27/2 LSF (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 7 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 27-21-5 Fremsat den 2. november 27 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af forskellige energiafgiftslove mv. (Indeksering af energiafgifterne) 1 I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af. april 26, foretages følgende ændringer: 1, stk. 1, affattes således:»der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften beregnes efter de satser, der var gældende oktober 27 med en årlig regulering i perioden 2-5 på 1, pct., jf. bilag 2.«2. I, stk., ændres»bilaget«til:»bilag 1«.. I, stk. 4, ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 4. I, stk.,. pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 5. I 7, stk., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 6. I 7, stk. 1, pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 7. I, stk. 2, ændres 5 steder»bilaget«til:»bilag 1«.., stk. 4, affattes således:»stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den oktober 25 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i -. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af toldog skatteforvaltningen. Tilbagebetalingen sker efter reglerne i stk.. De satser, der er nævnt i 2. og. pkt., reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag.«1
. I 11, stk. 5, nr., pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 1. I 11, stk. 5, nr. 6, pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 1 I 11, stk., indsættes efter sidste pkt.:»de satser, der er nævnt i og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 4.«12. Efter bilag 1 indsættes:»bilag 2. Satser for mineralolieafgiftslovens 1, stk. Satser ved dagtemperatur 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof 2) Anden gas- og dieselolie ) Let dieselolie (svovlindhold højst,5 pct.) 4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst,5 pct.) 5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst,1 pct.) øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l 6) Fuelolie øre/ kg 7) Fyringstjære øre/ kg 2 7 27, 7 15, 7 26, 7 25, 7 24, 7 2, 2 1, 2 2, 7 1, 27, 5 255, 2 24, 7 21, 12, 2 2 2, 12, 4 27, 5 25, 25, 216, 15, 7 24, 15, 2, 5 264, 5 264, 5 22, 7 1, 2 1 2, 1, 4 2, 6 26, 2 26, 2 224, 7 22, 2 4, 7 2, 2, 274, 1 274, 1 22, 7 26, 4 1, 2 26, 7 2, 1 27, 27, 22, 21, 1 4 15, 21, 4 4, 4 24, 24, 27, 21, Fra 5 21, 5 214, 2, 2, 2 2, 2 241, 217, 2
) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof ) Anden petroleum 1) Blyholdig benzin (blyindhold over,1 g/l) 11) Blyfri benzin (blyindhold højst,1 g/l) 12) Blyholdig benzin (blyindhold over,1 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur 1) Blyfri benzin (blyindhold højst,1 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur 14) Autogas (LPG) 15) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof 16) Anden flaskegas (LPG) og øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l øre/ kg øre/ kg 27, 7 15, 7 45, 5, 447, 2, 174, 6 21, 27, 2, 7 1, 45, 1 1, 455,, 177, 7 26, 242, 2 2, 12, 4 466,, 46, 2 5, 1, 2, 7 246, 5 24, 15, 474, 7 46, 2 471, 6 4, 14, 2, 6 251, 2, 1, 4 4, 41, 5 4, 1 41, 17, 5 44, 7 255, 5 4, 7 2, 42, 42, 4, 7 417, 6 1, 5, 26, 1 1, 2 26, 7 5, 42, 5 47, 5 425, 2 14, 57, 264, 15, 21, 4 5, 46, 2 56, 5 42, 17, 6, 7 26, 5 21, 5 214, 2 51, 444, 1 515, 6 44, 6, 4 7, 2 274, 4
gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 17) Karburatorvæske Satser ved 15 C 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof 2) Anden gas- og dieselolie ) Let dieselolie (svovlindhold højst,5 pct.) 4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst,5 pct.) 5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst,1 pct.) ) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof ) Anden petroleum 1) Blyholdig benzin (blyindhold øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l 47, 277, 1 14, 6 267, 1 24, 2 247, 2 277, 1 14, 6 446, 414, 22, 17, 271, 25, 7 247, 2 22, 17, 454, 421, 27, 1 11, 276, 25, 25, 27, 1 11, 462, 4 42, 4 22, 14, 21, 262, 262, 22, 14, 47, 7 47, 1 27, 5 1, 2 26, 267, 6 267, 6 27, 5 1, 2 47, 445, 2,, 22, 1 272, 5 272, 5 2,, 47, 45,, 4 25, 5 27, 277, 4 277, 4, 4 25, 5 46, 6 461, 1 1, 2, 2 2, 6 22, 22, 1, 2, 2 55, 7 46, 4 1, 6 212,, 1 27, 5 27, 5 1, 6 212, 514, 7 4
over,1 g/l) 11) Blyfri benzin (blyindhold højst,1 g/l) 12) Blyholdig benzin (blyindhold over,1 g/l) udleveret fra benzin-stationer udstyret med dampretur 1) Blyfri benzin (blyindhold højst,1 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur 17) Karburatorvæske Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse øre/ l øre/ l øre/ l øre/ l kr./ GJ 1, 44, 7 7, 4, 6, 6 451, 2 5, 7 41, 5, 7 45, 2, 6 41, 42, 467, 7, 6 425, 41, 1 476, 1 46, 4, 5 417, 4 44, 6 414, 1 441, 424, 4, 4 421, 7 44, 2 42, 6 52, 42, 1 457, Bilag. Satser for mineralolieafgiftslovens, stk. 4. 2 7 2 2 1 2 4 44, 4 511, 46, 465, 5 Fra 5 45, 45, 46,6 47,5 4, 4,2 5,1 51, 51, 5
Bilag 4. Satser for mineralolieafgiftslovens 11, stk.. Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeværk kr./ GJ varme kr./ GJ varme 2 7 52,5 42, 2 5,4 5 42,7 6 2 54,4 1 4,5 55, 44, 1 1 56, 45,1 1 2 57,4 45, 2 5,4 46,7 5 4 5,4 47,5 Fra 5 6,5 5 4,4 4 2 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af. maj 26, foretages følgende ændringer: I 4, stk. 4, ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 2. I 4, stk. 5, ændres»bilaget«til:»bilag 1«.. 6 affattes således:» 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4. kwh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kwh, som består af 1) en energiafgift på 46,6 øre pr. kwh, som reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 2, 2) et elsparebidrag på,6 øre pr. kwh og ) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kwh Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kwh, som består af 1) en energiafgift på 5,1 øre pr. kwh, som reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag, 2) et elsparebidrag på,6 øre pr. kwh og 6
) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kwh Stk.. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.«4. I, stk. 2, 2. pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 5. I 11, stk. 2, ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 6. I 11, stk. 4, nr. 2, pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 7. I 11, stk. 4, nr. 4, pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«.. I 11, stk., indsættes efter sidste pkt.:»den sats, der er nævnt i pkt., reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 4.«. 11, stk. 17, affattes således:»stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 1, eller som den oktober 25 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 1, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kwh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kwh ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i -. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og. pkt. reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 5.«1. Overskriften til Bilag 1 affattes således:»bilag Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift, jf. 11, stk. 2.«1 Efter bilag 1 indsættes:»bilag 2. Satser for elafgiftslovens 6, stk. Elafgift på helårsboliger - heraf energiafgift øre/k Wh øre/k Wh 2 7 2 2 1 2 4 Fra 5 51,2 52, 52, 5, 54,6 55,5 56,5 57,4 5, 46,6 47,4 4, 4,2 5, 5, 51, 52, 5,7 7
Elafgift af andet el - heraf energiafgift øre/k Wh øre/k Wh 27 Bilag. Satser for elafgiftslovens 6, stk. 2. 2 2 1 2 4 Fra 5 57,7 5,7 5,6 6,6 61,6 62,7 6,7 64, 65, 5,1 54,1 55, 56, 57, 5,1 5,1 6,2 61,2 Bilag 4. Satser for elafgiftslovens 11, stk.. Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme kr./ GJ 2 7 52,5 2 5,4 5 2 54,4 1 55, 1 56, 2 57,4 5,4 4 5,4 Fra 5 6,5 5 Bilag 5. Satser for elafgiftslovens 11, stk. 17. 2 7 2 2 1 2 4 Fra 5
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter kr./gj fjernvarme ab værk øre/k Wh fjernvarme ab værk 45, 45, 46,6 47,5 4, 4,2 5,1 51, 51, 16,2 16,5 16, 17,1 17,4 17,7 1, 1,4 1,7 I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af. april 26, foretages følgende ændringer: 1, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre brændværdi på,6 megajoule (MJ) pr. normal m (Nm ) 24,2 øre pr. Nm. Afgiften reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 2.«2. I 1, stk., indsættes efter 2. pkt.:»den sats, der er nævnt i pkt., reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag.«. I, stk. 1, ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 4. I, stk. 2, 2. pkt., ændres 5 steder»bilaget«til:»bilag 1«. 5., stk. 4, affattes således:»stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den oktober 25 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i -. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk.. De satser, der er nævnt i 2. og. pkt. reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 4.«6. I 1, stk. 5, nr., pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 7. I 1, stk. 5, nr. 6, pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«.
. I 1, stk., indsættes efter sidste pkt.:»de satser, der er nævnt i og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 5.«. 1, stk. 11, ophæves. Stk. 12-15 bliver herefter stk. 11-14. 1. I 1, stk. 12, pkt., der bliver til stk. 11, pkt. udgår»eller 11«. 1 Overskriften til Bilag 1 affattes således:»bilag Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktion af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.«12. Efter bilag 1 indsættes:»bilag 2. Satser for gasafgiftslovens 1, stk. 2. Sats for naturgas og bygas 2 7 øre/ 24, Nm 2 2 27, 2 211, 6 215, 4 1 21, 2 22, 227, 4 21, 4 Fra 5 25, 5 Bilag. Satser for gasafgiftslovens 1, stk.. Sats for gas til motorbrændstof 2 7 øre/n 24, m 2 2 2, 2 24, 5 2, 1 5, 2 2 1, 7 16, 4 22, Fra 5 27, Bilag 4. Satser for gasafgiftslovens, stk. 4. Fra 5 1
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter kr./gj fjernvarme ab værk 2 7 2 2 1 2 4 45, 45, 46,6 47,5 4, 4,2 5,1 51, 51, Bilag 5. Satser for gasafgiftslovens 1, stk.. Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeværk kr./ GJ varme kr./ GJ varme 2 7 52,5 42, 2 5,4 5 42,7 6 2 54,4 1 4,5 55, 44, 1 1 56, 45,1 1 2 57,4 45, 2 5,4 46,7 5 4 5,4 47,5 Fra 5 6,5 5 4,4 4 4 I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af. oktober 26, foretages følgende ændringer: 11
I 1 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»stk. 6. De satser, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 2-4.«Stk. 6 bliver herefter stk. 7. 2. I 2, stk., ændres»bilaget«til:»bilag 1«.. I 2, stk. 4, ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 4. I 2, stk.,. pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 5. I 5, stk., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 6. I 5, stk., pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 7. I 7, stk. 1, ændres 5 steder»bilaget«til:»bilag 1«.. 7, stk., affattes således:»stk.. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4, eller som den oktober 25 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i -. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. De satser, der er nævnt i 2. og. pkt. reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 5.«. I, stk. 4, nr., pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 1. I, stk. 4, nr. 6, pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 1 I, stk., indsættes efter sidste pkt.:»de satser, der er nævnt i og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 6.«12. Overskriften til Bilag 1 affattes således:»bilag Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktion af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.«1. Efter bilag 1 indsættes:»bilag 2. Satser for kulafgiftslovens 1, stk. 2. 27 2 2 1 2 4 Fra 5 12
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 1-5 nævnte varer Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 6 nævnte varer kr./ GJ kr./ GJ 51, 52, 5, 54, 55,7 56,7 57, 5, 5, 12, 1,1 1,4 1,6 1, 14,1 14,4 14,6 14, Bilag. Satser for kulafgiftslovens 1, stk. 4. Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 1, nævnte varer Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 2, nævnte varer Sats efter vægt af de i stk. 1, nr., nævnte varer Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 4, nævnte varer Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra a, nævnte varer, kr./ t. kr./ t. kr./ t. kr./ t. kr./ t. 27 44,2 7 7, 4 7,, 4 2,4 2 47 5, 7, 6 6,7 2.2 5, 5,1 2 5 1, 76, 5, 2.6 2, 5 6,2 52, 1,2 1 5,4 2.,4 56, 1 55 6,4,6 12 5, 2.1 7,2 5 2, 2 5 4,4 6 6,6 14 5,6 2.17 5,7 62,7 61 2,,2 16 6,2 2.21 4, 64, 4 64 2, 4,4 1 7,2 2.25 4,7 67,6 Fra 5 67 1,5 6,2 2,5 2.2 5, 7, 1
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr. 5, litra b, nævnte varer kr./ t. 5 1,1 6,2 2.2 2, 2.5,4 2. 5,4 2.1,1 2.17 1,5 2.21,6 2.25,4 Bilag 4. Satser for kulafgiftslovens 1, stk. 5. Sats efter vægt af træaffald Sats efter vægt af andet affald kr./ t. kr./ t. 27 17, 11, 2 17, 1 112, 2 176, 2 114, 17, 116, 1 12, 6 11, 1 2 15, 12, 1, 2 122, 4 4 12, 6 124, 6 Fra 5 16, 1 126, Bilag 5. Satser for kulafgiftlovens 7, stk.. Grænser for tilbage-betaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse kr./ GJ 2 7 2 2 1 2 4 Fra 5 45, 45, 46,6 47,5 4, 4,2 5,1 51, 51, 14
Bilag 6. Satser for kulafgiftslovens, stk.. Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeværk kr./ GJ varme kr./ GJ varme 2 7 52,5 42, 2 5,4 5 42,7 6 2 54,4 1 4,5 55, 44, 1 1 56, 45,1 1 2 57,4 45, 2 5,4 46,7 5 4 5,4 47,5 Fra 5 6,5 5 4,4 4 5 I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. af 17. august 26, foretages følgende ændringer: I 2, stk. 2, indsættes efter pkt.:»de satser, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag 2.«2. 7, stk. 7, affattes således:»stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk., eller som den oktober 25 havde kraftvarmekapacitet efter stk., samt værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1, øre pr. kwh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1, øre pr. kwh ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i -. pkt. kun anvendes, hvis opgø- 15
relsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og. pkt. reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag.«. I, stk. 2, ændres 6 steder»bilaget«til:»bilag 1«. 4. I, stk., 2. pkt., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 5. I, stk. 4, indsættes efter sidste pkt.:»de satser, der er nævnt i og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct. årligt, jf. bilag 4.«6. I, stk., ændres»bilaget«til:»bilag 1«. 7. I, stk. 17, ændres 2 steder»bilaget«til:»bilag 1«.. Efter bilag 1 indsættes:»bilag 2. Satser for kuldioxidafgiftslovens 2, stk. 1 og 2. 2 7 2 2 1 2 4 Fra 5 1) gas- og øre/l 24, 24,7 25,2 25,6 26,1 26,6 27, 27,5 2, dieselolie 2) fuelolie øre/k 2, 2, 2,,4, 1,5 2,1 2,6,2 g ) fyringstjære øre/k 25,2 25,7 26,1 26,6 27,1 27,6 2, 2,6 2,1 g 4) petroleum øre/l 24, 24,7 25,2 25,6 26,1 26,6 27, 27,5 2,. 5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus kr./t 217, 221, 7 225, 7 22, 2, 2, 1 242, 4 246, 251, 2 6) jordoliekoks 7) brunkulsbriketter og brunkul kr./t 2, 7 kr./t 16, 2 25, 16, 1 1, 166, 6, 7 16, 12, 2 172, 17, 175, 1 2, 5 17, 2, 4 11, 5 5, 14, ) elektricitet øre/k,6,,,1,2,4,6,7, Wh ) autogas (LPG) øre/l 14,4 14,7 14, 15,2 15,5 15,7 16, 16, 16,6 16
1) anden flaskegas (LPG) 11) gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 12) naturgas og bygas med en nedre brændværdi på,6 megajoule (MJ)/ normal m (Nm ) 1) andre varer henhørende under position 271, 2714 eller 2715 i EU s kombinerede nomenklatur a) med et vandindhold på mindst 27 pct. b) med et vandindhold på mindre end 27 pct. øre/k g øre/k g 27, 27,5 2, 2,5 2, 2,5,1,6 1,1 26,1 26,6 27, 27,5 2, 2,5 2, 2,6,1 øre/n 1, 2,2 2,5 2, 21, 21,6 22, 22,4 22, m kr./t, 6 kr./t 27, 25, 2 24, 2, 2, 1 212, 7 25, 216, 5, 6 22, 4 6, 224, 4 11, 5 22, 4 17, 1 22, 5 22, 14) benzin øre/l 22, 22,4 22, 2,2 2,6 24,1 24,5 24, 25,4 Satser ved 15 C : for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4 for varer nævnt under stk. 1, nr. 14 øre/l 24, 24,6 25,1 25,4 25, 26,4 26, 27, 27, øre/l 21, 22,2 22,6 2, 2,4 2, 24, 24,7 25,2 17
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter kr./gj fjernvarme ab værk øre/k Wh fjernvarme ab værk Bilag. Satser for kuldioxidafgiftslovens 7, stk. 7. 2 7 2 2 1 2 4 Fra 5 5, 5,1 5,2 5, 5,4 5,5 5,6 5,7 5, 1, 1, 1, 1, 1, 2, 2, 2, 2,1 Bilag 4. Satser for kuldioxidafgiftslovens, stk. 4. Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme kr./ GJ varme 2 7 2 2 1 2 4 Fra 5 7,5 7,64 7,77 7,1,5,2,5,5,65 1
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeværk kr./ GJ varme 6, 6,11 6,22 6, 6,44 6,56 6,6 6, 6,2 6 I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af. februar 26, foretages følgende ændringer: I 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»stk. 5. De satser, der er nævnt i stk. 1-4, reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag «Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. 2. Efter 5 indsættes: Afgift/kg svovl i de i 1 nævnte varer Afgift/kg svovldioxid udledt til luften Afgift opgjort ud fra forbrug af varer 1) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel kr./k g kr./k g 2 7»Bilag Satser for svovlafgiftslovens 2, stk. 1-4. 2 2 1 2 4 Fra 5 2, 2,4 2, 21, 21,4 21, 22,2 22,6 2, 1, 1,2 1,4 1,5 1,7 1, 11,1 11, 11,5 kr./t 4, 4,7 41,5 42,2 4, 4,7 44,5 45, 46,1 2) Halm kr./t 2, 2,4 2, 24, 24,7 25,1 25,6 26,1 26,5 1
) Affald kr./t,,2,,5,7, 1, 1,2 1,4 For andre brændsler end i 2, stk. øre/ GJ nyttiggjort varmeeller elproduktion 7, 71, 72,5 7, 75,2 76,5 77, 7,,7 7 I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 17. november 17, som bl.a. ændret ved lov nr. 117 af 2. december 1, lov nr. 462 af. juni 24, lov nr. 1417 af 2 december 25 og senest ved lov nr. 5 af. juni 26, foretages følgende ændringer: I 1a indsættes efter 4. pkt.:»de satser, der er nævnt i 4. pkt., reguleres årligt i perioden 2-5 med 1, pct., jf. bilag «2. Efter 1 indsættes:»bilag Satser for 1a i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Tilskud til fuel til tung proces Tilskud til gasolie til tung proces øre pr. kg øre pr. l 2 7 2 2 1 2 4 Fra 5 1,75 1,7 1,1 1,5 1, 1,1 1,5 1, 2,2 Stk. Loven træder i kraft januar 2, jf. dog stk. 5-7. 2
Stk. 2. Lovens 1-7 finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra januar 2 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet. Stk.. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden januar 2 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift. Stk. 4. Stk. 2 og finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsforhøjelser pr. januar 2, januar, januar 1, januar 2, januar, januar 4 og januar 5. Stk. 5. 11, stk. 17 i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne loves 2, nr., har kun gyldighed indtil december For afgiftspligtige varer omfattet af 2, stk. 1, nr. i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, har 7, stk. 7 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affattet ved denne lovs 5, nr. 2 kun gyldighed indtil december 21
22
Lovforslagets formål og baggrund Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger I aftalen om Lavere skat på arbejde, som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den. september 27 fremgår det, at energiafgifterne skal indekseres. Lovforslaget er en udmøntning af denne del af aftalen. Regeringen har desuden fremsat og fået vedtaget Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde), som udmønter aftalens elementer på indkomstskatten. Formålet med lovforslaget er at fastholde realværdien af energiafgifterne (afgift på kul, mineralolie, gas, svovl, el og CO 2 ) for at understøtte de målsætninger, som er fastlagt i klima- og energistrategien. Det gælder dels målet om at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder CO 2, i overensstemmelse med målsætninger i Kyoto-protokollen og dels at gøre Danmark mindre afhængig af olie, gas og kul og i højere grad omlægge til mere vedvarende energikilder. Indeksering af energiafgifterne sikrer, at afgifterne følger den almindelige prisudvikling, så realværdien af afgifterne fastholdes. Satserne opskrives med 1, pct. pr. år, svarende til den gennemsnitlige udvikling i nettoprisindekset. Merprovenuet fra afgiftsforhøjelserne på energi skal finansiere de lavere personskatter i overensstemmelse med aftalen om Lavere skat på arbejde. Indenfor skattestoppets præmisser er det muligt at forhøje en miljøafgift, hvis det er miljømæssigt ønskeligt, når blot merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Forslaget om indeksering af energiafgifterne overholder således skattestoppet. 2. Gældende ret 2. Indeksering af energiafgifter Energiafgifter dækker over tre typer afgifter. Dels energiafgifter på kul, olie, naturgas og el mv., dels CO 2 -afgift af de produkter, der er omfattet af energiafgift, og endelig svovlafgift på udledninger af svovl eller svovlindhold i en række brændsler. Afgifterne er udformet som en række nominelt faste satser. Energiafgifterne har ikke hidtil været indekseret, men satserne er med jævne mellemrum blevet ændret både i opadgående og nedadgående retning. Siden 21 har der ikke været forhøjelser af afgiftssatserne, og disse er derfor realt blevet udhulet. Med lovforslaget sikres det, at satserne årligt forhøjes svarende til den gennemsnitlige prisudvikling. 2. Energiafgifter Energiafgifter på kul, olie, naturgas og el er fastlagt omkring en afgiftssats på ca. 51 kr. pr. GJ. For hvert brændsel er der fastsat en afgiftssats opgjort pr. enhed (liter, kg, m mv.), som afhænger af brændslets energiindhold. Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort energiafgifter til procesformål, mens afgift af energi til rumvarme, varmt vand og transport ikke godtgøres. Private husholdninger samt en række momsregistrerede serviceerhverv kan ikke få godtgjort energiafgifterne. 2
2.2. CO 2 -afgift CO 2 -afgiften omfatter de brændsler, som der også betales energiafgift af. Afgiften er kr. pr. ton CO 2. Satsen for det enkelte brændsel er fastlagt efter det gennemsnitlige kulstofindhold i det pågældende brændsel. Sammenhængen er, at et højt indhold af kulstof resulterer i et stor CO 2 -udledning, da kulstof omdannes til CO 2 ved forbrænding. Momsregistrerede virksomheder kan, hvis der er tale om energiintensive processer (tung proces), delvist få godtgjort CO 2 -afgiften til procesformål. For disse virksomheder er den effektive sats 25 kr. pr. ton CO 2. Momsregistrerede virksomheder kan desuden indgå en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, som betyder, at der kan opnås en afgiftsrabat på 22 kr. pr. ton CO 2. Det gælder dog under alle omstændigheder, at CO 2 -afgift af energi til rumvarme og varmt vand ikke godtgøres. Ligesom heller ikke husholdninger kan få godtgjort CO 2 -afgift. 2.. Svovlafgift Svovlafgiften er pålagt svovl i fossile brændsler med et svovlindhold over,5 pct. svovl samt svovl i træpiller, halm og affald, der indfyres i større anlæg over kw. Afgiften pålægges de faktisk målte udledninger af svovldioxid (SO 2 ) i forbindelse med brændselsforbruget. Hvis der ikke foretages en faktisk måling, kan virksomheden i stedet betale en afgiftssats baseret på svovlindholdet i de enkelte brændsler. Afgiften er 2 kr. pr. kg svovl eller 1 kr. pr. kg SO 2. Afgiften godtgøres som hovedregel ikke, hverken for virksomheders eller husholdningers forbrug. 2.4. Kyoto-aftalen og EU s fælles kvotesystem Kyoto-aftalen skal sikre, at udledningen af drivhusgasser, herunder CO 2, reduceres. Indenfor EU er Kyoto-forpligtelsen delt mellem EU-landene ved en såkaldt»byrdefordelingsaftale«. Danmark har forpligtet sig til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser herunder CO 2 i perioden 2-2 med 21 pct. sammenlignet med basisåret 1. For at nå målene om reduktion af CO 2 -udledningen har EU-landene vedtaget et fælles kvotehandelssystem (ETS). Kvotehandelssystemet dækker CO 2 -udledninger fra visse energitunge erhverv (cement, stål, papir, glas, tegl mv.) og udledninger fra store energiproducerende anlæg over 2 MW. I Danmark tegner disse virksomheder sig for ca. halvdelen af den samlede CO 2 -udledning. Udenfor kvotesystemet er bl.a. udledninger fra transportsektoren, opvarmning i private husholdninger, serviceerhverv, ikke-kvoteregulerede erhverv og små energiproducerende anlæg, som dog er omfattet af Kyoto-forpligtelsen. En CO 2 -kvote er en tilladelse til at udlede 1 ton CO 2. Kvoterne kan frit omsættes. Hovedprincippet i kvotesystemet er, at CO 2 -udledningen er fastlagt. CO 2 -udledningen svarer til summen af de udstedte kvoter hverken mere eller mindre. Spares der CO 2 og dermed kvoter et sted i kvotesystemet, kan der sælges kvoter, så køberen kan udlede mere CO 2. Kvoteprisen svinger med udbud og efterspørgsel. Uden for kvotesystemet er der derimod behov for anden CO 2 -regulering, f.eks. afgifter, for at reducere CO 2 -udledningerne. 24
. Lovforslagets indhold.1 Indeksering af energiafgifterne Med forslaget indeksreguleres satserne i energiafgifterne (el, naturgas, mineralolie, kul mv.) samt CO 2 - og svovlafgiften. Der foreslås en årlig regulering på 1, pct. fra 2 til og med 5. Første regulering vil finde sted januar 2. Standardsatser, beløbsgrænser m.v. indekseres dog ikke ud fra administrative hensyn. Også satserne for afgiftsberegning af overskudsvarme og fjernvarme uden samtidig elproduktion, som findes i alle energiafgiftslovene undtagen svovlafgiftsloven, indekseres for at fastholde balancen i energiafgiftssystemet. Tilskud til CO 2 -afgift på 22 kr pr. ton CO 2 indekseres ligeledes, således at forholdet mellem afgift og afgiftsrabat til de virksomheder, der har indgået energispareaftale med Energistyrelsen ikke forrykkes.. Elektricitetsafgiftsloven Af den samlede elafgift er det alene energiafgiftssatsen som indekseres. Tabel. Afgiftssatser for el Sats pr. sep. 27 2 5 øre/kwh Elafgift på helårsboliger 46,6 47,4 5,7 Elafgift af andet el 5,1 54,4 61,2.2. Gasafgiftsloven Gasafgiftsloven omfatter naturgas og bygas. Med lovforslaget forhøjes satserne årligt med 1, pct. frem til 5. Afgiftssatsen er 24,2 øre pr. Nm og vil med forslaget blive forhøjet til 27, øre pr. Nm i 2. I 5 vil satsen være forhøjet til 25,5 øre pr. Nm. Tabel 2. Afgiftssatser for gas Sats pr. sep. 27 2 5 øre/nm Sats for naturgas og bygas 24,2 27, 25,5 Sats for gas til motorbrændstof 24,2 2, 27,.. Kulafgiftsloven Kulafgiftsloven omfatter stenkul, koks, brunkul, tallolie mv. Dertil kommer afgift af affaldsvarme, som også er omfattet af loven. Af varer omfattet af kulafgiftsloven undtagen affaldsvarme betales 51, kr. pr. GJ, mens afgiftssatsen for affaldsvarme udgør 12, kr. pr. GJ. I 2 forhøjes kulafgiften til 52, kr. pr. GJ, mens affaldsvarmeafgiften hæves til 1,1 kr. pr. GJ. Indekseringen løber til 5, hvor satsen for kul vil være 5, kr. pr. GJ og satsen for affaldsvarme vil være forhøjet til 14, kr. pr. GJ. Tabel. Afgiftssatser for kul mv. 25
Sats pr. sep. 27 2 5 kr./gj Stenkul, koks, brunkul, tallolie mv. 51, 52, 5, Affaldsvarme 12, 1,1 14,.4. Mineralolieafgiftsloven Der betales en afgift af mineralolieprodukter på ca. 51 kr. pr. GJ for energiprodukter til varmeproduktion. Afgifterne er dog betragteligt større for energiprodukter til transport. Satserne er beregnet for de enkelte produkter ud fra energiproduktion pr. liter eller kg. Med lovforslaget vil energiafgiften på mineralolieprodukter til varmeproduktion stige til ca. 51, kr. pr. GJ i 2 og 5, kr. pr. GJ i 5, jf. tabellen herunder. Det er valgt ikke af indeksere de differentierede afgiftssatser for svovlfri benzin og diesel i 2. Baggrunden er, at de nedsatte satser for disse er tidsbegrænsede, og ordningerne udløber ved udgangen af 2. Årsagen til tidsbegrænsningen for afgiftsdifferentieringen til fordel for svovlfri benzin og diesel er, at fra januar 2 skærpes EU-kravet til indholdet af svovl i benzin og diesel, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfri benzin og diesel, og hermed bortfalder miljøbegrundelsen for afgiftsdifferentieringen. Fra januar 2 vil satserne for svovlfri benzin og diesel derfor være lig med satserne for almindelig benzin hhv. svovlfattig diesel, og følger dermed også indekseringen af disse satser. Tabel 4. Afgiftssatser for mineralolieprodukter mv. Enhed Sats pr. sep. 27 2 5 Satser ved dagtemperatur 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof Øre/l 27,7 2,7 21,5 2) Anden gas- og dieselolie Øre/l 15,7 1, 214,2 ) Let dieselolie (svovlindhold højst,5 Øre/l 26,7 27,5, pct.) 4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst Øre/l 25,7 255,2 2,2,5 pct.) 5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst,1 Øre/l 24,7 24,7 2,2 pct.) 6) Fuelolie Øre/k 2,2 21, 241, g 7) Fyringstjære Øre/k 1, 12,2 217, g ) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof Øre/l 27,7 2,7 21,5 ) Anden petroleum Øre/l 15,7 1, 214,2 1) Blyholdig benzin (blyindhold over,1 g/l) Øre/l 45, 45,1 51, 26
Tabel 4. Afgiftssatser for mineralolieprodukter mv. 11) Blyfri benzin (blyindhold højst,1 g/l) Øre/l 5, 1, 444,1 12) Blyholdig benzin (blyindhold over,1 Øre/l 447, 455, 515,6 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur 1) Blyfri benzin (blyindhold højst,1 g/l) Øre/l 2,, 44,6 udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur 14) Autogas (LPG) Øre/l 174,6 177,7,4 15) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof 16) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) Øre/k g Øre/k g 21, 26, 7,2 27, 242,2 274,4 17) Karburatorvæske Øre/l 47, 414, 46,4 Afgiftsnedsættelse på svovlfri benzin Øre/l 4, 4,1 4,6.5. Kuldioxidafgiftsloven CO 2 -afgiften udgør kr. pr. ton CO 2. Med forslaget vil der skulle betales 1,6 kr. pr. tons CO 2 i 2, mens afgiften vil udgør 1, kr. pr. ton CO 2 i 5. Satserne for de forskellige brændsler fremgår af tabellen herunder. Tabel 5. Satser i kuldioxidafgiftsloven Enhed Sats pr. sep. 27 2 5 1) gas- og dieselolie øre/l 24, 24,7 2, 2) fuelolie øre/kg 2, 2,,2 ) fyringstjære øre/kg 25,2 25,7 2,1 4) petroleum øre/l 24, 24,7 2, 5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), kr./t 217, 221,7 251,2 koks, cinders og koksgrus 6) jordoliekoks kr./t 2,7 25, 5, 7) brunkulsbriketter kr./t 16,2 16,1 14, og brunkul ) elektricitet øre/kwh,6,, ) autogas (LPG) øre/l 14,4 14,7 16,6 1) anden flaskegas øre/kg 27, 27,5 1,1 (LPG) 11) gas (bortset fra LPG), der anvendes øre/kg 26,1 26,6,1 27
Tabel 5. Satser i kuldioxidafgiftsloven ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 12) naturgas og bygas øre/nm 1, 2,2 22, med en nedre brændværdi på,6 megajoule (MJ)/ normal m (Nm ) 1) andre varer henhørende - - - under posi- tion 271, 2714 eller 2715 i EU s kombinerede nomenklatur a) med et vandindhold kr./t,6 25,2 22,5 på mindst 27 pct. b) med et vandindhold kr./t 27, 24, 22, på mindre end 27 pct. 14) benzin øre/l 22, 22,4 25,4.6. Svovlafgiftsloven Svovlafgiften udgør 2 kr. pr. kg svovl i de afgiftspligtige brændsler, eller 1 kr. pr. kg målt svovldioxid. Med lovforslaget vil satserne være henholdsvis 2,4 kr. pr. kg og 1,2 kr. pr. kg i 2 og være stigende til henholdsvis 2,1 og 11,5 kr. pr. kg i 5, jf. tabel 6. For træpiller, halm og affald er der separate satser, som også indekseres med forslaget. Tabel 6. Afgiftssatser for svovl Sats pr. 2 5 sep. 27 kr. pr. kg Afgift/kg svovl i de i 1 nævnte varer 2, 2,4 2,1 Afgift/kg svovldioxid udledt til luften 1, 1,2 11,5 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Dette lovforslag er en del af forslaget om Lavere skat på arbejde, som indebærer en nedsættelse af personskatten dels ved at øge beskæftigelsesfradraget, dels ved at hæve grænsen for mellemskatten til niveauet for topskattegrænsen og dels ved at forhøje personfradraget. Finansieringen kommer primært fra bortfald af regulering af arbejdsmarkedsbidraget og et merprovenu pga. indeksering af energiafgifterne, jf. tabel 7 herunder. For en nærmere beskrivelse af de provenumæssige konsekvenser af indkomstskatteelementerne henvises til bemærkningerne til forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). 2
Tabel 7. Den varige virkning af Lavere skat på arbejde Mia. kr. Skattenedsættelse - ½ - Forhøjelse af personfradraget - 1¾ - Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag - 4 - Forhøjelse af mellemskattegrænse - ¾ Finansiering ½ - Indeksering af energiafgifter 4 - Bortfald af skattenedsættelser fra nedsættelse af AM-bidrag ¼ - Afledt forøgelse af afgiftsgrundlag (moms og punktafgifter), 1½ samlet - Forudsat løft i arbejdsudbud mv. ¾ Samlet virkning Merprovenuet af indeksering af energiafgifterne anvendes således til at sænke indkomstskatten. Indenfor skattestoppets præmisser er det muligt at forhøje en miljøafgift, hvis det miljømæssigt er ønskeligt, når blot merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Indeksering og dermed forhøjelse af energiafgiftssatserne overholder således skattestoppet. 4. Provenuvirkning af brændsler til proces og varme Brændsler til varme og proces er som udgangspunkt belagt med både CO 2 -afgift og energiafgift. Anvendes brændslet til proces betales kun CO 2 -afgift, mens husholdninger og ikke-momsregistrerede virksomheder betaler fuld afgift. Dertil kommer, at momsregistrerede virksomheder også betaler fuld afgift af energi til rumvarme og varmt vand. Af affald betales en affaldsvarmeafgift, dertil kommer affaldsafgift, som dog ikke bliver omfattet af indekseringen. For brændsel til proces og varme skønnes den årlige indeksering at medføre et årligt akkumulerende merprovenu på ca. 145 mio. kr. ekskl. moms. En højere afgift på energi vil dog betyde, at forbruget falder og dermed reduceres provenugevinsten. Desuden vil det blive mere attraktivt at investere og anvende vedvarende energi, hvilket yderligere vil reducere provenugevinsten. Med forbrugstilpasning vil det årlige akkumulerende merprovenu blive reduceret til ca. 1 mio. kr., for så vidt angår brændsler til proces og varme. Indeksering af energiafgifterne udløber i 5. Det akkumulerede merprovenu i 5 af brændsler til varme og proces skønnes til ca. 6 mio. kr. før adfærd. Indregnes adfærd vil provenuskønnet blive reduceret til ca. 74 mio. kr. 4.2. Provenuvirkning af elektricitet Forbrug af elektricitet er som udgangspunkt belagt med både elafgift og CO 2 -afgift. El-afgiften er 57,7 øre pr. kwh, og CO 2 -afgiften er,6 øre pr. kwh. For el udover 4. kwh som bruges til opvarmning af helårsboliger betales 51,2 øre pr. kwh. Den samlede afgift er således 66, øre pr. kwh for almindelig el og 5, øre pr. kwh for elvarme. Det skal bemærkes, at de nævnte afgiftssatser vil være dem der er gældende, når lov nr. 1417 af 2 december 25 er trådt i kraft. I elafgiften indgår summen af energiafgift, elsparebidrag og eldistributionsbidrag. Elsparebidraget udgør,6 øre pr. kwh, mens eldistributionsbidraget udgør 4 øre pr. kwh. Det er kun energiafgiften, som bliver omfattet af indeksering, mens elsparebidraget og eldistributionsbidraget fastholdes på det nuværende nominelle niveau. 2
Husholdninger og ikke-momsregistrerede virksomheder kan ikke få godtgørelse for afgiften, mens momsregistrerede virksomheder ikke kan få godtgørelse for elvarme. Momsregistrerede virksomheder kan få elafgiften tilbagebetalt på procesforbrug dog bortset fra 1 øre/kwh for forbrug op til 15 mio. kwh. For el til let proces betales,6 øre pr. kwh, mens afgiften for tung proces er ned mod, øre pr. kwh tillagt 1 øre pr. kwh for forbrug op til 15 mio. kwh årligt. Den årlige indeksering skønnes at medføre et merprovenu på ca. 15 mio. kr., der akkumuleres årligt. Heraf kommer 15 mio. kr. fra husholdningers forbrug til fuld afgift, ca. 1 mio. kr. kommer fra private husholdningers elvarme, ca. 25 mio. kr. fra let proces virksomheder og ca. 1 mio. kr. fra erhverv med tung proces. Forbrugerne vil nedsætte deres elforbrug ved en højere elpris som følge af den højere afgift. På sigt vil den højere pris derfor reducere provenugevinsten til ca. 155 mio. kr. pr. år. Den akkumulerede effekt på afgifterne i 5 skønnes at udgøre ca. 57 mio. kr., mens adfærdseffekter på sigt vil reducere provenuet til ca. 25 mio. kr. 4.. Benzin og dieselolie Der er generelt en tendens til mindre benzinforbrug og et højere dieselforbrug. Salget af benzin falder med ca. 25 mio. liter årligt, mens salget af diesel stiger med ca. 5-75 mio. liter årligt forsigtigt skønnet. Ved en afgiftsstigning på 1, pct. stiger prisen på benzin og diesel med hhv. øre pr. liter og 6 øre pr. liter inkl. moms. Den umiddelbare provenueffekt vil være ca. 5 mio. kr., der akkumuleres årligt. Heraf kommer ca. 175 mio. kr. fra en højere afgift på benzin. Den højere afgift vil dog betyde et mindre forbrug og en større grænsehandel, hvilket på sigt vil betyde, at den årlige provenugevinst reduceres med 25 mio. kr. Heraf udgør momstabet pga. grænsehandel ca. 5 mio. kr. mens der mistes ca. 7 mio. kr. på registreringsafgift og grøn ejerafgift pga. færre nye biler. Adfærdseffekten vil reducere provenugevinsten fra ca. 5 mio. kr. til ca. 55 mio. kr. Forslaget vil betyde, at staten får en akkumuleret gevinst på skønsmæssigt ca. 2.7 mio. kr. fra 2 til 5, men et mindre forbrug og en ændret grænsehandel vil reducere gevinsten til ca. 515 mio. kr. På momskontoen vil den større grænsehandel betyde et mindreprovenu på ca. 25 mio. kr., mens effekten på registreringsafgiften og ejerafgiften vil betyde et provenutab på ca. 5 mio. kr. 4.4. Samlet provenueffekt af forslaget om indeksering af energiafgifterne Forslaget skønnes at medføres et merprovenu på ca. 65 mio. kr. om året frem til og med 5. Adfærdsændringer i form af mindre forbrug af energi og ændret grænsehandelsmønster vil på sigt reducere provenugevinsten til ca. 1 mio. kr. årligt. I finansåret 2 skønnes merprovenuet til ca. 55 mio. kr. før indregning af adfærdsændringer. Tabel. Provenuoversigt Indkomstår 2 Nuværende provenu Mia. kr. Umiddelbar effekt ved uændret salg Virkning af ændret salg eksklusive arbejdsudbud Nettoeffekt Varig effekt Varig effekt på afgiftsprovenuet Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mia. kr. Afgifter vedr. +145-45 +1 +1,1 brændsel Afgifter vedr. el 11 +15 - +155 +1,6 Afgifter vedr. benzin og dieselolie 17 +5-25 +55 +2,7
Samlet effekt 6, +65-25 +1 +5, Varig finansieringseffekt +4, 1) Bruttoprovenuet på 5, mia. vil kunne finansiere skattelettelser for ca. 4 mia. her kaldet den varige finansieringseffekt. Indeksering af energiafgifterne vil i 5 nominelt give ca. 5, mia. kr. i akkumuleret merprovenu før indregning af adfærdseffekter. I perioden frem til 5 skønnes lønningerne imidlertid at stige med i alt ca. 27 pct. Tages der højde for de nævnte lønstigninger i perioden frem til 5, vil indeksering af energiafgifterne kunne finansiere skattelettelser for ca. 4,2 mia. kr., men da afgifterne stiger mindre end lønningerne i perioden 2-5, vil den varige finansieringseffekt af forhøjelsen af energiafgifterne blive reduceret med ca., mia. kr. Den varige finansieringseffekt af indekseringen er således ca. 4 mia. kr. i priser uden moms og før indregning af adfærdseffekter. 4.2. Administrative konsekvenser for det offentlige 4.2. Sagsbehandling Der skønnes samlet set at blive tale om et begrænset merforbrug af ressourcer til vejledning, sagsbehandling mv. i forbindelse med implementering af ændringerne og til den efterfølgende løbende drift. 4.2.2. EDB-tilretninger Engangsomkostningerne til tilretning af edb-systemerne skønnes af udgøre ca. 75. kr. 4.2.. Information Der bør afsættes 2. kr. til porto, som skal bruges til udsendelse af nyhedsbreve til de berørte virksomheder. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Med forslaget indekseres afgifter på energi med udviklingen i priserne fra og med 2. Hermed ophører den gradvise reduktion af realværdien af afgiftssatserne. Uden ændringer i adfærden er provenuvirkningen af indekseringen ca. 65 mio. kr. årligt uden moms. Dette er under forudsætning af, at satserne årligt reguleres med 1, pct. Borgere og virksomheder, der bruger energi vil modsat blive belastet med ca. 65 mio. kr. ekstra for hvert år, der reguleres. De 65 mio. kr. kan fordeles på hovedanvendelserne samt husholdninger mv. og momsregistrerede erhverv: Tabel. Fordeling af belastningen (uden moms) ved 1 års regulering af afgifter på energi på hovedanvendelser samt husholdninger mv. og erhverv Anvendelse Nuværende indtægter Ekstra provenu ved uændret adfærd - Heraf husholdninger og ikkemomsregistrerede erhverv 1) Mia. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Benzin 1 1 16 2 - Heraf momsregistrerede erhverv 1
Diesel til 7 125 5 transport El 11 15 16 25 Brændsel til 145 115 varme og proces I alt 6 65 47 165 1) Omfatter egentlige husholdninger, det offentlige selv og ikke-momsregistrerede private erhverv såsom banker mv. Husholdningerne udgør omkring pct. heraf. Momsregistrerede erhverv vil skulle bære godt 25 pct. af provenuet eller 165 mio. kr. for hvert år, der reguleres. Det vil især være vedrørende dieselolie, hvor anvendelsen i erhverv, der anvender diesel til lastbiler, entreprenørmaskiner mv., bliver belastet med ca. mio. kr. Erhvervenes brug af personbiler (både diesel og benzin) skønnes at udgøre ca. mio. kr. Herefter kommer erhvervenes forbrug af brændsel og el til proces, hvor erhverv belastes med godt mio. kr., heraf ca. 2 mio. kr. vedrørende el. Endelig vil erhvervenes forbrug til rumvarme udgøre hen ved mio. kr. I gennemsnit belastes hver privat arbejdsplads med ca. 1 kr. for hvert år, der reguleres. Men der er meget stor spredning i belastningen fra virksomhed til virksomhed. Bort set fra benzin og diesel vil de fleste erhverv blive belastet primært via afgifterne på rumvarme. I gennemsnit pr. privatbeskæftiget vil afgiften her stige ca. 2 kr. for hvert år, der reguleres. Her er der betydelig spredning. I gennemsnit vil erhverv, som bruger procesenergi skulle betale ca. 2 kr. pr. privat beskæftiget ved indeksering af afgifterne på energi til proces. Men her er der meget stor spredning. Der vil være virksomheder, der vil få stigninger på op mod 2-4 kr. pr. beskæftiget pr. år reguleringen foretages, mens det modsat gælder, at der er mange erhverv, hvor virkningen er langt under 1 kr. pr. beskæftiget. 5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har været i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), der vurderer, at det ikke har nogen administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Indekseringen af de energirelaterede afgifter (energi, CO 2, svovl mv.) skønnes at reducere energiforbruget med ca. 1,1 PJ i 2. De højere afgifter på energi vil betyde, at fordelen ved vedvarende energi bliver større. I 2 skønnes den vedvarende energi at stige med,4 PJ. Et lavere energiforbrug af traditionelle energiprodukter og mere vedvarende energi vil betyde, at CO 2 - udledningerne uden for kvotesektoren falder med ca.,14 mio. tons. Heraf kommer ca., mio. tons fra ændringer i grænsehandel, da fordelen ved at tanke benzin og diesel i udlandet, alt andet lige, bliver større, når de danske priser på benzin og diesel stiger. Ved opgørelsen af CO 2 -regnskabet, er tankningsstedet og ikke forbrugsstedet den afgørende faktor. Dermed vil en større grænsehandel foretaget af danskere i udlandet betyde en reduktion i det danske CO 2 - regnskab, mens flere udenlandske tankninger i Danmark vil øge CO 2 -udledning fra dansk område udfra et CO 2 -regnskabsmæssigt synspunkt. 2
Tabel 1. Effekt på energiforbrug og CO2-udledning i 2 Brændsel til Elektricitet Benzin og I alt varme og proces dieselolie Fald i bruttoenergiforbrug -,4 PJ -,26 PJ -,42 PJ -1, PJ Stigning i vedvarende +,4 PJ - +, PJ +,4 PJ energi Fald brændselsforbrug -, PJ -,1 PJ -,42 PJ -1,5 PJ Fald i CO2 udenfor kvotesektoren -,5 mio. t +,4 mio. t -,1 mio. t -,6 mio. t Fald i CO 2 indenfor kvotesektoren -,22 mio. t -,11 mio. t - -, mio. t Grænsehandel - - -1, PJ -1, PJ Grænsehandel CO2 - - -, mio. t -, mio. t udenfor kvotesektor Netto CO2 udenfor kvotesektor -,14 mio. t I 5 ventes energiforbruget at være faldet med ca. 7, PJ, mens energi fra vedvarende energikilder skønnes at være steget med ca. 2,6 PJ sammenlignet med i dag. Det betyder, at CO 2 -udledningerne skønnes at være reduceret med, mio. tons sammenlignet med i dag, og heraf kommer ca.,646 mio. tons CO 2 fra større grænsehandel på grund af højere danske afgifter på benzin og dieselolie. Tabel 1 Effekt på energiforbrug og CO2-udledning i 5 Brændsel til Elektricitet Benzin og I alt varme og proces dieselolie Fald i bruttoenergiforbrug -2,6 PJ -1, PJ -,26 PJ -7, PJ Stigning i vedvarende +2,6 PJ - +, PJ +2,6 PJ energi Fald brændselsforbrug -5,26 PJ -, PJ -,26 PJ -,51 PJ Fald i CO2 udenfor kvotesektoren -,226 mio. t +,1 mio. t -,1 mio. t -,4 mio. t Fald i CO 2 indenfor kvotesektoren -,142 mio. t -,7 mio. t - -,22 mio. t Grænsehandel - - -,77 PJ -,77 PJ Grænsehandel CO2 udenfor kvotesektor - - -,646 mio. t -,646 mio. t Netto CO2 udenfor kvotesektor -, mio. t. Forholdet til EU-retten Forslaget skal notificeres ifølge informationsproceduredirektivet (direktiv /4/EF).