Årsberetning 2006-2007

Årsberetning 2006-2007 Bilag

Årsberetningens bilag for IT- og Telestyrelsen 2006-2007 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Tlf: 35 45 00 00 Fax: 35 45 00 10 Publikationen kan også downloades IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN (internet): 978-87-92311-34-4 Tryk: Grefta Tryk A/S ISBN (Trykt version): 978-87-92311-32-0

Årsberetning 2006/2007 - bilagsdel IT & Telestyrelsen Maj 2008

2 >

Indhold > 1. Præsentation af IT- og Telestyrelsen 11 IT- og Telestyrelsens mission 11 IT- og Telestyrelsens vision 11 IT- og Telestyrelsens strategiske målsætninger 11 Organisation og opgaver 11 Oversigt over styrelsens hjemmesider 13 2. Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse 15 2.1. Konkurrencefremme 15 2.1.1. Strategisk eftersyn af telereguleringen 15 2.1.2. Samtrafikpriser 17 Engrospriser for gensalg på fastnettet 17 LRAIC revision af model og fastsættelse af priser 2007 og 2008 18 LRAIC mobil 21 Revision af LRAIC modellen for 2008 og 2009 22 Anke over LRAIC-afgørelse for 2007 23 2.1.3. Økonomisk tilsyn 23 Dobbeltdækning 23 Regulatoriske regnskaber 27 TDC s omkostningsdokumentation 2004 27 TDC s priser for BIT STREAM ACCESS uden samproduktion 28 TDC s forretningsområderegnskaber 2005 28 TDC s omkostningsdokumentation 2005 28 TDC s forretningsområderegnskaber 2006 28 TDC s omkostningsdokumentation 2006 28 Overdækning 29 2.1.4. Konkurrencetilsyn 29 Markedsundersøgelser 29 Standardtilbud 31 TDC s udbygning af accessnettet 32 Ændring af teleloven, herunder samhusning (marked 8) og intern kabling 34 2.1.5. Afgørelser, udtalelser, klagebehandling og mægling 35 Påbud til TDC om nedsættelse af engrosprisen for gensalgsprodukter på marked 8 35 Anmodning vedrørende annualisering af betalingen for opsætning af KAP-stik 36 65-anmodning fra Telia om multipleksering 36 Mægling mellem Cybercity og TDC vedrørende forhandling om nye aftaler for rå kobber, delt rå kobber og udveksling af trafik 36 Mægling mellem TDC og Telia vedrørende ny prisreguleringsbestemmelse i samtrafikaftaler vedrørende rå kobber og udveksling af trafik 36 Anmodning om ændring af TDC s generelle opsigelsesadgang i samtrafikaftaler om rå kobber, delt rå kobber og udveksling af trafik 37 Anmodning om ændring af opsigelsesvarsel i aftale i samtrafikproduktet bit stream sccess 37 Klage over TDC Totalløsningers diskrimination ved varsling af prisændringer på slutbrugerpriser over for Tele2 37 Klage over TDC s interne videregivelse af oplysninger i forbindelse med lancering af produktet basislinje 38 3

Klage fra Cybercity over TDC s fejlretningsprocedurer 38 Klage fra Cybercity over strømforsyningsydelser 38 Klage over TDC s gebyrer 39 Anmodning om ændring i aftalerne om rå kobber og delt rå kobber med henblik på anvendelse af VDSL2-teknologien 39 Anmodning om adgang til regulerede BIT STREAM ACCESS multikanal og multicast produkter 39 Anmodning om adgang til oplysninger om antal husstande og fremskudte teknikhuse/abonnenttrin under hver enkelt TDC-central 40 Klage over bundtning af samtrafiktjenesterne indkobling af rå kobber i centraler, herunder delstrækninger og opsætning af KAP pr. linie inkl. kørsel 40 Anmodning om at træffe afgørelse vedrørende TDC s prisændring på 2 Mbit/s accessforbindelser 40 Anmodning om at krydstale i eksisterende aftale om delt rå kobber udgår 41 Afgørelse vedrørende påbud om opretholdelse af adgang til ubestykket fiber 41 Afgørelser vedrørende afbrydelse af strømforsyning på TDC s samhusningslokaliteter (intern kabling) 41 Tillægsafgørelser over for TDC vedrørende samhusning på engrosmarkederne for fastnetaccess, ubundtet adgang, bredbåndstilslutning og terminerende segmenter af faste kredsløb 42 Afgørelse vedrørende minimumskvalitetskrav for samtrafikproduktet delt rå kobber 42 Adgang til løbende opdateret oversigt over ledig dark fiber kapacitet 43 Afgørelse om TDC's afvisning af bestillinger af rå kobber-forbindelser, der efterfølgende genbestilles og bekræftes som bit stream access uden samproduktion 43 Afgørelse om fastsættelse af vilkår i Tele2's og TDC's aftale om rå kobber 44 Adgang til kabelkanaler 44 Forhåndsbesked vedrørende oplysninger om logiske kabler er forenelige med telelovens 64 44 Adgang til oplysninger om EN-numre 44 Afslutning af mægling mellem Cybercity og TDC om vilkår for samtrafikaftale for adgang til ATM bit stream access den 21. januar 2008 45 2.1.6. Andet 45 Teleklagenævnsstatistik 45 Høring over Next Generation Networks 46 NGN-konference den 28. februar 2007 46 International roaming 47 Nordisk Bredbånds-projekt 48 Nordisk mobilrapport 49 2.2. Forbrugerregulering og forsyningspligt 50 2.2.1. Bedst-for-Brugerne 50 2.2.2. Brugerregulering 51 2.2.3. Antiterror 52 2.2.4. Alarm 112 52 2.2.5. Privacy 53 Privacy Forum 53 4

Tværoffentlig arbejdsgruppe med henblik på fortsat at fremme privacy-hensyn i udviklingen af den offentlige forvaltning 53 2.2.6. Forsyningspligt 54 2.2.7 R&TTE EMC 55 Det danske lovgrundlag 55 Det nye EMC-direktiv 55 Underretninger i forbindelse med påtænkt markedsføring 56 Markedskontrol 57 Tilsyn og kontrol 57 2.3. Bredbånd 58 2.3.1 Bredbåndsstrategien 58 2.3.2 Bredbåndskortlægning 58 2.4. Mobilområdet 60 2.4.1 Auktioner 61 450 og 870 MHz auktioner 61 FWA-auktion 61 Telia 62 2.4.2 Tilsyn 63 Tilsyn - 2G 63 Tilsyn 3G 64 Tilsyn TETRA 64 Tilsyn FWA 65 2.4.3 Overdragelsessager 66 2.4.4 Udbud af landsdækkende beredskabsnet (SINE) 66 2.4.5 3G-tilladelse, momssag 67 2.4.6 Lempelse af 2G-tilladelser 68 2.4.7 Stævning fra Telia 68 2.5 Nummer- og domæneområdet 68 2.5.1 114 69 2.5.2 116 69 2.5.3 Flere mobilnumre 70 Vilkår om effektiv udnyttelse af nummerressourcer 70 2.5.4 Nummerportering 73 2.5.5 WGNNA 74 2.5.6 Domæneudbud 74 GAC/ICANN 74 2.5.7 E-mail portering 75 2.6 Maste- og graveområdet 76 2.6.1 Mastevejledning 76 2.6.2 Mastedatabasen 76 2.6.3 Ny bekendtgørelse og undtagelse fra offentliggørelse 77 2.6.4 Udtalelser på baggrund af mastelovens 16 og 18 78 2.6.5 Nye brancheaftaler 78 2.6.6 Plansager 79 2.6.7 Graveområdet 80 2.7. Frekvensadministration 80 2.7.1. Indledning 80 2.7.2. Det frekvenspolitiske rammemandat 81 2.7.3. Frekvensplan 2006 og 2007 81 2.7.4. Frekvensforum 83 2.7.5. Internationalt 83 ITU s regionale radiokonference RRC-06 83 5

ITU s globale radiokonference WRC-07 84 CEPT/ECC 85 Radio Spectrum Committee (RSC) 86 Radio Spectrum Policy Group (RSPG) 87 ETSI/NSO 88 ETSI s produktion 88 2.7.6. Frekvensknaphedshøringer 89 Høringen i frekvensbåndet afsat til geografisk afgrænsede net (380-400 MHz) 89 Høringen i 3800-4200 MHz frekvensbåndet 89 Høringerne i 450 MHz og 870 MHz frekvensbåndene 90 Høring i 2010-2020 MHz og 2500-2690 MHz frekvensbåndene 91 Høring i 2,4 GHz frekvensbåndet 91 2.7.7. Nye regler på frekvensområdet 91 Åbning for brug af små FM-sendere 91 Høring vedrørende trådløse mikrofoner 92 Åbning af nye kaldesignalserier på amatørområdet 92 MCA - mobilkommunikation ombord på fly 92 MSS pan-europæiske mobile satellittjenester 93 Harmonisering af 900 MHz og 1800 MHz frekvensbåndene til også at muliggøre anvendelse af 3G teknologi 93 2.7.8. Ny frekvensregulering 93 2.7.9. Nye it-systemer på tilladelsesområdet 95 Nyt IT-system til administration af frekvenstilladelser (DAFF) 95 Nyt Frekvensregister 95 2.8. TV og radio 96 2.8.1. Indledning 96 2.8.2. Digitalt tv og mobilt tv 96 2.8.3. Digital Audio Broadcasting, DAB 97 2.8.4. FM-radio 98 Replanlægning af FM-båndet efter hollandsk model 98 Øget sendestyrke til lokalradio 99 Sky Radio sagen 99 2.8.5. Must carry 100 Konkrete klager fra borgere tilsluttet et fællesantenneanlæg 100 Telefonisk og skriftlig rådgivning vedrørende forståelsen af bestemmelsen i 6 100 2.9. Offentlig it-anvendelse 101 2.9.1. Strategier og politik 102 Åbne obligatoriske standarder B 103 102 Digitaliseringsstrategi 2007-2010 103 2.9.2. Standarder 104 InfoStrukturBasen ISB 104 Sektorstandardiseringsudvalg 104 Fælles offentlig elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD) 105 E-handelsstandardisering 105 Internationalt arbejde med datastandardisering 106 Tekniske standarder, herunder åbne dokumentformater og OIO-katalog 107 Åbne dokumentformater 107 2.9.3. Infrastruktur 107 Serviceorienteret arkitektur (SOA) 107 6

Center for Serviceorienteret Infrastruktur 108 NemHandel e-faktura via internettet 108 Arkitekturværktøjer og taksonomiudvikling 109 Arkitekturkrav 109 2.9.4. Konferencen om Arkitektur for digital forvaltning 2006 og 2007 110 2.9.5. Styring 111 Brugerstyring styring af it-drift ITIL styring af it-kompetencer i det offentlige 111 Analyse af ministeriernes it-strategier 112 Fælles løsninger fælles kalender på tværs af myndigheder 113 Udbredelse af effektmåling af it-projekter 113 Standardkontrakt for længerevarende it-projekter (K02) 113 Modenhed evne til gennemførelse af it-projekter 114 2.9.6. Information og vejledning 114 Nationalt Videnscenter for Software 114 Sammenlægning af itst.dk- og oio.dk-portalerne 115 IT- og Telestyrelsen og prisoverrækkelser 116 2.9.7. Råd Udvalg Fora - Komiteér 116 Nedsættelse af IKT-rådet 116 IKT-forskning 118 IKT-initiativer i regeringens kvalitetsreform 118 Statens It-råd 118 Det koordinerende informationsudvalg (KIU) 119 Statens It-forum 120 Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder (STS) 120 Arbejdsgruppe om digitalisering af kulturarven 121 Internationalt samarbejde på it- og digitaliseringsområdet 121 3. Danskerne opnår de fornødne kompetencer til at udytte infrastrukturen optimalt 123 3.1. IT-færdigheder og it-barometer 123 Tjek dine it-færdigheder og lær mere 123 3.1.1 It-barometeret 123 3.2. E-læring 124 3.2.1. National strategi for ikt-støttet læring (e-læring) 124 E-læringsuniverser for børn og unge i deres fritid 127 4. Danskerne føler sig sikre og trygge ved at anvende infrastrukturen 127 4.1. Netsikker nu! 127 4.2. OCES - digital signatur 128 4.3. Elektronisk signatur 130 4.4. DS 484 og Common Criteria 130 DS 484 130 Common Criteria 131 4.5. It-sikkerhedspanelet 131 4.6. It- og teleberedskabet 132 4.7. Varslingsprojekt, sårbarhedstest og it-sikkerhedsstatistik 132 Varslingsprojekt 132 Sårbarhedstest 132 It-sikkerhedsstatistik 133 4.8. Internationalt sikkerhedsarbejde 133 4.9 Ulovligt indhold på internettet 134 Red Barnets hotline til bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet 134 7

Internetudbydernes branchekodeks for håndtering af ulovligt indhold 134 Internetudbydernes filterløsning børnepornofilteret 135 FDIM s chatkodeks og Chatmærke (Chat-Tjek) 135 Oplysning og uddannelse 135 5. Danskerne bruger i praksis infrastrukturen, fordi der via den udbydes indhold, som giver værdi og nytte 137 5.1. Borgeraktiviteter 137 5.1.1. borger.dk værdifuld for borgerne 137 5.1.2. Kontaktcenteret 138 5.1.3. it-borger.dk 139 Værktøjer 141 Udvikling 141 5.1.4. Elektronisk Statstidende 142 5.1.5. Afstemning og debat på borger.dk 143 5.1.6. Hof og Stat og andre borgeraktiviteter 144 Hof og Stat 144 5.1.7 - Forbrugerguider 144 Prispjecen 144 Den nye teleguide 145 Familieprofiler 146 Bredbåndsmåleren 146 5.1.8 Test af service på mobilområdet 146 5.1.9 It-tilgængelighed 147 B40 147 RIGA Deklaration 2006 148 Ministerkonference i Lissabon om einklusion 2007 148 FN handicapkonvention 148 INCOM 149 NFTH 149 5.2 Effektiv offentlig kommunikation 149 5.2.1 Bedst på Nettet 2006 og 2007 149 Vinder af Bedst på Nettet 2006 150 Vinder af Bedst på Nettet 2007 150 Tendenser 151 Bedst på Nettet prisuddeling 2006-2007 151 5.2.2. Bedst til Nettet 2006-2007 152 Vinder af Bedst til Nettet 2006 152 Vinder af Bedst til Nettet 2007 152 5.2.3. Fælles Offentlig Adressedatabase 152 Drift og trafik 152 Brugerrespons og fremadrettede aktiviteter 153 6. Grøn it 155 7. Internationalt 157 7.1. ITU EU - OECD 157 Den Internationale Telekommunikationsunions (ITU) plenipotentiærkonference 2006 157 EU-rådsarbejde og EU-koordination 158 OECD 158 8

7.2. ERG IRG 158 7.3. ITSO Generalforsamling 159 7.4. i2010-højniveaugruppen, Internet Governance Forum & HLIG om internettets forvaltning 159 i2010-højniveaugruppen 159 Det første møde i Internet Governance Forum (IGF) 160 Højniveaugruppen vedrørende internettets forvaltning (High Level Group on Internet Governance HLIG) 160 7.5. Støtteprogrammet for IKT-politik (2007-2013) 160 7.6. Den Internationale Telekommunikations Satellitorganisation (ITSO) 160 7.8. Færøerne & Grønland 160 Relationer til Færøerne 161 Relationer til Grønland 161 7.9. Review at teledirektivpakken 162 Teleforum 162 8. Statistik 165 8.1. Telestatistik 165 8.2. Informationssamfundet Danmark 166 8.3. IP-telefoniundersøgelsen 166 8.4. Borgernes brug af kommunikationsydelser 167 9. Ordliste 169 9

10 >

1. Præsentation af IT- og Telestyrelsen > IT- og Telestyrelsens mission IT- og Telestyrelsen skal aktivt medvirke til at sikre, at Danmark har optimale vækstvilkår som vidensamfund. IT- og Telestyrelsens vision IT- og Telestyrelsen skal skabe fundamentet for digitaliseringen af Danmark. IT- og Telestyrelsens strategiske målsætninger Realiseringen af IT- og Telestyrelsens vision kræver en strategisk indsats på følgende områder: > Infrastruktur: Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse > Færdigheder: Danskerne opnår de fornødne kompetencer til at udnytte denne infrastruktur optimalt > Sikkerhed: Danskerne føler sig sikre og trygge ved at anvende infrastrukturen > Indhold: Danskerne bruger i praksis infrastrukturen, fordi der via den udbydes indhold, som giver værdi og nytte > Grøn it: It skal aktivt bidrage til reduktion af energiforbruget og miljøbelastningen i Danmark. Organisation og opgaver IT- og Telestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet). I maj 2006 blev der i Videnskabsministeriets koncern gennemført en større organisationsændring, hvorved området for informations- og kommunikationsteknologi (IKT-området) blev samlet og styrket i IT- og Telestyrelsen. Samtidig fik styrelsen det fulde ansvar for ministerbetjeningen på IKT-området. Styrelsen har i dag ca. 300 medarbejdere. Styrelsen har et tæt samarbejde med de øvrige institutioner i koncernen, det vil sige Videnskabsministeriets departement, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen og Cirius. IT- og Telestyrelsen løser opgaver inden for IKT-området. Det gælder blandt andet i relation til fremme af informationssikkerhed, digitalisering med henblik på at fremme borgerens, virksomhedernes og det offentliges anvendelse af it og internet, fremme af konkurrence og udvikling af det danske telemarked, effektiv udnyttelse af frekvensspektret, sikring af forbrugerbeskyttelse samt det offentliges informations- og kommunikationsvirksomhed. Endvidere varetager styrelsen i samarbejde med departementet danske interesser på it- og teleområdet i internationale organisationer og under internationale forhandlinger mv. Endelig varetager IT- og Telestyrelsen it-driftsopgaver samt koordinering af indkøb og beredskabsopgaver for koncernen. 11

IT- og Telestyrelsens væsentligste opgaver i 2006 og 2007 var: > Ministerbetjening på IKT-området > Gennemførelse af markedsanalyser og revision af LRAIC-modellen med henblik på øget konkurrencefremme i telesektoren > Afholdelse af auktioner over frekvenser samt disponering af ledige frekvenser som led i effektiv administration af knappe ressourcer > Analyse af fordele og ulemper ved indførelse af nye metoder i frekvensadministrationen med henblik på en mere markedsorienteret frekvensregulering > Sikring af frekvenser til Danmark til digital tv og andre tjenester ved de internationale frekvensforhandlinger > Gennemførelse af hjælpeaktiviteter til støtte af implementeringen af den fælles statslige informationssikkerhedsstandard DS484 i statens institutioner > Understøttelse af mere moden arkitekturudvikling og interoperabilitet i den offentlige sektor samt udvikling af nye fællesoffentlige standarder med henblik på fremme af digital forvaltning og en mere effektiv offentlig dataanvendelse > Udvikling af implementeringsplan for indførelse af obligatoriske åbne standarder i den offentlige sektor > Udvikling af it-infrastruktur og støtte til datastandardisering med henblik på fremme blandt andet af e-samhandel mellem det offentlige og den private sektor > Fremme af e-læring gennem projektstøtte og informationsarbejde samt erfaringsindsamling med henblik på øget anvendelse af e-læring > Fremme af inklusion i vidensamfundet gennem initiativer og rådgivning til sikring af alles, herunder handicappedes, lige adgang til vidensamfundet > Fremme af digital kommunikation i det offentlige og mellem borgerne og det offentlige gennem samling af alle statslige adresse- og personoplysninger samt initiativer for digital borgerkommunikation, og sikring af lettilgængelig indgang til information om it- og telekommunikation ved teleguiden og it-borger.dk > Etablering af borger.dk. Derudover har IT- og Telestyrelsen ansvaret for udarbejdelsen af udkast til politikoplæg, lovforslag, bekendtgørelser, besvarelse af folketingsspørgsmål mv. 12

Oversigt over styrelsens hjemmesider IT- og Telestyrelsen leverer en række digitaliserede ydelser og selvbetjeningsløsninger, som understøtter styrelsens opgaver inden for informations- og kommunikationsteknologiområdet. IT- og Telestyrelsen har i 2006 og 2007 udviklet og optimeret en række af styrelsens netsteder og er i dag blandt andet ansvarlig for følgende hjemmesider: www.itst.dk www.borger.dk http://e-demokrati.borger.dk/ www.statstidende.dk www.bedstpaanettet.dk www.oio.dk www.digitalsignatur.dk www.signatursekretariatet.dk www.it-sikkerhedsportalen.dk www.it-borger.dk www.mastedatabasen.dk www.netsikkernu.dk 13

14 >

2. Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse > 2.1. Konkurrencefremme 2.1.1. Strategisk eftersyn af telereguleringen IT- og Telestyrelsen har i 2006-2007 gennemført et strategisk eftersyn af telereguleringen. Formålet med det strategiske eftersyn var at efterse, om de overordnede rammebetingelser på teleområdet kan forbedres for at styrke innovation og fremme investeringer. Arbejdet tager sit umiddelbare udgangspunkt i regeringens globaliseringsstrategi. I forbindelse med eftersynet var der nedsat en følgegruppe med deltagelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Som led i arbejdet gennemførte IT- og Telestyrelsen i efteråret 2006 en høring af telebranchen, interesseorganisationer og myndigheder og anmodede i den forbindelse om forslag til emner, som efter høringsparternes opfattelse burde indgå i det strategiske eftersyn af telereguleringen. Endvidere blev der udarbejdet en benchmarkundersøgelse og indhentet to responsa om de regulatoriske udfordringer i forbindelse med konvergensudviklingen og mulighederne for håndhævelse af reguleringen på området. Analyseresultaterne for det strategiske eftersyn viste sammenfattende, at de udfordringer, der blev identificeret i det strategiske eftersyn, ikke giver anledning til en gennemgribende revision af reguleringen på teleområdet. Generelt vurderes de eksisterende rammer at understøtte udbydernes incitamenter til at konkurrere på markedet, foretage investeringer og udvikle innovative tjenester til forbrugerne, hvilket er en central del af de telepolitiske målsætninger. Eftersynet giver dog også anledning til at konstatere, at det på en række områder bør overvejes at foretage nogle justeringer for derved at kunne skabe forbedrede rammer for innovation og investeringer på markedet. Rapporten om det strategiske eftersyn indeholder følgende konklusioner og anbefalinger vedrørende de identificerede udfordringer: Fremme bredbåndskonkurrencen og sikre bedre muligheder for lavere bredbåndspriser og højere bredbåndshastigheder > Den fastsatte kurs, hvor der balanceres mellem at sikre gode vilkår for tjenestebaseret konkurrence og sikre incitamenter til investeringer i alternativ infrastruktur, bør fastholdes > Et eventuelt krav om funktionel separation af en udbyder med stærk markedsposition kan være et effektivt middel til at løse konkurrenceproblemer på bredbåndsområdet og sikre lige adgang til anvendelse af teleinfrastrukturen. Funktionel separation vurderes dog også at være et administrativt byrdefuldt krav at pålægge en privat virksomhed og er som sådan også meget indgribende for selskabet 15

> I forbindelse med revisionen af EU-teledirektiverne bør der derfor fra dansk side gås aktivt ind i drøftelserne om mulige fordele og ulemper ved, at funktionel separation eventuelt inkluderes i den samling af mulige forpligtelser, som på baggrund af en konkret vurdering af konkurrencesituationen og ud fra en proportionalitetsbetragtning kan pålægges udbydere med en stærk markedsposition. Sikre at der ikke er barrierer for udbredelse af IP-telefoni > Der kan ikke på baggrund af de gennemførte analyser identificeres konkrete regulatoriske barrierer for udbredelsen af IP-telefoni > Der er allerede med IT- og Telestyrelsens markedsafgørelser skabt bedre vilkår for udbud af IP-telefoni, og der kan konstateres en positiv udvikling på markedet > Der bør derfor udvises tilbageholdenhed med eventuelle yderligere regulatoriske tiltag på dette område. Sikre at der ikke er barrierer for udbredelse af 3G > Mulighed for deling af visse 3G-netelementer vil kunne stimulere 3G-netudbygningen og udbuddet af innovative tjenester > En forlængelse af den maksimalt tilladte bindingsperiode vil kunne bidrage til at fremme udbredelsen af fremtidens teletjenester blandt andet 3G-tjenester. En forlængelse af bindingsperioden bør i givet fald kombineres med nogle forbrugerbeskyttende foranstaltninger. For eksempel bør forbrugerne have valgfrihed mellem abonnementer med ingen, en kort eller en lang bindingsperiode. Sikre forudsigelighed, gennemsigtighed og enkelhed i reguleringen i et marked præget af udvikling og konvergens > Der kan på forbrugerområdet tages initiativ til at sikre en bedre og mere koordineret vejledning om reglerne og disses anvendelse inden for informations- og kommunikationssektoren > På nogle områder bør det overvejes dels på bekendtgørelsesniveau, dels i Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik at præcisere afgrænsningen af reglerne om forbrugerbeskyttelse. Det er for eksempel tilfældet med reglerne om saldokontrol > Der bør ske en tydeliggørelse af, hvordan IP-baserede net, der anvendes til at fremføre radio- og tv-programmer, er stillet i retlig henseende. Det kan for eksempel ske i en vejledning eller lignende til radio- og tv-lovgivningen > Der bør være en fortsat tæt dialog mellem myndigheder og telebranchen om reglerne for elektroniske betalinger, blandt andet i forbindelse med implementeringen af det nye betalingsdirektiv > Der bør indledes en dialog mellem relevante myndigheder om mulighederne for at fjerne 75 kroners-reglen i forbrugeraftaleloven eller at hæve grænsen til et højere beløb. Den nævnte regel indebærer blandt andet, at udbydere af mobile indholdstjenester skal give forbrugere en række oplysninger på et såkaldt varigt medium, hvis det indhold, der sælges, koster mere end 75 kr. > Lovgivningen om service 900-tjenester vurderes at kunne ophæves, hvis den erstattes af selvregulering. Dette er branchen dog ikke interesseret i. 16

Sikre en effektiv håndhævelse af den gældende regulering for herved mere effektivt at kompensere for manglende konkurrence på markedet > Det er i det udarbejdede responsum konklusionen, at der ikke i større omfang kan konstateres forhold, der kan give anledning til overvejelser om at ændre reglerne > På en række specifikke områder kan det dog overvejes i forbindelse med en eventuel fremtidig lovrevision at foretage ændringer i reglerne for at styrke mulighederne for at kunne håndhæve reguleringen mere effektivt. Det vedrører blandt andet overvejelser om processuel skadevirkning, tidspunkt for ikrafttrædelse af afgørelser, skærpelse af straffebestemmelserne, afgivelse af forhåndsbesked, mægling samt muligheder for at foretage kontrolundersøgelser. Der blev gennemført en høring over det strategiske eftersyn af telereguleringen i perioden juni-august 2007. Læs mere om det strategiske eftersyn på IT- og Telestyrelsens hjemmeside, www.itst.dk. På grund af udskrivelsen af folketingsvalget i efteråret 2007 måtte den politiske behandling af det strategiske eftersyn udskydes, men den blev genoptaget i december 2007. De politiske drøftelser er resulteret i følgende initiativer m.v.: > I forbindelse med en kommende lovrevision vil der blive fremsat forslag om ændring af teleloven med henblik på at styrke mulighederne for at kunne håndhæve reguleringen, herunder forpligtelsen om ikke-diskrimination, mere effektivt > Videnskabsministeriet vil indlede en dialog med relevante myndigheder om mulighederne for at justere 75 kroners-reglen i forbrugeraftaleloven i opadgående retning > I forbindelse med revisionen af EU-teledirektiverne, der skal behandles i 2008, vil Danmark gå aktivt ind i drøftelserne om mulige fordele og ulemper ved adgang til funktionel separation. 2.1.2. Samtrafikpriser Engrospriser for gensalg på fastnettet Ved IT- og Telestyrelsens afgørelse på engrosmarkedet for fastnetaccess (marked 8), blev TDC pålagt priskontrol af priserne for gensalg af tjenester på fastnetområdet efter metoden slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger (retail minus). Metoden er kendetegnet ved, at engrosprisen beregnes som detailprisen fratrukket de omkostninger, udbyderen sparer ved at udbyde produkterne/tjenesterne på engrosmarkedet frem for på detailmarkedet (for eksempel udgifter til kundeservice, regningshåndtering etc). Styrelsen har ikke tidligere fastsat dette fradrag, men samtrafikreguleringen har normeret et fradrag på 21 %. Som følge af en ændring af teleloven skal IT- og Telestyrelsen nu konkret fastsætte størrelsen af fradraget. 17

I den forbindelse iværksatte IT- og Telestyrelsen i 2006 arbejdet med at opgøre de sparede omkostninger og fastsætte det fradrag i slutbrugerprisen, som skal anvendes til beregning af engros prisen. IT- og Telestyrelsen traf d. 21. maj 2007 afgørelse i sagen. Styrelsens afgørelse trådte i kraft 1. juli 2007 og betyder, at der gælder en række differentierede fradrag. Du kan læse afgørelsen på IT- og Telestyrelsens hjemmeside, www.itst.dk Afgørelsens fradrag kan ses i nedenstående tabel. Tabel 1: Afgørelsens fradrag den 1. juli 2007 Afgørelsens fradrag den 1. juli 2007 Oprettelse og abonnement 24 % National trafik 33 % Trafik udland 11 % Kald til mobilnet 9 % Opkald til 113 og 118 11 % TDC har i forbindelse med fremsendelse af forretningsområderegnskaberne for 2006 anmodet IT- og Telestyrelsen om at træffe en ny prisafgørelse, baseret på de nye regnskaber. Styrelsen har i den forbindelse valgt at foretage en nærmere analyse af omkostningsgrundlaget og de af TDC indførte gebyrer for gensalg. LRAIC revision af model og fastsættelse af priser 2007 og 2008 Priserne for koblet samtrafik, leje af rå kobber samt samhusning m.v. har siden 2003 været baseret på LRAIC-metoden (langsigtede gennemsnitlige differensomkostningers metode). IT- og Telestyrelsen iværksatte den 26. juli 2005 en høring over muligheden for at anvende LRAIC-metoden til at prisregulere produktet mobilterminering (marked 16) og produktet bit stream access (BSA) (marked 12). Det blev på baggrund af høringen besluttet, at LRAIC-bekendtgørelsen skulle ændres, således at der blev mulighed for, at LRAIC kan anvendes på mobilterminering og bit stream access. LRAIC-bekendtgørelsen blev på den baggrund justeret pr. 31. oktober 2006. Høringen af branchen i 2005 viste endvidere, at behovet for blandt andet hurtigere internetforbindelser er stigende, og som følge heraf er der behov for, at udbyderne flytter xdsl/dslam-udstyret tættere på slutkunderne. Det har affødt et ønske om adgang til delstrækninger af rå kobber. Den årlige opdatering af LRAIC-modellen for 2007 inkluderede derfor også en udbygning af modellen med tjenesterne BSA (bit stream access) og delstrækninger af rå kobber. Endelig blev det besluttet udelukkende at modellere med den nyeste anvendte Ethernet-teknologi i stedet for den hidtil anvendte ATM-teknologi. 18

IT- og Telestyrelsen påbegyndte herefter over sommeren 2006 en opdatering og udbygning af LRAIC-modellen, hvilket, som tilfældet var ved førstegangsudarbejdelsen af LRAIC-modellen i 2002 og ved den seneste revision af modellen i 2005, skete i tæt samarbejde med branchen, herunder særligt TDC og LRAIC-arbejdsgruppen. Der er i de seneste år sket et markant fald i trafikmængden i TDC's net. Faldet i trafik mængden er fortsat i 2006 og skal ses i lyset af, at der flyttes trafik fra TDC's telefoninet over til mobil- og datanet. Derfor er modellen tillige blevet opdateret med nye estimater for den forventede trafikmængde i TDC's net i 2006. Den 19. december 2006 blev der truffet endelig afgørelse om nye maksimalpriser for 2007 efter LRAIC-metoden. For år 2007 har TDC dog valgt at lade de faktiske priser på rå kobber og delt rå kobber svare til priserne i år 2006. I 2007 besluttede IT- og Telestyrelsen efter drøftelser med parterne at fremrykke fastsættelse af næste års LRAIC-priser senest med udgangen af oktober måned. Den 31. oktober 2007 blev der således truffet endelig afgørelse om nye priser for 2008 efter LRAIC-metoden, herunder at priserne for bit stream access fra 2008 alene er baseret på den nyeste anvendte Ethernet-teknologi. De fastsatte maksimalpriser for rå kobber er over tiden siden 1998 steget mindre end priserne generelt i samfundet, jf. figur 1. Figur 1: Udviklingen i rå kobber prisen og nettoprisindekset over årene 1998-2008. 125 100 75 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 955 905 855 805 755 705 655 605 555 Nettoindekseret Rå kobberpris Kilde: IT- og Telestyrelsen vedrørende rå kobber pris, Danmarks Statistik vedrørende nettoprisindekset suppleret med Finansministeriets prognose for 2008 vedrørende nettoprisudviklingen. Den faldende trafik i TDC's net har ført til stigende samtrafikpriser, idet der er færre trafikminutter til at bære de samlede omkostninger. Udbygningen af modellen med bit stream access har medført, at visse omkostningselementer nu kan deles mellem tale og data set i forhold til tidligere, hvilket har trukket i retning af lavere samtrafikpriser jf. figur 2. 19

Prisudviklingen for koblet samtrafik siden liberaliseringen af telemarkedet i 1996 frem til i dag fremgår af figur 2. Figur 2: Udviklingen i samtrafikpriserne i perioden 1. januar 1997-1. januar 2008 25 20 - øre pr. minut 15 10 5 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Lokal Indenfor område Mellem område Samlet Kilde: IT- og Telestyrelsen Figur 3: Månedlig pris for leje af rå kobber og delt rå kobber i EU. (oprettelsesafgift fordelt over 3 år) 18 Euro pr. måned 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Holland Italien Ungarn Letland DK 2006 Estland Portugal DK 2007 Grækenland Cypern Frankrig Spanien Malta Østrig Litauen EU25 Polen Tyskland Slovenien Belgien Luxenborg UK Tjekkiet Finland Slovakiet Sverige Irland 8,8 9,4 9,8 10,1 10,1 10,2 10,3 10,7 10,8 8,0 11,0 11,0 11,2 11,4 11,8 11,8 11,9 11,9 12,1 12,4 13,0 13,7 14,8 15,4 15,7 9,0 9,6 4,1 5,8 5,9 5,6 3,9 4,6 5,9 3,4 4,7 5,7 3,3 4,9 6,3 4,0 5,3 3,5 7,4 3,6 6,2 7,5 16,5 14,2 16,5 7,9 17,0 9,6 1,2 Kilde: EU-Kommissionens 12. implementeringsrapport Som det fremgår af figur 3 har Danmark for så vidt angår rå kobber internationalt set lave priser. I de senere år har pristrenden for rå kobber i de øvrige EU lande over en bred front været en bevægelse mod de laveste priser i EU. 20

I figur 4 nedenfor er illustreret prisændringerne på bit stream access produktet. Som følge af beslutningen om at modellere den nyligt indførte Ethernet-teknologi, blev det besluttet at indføre LRAIC-beregnede priser gradvist over en periode, således at det endelige prisniveau baseret på LRAIC-modellen først indføres fuldt ud i 2008. Som det fremgår af figuren, sker der over perioden generelt reduktioner af priserne, omend der for 2 Mbit/s produktet i byområder ( kerne ) er sket en svag prisstigning i 2007. Denne pris er dog reduceret i 2008, hvilket blandt andet er et resultat af, at der ikke længere skelnes mellem kerne og periferi i prisfastsættelsen. Figur 4: Den årlige udgift til bit stream access i årene 2006 til 2008 opdelt geografisk på områderne kerne og periferi og på hastighed af forbindelsen. 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Kerne Periferi Kerne Periferi Kerne Periferi Kerne Periferi 512 kbit/s 2.048 kbit/s 8.064 kbit/s 20.480 kbit/s 2006 2007 2008 Kilde: IT- og Telestyrelsen Den årlige udgift er beregnet som den årlige lejepris tillagt en tredjedel af oprettelsesprisen. Priserne i 2006 er baseret på standardtilbud fra TDC, hvor priserne er reguleret efter historiske omkostningers metode. Priserne i 2007 er fra LRAIC-afgørelse af 19. december 2006, og priserne i 2008 er fra LRAIC-afgørelse af 31. oktober 2007. LRAIC mobil På teleforligskredsen den 20. september 2005 blev det aftalt, at der skulle være mulighed for, at LRAIC metoden kan anvendes til at fastsætte engrosprisen for opkald i mobilnet. Ministeren har som følge af denne aftale den 31. oktober 2006 udstedt en bekendtgørelse om LRAIC prisfastsættelsesmetoden. Metoden sikrer, at prisen dækker selskabernes effektivt afholdte omkostninger. IT- og Telestyrelsen indledte i februar 2007 et samarbejde med konsulentfirmaet Analysys, som bistår styrelsen i udviklingen af en LRAIC prisfastsættelsesmodel for terminering af trafik i individuelle mobilnet. Projektet vil forløbe frem til maj 2008, hvor 21

styrelsen forventer at kunne udmelde LRAIC baserede mobiltermineringspriser gældende fra 1. januar 2009. Projektet er opdelt i fire faser. I første fase blev principperne for LRAIC modellen fastlagt. Anden fase vedrørte modelkonstruktionen med særlig fokus på selve netdelen. Tredje fase omhandler omkostningsdelen i modellen. Denne fase forventes afsluttet i februar 2008. I projektets fjerde fase fastsættes priserne og forventes som nævnt afsluttet i maj 2008. Faserne er til dels overlappende. I forhold til første fase har IT- og Telestyrelsen den 3. maj 2007 afholdt et fælles branchemøde, hvor branchen havde mulighed for at høre styrelsens holdning til de principper, der skulle gælde for udviklingen af LRAIC modellen. Et principnotat blev sendt i høring umiddelbart efter branchemødet. Med hensyn til anden fase har IT- og Telestyrelsen den 26. maj 2007 udsendt en anmodning om data til alle mobiludbyderne. Selskaberne havde frem til 18. juni 2007 til at indsende data vedrørende selskabernes netopbygning. Konsulentfirmaet Analysys kunne i løbet af sommeren færdiggøre et udkast til LRAIC model med fokus på netdelen. Denne model blev den 3. september 2007 sendt i høring i branchen med høringsfrist i udgangen af oktober 2007. I relation til fase tre modtog IT- og Telestyrelsen i begyndelsen af september 2007 oplysninger om selskabernes omkostningsforhold. Selskaberne havde desuden mulighed for at levere en egentlig selvstændig top-down LRAIC model. Formålet hermed var, at LRAIC beregningerne skulle foretages på grundlag af selskabernes eksisterende net- og omkostningsstruktur, og at der derigennem kunne opnås viden om særlige omkostningsforhold, som ikke umiddelbart ville blive fanget i LRAIC bottom-up modellen. Det var dog frivilligt for selskaberne at indberette en top-down model, hvilket kun Telia benyttede sig af. Telia havde tid frem til oktober 2007 til at fremsende oplysninger om deres omkostningsforhold. På baggrund af de indkomne høringssvar fra fase 2 og de indkomne oplysninger om selskabernes omkostningsforhold gik konsulentfirmaet Analysys i gang med en tilpasning af LRAIC mobil modellen, og medio december 2007 kunne IT- og Telestyrelsen sende et samlet udkast til LRAIC model i høring i branchen. Høringsfristen herfor var den 4. februar 2008. IT- og Telestyrelsen vil i løbet af foråret 2008 færdiggøre LRAIC mobil modellen. Et udkast til endelig model samt prisafgørelse forventes at blive sendt i høring den 28. marts 2008. Læs mere om processen for LRAIC mobil på IT- og Telestyrelsens hjemmeside, www.itst.dk. Revision af LRAIC modellen for 2008 og 2009 IT- og Telestyrelsen afholdt i efteråret 2007 en høring over den eksisterende LRAICfastnetmodel. Baggrunden for høringen var, at IT- og Telestyrelsen hvert tredje år og derfor aktuelt senest i 2008 skal vurdere, hvorvidt der er behov for at foretage ændringer i de foreliggende LRAIC-prisfastsættelsesmetoder, jf. 5 i LRAIC-bekendtgørelsen. 22

Høringssvarene fra branchen viste, at der, set i lyset af den betydelige teknologiske og markedsmæssige udvikling, er en række forhold, der taler for, at der gennemføres en mere omfattende ændring i den foreliggende LRAIC-fastnetmodel, således at den blandt andet opdateres til Next Generation Network (NGN). På denne baggrund har IT- og Telestyrelsen i december 2007 iværksat en udbudsforretning med henblik på i løbet af foråret 2008 at have udpeget de(t) konsulentfirma(er), som skal bistå styrelsen i revisionen af LRAIC-modellen. Efter planen skal LRAICpriser for 2010 fastsættes på baggrund af den reviderede model. Læs mere om processen på IT- og Telestyrelsens hjemmeside, www.itst.dk. Anke over LRAIC-afgørelse for 2007 TDC og LRAIC-arbejdsgruppen har d. 16. januar 2007 til Teleklagenævnet anket ITog Telestyrelsens afgørelse af 19. december 2006 om ændringer i LRAIC-prisfastsættelsesmetoden og fastsættelse af maksimale samtrafikpriser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for 2007. TDC s klagepunkter vedrørte: 1) manglende geografisk differentiering af bit stream access-priser, 2) den tre procents produktivitetsstigning skal udgå af LRAIC-beregningen, 3) for højt trafikestimat for lokal samtrafik og 4) ukorrekte strøm- og køleomkostninger. LRAIC-arbejdsgruppens klagepunkter vedrørte: 1) manglende overgangsordning for prissætningen af rå kobber og delt rå kobber, 2) landsdækkende priser for bit stream access-produkter, 3) ingen kompensation for omkostninger begrundet i ineffektivitet dvs. ingen overgangsordning for bit stream access-priser og 4) overgangsordning for eksisterende bit stream access-kundeforhold. Teleklagenævnet har i sin afgørelse af 5. december 2007 ved en samlet vurderet af alle ovennævnte klagepunkter fundet, at der ikke er grundlag for at give klagerne medhold og heraf besluttet at stadfæste LRAIC-afgørelsen for 2007. Teleklagenævnets afgørelse kan læses på IT- og Telestyrelsens hjemmeside, www.itst.dk. 2.1.3. Økonomisk tilsyn Dobbeltdækning Hvad er dobbeltdækning? Dobbeltdækningsproblematikken handler om, hvor stor indtægt TDC kan få, når en kobberlinie anvendes til både almindelig telefoni (PSTN) og bredbånd (DSL). Udgangspunktet er, at en kunde kan have både en almindelig telefonforbindelse og en bredbåndsforbindelse på samme kobberlinie. Når kunden betaler sit telefonabonnement til TDC, og TDC samtidig får betaling på engrosniveau for den delte anvendelse 23

af kobberlinien til bredbånd, får TDC både en dækning af omkostningerne til den samme kobberlinie og en ekstra indtægt. Deraf navnet dobbeltdækning. Det centrale spørgsmål i dobbeltdækningssagen er: Hvem skal have rabat som følge af, at der nu er to tjenester på samme linie? Konkret løsningsforslag i 2005 Problemstillingen blev adresseret som en del af et udkast til et lovforslag, der blev sendt i høring i efteråret 2005. Det blev her foreslået, at dobbeltdækningsproblematikken skulle løses ved, at der blev givet en rabat på engrosniveau til telefonabonnementet, når der var en delt anvendelse af kobberet. Med dette forslag ville det sikres, at de forskellige tjenester, der delte anvendelsen af kobbernettet, delte omkostningerne ligeligt. Høringen over udkastet til lovforslaget viste imidlertid, at der ikke kunne samles bred støtte i branchen til den foreslåede løsning. På mødet i teleforligskredsen den 9. november 2005 blev det derfor aftalt at lade løsningsmodellen udgå af lovforslaget. Dobbeltdækningsanalyse 2006 På baggrund heraf bad Videnskabsministeren IT- og Telestyrelsen om på ny at afsøge mulighederne for at løse problematikken med inddragelse af branchen. Der blev derfor i februar 2006 arrangeret et større møde, hvor branchen fik lejlighed til at give deres bemærkninger og forslag til løsning af dobbeltdækningsproblemet. Dette møde blev fulgt op med en skriftlig høring. Der blev i processen og i høringen fremført mange forskellige holdninger til, hvordan dobbeltdækningsproblemet skulle løses. Der var ikke i branchen enighed om hvilken løsning, der burde anvendes til at løse dobbeltdækningsproblematikken. Som opfølgning på denne proces fremkom TDC i maj 2006 med en frivillig løsning. Denne løsning indebar, at der skulle gives en rabat på 40 kr. til slutbrugeren på fastnetabonnementet, hvis slutbrugeren havde en samtidig bredbåndsanvendelse på kobberforbindelsen. Denne rabat ville også blive givet på engrosniveau. Den 20. juni 2006 leverede IT- og Telestyrelsen sin analyse af dobbeltdækningsproblematikken til videnskabsministeren. Analysen blev forelagt Teleforligskredsen den 23. juni 2006. I analysen vurderede IT- og Telestyrelsen, at dobbeltdækningsproblematikken med TDC s initiativ ville være løst. Der var således ikke tale om, at IT- og Telestyrelsen valgte en løsning eller anbefalede valget af denne ene løsning over for politikerne. Der var i dobbeltdækningsanalysen alene tale om en vurdering af en frivillig løsning, som den var udformet af TDC. Lovligheden af TDC s frivillige løsning Cybercity indbragte den 16. juni 2006 en sag til IT- og Telestyrelsen vedrørende lovligheden af den påtænkte løsning, idet den efter Cybercitys opfattelse indebar en ulovlig videregivelse af oplysninger. 24

Efter en proces med høring af både TDC og Cybercity, afgav IT- og Telestyrelsen den 7. september 2006 en udtalelse, hvor styrelsen vurderede, at den af TDC påtænkte løsning kunne gennemføres lovligt. Vurderingen skete på baggrund af telelovens 64, der har følgende ordlyd: Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får oplysninger fra en anden udbyder før, under eller efter forhandlinger om aftaler om samtrafik, må udelukkende anvende disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid respektere, at de oplysninger, der fremsendes eller opbevares, behandles fortroligt. De oplysninger, der modtages, må ikke videregives til anden side, herunder til andre afdelinger, datterselskaber eller partnere, som herved kunne opnå en konkurrencemæssig fordel. IT- og Telestyrelsen lagde blandt andet til grund, at der var tale om videregivelse af en faktureringsoplysning, og at anvendelsen af de aktuelle oplysninger (delt anvendelse af abonnentlinien) i TDC Branchesalg til faktureringsformål måtte anses for at falde inden for det formål hvortil de er givet altså et lovligt formål ifølge telelovens 64, 1. punktum. IT- og Telestyrelsen understregede i udtalelsen, at de videregivne oplysninger fra TDC Branchesalg til afdelingens engroskunder (herunder TDC Detail) udelukkende måtte anvendes af PSTN-engroskunderne til det faktureringsformål, som oplysningerne var modtaget på baggrund af. IT- og Telestyrelsen lagde endvidere også vægt på, at videregivelsen af de pågældende oplysninger ikke adskiller sig fra de oplysninger, der i sagens natur er nødvendig og sker ved bestilling af adgang til TDC s abonnentlinier. Der var således allerede på tidspunktet for udtalelsen i forvejen adgang for alle bredbåndsudbydere til at opnå kendskab til, at der var etableret henholdsvis ikke etableret bredbånd på en given linie. Teleklagenævnet har imidlertid i afgørelse af 9. oktober 2007 givet Cybercity medhold i, at videregivelse af disse informationer er i strid med forbuddet i telelovens 64 om videregivelse af samtrafikoplysninger. Teleklagenævnet har på baggrund af sagen udstedt et påbud til TDC om, at selskabet skal ophøre med at videregive oplysninger om indgåelse af xdsl-aftaler mellem tredjemandsoperatører og slutbrugere til andre afdelinger, søster- eller datterselskaber i TDC. TDC har indbragt Teleklagenævnets afgørelse for domstolene TDC s nye model til opfølgning på Teleklagenævnets afgørelse IT- og Telestyrelsen har som opfølgning på Teleklagenævnets afgørelse og påbud den 9. oktober 2007 bedt TDC om at redegøre for, hvorledes selskabet agter at efterleve Teleklagenævnets påbud. TDC fremkom i oktober 2007 med en revideret model til udbetaling af samlerabat, der ikke ifølge TDC s beskrivelse ville kræve en videregivelse af oplysninger i strid med telelovens 64. Modellen baseredes på engrosniveau på, at TDC Branchesalg på baggrund af indkomne ordrer udbetaler samlerabat til selskabets engroskunder, herunder TDC Retail 25

uden angivelse af hvilke linier, rabatten udbetales for. På detailniveau baserer TDC sin udbetaling af samlerabat på oplysninger om samtidig anvendelse af linien til både telefoni og bredbånd direkte fra slutbrugeren. TDC anmodede IT- og Telestyrelsen om at afgive en vurdering af modellen. IT- og Telestyrelsen vurderede således modellen i forhold til telelovens 64 og konkluderede, at der med den nye model ikke skete en videregivelse af oplysninger i strid med telelovens 64. IT- og Telestyrelsen påpegede dog i vurderingen, at der fandtes at være problemer med modellen i relation til den kontrolmekanisme TDC havde beskrevet. TDC implementerede herefter i november og december 2007 modellen i forhold til nye kunder og ophørte med at videregive oplysninger fra TDC Branchesalg til TDC Retail. De opfyldte hermed umiddelbart Teleklagenævnets påbud om at ophøre med at videregive oplysninger. I relation til TDC s kunder, der forud for afgørelsen fra Teleklagenævnet af 9. oktober 2007 etablerede bredbånd hos en anden udbyder end TDC, har TDC fastholdt at være berettiget til fortsat at anvende de oplysninger, der allerede er videregivet til TDC Retail. TDC valgte dog at gennemføre en opsigelse af samlerabatten for så vidt angår de af selskabets kunder der modtog samlerabatten på baggrund af oplysninger videregivet i strid med telelovens 64. I forbindelse hermed anmodede TDC den 4. december 2007 IT- og Telestyrelsen om i henhold til telelovens 77 at foretage en vurdering af et udkast til opsigelsesbrev i forhold til telelovens 64. IT- og Telestyrelsen vurderede, at opsigelsen af de af TDC s kunder, der modtog samlerabat på grundlag af oplysninger videregivet i strid med telelovens 64, var en nødvendig følge af Teleklagenævnets afgørelse, idet det dog ved identifikation af de relevante kunder ville være nødvendigt at anvende oplysninger videregivet i strid med telelovens 64. Spørgsmålet om TDC s udkast til opsigelsesbrevs forenelighed med Teleklagenævnets afgørelse blev af Cybercity indbragt for domstolene i form af en begæring om nedlæggelse af fogedforbud mod udsendelse af brevet. Fogedretten fandt det sandsynliggjort, at Teleklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2007 indeholdt et totalforbud mod at anvende oplysninger videregivet i strid med telelovens 64, og nedlagde på denne baggrund fogedforbud. Der udestår fortsat endelig afgørelse af spørgsmålet i form af kærebehandling af kendelsen i landsretten, samt justifikationssag ved byretten. IT- og Telestyrelsens opfølgning på Teleklagenævnets afgørelse og påbud TDC opfyldte i december 2007 formelt Teleklagenævnets påbud om at ophøre med at videregive oplysninger. Som en konsekvens af Teleklagenævnets afgørelse har IT- og Telestyrelsen anmodet TDC om at ophøre med at udbetale rabat på baggrund af de tidligere ulovligt udvekslede oplysninger. 26

TDC har spurgt IT- og Telestyrelsen, om det ville være i strid med telelovgivningen, at selskabet således skriver til de af selskabets telefonikunder, som modtager en rabat på baggrund af de ulovligt udvekslede oplysninger, og opsiger denne rabat. IT- og Telestyrelsen vurderede, at det af TDC forelagte brev levede op til telelovgivningens regler, idet brevet blev fundet at være en nødvendig følge af Teleklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2007. Den 11. januar 2008 har fogedretten - efter anmodning fra Cybercity - nedlagt forbud mod, at TDC skriver til selskabets telefonikunder, som også beskrevet ovenfor. TDC har kæret fogedrettens kendelse til Landsretten. TDC har endvidere oplyst, at selskabet på baggrund af fogedrettens afgørelse har sat afviklingen af den gamle rabatmodel i bero. Selskabet udbetaler således fortsat rabat på baggrund af de oplysninger, som er blevet udvekslet i strid med teleloven. IT- og Telestyrelsen behandler derfor fortsat sagen vedrørende TDC s fortsatte anvendelse af oplysninger i IT- og Telestyrelsen tilsynssag med TDC s efterlevelse af Teleklagenævnets afgørelse. Udover de af IT- og Telestyrelsen rejste tilsynssager er der fra flere af TDC s konkurrenter indbragt klagesager for IT- og Telestyrelsen, herunder om TDC s fortsatte anvendelse af oplysninger videregivet i strid med telelovens 64 og om at TDC s nye model for udbetaling af samlerabat udgør diskrimination i strid med den ikke-diskriminationsforpligtelse TDC er pålagt. IT- og Telestyrelsen forventer at træffe afgørelse i sagerne i løbet af 2008. Regulatoriske regnskaber Som følge af IT- og Telestyrelsens markedsafgørelser, hvor TDC på en lang række engrosmarkeder er blevet pålagt forpligtelser om regnskabsmæssig opsplitning og omkostningsregnskabssystemer, udsendte IT- og Telestyrelsen i november 2005 en rapport om regulatoriske regnskaber samt et udkast til bekendtgørelsen om de nye regnskabsregler. De regulatoriske regnskaber skal fra regnskabsåret 2007 erstatte de nuværende forretningsområderegnskaber og forbedre styrelsens muligheder for at udøve sit regnskabsmæssige tilsyn. Efter endt høring over rapporten og udkastet til bekendtgørelse samt en række møder mellem TDC og IT- og Telestyrelsen udsendte styrelsen i april 2006 den endelige bekendtgørelse om fastsættelse af reglerne for regnskabsmæssig opsplitning. Den praktiske implementering af de regulatoriske regnskaber har efterfølgende været genstand for en række møder mellem styrelsen og TDC. IT- og Telestyrelsen modtager de første regnskaber udarbejdet efter de nye regnskabsregler ultimo juni 2008. TDC s omkostningsdokumentation 2004 Omkostningsdokumentationen for BSA (bit stream access) har været genstand for en længerevarende sagsbehandling. Hovedproblemet var, at TDC mente, at der ikke kunne fastlægges klare principper for, hvilke omkostninger der blev henført til henholdsvis oprettelse og abonnement. Afslutningsvis fremsendte IT- og Telestyrelsen den 27