Bilag 2 BScE studieordning 2004

Relaterede dokumenter
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010)

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2011)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

HA(jur.)-studiet 2012

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010)

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Moderne Europastudier,

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

MPRA FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS

Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011)

Danskfagligt projektorienteret

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009)

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Studieordning for de tekniske diplomuddannelser ved Syddansk Universitet

Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010

Studieordning for kandidatuddannelsen i konservering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Bachelor i Matematik og Teknologi

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2017 Indholdsfortegnelse

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Roots of Europe ordningen. Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018

Arabisk til samfundsfaglige studier,

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Arabisk til samfundsfaglige studier,

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2013 Nr. 1. gældende fra august Indholdsfortegnelse

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Transkript:

2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat. Studieordningen er beregnet dels for undervisere, potentielle og igangværende studerende, der ønsker den "formelle beskrivelse af studiet", dels for censorer og for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Regler fra bekendtgørelser er ikke gengivet i studieordningen. 01. Uddannelsens betegnelse Civilingeniørstudiets bachelordel giver ret til betegnelsen BS i teknisk videnskab. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science in Engineering (BScE). 02. Uddannelsens varighed Civilingeniørstudiets bachelordel er et 3 års fuldtidsstudium, svarende til 180 ECTS point (European CreditTransfer System). 03. Adgangskrav Det er et krav, at man i den adgangsgivende eksamen har matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. For uddannelserne i Kemi og teknologi, samt Bioteknologi gælder dog, at man mindst skal have kemi på B-niveau. For Fysik og Nanoteknologi er der krav om fysik på A-niveau. Herudover skal den studerende mindst have 8 i samlet gennemsnit i sin adgangsgivende eksamen. Tilsvarende udenlandsk eksamen og danskprøve 2/studieprøve er også adgangsgivende. (Der er dog ikke krav til danskprøve 2/ studieprøve for personer fra andre nordiske lande.) 04. Uddannelsens profil 1) Formålet med BScE uddannelsen er at give en solid og basal viden om naturvidenskab og en omfattende teknologisk viden, herunder forståelse af et teknologisk fagområdes grundlag og dets begreber, modeller, metoder og anvendelser. Uddannelsen skal udvikle de studerendes sociale og kommunikative kompetencer, så de bliver i stand til at udnytte deres faglige viden og evner fuldt ud. Uddannelsen skal udvikle forståelse for teknologiens anvendelse i virksomheder, samfund og globalt. 2) En BScE uddannelse består af fire blokke: a) Teknologiske linjefag og b) Naturvidenskabelige grundfag. c) Projekter og almene fag, herunder bachelorprojekt. d) Valgfri fag. Blokkene a) og b) definerer kernefagligheden i hvert bachelorforløb. 203

STUDIEORDNING - CIVILINGENIØR 2004/2005 3) Naturvidenskabelige grundfag og Teknologiske linjefag bidrager til det faglige udgangspunkt for at gå videre på en kandidatuddannelse. Projekter og almene fag og Valgfri fag giver mulighed for at inddrage forskellige uddannelseselementer, eventuelt således at den studerende kvalificerer sig til en kandidatuddannelse udover den, de kernefaglige blokke giver grundlag for. Den studerende har mulighed for at vælge kurser, der er specielt rettet mod at give erhvervskompetence. 05. Uddannelsens struktur Mål, indhold og omfang i ECTS point: 1) Naturvidenskabelige grundfag giver gennem kurser i matematik, fysik og kemi og tilsvarende fag de studerende et naturvidenskabeligt grundlag for at arbejde med teknologi. Matematik, Fysik, og Kemi er eksempler på obligatoriske kurser for studerende på alle BScE uddannelser. 2) Teknologiske linjefag indfører i de grundlæggende teknologier inden for en BScE uddannelses område. Den studerende vælger kurser svarende til 45 point fra en liste. 3) Projekter og almene fag rummer elementer som studieintroduktion, ingeniørfagets videnskabsteori, ingeniørarbejde og fagprojekt, samt bachelorprojekt. Elementerne i denne blok er obligatoriske. 4) Valgfri fag. Den studerende har her mulighed for at vælge civilkurser på DTU og ingeniørrelevante kurser på andre universiteter. Hver af de fire blokke udgør en ligelig del af uddannelsens 180 point. Undervisnings- og arbejdsformer, samt forudsætninger for deltagelse: De studerende forventes at besidde generelle engelskkundskaber, herunder at være i stand til at læse faglige tekster på engelsk. Nærmere beskrivelse af krav kan fastlægges i kursusbeskrivelser. BScE uddannelsen er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i to semestre. Hvert semester består af en 13-ugers undervisningsperiode, en eksamensperiode samt en 3-ugers undervisningsperiode. 204

2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer, samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fastlægges i en studieplan for hver BScE uddannelse. Undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætninger for det enkelte kursus fastlægges i kursusbeskrivelser, der kan ses på DTUs hjemmeside. 06. Bedømmelse Hvert kursus afsluttes med bedømmelse. Der kan indgå flere delprøver i den samlede bedømmelse for et kursus. Delprøver kan finde sted på et hvert tidspunkt i kursusforløbet. Der er godkendt følgende bedømmelsesformer for BScE uddannelsen: a) mundtlig prøve b) skriftlig prøve c) praktisk prøve udført som en del af undervisningen eller som en afsluttende prøve d) skriftlige arbejder, rapporter, opgaver eller lignende udarbejdet i løbet af undervisningsperioden e) skriftligt arbejde, rapport eller lignende udarbejdet efter undervisningens afslutning f) mundtlig fremlæggelse som en del af bedømmelsen af skriftligt arbejde, rapport eller lignende g) aflevering af hjemmeopgaver samt skriftlig prøve Rektor kan godkende andre bedømmelsesformer. Studieplaner fastlægger: * bedømmelsesform for forskellige typer af kurser * anvendelse af censur Kursusbeskrivelser fastlægger: * eventuelle obligatoriske forudsætninger i prøveforløbet * antallet af obligatoriske opgaver og andre delprøver i kursusforløbet * vægtning af delprøver ved den endelige bedømmelse * eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser * eventuelle krav til antallet af deltagere i gruppeprøver 07. Eksamen, prøvevilkår DTU kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne 205

STUDIEORDNING - CIVILINGENIØR 2004/2005 studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. I kurser, der har været afholdt på dansk og engelsk, kan de studerende selv vælge mellem en dansk og en engelsk opgavetekst, og selv vælge, om de vil besvare eksamen på dansk eller engelsk. Ved eksamen, hvor al undervisning og alt undervisningsmaterialet kun forefindes på engelsk, behøver eksamensopgaven kun at forefindes på engelsk. DTU fastsætter nærmere regler om brug af computer ved eksamen 08. Syge- og omprøve Sygeprøve: Ved sygdom dokumenteret ved en lægeerklæring tilbydes sygeeksamen ved næste eksamenstermin. Omprøve: Kurser, der udbydes i begge 13-ugers perioder, har ordinær eksamen i begge de tilhørende eksamensperioder. Kurser, der kun udbydes i den ene af de to 13-ugers perioder, har én ordinær eksamen om året. Der tilbydes dog eksamen i den anden eksamensperiode, såfremt der tilmelder sig studerende, som var sygemeldt halvåret forinden, eller som ikke bestod sidste eksamen. Bedømmelsesformen ved syge- og omeksamen kan være en anden godkendt form end ved den ordinære eksamen. 09. Beståelse og tidsfrister Den studerende har bestået en prøve, når vedkommende efter 13-skalaen har fået karakteren 6 eller derover eller har bestået efter bedømmelsesformen bestået/ ikke bestået. For eksamener, der er sammensat af flere delprøver, skal gennemsnittet af delprøverne være 6, uden oprunding. Beståede delprøver kan ikke tages om i samme kursusforløb. Alle delprøver for et kursus skal bestås i samme kursusforløb, med mindre andet er fastlagt i studieplan eller kursusbeskrivelse. 1. årsprøve udgøres af beståelse af 35 ECTS point, inden for teknologiske linjefag, naturvidenskabelige grundfag og ingeniørarbejde, placeret i det 1. år i studieplanen. Der er følgende tidsfrister for gennemførelse af BScE uddannelsen: * 1. årsprøve skal være bestået senest 2 år efter optagelsen * hele studiet skal være afsluttet senest 6 år efter optagelsen 206

2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BScE uddannelsen er afsluttet, når der er gennemført studieelementer svarende til 180 ECTS point og når de obligatoriske elementer i uddannelsen er gennemført. 10. Bachelorprojektet Bachelorprojektet kan påbegyndes når den studerende har opnået 90 ECTS point på uddannelsen og har bestået fagprojektet. Bachelorprojektet skal vise den studerendes evne til at løse en ingeniørrelevant opgave, hvor den indlærte viden og de opnåede kompetencer anvendes på en selvstændig måde i et større arbejde. De studerende skal på passende niveau vurdere muligheder og resultater, og de skal redegøre for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde i en rapport. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé. Resumeet skal være på engelsk, med mindre andet fremmedsprog er aftalt med vejlederen, og det indgår i den samlede bedømmelse. Hvis bachelorprojektet efter aftale med vejleder skrives på fremmedsprog, kan resumeet skrives på samme fremmedsprog. Bachelorprojektet skal fremlægges mundtligt. Ved bedømmelsen af et bachelorprojekt, efter 13-skalaen, vægtes det faglige indhold i rapporten og fremlæggelsen tungest. Den studerendes formuleringsevne indgår med en mindre, men dog betydende vægt ved bedømmelsen, mens staveevnen kun indgår med ringe vægt. Studieplaner tilrettelægges, således at bachelorprojektet, ved en normeret gennemførelse af studieplanen, kan være bedømt inden for den normerede studietid. 11. Censorer Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS point skal dokumenteres ved prøver bedømt af eksterne censorer. Disse prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder bachelorprojektet. Det fastlægges i studieplaner hvilke typer kurser, der bedømmes med ekstern censur. Det fremgår af kursusbeskrivelser, om der bedømmes med ekstern censur. 12. Regler om merit, herunder muligheder for valg af moduler, der DTU kan på baggrund af konkrete ansøgninger give merit. Ved merit forstås, at prøver bestået ved en anden dansk eller udenlandsk institution indgår som erstatning for kurser på DTU eller som supplement til de kurser, som udbydes på DTU. Kurser, der ønskes meritgodkendt, skal være "bestået", "godkendt" eller bedømt svarende til mindst karakteren 6. Kurserne skal være på universitetsniveau og relevante for ingeniørstudiet. 207

STUDIEORDNING - CIVILINGENIØR 2004/2005 Man skal bestå kurser og projekter svarende til 90 ECTS point på DTU for at man kan opnå DTU diplom for BScE uddannelsen. 13. Dispensation DTU kan dispensere fra reglerne i studieordningen, hvor det ikke strider mod Videnskabsministeriets bekendtgørelser. 14. Overgangsregler Retningslinjer for overgang fra studieordninger fra før 2004 kan fastlægges af DTU for hver enkelt BScE uddannelse/ linje. Overgang sker efter faglig vurdering af beståede studieelementer. Studieordningen er vedtaget i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen, nr. 338 af 6. maj 2004, adgangsbekendtgørelsen, nr. 126 af 26. februar 2004 og eksamensbekendtgørelsen, nr. 1021 af 20. november 2000. En ny eksamensbekendtgørelse er under udarbejdelse i Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling. Eventuelle ændringer som følge af den ny eksamensbekendtgørelse, vil fremgå af studieordningen på www.dtu.dk, InfoSite for studerende. 208