Diskussion Et programlagt tidspunkt til studerende og underviserers diskussion af et specifikt spørgsmål/emne. Studenter oplæg en fremlæggelse hvor de studerende præsenterer hvordan de f.eks. har løst et specifikt problem eller forstået en tekst. Problem løsning studerende løser problemer defineret af underviserne I relation til et problemfelt. Selvstudie de studerende er ansvarlig for at læse op på et udvalgt emne/teori som ikke er dækket af de lektioner hvor de har modtaget undervisningen men som vil understøtte dem I deres fremlæggelse. Case arbejde med udgangspunkt i dokumentation/beskrivelse konkret empiri diskuteres med inddragelse af videnskabelig litteratur til belysning af casen. Case præsentationer Præsentation af case arbejde med fremdragelse af vigtigst fund og litteraturens betydning heri. Seminar af kortere varighed skemalagt studieaktivitet, af kortere eller længere varighed hvor studerende
præsenterer deres projektarbejde og/eller den opgave, de er i gang med, med henblik på feedback fra undervisere og medstuderende. Miniprojekt udarbejdes af studerende i små grupper, gerne I forbindelse med kurser. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Semesterkoordinator: Ann Bygholm, ann@hum.aau.dk, Institut for Kommunikation Semestersekretær: Louise Klit, louise@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side Side 2 af 14
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv / Health informatics from a design and/or implementation perspective 15 ECTS projektmodul Placering Master, Sundhedsinformatik, 2. årgang Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ann Bygholm, ann@hum.aau.dk, Institut for Kommunikation. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektmodul. Den resulterende projektrapport kan skrives på dansk/nordisk sprog eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: Viden Skal kunne forstå hvilke faktorer der influerer på design og implementering af IT- systemer i sundhedssektoren Skal kunne forstå anvendelse af sundhedsinformatik i en konkret organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst Skal kunne vurdere/reflektere over metodevalg i projektarbejdet i et videnskabsteoretisk perspektiv Færdigheder Skal kunne mestre kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder Skal kunne udforme et forskningsdesign Skal kunne formidle og perspektivere egne resultater Kompetencer Skal kunne demonstrere evne til at vurdere og bidrage med løsningsforslag til sundhedsinformatiske problemstillinger på bagrund af videnskabeligt arbejde De studerende arbejder problemorienteret og projektorganiseret i grupper. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. På det første seminar vælger de studerende projektemne, organiserer sig i projektgrupper og tildeles en vejleder. På de efterfølgende 3 seminarer arrangeres projektseminarer (3 timers varighed) hvor de studerende præsenterer deres arbejde med projektet og får feedback fra medstuderende og vejledere. Seminarerne er organiseret således at fokus følger den ønskede progression i projekterne (dvs. fokus starter på problemformulering og litteratursøgning, dernæst empiriindsamling og analyse og endelig sammenfatning og fremstilling). Side 3 af 14
Projektmodulet er en mulighed for at de studerende mere selvstændigt kan arbejde med en problemstilling efter eget valg. Det betyder at den studerende her selvstændigt skal identificere og formulere relevante forskningsspørgsmål, tilrette undersøgelser, analysere data mv. Projektmodulet bygger videre på studieaktiviteterne på første studieår (såvel projekt som kursusarbejde) og det gælder både i forhold til den viden om sundhedsinformatik, som den studerende konkret har erhvervet sig, og ikke mindst også i forhold til det teoretiske og metodiske beredskab. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektmodulet har et omfang af 15 ECTS, hvilket svarer til 450 timers studieaktivitet for den enkelte studerende. Af disse forventes ca. 30 timer anvendt til eksamensforberedelse mens de resterende ca. 420 timer fordeles med ca. 180 i efterårssemestret og 240 timer i forårssemestret. De studerende forventes at anvende ca. 50 timer på forberedelse og deltagelse i projektseminarer og møder med vejleder, ca. 30 timer på projektstyring og samarbejde, ca. 120 timer på litteraturstudier, ca. 80 på empiri, og ca. 140 timer på analyse og fremstilling. Den væsentligste læringsaktivitet under projektarbejdet, er de studerendes/gruppernes selvstændige arbejde med en selvvalgt problemstilling og dialog med vejleder i de enkelte grupper og til dels også imellem grupper. Alle studerende forventes at kunne deltage i projektarbejdet i gruppen samt i vejledning. Vejleder har til opgave at være gruppens primære sparringspartner ift. arbejdet med den faglige problemstilling, men også ift. selve projektprocessen, herunder samarbejdsrelationer og evt. problemer i gruppen. Vejledningen består af en regelmæssig kontakt, hvor de studerendes arbejde og projektproces diskuteres ved et fysisk/virtuelt møde eller ved at vejleder på anden måde forholder sig til spørgsmål fra gruppen eller læser og kommenterer fremsendt skriftligt arbejde. Vejledningsressourcerne følger antallet af gruppemedlemmer, og mindre grupper har derfor adgang til mindre vejledning. Grupperne har desuden mulighed for vejledning fra en bibliotekar fra AUB ift. tilrettelæggelse og dokumentation af en hensigtsmæssig søgestrategi. Grupperne har ansvaret for at tage initiativ til vejledning i henhold til en samarbejdsaftale, som udarbejdes både internt i gruppen og dels imellem gruppen og vejleder. Udarbejdelse af skriftlige samarbejdsaftaler og klare aftaler om fx brug af dagsorden, mødereferat, tidsfrister for fremsendelse af materiale til kommentering samt inddragelse af vejleder ift. gruppeproces mv. anbefales stærkt. Projektet udarbejdes i grupper og der afleveres en fælles projektrapport, hvor hele gruppen hæfter for alle dele. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på årgangen. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagers forudsætninger for modulet er viden, færdigheder og kompetencer svarende til projektmodulet (sundhedsinformatik i et analyseperspektiv) på 1. år. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Vejledning på projektmodulet vil overordnet fokusere på relevante teorier og metoder til behandling af sundhedsinformatiske problemstillinger. En gennemgående aktivitet i forbindelse med projektarbejdet er projektseminarerne på fremmøde seminarerne. Her samles årgangens grupper og projektvejledere til præsentation, diskussion og kritisk feed-back af projektgruppernes arbejde. Vejledere kommer fra henholdsvis Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og/eller Institut for Kommunikati- Side 4 af 14
on. Der arbejdes løbende med processen og en progression både ift. projektarbejdet på første studieår og i forhold til den fase projektarbejdet er i. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 5 af 14
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Kliniske databaser og beslutningsstøtte / Clinical databases and decision support 5 ECTS kursusmodul Placering Master, Sundhedsinformatik, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Louise B. Pape-Haugaard, lph@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om hvordan relationsdatabaser opbygges og anvendes Skal forstå opbygning og anvendelser af databaser til kliniske informationssystemer Skal have viden om hvordan forskellige terminologier og klassifikationer opbygges og anvendes i sundhedssektoren Skal forstå principperne for repræsentation af viden i beslutningsstøttesystemer Skal kunne forstå de mest almindeligt anvendte metoder til inferens i beslutningsstøttesystemer Skal kunne analysere kliniske problemstillinger med henblik på opbygning af en database Færdigheder Skal kunne anvende klassifikation og terminologi mhp. at kunne lave samkøring af data Skal kunne anvende SQL, og skal ved hjælp af et grafisk værktøj kunne opbygge af relationsdatabaser Skal kunne analysere enkle kliniske problemstillinger og herudfra strukturere et beslutningsstøttesystem Kompetencer Skal kunne vurdere mulighederne for anvendelse af kliniske beslutningsstøttesystemer Skal kunne vurdere datas anvendelighed til kliniske (kvalitets)formål Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset formål er at understøtte forståelsen af kliniske datas anvendelighed til kliniske formål herunder muligheder for anvendelse af kliniske beslutningsstøttesystemer. Dette opnås bl.a. ved at studere relationsdatabaser inkl. terminologi og klassifikation og beslutningsstøttesystemer inkl. metoder til inferens. Kurset bygger videre på 1. års kurset i Dataflow og kvalitet i sundhedssektoren og bidrager til en mere teknisk forståelse af design og implementering af sundhedsinformatik. Side 6 af 14
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset foregår henover to fremmøde seminarer med introducerende forelæsninger på det ene fremmøde seminar, og med opfølgnings-forelæsninger på det andet fremmøde seminar. Den studerende skal arbejde med både litteratur og opgaver mellem første og andet weekendseminar. Kurset svarer til 5 ECTS, hvilket omregnet svarer til en arbejdsbyrde for studerende på ca. 150t inkl. eksamen og eksamensforberedelse. Disse fordeler sig på flg. måde: Undervisning på seminarer inklusiv forberedelse ca. 50 timer. Skriftlige ugeopgaver (inklusiv introduktion og feedback) ca. 60 timer. Eksamen inklusiv forberedelse ca. 40 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Studerende på 2. årgang Sundhedsinformatik. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagers forudsætninger er viden, færdigheder og kompetencer svarende til kurset Dataflow og kvalitet i sundhedssektoren. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsning (f2f): Introduktion Ole Hejlesen Skal forstå principperne for Forklare principper bag, til beslutningsstøt- repræsentation af viden i krav til data og viden te beslutningsstøtte-systemer. samt egnede anvendelser + 1 opgavesæt + feedback af beslutningsstøtte i form af regelbaserede systemer, neurale netværk og bayesianske netværk Tidsforbrug 10t forberedelse og forelæsning 10t opgave Forelæsning (f2f): Introduktion til analytisk statistik + 2 opgavesæt med forståelsesopgaver + feedback Forelæsning (f2f): Introduktion til klassifikation og terminologi + 1 opgavesæt + feedback Ole Hejlesen Louise B. Pape- Haugaard Skal kunne forstå de mest almindeligt anvendte metoder til inferens i beslutningsstøttesystemer Skal have viden om hvordan forskellige terminologier og klassifikationer opbygges og anvendes i sundhedssektoren. Analysere behovet og betingelserne for beslutningstøtte i enkle kliniske problemstillinger og herudfra foreslå og strukturere et beslutningsstøttesystem forklare og bruge metoder til infererende (analytisk) statistik samt begreber herfra (population vs. sample, hypotesetest, sammenligning af middelværdier, fortolkning af p-værdi samt konfidensintervaller) i simple tilfælde forklare hvad en klassifikation og terminologi er igennem dens opbygning og praksis anvendelse af disse 10t forberedelse og forelæsning 20t opgaver 10t forberedelse og forelæsning 10t opgave Side 7 af 14
Skal kunne anvende klassifikation og terminologi mhp. at kunne lave samkøring af data. Forelæsning (f2f): Introduktion til databaser + 3 opgavesæt + feedback Forelæsning (f2f): Eksempler på anvendelsesmuligheder - beslutningsstøttesystemer Louise B. Pape- Haugaard Ole Hejlesen Skal have viden om hvordan relationsdatabaser opbygges og anvendes. Skal kunne anvende SQL, og skal ved hjælp af et grafisk værktøj kunne opbygge af relationsdatabaser. Skal forstå opbygning og anvendelser af databaser til kliniske informationssystemer Skal kunne vurdere mulighederne for anvendelse af kliniske beslutningsstøttesystemer Beskrive betydningen af databaseteori for den praktiske anvendelsesmulighed af data fra databaser i klinikken Forklare principperne for design af databaser vha. ER-modellering inkl. ER-modelleringens terminologi, så den studerende kan konstruere og analysere og modificere et ERdiagram på 3-4 entitetsklasser med tilhørende attributter og relationsklasser med korrekt anvendelse af terminologi, samt forklare ER-modelleringens betydning for udvikling af en database Ved brug af case hvordan prioriteres muligheden for anvendelse af bss 10t forberedelse og forelæsning 20t opgaver 5t foreberedelse og forelæsning Forelæsning(f2f): Eksempler på anvendelsesmuligheder databaser og terminologi Louise B. Pape- Haugaard Skal kunne analysere kliniske problemstillinger med henblik på opbygning af en database Skal kunne vurdere datas anvendelighed til kliniske (kvalitets) formål Identificere sammenhænge mellem kliniske problemstilling og databaser forklare hvorfor databasestrukturen ser ud som den gør på given problemstilling 5t foreberedelse og forelæsning *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 8 af 14
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Brugerdreven innovation og patient empowerment / User driven innovation and patient empowerment 5 ECTS kursusmodul Placering Master, Sundhedsinformatik, 2. årgang Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ann Bygholm, ann@hum.aau.dk, Institut for Kommunikation. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om brugerdreven innovation Skal have viden om it til støtte af patient empowerment (it baserede selvbetjeningsløsninger, telemedicin, online patientnetværk, informationsportaler etc.) Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til brugerdreven innovation Skal kunne forstå hvordan it kan anvendes til at understøtte patient empowerment Færdigheder Skal beherske metoder og teknikker til brugerdreven innovation Skal beherske metoder og teknikker til at fremme patient empowerment Kompetencer Skal kunne identificere relevante processer i brugerdreven innovation i udviklingen af sundhedsinformatiske systemer Skal kunne identificere relevante problemstillinger i anvendelsen af it til understøttelse af patient empowerment Skal kunne identificere og vurdere teknologiens mulige roller i kliniske og administrative sammenhænge Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset har som formål at give viden, færdigheder og kompetencer til arbejdet med brugerdreven innovation og patient empowerment i sundhedsinformatik. Kursets teorier og metoder er centrale for arbejdet med semestrets design-perspektiv på e-sundhedssystemer og bygger videre på især kurset i implementering og usability på første år. Side 9 af 14
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset svarer til 5 ECTS, hvilket omregnet svarer til en arbejdsbyrde for studerende på ca. 150t inkl. eksamen og eksamensforberedelse. Disse fordeler sig på flg. måde: Undervisning på seminarer inklusiv forberedelse ca. 50 timer. Skriftlige ugeopgaver (inklusiv introduktion og feedback) ca. 60 timer. Eksamen inklusiv forberedelse ca. 40 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på 2. årgang. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagers forudsætninger er viden, færdigheder og kompetencer svarende til kurset Implementering og Usability. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Forelæsning (f2f): perspektiver Ann Bygholm på brugerdel- tagelse og empowerment Skal have viden om brugerdreven innovation. Skal have viden om it til støtte af patient empowerment (it baserede selvbetjeningsløsninger, telemedicin, online patientnetværk, informationsportaler etc.). Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug Forelæsning (f2f): brugerdreven innovation og user innovation management + 4 opgavesæt m forståelsesopgaver + feedback Forelæsning (f2f) Patient empowerment + 4 opgavesæt m forståelsesopgaver + feedback Forelæsning (f2f): brugerdreven innovation og patient empowerment Ann Bygholm Ann Bygholm Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til brugerdreven innovation. Skal beherske metoder og teknikker til brugerdreven innovation. Skal kunne identificere relevante processer i brugerdreven innovation i udviklingen af sundhedsinformatiske systemer. Skal kunne forstå hvordan it kan anvendes til at understøtte patient empowerment. Skal beherske metoder og teknikker til at fremme patient empowerment. Skal kunne identificere relevante problemstillinger i anvendelsen af it til understøttelse af patient empowerment. Skal kunne identificere og vurdere teknologiens mulige roller i kliniske og administrative sammenhænge. Side 10 af 14
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk.. Side 11 af 14
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedssektoren / Management, quality improvement and evaluation in the health care sector 5 ECTS kursusmodul Placering Master, Sundhedsinformatik, 2. årgang Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Karsten Niss, niss@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om forandringsledelse Skal have viden om udvalgte frameworks Skal kunne forstå elementerne i forskellige ledelsestilgange herunder relationel koordinering Skal have viden om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Skal kunne forholde sig kritisk til evaluering af Sundheds it-systemer Skal kunne identificere, formulere tiltag til kvalitetsudviklings/-sikring Færdigheder Skal kunne analysere og vurdere samspillet mellem Sundheds it-systemers anvendelse og organisatoriske forandringer i en implementeringsstrategi Skal kunne argumentere for valg af metoder til analyse af organisatoriske forandringsprocesser og kunne anvende de valgte metoder Skal kunne vurdere muligheder og begrænsninger i gennemførelse og anvendelse af evalueringer af Sundheds it-systemer på tværs af institutioner, sektor- og landegrænser Kompetencer Skal kunne medvirke som aktiv spiller ved implementering og gennemførelse af et organisatorisk forandringsprojekt Skal aktivt kunne indgå i og lede kvalitetssikring og udviklingsarbejde Skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og lede evaluering af Sundheds it-systemer Skal kunne lede tiltag til kvalitetsudviklings/-sikring Side 12 af 14
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset har som formål at give viden, færdigheder og kompetencer til arbejdet med ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedssektoren. Kurset bygger videre på 1. års kurset i teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser og bidrager til en organisatorisk forståelse af design og implementering af sundhedsinformatik. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset foregår henover to fremmøde seminarer med introducerende forelæsninger på det ene fremmøde- seminar og med opfølgningsforelæsninger på det andet fremmøde-seminar. Den studerende skal arbejde med både litteratur og opgaver mellem første og andet weekendseminar. Kurset svarer til 5 ECTS, hvilket omregnet svarer til en arbejdsbyrde for studerende på ca. 150t inkl. eksamen og eksamensforberedelse. Disse fordeler sig på flg. måde: Undervisning på seminarer inklusiv forberedelse ca. 50 timer Skriftlige ugeopgaver (inklusiv introduktion og feedback) ca. 60 timer Eksamen inklusiv forberedelse ca. 40 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på 2 årgang af sundhedsinformatikuddannelsen. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagers forudsætninger er deltagelse i kurset Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Forelæsning: Introduktion til Karsten Niss forandringsledelse og strategi + 4 opgavesæt m forståelsesopgaver + feedback Skal have viden om forandringsledelse Skal kunne forstå elementerne i forskellige ledelsestilgange herunder relationel koordinering Skal kunne analysere og vurdere samspillet mellem Sundheds it-systemers anvendelse og organisatoriske forandringer i en implementeringsstrategi Skal kunne argumentere for valg af metoder til analyse af organisatoriske forandringsprocesser og kunne anvende de valgte metoder Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug Forelæsning: Evaluering af sundheds it-systemer + 2 opgavesæt m forståelsesopgaver + feedback Christian Nøhr Skal have viden om udvalgte frameworks Skal kunne forholde sig kritisk til evaluering af Sundheds it- Side 13 af 14
Forelæsning: Kvalitetsledelse erfaring fra praksis + 3 opgavesæt m forståelsesopgaver + feedback Forelæsning: Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedssektoren - opsamling af kursus og cases på tværs af emner Jan Mainz Christian Nøhr Karsten Niss & Christian Nøhr systemer Skal kunne vurdere muligheder og begrænsninger i gennemførelse og anvendelse af evalueringer af Sundheds it-systemer på tværs af institutioner, sektorog landegrænser Skal have viden om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Skal kunne identificere, formulere tiltag til kvalitetsudviklings/- sikring Skal kunne medvirke som aktiv spiller ved implementering og gennemførelse af et organisatorisk forandringsprojekt Skal aktivt kunne indgå i og lede kvalitetssikring og udviklingsarbejde Skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og lede evaluering af Sundheds itsystemer Skal kunne lede tiltag til kvalitetsudviklings/-sikring *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 14 af 14