Analyse af mulige løsninger af dobbeltdækningsproblematikken 2006

Transkript

1 Notat Analyse af mulige løsninger af dobbeltdækningsproblematikken 2006 Ved brev af 30. november 2005 har Videnskabsministeriet anmodet om at foretage en analyse af mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken. Analysen og forslag til løsning skal om muligt være gennemført inden udgangen af 1. halvår juni 2006 Markedskontoret Analysen skal fokusere på mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken og skal ske i tæt samarbejde med branchen. Rammen for analysen er de politiske målsætninger, der er givet i teleforliget og i bredbåndsstrategien. Det betyder bl.a., at løsningen skal sikre balance mellem den såkaldte tjenestebaserede konkurrence og infrastrukturkonkurrencen. I dette analysenotat behandles de løsningsmodeller, som blev drøftet på branchemødet d. 6. februar 2006, og som er uddybet i forbindelse med høringen over mulige løsninger af dobbeltdækningsproblematikken i februar/marts 2006, jf. nedenfor. Sagsbehandler Jesper Fejerskov Telefon E-post mjf@itst.dk Sagsnr De foreslåede løsningsmodeller er i analysen vurderet i forhold til: om de er egnede til at løse dobbeltdækningsproblematikken, om de sikrer den rette balance mellem tjenestebaseret konkurrence og infrastrukturbaseret konkurrence, som følger af de politiske målsætninger, der er givet i teleforliget 1 og i bredbåndsstrategien 2, om de kommer kunderne direkte til gode, tidsperspektiverne for indførelse af løsningen, og hvorvidt de kræver ny regulering. I forbindelse med udarbejdelsen af denne analyse har indhentet oplysninger fra andre europæiske telemyndigheder vedr. dobbeltdækningsproblematikken. Resultatet heraf fremgår af bilag 1. Dette analysenotat har til formål at tilvejebringe et tilstrækkeligt kvalificeret beslutningsgrundlag for en eventuel politisk stillingtagen til en løsning af problemstillingen, idet det dog bemærkes, at TDC d. 30. maj 2006 har meldt offentligt ud, 1 Principaftale for sigtelinjer for telepolitikken danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet (8. september 1999). 2 Fra isenkram til indhold strategi for hurtigt, billigt, og sikkert internet til hele Danmark (2001).

2 at selskabet af egen drift vil implementere en løsning på problemstillingen pr. 1. oktober Ændringerne er annonceret overfor såvel detail- som engroskunder. Den løsning, som TDC har varslet at ville indføre, er identisk med den i nærværende analyse beskrevne løsning om individuel kompensation af fastnetabonnenter. 1 Hvad er dobbeltdækning? Begrebet dobbeltdækning bruges til at udtrykke den situation, at slutbrugere, der både har et fastnetabonnement og et ADSL-abonnement på samme abonnentlinje, betaler mere til finansieringen af forbindelsen (kobberet) end slutbrugere, der kun har et fastnetabonnement. Det sker fordi de kunder, der både har fastnetabonnement og ADSL-abonnement, udover at betale den samme pris for fastnetabonnementet som rene fastnetabonnenter, også via deres ADSL-abonnement er delvis med til at betale for kobberforbindelsen. Således er kunder, der har to tjenester på samme kobberforbindelse, via deres ADSL-abonnement med til at skabe en ekstraindtægt til TDC i forhold til de kunder, der kun aftager et fastnetabonnement. Side 2 Derved opstår der en skævhed i finansieringen af de enkelte slutbrugeres kobberforbindelser, som er afhængig af, hvorvidt slutbrugeren har en eller to tjenester på samme kobberforbindelse. 2 Processen hidtil I bl.a. s Analyse af barrierer for udbredelsen af IP-telefoni i Danmark, som blev offentliggjort i marts 2005, blev problemstillingen om dobbeltdækning identificeret som én af fire problemstillinger af økonomisk art, som har betydning for IP-telefoni- og bredbåndsudbredelsen, og som ville analysere og adressere yderligere. På den baggrund udarbejdede i sommeren 2005 en analyse (Dobbeltdækningsanalysen 2005), der viste,: at TDC fra 2000 til 2004 har oplevet en markant fremgang i afkastet på abonnementsområdet, og at dette bl.a. skyldes nye tekniske muligheder for at bruge det kobberbaserede accessnet til flere tjenester samtidigt (både telefoni og ADSL). Parallelt med udarbejdelsen af Dobbeltdækningsanalysen 2005 sendte IT- og Telestyrelsen et notat i høring, hvor fire mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken blev skitseret. På baggrund af analysen og høringen valgte Videnskabsministeriet efter indstilling fra at indarbejde en af de mulige engrosløsninger i det udkast til lovforslag til ændring af teleloven, som blev sendt i høring 7. oktober Den pågældende løsning blev foreslået, idet den ville ske på engrosniveau og ikke ville være konkurrenceforvridende. I øvrigt ville den respektere den poli-

3 tiske målsætning om bl.a. at sikre balance mellem den såkaldte tjenestebaserede konkurrence og infrastrukturkonkurrencen. Imidlertid viste høringen over udkastet til lovforslaget, at der alligevel ikke kunne samles bred støtte i branchen til den foreslåede løsning. På mødet i teleforligskredsen den 9. november 2005 blev det derfor aftalt at lade løsingsmodellen udgå af lovforslaget. 3 De politiske rammer I henhold til Videnskabsministeriets brev af 30. november 2005 skal s analyse af mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken ske med et særligt fokus på de politiske målsætninger, der er givet i teleforliget 3 og i bredbåndsstrategien 4. Det betyder bl.a., at løsningen skal sikre balance mellem den såkaldte tjenestebaserede konkurrence og infrastrukturkonkurrencen. Når konkurrencen er baseret på adgang til at leje infrastruktur hos eller gensalg af produkter fra en udbyder med en stærk markedsposition (en SMP-udbyder), kaldes konkurrencen tjenestebaseret. Side 3 På et tidspunkt hvor infrastrukturkonkurrencen ikke er slået igennem, kan tjenestebaseret konkurrence fremmes ved på forskellig vis at sikre adgang for andre udbydere til på rimelige vilkår og til rimelige priser at udbyde tjenester baseret på en SMP-udbyders net eller tjenester. Teleudbyderne kan i dag på baggrund af telelovgivningen opnå adgang til TDC s abonnentlinier på forskellige måder: ved at leje rå kobber, ved delt anvendelse, ved bit stream access eller ved gensalg af fastnetabonnementer. Sættes prisen for adgang til en SMP-udbyders net eller tjenester for højt, risikerer man at underminere incitamentet til at etablere sig på tjenestemarkedet i konkurrence med SMP-udbyderen. En konkurrencesituation, der er baseret på, at flere udbydere råder over egen access-infrastruktur, kaldes infrastrukturbaseret konkurrence. Etablering af egen infrastruktur kan f.eks. ske i form af kabel-tv-net, optiske fibre eller gennem udnyttelse af frekvensressourcerne, der muliggør etablering af trådløs infrastruktur, f.eks. i form af FWA (Fixed Wireless Access) og WiMAX. Den alternative infrastruktur kan desuden udbydes af lokale eller landsdækkende udbydere, ligesom man kan forestille sig, at ejerne af de alternative infrastrukturer ikke selv udbyder tjenester på forbindelserne, men kun udlejer disse til tjenesteudbyderne. Infrastrukturbaseret konkurrence kan fremmes ved, at der opretholdes og evt. løbende udbygges incitamenter til at opbygge konkurrerende infrastruktur, herunder via prissætning af adgang til en SMP-udbyders net og tjenester. Sættes prisen 3 Principaftale for sigtelinjer for telepolitikken danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet (8. september 1999). 4 Fra isenkram til indhold strategi for hurtigt, billigt, og sikkert internet til hele Danmark (2001).

4 for adgang til en SMP-udbyders net eller tjenester for lavt, risikerer man at underminere incitamentet til at opbygge konkurrerende infrastruktur. Det har eksempelvis med LRAIC-modellen været hensigten at sikre en prissætning, der balancerer mellem på den ene side at muliggøre konkurrence og sikre adgang til den regulerede udbyders netfaciliteter til attraktive priser og på den anden side at give incitamenter til at foretage egne infrastrukturinvesteringer og kravle op ad investeringsstigen 5. Telelovgivningen forudsætter, at konkurrencen gradvist skal overgå fra at være tjenestebaseret til at være infrastrukturbaseret og dermed selvbærende. Den infrastrukturbaserede konkurrence vil oftest være længere tid om at opstå pga. de tidsmæssige og investeringsmæssige udfordringer ved at opbygge accessinfrastruktur. En løsning på dobbeltdækningsproblematikken skal således ideelt set fremme en tjenestebaseret konkurrence, samtidig med at der på lidt længere sigt opretholdes og evt. løbende udbygges incitamenter til at opbygge konkurrerende infrastruktur. Side 4 Tidsperspektivet er relevant i forbindelse med valg af løsning på dobbeltdækningsproblematikken. Det skyldes, at problemstillingen forventeligt vil aftage i takt med, at IP-telefoni får større udbredelse i de kommende år. Således vil flere og flere af de kombinerede fastnet + ADSL -kunder sandsynligvis opsige deres fastnetabonnement og vælge at få leveret IP-telefoni vha. deres bredbåndsforbindelse. Dermed vil der kun være én tjeneste til at finansiere kobberforbindelsen (ADSL) 6, og dobbeltdækningsproblematikken vil således ikke længere være aktuel. s analyse i det følgende vil indeholde en afvejning af konsekvenserne af de forskellige modeller for konkurrencen på markedet, herunder tidsperspektiverne for de forskellige løsningsmodellers indførelse. 4 Branchemøde og høring om mulige løsninger 2006 På baggrund af Videnskabsministeriets bestilling af en fornyet analyse af mulige løsningsmodeller holdt den 6. februar 2006 et branchemøde, hvor forskellige teleselskaber præsenterede forslag til mulige løsninger af dobbeltdækningsproblematikken. På branchemødet præsenterede en række brancheaktører deres forskellige bud på mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken. Referatet af branchemødet d. 6. februar er vedlagt som bilag 2. 5 Den 12. januar 2006 afholdt og Konkurrencestyrelsen en minikonference vedrørende tjenestebaseret vs. infrastrukturbaseret konkurrence indenfor telesektoren, og i den forbindelse særligt Ladder of Investment-teorien. Se mere om denne konference på: 6 IP-telefoni leveres over bredbåndstjenesten og kan betragtes som en del af denne (modsat fastnettelefoni, der er uafhængig af bredbåndstjenesten).

5 Det fremgik af præsentationerne og diskussionen på branchemødet, at branchen ikke er enige om hvilken løsning, der bedst adresserer eller bør anvendes til at afhjælpe dobbeltdækningsproblematikken. Ved brev af 17. februar 2006 fremsendte et referat af branchemødet til orientering til en bred kreds af interessenter. I den forbindelse anmodede om en uddybning af eller bemærkninger til de løsningsmodeller m.m., der blev drøftet på mødet, alternativt fremsendelse af eventuelle andre forslag til løsningsmodeller. På baggrund af høringen modtog høringssvar fra Cybercity, TDC, butlernetworks og Telia Danmark. Cybercity har i tillæg til sit høringssvar fremsendt en rapport udarbejdet for Cybercity af Copenhagen Economics. I de fire høringssvar bliver i alt fem løsningsmodeller diskuteret. Der er dels tale om de fire modeller fra s høring over løsningsmodeller fra sommeren 2005, dels en løsning, som Telia senest har skitseret på branchemødet den 6. februar 2006 og i selskabets bemærkninger til denne analyse. Disse fem modeller er 7 : Side 5 kollektiv kompensation af fastnetabonnenter individuel kompensation af fastnetabonnenter differentierede priser for TDC s gensalg af fastnetabonnementer 100/0 - ændring af 50/50-omkostningsfordelingsprincippet i LRAICmodellen udbud af accesslinjen (kobberforbindelsen) som et selvstændigt produkt til slutbrugeren (den såkaldte Telia-løsning) TDC beskæftiger sig i selskabets høringsnotat primært med en løsningsmodel, der svarer til den såkaldte individuelle kompensation nævnt ovenfor. Cybercity nævner alle fem modeller i selskabets høringsnotat men fremhæver en ændring af 50/50-princippet som den bedst mulige løsning og finder de fire andre løsningsmodeller uhensigtsmæssige. I relation til den af TDC foreslåede individuelle kompensationsmodel, fremhæver Cybercity, at en dobbeltdækningsløsning bør ske på engrosmarkedet, fordi en regulering af detailmarkedet kan skade konkurrencen, og fordi en sådan regulering kan medføre store komplikationer i forhold til prissætning af specifikke produkter, herunder produkter der er sammenstykket af flere tjenestetyper på tværs af teknologiske platforme. Modellen med individuel kompensation (som indebærer regulering i detailledet) støttes således ikke i Cybercitys høringssvar. ButlerNetworks udtaler sig i selskabets høringssvar imod, at 50/50-princippet i LRAIC-modellen ændres til en 100/0-løsning. ButlerNetworks bemærker, at sel- 7 For en mere udførlig gennemgang af løsningsmodellerne henvises til s notat om dobbeltdækningsproblematikken af 18. juli 2005 og det tilhørende høringsnotat af 2. september 2005.

6 skabet grundlæggende finder, at prissætning efter marginal omkostning er en uhensigtsmæssig løsning, da det vil medvirke til at reducere omkostningen for at etablere bredbåndsaccess ved hjælp af delt rå kobber, til ugunst for konkurrerende infrastrukturer, fx trådløs infrastruktur og fiberbaseret infrastruktur. Butler- Networks bemærker, at dette modvirker udviklingen af en sund infrastrukturbaseret konkurrence, idet springet fra løsninger baseret på delt rå kobber til løsninger baseret på nye infrastrukturer økonomisk set bliver for stort. ButlerNetworks bemærker afslutningsvis, at det er selskabets synspunkt, at hvis det ønskes at fremme en infrastrukturbaseret konkurrence, er det vigtigt at reguleringen ikke presser priserne ned under den langsigtede gennemsnitsomkostning. Sker dette sættes alternative investeringer i stå. Telia Danmark har givet udtryk for, at det er selskabets holdning, at et princip, hvorefter PSTN-forbindelsen skal bære 100% af omkostningerne til bærerliniens etablering og vedligeholdelse og ADSL tjenesten alene skal belastes af de omkostninger, der kan henføres til denne service uden bærerlinie, vil medføre en billiggørelse af bredbånd - i første omgang i engros-leddet til gavn for alternative udbydere men hurtigt om ikke umiddelbart også med gennemslag i detailpriserne. Side 6 Forslaget vil således kunne billiggøre bredbånd og vil skærpe konkurrencen på denne service - leveret på TDC s net. Telia Danmark bemærker videre, at det derimod ikke vil gøre det mere attraktivt at etablere accessnet - fordi de nye net ikke umiddelbart vil kunne finde finansiering af accessen uden at også bredbånd bidrager. Det vil betyde, at bredbånd på nye net risikerer at blive belastet af omkostninger til bærerlinien, og derfor i princippet vil blive svækket i konkurrencen med TDC. Så hvor en 100/0-fordeling ag omkostninger i hvert fald i en kortere periode vil kunne fremme konkurrencen og udbuddet af bredbånd, så vil det på længere sigt ikke give en mere konkurrencepræget og sund telekommunikationssektor. Telia Danmark finder derfor fortsat, at det langsigtede mål må være at udsondre abonnentlinjen i et selvstændigt produkt, som kan udbydes i engros eller detail, og hvor ejeren af fastnettet er pålagt den begrænsning, at den ikke må bundles med andre tjenester såsom PSTN, bredbånd, radio/tv. Denne model vil også matche den virkelighed, som nye netejere (f.eks. elselskaber) vil møde, hvor de netop har en bærerlinie (fiberforbindelse), og hvor det så er op til dem eller andre at fylde tjenester på - og her vil der nok ikke blive tale om, at der kun er PSTN eller bredbånd, sådan som den foreslåede 100 % - 0% løsning forudsætter. I det følgende vil de fremførte løsningsforslag blive beskrevet og vurderet. 5 Løsningsmodel: Individuel kompensation TDC bemærker indledningsvis, at TDC ikke opnår nogen dobbeltdækning i forbindelse med udbud af tjenester på det kobberbaserede accessnet, ved at omkostninger til kobbernettet medregnes og dækkes flere gange.

7 TDC anfører, at når der overhovedet kan tales om et dobbeltdækningsproblem i forbindelse med samproduktion af fastnettelefoni og ADSL, er det, fordi man vælger at fokusere på en individuel kunde, der både har fastnettelefoni og bredbånd. TDC får betaling for ½ rå kobber fra bredbåndskunder, der i forvejen også betaler for telefoni, når linjen fællesudnyttes. Derved bidrager denne kunde til dækning af mere end omkostningerne til én accesslinje. TDC bemærker videre, at TDC med den nuværende omkostningsfordeling i dag gennemfører en kollektiv kompensation til alle fastnet-abonnenter frem for en individuel kompensation til den enkelte kunde, der har dobbeltanvendelse af linjen. Det har i praksis vist sig at være en problematisk løsning, idet kompensationen er usynlig for den enkelte kunde. Ligeledes er den vanskelig at kommunikere til offentlighed og presse. TDC fastholder, at der ikke samlet set sker en overdækning, idet der via den tidligere beskrevne omkostningsfordeling sker en kollektiv kompensation til samtlige fastnetabonnenter. Fastnetabonnementerne er derved blevet holdt på et lavere niveau for samtlige fastnetabonnenter, så en kunde, der kun har fastnettelefoni, betaler for mindre end én accesslinje. Side 7 TDC foreslår konkret, at det vil være hensigtsmæssigt at gå fra den kollektive kompensation til alle fastnetabonnenter til i stedet at give en individuel kompensation til de kunder, som rent faktisk har en dobbeltanvendelse af linjen til fastnettelefoni og bredbånd baseret på delt anvendelse eller BSA. TDC foreslår, at dette kan ske ved at gennemføre en provenuneutral omlægning af fastnetabonnementspriserne, så der sker en generel forhøjelse af abonnementsprisen på fastnettelefoni. Til gengæld ydes der så et nedslag i prisen til de kunder, som har en dobbeltanvendelse af linjen. Prisforskellen mellem fastnetabonnement med bredbånd og fastnetabonnement uden bredbånd vil svare til ½ rå kobber. Alternativt kan man sige, at der er to forskellige priser for et fastnetabonnement, afhængigt af om kunden kun har fastnetabonnement eller samtidigt har bredbånd baseret på BSA eller delt anvendelse. TDC vurderer, at løsningen ikke vil favorisere TDC s eget udbud af fastnetabonnementer, da der samtidig med denne ændring af priserne til TDC s detailkunder gennemføres en tilsvarende differentiering af prisen på engrossalg af fastnetabonnement. Der sikres herved en ligestilling, så telefoniudbyderne af gensolgte fastnetabonnementer får mulighed for at give deres detailkunder et tilsvarende nedslag, uanset hvem der forsyner kunden med bredbånd, så længe det er baseret på BSA eller delt anvendelse på TDC s kobbernet. Konsekvensen af denne omlægning vil være, at den enkelte kunde isoleret set netop betaler omkostningerne til accesslinjen uanset anvendelsen af linjen. TDC er derfor indstillet på at gennemføre følgende prisændringer:

8 Der gives et nedslag på 40 kr. pr. md. incl. moms til fastnetabonnenter, når kobberlinien samtidig benyttes til ADSL. Nedslaget gives, når betalingen sker via et engrosprodukt, der indeholder omkostningsdækning mindst svarende til ½ rå kobber (pt. delt anvendelse, Bit Stream Access og gensalg af ADSL). Ved indførelsen af den individuelle kompensation bortfalder den nuværende kollektive kompensation. Abonnementsprisen for fastnetabonnement på 119 kr. pr. md. forhøjes derfor samtidig til 129 kr. pr. md. incl. moms. Nedslaget gives både til TDC s egne slutkunder og til gensælgere. Gensælgerne tilbydes en aftale, hvor nedslaget gives med det fulde kronebeløb, men kan alternativt fastholde sin nuværende aftale, hvorved såvel nedslag som prisstigning reduceres med en fast sats på op til 21%. Med den foreslåede løsning finder TDC herefter ikke, at der er behov for at overveje yderligere løsningsmodeller for det såkaldte dobbeltdækningsproblem, og forventer derfor, at på denne baggrund kan afslutte sin analyse og overvejelser i sagen. Side 8 TDC har d. 30. maj 2006 meldt offentligt ud, at selskabet af egen drift vil implementere løsningen pr. 1. oktober Ændringerne er annonceret overfor såvel detail- som engroskunder. 6 Løsningsmodel: 100/0 Cybercity vurderer, at en løsning af dobbeltdækningsproblematikken skal være af en sådan karakter, at den kommer de forbrugere til gode, der anvender både fastnettelefoni og ADSL frem for forbrugere, der udelukkende anvender fastnettelefoni. Endvidere fremfører Cybercity, at en prisnedsættelse bør ske i engrosleddet, og at prisnedsættelsen bør vedrøre ADSL frem for fastnettelefoni. På baggrund heraf argumenterer Cybercity i sit høringssvar for, at løsning af dobbeltdækningsproblematikken mest hensigtsmæssigt bør ske ved en ændring af 50/50-fordelingen til en 100/0- (100/marginal-) fordeling, hvorved samtlige fællesomkostninger dækkes af fastnettelefonien, uanset om der samtidig anvendes ADSL. Ifølge Cybercity opfylder 100/0-løsningen flere vigtige formål. Dels sikrer løsningen den bedste udnyttelse af det eksisterende net, og dermed at der leveres mange ydelser til forbrugerne, idet prisforskellen mellem kun at købe fastnettelefoni og både at købe fastnettelefoni og ADSL netop svarer til den reelle meromkostning. Hvis prisforskellen er større end omkostningsforskellen, risikeres en ikke-optimal udnyttelse af nettet, fordi nogle forbrugere finder det for dyrt at købe begge ydelser, og disse vil have tilskyndelse til at købe ren fastnettelefoni eller ren ADSL i stedet for at købe både fastnettelefoni og ADSL. En 100/0-løsning vil forbedre (øge) anvendelsen af det eksisterende net, da skridtet

9 fra at anvende ren fastnettelefoni til at anvende både fastnettelefoni og ADSL bliver billigere. 100/0-løsningen sikrer ifølge Cybercity tillige, at der opnås de rette incitamenter til at opbygge konkurrerende infrastruktur. Cybercity fremhæver, at alle former for prisnedsættelser isoleret vil mindske incitamentet til at opbygge alternative net, men understreger samtidig, at fastholdelse af de nuværende priser med det selvstændige formål at fremme udbredelsen af alternative net aldrig vil være samfundsøkonomisk optimal og vil understøtte investeringer i inefficient teknologi. Ved at vælge en løsning, hvor omkostningerne netop dækkes, uanset om der anvendes ren fastnettelefoni, ren ADSL eller både fastnettelefoni og ADSL, opnås en balance i konkurrencen med alternative net. Cybercity argumenterer endvidere for, at prisnedsættelsen bør vedrøre ADSL frem for fastnettelefoni. Dette vil ifølge Cybercity give den største garanti for, at prisnedsættelsen i engrosleddet bliver videreført til forbrugerne, idet der er velfungerende konkurrence på ADSL-markedet i modsætning til på fastnetmarkedet. Prisnedsættelsen vil derfor med større sandsynlighed komme forbrugerne til gode, hvis der vælges en 100/0-løsning frem for en løsning med differentierede gensalgspriser. Side 9 Slutteligt anvender Cybercity rapporten Prisen på rå kobber udarbejdet af Copenhagen Economics i efteråret 2005 til at argumentere for en 100/0-løsning. I rapportens note 16 anfører Copenhagen Economics, at en ændring af fordelingen af fællesomkostningerne kan være en løsning, såfremt der er dobbeltdækning og nævner, at i en ekstrem 100/0-model hvor PSTN bærer alle fællesomkostningerne og ADSL slipper helt gratis(. Her) vil dobbeltdækningsproblemet falde bort. I tillæg til Cybercity s høringssvar fra den 16. marts 2006 modtog den 10. april 2006 et brev fra Cybercity med en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics vedrørende dobbeltdækningsproblematikken. Cybercity har bedt Copenhagen Economics om at undersøge, hvordan det samfundsøkonomisk er bedst at fordele fællesomkostningerne ved det rå kobber. Rapporten fra Copenhagen Economics indeholder i vid udstrækning en gentagelse og udbygning af de argumenter, som Cybercity anførte i selskabets høringssvar til fordel for 100/0-løsningen. I rapporten argumenteres der således for, at en løsning af dobbeltdækningsproblematikken bør komme de forbrugere til gode, som anvender både fastnettelefoni og ADSL at en prisnedsættelse bør ske i engrosleddet, og at prisnedsættelsen bør vedrøre ADSL frem for fastnettelefoni, fordi der er større konkurrence på ADSL-markedet end på fastnettelefonimarkedet. at en 100/0-løsning sikrer den bedste udnyttelse af det eksisterende net og dermed, at der leveres mange ydelser til forbrugerne at en 100/0-løsning sikrer de rette incitamenter til at opbygge konkurrerende infrastruktur

10 Det bemærkes, at Copenhagen Economics i sin rapport forudsætter, at der finder dobbeltdækning sted. Copenhagen Economics definerer dobbeltdækning som, at TDC s indtægter på det rå kobber overstiger TDC s omkostninger ved det rå kobber 8. Copenhagen Economics forudsætter således, at TDC samlet set opnår overdækning. Derudover antager Copenhagen Economics i en del af argumentationen, at konkurrencen fungerer så godt, at prisreduktioner på engrosmarkedet fuldt ud bliver givet videre til forbrugerne. Af rapporten fremgår det i øvrigt, at både 100/0-modellen, differentierede priser på gensalgsabonnementer og individuel kompensation indfrier de succeskriterier, som Copenhagen Economics har opstillet for en dobbeltdækningsløsning. Copenhagen Economics argumenterer bl.a. for, at en løsning, der sænker prisen for forbrugere, der både køber fastnettelefoni og ADSL giver mere konkurrence fra alternative infrastrukturer, end en løsning, der sænker prisen for alle forbrugere. Copenhagen Economics anfører, at dette kriterium opfyldes af 100/0- modellen, løsningen med differentierede priser på gensalgsabonnementer og ved individuel kompensation. Side 10 Grunden til at Copenhagen Economics afviser differentierede priser på gensalgsabonnementer og individuel kompensation og foretrækker 100/0 er hhv.: Differentierede priser på gensalgsabonnementer: Der er mindre sikkerhed for, at differentierede priser på gensalgsabonnementer vil komme forbrugerne til gavn i form af lavere priser end en 100/0-løsning, fordi der er større konkurrence på ADSL-området end på fastnettelefonien. Individuel kompensation: Løsningen med individuel kompensation medfører en regulering af detailmarkedet, og det begrænser udbydernes mulighed for priskonkurrence og kan begrænse konkurrencen på længere sigt. Copenhagen Economics henviser i denne forbindelse til EU s teledirektivpakke, der generelt anbefaler engrosregulering frem for detailregulering. Endelig har Copenhagen Economics foretaget en undersøgelse af prissætningen af rå kobber i en række europæiske lande. Ifølge undersøgelsen anvendes der i ni ud af de 16 undersøgte lande en 100/0-fordeling, mens man benytter en 50/50- fordeling i de resterende syv lande. Copenhagen Economics anfører, at de fleste af de lande, der anvender 50/50-modellen, overvejer forskellige løsninger på 8 Ved dobbeltdækning forstås i denne analyse den situation, at slutbrugere, der både har et fastnetabonnement og et ADSL-abonnement på samme abonnentlinje, betaler mere til finansieringen af forbindelsen (kobberet) end slutbrugere, der kun har et fastnetabonnement. kan ikke længere tage stilling til ændringer i slutbrugerpriser for fastnetabonnementer. Spørgsmål herom vil kunne vurderes efter reglerne i den almindelige konkurrencelovgivning. kan dog fortsat regulere TDC s priser på engrosniveau med henblik på at sikre, at TDC ikke opnår en for høj fortjeneste eller dækning af omkostninger til kobberaccessnettet. Se i øvrigt afsnit 11.

11 dobbeltdækningsproblematikken, og at 100/0-modellen er det meste udbredte forslag. 9 7 s vurdering af løsningsmodellen vedr. individuel kompensation Det er s vurdering, at den løsningsmodel, som TDC har beskrevet i selskabets høringssvar, umiddelbart kan løse dobbeltdækningsproblematikken på den enkelte linje, således at de slutbrugere, der aftager både fastnettelefoni og ADSL, og de slutbrugere, der kun aftager fastnettelefoni, bidrager ligeligt til dækning af kobberaccesslinjens omkostninger. vurderer også, at modellen, der indeholder en tilsvarende differentiering af priserne på engrossalg af fastnetabonnementer, vil kunne udformes, så det sikres, at løsningen ikke er diskriminerende overfor TDC s konkurrenter. TDC har i selskabets høringssvar beskrevet en differentiering af prisen på gensalgsabonnementer, således at gensælgerne tilbydes en ny gensalgsaftale. Prisen på et gensalgsabonnement, hvor der samtidig er ADSL på slutbrugernes kobberforbindelse er 32 kr. lavere end prisen på et normalt gensalgsabonnement. Prisforskellen afspejler således præcis den rabat på 40 kr. (fratrukket moms), som TDC ifølge løsningsmodellens prissætning selv vil give TDC s slutbrugere. Gensælgere har således det samme økonomiske råderum som TDC til at give 40 kr. rabat til slutbrugeren (eller mindre, hvis gensælgeren ønsker at beholde noget af rabatten selv). vurderer derfor, at den nye aftale ikke er diskriminerende overfor konkurrenterne, hvad angår selve den særlige dobbeltdækningsrabat på 40 kr. (32 kr. uden moms). Side 11 TDC har anført, at løsningen medfører, at gensælgerne som alternativ til den nye aftale, hvor nedslaget gives med det fulde kronebeløb, kan fastholde deres nuværende aftale, hvorved såvel nedslag som prisstigning reduceres med en fast sats på op til 21%. Cybercity og Copenhagen Economics har anført, at detailregulering vil være konkurrencebegrænsende. bemærker hertil, at løsningen med individuel kompensation er et initiativ, som TDC har taget af egen drift. Der er således ikke tale om regulering, og løsningen kan dermed heller ikke komme i konflikt med det af Copenhagen Economics omtalte EU-princip. At løsningen som udgangspunkt sker på detailniveau (dog med en tilsvarende reduktion på engrosniveau) er efter s vurdering ikke konkurrenceforvridende, da rabatten netop afspejler de underliggende omkostningsbesparelser og derfor giver forbrugerne de rette forbrugsincitamenter. En løsning på 9 Copenhagen Economics har i sin internationale undersøgelse af priser på rå kobber indhentet oplysninger fra otte af de samme lande, som har med i styrelsens internationale sammenligning (se bilag 1). Der er overensstemmelse mellem landenes benyttede fordelingsprincipper i de to undersøgelser.

12 detailniveau betyder efter s vurdering, at det sikres, at dobbeltdækningsløsningen kommer alle forbrugere til gavn i form af lavere priser. Det skyldes, at konkurrencepresset givetvis vil betyde, at de gensælgere af fastnetabonnementer, der får del i samlerabatten på engrosniveau, også vil give rabatten videre til slutbrugerne for at kunne matche TDC s prisstruktur. bemærker, at prisforskellen mellem et rent fastnetabonnement og fastnet + ADSL -kombinationen svarer til den bagvedliggende omkostningsforskel. Dette må antages at give forbrugeren de rette incitamenter til at tilvælge ADSL. Samtidig vurderer, at løsningen ikke vil være konkurrenceforvridende overfor konkurrerende accessinfrastrukturer såsom kabel-tv, WiMAX eller fiber, fordi rabatten for fastnet kombineret med ADSL stemmer overens med de bagvedliggende omkostninger. Derudover vurderer ITog Telestyrelsen, at løsningen kan bidrage til at sikre balancen mellem tjenestebaseret konkurrence og infrastrukturkonkurrencen, idet de to tjenester (fastnettelefoni og ADSL), der samtidig benytter den samme accessinfrastruktur, deles ligeligt om de faste fællesomkostninger ved at drive accessinfrastrukturen. Side 12 s vurdering af den nye gensalgsaftale er alene baseret på de beskrevne priser og i øvrigt uændrede aftalevilkår for gensælgerne. Løsningen vil kunne implementeres relativt hurtigt og enkelt, da den ikke kræver fornyet regulering eller lovgivning men kan gennemføres på TDC s eget initiativ ved, at TDC ændrer sin prisstruktur for fastnetabonnementer overfor privatkunder og gensælgere. TDC har d. 30. maj 2006 meldt ud, at selskabet vil implementere løsningen pr. 1. oktober Afslutningsvis bemærkes, at på engrosmarkedet for fastnetaccess (marked 8) har truffet afgørelse om, at prisen for engroskøb af tjenester fastsættes ud fra metoden "slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger". Dette valg af prisfastsættelsesmetode indebærer, at der vil skulle udarbejdes særskilt prisfastsættelse for hvert af de produkter, som reguleres efter denne metode s vurdering af løsningsmodellen vedr. 100/0 10 Afgørelsen på marked 8 har været påklaget til Teleklagenævnet, og Teleklagenævnet har i maj 2006 truffet afgørelse. vil derfor snarest påbegynde indhentelse af dokumentation til brug for anvendelse af metoden "slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger". Opgørelsen af sparede omkostninger kan enten opgøres som en procentdel af den samlede slutbrugerpris ( som hidtil) eller som et konkret beløb, der fradrages prisen for det relevante slutbruger produkt. Indtil denne prisfastsættelse er udarbejdet, vil prisen på gensalgsprodukter fortsat blive fastsat med udgangspunkt i de hidtil gældende principper herfor i 13 i bekendtgørelse nr. 930 af 19. november 2002 om samtrafik m.v. (samtrafikbekendtgørelsen).

13 Det er s vurdering, at indførelsen af en 100/0-løsning 11 vil kunne løse dobbeltdækningsproblematikken, idet modellen vil betyde, at selve grundlaget for dobbeltdækning fjernes, fordi infrastrukturejeren ikke længere vil få en ekstra-indtægt i form af leje af delt rå kobber, når en ADSL-udbyder benytter delt rå kobber eller BSA til at levere ADSL til en slutbruger, der også har fastnettelefoni. Det er s vurdering, at modellen ikke indebærer en garanti for, at besparelsen fuldt ud kommer slutbrugerne til gode. Hvis konkurrencen derimod antages at sikre, at ADSL-udbyderens besparelse ved billigere delt rå kobber kommer forbrugeren fuldt ud til gode i form af lavere priser på grund af konkurrencen, kan det forventes at medføre, at flere kunder vil tilvælge ADSL end i dag, hvor kunderne ikke får gavn af stordriftsfordelene ved, at der leveres to tjenester over samme linje. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt 100/0-løsningen er konkurrenceforvridende overfor andre accessinfrastrukturer, afhænger svaret af, hvordan sagen anskues. En overgang fra 50/50-princippet til 100/0-princippet vil betyde, at ADSLudbydere vil kunne leje delt rå kobber langt billigere end i dag. De vil altså kunne producere og dermed sælge deres produkt billigere end i dag, hvilket isoleret set kan ses som værende konkurrenceforvridende overfor andre accessinfrastrukturer i forhold til i dag. Side 13 Ses der i stedet på, hvad den samlede pakke af telefoni og bredbånd koster at producere via hhv. kobberaccessinfrastrukturen og andre accessinfrastrukturer, kan der argumenteres for, at fordelingen af fællesomkostningerne bliver uden betydning. Hvis det forudsættes, at forbrugeren er rationel, og at der hersker fuldkommen konkurrence på ADSL-området 12, vil forbrugeren ikke være påvirket af, om der sker en 50/50- eller 100/0-fordeling af omkostningerne, idet pakken af telefoni og bredbånd i begge tilfælde vil koste det samme. Dette skyldes, at et skift fra 50/50 til 100/0 pga. konkurrencepresset blot vil betyde, at telefonabonnementet stiger i pris, mens ADSL-abonnementet falder tilsvarende 13. Under de ovenfor givne forudsætninger vil de kommercielle overvejelser være de samme for udbydere af alternative accessinfrastrukturer uanset om der anvendes en 50/50- eller 100/0-fordeling af kobberomkostningerne: er det muligt at etablere og drive en alternativ accessinfrastruktur, der kan levere bredbånd og telefoni (her IP-telefoni) til kunden til omkostninger, der kan konkurrere med omkostnin- 11 Med 100/0 menes en løsning, hvor delt rå kobber-tjenesten ikke dækker nogle af de faste fællesomkostninger til det rå kobber men dog skal dække de inkrementelle omkostninger, som TDC har ved at udbyde delt rå kobber. 12 Dette forudsætter, at ADSL-udbyderen vælger at lade prisreduktionen på det delte rå kobber gå videre til forbrugeren. 13 Bemærk, at hvis konkurrencepresset sørger for, at ADSL-abonnementet falder lige så meget i pris, som prisen for leje af delt rå kobber gør ved overgang fra 50/50 til 100/0, så vil det indebære, at ADSL-udbyderens profit vil være uændret ved skiftet til 100/0-fordeling. ADSL-udbyderen vil i dette tilfælde således ikke opleve en profitmæssig fordel ved skiftet til 100/0.

14 gerne ved at producere de tilsvarende tjenester på kobbernettet? Hvis dette er tilfældet, vil udbyderen via den alternative accessinfrastruktur kunne levere en produktpakke med bredbånd og telefoni, der prismæssigt vil kunne konkurrere med en tilsvarende produktpakke på kobbernettet uanset om der benyttes 50/50- eller 100/0-fordeling på kobbernettet. Hvis en overgang fra 50/50- til 100/0-princippet medfører et fald i ADSL-prisen, uden at prisen for fastnetabonnementet sættes tilsvarende op af TDC 14, så er den samlede pakke af fastnettelefoni og ADSL via kobbernettet imidlertid blevet billigere for forbrugeren. Dette vil alt andet lige betyde, at forbrugeren vil have et lavere incitament til at skifte over til IP-telefoni, fordi pakken af traditionel telefoni og ADSL er blevet billigere. I dette scenarie kan 100/0-løsningen derfor opfattes som værende hæmmende for udbredelsen af IP-telefoni. Dette er dog ikke anderledes end løsningen med individuel kompensation, hvor pakken med traditionel fastnettelefoni og ADSL falder kraftigt i pris, hvorfor incitamentet til at skifte til IP-telefoni også kan svækkes her. vurderer fortsat, at 100/0-fordelingsprincippet vil kunne indebære en konkurrenceforvridning overfor andre accessinfrastrukturer. IT- og Telestyrelsen vurderer dog også, at tilstedeværelsen af visse forudsætninger vil kunne indebære, at 100/0-fordelingen ikke nødvendigvis er konkurrenceforvridende. Den primære forudsætning for dette er, at den teknologiske udvikling i den senere tid har medført, at alternative accessinfrastrukturer i dag udover bredbåndsinternet kan producere en telefonitjeneste (via IP-telefoni), der kan konkurrere med kobbernettets fastnettelefoni. Dette var ikke muligt for blot et eller to år siden. Den teknologiske udvikling har således betydet, at udbydere af alternative accessinfrastrukturer i dag vil kunne matche den pakke af telefoni og bredbånd, som udbydes på kobbernettet, og som er central for dobbeltdækningsproblematikken. Side 14 bemærker, at en 100/0 løsning indebærer den vilkårlighed, at den tjeneste, der først udbydes, bærer omkostningerne. I dag er det fastnettelefoni, og på sigt kan det blive ADSL, der i en 100/0 løsningsmodel vil bære omkostningerne. Også i tilfælde hvor fastnettelefonien opsiges, vil ADSL-tjenesten gå fra at ikke at bære nogle af fællesomkostningerne til at bære dem alle. Princippet om 50/50 er en del af LRAIC-modellen 15. Indførelse af et 100/0-princip til brug for prissætningen af delt rå kobber ved ITog Telestyrelsens årlige LRAIC-afgørelse vil kunne indføres direkte ved en ændring af teleloven på grundlag af en politisk stillingtagen dertil og efter sædvanlig lovprocedure. 14 Formålet for TDC med at sætte prisen for fastnetabonnementet op er at kompensere for tabet af indtægter fra leje af delt rå kobber som følge af den anderledes fordeling af omkostingerne for rå kobber i 100/0-princippet. 15 LRAIC-priserne fastsættes ved afgørelse ved udgangen af året og er gældende fra 1. januar til 31. december det efterfølgende år.

15 9 Øvrige løsningsmodeller De øvrige mulige løsningsmodeller er kollektiv kompensation, differentierede priser på gensalgsabonnementer og Telias løsning, hvor accesslinjen afsættes som et slutbrugerprodukt Kollektiv kompensation Kollektiv kompensation er den model, der i praksis er i brug i dag. TDC nævner, at modellen med kollektiv kompensation i praksis har vist sig at være en problematisk løsning, idet kompensationen er usynlig for den enkelte kunde. TDC mener ligeledes, at modellen er vanskelig at kommunikere til offentlighed og presse. Cybercity anfører, at modellen med kollektiv kompensation vurderes at være uhensigtsmæssig, fordi en løsning på dobbeltdækningsproblematikken ifølge Cybercity bør indebære en prissænkning alene for de slutbrugere, der både aftager fastnettelefoni og ADSL, og ikke for de slutbrugere, der kun køber enten fastnettelefoni eller ADSL. Derudover mener Cybercity hvilket TDC også anfører i sit høringssvar at kollektiv kompensation medfører, at der vil være dobbeltdækning på visse forbindelser og underdækning på andre, hvilket Cybercity finder problematisk. Side 15 vurderer i tråd med Cybercity og TDC, at kollektiv kompensation er en uhensigtsmæssig model, primært fordi den i sagens natur ikke løser dobbeltdækningsproblematikken på den enkelte linje. 9.2 Accesslinjen som et selvstændigt slutbrugerprodukt Telia Danmark har til høringen og analysen anført, at selskabet fortsat finder, at det langsigtede mål må være at udsondre abonnentlinjen i et selvstændigt produkt, som kan udbydes i engros eller detail, og hvor ejeren af fastnettet er pålagt den begrænsning, at den ikke må bundles med andre tjenester såsom PSTN, bredbånd, radio/tv. Denne model vil også matche den virkelighed, som nye netejere (f.eks. elselskaber) vil møde, hvor de netop har en abonnentlinje (fiberforbindelse), og hvor det så er op til dem eller andre at fylde tjenester på - og her vil der nok ikke blive tale om, at der kun er PSTN eller bredbånd, sådan som den foreslåede 100 % - 0% løsning forudsætter. Cybercity har anført, at Telia s løsning trods flere positive træk er problematisk, bl.a. fordi det ifølge Cybercity ikke i praksis vil være muligt at holde serviceudbuddet på engrosplan og detailplan adskilt. Derudover mener Cybercity, at løsningen vil medføre meget store administrative, lovgivningsmæssige og tekniske komplikationer. Telia s forslag om at udbyde accesslinjen som et selvstændigt produkt til slutbrugeren blev ikke herudover yderligere udbygget eller beskrevet af selskabet i høringen. 16 Det var i øvrigt kun Cybercity, der i høringen kommenterede generelt på alle modellerne, mens TDC kommenterede på individuel og kollektiv kompensation.

16 Det er s vurdering, at der kan være mange fordele ved at udbyde accesslinjen som et selvstændigt produkt til slutbrugeren, som det er foreslået af Telia. Udover at løse dobbeltdækningsproblematikken vil det give en logisk adskillelse mellem accessinfrastruktur (som kunden betaler helt separat) og de tjenester, der kan lægges ovenpå (f.eks. fastnetabonnement og ADSL). Tjenesterne vil ikke skulle bidrage til finansieringen af accessinfrastrukturen, da den allerede er fuldt finansieret af slutbrugeren, og de vil derfor kunne prissættes alene ud fra deres tjenestespecifikke omkostninger. Forslaget er imidlertid vidtgående, fordi det radikalt vil ændre måden, teleydelser produceres og afsættes på. Modellen vil kræve omfattende ændret lovgivning og vil medføre, at slutbrugeren vil kunne modtage separate tilslutnings- og tjenestefakturaer (evt. fra forskellige udbydere). Derudover vil det skulle undersøges nærmere, hvordan et sådant accessprodukt vil skulle prissættes. vurderer derfor, at forslaget ikke er velegnet som en løsning på dobbeltdækningsproblematikken, hvis en sådan løsning skal implementeres i nærmeste fremtid. Dette er vigtigt, eftersom dobbeltdækningsproblematikken, som skitseret i indledningen af analysen, kan forventes kun at eksistere en begrænset årrække fremover. Det kan bemærkes i den forbindelse, at branchen har efterlyst en hurtig løsning på problemstillingen. Side Differentierede gensalgspriser 17 Hvad angår løsningsmodellen med differentierede gensalgspriser på fastnetabonnementer, finder Cybercity, at løsningen, der indebærer en ændring af 50/50- princippet, er at foretrække frem for denne, fordi konkurrencen på salg af ADSL er stærkere end på gensalg af fastnetabonnementer. Det er s vurdering, at løsningen med differentierede priser på gensalgsabonnementer (den såkaldte løsning 3) er i stand til at løse dobbeltdækningsproblematikken på den enkelte linje. Denne holdning deles i øvrigt af de norske telemyndigheder (se bilag 1), der er i færd med at indføre modellen for at løse dobbeltdækningsproblematikken. Løsningen minder meget om TDC s forslag med den forskel, at den kun implementeres i engrosleddet. Løsningen har derfor mange af de samme fordele som skitseret ovenfor i afsnittet om TDC s løsningsforslag. Modellen kræver dog fornyet regulering, herunder en lovændring, og modsat TDC s løsningsforslag vil det alene være konkurrencen på fastnettelefonimarkedet, der skal bringe engrosrabatten ud til forbrugerne i form af lavere priser. 17 Løsningen (løsningsmodel 3) indgik i det udkast til forslag til ændring af teleloven, som blev sendt i høring 7. oktober Imidlertid viste høringen over udkastet til lovforslaget, at der alligevel ikke kunne samles bred støtte i branchen til den foreslåede løsning.

17 vurderer fortsat, at modellen med differentierede priser på gensalgsabonnementer kunne være en farbar vej til løsning af dobbeltdækningsproblematikken, hvis det skulle blive aktuelt at lovgive om problemstillingen. Løsningen indgik i det udkast til forslag til ændring af teleloven, som blev sendt i høring 7. oktober Imidlertid viste høringen over udkastet til lovforslaget, at der alligevel ikke kunne samles bred støtte i branchen til den foreslåede løsning. Heller ikke den seneste høringsrunde i februar/marts 2006 har vist støtte til løsningen. ser derfor på nuværende tidspunkt ingen grund til at forfølge løsningsmodellen yderligere. 10 s samlede vurdering Som det fremgår af præsentationerne og diskussionen på branchemødet, den seneste høringsrunde m.m., er branchen ikke enig om hvilke(n) løsning(er), der bedst adresserer eller bør anvendes til at afhjælpe dobbeltdækningsproblematikken. Side 17 Som det fremgår af bilag 1 om erfaringerne med dobbeltdækning i EU, så findes problemstillingen ikke i de lande, hvor fastnetabonnementet bidrager til ledningsomkostningerne med 100 %, og bredbåndsanvendelse (ADSL) ikke bidrager (0%) til grundomkostningerne til abonnentnettet (det rå kobber). Med en 100/0- fordeling af kobberets fællesomkostninger sikres det, at infrastrukturejeren (i Danmark TDC) ikke modtager betaling for det rå kobber mere end én gang. I flere andre lande f.eks. Sverige og Norge - benyttes et omkostningsfordelingsprincip, hvor fastnet- og ADSL-tjenesterne ligesom i Danmark på 50/50- basis bidrager til at dække grundomkostningerne til det rå kobber. I disse lande kan der, som i Danmark, være et behov for at adressere dobbeltdækningsproblematikken på anden vis. I Norge er man eksempelvis i færd med at adressere dobbeltdækningsproblematikken ved en løsning med differentierede gensalgspriser for fastnetabonnementer 18. Det er s vurdering af 100/0-løsningsforslaget, at det kan løse dobbeltdækningsproblematikken, men derudover i sig selv vil kunne indebære en risiko for at påvirke udviklingen i infrastrukturkonkurrencen negativt 19. IT- og Telestyrelsen vurderer dog også, at tilstedeværelsen af visse forudsætninger vil kunne indebære, at 100/0-fordelingen ikke nødvendigvis er konkurrenceforvridende. Hovedårsagen til dette er, at den teknologiske udvikling i den senere tid 18 NPT s løsning i Norge er identisk med den løsning med differentierede gensalgspriser for fastnetabonnementer (den såkaldte løsning 3), der i efteråret 2005 indgik i udkast til lovforslag til ændring af teleloven i Danmark., men udgik af lovforslaget jf. tidligere. 19 Denne vurdering støttes ligeledes i Copenhagen Economics rapport fra efteråret Copenhagen Economics anfører, at en 100/0-fordeling kan være konkurrenceforvridende overfor andre accessinfrastrukturer, fordi andre teknologier kun kan konkurrere hvis deres samlede omkostninger inkl. kapitalomkostninger er mindre end ADSL s inkrementelle omkostninger ved delt anvendelse.

18 har medført, at alternative accessinfrastrukturer i dag udover bredbåndsinternet kan producere en telefonitjeneste (via IP-telefoni), der kan konkurrere med kobbernettets fastnettelefoni, jf. i øvrigt afsnit /0-løsningsforslaget indeholder ingen garantier for, i hvilket omfang besparelsen for bredbåndsudbyderen i engrosledet vil komme den enkelte slutbruger til gode. Det er s vurdering, at løsningsmodellen individuel kompensation kan løse dobbeltdækningsproblematikken på den enkelte linje, således at de slutbrugere, der aftager både fastnetabonnement og ADSL, og de slutbrugere, der kun aftager fastnetabonnement, bidrager ligeligt til dækning af kobberaccesslinjens omkostninger. Løsningsmodellen er en frivillig model, der kan indføres uden ny regulering. Løsningen kan endvidere gennemføres hurtigt, jf. TDC s udmelding. Løsningsforslaget sikrer, at besparelser kommer den enkelte slutbruger direkte til gode og bidrager til at sikre balancen mellem tjenestebaseret og infrastrukturbaseret konkurrence. Side 18 TDC har d. 30. maj 2006 meldt ud, at selskabet vil implementere løsningen med individuel kompensation pr. 1. oktober Ændringerne er annonceret overfor såvel detail- som engroskunder. Det er derfor s vurdering, at en evt. ændring af 50/50- princippet til eksempelvis et 100/0-princip således ikke er nødvendig for at løse dobbeltdækningsproblematikken. En eventuel ændring af 50/50-princippet til eksempelvis et 100/0-princip ved lov er dog fortsat mulig, men vil i givet fald skulle baseres på et politisk ønske om at opnå en anden fordeling af omkostningerne til finansiering af abonnentlinjerne. ser på nuværende tidspunkt umiddelbart ingen grund til en ændring af 50/50-princippet, idet denne fordeling af omkostningerne for delt brug af en abonnentlinje bidrager væsentligt til sikring af den rette balance mellem tjenestebaseret konkurrence og infrastrukturbaseret konkurrence, som følger af de politiske målsætninger, der er givet i teleforliget og i bredbåndsstrategien. 11 Øvrige forhold Det er som nævnt ovenfor s vurdering, at den løsningsmodel, som TDC har beskrevet, kan løse dobbeltdækningsproblematikken på den enkelte linje. Med hensyn til hvorvidt TDC med den beskrevne prisændring samlet set vil opnå en for høj dækning af omkostningerne til kobberaccessnettet eller en for høj fortjeneste, bemærker, at maksimalprisreguleringen af TDC s

19 forsyningspligtabonnementer (fastnetabonnementer) er ophævet med virkning fra 1. januar På den baggrund kan fremover ikke længere tage stilling til ændringer i slutbrugerpriser for fastnetabonnementer. Spørgsmål herom vil kunne vurderes efter reglerne i den almindelige konkurrencelovgivning. kan dog fortsat regulere TDC s priser på engrosniveau med henblik på at sikre, at TDC ikke opnår en for høj fortjeneste eller dækning af omkostninger til kobberaccessnettet. Spørgsmålet vil i givet fald skulle løses gennem den almindelige konkurrencelovgivning. Side s tidligere overvejelser om, hvorvidt TDC samlet set opnåede en for høj omkostningsdækning af omkostningerne til kobberaccessnettet fremgår af styrelsens Dobbeltdækningsanalyse 2005.

20 Bilag 1 Det europæiske perspektiv I forbindelse med udarbejdelsen af denne analyse har skriftligt kontaktet 32 europæiske telemyndigheder vedr. dobbeltdækningsproblematikken. spurgte hver telemyndighed om, dels hvordan delt rå kobber er prissat i det pågældende land, dels om den pågældende telemyndighed har lavet eller påtænker at lave tiltag for at undgå, at den tidligere monopolist får dækket omkostningerne til det rå kobber mere end én gang, når kobberet bruges til at levere mere end én tjeneste til slutbrugeren. Femten landes telemyndigheder svarede på s henvendelse: Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Portugal, Slovenien, Cypern, Spanien, Malta, Tyrkiet, Estland, Polen, Slovakiet, Grækenland og Ungarn. har i det nedenstående grupperet landene efter, hvordan prissætningen på delt rå kobber er. Side /0-fordeling Tyskland, Frankrig, Portugal og Spanien har angivet, at engrosproduktet delt rå kobber ikke bærer nogle af kobberforbindelsens fællesomkostninger. Det betyder, at når en konkurrent i et af disse lande lejer delt rå kobber af den tidligere monopolist, så indgår ingen af kobberforbindelsens fællesomkostninger i lejeprisen. Disse omkostninger bæres i stedet af den tjeneste, der leveres samtidig med leje af delt rå kobber på linjen (hvilket altid vil være en fastnettelefonforbindelse). Der er således tale om det såkaldte 100/0-princip, hvor den første tjeneste på kobberforbindelsen dækker alle kobberets fællesomkostninger, mens engrosproduktet delt rå kobber ikke dækker nogen. Bemærk, at dette princip ikke betyder, at delt rå kobber bliver gratis, men at prisen for leje af delt rå kobber blot vil være lig med de inkrementale omkostninger (dvs. ekstraomkostninger ), som den tidligere monopolist har ved at udbyde delt rå kobber til sine konkurrenter. De lande, der har en 100/0-fordeling af omkostningerne til det rå kobber, påpeger, at de ikke har lavet eller overvejer at lave indgreb for at løse en evt. dobbeltdækningsproblematik, eftersom 100/0-fordelingen sikrer imod, at problemet opstår. Årsagen er, at den tidligere monopolist ved 100/0-fordelingen ikke får nogen ekstra omkostningsdækning til kobberet, når der udlejes delt rå kobber. Det betyder, at der ikke kan opstå overdækning af kobberomkostningerne. 50/50-fordeling Polen, Sverige og Norge har anført, at delt rå kobber er prissat til halvdelen af prisen for en fuld rå kobber-forbindelse. Det betyder, at konkurrenter, der lejer delt rå kobber af den tidligere monopolist, bidrager til at dække halvdelen af kobberforbindelsens fællesomkostninger. Dette kaldes også 50/50-princippet og er det, der benyttes i LRAIC-modellen i Danmark. Ved en 50/50-fordeling af omkostningerne til det rå kobber, opnår den tidligere monopolist en ekstraindtægt fra det rå kobber, når der udlejes delt rå kobber til