MANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE?
UDSTILLINGEN RUMMER FØLGENDE ELEMENTER 1 stk piaggio (knallert/udstillingscruiser) 3 stk A-skilte (til udendørs A1 plakat skiltning) 1 stk BIG OUTPOST stander (udendørs display stander) 13 stk BUG standere (indendørs display standere) 1 stk flightcase med integreret hardware (publikum interagerer med denne via touchskærme) 2 stk PILLs (cylinderformede puder til hvile) 3 stk trådløs tastatur 3 stk trådløs mus 2 stk CAT6 kabel (25 meter hver) 2 stk håndholdt høretelefon UDSTILLINGEN LEVERES TIL DET AFTALTE STED HVOR DEN SKAL FREMVISES. SE NÆRVÆRENDE MANUAL FOR OPSTILLINGSFORSLAG OG PLADSKRAV Det anbefales at der er minimum to personer til opsætning og en daglig ansvarlig for at sikre driften ifbm. opstart og lukning af skærme. Opsætning af udstillingen estimeres til at tage en halv dag for to personer. KRAVSSPECIFIKATIONER TIL UDSTILLINGSTED Udstillingslokaliteten skal være i gadeplan med nem og direkte adgang for udstillingens flightcase på godt 55x245 cm. Der må ikke alene være trapper mellem gadeplan og udstillingslokale. Er der niveauforskel skal der være adgang via rampe. Såfremt udstillingslokalet ikke er beliggende i gadeplan, skal der være en vareelevator som kan rumme flightcasen dvs min. 2,5 meter i længde/bredde/dybde. Udstillingen kræver minimum ca. 40 m2 men har godt af at der er lidt ekstra plads omkring udstillingsstanderne. Der skal være tilknyttet en udstillingsansvarlig med en vis teknisk indsigt bl.a kendskab til det lokale netværk og hvordan udstillings-pc erne opkobles til netværket (trådløst eller med kabel). Basis kendskab til PC og windows er en forudsætning. VIGTIGT VEDRØRENDE HANDLING AF FLIGHTCASEN Flightcasen indeholder hardware som er sårbar overfor rystelser. Flightcasen skal derfor altid handles med stor forsigtighed og kørsel over ujævne overflader og særligt brosten skal undgås. Såfremt adgangen fra bil til udstillingssted (og omvendt) ikke tilgodeser en jævn køreoverflade anbefales det at låget af flightcasen løftes af og at bakken med hardware derefter selvstændigt bæres ind til udstillingslokalet. Såfremt dette ikke overholdes og såfremt hardwaren udsættes for gentagne rystelser vil dette forkorte hardwarens levetid væsentlig og i yderste konsekvens føre til direkte ødelæggelse af denne.
HANDLING INSTRUKSER FOR OPSTILLING 1. Løft flightcasens øverste bakke ud (den grønne). Pas på ikke at få klemt fingrene i håndgrebet når bakken løftes op ad / sænkes ned i flightcasen. 2. Løft bakken med BUG-staviver (13 stk) ud af flightcasen. Pas på ikke at få klemt fingrene i håndgrebet når bakken løftes op ad / sænkes ned i flightcasen. 3. Dette giver adgang til flightcasens nederste 2 rum. 4. I det ene rum er placeret 2 stk PILLs (siddepuder) som placeres i udstillingen efter behov. 5. I det andet rum er placeret de 13 stk BUG-bannere (oprullet på rør). 6. Saml BUG-stativerne jvf samlevejledningen i nærværende manual. Sørg for altid at lægge bannerne på et RENT underlag, når stativerne samles. 7. Placer BUG-stativerne i en ønsket formation. Se nærværende manual for opstillingsforslag og pladskrav. 8. Sæt den nederste bakke tilbage i flightcasen. 9. Tilslut hardwaren i den øverste bakke til husets 230V forsyning (via kabelgennemføring i bunden af flightcasen) og ligeledes til husets faste internetforbindelse (KUN såfremt der ikke er trådløst internet). Sæt dernæst den øverste bakke tilbage i flightcasen. 10A. Når Hardwaren tilsluttes husets 230V forsyning opstarter maskinerne pr automatik. 10B. Hvis PC erne opkobles til internettet via trådløst internet kan der være nødvendigt at afslutte igangværende programmer på PC erne. Følg pkt.1-3 under anfsnittet Automatisk nedlukning af PC ere for derefter at vælge det aktuelle trådløse netværk. 11. Flightcasen placeres nu ligeledes efter ønske og fungerer direkte som et element i udstillingen hvor de besøgende kan søge information mm på de integrerede skærme. 12. Sørg for at tape løse ledninger fast på gulv. 13. Det eneste overskydende element er flightcasens låg som opbevares andensteds under udstillingens varighed. 14. Den udendørs BIG OUTPOST standers metal-dele er placeret i bakken med BUG-stativer. De 2 fliser transporteres separat på mini-palle grundet vægt. 15. BIG OUTPOST samles jvf instrukser i nærværende manual. 16. 3 Stk udendørs A-skilte (til A1 plakater) fragtes i piaggionen.
FLIGHTCASE TOPBAKKE MED INDBYGGET HARDWARE PILLS BAKKEINDSATS MED BUG-STATIVER RØR MED BUG-BANNERE
VIGTIGT VEDR: HARDWARE (OG INDHOLD) 1. Alle maskiner er programmeret i BIOS til at opstarte når maskinen får strøm. Dvs man ikke skal tænde PC er og skærme på de individuelle on/off knapper men blot tænde for stikkontakten 2. Derimod må maskinerne ikke sluttes direkte på stikkontakten. Maskinerne skal enten slukkes ved individuelt luk ned i styresystemet ELLER indstilles til automatisk luk ned på et givent tidspunkt f.eks 5 min. inden strømmen tages på hovedkontakten. 3. For adgang til Hardware se illustration i denne manual vedr Adgang til hardware via aftagelige skillevægge. Skillevæggene kan slides op for adgang til hardware. Sørg for at trække skillevæggene LODRET op for ikke at beskadige slidsen i skillevæggen. 4. Tilslutning af tastatur. Kun den ene PC har direkte tilkoblet tastatur. De øvrige PC ere har en lille trådløs receiver (USB) umiddelbart indenfor skillevæggen og hertil et trådløst tastatur med pegefelt (ligeledes placeret bag skillevæggen). 5. Powerpoint-skærmen (skærm 3) der afvikler lokalt indhold opstarter IKKE automatisk med visning af indhold. Dog starter PC en og skærmen op ved tilslutning til 230V. Den udstillingsansvarlige på udstillingsstedet skal selv sørge for at åbne den ønskede powerpoint fil og tilrette visningen til fuld skærm samt loop/løkke. NEDLUKNING AF IGANGVÆRENDE PROGRAMMER IFM SERVICERING Såfremt programmerne på de forskellige skærme kører skal disse først afsluttes da de altid lægger sig i front (som forreste vindue). Dette kræver tastatur (se ovenstående pkt 4). Programmerne lukkes ved at klikke på windows-tasten og dernæst højre-klikke på det blå tandhjul i bunden af skærmen (som er ikon for programmet). Ved højre-klik på det blå tandhjul vælges close window. Servicering kræver tilslutning af mus og tastatur.
SYSTEM RESTORE Denne funktion anvendes til at få operativsystemet tilbage til et tidligere stadie. Funktionen er effektiv hvis systemet har haft et nedbrud ved f.eks. strømafbrud etc. Alle maskinerne i udstillingen har ved installering fået et sådan punkt defineret. Det skal blot aktiveres igen via følgende handling: 1. Venstre-click på system-ikonet på skrivebordet og vælg 2. Fra menuen i vinduets venstre side skal du vælge System Protection 3. Under punktet System Restore vælger du System Restore 4. Efterfølgende clicker du next 5. Vælger det nyeste punkt og clicker next 6. Til sidst clicker du Finish Du føres systemet tilbage til det pågældende punkt i tid. Denne funktion har udelukkende til formål at bringe systemet (Windows) tilbage i tiden. Den har ingen virkning på personlige filer etc. AUTO-START AF MASKINERNE De individuelle maskiner starter automatisk op ved power-on. Med dette menes at når strømmen tilsluttes starter maskinerne. Du skal altså ikke trykke on på maskinerne ved opstart. Hvis man som bruger hiver selve hovedstikket ud af kontakten og herved afbryder strømmen til hele systemet (KUN i tilfælde hvor det ikke er muligt at nedlukke computerne lokalt via windows) er det vigtigt at vente ca. 20-30 sekunder før strømmen sluttes igen. Hvis denne venteperiode ikke indtræffer, har samtlige elektroniske komponenter ikke haft tid til at aflade og vil ikke opfatte at strømmen har været deaktiveret. Dette medfører således at maskinerne ikke starter automatisk. Dette kan let rettes ved at bryde hovedforbindelsen igen og afvente 20-30 sekunder før opstart påbegyndes igen. CALIBRERING AF TOUCHSKÆRME Præcisionen af touch-interfacet på en touch skærm er bestemt af calibreringssoftwaren. Når skærmen 1 gang er blevet calibreret til en bestemt PC bør det ikke være nødvendigt at calibrere touch-interfacet igen med mindre der skiftes PC. Oplever man alligevel at touch-interfacet ikke reagerer som tiltænkt kan man vælge at foretage en calibrering som er helt ukompliceret og blot tager 2 minutter. Vejledning til calibrering findes på de efterfølgende 8 sider hvorefter afsnittet Vigtig vedr: hardware (og indhold) fortsættes.
Udbedring af touch problemer med en 3M touch sensor Hvis en touch skærm opfører sig underligt eller ikke er præcis nok, kan man kalibrere sensoren. Dette gøres ved at følge disse punkter. 1. Start touch programmet enten fra skrivebordet eller via start menuen. 2. Klik på knappen Calibrate. 3. Nu starter kalibreringsprogrammet. Der kommer et område på skærmen med en grøn plet. Du skal sætte fingeren oven i den grønne plet, holde fingeren på pletten i ca. 2 3 sekunder, når du løfter fingeren bliver pletten rød og der kommer en ny grøn plet. Du gentager processen endnu en gang og en sidste gang. I alt 3 gange skal du trykke på en grøn plet.
4. Efter endt kalibrering spørges der om man vil Teste eller Acceptere. Tryk på Test. 5. Skærmen bliver nu sort og der kan tegnes på skærmen.
6. Prøv at tegn noget for at se om sensoren er præcis nok. Når du er færdig med at tegne, tryk på ESC. (på tastaturet) 7. Når du har trykket ESC spørger den om du er tilfreds. Hvis du er det tryk på Yes
a. Hvis du ikke er tilfreds tryk på No og controlleren nulstiller sig til det udgangspunkt hvor du startede. Du kan nu gentage kalibreringen hvis du ønsker dette. 8. Er dit problem ikke løst? Så kan du prøve følgende Nulstil controlleren. Dette gøres ved at klikke på Tools
a. Klik nu på Reset INFO: Når der klikkes på Reset vil touch funktionen holde op med at virke i ca 10 sekunder. 9. Er dit problem stadig ikke løst kan du prøve at nulstille alt til fabriksinstillingerne.
10. Gentag fra punkt 2 for at foretage en kalibrering. 11. Hvis touch sensoren stadig opfører sig underligt kan du prøve at ændre frekvensen som controlleren kører på. Dette er normalt kun nødvændigt hvis der er andre apparater tæt på der anvender den samme frekvens. 12. Klik på Controller.
13. 14. Vælg en anden frekvens. Vi anbefaler at prøve 77 15. Har du stadig problemer med din touch sensor er du velkommen til at kontakte teknik@visionline.dk eller ringe på 44 52 51 00 tryk 2 for teknik.
VIGTIGT VEDR: HARDWARE (OG INDHOLD) FORTSAT 1. AFSTEMNINGSSKÆRM Skærm: Touch 22 Wide NEC AS221WM-TU, 1000:1, 300cdm2, 5ms, 1680x1050, Capacitive Touch USB, Wireless LAN PC: FLYTECH KPC7/C36, Intel Atom 1.6GHz, 1GB, 160GB SATA Denne skærm afvikler et website og kræver internetopkobling. PC en er udstyret med wireless LAN. Denne skærm er en touchskærm og den besøgende betjener skærmen ved at interagere med skærmens touch. Skærmen opstarter automatisk med indhold og er klar til brug. 1. Maskinen starter automatisk programmet op (Window boot-time + 30sek.). 2. I programmets mappe som ligger på skrivebordet er der to tekstfiler. Disse tekstfiler beskriver henholdsvis Screensaver timeout + Afstemning URL. 3. Programmet afvikles via den indbyggede browser. Alt indhold afvikles via Internettet. Gæsten kan altså forvente svartider ved hvert click da indholdet ikke ligger lokalt. 2. FILMSKÆRM Skærm: Touch 22 Wide NEC AS221WM-TU, 1000:1, 300cdm2, 5ms, 1680x1050, Capacitive Touch USB PC: Fujitsu Esprimo Q900, i5-2520m 4G, 500GB/5400rpm DVDRW, DVI, Displayport, VFY: Q0900PXP11NC Denne skærm afvikler 2 film. Skærmen er en Touchskærm og der kan skiftes mellem de 2 film via de 2 grafiske touchknapper i bunden af skærmens aktive synsfelt. Skærmen opstarter automatisk med indhold og er klar til brug. 1. Maskinen starter automatisk programmet op med de to film (Window boot-time + 30sek.). 2. Ved klik på ikonerne i bunden af skærmen kan gæsten skifte film. Ved opsætning af udstillingen vælger udstillingsstedet om lyden skal afspilles af skærmens højttaler og fungere som baggrundslyd for udstillingen eller om lyden skal afspilles via en håndholdt høretelefon. 1. Såfremt den håndholdte høretelefon er tilsluttet og man i stedet ønsker at tilslutte skærmens højttaler erstattes den håndholdte høretelefons tilslutning til PC en med den løse ende af det mini-jack kabel som er tilsluttet skærmen. 2. Såfremt skærmens højttaler er tilsluttet og man i stedet ønsker lyden via den håndholdte høretelefon fjernes skærmens mini-jack kabel fra PC en og erstattes med den håndholdte høretelefon.
3. POWERPOINT-SKÆRM (LOKALT INDHOLD) Skærm: Monitor 22 Wide NEC AS221WM, 1000:1, 300cdm2, 5ms, 1680x1050 PC: FLYTECH KPC7/C36, Intel Atom 1.6GHz, 1GB, 160GB SATA Denne skærm opstarter ikke indholdet automatisk. Den udstillingsansvarlige på udstillingsstedet skal selv opstarte den ønskede powerpoint og sætte afspilningen til full screen/fuld skærm samt loop/løkke. Udstillingsstedet skal ligeledes selv sørge for indhold til denne skærm. Powerpoint tilrettelægges til skærmens format 1680x1050 pixel som indstilles i powerpoint programmet når showet oprettes/programmeres. Ligeledes skal den der laver powerpointen sørge for at showet automatisk skifter slide efter x-antal sekunder samt at showet kører i loop/løkke. Dette SKAL indstilles i Powerpoint programmet på udstillingsstedets egen PC. PC en i udstillingen har kun en power-point PLAYER, som udelukkende kan afvikle powerpointen men ikke redigere i den. 1. Kopier præsentation til maskinens skrivebord (via USB memory stick). 2. Start præsentationen ved at dobbeltclicke på præsentationen. 3. Højre-click på præsentationen for at få adgang til optioner herunder fullscreen etc. 4. FBB-SKÆRM Skærm: Monitor 22 Wide NEC AS221WM, 1000:1, 300cdm2, 5ms, 1680x1050 PC: FLYTECH KPC7/C36, Intel Atom 1.6GHz, 1GB, 160GB SATA, Wireless LAN Tastatur: Cherry Slim-line sort m. trackball, DK USB Denne skærm afvikler et website og kræver internetopkobling. PC en er udstyret med wireless LAN. Skærmen er ikke udstyret med touch og den besøgende skal interagere med websitet vha den integrerede tastatur med indbygget trackball (form for mus). Skærmen opstarter automatisk med indhold og er klar til brug. 1. Maskinen starter automatisk programmet op (Window boot-time + 30sek.). 2. I programmets mappe som ligger på skrivebordet er der to tekstfiler. Disse tekstfiler beskriver henholdsvis Screensaver timeout + FBB URL. 3. Programmet afvikles via den indbyggede browser. Alt indhold afvikles via Internettet. Gæsten kan altså forvente svartider ved hvert click da indholdet ikke ligger lokalt.
AUTOMATISK NEDLUKNING AF PC ER (HVORDAN INDSTILLER MAN TIDEN) 1. Tilslut mus og tastatur. 2. Klik på start. 3. Såfremt programmerne på de forskellige skærme kører skal disse først afsluttes da de altid lægger sig i front (som forreste vindue). Programmerne lukkes ved at klikke på windows-tasten og dernæst højre-klikke på det blå tandhjul i bunden af skærmen (som er ikon for programmet). Ved højre-klik på det blå tandhjul vælges close window. Klik derefter igen på start. 4. Indtast task i søgefeltet og tryk enter. 5. klik på tast scheduler library (venstre side af vindue). 6. Dobbelt-klik på scheduled shutdown i midterste sektion af vindue. 7. Klik på triggers og siden på edit. 8. Indstil nyt tidspunkt for automatisk nedlukning og klik på OK. 9. Klik også OK i scheduled shutdown vinduet. 10. Luk task vinduet.
CLIENT: ADGANG TIL HARDWARE VIA AFTAGELIGE SKILLEVÆGGE Aftagelig skillevæg vha Ringers Patent Aftagelig skillevæg vha Ringers Patent Aftagelig skillevæg vha Ringers Patent Aftagelig skillevæg vha Ringers Patent Ringers patent
BUG-OPSTILLINGSVEJLEDNING (SE OGSÅ FOTOS PÅ NÆSTE SIDE) Bestanddele: 1 højrevendt ben 1 venstrevendt ben 2 rør 1 sæt lange stænger samlet i aluminiumsprofil 1. Banneret lægges plant på et rent underlag med printet nedad, og de to rør stikkes ind i bannerets løbegange i top og bund (sørg for at have rene fingre, når banneret håndteres). 2-4. De to ben (ét højre- og ét venstreben) monteres i hver sin ende af røret i den nederste løbegang. Benenes små korte, påsvejsede stænger føres ind i røret. Se fotos for højre- og venstreben!. 5-6. De lange stænger med aluminiumssamleprofilet monteres på benene - sørg for at benene kommer helt op i profilet! Sørg for at BUG-logoet vendes fremad (ind mod bagsiden af banneret). 7-8. Den øverste del af banneret løftes op og holdes fast mens de små ombuk på de lange stænger føres ind i røret i den øverste løbegang - en side ad gangen. De lange stænger vil danne en spændstig bue ved denne montage. 9. BUG rejses op og placeres, og benenes højde justeres på fjedrene/stilleskuerne. DEMONTERING I præcis omvendt rækkefølge!! Eventuelle spørgsmål kan rettes til os på 33 93 93 53 Yderligere info på www.bugsystems.com God fornøjelse! Kvorning design & kommunikation Magstræde 6 1204 København K tel. +45 3393 9353 fax +45 3393 9375 kvorning@kvorning.dk www.kvorning.dk www.bugsystems.com
Model med spot: Husk rør med flange placeres i i øverste løbegang 1 3 2 5 6 4 Model med spot: Spot monteres efter fastgørelse af toprøret. 8 7 9 BUGSYSTEMS.COM
1 5 9 13 Forstadens stramme planlægning har skabt unikke mønstre i landskabet de kan indgå i bevarings-vurderingen. Gladsaxe. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Huse med en særlig, lokal byggetradition har arkitektonisk værdi. Kerteminde. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Raadvad i Lyngby rummer stor kulturhistorisk værdi med fabrikker og arbejderboliger. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Almuens arvesølv i Rudersdal. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Bedre Byggeskik i Holbæk. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Velfærdsdrømme i Rødovre. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Beboerne har lagt kræfter i Stadils historiske huse. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Udsigt over industribyen Frederiksværk. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk, Nicolai Perjesi. Nyt liv i den fredede bakelitfabrik NJ Plast i Københavns nordvestkvarter. Foto: Tetris. Udstillingen er et led i Realdania og Kulturarvsstyrelsens femårige indsats Bygningskultur 2015, der bidrager til øget opmærksomhed på Danmarks bygningskulturarv. Det sker ved at vurdere og beskrive de fredede bygningers bærende værdier og ved at skabe ny viden, nye netværk og nye værktøjer til kommuner og ejere, der ønsker at sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder. Fordi en synlig og velbevaret bygningskultur bidrager til øget livskvalitet. Fordi kulturarven fortæller historier og tilføjer sjæl og atmosfære til vores omgivelser. Og fordi historiske huse og kulturmiljøer kan være et trækplaster for turister, nye borgere og virksomheder. Skal vi udnytte kulturarvens potentialer, kræver det, at vi gør en indsats for at bevare, anvende og udvikle bygningerne. At gennemgå landets fredede bygninger At inspirere kommuner og ejeres arbejde med at sikre bevaringsværdige bygninger og helheder. Læs mere på www.bygningskultur2015.dk Købstæder, landsbyer og rækkehuskvarterer er eksempler på bebyggede strukturer eller helheder. Når de kortlægges ser man på: Dominerende træk: Eksempelvis markante bygninger, monumenter eller byrum, der fremtræder særlig karakteristisk for et område. Bebyggelsesmønstre: Eksempelvis matrikelstrukturer, vejnet eller stiforløb. Elementer i bebyggelsen: Eksempelvis detaljer i gaderummet, en særlig markant husrække eller en helstøbt række af allétræer. Bevaringsværdige bygninger er ikke et spørgsmål om pænt eller grimt, men om de kvaliteter, der knytter sig til bygningerne. Når de kortlægges ser man på: Arkitektonisk værdi: Her ser man bla. på husets proportioner, materialevalg og detaljers bearbejdning. Ikke kun arkitekttegnede bygninger har arkitektonisk værdi. Kulturhistorisk værdi: Er huset et godt eksempel på en lokal tradition, eller har det en særlig historisk betydning? Miljømæssig værdi: Bidrager bygningen positivt til omgivelserne og til at understrege eller give området et særligt præg? Originalitet: Her er fokus på, om bygningens oprindelige udtryk er bevaret. Tilstand: Husets vedligeholdelsesstand indgår også i den samlede vurdering. Ydmyge husmandssteder og storslåede herregårde vidner om en vigtig del af dansk kultur. I Sønderjylland trækker den rlængede gård grænsen mellem det danske og det tyske, mens solide materialer på Fyn vidner om driftige landmænd med gode jorde. I dag har vi på landsplan under 100 rlængede gårde med stråtag tilbage, og kun få kommuner har kortlagt kulturarven i det åbne land. Har din kommune husket arvesølvet? Op mod 125.000 huse er inspireret af Bedre Byggeskikbevægelsen. Bedre Byggeskik var en særlig dansk bevægelse, hvor arkitekter, bygmestre og bygherrer nyfortolkede dansk byggetradition med vægt på enkelthed, harmoni og gedigne materialer. Bevægelsens storhedstid strakte sig fra 1918 og omkring 40 år frem, men dens huse er stadig nogle af de mest eftertragtede. Hvor er de bedste bygninger i din kommune? Efter 2. Verdenskrig handlede visionen om velfærdssamfundet om lige livsvilkår for alle. Manglen på boliger og byggematerialer tvang arkitekter og ingeniører til at sprænge rammerne for traditionelt byggeri og tænke helt nyt. I dag er de første af velfærdsforstadens bygninger erklæret bevaringsværdige. Hvor kommer drømmene til syne i din kommune? Vidste du, at 82 procent af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdier? Det ved borgerne i den lille by Stadil i Ringkøbing-Skjern. De har købt folkeaktier for at sikre en af byens mest betydningsfulde bygninger. Bygningen husede oprindeligt familien Mortensens cykelsmed og købmandsforretning og var vigtig for livet i Stadil. I dag er Mortensens bygning bevaret og fungerer som udlejningsbolig til nye beboere i landsbyen. Vidste du, at 83 procent af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge mål for ture, ferier og ud ugter? I Halsnæs Kommune har man derfor en vision om, at Frederiksværks industrielle kulturmiljø skal spille hovedrollen for bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Både den aktive stålindustri såvel som byens militære anlæg fra 1700 tallet rummer oplevelser for danske og internationale besøgende. Vidste du, at 55 procent af danske virksomheder mener, at kulturarven er vigtig for deres virksomhed? Flere og ere virksomheder vælger derfor steder med sjæl, når de skal bosætte sig. I Københavns Nordvest kvarter er en funktionalistisk fabriksbygning udviklet til et attraktivt lejemål for moderne private virksomheder. Den fredede bakelitfabrik tiltrækker i dag nyt liv på grund af sine unikke arkitektoniske kvaliteter og kulturhistorie. 2 6 10 I København vidner det fredede skur i Krystalgade om unikke landevindinger for sundhed og hygiejne. Foto: Nanna Uhrbrand. Danske herregårde er imponerende bygningsværker i fantastiske landskaber. Hovedhuse, hølofter og haver fortæller historier. Engelsholm. Foto: Realdania. Også moderne bygninger kan fredes. Aarhus Rådhus blev i 1994 fredet på grund af dets enestående arkitektur. Foto: Stinne Vallø Ertmann. Historiske huse skaber en særlig atmosfære og oplevelse. Roskilde. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Det kræver en særlig viden at sikre værdien ved et historisk hus. Gaderække i København. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Ofte opstår der særlige fællesskaber omkring historiske miljøer. Sofiebadet i København. Foto: Susanne Mertz. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. I 1918 blev det første gang muligt at sikre de bedste bygningsanlæg for fremtiden ved at frede dem. I dag omfatter fredede bygninger alt fra små, ydmyge skure til prægtige herregårde, knejsende fyrtårne, funktionelle fabrikker og hverdagens etagehuse. Når en bygning bliver fredet, er det fordi, den er en væsentlig repræsentant for en samfundsudvikling, eller fordi den er et unikt, arkitektonisk værk. Som udgangspunkt skal bygningen være mindst 50 år gammel, før den kan fredes, men yngre bygninger kan komme i betragtning, hvis de rummer unikke kvaliteter. En fredning omfatter hele bygningen både ude og inde. Fredede bygninger udpeges ud fra et nationalt hensyn. Kulturarvsstyrelsen er myndighed. Bygninger med højest værdi vil ofte være fredede bygninger eller folkekirker. Bygningerne 2-4 er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie eller placering i landskabet er særligt umistelige for en helhed og skal sikres gennem planlægning. Bygningerne 5-6 er jævne pæne bygninger eller bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. De vil sjældent få bevaringsstatus. Bygningerne 7-9 er ofte bygninger uden et særligt arkitektonisk udtryk eller væsentlig historisk betydning. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Fredet bygning Bevaringsværdig bygning SAVE-værdi 1. Høj bevaringsvurdering. SAVE-værdi 2. Høj bevaringsvurdering. SAVE-værdi 3. Høj bevaringsvurdering. SAVE-værdi 4. Middel bevaringsvurdering. SAVE-værdi 5. Middel bevaringsvurdering. SAVE-værdi 6. Middel bevaringsvurdering. SAVE-værdi 7. Lav bevaringsvurdering. SAVE-værdi 8. Lav bevaringsvurdering. SAVE-værdi 9. Lav bevaringsvurdering. Bygning uden selvstændig SAVE-værdi. Bygningen er ikke fredet og ikke bevaringsvurderet. 3 7 11 Bygninger er automatisk fredet, hvis de er opført før reformationen i 1536. Middelalderhus i Kalundborg. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Bindingsværk fra 1600-årene er et eksempel på den detaljerigdom, som de fredede bygninger ofte rummer. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Trapper, etageadskillelser, materialer og overflader kan være omfattet af en fredning. Aarhus Rådhus. Foto: Seier+Seier. I 2007 blev det muligt at frede landskabsarkitektoniskeværker så som mølledam og anlagte vandløb ved en mølle. Foto: Kulturarvsstyrelsen. De fleste ejere er stolte over at eje en historisk bygning, som også har en betydning for lokalområdet. Nysted. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Kulturarvsstyrelsens medarbejdere rejser rundt og besøger alle bygninger, der er fredet før 1990, for at vurdere og beskrive fredningsværdierne. Fredningsværdierne er selve grundlaget for, at bygningerne er fredet. Ved de ældre fredninger er beskrivelserne ofte mangelfulde, og der er i dag behov for at få et bedre overblik over bygningernes tilstand og deres fredningsværdier. Danmarks fredede bygninger udgør en vigtig del af vores kulturarv og fælles historie. Det er første gang i bygningsfredningens historie, at Kulturarvsstyrelsen foretager en omfattende og systematisk gennemgang af de fredede bygninger. Når fredningsgennemgangen kommer på besøg i de fredede bygninger, vurderer og beskriver Kulturarvsstyrelsen bygningens miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i et samlet fredningsdokument. Ejeren får dokumentet og får desuden tilbudt en gratis, vejledende handlingsplan for bygningens fremtidige vedligehold. Har kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af national betydning. Staten (Kulturarvsstyrelsen) er administrator og myndighed og kan yde tilskud til ejerne. Fredningen omfatter hele bygningen, både ude og inde. Fredningen er tinglyst på ejendommen. Har kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af lokal eller regional betydning. Kommunen er både myndighed og administrator og kan yde tilskud til ejerne. Udpegningen omfatter kun bygningens ydre dele og miljøer. Er udpeget i kommune- eller lokalplan. Nogle huse er udtænkt med rige detaljer, mens andre bevidst er gjort enkle. Hver hustype er noget særligt, og derfor er det vigtigt, at man tænker sig om, når man sætter i stand og bygger om. Vælger man løsninger, der ikke passer til bygningen, går bevaringsværdierne tabt. Med den rette viden og en helhjertet indsats, har man til gengæld et stykke helt unikt kulturarv. Spørg din kommune, hvis du er i tvivl. Før var det et smukt Bedre Byggeskikshus. Foto: Torben Lindegaard Jensen. Efter en hårdhændet restaurering er værdierne tabt! Foto: Torben Lindegaard Jensen. 4 8 12 Miljøer som fiskerlejer, landsbyer eller indkøbscentre skal også bevares. Her Rødovre Centrum. Foto: Anne Prytz Schaldemose. På havnen kan både moler, banespor og bygninger være bevaringsværdige. Ærø Havn. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Når et helt kvarter er bevaringsværdigt, følger der tit regler for bl.a. belægning og beplantning. Elementbyen i Lyngby. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Nordkraft i Aalborg. Foto Morten Pedersen. Papirfabrikken i Silkeborg. Foto Heine Pedersen. Spinderihallerne i Vejle. Foto Realdania. Bevaringsværdige bygninger og helheder er kommunernes ansvar. Kommunerne spiller dermed en vigtig rolle for Danmarks kulturarv. Selvom eksperter skønner, at mere end 300.000 bygninger og helheder har unikke værdier, der bør sikres, er det kun omkring 1/3, der i dag har status som bevaringsværdige. Kommunerne har derfor en vigtig opgave i at kortlægge og sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder både i byen og det åbne land. Når en bygning eller et større område vurderes som bevaringsværdigt, er det fordi, stedet rummer særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie på lokalt eller regionalt plan. Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig, gælder det kun bygningens ydre med facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene. Kommunerne kan også udpege bevaringsværdige helheder så som en husrække, et gadeforløb, et torv eller et helt kvarter. Bygningsfredningsloven træder i Kulturarvsstyrelsen og Realdania kraft. Loven rummer mulighed udnævner Haderslev, Hvidovre, for to slags fredninger; klasse A Hjørring og Aalborg kommuner som omfattede hele bygningen, til Kulturarvskommuner. De og klasse B, der i praksis afprøver nye veje til at sikre kulturarven gennem planlægning. omhandlede bygningens gadefacade. Amterne nedlægges, og kommunerne får nu hele ansvaret for de Fredningsstyrelsen oprettes med personale overtaget fra bl.a. bevaringsværdige bygninger, Nationalmuseet og Miljøministeriet til at varetage administratio- både i byen og på landet. nen af fredningsloven. Kommunerne Mariagerfjord, Halsnæs, Vordingborg, Ærø, A og B fredningerne afskaffes Langeland, Faaborg-Midtfyn ved lov. Herefter ndes kun og Svendborg udnævnes til én type bygningsfredning, som Kulturarvskommuner. omfatter hele bygningen ude som inde. Bygningsfredningsloven ændres, så selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes. Arbejdet med at kortlægge de danske kommuners kulturarv er allerede i gang. Fra 1990-2007 Realdania og Kulturarvsstyrelsen kan kommunerne få støtte til at lancerer det koordinerede samle og formidle denne viden i initiativ Bygningskultur 2015 i atlas. Der udgives 90 atlas, der samarbejde med KL, Foreningen sammen dækker 75 af de gamle Bevaringsværdige Bygninger, kommuner. Landsforeningen for Bygningsog Landskabskultur og en række andre aktører. Loven får et kapitel om bevaringsværdige bygninger, som kommunerne og amterne skal administrere. Samtidig sænkes aldersgrænsen for, hvornår en bygning kan opnå fredning fra 100 til 50 år. Vidste du, at 92 procent af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven? I Aalborg sætter man derfor fokus på blandt andet industriarven. Her er Nordkraft et af Danmarks mest imponerende elværker omdannet til Limfjordens kulturmekka for musik, kunst og idræt. Siden sommeren 2009 har stedet dannet ramme for et væld af aktiviteter og events, og kraftcentret er på rekordtid blevet en velbesøgt attraktion. Vidste du, at 71 procent af danskerne mener, at kulturarven kan støtte lokal udvikling? Det ved man i Silkeborg, hvor den gamle papirfabrik fra 1844 lever videre med helt nyt indhold. Nu som ramme om blandt andet biograf, hotel, restaurant og højskole. Med nyt indhold og bevarelse af det industrielle udtryk, bidrager stedet i dag til at skabe liv i Silkeborgs centrale byområde og til at skabe synergi mellem forskellige miljøer. Vidste du, at 92 procent af danskerne mener, at kulturarv skaber lokal identitet? I Vejle ser man tendensen. Her er det gamle bomuldsspinderi genåbnet som Danmarks største Center for Kultur og Erhverv. Stedet fortæller historien om forvandlingen af den lille provinskøbstad til en driftig industriby og viser, hvordan et nyt samlingspunkt tager form i historiske rammer. I dag fylder kulturinstitutioner og kreative erhverv hallerne med nyt liv. RÆKKEFØLGE PÅ BUGS 1. 2. 3. 4. STEDER MED SJÆL UDSTILLINGEN STEDER MED SJÆL FORTÆL- LER, HVORDAN OG HVORFOR VI SIKRER VORES KULTURARV I DANMARK OG REJSER SPØRGSMÅLET: HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE? GIV DIN MENING TIL KENDE OG STEM PÅ DIN KOMMUNES STEDER MED SJÆL. ARVEN SKAL FREMTIDSSIKRES HVORFOR? FREDEDE BYGNINGER FORTÆLLER DANMARKSHISTORIER STRÅTÆKTE BONDEGÅRDE, RÅ FABRIKS- HALLER OG MODERNISTISKE VILLAER. LISTEN OVER FREDEDE BYGNINGER TÆLLER OMKRING 9.000, OG VARIATIONEN ER STOR. HVAD FREDER VI? GENNEMGANG AF LANDETS FREDEDE BYGNINGER FREM TIL 2015 SKAL DANMARKS FREDEDE BYGNINGER GENNEMGÅS OG BESKRIVES. FORMÅLET ER AT FÅ MERE VIDEN OM DE ARKITEKTONISKE OG KULTURHISTORISKE VÆRDIER BAG FREDNINGERNE. DE FREDEDE BYGNINGER SES EFTER I SØMMENE HISTORISK BEGIVENHED BEVARINGSVÆRDIER PÅ VEJ MOD ET OVERBLIK I 1997 FIK KOMMUNERNE MULIGHED FOR AT UDPEGE BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER OG HELHEDER FOR AT SIKRE SMUKKE ATTRAKTIVE BYER OG LANDSBYER OG FOR AT SIKRE DE HISTORIER, DER PRÆGER OMGIVELSERNE. I STORE DELE AF LANDET MANGLER DER DOG STADIG DET FULDE OVERBLIK OVER VÆRDIERNE. DERFOR HAR BYGNINGSKULTUR 2015 TO HOVEDOPGAVER DET SKER HVAD BEVARER VI? 5. 6. 7. 8. BÅDE HUSE OG HELHEDER HAR VÆRDI FØR EN KOMMUNE KAN LEVE OP TIL SINE FORPLIGTIGELSER OG SIKRE BYGNINGS- KULTURARVEN, MÅ VÆRDIERNE KORTLÆGGES I HELE KOMMUNEN. MANGE STEDER SER MAN BÅDE PÅ HELHEDERNE OG PÅ DE ENKELTE BYGNINGER. HELHEDER BYGNINGER FRA BEVARINGSVÆRDI TIL BEVARINGSVÆRDIG NÅR BEVARINGSVÆRDIERNE SKAL VURDERES, BENYTTER KOMMUNEN OFTE SKALAEN 1-9 OG EN TILHØRENDE FARVEKODE. DE BYGNINGER, DER HAR HØJEST KARAKTER, FÅR TYPISK STATUS SOM BEVARINGSVÆRDIG. FREDET ELLER BEVARINGSVÆRDIG HVAD ER FORSKELLEN? FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER ER DEN MEST SYNLIGE DEL AF VORES KULTURARV. VI BEVÆGER OS BLANDT DEM HVER ENESTE DAG, OG DE ER EN DEL AF VORES FÆLLES IDENTITET. HER ER FORSKELLEN KORT FORTALT. FREDEDE BYGNINGER BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER OG HELHEDER BEVARINGSINDSATSEN I ÅRSTAL 1918 2006 1977 1980 1990 1997 2007 2008 2010 9. 10. 11. 12. KOMMUNERNE LEVERER BILLEDER. HUSE HUSER HISTORIER STEDER MED SJÆL ER IKKE ALTID DE MEST PRANGENDE, MEN DE FORTÆLLER OM DE MENNESKER, DER KOM FØR OS, OG OM FORTIDENS FORMÅEN OG FREMTIDSDRØMME. HUSK ALMUENS ARVESØLV! HVOR ER DE BEDSTE BYGNINGER? HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE? KOMMUNERNE LEVERER INDHOLD TIL DENNE PLANCHE. KOMMUNERNE LEVERER INDHOLD TIL DENNE PLANCHE. KOMMUNERNE LEVERER INDHOLD TIL DENNE PLANCHE. KOMMUNERNE LEVERER INDHOLD HØRER ALU-FÆLGE OG VETERANBILER SAMMEN? VIDEN OM VEDLIGEHOLD OG ISTANDSÆT- TELSE AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER ER AFGØRENDE FOR EJERE, DER VIL SIKRE VÆRDIEN AF DERES HUS. FØR EFTER BEVARING OG UDVIKLING GÅR HÅND I HÅND KULTURARV ER VIGTIG FOR DANSKERNE KULTURARV STØTTER DEN LOKALE UDVIKLING KENDER DU DRØMMEN OM VELFÆRDEN? KULTURARV SKABER LOKAL IDENTITET 13. KULTURARVEN ER ET GULDÆG DANSKERNE VIL BO I KULTURARVEN KULTURARV ER VIGTIG FOR TURISMEN ERHVERVSLIVET BRUGER KULTURARVEN
PLANLØSNINGER MULIGE OPSTILLINGER AF UDSTILLINGEN 6877 3849 5400 1847 2314 SKÆRM 4 6473 SKÆRM 1 SKÆRM 2 SKÆRM 3 Keyboard m. trackball
3374 12587 1847 SKÆRM 4 1391 1391 1406 SKÆRM 2 SKÆRM 3 SKÆRM 1 Keyboard m. trackball 9576 1847 SKÆRM 4 SKÆRM 2 SKÆRM 3 SKÆRM 1 Keyboard m. trackball 2923
5400 1847 SKÆRM 4 5700 1577 SKÆRM 1 SKÆRM 2 SKÆRM 3 Keyboard m. trackball
BIG OUTPOST OPSTILLINGSVEJLEDNING (SE OGSÅ TEGNING PÅ NÆSTE SIDE) 1 stk komplet BIG OUTPOST med 2 fliser består af: 2 stk fliser (60x60x8 cm) 1 stk top-rør (T-formet) 1 stk teleskop-stang 1 koblings-bøsning (massiv stål) 4 C-bøjler 2 tynde rør (ca 63 cm lange) 1 banner 60x465 cm 0. Fliserne placeres på den ønskede position lægges oven på hinanden, så center-hullerne er præcist placeret over hinanden. 1. Koblingsbøsningen sættes i flisernes centrale hul den tynde ende ned i hullet. 2. Toprøret skrues i toppen af teleskop-stangen og køres så langt ned som muligt (uden at spænde). Teleskop-stangen med toprør placeres herefter ned over koblingsbøsningen og står lodret. 3. Banneret lægges løst op over teleskop-stangens toprør. 4. De 2 tynde rør stikkes gennem bannerets 2 løbegange. 5. 2 stk C-bøjler fastgøres i den nederste flises sidehuller og stikkes ind i rørene i hver side af banneret. OBS: C-bøjlernes længste ben skal ind i flisen - det korte skal ind i røret. 6. Teleskop-stangens lodrette rør drejes rundt, til banneret er strammet pænt op. Teleskopstangen presser toprøret opad. OBS: Stram ikke banneret for meget blot til det er pænt udstrakt. Ret samtidig evt. lidt på C-bøjlerne, så de stikker lige langt ud af flisen i alle hjørner. C-bøjlerne kan hvis det ønskes fæstnes til rørene med en lille sikringsskrue. Det er dog ikke nødvendigt for funktionaliteten. NEDTAGNING I omvendt rækkefølge.
MÅLTEGNINGER FLIGHTCASE (indendørs) 400 400 1002 OPSTALT PROFIL PLAN SKÆRM 4 SKÆRM 1 SKÆRM 2 SKÆRM 3 575 Keyboard m. trackball 2454 PILLS (puder) OPSTALT PROFIL PLAN Ø450
BIG OUTPOST (udendørs) BUG (indendørs) PROFIL OPSTALT OPSTALT PROFIL PLAN PLAN 508 600 633 1785 2403 (Plus 80 mm v. 2 fliser) 750 600
HANDLING INSTRUKSER FOR NEDPAKNING 1. Følg opstillingen i modsat rækkefølge. 2. Sørg for at pakke tingene pænt og ordentligt så næste modtager også får en positiv oplevelse mht opstillingen. Det understreges at bannerne altid skal lægges på et rent underlag (også i forbindelse med adskillelse af BUG stativerne). 3. Der er vedlagt en håndrulle til at filme BUG stativernes rør og ben i passende bundter, så det hele ikke rasler rundt i løsdele nede i bakken. 4. Bannerne oprulles på rør med særlig omhu så de kan holde længe. 5. Husk at gøre fragtmanden opmærksom på, at flightcasen er en del af en udstilling og IKKE bare en transportkasse som kan tåle skrammer! 6. Sørg for at der IKKE sættes klistermærker, adresselabels og tape direkte på flightcasen. Det er svært at få af og giver en dårlig oplevelse for den næste modtager af udstillingen. 7. Adresselabels kan sættes i løse løkker omkring flightcasens håndgreb, så de kan fjernes uden at efterlade synlige spor. 8. Sørg for at udstillingsmanualen følger flightcasen og nedpakkes i denne (øverst).
CHECKLISTE I FORBINDELSE MED NEDPAKNING 13 STK BUG STATIVER BESTÅENDE AF 26 stålrør 70 cm lange 13 venstre-vendte ben 13 højre-vendte ben 13 stk rygradde (lange stålstænger samlet i aluminiumskobling) 13 stk bannere 70 x 160 cm (som oprulles samlet på rør) 1 STK BIG OUT POST STANDER BESTÅENDE AF 2 stk betonfliser 1 stk T-stang i stål (ca. 230 cm i længde) 2 stk stålrør 60 cm 1 stk kobling (stålfitting der danner overgang mellem flise og T-stang) 1 stk banner 60 x 465 cm NB! mini-palle til fliserne skal opbevares separat under udstillingsperioden. 1 STK PIAGGIO (KNALLERT/UDSTILLINGSCRUISER) 3 STK A-SKILTE 2 STK PILLS (SIDDEPUDER) 1 STK FLIGHTCASE BESTÅENDE AF 1 stk integreret under-bakke til BUG-stativer 1 stk Top-bakke (grøn) med integreret hardware (som listet nedenfor) 4 stk skærme 4 stk PC er 1 stk tastatur m. trackball 3 stk trådløs tastatur 3 stk trådløs mus 2 stk CAT6 kabel (25 meter hver) 2 stk håndholdt høretelefon 2 stk forlængerdåser (indbygget) 1 stk manual NB! Flightcasens låg skal opbevares separat under udstillingsperioden.