Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v., lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. samt forskellige andre love samt ophævelse af lov om translatører og tolke og ophævelse af lov om dispachører Hermed bekræftes modtagelsen af Erhvervsstyrelsens høringsbrev af 28. oktober 2014 samt vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v., lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. samt forskellige andre love samt ophævelse af lov om translatører og tolke og ophævelse af lov om dispachører. Forsikring & Pension og Danmarks Rederiforening (herefter Organisationerne ) afgiver fælles høringssvar vedrørende de dele af lovforslaget, der omhandler dispachører, for at understrege, at den samlede branche, der benytter dispachører, finder lovforslaget særdeles uhensigtsmæssigt, som uddybet nedenfor. Danmarks Rederiforening henviser desuden til separat høringssvar afgivet vedrørende 4 samt separat høringssvar afgivet vedrørende 7. Bemærkninger til lovforslagets 8 Med lovforslagets 8 foreslås lov om dispachører ophævet. Af lovforslagets indledende bemærkninger fremgår, at det som en del af Aftale om en vækstpakke (juni 2014) er aftalt, at der skal gennemføres en række initiativer
rettet mod at lette markedsadgangen og fjerne unødvendige barrier m.v. for en række mindre erhverv. Initiativet er motiveret ud fra den opfattelse, at regulering af erhverv betyder, at der ikke er fri adgang til erhvervet, hvilket begrænser adgangen for nye aktører og svækker konkurrencen. I bemærkningerne til forslagets dele om ophævelse af lov om dispachører fremgår: En afskaffelse af beskikkelsesordningerne vil således alene betyde, at de pågældende personer ikke længere har en offentlig beskikkelse at markedsføre deres ydelser på. Det vil fortsat have deres uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige erfaringer, som reelt er det, der kvalificerer dem til at udføre deres erhverv. Kompetence- og kvalitetsniveauet er således intakt. Og videre: En afskaffelse af beskikkelsesordningerne vil betyde, at markedet for at levere de pågældende ydelser ikke begrænses til personer med en beskikkelse, men at andre aktører med en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erhvervsmæssige kvalifikationer vil kunne udføre de samme opgaver. Det vil alt andet lige kunne medføre større konkurrence på områderne til gavn for vækst i samfundet generelt. Organisationerne finder, at Erhvervsstyrelsen i disse bemærkninger har forsømt at forholde sig til det erhverv reguleringen vedrører, dispachørerhvervet. I følgende 5 afsnit forklarer Organisationerne deres bekymring over lovforslaget og kommenterer samtidig på bemærkningerne i lovforslaget, citeret ovenfor. 1. Dispachørernes uafhængighed og kompetencer I Danmark har vi i dag 3 autoriserede dispachører, og afskaffelsen af autorisationsordningen vedrører således en meget lille erhvervsgruppe. Fremadrettet er der ikke tegn på en stigning i de sager, som dispachørerne håndterer. Til gengæld har vi i mange år haft et stabilt antal personer, der har erhvervet sig som dispachører i Danmark. Dispachørerne repræsenterer minimum to parter på en og samme sag og har pligt til at behandle parterne ligeligt. I lov om dispachører er uafhængigheden sikret ved, at stillingen som dispachør er uforenelig med mæglervirksomhed, advokatvirksomhed eller anden erhvervsvirksomhed eller med stilling som bestyrelsesmedlem, direktør, administrator, likvidator eller funktionær i en erhvervsvirksomhed eller institution. 2 / 6
Lovforslaget forsømmer at forholde sig til hvor central denne uafhængighed er, som netop i dag er sikret ved, at dispachørerne ikke må påtage sig andre erhverv. Fremover er der ingen regulering af uafhængigheden, hvilket vil betyde en væsentlig forringelse af de eksisterende rammer, hvorunder dispachørerhvervet udøves i dag, og for de to parter, som dispachørerne repræsenterer. Tilsvarende som advokater har dispachører klientkonti, hvor dispachørerne har indeståender på forskellige parters vegne. Dispachørloven omfatter i dag strafbestemmelser, såfremt dispachøren forbryder sig imod uafhængighedsprincippet eller ikke håndterer klientmidler korrekt. Lovforslaget ignorer at forholde sig til konsekvensen af ingen regulering af dette og den effekt det vil få for branchen samt dispachørerhvervet. Branchen har brug for en ordning, hvor parterne kan have tillid til dispachørens uafhængighed og kompetence ikke flere at vælge imellem. Den tillid er understøttet af dispachørloven i dag. 2. Øget vækst? Lovforslaget er motiveret af, at ophævelsen af autorisationsordningen vil skabe større konkurrence og øget vækst. Organisationerne betvivler, at der bag lovforslaget ligger en analyse af vækstpotentialet. De opgaver der varetages af dispachører er så specialiserede, at opgaverne vanskeligt kan sammenlignes med andre erhverv. Derfor er der kun 3 dispachører i Danmark, hvilket afspejler det aktuelle behov. Lovforslaget forsømmer at forholde sig til andet end et potentiel højere antal dispachører ikke væksten i de opgaver dispachørerne udfører. Antallet er i øjeblikket ikke stigende, og lovforslaget får derved til hensigt eller konsekvens at et potentielt øget antal dispachører skal konkurrer om de samme opgaver. Dette medfører færre opgaver til den enkelte dispachør og risikerer at mindske kompetenceniveauet, der netop styrkes ved antallet af sager og variationen heraf. Såfremt de danske dispachører fremover er uden uddannelse indenfor faget, uden krav om uafhængighed og uden autorisation, er det en reel risiko, at de opgaver, som skal behandles efter reglerne under Nordisk Søforsikringsplan, går til autoriserede dispachører i de andre nordiske lande og i andre sammenhænge til udenlandske dispachører. Søforsikringsmarkedet fungerer i vid udstrækning som co-assurance forretning kendetegnet ved, at kun en procentdel placeres hos de enkelte forsikringsselskaber, og at der udvælges en ledende assurandør. Når danske søforsikringsselskaber bliver valgt som ledende assurandør, bliver der kun i sjældne tilfælde sat spørgsmålstegn ved rigtigheden af de dispacher, der bliver udfærdiget af en dansk dispachør. I de få tilfælde det sker, henvises der til 3 / 6
autorisationsordningen og den integritet, denne værner om. Derved undgås yderligere tvivl. Det er specielt i potentielle tvistsager om forsikringsdækning, hvor benyttelsen af dispachører i første omgang kan undgå en tvist ved de danske domstole imellem rederiet og den ledende assurandør og senere en potentiel tvist ved domstolene, imellem rederiet og en co-assurandør, der ikke vil følge afgørelsen i en dispache. Organisationerne forudser derfor, at kun autoriserede dispachører vil efterspørges. Uden autorisationen ser vi en risiko for, at dispachørerhvervet i stedet forsvinder ud af landet og overtages af udenlandske dispachører, hvilket næppe kan være hensigten bag Aftale om en Vækstpakke. 3. Andre nordiske landes dispachørordninger Danske rederier tegner overvejende søforsikring på Nordisk Søforsikringsplan, som er fælles forsikringsvilkår udarbejdet og vedtaget af rederiforeningerne og forsikringsforeningerne i Norge, Sverige, Finland og Danmark. I Norge er der krav om en juridisk 2 årig uddannelse på et dispachørkontor samt en dispachøreksamen, hvorefter dispachøren beskikkes af statsrådet. I Sverige og Finland udpeges dispachørerne af det offentlige på samme måde som dommere, og dispachøren betragtes som en del af domstolssystemet. For Organisationerne er det uforståeligt, at Erhvervsstyrelsen finder at dispachørerhvervet skal konkurrenceudsættes i Danmarks, mens andre nordiske lande har fastholdt adækvat regulering, der sikrer uafhængigheden og kompetenceniveauet i dispachørerhvervet i de øvrige nordiske lande. 4. Ekspropriation Det er uklart om lovforslaget tænkes gennemført med tilbagevirkende kraft, således at de dispachører, der i dag har beskikkelse, ikke længere vil være beskikkede fra 1. januar 2016 eller om lovforslaget alene skal gælde fremadrettet, således at de, der efter lovens ikrafttrædelse, ønsker at kalder sig dispachør kan gøre det på basis af en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erhvervsmæssige kvalifikationer. Der er ikke i lovforslaget taget stilling til hvilken uddannelsesmæssig baggrund eller erhvervsmæssige kvalifikationer, der er relevante. Dette finder Organisationerne ligeledes uhensigtsmæssigt, men i særdeleshed finder Organisationerne det uacceptabelt og potentielt skadeligt for erhvervet, såfremt de eksisterende beskikkelser tilbagekaldes. Organisationerne finder, at lovforslaget såfremt det skal opfattes således, at eksisterende beskikkelser tilbagekaldes urimeligt og unødvendigt, hvis ikke 4 / 6
ekspropriativt. Næringsrettigheder er beskyttet af Grundlovens 73. Næringsrettigheder kan være koncessioner og på lige fod anser Organisationerne statslige autorisationer for at være omfattet. Beskyttelsen i Grundloven gælder uanset om det er næringsrettigheder, der udstedes til enhver, der opfylder en i lovgivning fastlagte krav eller om der er tale om næringsrettigheder, der kun udstedes i begrænset omfang. Generel regulering, hvorved en bunden næring frigives eller en fri næring ophæves eller begrænses, anses for erstatningsfri regulering som udgangspunkt, men det beror på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Spørgsmålet om hvorvidt lovforslaget er erstatningsfri regulering eller ej kan alene afgøres ved domstolsprøvelse, og med den usikkerhed bør lovsforslaget slet ikke berøre allerede udstedte beskikkelser. 5. Øgede omkostningerne for rederierne og øget byrde for domstolene Opgørelse af havarisager kan være meget langvarige, da de oftest er af en kompliceret teknisk karakter og kræver indsamling af dokumentation til opgørelse af havariet. Derved har været særdeles praktisk, at forældelsesfristen kan afbrydes uden retlige skridt ved anmeldelse af sagen for dispachør, jf. sølovens 501, stk. 3 og stk. 5. Da parter i et fælleshavari oftest ikke er direkte kontraktsparter, vil afskaffelse af autorisationsordningen for dispachører med sikkerhed føre til flere retssager ved de danske domstole, da parterne vil få behov for at foretage retslige skridt for at sikre, at der ikke indtræder forældelse, inden fælleshavariet er opgjort. Med henvisning til bemærkningerne ovenfor om uafhængighed, tilgodeser muligheden for at afbryde forældelsesfristen ved at udpege en opmand ikke i tilstrækkelig grad branchens interesser. Bemærkninger til lovforslagets 3 Der er i sølovens 461 en henvisning til York Antwerp reglerne. Disse regler er direkte anvendelige i dansk ret. Reglerne henviser direkte til dispachører average adjusters og deres rolle i forbindelse med opgørelse af fælles havari. Med lovforslaget stilles der forslag om at ophæve sølovens 462, stk. 2, der refererer til beskikkede dispachører. Såfremt lovforslaget gennemføres efterlader det tvivl om hvem, der i henhold til York Antwerp reglerne, kan foretage en opgørelse i dansk ret. Samlet set finder Organisationerne, at lovforslaget vil være direkte skadeligt for dispachørerhvervet i Danmark og til gene for både danske rederier og søforsikringsselskaber. Organisationerne finder det yderligere helt uacceptabelt, såfremt lovsforslaget indebærer en tilbagekaldelse af allerede udstedte beskikkelser. Forslaget bør derfor ikke gennemføres. 5 / 6
Organisationerne står selvfølgelig til rådighed for drøftelse eller uddybning af hørringssvaret. Med venlig hilsen Stinne Taiger Ivø Hans Reymann-Carlsen 6 / 6