CUBAbladet december 2013 årgang 37 God jul og solidarisk nytår Vindernumrene i lotteriet» Nelson Mandela og Cuba» Nordisk Møde» CubaBladet 4/13 1
Få Cubabladet som pdf! Alle medlemmer af Dansk- Cubansk Forening modtager Cubabladet 4 gange om året. Du kan få tilsendt hele Cubabladet I FARVER på mail som en pdf-fil, der kan ses på skærmen eller printes ud derhjemme. Det sparer foreningen 54 kr. i porto om året. Send en mail til post@ cubavenner.dk og husk at skrive både navn og adresse. Indhold Leder 3 Lotterivinderne 4 Verdensjulemarked 5 Derfor talte Raúl Castro ved Nelson Mandelas statsbegravelse 6 Indkaldelse af ordinær generalforsamling 8 Alba-rejse 9 Cykelrejse til Cuba Oriente 9 ICAP på rundrejse i Jylland 10 Nordisk Møde i København 12 Resolutioner fra Nordisk Møde 14 Kalender 16 Forsidefoto: Blomstersælger i Havanna Foto: Helene Caprani Tryk: Scandinavian Digital Printing Husk at betale kontingent for (2013 og) 2014 Det er din sikkerhed for at modtage Cubabladet. Enkeltmedlemmer 300 kr. Parmedlemmer 400 kr. Unge under 25 år og pensionister over 60 år betaler halv pris. Indbetales på reg. nr. 1551 kontonr. 715 3015. 2 CubaBladet ISSN:0900-8365 Cubabladet er medlemsblad for Dansk-Cubansk Forening. Det kan købes i løssalg for 25,-kr. + porto. Artikler og læserindlæg er velkomne. Send til post@cubavenner.dk. Artiklerne er på forfatterens eget ansvar. Deadline for næste nummer er den 15. november 2013. Oplag 800 stk. Redaktionsgruppen: Jytte Svensson Dann Simonsen Kirsten Schelbeck Helene Caprani Sven-Erik Simonsen Inge Høgh Johnny Mortensen (ansvarshavende redaktør) CubaBladet 4/13
Leder Tak for din støtte Når du sidder med Cubabladet i hånden - eller læser det på nettet - er der en god chance for, at du er medlem af Dansk-Cubansk Forening. Det er der omkring 800 mennesker på landsplan, der er, og det er vi rigtig glade for. Det er ved at være årsskifte, og derfor beder vi om betaling af kontingent for 2014. Hvis der står 2013 på mærkaten bagpå bladet, har du betalt for 2013 - ellers er du i restance for dette år. Kontingentet gør det muligt for os at udgive Cubabladet, og ikke mindst have et landskontor, hvorfra vi organiserer vores solidaritetsrejser, udgivelser, fester og markeringer af cubanske mærkedage som den 26. juli. Men vi vil faktisk gerne høre, om du har lyst til mere. Vi kunne godt bruge nogle flere kræfter i foreningens arbejde, både den kedelige rutine som at holde kontoret åbent og sende Cubabladet ud, og de mere fantasikrævende som at arrangere rejser og fester. Tak for din økonomiske støtte. Men vi vil også gerne have dig selv oveni - hvis du kan og har lyst. Husk at betale kontingent for (2013 og) 2014 Det er din sikkerhed for at modtage Cubabladet. Enkeltmedlemmer 300 kr. Parmedlemmer 400 kr. Unge under 25 år og pensionister over 60 år betaler halv pris. Indbetales på reg. nr. 1551 kontonr. 715 3015. OBS: Du kan stadig betale over giro. Så er kontonummeret 715 3015. Kontakt os på post@cubavenner.dk eller tlf. 3810 1550. Helene Caprani Dansk-Cubansk Forening Nygårdsvej 52, st. 2100 Kbh. Ø. Tlf./fax 38 10 15 50 Giro 7 15 30 15 post@cubavenner.dk www.cubavenner.dk Lokalafdelinger Aalborg: Formand Jens Ravn Jørgensen Poul Buåsvej 15, 2. th. 9000 Aalborg Tlf: 61 10 90 39 Aarhus: Formand Jytte Svensson Volden 32, 1. tv. 8000 Århus C. Tlf: 29 84 73 65 Kolding: Formand Marianne Maass Irisvej 1 6000 Kolding Tlf: 40 82 66 82 Sydvestjylland: Formand Lene Unnerup Tlf: 25 39 92 42 leneunnerup@dadlnet.dk Kontaktpersoner Herning: Axel Ingemann Pedersen Gl. Skolevej 22, 1tv. 7400 Herning Tlf: 97 12 45 27 Silkeborg: Inge Høgh Lupinvej 40 2 tv 8600 Silkeborg Tlf: 87 98 99 66 Gedser: Finn Frank Olsen Salimorvej 5 4874 Gedser Tlf: 54 17 10 24 Bornholm: Jan Flemming Madsen Solstien 22 3760 Gudhjem Tlf: 56 48 61 01 Grenaa: Peter Wainwright De Lichtenbergsvej 75, 2. th. 8500 Grenaa Tlf: 22 81 98 65 CubaBladet 4/13 3
Solidaritetslotteri 2013: CUBA LEVER Her er vindernumrene i årets solidaritetslotteri, offentliggjort på Verdensjulemarkedet i Casa Latinoamericana søndag den 1. december: 2 flybilletter til Cuba: 5544 En flaske Havana Club 7 års rom: 0319, 0334, 0910, 1123, 1644, 1973, 2077, 5375, 6013, 6058 2 ægte Cuba-cigarer: 1539, 2407, 2914, 4862, 5248 Et års medlemsskab af Dansk-Cubansk Forening (hvis du allerede er medlem, kan du forære det væk): 1615, 3236, 3470, 3942, 6744 En Ché Guevara-t-shirt efter eget valg: 0414, 4037, 5853, 5969, 6377 Cuba-bogpakke á 199 kr.: 0204, 1053, 1491, 2120, 4305 Cuba-bogpakke á 75 kr.: 1134, 3656, 3975, 4260, 6312 Bog om José Martí: 1115, 1168, 1680, 4282, 6182 Inger Meiltoft og Jørn Jørgensen fra Kolding, er dette års vindere af hovedgevinsten ved Dansk-Cubansk Forenings solidaritetslotteri. Inger og Jørn fortæller, at de glæder sig rigtig meget til at planlægge deres 3. rejse til Cuba, hvor de ser frem til et dejligt gensyn med både cubanere og nogle af de steder de tidligere har været. Inger og Jørn fortæller også, at de gerne vil tilbringe lidt længere tid i Trinidad. Foto: Marianne Maass 4 Gevinsterne kan afhentes hos Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby, onsdag kl. 17-19. Skriv gerne i forvejen på post@cubavenner.dk eller ring på 3810 1550. Fotos: Johnny Mortensen og Birte Uhre CubaBladet 4/13
Verdensjulemarked Det traditionelle Verdensjulemarked blev i år holdt i Casa Latinoamericana i Valby. Formand Helene Caprani holdt tale. Næstformand Krista Sørensen offentliggjorde vindernumrene fra Notarius Publicus. Miguel Báez spillede latinamerikanske sange. CubaBladet 4/13 5
Derfor talte Raúl Castro ved Nelson Mandelas statsbegravelse Af Sven-Erik Simonsen Da Raúl Castro ankom til det store fodboldstadion i Johannesborg, og hans ankomst blev annonceret over højtaleranlægget, lød det et begejstret velkomstbrøl. Det blev ikke forklaret af de danske tv-journalister, som igen lod sig forføre af Barack Obama. Her kan du læse, hvorfor der er helt særlige forbindelser mellem Sydafrika og Cuba. Cuba har med Nelson Mandelas død mistet en kær ven og en vigtig allieret i kampen for en bedre verden. Raúl Castro var blandt de cirka 10 talere ved statsbegravelsen i Johannesborg af Nelson Mandela, tirsdag den 10. december. Det var også USA s præsident Obama, ledere fra Brasilien, Indien, Kina, Namibia, FN med flere. Alle talere var udvalgt med omhu og kun én burde være valgt fra, nemlig Barack Obama. Han holdt måske den flotteste tale og fik et stort bifald, men hans tale var én lang omgang hykleri. Der var ikke ét ord i talen om den rolle, som USA spillede i kampen mod apartheid. At USA de-facto støttede apartheid til det sidste, at USA holdt Mandela på sin terrorliste til længe efter at han var blevet sit lands præsident ja til efter at han var gået på pension. Barack Obamas tale var muligvis på det personlige plan et udtryk for, hvad Obama drømmer om, men da han talte som USA s præsident, var det en skandaløs omgang hykleri, som ukritisk blev kolporteret af DR s journalister. Det var journalisternes ene fejl den dag. Den anden var, at de ikke gav seerne en ordentlig forklaring på, hvorfor Cubas præsident Raúl Castro var blandt de udvalgte talere. De forklarede lidt om cubanske læger i Sydafrika og om solidaritet under kampen mod apartheid. Men det militære slag ved Cuito Cuanavale i Angola i 1988 for 6 præcist 25 år siden blev ikke nævnt med et ord i DR s 5 timer lange udsendelse fra Johannesborg. Sagen er, at hvis journalisterne og kommentatorerne havde fortalte om dette militære slag, som knækkede apartheid-regimet i Sydafrika, så havde det stået klart, hvorfor Cubas præsident talte ved begravelsen, og det havde været umuligt at fortie USA s historiske rolle i denne sag. Mandela i Cuba I 1991 kort efter sin løsladelse fra fængslet på Robben Island besøgte Nelson Mandela Cuba. Den 26. juli talte han sammen med Fidel Castro ved det store årlige massemøde på den historiske dag for starten på sidste fase af Cubas frihedskamp. Det år altså i 1991- foregik mødet i Matanzas øst for Havanna. Til de hundredetusinder af fremmødte cubanere talte Nelson Mandela om slaget ved Cuito Cuanavale. Dette militære slag var starten på sidste fase i en krig for at forsvare Angolas nyvundne selvstændighed, som Cuba havde deltaget i uafbrudt siden 1975, da den nye stat blev angrebet af imperialistiske styrker fra Mobutos Congo (dengang Zaïre) og apartheidstyret i Sydafrika. På begge fronter med USA s aktive støtte! På denne bemærkelsesværdige dag, den 26. juli 1991 i Cuba sagde Mandela blandt andet: Det cubanske folk har en særlig plads i hjerterne på Afrikas folk. De cubanske internationalister har ydet et bidrag til Afrikas uafhængighed, frihed og retfærdighed, som er uovertruffet på grund af sin principfaste og uselviske karakter. Jeg er kommet hertil i stor ydmyghed, med meget stærke følelser. Vi er kommet hertil med en følelse af at stå i stor gæld til Cubas folk. Hvilket andet land kan opvise en historie med større uselviskhed en den, som Cuba har demonstreret i sine relationer med Afrika? Hvilket land har bedt om Cubas hjælp og er blevet afvist? Hvor mange lande, som var truet af imperialismen eller kæmpede for national befrielse, har ikke fået Cubas hjælp? Jeg var i fængsel, da jeg første gang hørte om den massive hjælp, som de cubanske internationalistiske styrker gav Angolas folk i så stor en målestok, så det var svært for os at tro det. Dengang da angolanerne blev angrebet af de sydafrikanske tropper, af FNLA som var finansieret af CIA, af UNITA s lejesoldater og tropper samt af Zaïres i forening i 1975. Vi i Afrika er vant til at blive ofre for andre lande, som ønsker at rive vores territorier i småstykker eller undergrave vores suverænitet. I Afrikas historie findes der ikke noget andet tilfælde, hvor et andet folk har rejst sig til forsvar for et af vore lande. Vi véd også, at dette var en masseaktion i Cuba. Vi er bevidste om, at de, der kæmpede og døde i Angola, kun er en lille del af dem, der tilbød sig som frivillige. For det cubanske folk er internationalismen ikke bare et ord men noget som vi har set udført i praksis til gavn for store dele af menneskeheden. Vi véd, at de cubanske styrker var parat til at trække sig tilbage hurtigt efter at have slået invasionen i 1975 tilbage; men Pretorias fortsatte aggression gjorde dette umuligt. Betydningen af Cuito Cuanavale Jeres tilstedeværelse dér og de forstærkninger I sendte til slaget ved Cuito Cuanavale har en i sandhed historisk betydning. Den racistiske hærs overvældende nederlag ved Cuito Cuanavale gjorde det muligt for Angola at opnå fred og konsolidere sin egen suverænitet. CubaBladet 4/13
- Hvad bilder du dig egentlig ind, synes Cubas præsident Raúl Castro at spørge sin modpart fra USA på dette billede, mens Brasiliens Dilma Roussef ser til under Mandela-mindehøjtideligheden i Johannesburg. Replikskiftet står dog hen i det uvisse! Foto: Prensa Latina Den racistiske hærs nederlag tillod Namibias kæmpende folk endelig at opnå deres uafhængighed. Apartheidstyrets aggressive styrkers afgørende nederlag ødelagde myten om den hvide undertrykkers uovervindelighed. Apartheidhærens nederlag tjente som en inspiration for Sydafrikas kæmpende folk. Uden det nederlag, den led ved Cuito Cuanavale, ville vores organisationer aldrig være blevet gjort lovlige. Den racistiske hærs nederlag ved Cuito Cuanavale gjorde det muligt for mig at være sammen med jer hér i dag. Cuito Cuanavale er en milepæl i historien om kampen for befrielsen af det sydlige Afrika. Cuito Cuanavale markerer et vendepunkt i kampen for at befri vores verdensdel og vores land for apartheids svøbe. Og det blev ikke fortalt Det var den beretning om den sande historie, der IKKE blev fortalt af de medier, der i stedet valgte at formidle Obamas floromvundne retoriske præstation, der INTET havde med historien at gøre. I Fidel Castros efterfølgende tale i Matanzas i 1991 lød det blandt andet: I dag prøver man i Vesten at forbinde sig med Afrika. Prøver at indynde sig hos dem, der hader apartheid. Men kendsgerningen er, at apartheid blev skabt af Vesten. Af det kapitalistiske og imperialistiske Vesten. Den store sandhed er, at Vesten understøttede apartheid-regimet. Forsynede det med teknologi, talløse milliarder i investeringer, talløse våben og også politisk støtte. Nej! USA brød ikke sine bånd til apartheid-regimet. USA indførte ikke blokade mod apartheidregimet. USA opretholdt og opretholder stadigvæk strålende relationer med apartheid-regimet. De tog nogle halvhjertede økonomiske forholdsregler imod apartheid-regimet, som ikke havde den mindste betydning Fidel om Cuito Cuanavale Det er ikke sådan, at vi ikke har været bevidste om vigtigheden af den indsats, som er blevet ydet dér fra 1975 og frem til den sidste indsats, som var at tage udfordringen op i Cuito Cuanavale Som Mandela fortalte jer så satte revolutionen alt på spil med denne aktion. Den satte sin egen eksistens på spil. Den løb den risiko at udkæmpe slag med en af de stærkeste magter i den tredje verden. Med en af de rigeste magter med en afgørende industriel og teknologisk udvikling og væbnet til tænderne. I stor afstand fra vort eget lille bitte land og kun med vore egne ressourcer og vore egne våben. Vi løb endog den risiko at svække vore egne styrker. At svække vort eget forsvar. Vi brugte vore egne skibe og kun vore og vort eget udstyr. For at forandre magtbalancen.på denne afstand vidste vi ikke, om der på et tidspunkt kunne bryde en krig ud mellem så lille et land som vort og en stormagt som den de sydafrikanske racister er i besiddelse af. Vi satte alt på spil i denne aktion. Og det var ikke første gang. Jeg mener også, at vi satte en forfærdelig masse på spil i 1975 da vi sendte vore tropper afsted for at kæmpe imod Sydafrikas invasion af Angola. Jeg gentager, at vi var der i 15 år. Måske skulle det ikke have taget så lang tid. Men sådan som vi så på det, så skulle problemet løses. Og Sydafrika måtte simpelthen forhindres i at invadere Angola. Dette var vores strategiske princip: Hvis vi ønsker fred i Angola, hvis vi ønsker sikkerhed i Angola så bliver vi nødt til at forhindre Sydafrika i at invadere Angola. Og hvis vi ønsker at forhindre Sydafrika i at invadere så bliver vi nødt til at forene vore styrker og bruge de nødvendige midler for at forhindre dem i at gøre det. Vi havde ikke alt udstyret til at kunne gøre det; men dette var vort princip Cuito Cuanavale blev det historiske sted. Men operationerne strakte sig langs en linie på flere hundrede kilometer i det sydvestlige Angola. Alt dette symboliseres ved navnet Cuito Cuanavale stedet hvor krisen opstod. Men omkring 40.000 cubanske og angolanske soldater med mere end 500 tanks, hundredvis af kanoner og omkring 1000 stykker antiluftskyts og størstedelen af dette antiluftskyts var vores, som var over- CubaBladet 4/13 7
Fidel Castro og Nelson Mandela i Matanzas, Cuba, den 26. juli 1991. Foto: Prensa Latina. ført herfra avancerede frem mod Namibia. Støttet af vort luftvåben og en lufthavn konstrueret i løbet af uger Begivenhederne udviklede sig nøjagtigt, som vi havde forudset [efter sejren] da denne nye magtbalance udviklede sig, var betingelserne for de forhandlinger skabt, som vi deltog i gennem måneder. Resultaterne OG i disse forhandlinger var det, at Angolas suverænitet blev sikret, at Namibias frihed blev skabt, at vejen blev åbnet for ophævelse af apartheid i Sydafrika og fængselsdøren til Mandelas celle på Robben Island blev låst op. Derfor talte Cubas præsident Raúl Castro ved Nelson Mandelas bisættelse. NOTE: I bogen Man kan ikke slå idéer ihjel, som Dansk-Cubansk Forening udgav i 2006 kan man blandt andet læse den fulde ordlyd af Nelson Mandelas og Fidel Castros taler den 26. juli 1991. Indkaldelse af ordinær generalforsamling i Dansk-Cubansk Forening Lørdag den 29. marts 2014 kl. 13-18 Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Tag S-tog eller bus 1A til Vigerslev Allé Station. Forslag til dagsorden iflg. vedtægternes 9: 1. Valg af dirigent og godkendelse af forretningsorden 2. Hovedbestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Planer for det kommende års arbejde 6. Vedtagelse af budget og evt. ændring af kontingent 7. Valg af hovedbestyrelse på mellem 15 og 19 medlemmer 8. Valg af 2 suppleanter 9. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant 10. Eventuelt Medlemsforslag skal stilles senest 10 dage før generalforsamlingen og sendes til post@cubavenner. dk eller Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Forslag til forretningsorden: 1. Den af generalforsamlingen valgte dirigent er ansvarlige for forretningsordenens godkendelse og overholdelse. 8 2. Der vælges 2 referenter, der udarbejder et forhandlingsreferat. Referatet bringes i førstkommende nummer af Cubabladet. 3. Dirigenten forestår valg af et stemmeudvalg på 3 medlemmer, som bistår dirigenterne ved stemmeoptællingen. Afstemningstallet skal fremgår af referatet. Afstemning foregår ved markering med stemmekort. hed mellem den sidste og den 1. eller 2. efterfølgende, skal der ske omvalg mellem disse. 6. Generalforsamlingen kan generelt eller under de enkelte punkter vedtage en taletid. Generalforsamlingen kan vedtage afslutningen af et dagsordenspunkt med de indtegnede talere. 7. Ordet gives til talerne i skriftlig indtegnet rækkefølge. Dirigenten skal dog under den løbende talerække give plads for ordet til forretningsordenen. Hvis dirigenten vurderer at han/hun kan overskue det, kan dirigenten tillade at deltagerne begærer ordet ved håndsoprækning. 8. Eventuelle ændringsforslag til stillede forslag skal afleveres skriftligt til dirigenten. Hovedbestyrelsen CubaBladet 4/13
ALBA-rejse til Venezuela og Cuba i 2014 tag med! Tre uger til Venezuela og Cuba. Solidaritet, eventyr og opdagelse. I sidste halvdel af november 2014 er afgang til to ugers studie- og ferierejse til Venezuela. I starten af december går rejsen videre fra Venezuela til Cuba og cirka 15. december slutter denne rejse til de to ALBA-lande Venezuela og Cuba. Dog bliver det muligt for dem, der har tid, at forlænge opholdet i Cuba og deltage i årets Vinter arbejds- og studiebrigade. Programmet er ikke klart endnu, men opholdet i Venezuela vil give et solidt indblik i det nye Venezuela, som bliver skabt af det venezuelanske folk i samarbejde med de mange Cykelferie i Cuba Oriente uge 14 og 15, 2014 Tag med DCF og det cubanske cyklistforbund på cykelferie i Cuba Oriente. Vi skal cykle hele vejen ad kystvejen gennem og omkring 8 nationalparker bl.a. Sierra Maestra. Vi skal først og fremmest opleve den storslåede natur og besøge nogle af de revolutionæres lokaliteter bl.a. landingstedet, hvor de gik i land fra Granma. Turen går gennem mindre befolkede og mindre turistprægede områder, men der er god mulighed for kontakt med lokale fiskere og bønder. Der bliver et par dages ophold i Santiago, og vi vil hér og i flere andre byer om aftenen besøge den lokale Casa de la Trova og lytte til cubansk traditionel musik. Det bliver en tur for hverdagscyklister med dagsetaper på max. 50 km. (4 timer) og der vil være ledsagebus hele vejen, som vil bringe os over de værste stigninger. Vi skal bo på mindre hoteller, bl.a. Che s foretrukne i Baracoa. Prisen bliver incl. fly, indkvartering og ½ pension: 19.800 kr. afhængigt af deltagerantal. Vær med til den videre planlægning. Skriv til os på mail: post@cubavenner.dk. Rejsegruppen cubanske læger, sygeplejersker, lærere og andre faggrupper. ALBA-rejsen bliver mest om politik og samfund. Men ingen besøger naturligvis Venezuela og Cuba uden at smage deres mad, en lokal øl eller deres gode rom. Vi tager et par ture ud i den storslåede natur, og mon ikke vi også får trådt en indfødt over tæerne i en dans vi ikke har prøvet før. Rejseleder er Sven-Erik Simonsen, og rejsen gennemføres i et samarbejde mellem Dansk-Cubansk Forening og dagbladet Arbejderen. Der er 25 pladser på turen. Vi kender endnu ikke prisen for de 3 uger, men følg med i bladet og på hjemmesiden. De tre uger ekstra på brigade i Cuba koster blot cirka 4000 oveni. Hvis du er interesseret, så kontakt Rejsegruppen i Dansk-Cubansk Forening, så kommer du på listen og vil blive holdt orienteret og inviteret til informationsmøder. For dem, som beslutter at melde sig til turen, bliver der afholdt et eller flere egentlige forberedelsesmøder. Kontakt: Rejsegruppen i Dansk- Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Mail: post@cubavenner.dk Glæder mig til at høre fra dig. Sven-Erik Simonsen CubaBladet 4/13 9
ICAP på rundrejse i Jylland Herover: Et glimt af nogle af deltagerne ved medlemsmødet i Kolding. Øverst til højre: Gladys og Elio foran solcelleanlægget i Christiansfeld, der opvarmer vand til fjernvarme. Nederst til højre: Dette billede er det officielle billede, der er fotograferet efter besøget på Smurfit Kappa. Herunder: Gladys og Elio i samtale med William Matos, cubaner, der bor i Kolding. Kolding 10 Gladys Ayllon og Elio Gámez fra den cubanske venskabsorganisation ICAP har, som led i deres rundrejse i Danmark, også været på besøg i Kolding. Gladys og Elio deltog her i virksomhedsbesøg hos Christiansfeld solcelle/fjernvarmeselskab og hos industrivirksomheden Smurfit Kappa i Kolding. Besøgene var særdeles vellykkede og Gladys og Elio gav udtryk for, at det var nogle meget spændende og inspirerende besøg. Om aftenen den 5. nov. holdt vi et velbesøgt medlemsmøde, hvor Gladys og Elio levende fortalte nyt fra Cuba og også gav sig god tid til at lytte og svare på spørgsmål fra de fremmødte. CubaBladet 4/13
Aalborg Besøget var lagt and på privat hygge afslapning og en politisk vinkel. Turen starter med morgenkaffe i Socialisternes hus med efterfølgende rundvisning i Aalborgs centrum bl.a. med et besøg i Eriks gamle byhus. Eftermiddagen foregik i 3F Aalborg.Første punkt var en politisk snak med Arne Nielsen kandidat for socialdemokratiet til regionsrådet og Ole Andersen kandidat for SF til byrådet i Brønderslev. Takket være kandidaterne udviklede snakken sig til et realistisk billede af Danmark hvor nedskæringer, besparelser, en forøget ulighed mv. var temaerne og ikke et skøn maleri af Danmark i forhold til Cuba. Diskussionen blev meget udbytte rig ikke mindst for vores to Cubanske kammerater. Eftermiddagen blev afsluttet med et åbent møde hvor temaerne var Cuba nu og i fremtiden. Til trods for et beskedent fremmøde blev her også diskuteret livligt på et højt oplysende niveau. Dagen sluttede med god dansk mad og hygge hos Ester. Jens var gennemgående figur og bandt arrangementet sammen på bedste vis. Alt i alt en god oplevelse for alle og vi i Aalborg er klar til et nyt besøg ved næste givende lejlighed. KH. fra Aalborg Jens og Ole Herover: Møde hos 3F Aalborg. Til venstre: Jonna Nielsen, Erik Raaschou og Jens Ravn viser rundt i Aalborg. Silkeborg På Papirmuséet i Slkeborg. Aarhus Under Gladys og Elios Besøg i Aarhus kunne fremmødte cubavenner høre nyt fra Cuba, og der var en livlig debat om, hvordan landets socialistiske fremskridt fastholdes under de nye økonomiske tiltag. Deltagerne sendte også en tanke til René Gonzales og de 4 cubanske antiterrorrister, som stadig sidder fængslet i USA. Og der blev sunget med på sangen Tie a yellow ribbon, da youtube videoen blev vist på storskærm. CubaBladet 4/13 11
Nordisk Møde for Cuba-solidaritet 2013 Herover: Elio med Martin Österlin, formand for Svensk-Kubanska Föreningen, der har taget billederne på disse sider. Til venstre: Mødedeltagerne udenfor Casa Latinoamericana. Hvert andet år mødes aktive fra Nordeuropas Cuba-solidaritetsorganisationer for at diskutere arbejdet på et Nordisk Møde, der i år blev afholdt i København med Dansk-Cubansk Forening som værter. I weekenden 1. -3. november mødtes 3 deltagere fra Irland, 3 fra Holland, 3 fra Sverige, 1 fra Island, 1 fra Finland og 2 fra Cuba - Elio Gámez og Gladys Ayllón fra ICAP - og en mindre flok fra Danmark i Casa Latinoamericana i Valby. Desværre kunne de 3 hollændere, der netop har færdiggjort en dokumentarfilm om Cubas sundhedssektor, ikke blive til selve mødet, men nød et par dage i København. Dertil blev repræsentanten for den islandske forening syg, og kom først søndag til den afsluttende del af mødet. Fredag aften var Cubas ambassadør i Danmark vært for en reception på ambassaden på Østerbro. På mødets dagsorden var diskussion af solidaritetsorganisationernes aktuelle opgaver, herunder brigader og andre rejser til Cuba og donationer som den, Dansk-Cubansk Forening hvert år sender til Cuba i forbindelse med solidaritetslotteriet. Der var også tid til en udflugt til Avedørelejren i Hvidovre og en latinamerikansk fest lørdag aften. Konferencen vedtog en udtalelse om USA s blokade af Cuba og en udtalelse om De 5. Begge udtalelser kan læses i dette nummer af Cubabladet. Den store sal i Casa Latinoamericana var pyntet med flag og bannere til lejligheden. 12 CubaBladet 4/13
Hvidovres borgmester tog imod mødedeltagerne, der var på en utraditionel sightseeing til Avedørelejren og Filmbyen. Fra Irland deltog bla. den nyligt afdøde dokumentarfilmskaber Bernie Dwyers datter, Lisa Ann Dwyer. Her i samtale med Dansk-Cubansk Forenings formand Helene Caprani på Cubas ambassade. Til festen lørdag aften var flere grupper, der har deres gang i Casa Latinoamericana, på programmet. Til højre er det karnevalsgruppen Colombia Viva, der vakte stor lykke med deres livlige dans og flotte kostumer. Herover: Flamencoguitaristen Christian Sievert underholdt med melodier fra flere latinamerikanske lande ved receptionen på Cubas ambassade fredag aften. Herunder: Hollænderne kunne desværre ikke deltage i selve Nordisk Møde, men lovede at sende deres nye film til os. CubaBladet 4/13 13
Vi hæver stemmen for De 5 cubanere Pressemeddelelse Udtalelse fra Nordeuropæisk Solidaritetsmøde med Cuba, København, den 1-3. november 2013. Delegerede til Det Nordeuropæiske Solidaritetsmøde med Cuba opfordrer til handling handling, der kan bringe 15 års uretfærdighed til afslutning. I september 1998 blev fem cubanere arresteret i Miami af USA s forbundspoliti FBI. De fem blev anklaget og senere idømt livslange fængselsstraffe fordi de havde arbejdet for at beskytte Cuba mod terrorisme udført af eksilcubanske grupper i USA. I en arrangeret og manipuleret retssag blev de fems aktiviteter udlagt som en trussel mod USA s nationale sikkerhed. Men det blev aldrig bevist. Det blev tværtimod modsagt af en række nøglevidner blandt andre højtstående generaler fra det amerikanske militær. Denne uretfærdighed mod fem cubanere er ikke blevet kendt af ret mange mennesker i vores lande. Af ukendte og uacceptable grunde har medierne i Europa valgt ikke at fortælle denne historie. Denne mørklægning skal nu brydes. Derfor byder vi det internationale initiativ, Stemmer for de fem (Voices for the Five) velkommen. Initiativet blev lanceret den 30. oktober fra London, Havanna og New York. En bred kreds af velkendte, internationale personligheder har tilsluttet sig kampagnen, hvis mål er at bringe uretfærdigheden til ophør og få frigivet alle fem cubanere: Gerardo Hernández, Antonio Guerrero, Ramón Labanino, Fernándo González og René Gonzalez. Blandt personlighederne er forfatteren John le Carre, professor Noam Chomsky, USA s tidligere justitsminister Ramsey Cark, vinder af Nobels Fredspris Mairead Maguire, formand for det britiske fagforbund Unite the Union Len McClusky, generalsekretær i forbundet UNISON Dave Prentice, forfatter og nobelprisvinder Günther Grass... blandt mange mange andre. Denne kampagne skal nå ud til mennesker og organisationer i alle landene i de kommende måneder og kampagnen vil kulminere i London den 7. og 8. marts 2014 med en international høring med deltagelse af juridiske eksperter, samt en lang række politiske og faglige ledere og kulturelle personligheder. Vi delegerede fra venskabsforeninger og komitéer i Finland, Sverige, Island, Irland, Holland og Danmark bekræfter vores faste beslutsomhed og solidaritet med de fem cubanere. Vi kræver alle fem lødsladt umiddelbart. Vi opfordrer menneskeretsorganisationer, politiske partier, fagforeninger, solidaritetsgrupper, kunstnere og personligheder fra alle samfundsgrupper til at sætte sig ind i denne sag og til at bidrage til at bringe uretfærdigheden til ophør. Vi opfordrer medierne til at tale og skrive om sagen. For hvis sagen bliver kendt er det første skridt taget mod frihed til de fem. Vi henviser til kampagnens hjemmeside: www.voicesforthefive. com. Løft USA s ulovlige blokade af Cuba Udtalelse fra Nordeuropæisk Solidaritetsmøde med Cuba, København, den 1-3. november 2013. For 22. gang har FN s generalforsamling valgt at fordømme USA s blokade af Cuba. 188 lande stemte for den cubanske resolution om blokaden, mens blot 2 - USA og Israel - stemte nej. 3 lande stemte blankt; Palau, Marshall-øerne og Mikronesien. FN-resolutionen kræver, at blokaden bliver løftet med det samme. Blokaden har været i kraft siden 1962, og fordømmes i resolutionsteksten som ulovlig, uretfærdig, et folkemord og et anakronistisk levn fra den Kolde Krig. Afstemningen viser, hvordan det 14 overvældende flertal af regeringsrepræsentanter fra hele verden har det med den økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade, der i over 50 år har været den største hindring for social og økonomisk udvikling i Cuba. I følge resolutionen har den cubanske befolkning indtil videre haft et tab på $1.157.327.000.000 alene på grund af blokaden. Grusomheden illustreres af, at man blandt de produkter, som blokaden forhindrer cubanerne i at købe, kan finde kræftmedicin til børn. Vi, repræsentanter fra Cubasolidaritetsorganisationer fra 5 nordeuropæiske lande; Danmark, Sverige, Finland, Island og Irland, fordømmer USA s blokade og kræver, at den bliver løftet med det samme. Vi kræver af vores egne nationale parlamentarikere og regeringer, at de arbejder hårdt for at bekæmoe blokaden og gøre en ende på denne forfærdelige uretfærdighed. Også cubanere har ret til national selvbestemmelse. Og selvom det cubanske samfund utvivlsomt har udviklet sig meget positivt siden Revolutionen i 1959, hvad angår opfyldelsen af befolkningens sociale rettigheder, er der ingen tvivl om, at det cubanske folk kunne have gjort det endnu bedre uden USA s blokade. Løft USA s ulovlige blokade! Støt den cubanske befolkning! CubaBladet 4/13
Sponsorer for Dansk-Cubansk Forenings Solidaritetslotteri 2012: Herover: Kolding; de 2 andre fotos er fra København og er taget af hhv. Johnny Mortensen og Arbejderen / Ivanna Rahm. De 5-aktioner i september Dansk-Cubansk Forening i Kolding og København markerede 15-året for fængslingen af De 5 i september. I Kolding blev et banner hængt op i bymidten den 18. september, i København blev der indkaldt til demonstration foran USA s ambassade dagen efter. Det er nu 15 år siden, USA s forbundspoliti, FBI, arresterede og fængslede fem cubanere, som i Miami overvågede eksilcubanske terrorister for at kunne advare hjemlandet Cuba om forestående terrorattentater. FBI arresterede anti-terroristerne og ikke terroristerne. Derfor siger vi til USA: Løslad alle fem cubanere nu!, lød det i pressemeddelelsen op til demonstrationen. CubaBladet 4/13 15
Afsender: Dansk-Cubansk Forening Høffdingsvej 10 2500 Valby tlf. 3810 1550 post@cubavenner.dk Husk at betale kontingent for 2014 Det er din sikkerhed for at modtage Cubabladet. Enkeltmedlemmer 300 kr. Parmedlemmer 400 kr. Unge under 25 år og pensionister over 60 år betaler halv pris. Indbetales på reg. nr. 1551 kontonr. 715 3015. Kalender Den 8. januar: Informationsmøde om cykelturen (se inde i bladet) kl. 19.30 i Casa Latinoamericana. Den 29. marts: Generalforsamling i Dansk-Cubansk Forening (se inde i bladet) i Casa Latinoamericana. Dansk-Cubansk Forening har kontortid hver onsdag kl. 17-19 i Valby Kulturhus, Høffdingsvej 10, Valby. 16 CubaBladet 4/13