AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2014

Relaterede dokumenter
Hjælp fisken AVISEN. Alle regnvandsriste er KUN til regnvand. Kampagne Hjælp Fisken Alle regnvandsriste er kun til regnvand SIDE 2

AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2014

AVISEN NR. 2 SEPTEMBER 2014

TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 3 SEPTEMBER 2014 AVISEN. Kampagne Hjælp Fisken Alle regnvandsriste er kun til regnvand SIDE 3

Rottehandlingsplan

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Byggeaffald. styr på sorteringen.

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

TILSYNSPLAN. Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner UDKAST I HØRING

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Asbestaffald skal anmeldes særskilt. Skemaet for anmeldelse af asbestaffald kan ses på

Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE

AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2014

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni Charlotte Forsingdal

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013

1 Plan for miljøtilsyn

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald

Handlingsplan for rottebekæmpelse for Fredericia Kommune, revision 1 Periode januar december 2021.

Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

HANDLEPLAN ROTTEBEKÆMPELSE

Agromek 2016 Maskinleverandørernes stand, 29. november 2016, Herning

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..

Vejledning til regulativ for tømning af bundfældningstanke til husspildevand

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

Handlingsplan for rottebekæmpelse for Fredericia Kommune Periode 1. januar december 2021.

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Regulativ TØMNINGSORDNING

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lejre Kommune

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse

Rottehandlingsplan

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 22. december 2011 kl. 13:30 i Aars Gæstekantine

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer

Udkast til Miljøtilsynsplan

Anmeldelsesskema for ERHVERV Anmeldelse af farligt bygge- og anlægsaffald - herunder asbestholdigt affald og PCB-holdigt affald

PAULI VESTERGAARD RASMUSSEN Tarpvej Sønder Felding. CVR-nr.: P-nr.: CHR-nr.: 58054

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Handleplan for rottebekæmpelse i Vordingborg Kommune

VE til proces tilskudsordningen

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER. Jammerbugt Kommune - Handlingsplan

avisen NR. 1 MARTS 2013

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Henriette Berggreen Københavns Kommune

RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER DAKOFA - SEMINAR - BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD I DE KOMMUNALE REGULATIVER

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

Høringssvar over ophævelse af affaldsadministrationsgebyret

Vejledning til regulativ for tømning af samletanke til husspildevand

Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder

Rottehandlingsplan

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

Rotteplan

Klimatilpasning i byggeriet

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Ishøj Kommune Ishøj, den 8. marts 2012

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Miljøtilsynsplan

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november Jette Ellegaard Vejen

Regulativ for kontrol og tømning af hustanke i Hjørring Kommune

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Tilsynene er gennemført som 16 fysiske tilsyn og 3 administrative tilsyn.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Nyhedsbrev august 2013 nr. 1 VE-proces. De første erfaringer med VE-proces. Kære Læser

Skagen Auto Service Hans Baghs Vej Skagen Att.: Kurt Larsen. Sendt via mail:

ROTTE- HANDLINGSPLAN

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Godkendelse af tillægsbevilling som konsekvens af finanslovsaftalen - afskaffelse af affaldsadministrationsgebyr for virksomheder

MILJØTILSYN - KORT OG GODT

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé Søborg Tlf

Tilsynsplan for miljøtilsyn

Brdr. Rasmussen A/S - Maskinstation Paarupvej Kibæk Att.: Mads Rasmussen CVR-nr.: P-nr.

ANMELDELSE OG SCREENING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Regulativ for tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune 11. december Regulativ for Tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune

Miljøtilsynsplan 2013

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø Brugervejledning for Olieudskiller i. Holstebro Kommune

Bekendtgørelse om affald

Indstilling. Vedtagelse af nye regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

januar 2010 Af Jacob Brandt

by i 2015 Københavns Rottestrategi

Ofte stillede spørgsmål om erhvervsaffaldsgebyr 2013

2012 udgaven Miljø og Teknik 21. maj 2012

Sådan bekæmper vi rotter - sammen

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Affaldsløsninger. 8. oktober 2014

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Hvidovre Kommune - Råvarer og affald

Transkript:

TIL VIRKSOMHEDER I HVIDOVRE KOMMUNE AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2014 ÅRGANG 21 Hvidovre Kommunes tilsynskampagner i 2014 SIDE 4 Hvidovre i fremtidens klima SIDE 10

Erhvervsaffaldsgebyrer for 2014 Hvidovre Kommune har i slutningen af august 2014 udsendt informationsbrev til alle de virksomheder, der i 2014 skal betale det lovpligtige affaldsgebyr. Af Marko Vrgoc Oldager, Vej- og Parkafdelingen Det lovpligtige affaldsgebyr er et admini strations gebyr, der dækker kommunens omkostninger til administration af affaldsområdet. Alle virksomheder betaler det samme beløb uanset virksomhedens størrelse eller aktivitet. Gebyret er på 768 kr. ekskl. moms og vil blive opkrævet ultimo oktober 2014. Tjek din virksomheds digitale postkasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed skal betale. Fritagelse I enkelte tilfælde er der mulighed for at søge om fritagelse for det lovpligtige affaldsgebyr: Hvis din virksomhed havde en årlig omsætning på under 300.000 kr. ekskl. moms i 2012. Hvis din virksomhed ikke har en egentlig affaldsproduktion. Fx hvis din virksomhed er et holdingselskab, er inaktiv, ophørt eller lignende. Du skal indsende din ansøgning om fritagelse elektronisk via selvbetjenings-løsningen på www.erhvervsaffald.hvidovre.dk senest den 20. oktober 2014. På www.erhvervsaffald.hvidovre.dk kan du desuden læse om dokumentationskrav for ansøgningen, samt finde svar på ofte stillede spørgsmål. OBS! Fristen for ansøgning om fritagelse for det lovpligtige affaldsgebyr er den 20. oktober 2014. Ansøgninger, der modtages efter fristen, vil ikke blive behandlet. Øvrige erhvervsaffaldsgebyrer I forbindelse med opkrævningen af det lovpligtige affaldsgebyr 2014 vil din virksomhed også blive opkrævet betaling for øvrige tilmeldte affaldsordninger. Herunder fx dagrenovationsog olieudskillerordningen. INDHOLD SIDE 2 Erhvervsaffaldsgebyrer for 2014 SIDE 3 Betaling for anvendelse af Hvidovre Genbrugsplads SIDE 4 Hvidovre Kommunes tilsynskampagner i 2014 SIDE 5 Vedvarende energi til proces SIDE 6 Godt håndværk få styr på affaldsreglerne SIDE 6 Forbud mod fire ftalater ophæves SIDE 7 Bygningsaffald SIDE 8 Produkter fri for uønskede kemiske stoffer SIDE 8 Vejledning om miljøgodkendelse SIDE 9 Forebyg problemer med rotter SIDE 10 Hvidovre i fremtidens klima SIDE 11 Lysten til at cykle til arbejde i Hvidovre er stor SIDE 12 Det bliver nu nemmere at ansøge om byggetilladelse digitalt 2

Betaling for anvendelse af Hvidovre Genbrugsplads Som virksomhed, skal du betale for at aflevere affald på Hvidovre Genbrugsplads eller på en af de andre genbrugspladser i Amager Ressource Centers (ARC) opland. Af Marianne Jordt, Plan- og Miljøafdelingen Prisen for at aflevere affald på genbrugspladserne afhænger af, hvilken bil du kører i, og hvilken ordning du tilmelder dig. Ordninger ARC har 3 forskellige betalingsordninger for virksomheder, der afleverer erhvervsaffald på genbrugspladserne. Der er mulighed for at købe: 1) Årskort 2) Sms-adgang 3) Enkeltbillet Årskort og SMS-adgang Når du benytter årskort og sms-adgang, skal du registreres hos ARC. Registreringen sker på www.a-r-c.dk. Med årskort betaler du kun én gang årligt for hvert køretøj, der afleverer affald på genbrugspladsen. Køretøjet kan i indeværende år herefter besøge genbrugspladserne, så mange gange du ønsker. Køretøjer med årskort sætter en mærkat i forruden. Med sms-adgang tilmelder du de mobiltelefonnumre, som du ønsker skal kunne aflevere erhvervsaffald på genbrugspladsen. Når virksomhedens køretøj skal på genbrugspladsen, skal føreren inden besøget sende en SMS til 1919 med genbrugspladsens kode for type af køretøj. Enkeltbillet Med enkeltbillet er du ikke tilmeldt ARC s almindelige erhvervsordning. Du køber og medbringer din billet enten i print eller elektronisk, fx på din smartphone eller tablet, så du kan vise den som kvittering for adgang til genbrugspladsen. Husk, at billetten kun er gyldig i to timer fra købstidspunktet. For at købe enkeltbillet skal du have et gyldigt betalingskort, fx Dankort, Visa eller Mastercard. Erhvervskvittering For at dokumentere, hvor meget affald du har afleveret på genbrugspladsen, skal du bruge en erhvervskvittering. Du finder kvitteringen på ARC s hjemmeside www.a-r-c.dk. Skrivelsen udfyldes inden besøget på pladsen, og på pladsen kan du så få pladspersonalets underskrift. Erhvervskvitteringen er lovpligtig for følgende affaldsfraktioner: Asbestaffald, imprægneret træ, isolering, lysstofrør, olie- og kemikalieaffald samt PVC. PRISER ÅRSKORT Biltype pr. besøg ex. moms pr. besøg inkl. moms Biltype ex. moms inkl. moms Personbil 100,00 kr. 125,00 kr. Personbil 2.100 kr. 2.625 kr. Kassebil 170,00 kr. 212,50 kr. Kassebil 3.600 kr. 4.500 kr. Ladvogn 320,00 kr. 400,00 kr. Ladvogn 6.400 kr. 8.000 kr. 3

Hvidovre Kommunes tilsynskampagner i 2014 Hvidovre Kommune skal ifølge den nye tilsynsbekendtgørelse gennemføre to tilsynskampagner om året. Kampagnerne er en afgrænset, målrettet og koordineret tilsynsindsats omkring et konkret miljøproblem eller miljøtema. Af Hasse Højmark Andersen, Plan- og Miljøafdelingen Tilsynskampagnerne forventes at kunne bidra ge til at skabe positive ændringer i virksomhedernes miljøpræstationer og bidrage til den samlede forståelse for, at forebyggelse af forurening er til både virksomhedens og samfundets bedste. I år handler Hvidovre Kommunes tilsynskampagner om olieudskillere og maskinværksteder. Kampagnen for maskinværksteder gennemføres i fællesskab med Vestegnskommunerne. Olieudskillere Olieudskillere findes i stort antal på diverse virksomheder. De syner ikke af meget i det daglige, man ser normalt kun et brønddæksel i asfalten som et ud af mange andre brønddæksler. Men olieudskillere skal man ikke tage fejl af. De er vigtige for miljøet, da de tilbageholder oliespild i spildevandet, så kloakrør, rensningsanlæg og natur ikke belastes med olie. En olieudskiller, der ikke passes og tilses, har ikke den store værdi. Hvidovre Kommune driver en tømningsordning, som ejerne af olieudskillere skal være tilmeldt. Over 120 olieudskillere i Hvidovre er tilmeldt tømningsordningen. Enkelte olieudskillere er fritaget og tømmes efter virksomhedens egen aftale med en entreprenør. Virksomheden har ansvaret for, at olieudskilleren virker og er tæt, hvor regelmæssig tømning for olie og sand er en del heraf. Det er vigtigt, at olieudskilleren er tæt, da der ellers kan ske jordforurening med olie, både fra selve udskilleren og fra de tilhørende rørføringer. Derfor har Hvidovre Kommune valgt, at gennemføre en kampagne, hvor der er udvalgt 10 af de registrerede olieudskillere til at blive tæthedsprøvet. Et firma har nu udført 4 tæthedsprøvninger, hvor der ikke er registreret utætheder. I løbet af den kommende tid vil yderligere 6 olieudskillere blive tæthedsprøvet. Maskinværksteder Som en del af miljøsamarbejdet mellem Vestegnskommunerne er det besluttet at foretage en tilsynskampagne på maskinværksteder. Miljøstyrelsen udgav sidste år en branchevejledning for maskinværksteder. Vejledningen beskriver de primære forhold, som miljøtilsynet kontrollerer hos virksomheden. I Hvidovre Kommune findes der ca. 30 maskinværksteder, som Miljøstyrelsens branchevejledning er rettet mod (maskinværksteder mellem 100 og 1.000 m 2 ). Der er udvalgt 10 til fuldt miljøtilsyn, hvor alle miljøforhold er i fokus. De øvrige maskinværksteder vil få et tilsynsbesøg i løbet af uge 40 eller uge 43 så vidt, som det kan nås. Formålet med kampagnen er at udbrede kendskabet til branchevejledningen, og på tilsynet vil der lægges særlig vægt på sortering og opbevaring af affald. Vi håber, at dette giver virksomhederne bedre indsigt i deres egne miljøforhold og ideer til miljøforbedringer. Rapportering og effekt af tilsynskampagnerne Når de to tilsynskampagner er gennemført, vil resultaterne blive rapporteret til Miljøstyrelsen som en del af den årlige tilsynsberetning. Kampagnerne er også nyttige for det lokale kendskab til miljøforholdene. Miljøeffekter og resultater vil også blive beskrevet i Miljøavisen. 4

Vedvarende energi til proces Der er etableret en ny tilskudsordning, Vedvarende energi (VE) til proces, som er en opfølgning på energiaftalen fra foråret 2012. Ordningen er målrettet virksomheder, der konverterer deres procesenergi til vedvarende energi eller fjernvarme. Der kan ydes investeringstilskud til energieffektive projekter, hvor virksomheder konverterer deres eksisterende energianlæg baseret på fossilt brændsel til et anlæg, som udnytter vedvarende energikilder eller fjernvarme. Der kan både være tale om ombygning af et eksisterende energianlæg eller investering i et nyt kedelanlæg eller en ny fjernvarmeenhed. Pristillæg eller investeringsstøtte? Bl.a. solceller og vindmøller kan i dag modtage driftsstøtte i form af et pristillæg til el-produktionen. Hvis et el-producerende anlæg tildeles investeringsstøtte, kan anlægget ikke også modtage driftsstøtte i form af pristillæg til el-produktionen. Der skal således vælges mellem investeringsstøtte og pristilskud. På Energistyrelsens hjemmeside, www.ens. dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/ ve-proces, findes der yderligere oplysninger om investeringsstøtten, ligesom der findes ansøgningsskema m.m. Tilskuddet gives som investeringstilskud til: Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til vedvarende energi, eksempelvis biomasse, varmepumper, solfangere, solceller, vindmøller og biogas. Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til fjernvarme, eksempelvis skrotning af et fossilt brændselsanlæg, der erstattes med tilslutning til fjernvarme. Energibesparende tiltag i forbindelse med en af ovennævnte konverteringer. Ønsker en virksomhed kun at gennemføre energibesparelser, kan VE til proces ikke give tilskud. Der er imidlertid mulighed for tilskud under energiselskabernes energispareforpligtelser. Foto: www.altomsolvarme.dk/fotodatabase Skærpede krav fra EU til genanvendelse EU-kommissionen vedtog den 2. juli et forslag med flere konkrete mål for genanvendelse af forskellige genbrugsmaterialer. Målet er at sætte skub i omstillingen til en cirkulær økonomi, skabe nye jobs og bæredygtig vækst. Vedtagelsen indebærer bl.a., at EU samlet set skal genanvende 70 % af alt husholdningsaffald i 2030. I forhold til emballageaffald, er kommissionens forslag, at det skal være omfattet af et genanvendelsesmål på 80 %. Kilde: www.plast.dk/aktuelt/nyhed/ 10. juli 2014. 5

Godt håndværk få styr på affaldsreglerne Miljøstyrelsen har i samarbejde med KL, Dansk Byggeri og Dansk Affaldsforeningen startet en kampagne rettet mod håndværkere og handymænd for at gøre opmærksom på, at det er en del af et godt håndværk at anmelde byggeaffaldet til kommunen. Kampagnen har kørt indtil slutningen af august 2014. Tilbage i 2013 kom der nye regler omkring bygge- og anlægsaffald, som betyder, at det er bygherren, der skal anmelde byggeaffaldet til kommunen to uger inden en bygningsrenovering eller -nedrivning går i gang. Hensigten er, at kommunerne skal have tid til at vejlede for at sikre, at byggeaffaldet behandles korrekt. Det har dog vist sig, at der stadig er mange, der ikke kender reglerne. SÅDAN ANMELDER DU BYGGEAFFALD Du skal anmelde dit byggeaffald ved at udfylde et skema på din kommunes hjemmeside og sende det til kommunen senest to uger, før du går i gang med dit byggeprojekt. Det største problem i byggeaffald er stoffet PCB, der findes i flere hundrede tusind danske bygninger. Stoffet kan bl.a. give hjerne- og leverskader og står på Stockholm Konventionens liste over de 12 farligste miljøgifte. Læs mere på pcb-guiden.dk. Kilde: www.mst.dk/nyheder/2014/august Forbud mod fire ftalater ophæves En dom fra EU-Domstolen betyder, at Danmark ikke kan opretholde et nationalt forbud mod fire ftalater. Forbuddet skulle være trådt i kraft i december 2015. Dommen, den såkaldte Lapin-dom, fra EU-Domstolen, medfører, at EU-lande som udgangspunkt skal vurdere, om der er et problem på europæisk plan, før det er muligt at lave national lovgivning. Det betyder, at Danmark ikke kan vedtage nationale regler på kemiområdet parallelt med, at EU er i gang med at vurdere, om der er behov for regler på EU-plan, og som altså har den konkrete konsekvens, at Danmark ikke kan opretholde det nationale forbud mod fire ftalater. Det danske forbud var baseret på en risikovurdering af 2-årige børns kombinerede udsættelse for 4 ftalater på en gang. Tidligere risikovurderinger, havde kun set på 3 af ftalaterne hver for sig. Miljøstyrelsen mente, at risikovurderingen var grundlag for at forbyde varer, som indeholdt de fire ftalater, fordi den samlede udsættelse udgør en sundhedsrisiko, da ftalaterne er hormonforstyrrende og skader forplantningen. Nationale danske regler blev derfor vedtaget i 2012, og reglerne skulle træde i kraft til december 2015. Samtidig sendte Miljøstyrelsen i 2011 et forslag til et europæisk ftalatforbud til ECHA, der foretog en videnskabelig vurdering af forslaget. ECHA mente ikke, at der var en dokumenteret sundhedsrisiko. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) er nu ved at se på, om der er nye data, der kan begrunde et ftalatforbud i hele EU, men indtil da, må et dansk forbud vige. Kilde: www.mst.dk/nyheder/2014/juli 6

Bygningsaffald Vejledning om PCB-holdige termoruder. Af Ole Lützen, miljøavissamarbejdet Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om, hvordan kasserede termoruder med indhold af PCB skal håndteres. Vejledningen er rettet til ejere af bygninger, nedrivnings- og renoveringsvirksomheder, samt til transportører og modtagere og behandlere af byggeaffald med PCB m.fl. Der er i stigende grad gennem de sidste år fra myndighedernes side blevet rettet opmærksomhed mod problemerne med PCB i byggeaffald. Miljøstyrelsens nye vejledning om PCB i termoruder er et udtryk for denne stigende opmærksomhed. hvordan ruderne nedtages og håndteres og hvordan de transporteres, lagres og bortskaffes. Derudover beskriver vejledningen den lovgivning, der gælder på området og hvilke krav, der er til de forskellige målgrupper. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2014, Vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder. http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2014/03/978-87-93178-28-1.pdf Indsatsen for en bedre håndtering af PCB-holdigt affald i Danmark er dog kommet meget sent - omkring ti år efter at vores nabolande har gennemført effektive tiltag for at sikre, at PCB-holdige byggematerialer bliver håndteret forsvarligt. PCB findes i flere bygningsdele i den ældre bygningsmasse, blandt andet som bestanddel af maling, mørtel, fugemasse og gulvbelægninger. Med Miljøstyrelsens nye vejledning er opmærksomheden rettet mod PCB i termoruder. Det vurderes, at omkring 19 procent af den PCB, der findes i bygninger, findes i termoruder. Det svarer til mellem 5 og 15 ton. Der er dog stor usikkerhed på denne vurdering. Vejledningen er opbygget i kapitler, der hver især henvender sig til de aktuelle målgrupper: ejere af bygninger, renoverings- og nedrivningsfirmaer, kommuner og modtagere og behandlere af PCB-holdige byggematerialer. Desuden indeholder vejledningen en række bilag, der beskriver, hvad PCB er, hvor der er PCB i termoruder, rammer og karme, hvordan det undersøges, om der er PCB i termoruder, Termorude, hvor prægningen i afstandslisten viser, at ruden er fra 1976. Ruden indeholder muligvis PCB, da der i 1976 anvendtes PCB ved fremstilling af termoruder. 7

Produkter fri for uønskede kemiske stoffer Hvordan må produkterne anprises? Af Ole Lützen, miljøavissamarbejdet Mange virksomheder fremstiller produkter, der i modsætning til mange af konkurrenternes produkter, ikke indeholder uønskede kemiske stoffer. Miljøstyrelsen har udarbejdet en lille vejledning om, hvordan virksomhederne lovligt kan markedsføre, at deres produkter er fri for bestemte uønskede stoffer. Vejledningen giver et overblik over, hvad man skal være opmærksom på, for bl.a. at overholde markedsføringsloven. Vejledningen, der er på 4 sider, indeholder afsnit med generelle anvisninger, når man vil fremhæve, at et produkt ikke indeholder bestemte stoffer, konkrete krav til anprisninger, eksempler og produktspecifikke regler på kemikalieområdet. Ifølge vejledningen kan det at anprise fravær af specifikke stoffer i nogle tilfælde forårsage en ubegrundet negativ forbrugeropfattelse af ellers lovligt anvendte stoffer. Fri for anprisninger og lignende bør derfor kun anvendes, når der er tale om en relevant forbrugeroplysning, der har til formål at give forbrugerne mulighed for at træffe et oplyst valg, når de køber ind. Et eksempel er Uden parfume, der betragtes som en relevant forbrugeroplysning, da parfumestoffer kan forårsage allergi, og anprisningen dermed kan hjælpe forbrugere, der gerne vil undgå produkter med parfume. Det er ikke tilladt at anprise fravær af allerede forbudte stoffer. Fx må der ikke markedsføres med, at maling er uden bly, da bly generelt er forbudt i maling. Budskabet skal også være klart. Fx anføres det i vejledningen, at et produkt ikke må anprises med fri for hormonforstyrrende stoffer. Det er uklart, hvilke stoffer, der specifikt er tale om, og heller ikke alle hormonforstyrrende stoffer er kendt, så anprisningen giver ingen mening og kan ikke dokumenteres. Dokumentation er et af kravene, hvis en virksomhed vil anprise, at et produkt er frit for visse uønskede kemiske stoffer. Budskabet skal give mening, og derfor skal de pågældende anprisninger give mening for produktet og være væsentlige, fx må fri for - anprisninger ikke omhandle stoffer, der normalt ikke bruges i den type produkter, de anvendes for. Vejledningen findes på: http://mst.dk/media/mst/9386560/vejledning%20om%20fri-for-anprisninger1.pdf Vejledning om miljøgodkendelse Ny, digital vejledning om miljøgodkendelse af industrivirksomheder fra Miljøstyrelsen. Godkendelsesvejledningen består af guider til både virksomheder og myndigheder. Guiderne indeholder bl.a. anvisninger til ansøgnings- og godkendelsesprocessen. Derudover er der vejledning til en lang række emner, fx: princippet om BAT, hvornår der er godkendelsespligt, tilstrækkelig oplyst sag, rummelige miljøgodkendelser, samarbejde mellem virksomhed og myndighed, samt risikovirksomheder. Vejledningen erstatter vejledning nr. 3, 1993, om godkendelse af listevirksomheder. Vejledningen kan findes på www.miljøgodkendelsesvejledningen.dk. 8

Forebyg problemer med rotter Rotter er smittebærere af alvorlige sygdomme, men du kan selv gøre en del for at undgå dem på din virksomhed. Af Sanne Bagge Petersen, Plan- og Miljøafdelingen For at overleve og formere sig kræver rotter vand, føde, rede- og skjulesteder. For at begrænse rotters levemuligheder mest muligt, har man som grundejer pligt til at sikre og renholde sin ejendom. Den bedste måde at forebygge rotter er i første omgang at satse på forebyggende tiltag. Det er vigtigt, at der er ryddet og ikke ligger madrester eller andet spiseligt affald på din ejendom, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt med overfyldte containere. Desuden er det vigtigt at vedligeholde dine brønde og stikledninger til kloaksystemet fejl og mangler skal repareres så snart, de konstateres. Kontrol af afløbssystemet kan ske ved, at du med jævne mellemrum løfter dækslet til den eller de samlebrønde, der findes inden for skel. Er der opstuvning af spildevand, eller ligger der småsten og grus i afløbet, bør det give anledning til yderligere undersøgelser, idet sådanne forhold ofte skyldes, at rotter er trængt ud af afløbssystemet. Er der synlige defekter i samlebrønden i form af revner eller huller skal de udbedres. Kontrollen skal også omfatte tagnedløb med tilhørende brønde. Nedløbene skal slutte tæt til brøndene, der skal være vandfyldte og forsynet med vandlås. Selv om den enkelte bygning altid har sine specielle sikringsproblemer, er der to biologiske færdigheder hos rotter, der især har betydning, når man skal vurdere rottesikringen af bygninger: Voksne rotter kan kravle gennem åbninger og sprækker, hvis diameter er ca. 2 cm, og rotter kan gennemgnave materialer, der er blødere end jern. Færre muligheder for rotter for at søge føde, opholde sig og bygge rede til deres unger vil reducere antallet af rotter og dermed de gener, de medfører. Hvis du ser en rotte eller tegn på rotter Ifølge loven må man ikke selv give sig i kast med at bekæmpe rotter. Forkert anvendt gift kan nemlig fremme resistensudviklingen hos rotter, og derfor skal man overlade rottebekæmpelsen til en autoriseret rottebekæmper. Det er derfor lovpligtigt at anmelde til kommunen, hvis du ser en rotte eller tegn på rotter. Det gælder, ligegyldigt om det er indenfor eller udenfor, eller om det er på et privat eller et offentligt område. En anmeldelse af rotter resulterer altid i et besøg fra den kommunale rottebekæmpelse. Rottebekæmperen vurderer, om der er tale om rotter og giver råd om, hvad der skal gøres. Typisk vil der blive stillet rottefælder eller gift op på udvalgte steder. Anmeldelse af rotter skal gøres digitalt på www. hvidovre.dk. Hvis du har et akut tilfælde med rotter indendørs, som du opdager uden for kommunens telefonåbningstid, kan du ringe til Vej- og Parks vagttelefon, tlf. 2165 3659. Selve rottebekæmpelsen er gratis, men du har pligt til, og skal selv betale for, reparation af din del af kloakken. Der er ingen grund til at blive grebet af panik, hvis man får rotter på sin ejendom. Når først rottebekæmperen har konstateret, at de er der, har fundet årsagerne og er begyndt at bekæmpe rotterne, er det som oftest et spørgsmål om tid, før de er væk. 9

Hvidovre i fremtidens klima Hvad kan klimaændringer betyde i Hvidovre? Er vi sikret mod stormflod og skybrud? Og hvad skal der gøres ved det? Hen over sommeren har Hvidovre Kommune haft et forslag til klimatilpasningsplan i offentlig høring. Af Morten Beha Petersen, Plan- og Miljøafdelingen De senere år har vi oplevet flere voldsomme naturfænomener i Danmark, der har sat fokus på de omkostninger ekstremt vejr kan medføre. Skybruddet i København i 2011 og stormfloden ved Nordsjællands kyster i 2013 har vist, hvor sårbare mange af vores mest værdsatte byområder er, når vejret for alvor viser tænder. Selvom de omtalte hændelser ikke kan kobles direkte til igangværende klimaændringer, er det netop den type voldsomme vejrfænomener, sammen med en generelt højere vandstand, FNs klimapanel IPPC og vores hjemlige DMI og Kystdirektoratet peger på som de mest sandsynlige resultater af de igangværende klimaændringer ændringer, der stiller krav om tilpasning af kommunens infrastruktur for at mindske vores sårbarhed. Danmark forventes i fremtiden at få et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Temperaturen vil stige. Vintrene vil blive mildere, og somrene vil blive varmere. Der vil blive flere og længerevarende varmeog hedebølger. Som gennemsnit frem mod 2050 forventes temperaturen at stige med 1,2 grader Celsius sammenlignet med perioden 1961-1990. Frem til 2100 forventes en stigning i temperaturen på 2,9 grader Celsius. Der kan forventes mere nedbør især om vinteren. Somrene er vanskeligere at forudsige, men de vil sandsynligvis blive præget af længere Copyright: Helle Arensbak/POLFOTO. tørre perioder samtidig med, at der vil blive kraftigere skybrud. Som gennemsnit forventes årsmiddelnedbøren at stige med ca. 7 % frem mod 2050. I 2100 forventes den at være vokset med ca. 14 %. Havvandsstanden vil stige langs en del af Danmarks kyster og forventes i 2050 i Køge Bugt at være 24 cm højere end i dag, mens stigningen frem til 2100 forventes at blive 67cm, og i mange områder må der forventes ændringer i grundvandsspejlet. En kortlægning af de forventede konsekvenser af klimaændringer i Hvidovre Kommune de kommende 100 år peger på fire temaer for den kommende klimatilpasning: Det eksisterende kloaksystem som visse steder har behov for større kapacitet for at kunne håndtere daglig regn Øget risiko for skybrud hvor der i flere lokalområder er behov for at håndtere de ekstreme regnmængder mere samfundsøkonomisk og uden væsentlige skader og gener Stormflod hvor flere kystnære områder har behov for sikring mod skader fra oversvømmelser Harrestrup Å hvor behovet for sikring af boligområder både omfatter skybrudsregn i hele åens opland og risikoen for stormflod I forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014, der netop har været i offentlig høring, fastslår Kommunalbestyrelsen, at vi i rette tid skal sikre kommunen mod de risici, der skabes af fremtidens klima. Kommunalbestyrelsen ønsker, at de kommende klimaændringer og den nødvendige klimatilpasning skal bidrage til at gøre kommunen til et bedre sted at bo og virke og vil gennemføre klimatilpasning med fokus på fleksibilitet, synergi, økonomi, demokrati og borgerinddragelse. Strategi for Klimatilpasning 2014 anviser en række handlinger, der har til formål at forberede den konkrete klimatilpasning i kommunen. Inden for alle fire temaer eksisterende kloaksystem, skybrud, stormflod og Harrestrup Å vil forvaltningen igangsætte en række aktiviteter. For det eksisterende kloaksystem vil Hvidovre Kommunalbestyrelses kloakstrategi fra 2007 blive fulgt op af en revideret spildevandsplan, der vil blive forelagt politisk behandling i andet halvår af 2014. Spildevandsplanen vil fastsætte rammer og renoveringstakt for HOFOR. For Harrestrup Å indgår Hvidovre Kommune i et samarbejde med alle kommuner og forsyningsselskaber i åens opland om fælles udnyttelse af 10

Harrestrup Å som skybrudsvej, så oversvømmelser så vidt muligt undgås. Med hensyn til stormflod skal Hvidovre Kommune i 2014 udarbejde et forslag til risikostyringsplan jævnfør EU"s oversvømmelsesdirektiv, der skal redegøre for, hvordan risikoen for stormflod skal håndteres. Samtidig vil forvaltningen indgå i samarbejde med København og øvrige kystkommuner i Hovedstadsområdet for at afsøge tekniske og økonomiske muligheder for stormflodssikring på tværs af kommunegrænserne. Omkring skybrud indebærer strategien, at der i den første fire års planperiode udarbejdes konkretiseringsplaner for klimatilpasning i 3 lokalområder i Hvidovre. Disse planer udarbejdes i tæt dialog med borgere og brugere i de enkelte områder og skal udmøntes i konkrete planer og retningslinjer for klimatilpasningen. Løsning af skybrudsproblemer skal skræddersyes det enkelte område, og aktørerne omfatter både grundejere, brugere, kommune og forsyningsselskab, hvorfor et tæt samarbejde gennem hele processen er nødvendigt for at opnå de rette løsninger til rette tid og rette pris. Lysten til at cykle til arbejde i Hvidovre er stor Mange ansatte på arbejds pladserne i Hvidovre cykler til arbejde! 565 personer fordelt på 57 hold deltog i kampagnen Vi cykler til arbejde i år. En forbedring af Hvidovres trafikmiljø Vi cykler til arbejde i Hvidovre er slut og den 17. september 2014 kårede arrangørerne årets vinderhold ved en festlig præmieoverrækkelse. Kampagnen skaber gode resultater; cykling gavner og bibeholder et godt helbred, men også miljøet og klimaet har stor gavn af at mange cykler. Konkurrencer i Hvidovre Der bliver udtrukket 3 vinderhold i Hvidovre blandt de hold der deltog i kampagnen i maj måned. Herudover bliver der udtrukket 1 vinderhold samt et Klimahold blandt de hold der deltog i kampagnen hen over sommeren juni, juli og august. I skrivende stund har lodtrækningen endnu ikke fundet sted. Af Finn Ivo Heller, Kampagnekoordinator for Cyklistforbundet i Hvidovre Det er kun i Hvidovre, man har givet de deltagende kampagnecyklister mulighed for at fortsætte i en lokal forlænget kampagne, så man kan cykle til arbejde hen over sommeren og dermed have mulighed for at vinde ekstra præmier. Det er skønt at opleve, at kampagnen stadig får en masse mennesker til at tage cyklen. Det viser, at der fortsat er stor fokus på cykelsagen, både i et sundheds-, men også i et miljø- og klimaperspektiv. Vi opfordrer så mange som muligt til at hoppe op på pedalerne - også fremover. Det har været imponerende med det store engagement, som deltagerne har udvist i hele kampagneperioden. Det er sundt, livsforlængende og giver bedre livskvalitet for den enkelte at cykle og det er også godt for miljøet og klimaet i Hvidovre. Alt andet lige er det jo sådan, at støj- & luftforureningen i byen mindskes, når flere skifter fra bilen til cyklen. Cyklismen er simpelthen et gode for både miljøet og helbredet. Man skal huske på i bytrafikken kan en bil give mobilitet, hvis der ikke er for mange af dem samtidig, men en cykel giver både mobilitet, sundhed, velvære og oplevelser. Stor succes Kampagnen har været en stor succes, og vi har fået mange positive henvendelser fra mange deltagere. De har haft det sjovt med at konkurrere med og mod hinanden på arbejdspladserne, og mange har genopdaget cykelglæden. Vi håber naturligvis, at de fortsat vil cykle, så de er i træning til næste års kampagne. Og igen til næste år vil vi lokalt i Hvidovre forlænge kampagnen hen over sommeren, hvis vore samarbejdsparter og sponsorer vil støtte op om kampagnen. Hvidovre Kommune støtter kampagnen økonomisk. De lokale aktiviteter gennemføres af Cyklistforbundets Afdeling i Hvidovre. 11

Det bliver nu nemmere at ansøge om byggetilladelse digitalt Skal du søge om byggetilladelse, er der kommet en ny digital løsning. Af Betina Ziegler, Plan- og Miljøafdelingen Byg og Miljø hedder løsningen, og er et selvbetjeningssystem. Byg og Miljø omfatter alle typer af byggesager men også enkelte miljøsager, som for eksempel etablering af jordvarmeanlæg og anmeldelse af olietanke. Når du skal ansøge om byggetilladelse via Byg og Miljø, giver løsningen dig et overblik over, hvilken information og dokumentation som er nødvendig for netop din ansøgning, og du bliver guidet igennem ansøgningsprocessen, trin for trin. Når du har sendt ansøgningen, kan du efterfølgende logge på og følge med i, hvor langt sagsbehandlingen er kommet, og du får besked på sms eller mail, når der er en ny besked fra sagsbehandleren. ansøgningen. Det kan for eksempel være data fra Bygge- og Boligregistret (BBR) og miljø- og matrikeldata. Byg og Miljø er et landsdækkende system, som skal hjælpe kommunerne med at leve op til målsætningen om i 2015 at have implementeret digital ansøgning, og at 70 % af ansøgerne skal benytte denne kanal. Som professionel rådgiver kan du håndtere ansøgninger til meget store og komplekse projekter, og du kan administrere og holde styr på ansøgninger til mange projekter samtidig. Byg og Miljø stiller desuden eksisterende fællesoffentlige data til rådighed, som er relevante for Hvidovre Kommune har, siden opstart den 1. april 2014, i gennemsnit modtaget en sag om dagen, via Byg og Miljø. Du kan ansøge om byggetilladelse direkte via www.bygogmiljoe.dk, eller du kan tilgå den via www.hvidovre.dk eller www.borger.dk. HVIDOVRE MILJØAVIS udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Hvidovre Kommune, Kultur-, Teknik-, Miljø og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Plan- og Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Jana Eger Schrøder Kontaktperson: Sanne Bagge Petersen - E-mail: miljo@hvidovre.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune og Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Greve, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 700 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.