Hjælp fisken AVISEN. Alle regnvandsriste er KUN til regnvand. Kampagne Hjælp Fisken Alle regnvandsriste er kun til regnvand SIDE 2

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE AVISEN Greve Kommune NR. 3 SEPTEMBER 2014 Hjælp fisken Alle regnvandsriste er KUN til regnvand Kampagne Hjælp Fisken Alle regnvandsriste er kun til regnvand SIDE 2

2 Kampagne Hjælp Fisken Alle regnvandsriste er kun til regnvand En blå fisk på asfalten ved regnvandsriste skal minde virksomheder og grundejere i Greve og Solrød Kommuner om at passe på vores vandmiljø og badevand. Spildevand, som havner i regnvandsristene, ender nemlig i vand løb og moser og senere i badevandet. Af Marianne Fiirgaard Nielsen, Greve Kommune og Mikkel Glargaard, Solrød Kommune Kloakken langs vejene er kun beregnet til regnvand, så hvis man for eksempel hælder vaskevand fra bilvask eller kemikalier i kloakken, ryger det direkte ud i vandløb og moser og videre ud til vores badevand. Oftest er det ikke af ond vilje, men simpelthen fordi der er rigtig mange, som ikke ved, at der er to forskellige kloaksystemer i Greve og Solrød Kommuner. Hjælp fisken med Marianne og Mikkel. Derfor vil vi med kampagnen hjælpe boligejere og virksomheder med at huske på, at spildevand ikke skal i vores regnvandssystem ved at sætte mærkater med blå fisk ved siden af strategisk udvalgte regnvandsriste. Hvad er Hjælp Fisken? Fiskene på mærkaten symboliserer naturen og skal gøre virksomheder og boligejere opmærksomme på, at de skal tage hensyn til, hvad der kommer i kloakken, fordi vandet fra regnvandsristene løber direkte ud i vores vandløb og videre ud i havet og der er jo ikke nogen, der har lyst til at bade i kemikalier. INDHOLD SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 Kampagne Hjælp Fisken Alle regnvandsriste er kun til regnvand Greve Kommunes Affaldsplan og regeringens ressourcestrategi Vedvarende energi til proces Godt håndværk få styr på affaldsreglerne Forbud mod fire ftalater ophæves SIDE 7 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 9 Bygningsaffald Produkter fri for uønskede kemiske stoffer Vejledning om miljøgodkendelse Lovpligtig digital postkasse til virksomheder SIDE 10 Vand- og naturprojekt i Karlslunde og Karlstrup moser SIDE 12 Præsentation af medarbejdere 2

3 Hjælp fisken rist og fisk. To separate kloaksystemer I Greve og Solrød har vi et to-strenget kloaksystem i størstedelen af kommunerne, hvilket sørger for at adskille spildevand og regnvand. Spildevandet ledes til renseanlægget og renses inden, det løber ud i Køge Bugt. Regnvandet fra tage, veje og stier m.m. ledes til regnvandssystemet via brønde ved huse, samt riste langs veje og stier. Regnvandet renses kun sparsomt via strategisk placerede sandfang og olieudskillere, før det løber gennem kommunens rekreative områder, kanaler, søer, moser og vandløb for til sidst at ende i Køge Bugt. Kemikalier i regnvandssystemet Da regnvandet ikke bliver renset, før det ledes ud, er det meget vigtigt, at der ikke hældes olie, vaskevand fra bilvask eller andre kemikalier i regnvandssystemet. Også uhensigtsmæssig udendørs opbevaring af motordele, skrot og kemikalier kan føre til forurening af regnvandssystemet. Det er bl.a. derfor, at vi ved miljøtilsynene altid gennemgår virksomhedernes udendørs oplag. Hvornår starter kampagnen? Vi starter kampagnen i udvalgte bolig- og industriområder fra uge 37. SÅDAN HJÆLPER DU FISKEN Læs mere I kan læse meget mere information om kampagnen, og hvordan I hjælper fisken på kommunernes hjemmesider regnvandskloak og Her kan I også finde en lille sjov tegnefilm om en fisks rejse gennem en regnvandsledning. Regnvandsristen langs vejen er kun til regnvand og vand uden kemikalier Sæbevand skal skylles ud i toilettet eller vasken Maling, olie og kemikalierester skal afleveres på genbrugspladsen eller hos anden godkendt modtager 3

4 Greve Kommunes Affaldsplan og regeringens ressourcestrategi Greve Kommune har vedtaget Affaldsplan Affaldsplanen er lavet med baggrund i regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald. Af Bettina Osmark, Greve Kommune Det er et lovkrav, at kommunerne skal lave en affaldsplan hver 6. år. Planen skal tage udgangspunkt i de danske planer og strategier på området og skal også medvirke til at nå kommunens, Danmarks og EUs mål på affaldsområdet. Planen skal have særligt fokus på årene og beskrive de aktiviteter og initiativer, som kommunen vil arbejde med i denne periode. I forhold til tidligere affaldsplaner, som omfattede alt affald, der opstod inden for kommunens grænser, retter denne plan sig kun mod affald fra husholdninger og affald fra erhverv, der ikke kan genbruges, samt genanvendeligt affald fra erhverv, der afleveres på MiljøCenter Greve. Kommunerne har ikke længere ansvaret for at lave initiativer, der vedrører genanvendeligt affald fra erhverv. Danmark uden affald Danmark uden affald er et Danmark, hvor vi på længere sigt skal genanvende meget mere og forbrænde mindre affald. Det samme gælder deponering, som vi kun skal bruge til materialer, som ikke kan genanvendes eller forbrændes. Med Danmark uden affald lægger regeringen blandt andet op til følgende overordnede fokusområder: 1. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer, som er i det. 2. Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald, så økonomisk vækst ikke i samme takt øger belastningen af natur og miljø. 3. Der skal være kvalitet i genanvendelsen, og farlige stoffer skal ud af affaldet, før det genanvendes. Indsatsen for at genanvende mere af virksomhedernes affald har haft fokus på affald fra industrien og fra bygge- og anlægssektoren. Men servicesektoren producerer ca. 1,9 mio. tons affald årligt i Danmark, hvilket er næsten 50 % mere end industrien, og mængden har været stigende de senere år i takt med en voksende servicesektor. Tabellen viser de genbrugsprocenter, som regeringen forventer, at der kan opnås i 2018 ved de øgede krav til virksomhederne for at sortere de genanvendelige materialer fra. KILDE MATERIALETYPE GENBRUG 2018 Servicesektoren (fx it og videnservice, handel, turisme, transport, distribution) Alle dvs. både virksomheder og private boliger Genanvendelse af papir, pap, glas, metal og plast Fortsættes side 9 } 70 % Genanvendelse af organisk affald 60 % Indsamling af elektronikaffald 65 % Indsamling af batterier 55 % Nyttiggørelse af shredderaffald 70 % 4

5 Vedvarende energi til proces Der er etableret en ny tilskudsordning, Vedvarende energi (VE) til proces, som er en opfølgning på energiaftalen fra foråret Ordningen er målrettet virksomheder, der konverterer deres procesenergi til vedvarende energi eller fjernvarme. Der kan ydes investeringstilskud til energieffektive projekter, hvor virksomheder konverterer deres eksisterende energianlæg baseret på fossilt brændsel til et anlæg, som udnytter vedvarende energikilder eller fjernvarme. Der kan både være tale om ombygning af et eksisterende energianlæg eller investering i et nyt kedelanlæg eller en ny fjernvarmeenhed. Pristillæg eller investeringsstøtte? Bl.a. solceller og vindmøller kan i dag modtage driftsstøtte i form af et pristillæg til el-produktionen. Hvis et el-producerende anlæg tildeles investeringsstøtte, kan anlægget ikke også modtage driftsstøtte i form af pristillæg til el-produktionen. Der skal således vælges mellem investeringsstøtte og pristilskud. På Energistyrelsens hjemmeside, dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/ ve-proces, findes der yderligere oplysninger om investeringsstøtten, ligesom der findes ansøgningsskema m.m. Tilskuddet gives som investeringstilskud til: Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til vedvarende energi, eksempelvis biomasse, varmepumper, solfangere, solceller, vindmøller og biogas. Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til fjernvarme, eksempelvis skrotning af et fossilt brændselsanlæg, der erstattes med tilslutning til fjernvarme. Energibesparende tiltag i forbindelse med en af ovennævnte konverteringer. Ønsker en virksomhed kun at gennemføre energibesparelser, kan VE til proces ikke give tilskud. Der er imidlertid mulighed for tilskud under energiselskabernes energispareforpligtelser. Foto: Skærpede krav fra EU til genanvendelse EU-kommissionen vedtog den 2. juli et forslag med flere konkrete mål for genanvendelse af forskellige genbrugsmaterialer. Målet er at sætte skub i omstillingen til en cirkulær økonomi, skabe nye jobs og bæredygtig vækst. Vedtagelsen indebærer bl.a., at EU samlet set skal genanvende 70 % af alt husholdningsaffald i I forhold til emballageaffald, er kommissionens forslag, at det skal være omfattet af et genanvendelsesmål på 80 %. Kilde: juli

6 Godt håndværk få styr på affaldsreglerne Miljøstyrelsen har i samarbejde med KL, Dansk Byggeri og Dansk Affaldsforeningen startet en kampagne rettet mod håndværkere og handymænd for at gøre opmærksom på, at det er en del af et godt håndværk at anmelde byggeaffaldet til kommunen. Kampagnen har kørt indtil slutningen af august Tilbage i 2013 kom der nye regler omkring bygge- og anlægsaffald, som betyder, at det er bygherren, der skal anmelde byggeaffaldet til kommunen to uger inden en bygningsrenovering eller -nedrivning går i gang. Hensigten er, at kommunerne skal have tid til at vejlede for at sikre, at byggeaffaldet behandles korrekt. Det har dog vist sig, at der stadig er mange, der ikke kender reglerne. SÅDAN ANMELDER DU BYGGEAFFALD Du skal anmelde dit byggeaffald ved at udfylde et skema på din kommunes hjemmeside og sende det til kommunen senest to uger, før du går i gang med dit byggeprojekt. Det største problem i byggeaffald er stoffet PCB, der findes i flere hundrede tusind danske bygninger. Stoffet kan bl.a. give hjerne- og leverskader og står på Stockholm Konventionens liste over de 12 farligste miljøgifte. Læs mere på pcb-guiden.dk. Kilde: Forbud mod fire ftalater ophæves En dom fra EU-Domstolen betyder, at Danmark ikke kan opretholde et nationalt forbud mod fire ftalater. Forbuddet skulle være trådt i kraft i december Dommen, den såkaldte Lapin-dom, fra EU-Domstolen, medfører, at EU-lande som udgangspunkt skal vurdere, om der er et problem på europæisk plan, før det er muligt at lave national lovgivning. Det betyder, at Danmark ikke kan vedtage nationale regler på kemiområdet parallelt med, at EU er i gang med at vurdere, om der er behov for regler på EU-plan, og som altså har den konkrete konsekvens, at Danmark ikke kan opretholde det nationale forbud mod fire ftalater. Det danske forbud var baseret på en risikovurdering af 2-årige børns kombinerede udsættelse for 4 ftalater på en gang. Tidligere risikovurderinger, havde kun set på 3 af ftalaterne hver for sig. Miljøstyrelsen mente, at risikovurderingen var grundlag for at forbyde varer, som indeholdt de fire ftalater, fordi den samlede udsættelse udgør en sundhedsrisiko, da ftalaterne er hormonforstyrrende og skader forplantningen. Nationale danske regler blev derfor vedtaget i 2012, og reglerne skulle træde i kraft til december Samtidig sendte Miljøstyrelsen i 2011 et forslag til et europæisk ftalatforbud til ECHA, der foretog en videnskabelig vurdering af forslaget. ECHA mente ikke, at der var en dokumenteret sundhedsrisiko. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) er nu ved at se på, om der er nye data, der kan begrunde et ftalatforbud i hele EU, men indtil da, må et dansk forbud vige. Kilde: 6

7 Bygningsaffald Vejledning om PCB-holdige termoruder. Af Ole Lützen, miljøavissamarbejdet Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om, hvordan kasserede termoruder med indhold af PCB skal håndteres. Vejledningen er rettet til ejere af bygninger, nedrivnings- og renoveringsvirksomheder, samt til transportører og modtagere og behandlere af byggeaffald med PCB m.fl. Der er i stigende grad gennem de sidste år fra myndighedernes side blevet rettet opmærksomhed mod problemerne med PCB i byggeaffald. Miljøstyrelsens nye vejledning om PCB i termoruder er et udtryk for denne stigende opmærksomhed. hvordan ruderne nedtages og håndteres og hvordan de transporteres, lagres og bortskaffes. Derudover beskriver vejledningen den lovgivning, der gælder på området og hvilke krav, der er til de forskellige målgrupper. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2014, Vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder. Indsatsen for en bedre håndtering af PCB-holdigt affald i Danmark er dog kommet meget sent - omkring ti år efter at vores nabolande har gennemført effektive tiltag for at sikre, at PCB-holdige byggematerialer bliver håndteret forsvarligt. PCB findes i flere bygningsdele i den ældre bygningsmasse, blandt andet som bestanddel af maling, mørtel, fugemasse og gulvbelægninger. Med Miljøstyrelsens nye vejledning er opmærksomheden rettet mod PCB i termoruder. Det vurderes, at omkring 19 procent af den PCB, der findes i bygninger, findes i termoruder. Det svarer til mellem 5 og 15 ton. Der er dog stor usikkerhed på denne vurdering. Vejledningen er opbygget i kapitler, der hver især henvender sig til de aktuelle målgrupper: ejere af bygninger, renoverings- og nedrivningsfirmaer, kommuner og modtagere og behandlere af PCB-holdige byggematerialer. Desuden indeholder vejledningen en række bilag, der beskriver, hvad PCB er, hvor der er PCB i termoruder, rammer og karme, hvordan det undersøges, om der er PCB i termoruder, Termorude, hvor prægningen i afstandslisten viser, at ruden er fra Ruden indeholder muligvis PCB, da der i 1976 anvendtes PCB ved fremstilling af termoruder. 7

8 Produkter fri for uønskede kemiske stoffer Hvordan må produkterne anprises? Af Ole Lützen, miljøavissamarbejdet Mange virksomheder fremstiller produkter, der i modsætning til mange af konkurrenternes produkter, ikke indeholder uønskede kemiske stoffer. Miljøstyrelsen har udarbejdet en lille vejledning om, hvordan virksomhederne lovligt kan markedsføre, at deres produkter er fri for bestemte uønskede stoffer. Vejledningen giver et overblik over, hvad man skal være opmærksom på, for bl.a. at overholde markedsføringsloven. Vejledningen, der er på 4 sider, indeholder afsnit med generelle anvisninger, når man vil fremhæve, at et produkt ikke indeholder bestemte stoffer, konkrete krav til anprisninger, eksempler og produktspecifikke regler på kemikalieområdet. Ifølge vejledningen kan det at anprise fravær af specifikke stoffer i nogle tilfælde forårsage en ubegrundet negativ forbrugeropfattelse af ellers lovligt anvendte stoffer. Fri for anprisninger og lignende bør derfor kun anvendes, når der er tale om en relevant forbrugeroplysning, der har til formål at give forbrugerne mulighed for at træffe et oplyst valg, når de køber ind. Et eksempel er Uden parfume, der betragtes som en relevant forbrugeroplysning, da parfumestoffer kan forårsage allergi, og anprisningen dermed kan hjælpe forbrugere, der gerne vil undgå produkter med parfume. Det er ikke tilladt at anprise fravær af allerede forbudte stoffer. Fx må der ikke markedsføres med, at maling er uden bly, da bly generelt er forbudt i maling. Budskabet skal også være klart. Fx anføres det i vejledningen, at et produkt ikke må anprises med fri for hormonforstyrrende stoffer. Det er uklart, hvilke stoffer, der specifikt er tale om, og heller ikke alle hormonforstyrrende stoffer er kendt, så anprisningen giver ingen mening og kan ikke dokumenteres. Dokumentation er et af kravene, hvis en virksomhed vil anprise, at et produkt er frit for visse uønskede kemiske stoffer. Budskabet skal give mening, og derfor skal de pågældende anprisninger give mening for produktet og være væsentlige, fx må fri for - anprisninger ikke omhandle stoffer, der normalt ikke bruges i den type produkter, de anvendes for. Vejledningen findes på: Vejledning om miljøgodkendelse Ny, digital vejledning om miljøgodkendelse af industrivirksomheder fra Miljøstyrelsen. Godkendelsesvejledningen består af guider til både virksomheder og myndigheder. Guiderne indeholder bl.a. anvisninger til ansøgnings- og godkendelsesprocessen. Derudover er der vejledning til en lang række emner, fx: princippet om BAT, hvornår der er godkendelsespligt, tilstrækkelig oplyst sag, rummelige miljøgodkendelser, samarbejde mellem virksomhed og myndighed, samt risikovirksomheder. Vejledningen erstatter vejledning nr. 3, 1993, om godkendelse af listevirksomheder. Vejledningen kan findes på 8

9 Lovpligtig digital postkasse til virksomheder Den 1. november 2013 blev det lovpligtigt for alle med et CVR-nummer at have en postkasse til Digital Post fra det offentlige. Postkassen er gratis og kan oprettes på Virk.dk. Opret en digital postkasse, så I ikke går glip af vigtige meddelelser om fx sygedagpenge, straffeattester, bilsyn og årsregnskab. Den digitale postkasse får samme status som jeres fysiske postkasse. Det betyder, at I har ansvar for at læse den digitale post, der lander i postkassen. I skal bruge en medarbejdersignatur, når I opretter postkassen. Har I ikke en medarbejdersignatur, bør I bestille den allerede nu. Der kan være ventetid. Læs mere og opret postkassen på virk.dk/postkasse. Digital Post er et resultat af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi. Postkassen til virksomheder, foreninger mv. vil spare samfundet for knap 400 mio. kr. om året til glæde for både borgere og virksomheder. Gode råd: Opret postkassen nu, så I overholder loven. Din virksomhed skal bruge en medarbejdersignatur, når I opretter jeres postkasse. Læs mere og bestil via Virk.dk/postkasse. Udpeg en administrator, der opretter postkassen og uddeler brugerrettigheder. Brug hjælpen på Virk.dk/ postkasse. } Fortsat fra side 4 Hvad betyder affaldsplanen for virksomheder i Greve Kommune? Virksomhederne er via lovgivningen forpligtet til at frasortere genanvendelige materialer. De har selv ansvaret for at finde et godkendt modtageanlæg eller en godkendt transportør, da kommunerne ikke længere har ret og pligt til at anvise affaldet. Kommunerne har dog mulighed for at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder lovgivningens krav. I de kommende seks år vil Greve Kommune derfor have fokus på bedre sortering af de genanvendelige materialer fra virksomhederne. I den forbindelse vil vi gennemføre kampagner og gå på tilsyn hos udvalgte virksomheder i servicesektoren. Kommunen vil også føre tilsyn med vores egne virksomheder som fx skoler, børnehaver og plejecentre. Næsten alt bygge- og anlægsaffald bliver genanvendt i dag, men det har vist sig, at der findes rigtig mange farlige stoffer i affaldet som fx PCB, bly, kviksølv og andet, som kan spredes til mennesker og miljø. Greve Kommune vil blandt andet lave nogle kampagner, som oplyser om, hvordan affaldet skal sorteres, og vi vil udføre flere tilsyn på byggepladser, så vi sikrer os, at de farlige stoffer bliver behandlet miljømæssigt forsvarligt. Du kan læse Greve Kommunes Affaldsplan på Skriv affaldsplan i søgefeltet oppe til højre. 9

10 Vand- og naturprojekt i Karlslunde og Karlstrup moser Greve og Solrød Kommuner har sammen med Greve Solrød Forsyning udført Danmarks største klimatilpasnings og naturprojekt. Et projekt med mange gevinster. Af Karen Knudsen, Greve Kommune og Tove Grønborg, Solrød Kommune Med projektet ønskede projektgruppen at reducere risikoen for oversvømmelser tæt ved Karlslunde og Karlstrup moser og få genoprettet naturen i den fredede mose. Samtidig skal såvel nye som gamle vandløb opfylde vandplanens mål om god økologisk tilstand. Derudover har vi villet forbedre borgernes mulighed for at bruge mosen rekreativt. Projektet begyndte som et vandløbsprojekt tilbage i Siden indtraf der nogle markante hændelser blandt andet i sommeren 2007 og vinteren 2011, hvor flere huse i Greve og Solrød Kommuner blev oversvømmet. Der graves, mens børnene kigger på. Det stod klart for os, at der var nødt til at ske noget, hvis vi også skulle fremtidssikre området. Derfor fik vi det rådgivende firma NIRAS til at hjælpe os med at se på muligheder og løsninger i området. Vi fik dannet en projektgruppe bestående af medarbejdere fra de to kommuner samt forsyningsselskaberne i Greve og Solrød Kommuner der i dag er slået sammen til Greve Solrød Forsyning. Samtidig dannede vi en grøn gruppe med deltagelse fra Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Naturstyrelsen og en repræsentant fra lodsejerne i mosen til at varetage og diskutere de mange interesser i området. Glade fisk Efter et stort administrativt arbejde omkring ansøgninger om tilladelser hos andre myndigheder for eksempel Fredningsnævnet, Bane- Danmark, Kystdirektoratet og mange flere samt kom munernes egne sagsbehandlinger, Borgmester Niels Hörup fra Solrød Kommune og Borgmester Pernille Bechmann fra Greve Kommune indvier projektet. 10

11 Der var mødt mange op til indvielsen. kom vi endelig i gang med gravemaskinerne i februar Der er skabt mange synergier i projektet. Ønsket om at forbedre en fugtig fodboldbane blev for eksempel opfyldt, da jorden, der blev tilovers fra projektet, blev udnyttet på banen. Banerne fungerer samtidig som klimasikring ind mod boligområdet. Projektet er næsten færdigt, og allerede i efteråret 2013 så vi, at ørrederne trak op og indtog de nye vandløb og tog de nye gydebanker i brug. Den 6. maj var vi ude at fiske i de nye vandløb og vi fangede både hundestejler, ørredyngel og en stor ål, så i forhold til miljøet i vandløbene må vi sige, at projektet allerede har været en succes. Mini indvielse af Møllebækken Samme dag fejrede vi med en mini indvielse, at Greve og Solrød Kommune har fået et nyt vandløb den nye Møllebæk. I forbindelse med indvielsen hældte Greve Kommunes Borgmester Pernille Beckmann og Solrød Kommunes Borgmester Niels Hörup det sidste gydegrus i vandløbet. Den 28. august holdt vi indvielse af hele projektet, hvor der var aktiviteter på stranden, ved Trylleskoven og langs de nye stier i Karlslunde og Karlstrup Mose. På programmet var der både orienteringsløb, snobrød over bål, træning på stranden og besøg af naturens ambulance. FAKTA OM PROJEKTET Indviet: August 2014 Pris i alt: 22 millioner kr. Bassinvolumen: m 3 Projektområde: 125 Ha På tur i mosen. Bygning af kvægbro - køerne venter bare på at den bliver færdig. 11

12 Jens Erling - ansat i Natur & Miljø fortæller: Jeg arbejder for at sikre drikkevand af god kvalitet, og at hverken mennesker eller miljø lider skade på grund af forurenet jord. Sammen med vandværkerne og virksomhederne arbejder jeg for forebyggelse. Meget af min hverdag går med at tjekke, kontrollere, lægge planer og udarbejde strategier. Hvis det alligevel går galt, er jeg også med, når der skal ryddes op. Det starter med, at jeg kontrollerer skaderne, og derefter lægger jeg en strategi for oprydning. Det har især lært mig, hvor meget billigere en god forebyggelse er. Jeg har været ansat i Greve Kommune i seks og et halvt år. Jeg har arbejdet med miljø i nogen og tyve år i regioner, kommuner og amter. I starten var det mest med jord, men efterhånden fylder vandet mere og mere. Oprindeligt er jeg uddannet civilingeniør i kemi tilbage i 80 erne. Gordon - ansat i Natur & Miljø fortæller: Jeg er uddannet Miljøplanlægger ved Syddanske Universitet med en ret blandet fagprofil, blandt andet klima, miljøøkonomi, forvaltning m.m. Jeg har tidligere været her i Kommunen, hvor jeg har lavet miljøtilsyn hos hestehold og landbrug, samt hos tandklinikkerne. Derudover har jeg arbejdet med kommunens grønne regnskaber, borgernes olietanke samt alle de spørgsmål virksomheder og borgere har, når de ringer til miljøafdelingen. I det næste år vil jeg komme ud til en del af jeres virksomheder, hvor jeg vil lave miljø - tilsyn. Jeg glæder mig til at opleve al den viden og erfaring og at få en god dialog om jeres rutiner, og hvordan I håndterer affald, spildevand etc. GREVE KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion: Greve Kommune, Natur & Miljø, Ansvarshavende redaktør: Bettina Osmark - bos@greve.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Greve Kommune og Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.