Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Tine Canvin Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Tine.Canvin@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/17608 Telefon: 76631409 Dato: 11. august 2009 Notat Praksisplan på fysioterapiområdet Oplæg til principper gældende for den kommende praksisplan I henhold til Landsoverenskomst om fysioterapi 10 og Landsoverenskomst om vederlagsfri fysioterapi 15 udarbejder regionen og kommunerne i regionen en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet blandt andet med henblik på sikring af koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen. Praksisplanen bør endvidere understøtte udførelsen af opgaver vedr. samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre aktører i sundhedsvæsenet. Praksisplanen omfatter områderne for almindelig, vederlagsfri og mobil fysioterapi samt ridefysioterapi. Dette notat forholder sig specielt til de to førstnævnte områder. 1. Den nuværende planlægning og kapacitetsstyring I henhold til Landsoverenskomsten om fysioterapi kan der i en klinik udover ejeren være lejere og ansatte fysioterapeuter. Disse tre grupper udgør den samlede kapacitet i den enkelte praksis. Kapaciteten kan kategoriseres med en arbejdstid på enten over eller under 30 timer ugentligt. En kapacitet kan derudover splittes i op til fire dele. I disse tilfælde fastsættes der en limitering på den pågældende kapacitets omsætning. Ved nynedsættelse i fysioterapipraksis forstås enhver udvidelse af den fysioterapeutiske kapacitet. Nynedsættelse kan finde sted i henhold til praksisplanen efter ansøgning til og behandling i Samarbejdsudvalget. Såfremt en klinikejer ønsker at ansætte en fysioterapeut, skal samarbejdsudvalget orienteres forud for ansættelsen. Hvis ansættelsen bevirker en udvidelse af behandlingskapaciteten, skal ansættelsen behandles som en nynedsættelse. Fysioterapeuten kan som hovedregel kun have ét ydernummer og én praksisadresse, men kan dog praktisere på flere adresser, såfremt dette sker ved anvendelse af den eksisterende kapacitet på klinikken. Der sker således en relativ stram styring af området. Som eksempler på kapacitetsstyringen kan nævnes, at en praksis ikke blot kan antage en ny ejer, lejer eller ansat, såfremt den finder, at patientgrundlaget er til stede og praksis kan f.eks. heller ikke blot selv vælge at udbygge praksis og ansætte personale, selvom patientsøgningen og andet taler for en udvidelse. Traditionelt er ansøgninger om udvidelse af behandlingskapaciteten blevet afslået.
2. Målene med den nye praksisplan En af ambitionerne med praksisplanen er at tilvejebringe rammer, som befordrer en udvikling af kvalitet og service i praksissektoren. Der er dog klare grænser for, hvad praksisplanen i sig selv kan udvirke. Praksissektoren består af en række selvstændige enheder, og praksisplanen kan ikke diktere aktiviteter, prioriteringer og organisering i den enkelte praksis, men der kan opstilles nogle rammer, som er alle praksis tilgængelige og som det er op til den enkelte praksis at udnytte. Den egentlige kvalitetsforbedring m.m. vil således i høj grad være afhængig af de enkelte praksis evner og fortagsomhed ift. at udnytte de muligheder, rammerne giver. Overordnet betragtet, er det målet, at praksisplanen bl.a. skal medvirke til at sikre: God faglig kvalitet og udvikling på fysioterapiområdet Ved kvalitet forstås blandt andet opfyldelse af faglige standarder, behandlingstilbuddet skal være evidensbaseret eller basere sig på den nyeste viden, implementering af centrale eller regionale kvalitetstiltag og kvalitetsmål samt arbejde med mere sammenhængende patientforløb. God service Ved god service forstås blandt andet begrænset ventetid på undersøgelse og behandling, telefonisk tilgængelighed og hensigtsmæssig indretning af klinikken i forhold til patienterne. Det kan overvejes at indføre servicemål. Let tilgængelighed Patienterne skal have flere praksis at vælge imellem indenfor rimelig afstand. Det er ikke nødvendigvis et mål, at der skal være mange praksis at vælge imellem, så længe der er flere, og de kan tilbyde en god standard. Gode patientforløb - herunder at der foregår et tværfagligt samarbejde om patienterne. Et patientforløb kræver ofte en tværfaglig, tværsektoriel og koordineret sundhedsfaglig indsats. Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem de enkelte tiltag i den samlede indsats for patienten og dermed sikre bedre sammenhæng på tværs i sundhedsvæsenet mellem sygehus, praksissektor og kommuner. Det er vigtigt, at fysioterapeuterne indgår i dette samarbejde, er med til at fremme tværfagligt samarbejde og indgår i en koordineret indsats. Kort sagt skal patienten sikres den rette behandling på det rette tidspunkt på det rette sted. 3. Hvordan nås målene? For at opnå ovennævnte mål skal praksisplanen - ved at opstille de hensigtsmæssige rammer, som er beskrevet ovenfor og uddybet nedenfor - være med til at: - Sætte fokus på kvalitetsudvikling og monitorering - Indføre servicemål og monitorering af disse, f.eks. ift. hvor lang ventetid, der kan accepteres og afstand til nærmeste fysioterapiklinik. - Skabe plads til og mulighed for initiativ og udvikling i de enkelte praksis - Fremme en fredsommelig kappestrid mellem de enkelte praksis. Et oplagt spørgsmål i forbindelse med udarbejdelse af den nye praksisplan og opnåelse af praksisplanens mål må være, om man fortsat ønsker en relativt stram planlægnings- og kapacitetsmæssig styring af området. Side 2 af 5
Den giver nogle fordele i form af relativ forudsigelig økonomi, men den kan også anses at hæmme en udvikling af sektoren og hæmme patienternes frie valg, idet den blandt andet ikke skaber rammerne for, at praksis foretrukket af patienter og læger pga. eksempelvis kvalitet og service, har tilstrækkelig mulighed for at vokse og udvikle sig end praksis, der lægger mindre vægt på disse elementer. Af hensyn til patienterne og den kvalitet og service, de modtager, bør det overvejes at skabe bedre mulighed for, at der kan ske en uhindret, dynamisk udvikling af de gode praksis. Groft sagt kan man påstå, at den nuværende tilgang til området beskytter de eksisterende praksis imod konkurrence og hindrer gode praksis i at udvikle sig i og med at alle stilles lige uagtet kvalitet, service, patienternes valg etc. Dette kan anses for problematisk set ud fra et patientsynspunkt. Et andet aspekt af den nuværende stramme kapacitetsstyring er, at det er nærliggende at antage, at den fremmer etablering af klinikker uden ydernummer, hvor aktiviteterne f.eks. er finansieret af private forsikringsordninger. Overordnet må man antage, at jo sværere det er at erhverve et ydernummer, jo mere nærliggende er det at etablere klinik udenfor sygesikringssystemet. Dette kan være problematisk i forhold til en række elementer. F.eks. er der ingen muligheder for at arbejde med f.eks. styrkelse af kvaliteten og fremme af forbedrede patientforløb og tværfagligt samarbejde på disse klinikker, og det må anses for problematisk. Der er p.t. 58 fysioterapeuter i Region Syddanmark, som praktiserer udenfor sygesikringen (til sammenligning er der godt 400 fysioterapeuter med ydernummer).. I det følgende konkretiseres disse nye tanker indenfor planlægning og kapacitetsstyring i forhold til områderne for hhv. almindelig og vederlagsfri fysioterapi. 3.1 Speciale 51, almindelig fysioterapi Det foreslås, at kapacitetsstyringen kommer til at ligne kiropraktorområdet, som har styring på antallet af ydernumre, men hvor det står den enkelte klinik frit at ansætte personale. Den overordnede tanke i forhold til speciale 51 er således, at der i praksisplanen for de enkelte planlægningsområder skal fastsættes et antal fysioterapeutiske enheder, men som udgangspunkt skal bemandingskapaciteten på de enkelte enheder ikke styres stramt. Med fastsættelse af et antal enheder sikres, at patienterne har en vis tilgængelighed til fysioterapeutisk behandling i form af, at patienterne har flere klinikker at vælge imellem, og ved at slække på kapacitetsstyringen på den enkelte klinik søges udvikling af de gode klinikker fremmet. Dette hviler på en antagelse om, at patienterne vil søge mod de klinikker, som har bedst kvalitet, service mm., samt at de praktiserende læger i vidt omfang vil henvise til samme klinikker, hvilket vil udgøre en automatisk reguleringsmekanisme i forhold til at de klinikker, som har den bedste kvalitet, service m.m, også. er dem, der vil blive mest efterspurgt, og ved at slække på kapacitetsstyringen kan sådanne klinikker således i højre grad understøttes til gode for patienterne. Fysioterapeuterne i den enkelte enhed kan som udgangspunkt arbejde uden omsætningsloft, idet der som udgangspunkt ikke er regler for, hvor store de enkelte enheder må være, så længe der er sikret en rimelig tilgængelighed. Som uddybet under økonomiafsnittet nedenfor hviler dette på en tro på, at egenbetalingen på 60% vil bevirke en automatisk regulering af aktivitetsniveauet. Ved eventuelt monopollignende tilstande i et planlægningsområde kan der åbnes for tilgang af ekstra kapacitet i området, men placeret i en ny enhed. Denne tilgang vil fremme etablering af en ny enhed i området og tilgodese hensynet til tilgængelighed for patienterne. Side 3 af 5
3.2 Speciale 62, vederlagsfri fysioterapi I modsætning til området for den almindelige fysioterapi, hvor der fastsættes et antal enheder, må kapaciteten på det vederlagsfri område besluttes. Dette bl.a. fordi der ikke er egenbetaling som regulator for aktivitetsniveauet på det vederlagsfri område. Det bør overvejes at lægge en patientforløbstankegang til grund for tilrettelæggelsen af indsatsen på området for den vederlagsfri fysioterapi. Der tages her udgangspunkt i patientgrupperne relevante for den vederlagsfri fysioterapi og kapacitetsbehovet vurderes i forhold til hvor mange patienter, der er der i den enkelte patientgruppe, hvad patienterne har brug for af behandling og hvor meget behandling, patienterne har brug for. Der foretages en stratificering i forhold til, i hvilket regi de pågældende patientgrupper behandles mest hensigtsmæssigt. F.eks. ville det for børne- og ungegruppens vedkommende nok typisk vurderes, at denne behandles bedst i kommunalt regi mens patienter med mindre komplekse behov måske nærmere hører til i praksissektoren. På dette grundlag besluttes kapaciteten på det vederlagsfri område i kommune og praksissektor. Kapaciteten på det vederlagsfri område i den enkelte kommune fastsættes af kommunen, ligesom enhver ændring af kapaciteten på det vederlagsfri område besluttes af kommunen. Idet op- og nedjustering af de kommunale tilbud på området vil have en afsmittende virkning på søgningen i praksissektoren er det vigtigt, som også beskrevet i overenskomsten, at kommunerne løbende orienterer samarbejdsudvalget om væsentlige, påtænkte ændringer i kapaciteten i de kommunale tilbud til patienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi. 4. Økonomi Den hidtidige relativt stramme kapacitetsstyring på området skaber muligheder for en relativ god økonomistyring. Såfremt kapacitetsstyringen lempes for den almindelige fysioterapi, må man gøre sig klart, at der er en vis risiko forbundet dermed. Dette skal ses i forhold til, at der ikke a priori er ekstra midler til fysioterapi i praksissektoren. Det er imidlertid spørgsmålet, hvor stor en økonomisk risiko, der reelt er ved en lempelse af kapacitetsstyringen, idet det forhold, at der er 60% brugerbetaling på området for den almindelige fysioterapi, må antages at bevirke en vis automatisk aktivitetsregulering. Det skal dog tilføjes, at mange patienter må forventes at have supplerende forsikring til hel eller delvis dækning af patientandelen. Det bør overvejes gradvist at slække på kapacitetsstyringen og følge den eventuelle afledte effekt på aktivitetsniveauet tæt. Der bør endvidere, ifald at strategien skal forfølges, indarbejdes en økonomistyring i forhold til en aftalt økonomisk ramme. Et styringsparameter kunne f.eks. være behandlingsomfanget pr. henvist patient. 5. Proces fremadrettet Det er planen, at notatet efter drøftelse i det særlige udvalg præsenteres i den arbejdsgruppe, der er nedsat m.h.p. udarbejdelse af et udkast til praksisplanen, og som har repræsentation fra både kommunal side og fra fysioterapeuterne. Principperne for praksisplanlægningen skal endvidere drøftes med kommunerne. Side 4 af 5
Det er målet, at der foreligger et høringsudkast til praksisplanen ultimo 2009, således at høringsfasen kan løbe af stablen først i 2010 med henblik på politisk behandling. Side 5 af 5