TEKNOLOGISK INSTITUT TEKNOLOGISK Gennemgang af kompetencemål i erhvervsuddannelserne Hovedrapport: Vurderinger og konklusioner Analyse og Erhvervsfremme Juli 2010
Indhold 0. INDLEDNING...5 1. BIL, LY OG ANDRE TRANSPORTMIDLER...6 1.1. CYKEL- OG MOTORCYKELMEKANIKER...7 1.2. ENTREPRENØR- OG LANDBRUGSMASKINUDDANNELSEN...8 1.3. LYMEKANIKER...11 1.4. KARROSSERIUDDANNELSEN...12 1.5. MEKANIKER...14 1.6. VOGNMALER...16 1.7. BÅDMEKANIKER...17 2. BYGGE OG ANLÆG...19 2.1. ANLÆGSSTRUKTØR, BYGNINGSSTRUKTØR OG BROLÆGGER...21 2.2. BOLIGMONTERINGSUDDANNELSEN...23 2.3. BYGGEMONTAGETEKNIKER...24 2.4. BYGNINGSMALER...25 2.5. GLARMESTER...26 2.6. MASKINSNEDKER...27 2.7. MURER...28 2.8. SKORSTENSEJER...30 2.9. SNEDKER...32 2.10. STENHUGGER...34 2.11. STUKKATØR...35 2.12. TAGDÆKKER...36 2.13. TEKNISK ISOLATØR...37 2.14. TRÆAGENES BYGGEUDDANNELSE...38 2.15. VVS-UDDANNELSEN...41 3. BYGNINGS- OG BRUGERSERVICE...43 3.1. EJENDOMSSERVICE...43 3.2. SIKKERHEDSVAGT...46 3.3. SERVICEASSISTENT...47 4. DYR, PLANTER OG NATUR...49 4.1. ANLÆGSGARTNER...49 4.2. DYREPASSER...51 4.3. GREENKEEPER...52 4.4. LANDBRUGSUDDANNELSEN...54 4.5. LANDBRUGETS LEDERUDDANNELSE...56 4.6. PRODUKTIONSGARTNER...57 4.7. SKOV- OG NATURTEKNIKER...59 4.8. VETERINÆRSYGEPLEJERSKE...61 4.9. VÆKSTHUSGARTNER...62 5. KROP OG STIL...64 5.1. ITNESSINSTRUKTØR...64 5.2. RISØR...66 5.3. KOSMETIKER...68 6. MAD TIL MENNESKER...70 6.1. BAGER OG KONDITOR...71 6.2. DETAILSLAGTER...73 6.3. ERNÆRINGSASSISTENT...75 2
6.4. GASTRONOM...77 6.5. HOTEL- OG RITIDSASSISTENT...79 6.6. INDUSTRISLAGTER...80 6.7. MEJERIST...82 6.8. RECEPTIONIST...85 6.9. TARMRENSER...86 6.10. TJENER...87 7. MEDIEPRODUKTION...89 7.1. DIGITAL MEDIA...90 7.2. ILM- OG TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN...91 7.3. OTOGRA...93 7.4. GRAISK TEKNIKER...95 7.5. MEDIEGRAIKER...97 7.6. SKILTETEKNIKER...99 7.7. WEB-INTEGRATOR...100 8. MERKANTIL...102 8.1. DETAILHANDELSUDDANNELSE MED SPECIALER...102 8.2. UDDANNELSEN TIL EVENTKOORDINATOR...105 8.3. INANSUDDANNELSEN...107 8.4. GENEREL KONTORUDDANNELSE...109 8.5. HANDELSUDDANNELSE MED SPECIALER...111 8.6. KONTORUDDANNELSE MED SPECIALER...114 8.7. SUNDHEDSSERVICESEKRETÆRUDDANNELSEN...117 9. PRODUKTION OG UDVIKLING...119 9.1. BEKLÆDNINGSHÅNDVÆRKER...121 9.2. BESLAGSMEDEUDDANNELSEN...123 9.3. CNC-TEKNIKUDDANNELSEN...124 9.4. ELEKTRONIKOPERATØR...125 9.5. INMEKANIKER...127 9.6. ORSYNINGSOPERATØR...129 9.7. INDUSTRIOPERATØR...130 9.8. INDUSTRITEKNIKERUDDANNELSEN...132 9.9. KØLETEKNIKER...134 9.10. LABORATORIETANDTEKNIKER...136 9.11. MARITIME HÅNDVÆRKSAG...138 9.12. METALSMED...140 9.13. MODELSNEDKER...142 9.14. OLIEYRSTEKNIKER...143 9.15. ORTOPÆDIST...144 9.16. OVERLADEBEHANDLER...146 9.17. PLASTMAGER...148 9.18. PORCELÆNSMALER...150 9.19. PROCESOPERATØR...152 9.20. SKIBSTEKNIKER...154 9.21. SKIBSMEKANIKER...156 9.22. SKIBSMONTØR...157 9.23. SKOMAGER...159 9.24. SMEDEUDDANNELSEN...161 9.25. STØBERITEKNIKER...164 9.26. TEKNISK DESIGNER...165 9.27. URMAGER...167 9.28. VINDMØLLETEKNIKER...168 3
9.29. VÆRKTØJSUDDANNELSEN...169 9.30. ÆDELSMED...171 9.31. PRODUKTØR...173 10. STRØM, STYRING OG IT...174 10.1. AUTOMATIK- OG PROCESUDDANNELSEN...176 10.2. DATA- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNELSEN...178 10.3. ELEKTRIKER...180 10.4. ELEKTRONIK- OG SVAGSTRØMSUDDANNELSEN...183 10.5. RONTLINE PC-SUPPORTER...185 10.6. RONTLINE RADIO-TV-SUPPORTER...187 10.7. TEATER-, UDSTILLINGS- OG EVENTTEKNIKER...188 11. SUNDHED, OMSORG OG PÆDAGOGIK...190 11.1. DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE...192 11.2. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN...193 11.3. HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT...197 11.4. TANDKLINIKASSISTENT...198 12. TRANSPORT OG LOGISTIK...200 12.1. LAGER- OG TERMINALUDDANNELSEN...200 12.2. LUTHAVNSUDDANNELSEN...203 12.3. PERSONBEORDRINGSUDDANNELSEN...205 12.4. POSTUDDANNELSEN...207 12.5. REDDERUDDANNELSEN...209 12.6. TOGKLARGØRINGSUDDANNELSEN...211 12.7. VEJGODSTRANSPORTUDDANNELSEN...212 13. LITTERATURLISTE...215 4
0. Indledning På baggrund af Ungepakke II, initiativ D.1, Gennemgang af kompetencemål samt målsætningen om, at 95% af de unge skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, har Undervisningsministeriet anmodet Teknologisk Institut om at foretage en gennemgang og analyse af erhvervsuddannelsernes grundfag og områdefag relateret til uddannelsernes kompetencemål. ormålet har været at vurdere, om der er uddannelser, som indeholder fag, der kan være en barriere for, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, og hvor udviklingen i erhvervsstrukturer og jobkarakteristika er af en sådan karakter, at der ikke er belæg for, at gennemførelsen af et givet grundfag eller områdefag er nødvendigt for alle for at finde fodfæste i arbejdsmarkedet. Analysen baserer sig på en gennemgang af: Kompetencemålene for den enkelte uddannelse med trin og specialer, som de fremgår af bilagene til bekendtgørelserne for de 12 indgange i erhvervsuddannelserne. Grundfag på hvert trin og speciale som beskrevet i bekendtgørelsen for grundfag samt uddannelsesordningerne for fagene. 1 Vurderingen af, hvorvidt et grundfag eller områdefag skal være obligatorisk for alle som gennemgår en bestemt erhvervsuddannelse, bygger på flere kilder: Branche- og sektoranalyser nationale, regionale og internationale Kvalifikationsanalyser nationale og internationale Statistiske kilder vedrørende udvikling i erhvervsstrukturer og udviklingen i kvalifikationsstrukturer. Intern viden om brancheudviklingstendenser byggende på de tekniske centres samspil med virksomheder og brancheorganisationer. Jobannoncer De faglige udvalgs udviklingsredegørelser Arbejdsmarkedsredegørelse 2010 fra efteruddannelsesudvalgene Vurderingerne tager endvidere hensyn til de formål, som er beskrevet i Lov om Erhvervsuddannelser. 2 Præmisserne for gennemførelse af analysen har været, at den skulle bygge på eksisterende datakilder, og derfor et det også væsentligt at bemærke, at der både inden for de enkelte indgange såvel som på tværs af indgange er store forskelle på, hvad der foreligger af data og analysegrundlag nationalt såvel som internationalt. Det gælder ikke mindst, når det kommer ned på specifikke fag som matematik eller naturfag. Derfor skal konklusionerne også læses med et vist forbehold. 1 Der er udelukkende foretaget vurdering af grundfag og områdefag, som har en "grundfagskarakter" f.eks. i kraft af et højt krav til matematiske færdigheder. 2 LBK nr 1244 af 23/10/2007 5
1. Bil, fly og andre transportmidler Uddannelser i indgangen Cykel- og motorcykelmekaniker Entreprenør- og landbrugsuddannelsen lymekaniker Karrosseriuddannelsen Mekaniker Vognmaler Bådmekaniker Generelle udviklingstendenser Brugen af transportmidler har medført øget fokus i debatterne om bæredygtighed. Det har ført til forskning og udvikling inden for energibesparende teknologier. Udviklingen i materialeteknologi, slår også igennem på tværs af uddannelserne, idet bl.a. nanoteknologi kan medvirke til, at materialer får helt nye egenskaber, der gør dem mere modstandsdygtige. Der er sket en øget segmentering af kundegrupper, hvor valg af transportmidler og køb af transportmidler skal det være en cykel eller en bil er tæt forbundet med den identitet, den enkelte ønsker at signalere. Derfor er kravene til innovation og forretningsudvikling øget. Opsummeret er der en række overordnede tendenser, der gør sig gældende på tværs af de relativt forskellige uddannelsesområder: Øget fokus på miljøvenlig transport Udvikling af materialer Udnyttelse af IKT i reparationsøjemed og for nogle af uddannelserne også som elementer i før og eftersalg Internationale sikkerhedskrav Elektronik og sensorer Specialmærker, hvor producenten sætter standarder for internationale certifikater Øget fokus på energibesparende løsninger Betydning af design kundetilpassede løsninger or at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1. ørstehjælp og elementær brandbekæmpelse, herunder færdselsrelateret førstehjælp for elever, der erhverver kørekort som led i uddannelsen (0,5 uge). 2. Arbejdsmiljø (1,0 uge). or at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne endvidere have erhvervet Arbejdstilsynets bevis for "Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater". 6
1.1. Cykel- og motorcykelmekaniker Uddannelsens struktur Uddannelsen består af følgende trin: Trin 1 Cykelmontør, i specialet cykelmekaniker Knallertmekaniker, i specialet motorcykelmekaniker Trin 2 Cykelmekaniker Motorcykelmekaniker Branchekarakteristik Brugerforventninger til specialtilpassede produkter kan forventes at blive øget med brug af internettet til at specificere behov. Det betyder, at man kan forvente en vis brancheglidning mellem reparation, service og salg. Den øgede bevidsthed om sammenhænge mellem klima og valg af transportformer kan få indflydelse på producenternes valg af materialer og forbrændingsteknologi. I et vist omfang er motorcykler og knallerter, men især cykler, ikke længere et transportmiddel men også et udtryk for valg af livsstil og værdier. Derfor øges kravene til service markant. Selvom arbejdsopgaver vedrørende scootere, knallerter, motorcykler og havemaskiner også er vigtige for virksomhederne i fremtiden, så er det ubetinget cykler, der skal bære udviklingen i cykelbranchens virksomheder. De øvrige områder vil næppe udvikle sig ret meget volumenmæssigt, og der er generelt en opfattelse af, at motorcykelbranchen ikke igen vil opnå det omfang, som man har set i de seneste år. 3 Udviklingen i kompetencekrav Virksomheder i branchen er fortsat karakteriseret ved, at der er mange små værksteder, men også mere specialiserede værksteder, hvor man ud over reparation og serviceeftersyn kan købe udstyr. I stigende omfang kan det forventes, at e-handelsløsninger vil indgå i værkstedernes forretningsmodeller i forbindelse med bestilling af reservedele, men også for at knytte brugerne tættere til det enkeltværksted med f.eks. e-mails om det årlige serviceeftersyn eller med reklametilbud på diverse produkter. remadrettet vil man muligvis se en øget specialisering relateret til specifikke mærker med udvikling af internationale servicecertifikater knyttet til det enkelte mærke, ligesom man ser for en række bilmærker. 4.eks. udbydes der i USA en branchespecifik uddannelse for Harley Davidson. Som udgangspunkt er det vigtigt at se cykelbranchens uddannelsesbehov i lyset af forskellige former for teknisk service og kundefastholdelse. Der er forskellige dynamikker i spil afhængig af typen af de serviceydelser, der skal leveres til kunden. Opsummeret kan det forventes, at kravene øges, hvad angår: 3 http://www.industriensuddannelser.dk/public/dokumenter/projekter/analyse%20af%20efteruddannelsesbehov%20inden%20f or%20det%20cykelmekaniske%20omr%e5de.pdf 4 http://www.technical-vocational-trade-schools.com/directory/harley-davidson-mechanic 7
Vejledning af kunder om det specifikke produkt (teknisk salg cykler) Konflikthåndtering Udstyr og vedligehold Events og kundepleje med henblik på at skabe tættere relationer til kunden e-handelsløsninger Vurdering og begrundelser for vurdering or at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene bestå grundforløbsprøven samt have opnået bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring. Grundfag Innovation og iværksætteri, trin 2 Niveau Der er næppe tvivl om, at servicekompetencer vil få en stadig større betydning for både cykelog motorcykelmekanikere som beskrevet ovenfor. Derfor er faget Innovation og Iværksætteri samt områdefagene, der relaterer sig til salg, service og forretningsforståelse alle relevante, ikke mindst fordi man inden for branchen ser flere virksomheder, som har udviklet deres forretningsmodel, så servicekoncept spiller en større rolle, også fordi det åbner for mulighed for eftersalg. (ERA 2009). Konklusion Det eneste grundfag i uddannelsen er Innovation og iværksætteri, trin 2. Innovations- og iværksætterkompetencer spiller en øget rolle i forhold til at knytte kunderne tættere til det enkelte værksted og øge salg af forskellige serviceydelser. På den baggrund foreslås der ikke ændringer. orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden Ingen 1.2. Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Uddannelsens struktur Uddannelsen består af følgende trin: Trin 1 Materielmekaniker Trin 2 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen med følgende specialer: Entreprenørmaskinmekaniker Landbrugsmaskinmekaniker Personliftmekaniker Landbrugssmed Kranmekaniker (uden trin) 8
Branchekarakteristik Landbrugets større bedrifter stiller krav til maskinerne med større kapacitet, flere funktioner og en øget præcision i det daglige, og det driver maskinproducenterne til at indarbejde ny teknologi og udvikle nye og mere rationelle maskiner. or ti år siden var kun de mest avancerede bomme i marksprøjterne f.eks. elektrohydraulisk aktiverede. I dag er alle elektrisk styret, og inden for de seneste fem år er andelen af landbrug i Vesteuropa, der køber computerstyrede marksprøjter, steget til 80 procent. Udviklingen inden for landbruget har medført mere professionelle brugere, og det har sat øget fokus på produktudvikling og design. Hydraulikken spiller en central rolle i både mejetærskere, traktorer og markredskaber, og her er der sket en kolossal udvikling. or ti år siden var en traktors aksler ikke hydraulisk affjedrede. I dag er begge aksler, styrehus og endda førersæde hydraulisk affjedret. Udviklingstendensen er, at en række trivielle og koncentrationskrævende funktioner i landbrugsmaskinerne bliver overtaget af computere og hydrauliksystemer. Herved kan føreren koncentrere sig om den vanskeligste del af arbejdet, som kan være at overvåge en roeoptager, en halmpresser eller en såmaskine. Teknologien er på mange måder med til at øge effektiviteten i landbruget, som står overfor store krav til rationalisering for at kunne klare den internationale konkurrence fra såvel lavtlønslande i Østeuropa som de enorme og super effektive landbrug i USA og Australien. Den teknologiske udvikling har derfor medført, at de faglige krav til mekanikerne er øget tilsvarende, hvad enten det drejer sig om serviceeftersyn, fejlfinding eller reparationer. 5, 6 Udviklingen i kompetencekrav Digital teknologi og komplekse hydrauliske systemer har medført, at reparation og serviceeftersyn kræver en langt større teknologisk base. Mekanikeren skal kunne orientere sig i komplekse tekniske manualer. Endvidere påvirker udviklingen mht. sikkerhed og miljø, at den faglærte skal kunne orientere sig i gældende regelsæt og ligeledes kunne instruere andre i korrekte arbejdsprocedurer. Danmark er langt fremme i udviklingen af landbrugsmaskiner, men teknologi- og produktudviklingen er i høj grad præget af de store landbrug i USA og Australien. Derfor kan man også forvente, at en faglært skal kunne nok engelsk til at kunne orientere sig, hvad angår udviklingstendenser i maskinparken. Pt. indgår faget engelsk ikke i uddannelsen. Vurdering og begrundelser for vurdering Trin 1: Materielmekaniker Grundfag Materialeforståelse Miljø Niveau Trin 2: Entreprenørmaskiner, Landbrugsmaskiner, Personliftmekaniker, Landbrugssmed Grundfag skoledelen af hovedforløbet Niveau Iværksætteri og innovation 5 http://stats.bls.gov/oco/ocos353.htm. Occupational outlook handbook 2010, United States Department of Labor 6 Ingeniøren 15 marts 2002 9
Kranmekaniker (uden trin) Grundfag Miljø Iværksætteri og innovation Materialeforståelse Niveau or at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene bestå grundforløbsprøven samt have opnået bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring, som begge er fag der er tæt forbundne til den praktiske udøvelse af jobbet. Inden for specialet kranmekaniker skal eleven før den afsluttende svendeprøve på trin 2 have erhvervet relevant kørekort i henhold til gældende kørekortsregler. De eksisterende grundfag relaterer sig direkte til branchen og skal også ses i lyset af, at den danske branche for landbrugsmaskiner årligt investerer 250 millioner kroner i produktudvikling. Derfor vil innovationskompetencer som relaterer sig til produktudvikling og stadig mere kompleks teknologi indbygget i maskinparken stige i betydning. Reparation af maskinparken vil i stigende omfang være funderet i komplekse hydrauliske og elektroniske systemer. Dette vil øge kravene til teknologi- og materialeforståelse, der indgår som grundfag på trin 1. remadrettet kan man forvente, at kravene til viden om hydraulik, sensor teknologi, IKT og så videre øges. Konklusion Kompetencemålene er relevante i forhold til udviklingen inden for branchen. 78 Produktudviklingen spiller en væsentlig rolle i branchens udvikling. Derfor et det vigtigt, at de faglærte har en basal forståelse af brancheinnovation. It og kommunikation indgår begge som fagtonede områdefag. På den baggrund foreslås der ikke ændringer i fagrækken. orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden remadrettet kan man overveje, hvorvidt faget engelsk skal tilbydes som grundfag eller valgfag med henblik på, at eleverne udvikler forudsætninger for at orientere sig i engelsksprogede fagbøger, fagblade og manualer, da USA og Australien er de ledende markeder for udvikling og anvendelse af landbrugsmaskiner. 7 http://www.fagligeudvalg.dk/images/stories/ur2009/bilerogflyogandretransportmidler.pdf 8 http://www.myfuture.edu.au/services/default.asp?unctionid=5050&asco=421111e 10
1.3. lymekaniker Uddannelsens struktur Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer: lymekaniker B1 lymekaniker B2 Branchekarakteristik Branchen er karakteriseret ved at være global med meget detaljerede internationale standarder og kvalitetskrav forbundet med alle processer, der relaterer sig til servicekontrol, fejlfindingsog reparationsprocesser. Mange flymekanikere arbejder med forebyggende vedligehold, når de inspicerer fly og flyets enkeltdele. Det involverer komplekse inspektionsprocesser med brug af avanceret teknologi. Andre mekanikere specialiserer sig i reparation. Her bruger de f.eks. testudstyr til at checke, at der ikke er defekte elektriske eller elektroniske komponenter. Siden begivenhederne den 11. september 2001 er omfanget af flytransport i civilt øjemed faldet. Den finansielle krise har forstærket denne udvikling. Dette har også konsekvenser for behovet for serviceeftersyn og reparationer på civile fly. Antallet af værksteder er faldet på globalt plan, og den samme tendens kan ses i Danmark. Udviklingen i kompetencekrav Branchen stiller meget høje krav til de elever, den uddanner. Kravene er defineret ud fra internationale standarder f.eks. med matematik, fysik, kemi som forudsætning for, at flymekanikeren kan varetage sikkerhedseftersyn og reparationer på flyets enkeltdele. Vurdering og begrundelse for vurdering Grundfagene omfatter: Materialeforståelse Produktudvikling Produktion og service Matematik ysik remmedsprog, engelsk Kompetencemål og grundfag er defineret i henhold til internationale standarder og myndighedskrav, og dette afspejles i uddannelsesordningen. Manualer for serviceeftersyn og reparation foreligger på engelsk. Der er ikke belæg for at mindske disse krav, da der er tale om meget specifikke internationalt definerede forskrifter for korrekt serviceeftersyn og reparationer. 9 Det samme gælder de øvrige grundfag i uddannelsen. 9 http://www.trm.dk/graphics/synkron-libra, http://www.justauto.com/store/product.aspx?id=85706ry/trafikministeriet/publikationer/2009/analyse%20af%20fremtidens%20udfordringer% 20i%20luftfartsuddannelserne.pdf 11
Konklusion De faglige krav til flymekaniker uddannelsen er høje, både hvad angår den grundlæggende faglige viden, matematik og fysik såvel som de mere fagrettede fag som f.eks. produktudvikling. De afspejler alle de internationale sikkerheds- og myndighedskrav, hvilket en søgning på en række internationale websites bekræfter. 10, 11 På den baggrund foreslås der ikke ændringer i fagrækken. orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden Ingen 1.4. Karrosseriuddannelsen Uddannelsens struktur Uddannelsen består af følgende trin: Trin 1 Karrosserismed Trin 2 Karosseritekniker Trin 2 kan afsluttes med følgende specialer: Karrosseriopretter Karrosseribygger Branchekarakteristik Branchen er påvirket af den fagteknologiske udvikling dels på materialesiden dels i forhold til den øgede elektronikanvendelse i biler, som man ser det inden for tilstødende brancher. Regelsættet for skrotning af biler har også indflydelse på karosserimekanikerens arbejdsområde. remadrettet vil regulativer vedrørende sikkerhed og miljø få konsekvenser for karosserimekanikeren f.eks. i forbindelse med tilpasning af brændstofforsyning på ældre biler af hensyn til disses miljøbelastning. Som for mekanikeren vil udviklingen i elektronik stille øgede krav til karosserimekanikerens evne til at diagnosticere og finde fejl med brug af it. Karosseriværksteder spiller i stigende omfang en rolle i forsikringsskadesager, hvor de f.eks. indgår som en uvildig syns- og skønsinstans. Inden for nogle bilmærker vil der sandsynligvis i stigende omfang blive udviklet internationale certifikater for det specifikke mærke. 12 Udviklingen i kompetencekrav 10 http://www.bls.gov/oes/ USA Bureau of Labour Statistics. United States Department of Labour 11 http://www.calmis.ca.gov/file/occguide/mechair.htm. Employment Development Department, California 12 http://taseegroup.com/technicians.php, Canadian Institute for uture Skills 12
Karosserimekanikeren skal være i stand til at anvende it på et avanceret niveau i forbindelse med diagnostik og fejlfinding på biler, hvor den nyere vognpark er karakteriseret ved avanceret integration af elektronik i en række af bilernes funktioner. 13 Det kræver såvel itkompetencer som sprogkompetencer. remadrettet vil materialeudviklingen ikke mindst udviklingen inden for nanoteknologi - kunne få betydning, idet de mekaniske arbejdsopgaver i et vist omfang forenkles samtidig med, at kompetencekrav i forbindelse med anvendelse af it til fejlfinding øger kravet til såvel it-kompetencer som problemløsningskompetencer. Kravene til it-kompetencer forøges også i forbindelse med bestilling og køb af reservedele, da indkøb af reservedele i stigende omfang sker gennem e-handelsløsninger. Udviklingen i bilindustrien med certifikater for specifikke bilmærker får sandsynligvis også betydning for kompetencekravene til karosserimekanikerens kompetencer, f.eks. hvad angår fremmedsprog for at kunne orientere sig i manualer. I forbindelse med syn og skønsforsikringssager skal karosserimekanikeren være i stand til at estimere skadeomfang i kroner og ører samt kunne beskrive dette skriftligt. Udviklingen i krav til sikkerhed og miljø øger også de fagteknologiske krav til karosserimekanikeren samtidig med, at denne skal være i stand til at orientere sig i internationale regulativer mv. En analyse fra 2009 fra Det Engelske Institut for Automobilindustrien peger på, at teknologikompleksiteten i biler fremadrettet vil øge de teknologiske kompetencekrav. Ligeledes vil udviklingen i miljøkrav til CO 2 -udledning sammen med udviklingen i materialer stille krav om, at faglærte, som arbejder i forskellige brancher inden for værdikæden, har solide forudsætninger for at lære nyt og er i stand til at orientere sig via elektroniske medier. 14 Vurdering og begrundelser for vurdering Grundfag (trin 1) Innovation og iværksætteri Materialeforståelse Miljø Niveau Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse, er der en række trends, som vil øge kompetencekravene til karosserimekanikeren i fremtiden inden for it, som pt. ikke er krævet, ligeledes hvad angår skriftlig dokumentation i forbindelse med forsikringssager. Materialeforståelse og miljøindsigt er begge centrale fag i forhold til de teknologiske og samfundsmæssige udviklingstendenser. Mange karosserimekanikere vil arbejde i ejerledede virksomheder, derfor er en fundamental ballast inden for iværksætteri og innovation en nødvendig forudsætning. I bilindustrien investeres der enorme summer i materialeudvikling og innovation for at gøre bilerne mere sikre og øge mulighederne for, at de kan tilpasses til forskellige brugssituationer. 13 http://www.autoindustry.co.uk/publications/catalogue/?c=technologyinnovation 14 http://www.motor.org.uk/documentlibrary/research/imi%20uk%20ull%20ssa%20inal3.pdf. Skills priorities for the Automtive Retail Sector, 2009. 13
Konklusion De nuværende grundfag afspejler branchekrav, samt de muligheder branchen tilbyder med hensyn til at blive selvstændig. Sekundært satses der internationalt på innovation for at fremme sikkerhed og tilpasning af bilerne til forskellige brugskontekster. Derfor er både innovationskompetencer og materialeforståelse centrale for at karosserimekanikeren, for at denne til enhver tid kan tilbyde det optimale løsningsforslag orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden På sigt bør det overvejes, hvorvidt udviklingen i bilernes elektronik samt udviklingen i internationale certifikater for specifikke bilmærker vil kræve, at fagene engelsk og it indgår som grundfag. 1.5. Mekaniker Uddannelsens struktur Uddannelsen består af følgende trin: Trin 1 Automontør Trin 2 Mekaniker Branchekarakteristik Branchen er præget af en øget specialisering på grund af udviklingen inden for materialeteknologi, miljørigtig energiforsyning samt øget brug af elektroniske komponenter. (Industriens Uddannelser 2010). Denne udviklingstendens forventes at fortsætte, især hvad angår anvendelse af elektronik for at øge sikkerheden i bilerne, som en nyere analyse fra det engelske Institute for Automotive Retail Sector påpeger. De elektroniske komponenter i bilerne, der samtidig overvåger bilernes funktioner, stiller øgede krav til mekanikerens fejlfindingskompetencer på et relativt abstrakt niveau. 15 Samtidig er der i Danmark behov for mekanikere, som kan varetage reparationer og eftersyn på den gamle vognpark. Mekanikeren skal i stigende omfang kunne gennemføre et serviceeftersyn med brug af engelsksprogede manualer. Udviklingen på værkstedsområdet går i to forskellige retninger. På den ene side ser man værksteder, der varetager serviceeftersyn og reparation på en række bilmærker. På den anden side ser man en øget specialisering inden for de enkelte bilmærker, hvor forhandlerne også står for serviceeftersyn, eftersalg og reparation (UK Automotive Retail Institute 2009). 16 Udviklingen i branchen vil også være påvirket af løbende ændringer i regulativer inden for sikkerhed og miljø, samt udviklingen inden for internationale certificeringer, som et krav til de specialiserede forhandlere der tilbyder totalløsninger til kunderne. 15 http://www.automechanicschools.com/what-do-auto-mechanics-do.html 16 http://www.motor.org.uk/documentlibrary/research/imi%20uk%20ull%20ssa%20inal3.pdf 14
Udviklingsredegørelsen fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg fra 2009 peger da også på, at de forskellige bilmærker i højere grad kræver overholdelse af bilmærkernes individuelle kvalitetskrav for udførelse af mekanikerarbejde. Dette betyder, at branchen i høj grad organiserer sig omkring et eller få mærker, og specialiserer arbejdskraften inden for mærket/mærkerne. Udviklingen i kompetencekrav Den fagteknologiske udvikling inden for f.eks. materialer, brændstofforsyning og elektroniske komponenter i den nye vognpark stiller krav til, at mekanikeren hele tiden kan lære nyt, herunder også, at mekanikeren kan læse og anvende manualer i forbindelse med serviceeftersyn. (Industriens Uddannelser 2010). Udviklingen inden for alternativ forbrænding vil øge spektret i mekanikerens fagteknologiske viden. 17 Analysen peger endvidere på, at mekanikerens kvalifikationsprofil vil skifte fra vægt på det mekaniske til elektronisk diagnostik og udskiftning af enkeltelektroniske komponenter ved hjælp af download af software fra den givne mærkeproducent. Diagnostik og reparation af den nyere vognpark vil i stigende omfang kræve markant øgede it-kompetencer og viden om elektronik. Specialiseringen på værkstederne kan øge krav til fremmedsprog. Vurdering og begrundelser for vurdering Grundfag trin 2 Niveau Iværksætteri og innovation Uddannelsens kompetencemål og grund- og områdefag vurderes at afspejle de nuværende behov, men udviklingen i bilernes teknologibase vil ændre mekanikernes fagprofil markant. Som flere analyser peger på, drejer det sig såvel om den fagteknologiske viden som de fagligt tonede almene kompetencer af mere analytisk og sproglig karakter. Industriens uddannelser har i 2010 afsluttet en analyse, der peger på de markante skift, som man pt. ser i mekanikerfaget, og som fremadrettet vil ændre den fag-faglige profil markant. 18 Konklusion Udviklingen i materialer såvel som elektroniske komponenter betyder, at mekanikerjobbet bliver mere analytisk og videnintensivt med et skift fra den mekaniske fag-faglighed til elektronisk diagnostik og udskiftning af elektroniske komponenter defineret af de internationale bilproducenter. orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden Udviklingstendenser inden for sikkerhed og miljøhensyn vil påvirke jobkravene i alle led af værdikæden, og selvom der fortsat vil være nicheværksteder for den ældre vognpark, vil den fagteknologiske udvikling og specialisering på bilmærker øge kvalifikationskravene. remadrettet bør det derfor overvejes, om fagteknisk sprog og it bør indgå som grundfag eller områdefag på trin 2. 19 17 http://www.thegreencarwebsite.co.uk/blog/index.php/2009/10/21/car-mechanics-offered-new-hybrid-car-repairqualification/ 18 http://www.industriensuddannelser.dk/iu-projekter/afsluttedeprojekter/brancheanalyser/fremtidensmekanikere.html 19 P.t. er Det aglige Udvalg ved at gennemføre en analyse af udviklingsbehov i branchen. Analysen forventes afsluttet i foråret 2010. 15
1.6. Vognmaler Uddannelsens struktur Uddannelsen er ikke trindelt og afsluttes med specialet Vognmaler. Branchekarakteristik Udviklingen inden for branchen er i høj grad betinget af, at producenterne af billak udvikler miljørigtige materialer (vandfortyndet lak). Internationalt ses også en øget anvendelse af nanoteknologi for at give lakken specielle karakteregenskaber, som gør den modstandsdygtig under varierende klimaforhold. Branchen påvirkes også af farvetrends, hvor vognmaleren skal kunne vejlede kunder om muligheder. I branchen anvendes der i stigende omfang it i beregninger. Udviklingen inden for miljøhensyn og sikkerhed i arbejdsmiljøet kan også forventes at påvirke kompetencekravene. 20 Udviklingen i kompetencekrav Ud over udviklingen i de fagteknologiske kvalifikationer kan det forventes, at vognmaleren i stigende omfang kommer til at anvende it for at orientere sig om forskellige sprøjteteknikker og lakker, og at denne information vil foreligge på fremmedsprog. Dette kan øge kravene til at kunne anvende it ved bestilling af varer, samt til fremmedsprog for at kunne orientere sig i internationale trends og for at kunne bestille varer hjem fra internationale producenter. It anvendes også i øget omfang til beregning af arealer. Samlet set stiller det krav til, at vognmaleren har en anvendt viden om it-anvendelse relateret til professionen. Vognmaleren skal endvidere fremadrettet løbende være i stand til at orientere sig i nye miljø- og sikkerhedsregulativer Kreative og innovative kompetencer spiller også en stigende rolle i takt med, at forbrugeren har langt større valgmuligheder, hvad angår farver. Vurdering og begrundelser for vurdering Grundfag Dansk Arbejdsmiljø Produktudvikling, produktion og service, modul 2 Materialeforståelse Niveau Grundfagene er hovedsageligt direkte rettet mod jobbet som vognmaler. Selvom der løbende sker en udvikling i materialer for at forbedre miljø og sikkerhed, er det væsentligt, at den faglærte kender arbejdsmiljø forskrifter og kan instruere andre i disse. Materialeforståelse og produktudvikling spiller en væsentlig rolle i branchen. aget dansk ligger på et niveau, der svarer til folkeskolens. De faglærte skal kunne orientere sig i myndigheders sikkerhedskrav og skal også kunne læse produktinformation og omsætte det i korrekt anvendelse af materialer og produkter. 20 http://www.motor.org.uk/documentlibrary/research/imi%20uk%20ull%20ssa%20inal3.pdf 16
Konklusion Den samlede fagrække indeholder ikke grundfag eller områdefag, som giver anledning til forslag om justering. Denne vurdering bygger alene på internationale kilder. orslag til ændringer nu orslag til ændringer i fremtiden remadrettet bør det overvejes, hvorvidt it skal indgå i fagrækken på grund af den øgede anvendelse af it. Endvidere kan behovet for fagtonet engelsk også stige, for at den faglærte kan orientere sig i den internationale produktudvikling. 1.7. Bådmekaniker Uddannelsens struktur Uddannelsen består af to trin: Trin 1 Bådassistent Trin 2 Bådmekaniker Branchekarakteristik Uddannelsen er ny og har været udbudt siden januar 2010. Uddannelsen retter sig mod konsummarkedet og det stigende antal af forbrugere, der har købt en båd. Serviceorientering og teknisk viden om både gamle og nyere bådmotorer er væsentlige fundamenter i uddannelsen. Udvikling i kompetencekrav Uddannelsen er ny, og det har ikke været muligt at finde undersøgelser, som peger på udviklingen i kompetencebehov inden for området. De to nuværende grundfag synes relevante i forhold til kompetencekrav om serviceudvikling og serviceinnovation. Vurdering og begrundelse for vurdering Grundfag Iværksætteri og innovation (trin 2) Salg og service (trin 1) Niveau Bådmekanikeren skal lige som andre mekanikere i stigende omfang også kunne håndtere service/salg, hvilket begrundes i faget salg-service. Som andre servicefag, spiller innovation en væsentlig rolle i udøvelsen af erhvervet. 17
Konklusion Uddannelsen er kun udbudt siden januar 2010. Det vil være væsentligt at få indblik i markedets vurdering, når de første elever påbegynder praktikophold i forhold til eventuelle justeringer. Derfor kan der ikke umiddelbart drages konklusioner om uddannelsen. orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden remadrettet bør det vurderes, om der er behov for engelsk som grundfag eller områdefag på trin 2, så den faglærte kan betjene de mange udenlandske bådturister i sommerperioden. 18
2. Bygge og anlæg Uddannelser i indgangen Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Boligmonteringsuddannelsen Byggemontagetekniker Bygningsmaler Glarmester Maskinsnedker Murer Skorstensfejer Snedker Stenhugger Stukkatør Tagdækker Teknisk isolatør Træfagenes byggeuddannelse VVS-uddannelsen Generelle udviklingstræk i byggesektoren Byggeriet er en sektor, som historisk er præget af en virksomhedsstruktur med mange små virksomheder. Næsten 1/3 af de beskæftigede arbejder i virksomheder med under 10 ansatte (Ward & Coughtrie 2009), som betjener et lokalområde og håndværksmæssige traditioner, som for flere af byggefagenes vedkommende går tilbage til middelalderen. aglærte arbejdere udgør 60% af arbejdsstyrken i sektoren i Europa. Der sker i disse år en række generelle ændringer i sektorens vilkår, som har betydning for kompetencekravene (Teknologisk Institut 2009, Vogelius 2008, Haugbølle m.fl. 2007, Giehm-Reese 2007): Globaliseringen har indflydelse på sektoren på flere måder: Dels oplever man i stigende grad konkurrence på større projekter, dels er der igennem de sidste år sket en indstrømning af udenlandsk arbejdskraft. Stigende krav om energieffektivitet og bæredygtighed i byggeriet. Industrialisering med voksende fokus på procesintegration og proceseffektivisering, f.eks. ved indførelse af Lean Construction og CE mærkning. Værdikædeopsplitning med stigende brug af halvfabrikata og komponenter. Hastig udvikling og ibrugtagning af nye materialer og teknikker i byggeriet. Specielt stigende vægt på it-understøttelse på mange forskellige niveauer. Dels gennem indførelse af "det digitale byggeri" 21, dels ved stigende it-understøttelse af processer i små og mellemstore virksomheder. Stigende anvendelse af teamarbejdsformer, hvor arbejdet på byggepladsen udføres af mindre selvstyrende sjak. 21 Det Digitale Byggeri er et regeringsinitiativ, der betyder, at statslige bygherrer skal stille en række krav til rådgivere og udførende om brug af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Se mere på hjemmesiden http://www.detdigitalebyggeri.dk/public_client 19
Ændringer i myndighedskrav inden for arbejdsmiljø- og byggelovgivningen med hensyn til reglementer, anvisninger og normer præger branchen. Dertil kommer, at krav til bæredygtighed og forbedrede miljøforhold påvirker arbejdet i branchen. Arbejdsulykkefrekvensen og ændringer i arbejdstilsynets tilsyn og bygherrekrav vil medføre forstærket indsats i form af øgede krav om uddannelse for at minimere ulykker på byggepladserne Voksende fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø i byggeriet. Ifølge rapporten Perspektivanalyse af bygge- og anlægsbranchens rekrutterings- og kvalifikationsbehov udført af New Insight A/S for Beskæftigelsesregionerne og Byggefagenes Arbejdsgiverorganisation, Dansk Byggeri, Tekniq og Malermestrenes Arbejdsgiverforening i 2008, er der fem tendenser som præger teknologiudviklingen i byggeriet i dag: Det digitale byggeri, dvs. anvendelse af it i forbindelse med projektplanlægning og - styring Intelligente materialer, sensorer, nanoteknologi mm. Nye redskaber til at skære, bore og montere Integration af materialer og funktionaliteter: Kits og moduler Ingegration af materialer og styring med henblik på at optimere logistikken i processen Den øgede bevidsthed om, at det høje og tiltagende energiforbrug og heraf følgende øget CO 2 -udslip kan ændre klimaforholdene, har medført, at der er øget interesse for at bremse udslippet. I den forbindelse må det forventes, at der både frivilligt og lovgivningsmæssigt vil opstå tiltag, som yderligere begrænser energiforbrug og CO 2 -udslip. Dette vil nu og fremover medføre, at CO 2 begrænsende foranstaltninger på nye og eksisterende bygninger vil være i fokus. ølgen er, at de udførende i større udstrækning end tidligere må have viden om, hvordan energiforbruget og dermed CO 2 -udslippet kan begrænses i praksis. Dette øger behovet for viden om energioptimering såvel i den eksisterende bygningsmasse som ved nybyggeri og specielt den praktiske udførelse heraf. Herudover forventes det, at de ændrede klimaforhold bl.a. vil medføre kraftigere storme og øgede nedbørsmængder. Disse forhold vil ændre normer og krav til f.eks. bygningers opbygning og afløbsanlæg, hvilket vil få betydning for de udførende bygningsarbejdere, som må tilegne sig ny viden herom (Arbejdsmarkedsredegørelse 2010). Ved gennemgangen af uddannelserne i indgangen har det vist sig, at grundfaget Samfundsfag indgår i en del, men ikke i alle uddannelser. I lyset af bygge- og anlægsbranchernes samfundsmæssige og økonomiske betydning og fordi byggeriet som helhed i stigende omfang påvirkes af øgede myndighedskrav og regulativer, kan der være gode argumenter for, at faget indgår i uddannelserne i indgangen. Derimod findes der ikke i vores analyser af delarbejdsmarkederne gode argumenter for, hvorfor det indgår i præcis de uddannelser, hvor det findes. orslag Det foreslås, at de faglige udvalg på tværs af uddannelserne samlet får vurderet, hvorvidt grundfaget Samfundsfag skal indgå i alle uddannelser, eller om der er branchemæssige forhold, der taler imod dette. 20
2.1. Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Uddannelsens struktur Uddannelsen har to trin. Trin 1 Trin 1 afsluttes med specialet kloakrørlægger. Trin 2 Trin 2 kan afsluttes med følgende specialer: Anlægsstruktør Bygningsstruktør Brolægger Udviklingen i kompetencekrav Struktører arbejder hovedsageligt i entreprenørbranchen. Branchen er præget af alle de udviklingstræk for sektoren, som er nævnt ovenfor. Selvom faglært arbejde i entreprenørbranchen måske umiddelbart forekommer at være centreret omkring fysisk arbejde og betjening af tungt materiel, spiller it også en voksende rolle i denne branche. Et typisk eksempel stammer fra et case studie af en mindre nordjysk entreprenørvirksomhed (Giehm-Reese 2007). Her planlægger man at udstyre alle biler med en pda 22, som f.eks. skal anvendes til dokumentation af det værktøj, der ligger i bilerne. I dag ligger der mapper i alle firmaets biler, hvilket betyder, at der jævnligt skal skiftes sider ud. Vurdering og begrundelser for vurdering Grundfag, kloakrørlægger: ag Niveau Matematik, trin 1 23 Informationsteknologi, trin 2 24 Arbejdsmiljø, trin 2 Produktudvikling, produktion og service, trin 2 Det vurderes, at alle kompetencemål på trin 1, kloakrørlægger er umiddelbart relevante for det praktiske arbejde som kloakrørlægger. De fleste kompetencemål er umiddelbart færdighedsorienterede (f.eks. kompetencemål som "Vurdere og udføre bundopbygning af vej, afretning, sætning af kant- og belægningssten i beton og granit" og områdefag som "Vej, anlæg og belægning, rutineret"). Hvor der stilles krav om fagteoretisk viden, viser bl.a. en international analyse om byggeriets konkurrenceevne og fremtidige kvalifikationskrav (Teknologisk Institut 2009a ), at der er tale 22 Personal digital assistant. Teknologiudviklingens hastighed i øjeblikket fremgår af at man i 2010 nok snarere ville foreslå en enhed med mobilt internet, f.eks. en mobiltelefon eller en netbook. 23 "Matematik,Niveau, E, D, C, Vejledning. http://www.uvm.dk/~/media/iles/udd/erhvervs/pd08/151208_matematik.ashx 24 Uddannelsesordningen anfører Informationsteknologi,Niveau, som grundfag, mens dette fag ikke findes i fagoversigten på elevplan.dk https://www.elevplan.dk/offentlig/default.aspx?sideid=speciale&speciale=995&detail=j&openindex=1 21
om kvalifikationskrav, som en nyuddannet faglært skal kunne honorere, f.eks. at kunne forstå og omsætte arbejdstegninger eller nivellere, beregne materialeforbrug mv. Dette kræver matematisk viden på et niveau, som vurderes at svare godt til grundfaget Matematik. Vejledningen til Matematik angiver: "På niveau er forventningen således, at eleven kan løse problemer/opgaver, som er enkle - med en eller få mellemregninger, og at eleven kan genkende og løse kendte opgavetyper i andre sammenhænge." Som eksempel på problemer, som eleven skal kunne løse nævnes: "Hvor mange m 2 fliser skal der til at dække en terrasse på 8 x 3 m?" 25 Matematik introducerer ikke nye begreber i forhold til 9. klasses afgangsprøve, så i realiteten er der tale om en opfriskning af viden fra olkeskolen. or specialerne på trin 2 gælder ligeledes, at det teoretiske indhold vurderes at være nødvendigt. På specialerne på trin 2 indgår foruden Matematik grundfagene Informationsteknologi, Arbejdsmiljø og Produktudvikling, produktion og service. Korrekt håndtering af sikkerhedsforskrifter såvel som øget brug af it i hele bygge- og anlægssektoren er karakteristiske udviklingstendenser, som også har indflydelse på struktørernes arbejde. Der er altså her tale om, at grundfagene vurderes at være velbegrundede i de krav, som arbejdet som struktør stiller. Hertil kommer, at Det aglige Udvalg anbefaler, at grundfagene indgår i en helhedsorienteret tilrettelægning af undervisningen på skolerne. 26 Væsentlige anvendelser af it er indhentning, læsning og udarbejdelse af arbejdstegninger, læsning af it-baserede produktionsplaner samt indhentning af produktspecifikationer. Vejledningen til Informationsteknologi angiver: "Det væsentligste i undervisningen er elevens praktiske arbejde med de informationsteknologiske værktøjer. Udgangspunktet for opnåelse af kompetencemålene er derfor anvendelsesorienteret, så eleven i videst muligt omfang lærer om it gennem overskuelige praktiske øvelser og opgaver. Herved opnås kendskab til systemers strukturer og virkemåde, f.eks. kendskab til begreber som mappe og filer ved at lagre en tekst." 27 Konklusion or så vidt angår områdefagene på specialerne vurderes de uden undtagelse at være direkte orienteret mod arbejdssituationen for personer med det pågældende speciale. Det vurderes, at kompetencemål, grund- og områdefag er i god overensstemmelse med jobkravene på arbejdsmarkedet. orslag til ændringer nu orslag til ændringer i fremtiden 25 "Matematik, Niveau, E, D, C, Vejledning". http://www.uvm.dk/~/media/iles/udd/erhvervs/pd08/151208_matematik.ashx 26 agbeskrivelse på Elevplan, http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/reports/visrapport.aspx?rapport_navn=uddannelsesordninglille.rpt&rapport _type=1&where_clause={eudk_uddordning_lrapport_v.reg_id} = 13228 And {EUDK_UDDORDNING_LRAPPORT_V.UDD_ID} = 14830 27 " Vejledning til grundfaget informationsteknologi", om Niveau, s. 5. http://www.uvm.dk/~/media/iles/udd/erhvervs/pd08/151208_infotek.ashx, vores kursivering. 22
2.2. Boligmonteringsuddannelsen Uddannelsens struktur Uddannelsen er ikke trindelt. Der findes fire specialer: Gardindekoratør Gardinmontør Møbelpolstrer Autosadelmager Branchekarakteristik Personer med boligmonteringsuddannelsen kan finde arbejde i en række forskellige brancher som detailhandel med gardiner og møbler, reparation af møbler, designvirksomheder og tegnestuer, bilfabrikker og -værksteder og reparationsværksteder for fly og tog. Et sektorstudie af fremtidige kompetencebehov i møbelbranchen peger på, at der også fremover forventes at ske en hurtig udvikling i brug af automatisering og avanceret værktøj, specielt integreret CAD/CAM til design, fremstilling af måltegninger og udskæring af materialer. Dette kræver løbende tilpasning af tekniske færdigheder. Der forventes også fortsat en høj takt i ibrugtagning af nye materialer (TNO, SEOR & ZSI 2009). Vurdering og begrundelser for vurdering Det vurderes, at alle kompetencemål for boligmonteringsuddannelsen er umiddelbart relevante i lyset af bredden i beskæftigelsesmuligheder for de faglærte. To af kompetencemålene for alle specialer vedrører globalisering, nemlig kompetencemål 13: "Kommunikere og udføre arbejdsopgaver med internationale partnere, herunder også ved brug af internettet" og kompetencemål 15: "Anvende deres kendskab til internationale råvarer og materialestrømme og international arbejdsdeling." Disse kompetencemål er imidlertid ikke understøttet af obligatoriske grund-, område- eller specialefag, så det må antages, at kompetencemålene skal opfyldes gennem praktisk arbejde enten i praktikken eller i andre fag. Der er altså ikke tale om en teoretisk tilgang til internationale forhold. Alle øvrige kompetencemål forholder sig direkte til håndværksmæssige eller øvrige jobrelaterede problemstillinger, som den faglærte kan møde i de nævnte brancher. Grundfag Informationsteknologi Matematik Design Materialeforståelse Produktudvikling, produktion og service Salg og service Iværksætter og innovation Niveau E Med hensyn til Iværksætter og innovation gælder det, at boligmontører ofte bliver selvstændige, og at kernen i deres arbejde er at udvikle kreative og innovative løsninger i samspil med kunderne. Endvidere udvikles der i disse år nye materialer, der kan give tekstiler helt nye egenskaber, som den faglærte skal kunne vejlede kunderne om. 23
Salg og service er som udgangspunkt et mere videnorienteret fag, men i betragtning af, at de fleste efter uddannelsen vil få direkte kundekontakt og/eller blive ansvarlige for salg og markedsføring, skønnes det at være et væsentligt element i fag-fagligheden. Konklusion Det vurderes, at alle kompetencemål for boligmonteringsuddannelsen er umiddelbart relevante i lyset af bredden i beskæftigelsesmuligheder for de faglærte. Det fremgår dog ikke umiddelbart, at kompetencemål 13 og 15 for alle specialer (som begge sigter imod globaliseringskompetencer) er understøttet af obligatoriske grund-, område eller specialefag, hvilket stiller krav til praktikvirksomhederne om at kunne tilføre eleverne disse kompetencer. orslag til ændringer nu orslag til ændringer i fremtiden Ingen 2.3. Byggemontagetekniker Uddannelsens struktur Uddannelsen er ikke trindelt. Branchekarakteristik Byggemontageteknikeren arbejder med lettere, fortrinsvis indendørs montageopgaver i større eller mindre byggefirmaer og specialiserede virksomheder som køkkenfirmaer. Branchen er således underlagt de samme udviklingstræk, som gælder for hele sektoren. Udviklingen i kompetencekrav Som nævnt er omfanget af montageopgaver i byggeriet voksende, og byggemontageteknikere kan derfor forventes i stigende omfang at indgå i team på byggepladser. Det stiller krav til sociale færdigheder og evnen til samarbejde. Herudover vil introduktion af nye materialer samt voksende krav til både miljømæssige og æstetiske egenskaber ved et byggeri eller en indretning stille krav om, at byggemontageteknikeren hurtigt kan tilegne sig den nødvendige viden og formidle den til kolleger på byggepladsen. Vurdering og begrundelser for vurdering De kompetencemål, som gælder for uddannelsen, vurderes som relevante i forhold til arbejdssituationen for faglærte med denne uddannelse. Grundfag Niveau Matematik Arbejdsmiljø Materialeforståelse Ergonomi Samfundsfag Produktudvikling, produktion og service, modul 1 og 2-24
Alle grundfagene vurderes at være umiddelbart relevante i forhold til kompetencemålene. Hvad angår Samfundsfag henvises til indledningen til indgangen. Konklusion Det vurderes, at kompetencemål, grund- og områdefag for uddannelsen til byggemontagetekniker er i god overensstemmelse med jobkravene på arbejdsmarkedet. orslag til ændringer nu orslag til ændringer i fremtiden 2.4. Bygningsmaler Uddannelsens struktur Uddannelsen er ikke trindelt. Branchekarakteristik Malerbranchen er underlagt de samme udviklingstræk, som gælder for hele sektoren. Malere er i mindre omfang end andre faglærte inden for sektoren ansat i entreprenør- og byggevirksomheder, men de arbejder oftest i egentlige malervirksomheder. 80% af de faglærte malere arbejder hovedsageligt med renovations- og vedligeholdelsesopgaver (New Insight 2007). or malerne er viden og færdigheder relateret til miljø og arbejdsmiljø samt evnen til kreativt samspil med kunder særligt vigtige. Udviklingen i kompetencekrav Malerarbejdet ligger typisk i slutningen af byggeprocessen. De væsentligste ændringer i arbejdet hænger sammen med udvikling i materialer, dels de materialer der males på og dels malingstyperne (med stigende anvendelse af nanomaterialer og stigende miljøkrav). Vurdering og begrundelser for vurdering Det vurderes, at samtlige kompetencemål i uddannelsen er relevante set i forhold til kompetencekravene. Grundfag Arbejdsmiljø Stil, form og farve Matematik fortsat fra grundforløbet Produktudvikling, produktion og service, Modul 1 og 2 Materialeforståelse Niveau Uddannelsen indeholder grundfagene Arbejdsmiljø, Matematik, Materialeforståelse 1, Produktudvikling, produktion og service, modul 1 og 2, Stil, form og farve. Disse fag vurderes ligeledes som relevante set i lyset af kompetencemålene og branchens udvikling. 25