VANDFORSYNINGSPLAN Plandel

ROSKILDE KOMMUNE VANDFORSYNINGSPLAN Plandel Oktober 2012

Kolofon Udarbejdet af: Roskilde Kommune Køgevej 80 4000 Roskilde Tlf. nr.: 4631 3000 E-mail: Roskilde Kommune@roskilde.dk Web: www.roskilde.dk Rapportens titel: Roskilde Kommune. Vandforsyningsplan. Plandel. Dato: 23-10 2012 Redaktion: Roskilde Kommune i samarbejde med ALECTIA A/S. Forord Vandforsyningsplan er udarbejdet af Roskilde Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger i Roskilde Kommune. Vandforsyningsplanen omfatter følgende fem dokumenter: Plandel (dette dokument, som er fælles for hele Roskilde Kommune) Opsamlende plangrundlag (dækker hele Roskilde Kommune) Opdateret plangrundlag for delområde Nord (tidligere Roskilde Kommune) Plangrundlag for delområde Midt (tidligere Roskilde Kommune) Forudsætningsdel (plangrundlag) for delområde Syd (tidligere Ramsø Kommune) fra 2009 Plangrundlagene beskriver de tekniske forhold og udfordringerne for vandforsyningen i Roskilde Kommune. Plandelen indeholder et resumé af det opsamlende plangrundlag. Plandelen kan derfor læses selvstændigt uden de mere detaljerede plangrundlag. Som baggrund for planarbejdet er der udført en teknisk registrering af alle Roskilde Kommunes almene vandværker. Forslag til vandforsyningsplan i offentlig høring Vandforsyningsplanen har været fremlagt i offentlig høring i to måneder fra den 12. april til den 15. juni 2012. I fremlæggelsesperioden har myndigheder, interesseorganisationer, almene vandværker og borgerne haft mulighed for at komme med bemærkninger til planen. Bemærkninger til planen er efterfølgende behandlet af Roskilde Kommune, som har vurderet i hvilket omfang, bemærkningerne skulle indarbejdes i den endelige plan. Planen er endeligt vedtaget i Roskilde Kommune i Roskilde Kommunes Byråd den 28. november 2012.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Overordnende målsætninger... 2 3 Rammer for planlægningen... 5 3.1 Lovgrundlaget... 5 3.2 Vandressourceplanlægning... 5 3.3 Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen... 5 3.4 Fysisk planlægning... 7 3.5 Miljøvurdering af vandforsyningsplanen... 7 3.6 EU s Vandrammedirektiv*... 8 4 Plangrundlag... 9 4.1 Vandværksanlæg... 9 4.2 Grundvandet... 10 4.3 Vandværkernes størrelse og stand... 13 4.4 Drikkevandets kvalitet... 15 4.5 Vandforbrug og distribution... 16 4.6 Forsyningssikkerhed... 17 4.7 Vandleverance over kommunegrænsen... 17 4.8 Fremtidigt vandforbrug... 17 4.9 Fremtidige forsyningskrav... 18 5 Vandforsyningsplan... 20 5.1 Planens udgangspunkt... 20 5.2 Forsyningsgrænser og nye tilslutninger... 20 5.3 Grundvandsressourcen... 20 5.4 Kategorisering af vandværker... 21 5.5 Krav til forsyningssikkerhed... 23 5.6 Plan for de enkelte almene vandforsyningsanlæg... 23 6 Kortbilag... 57 6.1 Fremtidige forsyningsområder... 57 6.2 Forbindelsesledninger mellem vandværker... 58 7 Ordliste... 60

1 Indledning Vandforsyningen i Roskilde Kommune er baseret på en decentral forsynings- og indvindingsstruktur med 34 almene vandværksanlæg, der forsyner borgere i byerne og de mindre bysamfund. I landområderne forsynes 350 borgere fra egne indvindingsanlæg. På vandværkerne behandles drikkevandet ved en simpel beluftning og filtrering inden drikkevandet sendes til forbrugerne. Drikkevandskvaliteten er generelt tilfredsstillende. De største udfordringer for vandkvaliteten i Roskilde Kommune er påvirkning fra jordoverfladen. Rent drikkevand baseret på naturligt forekommende grundvand er ikke længere en selvfølge i Danmark. Grundvandet trues flere steder i landet af både miljøfremmede stoffer* og naturligt forekommende problemstoffer. De mulige trusler fra miljøfremmede stoffer* er f.eks. pesticider* fra bekæmpelsesmidler, benzin- og olieprodukter fra f.eks. olietanke og tankstationer, opløsningsmidler fra industrigrunde og lossepladser / deponeringsanlæg samt næringssalte og miljøfremmede stoffer fra spildevandsnedsivning. Risikoen for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer er størst i byområder. I landområder er det landbrugets brug af sprøjtemidler og gødning samt gamle affaldsdepoter, som kan udgøre en risiko for grundvandet. Grundvandet, som indvindes til drikkevand, er af god kvalitet i Roskilde Kommune. I de seneste år har flere vandværker dog opdaget spor af miljøfremmede stoffer* i det oppumpede grundvand. Den fremtidige vandplanlægning skal ske i henhold til EU s Vandrammedirektivs* bestemmelser, som er overført til dansk lovgivning med Miljømålsloven. Ifølge denne lov skal Naturstyrelsen under Miljøministeriet udarbejde Vand- og natura 2000-planer, som erstatter de hidtidige Regionplaner*. Med de nyligt vedtagne Vandplaner* opstilles mål for hele vandkredsløbet, som omfatter både grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Dette betyder, at når der i fremtiden gives nye tilladelser til grundvandsindvinding vil der være fokus på, at der ikke sker en overudnyttelse* af grundvandsressourcen, og at der kan opnås god økologisk tilstand for overfladevand. I dele af Roskilde Kommune er det ikke muligt for ejendomme i landområderne at blive tilsluttet et vandværk. I planperioden vil de almene vandværker og kommunen arbejde for bedre tilslutningsmuligheder. Roskilde Kommune vil med denne vandforsyningsplan sikre, at alle borgere i Roskilde Kommune har mulighed for at blive tilsluttet et vandværk og derved får adgang til god drikkevandskvalitet i rigelige mængder. 1

2 Overordnende målsætninger De overordnede målsætninger er formuleret inden for rammerne af gældende lovgivning. Roskilde Kommunes overordnede målsætninger for vandforsyningen ses i nedenstående boks. 1. Byrådet vil sikre kommunens borgere en drikkevandsforsyning, som i videst muligt omfang er baseret på naturligt og rent grundvand 2. Roskilde Kommunes borgere skal med størst mulig forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til drikkevandskvalitet. 3. Det skal være muligt for alle ejendomme indenfor et vandværks naturlige forsyningsområde at blive tilsluttet et alment vandværk. 4. Roskilde Kommune ønsker opmærksomhed om vandforbruget i Roskilde Kommune. 5. Vandindvindingen skal i videst mulig omfang tage hensyn til natur- og vandområder. 1. Roskilde Kommune vil sikre Roskilde Kommunes borgere en drikkevandsforsyning, som i videst muligt omfang er baseret på naturligt og rent grundvand. Midler Roskilde Kommune ønsker, at der udvises stor forsigtighed i alle kommunale beslutninger og handlinger af betydning for drikkevandsinteresserne i Roskilde Kommune. Der fokuseres på, at den tekniske indretning af vandforsyningsanlæg for såvel almene som ikke-almene anlæg er hensigtsmæssig og tilstrækkelig grundvandsbeskyttende. Roskilde Kommune ønsker, at brugen af ukrudts- og skadedyrsbekæmpelsesmidler reduceres, hvor brug kan udgøre en forureningstrussel mod vandmiljøet. Forbrugerne skal opfordres til ikke at anvende gift mod ukrudt. Roskilde Kommune anvender miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse på kommunale arealer. Roskilde Kommune kan indgå aftaler med Roskilde Kommunes grundejer/beboerforeninger om alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse. Herunder kan Roskilde Kommune lave kampagner/kurser og udsende information om fx brugen af ukrudtsbrændere. Ubenyttede brønde og boringer skal sløjfes, og ved kendskab til ubenyttede boringer og brønde vil der blive givet påbud om sløjfning. Konsekvenser Indenfor en afstand af 300 meter (75 meter hvis de geologiske forhold tillader det) fra en eksisterende indvindingsboring vil Roskilde Kommune som hovedregel ikke tillade nye nedsivninger af spildevand. Afgørelsen beror i de enkelte tilfælde på en konkret miljømæssig vurdering. I OSD-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) vil Roskilde Kommune være særlig opmærksom på miljøkravene til for eksempel tilladelser til jordvarmeanlæg, oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olier og kemikalier. Roskilde Kommune vil i øvrigt i miljøsagsbehandling, lokalplanlægning med videre lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. Roskilde Kommune ønsker ikke rensning af grundvandet for indhold af miljøfremmede stoffer* som eksempelvis pesticider*. Indførelse af udvidet rensning ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer, som med tiden skal erstattes af naturligt grundvand. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes efter gældende retningslinjer. Borgerne bliver bevidste om, hvor skadeligt for grundvandet det er at bruge pesticider*. Mængden af miljøfremmede stoffer*, der siver ned til grundvandet, mindskes. 2. Roskilde Kommunes borgere skal med størst mulig forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til drikkevandskvalitet. Midler Roskilde Kommune vil arbejde for, at samarbejdet mellem Roskilde Kommunes vandværker styrkes og udvides efter behov. 2

Samarbejdet mellem vandværkerne om indvinding og distribution skal styrkes. Et styrket samarbejde omkring dette skal sikre en bredere adgang til rene vandressourcer og en større forsyningssikkerhed. Roskilde Kommune stiller krav til de almene vandforsyninger om handling for at overholde kravene til drikkevandskvaliteten. Roskilde Kommune vil gennem vandforsynings- og beredskabsplanlægning stille krav til de almene vandforsyninger om at optimere og forbedre deres forsyningssikkerhed og beredskab i forbindelse med leverance af rent drikkevand. Roskilde Kommune ønsker som udgangspunkt ikke rensning af grundvandet for indhold af miljøfremmede stoffer* som eksempelvis pesticider*. Indførelse af udvidet vandbehandling* ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer, som med tiden skal erstattes af rent og velbeskyttet grundvand. Konsekvenser Vandforsyningerne bliver opbygget med passende forsyningssikkerhed og forbindelsesledninger mellem vandværkerne, så vandværkerne er robuste over for uheld, og nødforsyning hurtigt kan retableres. Vandværkerne skal udarbejde og løbende vedligeholde beredskabsplaner*, som beskriver vandforsyningernes beredskab i tilfælde af forurening på kildepladser* og i ledningsnettet, håndtering af driftsstop mv. Beredskabsplanerne skal være koordinerede med Roskilde Kommunes overordnede beredskabsplan. Vandværkerne optimerer vandbehandlingsanlæggene, og sikrer herved at drikkevandet overholder drikkevandskravene. Vandværker, som ikke kan overholde drikkevandskravene til miljøfremmede stoffer* ved simpel vandbehandling, skal søge en langsigtet løsning, som ikke indebærer udvidet vandbehandling*. 3. Det skal være muligt for alle ejendomme indenfor et vandværks naturlige forsyningsområde at blive tilsluttet et alment vandværk*. Midler Ejendomme med egne vandindvindingsanlæg, der ikke kan skaffe tilfredsstillende drikkevandskvalitet, skal tilsluttes almene vandforsyninger. Indenfor almene vandværkers naturlige forsyningsområder* gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til etablering af nye enkeltindvindingsanlæg* og ikkealmene vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug, såfremt det almene vandværk kan forsyne ejendommen på rimelige vilkår. Roskilde Kommune vil i samarbejde med de almene vandværker, der ikke er omfattet af 2, stk. 1 i Vandsektorloven, arbejde på, at takstbladene* udarbejdes på et ensartet grundlag, under hensyntagen til vandværkernes forskellige forudsætninger, således at vandværkerne gennem budgetlægning og Roskilde Kommunes godkendelse sikrer, at vandværkerne til enhver tid er økonomisk robuste. Roskilde Kommune vil sikre, at der er overensstemmelse mellem vandværkernes takstpolitik og investeringsbehov i forhold til nyanlæg og renovering. Såfremt en ejendom kan tilsluttes et alment vandværk*, eller på anden vis kan forsynes med vand, baseret på naturligt og rent grundvand, gives der ikke tilladelse til avanceret vandbehandling på eksisterende enkeltindvindingsanlæg* og ikke-almene vandforsyningsanlæg. Konsekvenser Der vil blive ensartede vilkår for tilslutning til alment vandværk* i hele Roskilde Kommune, men ikke nødvendigvis ens priser, da forholdene er forskellige i de enkelte forsyningsområder. Såfremt en ejendom, der ligger indenfor et alment vandværks forsyningsområde, får behov for en ny vandforsyning, er det vandværkets pligt at forsyne ejendommen med vand, forudsat at ejendommen kan tilsluttes på rimelige vilkår. Tilslutningsvilkårene vurderes af vandværket og Roskilde Kommune ud fra tidsmæssige og økonomiske forhold samt ud fra en vurdering af, om der kan opstå vandkvalitetsmæssige problemer på grund af for lange forsyningsledninger, som giver lange opholdstider i ledningsnettet. 3

4. Roskilde Kommune ønsker opmærksomhed om vandforbruget i Roskilde Kommune. Midler Forbrugerne skal ved oplysning opfordres til at spare på vandet. Roskilde Kommune vil gøre en indsats for at begrænse forbruget i Roskilde Kommunes institutioner, skoler og øvrige ejendomme. Vandværkerne skal via løbende lækageopsporing og udbedring af lækager tilstræbe at holde lækagetabet* under 8 % af den udpumpede mængde. indvinding. Ved indvinding af overfladevand vurderes påvirkningen på evt. vandløb i de enkelte tilfælde. Konsekvenser Nye boringer lægges i en vis afstand fra vandløb og vandområder. Afstanden vurderes i de enkelte tilfælde ud fra bl.a. geologiske forhold samt vurderinger af påvirkningsgraden. Tilstrækkelig vandføring i vandløb mv. sikres. Der opnås mindre grundvandssænkninger ved indvindingen og påvirkning af natur- og vandområder minimeres. Konsekvenser Borgerne bliver bevidste om vigtigheden af at værne om og spare på grundvandsressourcen. Roskilde Kommunes almene vandværker mindsker omfanget af lækager og reducerer derved indvindingen af grundvand. 5. Vandindvindingen skal i videst mulig omfang tage hensyn til natur- og vandområder. Midler Roskilde Kommune vil administrere efter aktuelle krav i Vandplanerne* for at beskytte natur- og vandområder Roskilde Kommune vil i sager, der omhandler flytning af kildepladser*, nye boringer eller øget vandforbrug til almen vandforsyning, vurdere, om den øgede indvinding er bæredygtig, og om området er egnet til indvinding. Roskilde Kommune vil i sager, der omhandler nye indvindinger eller udvidelser af eksisterende indvindinger til ikke-almen vandforsyning f.eks. markvanding, husdyrhold, industri og lignende, vurdere, om naturen og den almene vandforsyning påvirkes i negativ retning. Roskilde Kommune og de almene vandværker vil tilstræbe at sprede indvindingen ved at etablere flere boringer samt at reducere indvinding fra den enkelte boring så meget som muligt. Ved etablering af nye boringer opstilles afstandskrav til vandløb mv. Som udgangspunkt gives ikke tilladelser til nye boringer indenfor områder beskyttet mod vand- 4

3 Rammer for planlægningen 3.1 Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt og kravene ses af nedenstående boks. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: 1) angive og lokalisere forventede behov for vand, 2) redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg, 3) angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, 3.3 Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen De nuværende rammer for Roskilde Kommunes vandforsyningsplan er formuleret i Regionplan* 2005-2017, der er udarbejdet af Hovedstadsregionen. Regionplanens udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser og indsatsområder* har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Roskilde Kommune. Disse områdeudpegninger er ikke ændret med de nye Vandplaner*. Drikkevandsområder 4) angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg, 5) beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger, 6) redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen, 7) angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene og 8) opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. 3.2 Vandressourceplanlægning Målene og rammerne for den overordnede vandressourceplanlægning har frem til de Statslige Vandplaners* vedtagelse været indeholdt i Regionplan* 2005 for Hovedstadsregionen, der blev ophævet til landsplansdirektiv pr. 1. januar 2006. Idet vandplanerne nu er vedtaget flyttes vandkvalitets- og vandressourceplanlægningen som konsekvens af Lov om Miljømål over i de selvstændige statslige sektorplaner, som for Roskilde Kommune omfatter Vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt 2.4 Køge Bugt (i begrænset omfang). Hovedparten af Roskilde kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser * (OSD - mørkeblåt på kort). Den resterende del af kommunen er område med drikkevandsinteresser * (OD - lyseblåt på kort). OSD-områderne* i Roskilde Kommune er inddelt i seks forskellige kortlægningsområder. Indsatsplaner* En indsatsplan begynder med en grundig kortlægning af grundvandet i OSD-områderne*. Kortlægningen udføres af Naturstyrelsen Roskilde. 5

Kortlægningen fører via drøftelser med alle interessenter herunder vandværkerne frem til en samlet plan for indsatsen mod forureningstrusler i området. Roskilde Kommune står for udarbejdelsen af indsatsplanerne evt. i samarbejde med nabokommuner, hvis kortlægningsområderne strækker sig over kommunegrænsen. Roskilde Kommunes vandværker er berørt af otte kortlægningsområder - Værebro, Roskilde, Greve-Solhøj, Osted, Solrød-Skensved-Hvadrup, Borrevejle, Lejre Vest og Lejre Nord. 6

Både kortlægning og indsatsplan* er færdig for Værebro, Greve-Solhøj, Borrevejle og Solrød-Skensved-Hvadrup. I de øvrige fire områder forventes kortlægningen færdig i 2015, Lejre Nord dog i 2012. Indsatsplanerne skal som udgangspunkt være lavet færdige inden for et år efter kortlægningen er tilendebragt. ningsanlæggene kan desuden begrænse de arealer, der er til rådighed for vandindvinding, på grund af afstandskrav mellem indvindingsboringer og nedsivningsanlæg. Roskilde Kommunes Spildevandsplan* 2007 2012 er vedtaget i april 2007. Råstofplan* 3.4 Fysisk planlægning De overordnede mål og rammer for Roskilde Kommunes udvikling fastlægges i kommuneplanen* og detailreguleres i lokalplanerne*. Kommuneplan* Via kommuneplanen sikrer Roskilde Kommune arealer til nye boligområder og erhverv. Roskilde Kommune kan derfor indirekte beskytte grundvandsressourcerne ved enten at undlade at planlægge nye bolig- og erhvervsområder, hvor det kan true grundvandet, eller at begrænse arealernes anvendelse på en måde, der ikke belaster vandmiljøet. Gældende Kommuneplan 2009-2021 for Roskilde Kommune er vedtaget af Roskilde Kommune i marts 2010. Hovedparten af byudviklingen vil fremover blive koncentreret i Roskilde og Trekroner. Byudviklingen i Jyllinge, Viby og lokalbyerne skal alene modsvare det lokale behov for boliger, arbejdspladser og service. Kommuneplanen forudser et boligudbygningsbehov i Roskilde Kommune på 2.100 boliger i perioden 2010-2017, hvilket svarer til 262 boliger om året. I Roskilde vil boligudbygningen som udgangspunkt ske gennem fortætning og byomdannelse. Kommuneplan 2009-2021 for Roskilde Kommune fastlægger hermed nye bolig- og erhvervsområder, der skal forsynes med drikkevand. Spildevandsplan* Ifølge Regionplan* 2005-2017 skal al spildevandsafledning foregå, så regionens vandområder og grundvandet beskyttes. Vandforsynings- og spildevandsplanlægningen har især sammenfaldende interesser i det åbne land, hvor der ikke er kloakeret. Nedsivningsanlæg* i områder med særlige drikkevandsinteresser kan være problematiske pga. risiko for nedsivning af bl.a. miljøfremmede stoffer* til grundvandet. Nedsiv- Region Sjælland er ansvarlig for råstofplanlægningen i Regionen. Gennem råstofplanlægningen skal der ud fra et regionalt perspektiv udpeges tilstrækkeligt med graveområder for at sikre råstofressourcer til byggeri og anlæg. Dele af Roskilde Kommune er udpeget som et meget attraktivt råstofindvindingsområde, hvor graveområderne primært er lokaliseret i et stort sammenhængende bælte syd for Roskilde by. Selve råstofindvindingen påvirker ikke grundvandskvaliteten dog sker der en midlertidig sænkning af grundvandsspejlet omkring råstofgraven, mens indvindingen finder sted. Den største risiko for forurening af grundvandet ligger i den efterfølgende arealanvendelse af graveområderne. I efterbehandlingen af råstofgravene skal der således tages særlige hensyn for at beskytte grundvandet mod forurening. Region Sjællands Råstofplan* 2008 er gældende indtil Råstofplan 2012 er vedtaget. 3.5 Miljøvurdering af vandforsyningsplanen I henhold til Miljøvurderingsloven skal det for planer, som tilvejebringes i henhold til lovgivning og af offentlige myndigheder klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af den pågældende plan. Roskilde Kommunes vandforsyningsplan 2011-2017 indebærer blandt andet, at der fastlægges nye forsyningsgrænser for nogle vandværker. Roskilde Kommune har foretaget en screening af forslaget til vandforsyningsplanen. Planen sætter ikke rammer for anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4 i Miljøvurderingsloven, eller til projekter i det hele taget. Planen påvirker ikke internationale beskyttelsesområder væsentligt. Det er derfor Roskilde Kommunes vurdering, at vandforsyningsplanen ikke er omfattet af Miljøvurderingsloven, og at der derfor ikke skal foretages en miljøvurdering af planen. 7

Denne beslutning har ikke haft nogen indsigelser indenfor indsigelsesfrist, der lå sammen med den offentlige høring af vandforsyningsplanen. Vandhandleplanen vil blive endeligt vedtaget medio december 2012. 3.6 EU s Vandrammedirektiv* Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige EU. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder. Enhederne omfatter både grundvand og overfladevand - rækkende f.eks. fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det hidtil har været de enkelte amter og kommuner, der hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en mindre afvigelse fra den uberørte tilstand. Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes, fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte*, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, hvilket er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv* nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyningen i Danmark og dermed også i Roskilde Kommune. Statens foreløbige vandplaner* har været i offentlig høring frem til den 6. april 2011 og er endeligt vedtaget den 22. december 2011. Derefter har kommunerne et år til at udarbejde og vedtage en vandhandleplan. Vandplanen indeholder en række retningslinjer, der skal følges ved meddelelse af indvindingstilladelser. Byrådet har vedtaget et forslag til vandhandleplan, der har været offentlig høring indtil den. 14. september 2012. 8

4 Plangrundlag Dette afsnit er en sammenfatning af denne plandels plangrundlag, som der henvises til for uddybende beskrivelser. 4.1 Vandværksanlæg Roskilde Kommune vandforsynes fra 34 almene vandværksanlæg* og 6 ikke-almene vandværker*. Herudover er der ca. 360 mindre vandforsyningsanlæg, der forsyner enkeltejendomme i det åbne land samt 56 større enkeltindvindingsanlæg*, der mest forsyner erhverv. Vandindvindingen til de 34 almene vandværksanlæg udgør ca. 80 % af den totale indvundne vandmængde i 2008. De resterende 20 % indvindes af de ikke-almene vandværker og de mindre og større enkeltindvindingsanlæg*. Pga. for få oplysninger om det almene vandværk ved Sct. Hans Hospital er dette ikke medtaget i de efterfølgende figurer vedrørende sårbarhed, maks. døgnproduktion og vandværksstørrelse. 9

4.2 Grundvandet Grundvandet dannes ved nedsivning af regnvand gennem jordlagene til grundvandsmagasinerne*. I visse områder findes der flere grundvandsmagasiner over hinanden, ligesom der helt kan mangle grundvandsmagasiner, som kan bruges til drikkevand. Hovedparten af vandværkerne i Roskilde Kommune indvinder grundvand fra sprækker i kalklag. Ved enkelte vandværker indvindes grundvand fra lidt mere terrænnære grundvandsmagasiner af sand- og gruslag. Trusler mod grundvandskvaliteten Regnvand er normalt næsten uden forurenende stoffer, men når det siver ned gennem jordlagene opløser det både naturlige og miljøfremmede stoffer* og bliver mineraliseret. Trusler mod grundvandskvaliteten drejer sig både om tidligere tiders forurening og om risikoen for fremtidig forurening. I Roskilde Kommune kortlægger Region Sjælland forurenede grunde, hvor der er konstateret forurening af ældre dato. Prioriteringen af indsatsen og selve oprydningen varetages ligeledes af Region Sjælland. De fleste andre aktiviteter til beskyttelse af grundvandet gennemføres for at forhindre, at forurening sker nu og fremover, og har dermed en forebyggende karakter. Trusler mod grundvandskvaliteten Forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet Høje indhold af naturligt forekommende problemstoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og eventuel overudnyttelse* af grundvandsressourcen. Menneskeskabt forurening Indvindingen i byområder er især truet af forurening med miljøfremmede stoffer* fra forurenede grunde, nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloaker. Forurening er i sær et problem ved utætte boringer. I landområder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider*, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Hertil kommer påvirkning af grundvandet med udvaskning af nitrat*, som erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning. Vandværkerne i Roskilde Kommune har ikke problemer med nitrat i grundvandet og grundvandsmagasinerne* er generelt begrænset sårbare overfor nitratpåvirkning. Ved flere af vandværkerne er der fundet miljøfremmede stoffer* i det vand, der pumpes op fra nogle af boringerne. Vandet fra disse boringer overvåges nøje og det sikres, at drikkevandet fra de pågældende vandværker overholder grænseværdierne for drikkevand. Grundvandskvaliteten i Roskilde Kommune I Roskilde Kommune er grundvandskvaliteten varierende men generelt god. Den er dog påvirket af: Høje indhold af naturligt forekommende bor. Miljøfremmede stoffer* som eksempelvis nedbrydningsprodukter fra pesticider*. De miljøfremmede stoffer skyldes forurening fra jordoverfladen. Bor Bor forekommer naturligt i det danske grundvandsmiljø. I dele af Østsjælland ses dog markant forhøjede værdier af bor-indhold i de såkaldte palæocæne aflejringer af grønsand og grønsandskalk. Indhold af bor kan ikke fjernes ved normal vandbehandling. Bors effekt på mennesker er ikke grundigt undersøgt og derfor er grænseværdien formodentlig bestemt ud fra forsigtighedsprincippet. Det er primært vandværkerne i den sydvestlige del af kommunen som måler høje indhold af bor i grundvandet. Drikkevandskravet for bor er 1000 µg/l, men ifølge drikkevandsbekendtgørelsen bør det tilstræbes, at der leveres vand med et borindhold mindre end 300 µg/l. Et enkelt vandværk overskrider drikkevandskravet for bor, og fem vandværker overskrider den anbefalede værdi. Andre naturligt forekommende stoffer Grundvandet i Roskilde Kommune har et behandlingskrævende indhold af jern, mangan og ammonium samt visse steder også metan og svovlbrinte. Disse naturligt forekommende stoffer fjernes oftest ved vandværkernes normale rensning af vandet. Pesticider* Pesticider er en gruppe kemikalier, der har været brugt og stadig bruges til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr. 10

Stofferne er indenfor de seneste 40-50 år fortrinsvist blevet brugt i landbruget og i juletræs- og frugtplantager, men også i private haver, på private ejendomme samt på offentlige arealer, hvor ukrudt har været uønsket. Pesticidrester er uønskede i grundvand og drikkevand. Mange boringer i Danmark er blevet lukket på grund af pesticider. I Roskilde Kommune er der konstateret påvirkning med pesticider eller andre miljøfremmede stoffer* ved en tredjedel af vandværkerne. Vandet fra de aktuelle boringer overvåges nøje og det sikres, at drikkevandet fra de pågældende vandværker overholder grænseværdierne for drikkevand. Grundvandets sårbarhed I områder hvor grundvandet er sårbart overfor forurening fra overfladen, kan grundvandet beskyttes ved at regulere brugen af de arealer, hvor grundvandet til vandværkerne dannes. Regulering kan omfatte ændring af dyrkningsforholdene eller begrænsninger af arealernes brug, f.eks. i forhold til by- og erhvervsudvikling. Grundvandets sårbarhed overfor påvirkning fra jordoverfladen afhænger bl.a. af lerlagenes tykkelse og udbredelse over grundvandsmagasinerne*. Den samlede tykkelse af lerlagene over de dybereliggende grundvandsmagasiner* varierer en del i Roskilde Kommune. I den sydlige del af kommunen er der tykke lerlag, som beskytter mod forurening fra jordoverfladen. I den centrale og nordligste del af kommunen er der derimod noget tyndere lerlag, og i disse områder er grundvandsmagasinerne derfor mindre godt beskyttet mod forurening fra jordoverfladen. I dele af Roskilde Kommune udgør grundvandsmagasinernes* sårbarhed overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen således en trussel for grundvandsressourcen. 11

12

4.3 Vandværkernes størrelse og stand Alle almene vandforsyningsanlæg er som led i vandforsyningsplanens udarbejdelse blevet nøje gennemgået i samarbejde med vandforsyningerne for at vurdere kapacitet, forsyningsevne og tilstand. Kapacitet og forsyningsevne Hovedparten af de almene vandværksanlæg til produktion af drikkevand vurderes at have nok kapacitet til at dække det fremtidige vandbehov. Ved Gadstrup St. By og Kastaniehøj vandværker er kapaciteten for lille i forhold til det vandbehov, der forudses i planperioden. Her kan forventes problemer i perioder med højt forbrug. Vandværkerne i Roskilde Kommune er af meget forskellig størrelse. Dette ses eksempelvis ved sammenligning af vandværkernes maksimale døgnproduktion, som angiver hvor mange m³ drikkevand pr. døgn, vandværkerne kan levere til forbrugerne. Fordelingen af vandværkernes størrelse kan kategoriseres som små, mellem, store og meget store vandværker. Der er flest vandværker med en maksimal døgnproduktion på 100-500 m³ pr. døgn. Den største vandforsyning er Roskilde Forsyning (Hornsherred og Haraldsborg vandværker tilsammen), der totalt har en maksimal døgnproduktion på godt 21.000 m³ pr. døgn og som teoretisk set kan forsyne hele Roskilde Kommune med vand. Jyllinge Vandværk er det andet største vandværk i Roskilde Kommune med en maksimal døgnproduktion på godt 2.800 m³ pr. døgn. Anlæggenes tilstand De almene vandforsyningsanlægs tilstand er blevet vurderet. Anlæggene er generelt i god eller acceptabel stand. Hovedparten af vandværkerne har løbende foretaget forbedringer af de bygningsmæssige og maskinelle anlæg. De bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, råvandsstationer* og beholderanlæg er generelt i god stand. Det gælder også for de maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler og diverse armaturer. På omkring en tredjedel af vandværkerne er den hygiejniske stand vurderet at være acceptabel eller uacceptabel. Det betyder, at der vurderes at være risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand og udformning. Ved de øvrige vandværker er den hygiejniske stand god, og vandværkerne og råvandsstationerne* er rene og pæne. Det skal understreges, at der er tale om øjebliksbilleder ud fra tilsyn af anlæggene i 2006 og 2008. Vandværkerne foretager løbende vedligeholdelse og forbedringer. ANTAL VANDVÆRKER 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0-100 100-500 500-1500 1500-5000 over 5000 MAKS. DØGNPRODUKTION [m³/døgn] 13

14

4.4 Drikkevandets kvalitet Kontrol af vandet For at sikre rent drikkevand kontrollerer alle vandværker i Roskilde Kommune regelmæssigt kvaliteten af vandet. Er grænseværdierne overskredet og er der tale om en sundhedsmæssig risiko, har vandværket pligt til at reagere og informere forbrugerne. Alle vandværker har ifølge Vandforsyningsloven pligt til jævnligt at kontrollere vandet, både fra boringerne, fra værket og i ledningsnettet. Omfanget og hyppigheden af analyserne afhænger af, hvor meget vand vandværket producerer. Jo mere vand der forbruges, des grundigere kontrolleres det. Også ejere af enkeltindvindingsanlæg* har pligt til for egen regning at lade vandet kontrollere. Det anbefales at ske mindst hvert femte år, oftere hvis der er problemer med vandkvaliteten. Kontrollen omfatter først og fremmest bakteriologi og nitrat*, mens det er frivilligt, om ejerne også vil betale for kontrol af pesticider* og andre miljøfremmede stoffer*. Almene vandværker Selv om der er fundet spor af miljøfremmede stoffer* i råvandet* ved flere vandværker, er indholdet i drikkevandet ved alle vandværker under de gældende kvalitetskrav til drikkevand. Disse kan ses i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om vandkvalitet. En tredjedel af vandværkerne har problemer med forhøjede indhold af naturligt forekommende stoffer i grundvandet som jern og mangan, der kan fjernes ved simpel vandbehandling. En simpel vandbehandling består af beluftning og filtrering gennem sandfiltre, og problemerne kan derfor løses ved en justering eller ændring af vandbehandlingen. De forhøjede indhold af jern og mangan er ikke sundhedsskadelige. Ved seks vandværker er der problemer med forhøjet borindhold i vandet fra boringerne, og et af disse vandværker overskrider grænseværdien for bor. Vandværkerne bør fortsat følge borindholdet og sikre at dette holdes så lavt som muligt - eventuelt ved at blande vandet med vand fra boringer med mindre borindhold. Mindre enkeltindvindingsanlæg* De mindre enkeltindvindingsanlæg forsyner en til to husstande og er oftest beliggende i landområderne. Ved disse mindre vandværksanlæg ses ofte problemer med vandkvaliteten. En betydelig del af problemerne med vandkvaliteten ved de mindre enkeltindvindingsanlæg skyldes formodentlig forkert indretning af boringer og brønde. Herved kan der opstå bakteriologisk forurening ved indtrængning af overfladevand. Problemerne kan normalt løses ved forbedring af de tekniske anlæg. I den nordlige og centrale del af kommunen ligger flere af enkeltindvinderne i nærheden af vandværkernes nuværende distributionsområder, og kan derfor umiddelbart tilsluttes almen vandforsyning. Der er derfor ikke et stort behov for etablering af nye forsyningsledninger i det åbne land i disse områder. I den sydlige del af kommunen ligger mange af enkeltindvindingsanlæggene langt fra de almene vandværkers ledningsnet og kan derfor ikke umiddelbart blive tilsluttet et vandværk. Tilslutningstakten af forbrugere i det åbne land handler derfor i høj grad om etablering af nye vandledninger og vandtakster. 15

4.5 Vandforbrug og distribution Vandforbrugets udvikling Vandforbrugets udvikling varierer i kommunen. Der har i de sidste ca. 10 år været svagt faldende vandforbrug i den sydlige og nordlige del af kommunen - svarende til de gamle Ramsø og Gundsø kommuner. Derimod har der været et svagt stigende vandforbrug i den centrale del af kommunen, som svarer til den gamle Roskilde Kommune. Totalt set for hele Roskilde Kommune er den leverede vandmængde fra de almene vandværker i Roskilde Kommune steget med 2-3 % i perioden fra 1998 til 2008. VANDTAB >10 % 5-10 % 0-5 % Nuværende forbrug Næsten 80 % af vandforbruget i Roskilde Kommune dækkes af de almene vandforsyningsanlæg. De leverer årligt cirka 5,3 mio. m³ drikkevand. Større enkeltindvindingsanlæg*, som omfatter virksomheder med egen indvinding samt anlæg til vanding, forbruger cirka 1,3 mio. m³. Ejendomme i det åbne land skønnes at indvinde cirka 50.000 m³ årligt. 0% ikke oplyst 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Antal vandværker Større enkeltanlæg 20% M indre enkeltanlæg og ikke-almene vandværker 1% Kun to vandforsyninger havde et tab større end 10 %. Det gennemsnitlige årlige vandtab er på knap 180 m³ pr. km ledningsnet, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet på ca. 600 m³/km ledning pr. år. Vandtab* Almene vandværker 79% En mindre del af det vand, vandværkerne pumper ud i ledningsnettet, når ikke forbrugerne. Det forsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, forbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger og anlæg eller bruges til brandslukningsformål. Vandværkerne skal betale afgifter til staten, når vandtabet ligger over 10 % af den vandmængde, der pumpes ud fra vandværkerne. To tredjedele af vandforsyningerne har oplyst deres vandtab og disse vandværker havde i gennemsnit et vandtab på 4 % i 2006-2008, hvilket er lavere end landsgennemsnittet. Ved de vandforsyninger, der har givet oplysninger om vandtab, vurderes ledningsanlægget samlet set at være i god stand. Ved vandforsyninger med højt vandtab kan der være behov for en øget indsats med reparation og renovering af ledninger. Ledningsanlæg Vandværkernes ledningsnet er kortlagt i plangrundlaget som grundlag for plandelens vurderinger af behov og muligheder for at udbygge den almene vandforsyning. I den centrale del af kommunen er de nuværende forsyningsområder næsten udbygget med ledningsnet. I den nordøstlige og sydøstlige del af kommunen er vandværkernes ledningsnet ikke så udbygget, og i disse områder af kommunen er der mange ejendomme som har egen vandindvinding. 16

I større byområder som eksempelvis Roskilde, Viby og Jyllinge er vandværkernes ledningsnet overvejende opbygget som ringforbundne systemer. I det åbne land og mindre landsbyer er ledningsnettene opbygget som grensystemer. De ringforbundne systemer giver en stor forsyningssikkerhed, men samtidig en begrænset mulighed for at overvåge vandtabet* i ledningsnettet, herunder at begrænse risikoen for en ukontrolleret spredning af forureninger. Størstedelen af ledningsnettet er udført i plastmaterialer som PVC og PE. I Roskilde er der dog også en del ledninger af andre materialer som støbejern og eternit. 4.6 Forsyningssikkerhed Det er vigtigt, at de almene vandforsyninger har en høj forsyningssikkerhed, så forbrugerne er sikret vand også i akutte og kritiske situationer. God forsyningssikkerhed er karakteriseret ved, at et vandværk, uden at stoppe forsyningen, kan klare strømafbrydelse, renovering af anlægsdele samt forureningsproblemer. Ved 24 af vandværkerne i Roskilde Kommune er forsyningssikkerheden god. Disse vandværker har en anlægsopbygning, der sikrer vandværkets drift selv i kritiske situationer, eller de har forbindelsesledning til et andet vandværk, som kan bruges til nødforsyning. mindre vandværker, som ikke har nogen sikkerhed i forhold til tekniske nedbrud eller forureningsproblemer. Det anses ikke at være realistisk, at de mindre vandværker etablerer nye kildepladser* og parallelle behandlingsanlæg. Det er i stedet oplagt at forbedre forsyningssikkerheden ved at etablere forbindelsesledning til et andet vandværk. 4.7 Vandleverance over kommunegrænsen Et mindre antal ejendomme i Roskilde Kommune forsynes med drikkevand fra vandværker i nabokommunerne. Ledreborg Alles Vandværk og Vestermarkens Vandværk i Lejre Kommune samt Tune Vandværk i Greve Kommune og Hønske Valore Vandværk i Køge Kommune forsyner således enkelte ejendomme i Roskilde Kommune. Der foreligger aftaler om vandudveksling mellem Københavns Energi og Roskilde Forsyning samt mellem Jyllinge Vandværk og Ølstykke Vandværk i Egedal Kommune, således at der importeres og eksporteres lige meget drikkevand mellem vandforsyningsselskaberne. Den største vandleverance foregår fra Roskilde Kommune til Københavns Kommune. Københavns Energi har seks kildepladser* i Roskilde Kommune, hvorfra der årligt indvindes ca. 5 mio. m³ grundvand, som pumpes til Københavns Kommune, hvor det ender som drikkevand. Jo flere af følgende punkter en vandforsyning opfylder, jo bedre forsyningssikkerhed: Har beredskabsplan. Har mulighed for nødforsyning fra mindst ét andet vandværk via ledningsforbindelse. Kan indvinde fra flere boringer eller kildepladser. Er opbygget med parallelle anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden at det medfører driftsstop for vandværkets produktion af drikkevand. Har nødstrømsanlæg i tilfælde af strømsvigt. Kan hurtigt lokalisere lækager. Har sikring mod hærværk/indbrud. Ved de resterende 10 vandværker er der behov for en styrkelse af forsyningssikkerheden. Disse vandværker er 4.8 Fremtidigt vandforbrug Til vurdering af det fremtidige behov for vand i Roskilde Kommune er der lavet prognoser for vandforbruget i de tre gamle kommuner - Gundsø, Roskilde og Ramsø - frem til 2017. Prognoserne angiver det maksimalt forventede vandforbrug i 2017. Prognoserne er udarbejdet med udgangspunkt i det observerede vandforbrug i 2006 (gl. Ramsø) og i 2008 (gl. Roskilde og gl. Gundsø). Ifølge prognoserne vil det maksimalt forventede fremtidige vandforbrug stige med henholdsvis 21 % i den nordlige del af kommunen (gl. Gundsø) og 5 % i den centrale del af kommunen (gl. Roskilde) i forhold til vandforbruget i 2008. I den sydlige del af kommunen (gl. Ramsø) forventes en 7 % stigning i forhold til vandforbruget i 2006. I alt er der er tale om en øgning på ca. 475.000 m³. Det fremtidige vandbehov i Roskilde Kommune forventes at blive 6,6 mio. m³ per år i 2017. 17

Prognosegrundlag Oplysningerne i kommuneplanen* for 2009-2021 om by- og erhvervsudviklingen er centrale for vurderingen af det fremtidige vandforbrug. Der er ifølge kommunen i alt ca. 80 ha disponible arealer til nye erhvervsformål i Roskilde Kommune. Det er dog usikkert, hvornår udbygningen af områderne vil ske. To tredjedele af erhvervsarealerne ligger i den centrale del af kommunen omkring Roskilde. Roskilde Kommunes forventning til udvikling i boligbyggeriet omfatter opførelse af ca. 2.000 boliger i perioden fra 2010-2017. De 2.000 boliger omfatter både parcelhuse, etageboliger, ungdoms- og seniorboliger. I prognoserne for det fremtidige vandbehov er det forudsat, at alle ejendomme med egen indvinding, der ligger i almene vandværkers forsyningsområder, bliver tilsluttet værkerne. Det behøver ikke at ske inden for planperioden, men der tages højde for det i planen af hensyn til udbygning af ledningsnettet. Større enkeltindvindingsanlæg* knyttet til erhverv og vanding forudsættes bevaret som selvstændige anlæg. Ved vandforbrugets fremskrivning er der taget højde for de sidste 10 års udvikling i vandforbruget. Forbruget opgjort pr. person er herved vurderet at være stabilt i perioden frem til 2017. Prognose for vandforbrug Ud fra det beskrevne prognosegrundlag er der udarbejdet prognoser for vandforbruget i de enkelte forsyningsområder og samlet for delområderne nord, midt og syd, der svarer til de tre gamle kommuner. Der er udarbejdet prognosetal for årene 2012 og 2017. I den nordlige del af kommunen forventes der stigninger i vandforbruget i seks af vandværkernes forsyningsområder. I de resterende fem forsyningsområder forventes det fremtidige forbrug at være uændret. De største mængdemæssige stigninger i vandforbruget forventes i Gundsømagle, Ågerup og Jyllinge forsyningsområder. Stigningerne skyldes forventning om både nye erhvervsvirksomheder, nye boliger og tilslutninger af enkeltanlæg. I den centrale del af kommunen forventes primært stigninger i forbruget i Roskilde Forsyningsområde. Stigningen skyldes en forventning om nye erhvervsvirksomheder og opførelse af nye boliger. I de øvrige fire forsyningsområder forventes det fremtidige forbrug at være uændret. I den sydlige del af kommunen forventes faldende eller uændret vandforbrug i otte forsyningsområder. I de resterende fire forsyningsområder forventes moderate stigninger i vandforbruget. Stigningerne forventes at være størst i forsyningsområderne under Viby og Viby Dal Vandforsyninger. I Viby forsyningsområde er den primære årsag til stigningen forventning om etablering af nye boliger. I Viby Dal forsyningsområde skyldes stigningerne forventninger om både nye erhvervsvirksomheder og opførelse af nye boliger. 4.9 Fremtidige forsyningskrav Vandværkskapaciteter Ud fra prognoserne for vandforbruget beregnes de fremtidige forsyningskrav til vandværksanlæggene. Sammenholdes forsyningskravene til vandværkerne med anlæggenes nuværende kapaciteter fremgår det, at vandværkerne generelt har nok kapacitet til at klare det fremtidige vandforbrug. Kastaniehøj og Gadstrup St. By vandværker forventes dog i perioder med højt vandforbrug at få problemer med at dække vandforbruget. Kastaniehøj og Gadstrup St. By vandværker vurderes at få behov for en mindre udvidelse af filterkapaciteten. Indvindingstilladelser Ved 11 vandværker er indvindingstilladelserne for høje i forhold til det forventede fremtidige vandforbrug med anbefalede bufferkapaciteter. Disse vandværker bør ansøge om at få nedsat den tilladte indvindingsmængde. Ni vandværker har behov for at få forøget den tilladte indvinding for at kunne levere det forventede vandforbrug i 2017. Ved de resterende vandværker er der god overensstemmelse mellem indvindingstilladelserne og det forventede fremtidige vandbehov. For mange af vandværkerne i Roskilde Kommune skulle indvindingstilladelserne have været fornyet i 2010, men alle tilladelser er automatisk forlænget indtil 1 år efter vedtagelse af de kommunale vandhandleplaner, svarende til 2 år efter Statens Vandplaner* er vedtaget. Modelberegninger, som ligger til grund for Vandplanerne indikerer, at vandindvindingen i det primære grundvandsmagasin* i området omkring Roskilde Kommune overstiger 18

den beregnede udnyttelige grundvandsressource. Det betyder, at grundvandsindvindingen sandsynligvis ikke er bæredygtig på sigt. I Vandplanernes* første planperiode (frem til 2015) knyttes dog ikke indsatser specifikt i forhold til vandbalancen, idet der i de overudnyttede grundvandsmagasiner* mangler tilstrækkelig viden omkring effekt på overfladevandforekomster. Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord stiller kun meget få, og vandplanen for Køge Bugt stiller ingen krav til ændringer i vandindvindingen, som følge af påvirkning af overfladevande i første planperiode. Inden for Roskilde Kommune betyder dette, at der kun i oplandet til Hove Å, i den nordligste del af kommunen, stilles krav til anvendelse af virkemidler til opnåelse af miljømål for vandløbene. Virkemidler kan være flytning af kildeplads* eller kompenserende udpumpning til vandløb. Byrådet har vedtaget et forslag til vandhandleplan, der er i offentlig høring indtil den. 14. september 2012. I forslaget ligges der op til et tværkommunalt samarbejde for at opfylde medianminimumsvandføringen i Hove Å. Præcis hvilke krav Roskilde kommune vil stille i de 30-årige indvindingstilladelser, som skal gives til vandværkerne inden for Roskilde Kommune i løbet af de kommende to år, er endnu ikke klarlagt. Det kan således ikke garanteres, at vandværkerne i kommunen kan opnå indvindingstilladelser svarende til det fremtidige vandforbrug uden vilkår, som vil forøge produktionsprisen på drikkevand. 19

5 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen fastlægger rammerne for den fremtidige forsyningsstruktur i Roskilde Kommune. Den omfatter en beskrivelse af planen for hvert alment vandforsyningsområde. 5.1 Planens udgangspunkt Planens udgangspunkt er byrådets ønske om, at de almene vandværker skal fortsætte som selvstændige vandforsyninger. Ved at sikre en decentral indvinding i kommunen opnås en høj forsyningssikkerhed og samtidig kan der opnås en god udnyttelse af grundvandsressourcen. Desuden fastholdes et lokalt engagement gennem vandværkernes bestyrelser, og det sikrer en lokal bevidsthed om at skulle beskytte grundvandet og dermed drikkevandet. Planen tager endvidere udgangspunkt i følgende udfordringer samt mere overordnede emner: Grundvandressourcen Vandforsyningsanlæggenes tilstand Drikkevandskvalitet Kapacitetsforhold Forsyningssikkerhed Forsyningsområder Nye tilslutninger For nogle vandværker kan ovennævnte problemstillinger være så problematiske, at vandværkerne vælger at søge sammen med andre vandværker om fælles løsninger eller at sammenlægge sig med andre vandværker. Roskilde Kommune har ikke noget ønske om at fremme nedlæggelse af almene vandværker, men ønsker at fremme samarbejdet mellem vandværkerne, så der sikres en stabil vandforsyning i hele kommunen. Roskilde Kommune anser et godt samarbejde mellem vandværkerne som en vigtig forudsætning for en bæredygtig indvinding, herunder at bevare den nuværende decentrale struktur. Det er samtidig vigtigt at vandværkernes indvindingsanlæg, behandlingsanlæg og distributionsanlæg løbende vedligeholdes. 5.2 Forsyningsgrænser og nye tilslutninger I den nordlige og centrale del af kommunen bevares vandværkernes forsyningsområder uændret med undtagelse af nogle få mindre justeringer. I den sydlige del af kommunen er der behov for at udvide flere af forsyningsområderne. Denne ændring er begrundet i Roskilde Kommunes ønske om, at alle borgere i Roskilde Kommune skal have mulighed for forsyning fra et alment vandværk*. Inden for forsyningsområderne har de enkelte vandværker ret til at forsyne ejendomme, som vurderes at have behov for vandforsyning fra et alment vandværk. Vandværkerne har dog kun pligt til at forsyne forbrugere, som ligger i deres naturlige forsyningsområde. Det naturlige forsyningsområde er ikke illustreret i denne plan, da det er en dynamisk grænse, som ændrer sig i takt med at vandværkernes ledningsnet udvides. Det naturlige forsyningsområde udgør en mindre del af forsyningsområdet og kan på en forenklet måde beskrives som det område, der kan forsynes uden forudgående udbygning af vandværket og forsyningsledninger. Det naturlige forsyningsområde er ikke det samme område, som det udpegede forsyningsområde i denne vandforsyningsplan. Når ejendomme skal have almen vandforsyning skal det som udgangspunkt ske fra det almene vandværk, hvis forsyningsområde det ligger i. I tilfælde, hvor en forbruger ønsker tilslutning til et vandværk i andet forsyningsområde, og vandværket, som har ret til at forsyne i området, hvor forbrugeren bor, ikke har indsigelser mod dette, må det andet vandværk gerne forsyne forbrugeren. Grunden til dette er, at det er ønskeligt, at forbrugerne kan blive tilsluttet almen vandforsyning frem for at der etableres enkeltindvindingsanlæg*. Tilslutning til almene vandforsyningsanlæg sker altid i henhold til vandværkernes takstblade* og regulativ*. Det skal bemærkes, at almene vandforsyninger ikke må lægge ledninger i strid med vandforsyningsplanen. De gældende fremtidige forsyningsområder fremgår af kortbilaget i afsnit 6.1 5.3 Grundvandsressourcen I den nordvestlige del og den centrale del af Roskilde Kommune er grundvandsressourcen sårbar overfor påvirkning fra jordoverfladen. Dette ses ved fund af miljøfremme- 20

de stoffer* i flere af vandværkernes boringer. Specielt vandværkerne i den nordvestlige del af kommunen er ramt af pesticidforurening. Der er tale om større vandværker og det er derfor vigtigt, at disse vandværker søger at finde langsigtede løsninger på grundvandskvalitetsproblemerne. Et af redskaberne til dette er at udføre de indsatser for grundvandsbeskyttelse, som er beskrevet i indsatsplanen for Værebro Indsatsplanområde. I de indvindingstilladelser, som kommunerne fremadrettet skal give, vil der muligvis, som følge af Vandplanerne*, ske restriktioner for nogle indvindinger, således at det på sigt ikke er muligt at indvinde de ønskede vandmængder fra eksisterende kildepladser. For nogle vandværker kan der derfor i fremtiden opstå potentielle problemer med at kunne opfylde det forventede kapacitetsbehov. 5.4 Kategorisering af vandværker De almene vandværker i Roskilde Kommune deles op i tre kategorier ud fra en samlet vurdering af deres muligheder for at sikre vandforsyningen af Roskilde Kommunes borgere fremover. De tre kategorier er følgende: Kategori 1 vandværker, der pålægges langsigtede forsyningsforpligtelser. Kategori 2 vandværker, der kan pålægges forsyningsforpligtelser ud over eget forsyningsområde. Kategori 3 vandværker, der pålægges forsyningsforpligtelse for eget forsyningsområde, og som kan få behov for forsyning fra andet vandværk. Kategoriseringen af de almene vandværker er sket ud fra en vurdering af det enkelte vandværks muligheder for at imødekomme de forsyningskrav, som fremover stilles af både nuværende og fremtidige forbrugere. Tilstanden af alle vandværkets anlæg, herunder mulighederne for både at sikre og højne forsyningssikkerheden for forbrugerne i vandværkets nærområder Evnen og mulighederne for at sikre en god og stabil drikkevandskvalitet Kategori 1 vandværker er derfor ofte større anlæg i særdeles god og robust stand, der stabilt leverer drikkevand af god kvalitet, og som har rigelig reservekapacitet og en høj grad af forsyningssikkerhed. Kategori 2 vandværker er ofte mellemstore vandværker der har nok reservekapacitet til at kunne delvis forsyne eller nødforsyne et andet vandværk, og som er i god stand og stabilt kan levere drikkevand af god kvalitet. Kategori 3 vandværker er ofte mindre vandværker, som vurderes at kunne levere drikkevand af god kvalitet til eget forsyningsområde, men som også kan få behov for eventuel delvis forsyning fra andet vandværk. Grundlag for kategorisering Størrelsen og kvaliteten af vandværkets grundvandsressourcer Størrelsen af vandværkets produktionsevne og ledningsnet Mulighederne for at sikre høj grad af forsyningssikkerhed Mulighederne for at sikre god og stabil drikkevandskvalitet Kategoriseringen af vandværkerne i Roskilde Kommune fremgår af figuren på næste side. På figuren er også optegnet eksisterende forsyningsområder. Afgørende faktorer i denne vurdering er derfor en kombination af følgende: Størrelsen og kvaliteten af vandværkets tilknyttede eller nærliggende grundvandsressourcer set i forhold til det forventede behov for indvinding af vand til dækning af vandforbruget i anlæggets nærområder Størrelsen af vandværkets produktionsevne og ledningsnet set i forhold til både det nuværende og det forventede fremtidige vandforbrug i anlæggets nærområder 21

22

5.5 Krav til forsyningssikkerhed Hovedparten af vandværkerne i Roskilde Kommune har god forsyningssikkerhed både i forhold til daglig drift og i forhold til beredskabssituationer, hvor drikkevand eller vand fra boringer bliver forurenet. Kategoriseringen af vandværkerne pålægger nogle vandværker forsyningsforpligtigelser ud over eget forsyningsområde. Der stilles højere krav om forsyningssikkerhed til vandværker der har større forsyningsforpligtigelser. Vandforsyningsplanens krav til forsyningssikkerhed afhænger således af, om vandværket er et kategori 1, kategori 2 eller et kategori 3 vandværk. Flere vandværker har etableret en forbindelsesledning til et andet vandværk, som kan forsyne forbrugerne i de tilfælde, hvor vandværket ikke selv kan forsyne dets forbrugere. Af kortet i afsnit 6.2 ses de vandværker der har forbindelsesledninger samt forslag til fremtidige forbindelsesledninger. Når der etableres nye forbindelsesledninger mellem vandværkerne skal de udføres som permanente forbindelsesledninger, og det skal sikres, at ledningerne både i den daglige drift og i nødsituationer er operationelle og leverer drikkevand af god kvalitet. Projektering af forbindelsesledningerne varetages af de enkelte vandforsyninger. Vandværkskategori Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Krav til forsyningssikkerhed Parallelle produktionslinjer eller: Delvis parallelle produktionslinjer og nødforsyningsledning med stor kapacitet fra andet vandværk Kapacitet til at forsyne andre vandværkers forsyningsområder Nødstrømsanlæg Nødforsyningsledning fra andet vandværk Kapacitet til at nødforsyne andet vandværks forsyningsområde Nødforsyningsledning fra andet vandværk Hvis behov da supplerende forsyning fra andet vandværk 5.6 Plan for de enkelte almene vandforsyningsanlæg På de efterfølgende sider gennemgås planen for hvert af de almene vandværker. Vandværkerne er listet i alfabetisk rækkefølge. På grund af manglende oplysninger er der ikke udarbejdet plan for vandværket til Sct. Hans Hospital. Det forventes, at stadig flere enkeltindvindingsanlæg* vil blive tilsluttet almene vandforsyningsanlæg, da de ikke forventes at kunne levere drikkevand, der overholder gældende vandkvalitetskrav. Nødforsyning defineres som supplerende forsyning så ét døgns middel vandforbrug kan dækkes. Alle almene vandforsyninger skal have udarbejdet beredskabsplaner* for deres vandforsyningsanlæg så der er retningslinjer for, hvilke aktioner der skal foretages i nødsituationer. I forbindelse med udarbejdelsen vil vandværkerne forholde sig til de forskellige mulige situationer, hvor der ikke kan leveres vand i tilstrækkelig mængde af tilfredsstillende kvalitet. 23

Darup Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 5.000 m³/år Indvinding: 3.654 m³/år Antal forbrugere 29 Maks. døgnproduktion 84 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 7 m³/time Darup Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som Darup Vandværk anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Som følge af toluen fund anbefales tilstandsvurdering af boringen og eventuel efterfølgende boringsrenovering. Løbende monitering for toluen. 2011-2012 Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er passende og anbefales ikke ændret. - Der bør udføres reparationer på vandværksbygningen og vindue bør afblændes. 2011-2012 Hygiejnisk tilstand: Forhold omkring rentvandsbeholder og boring skal forbedres så der sikres mod forureningsrisici. 2011-2012 Drikkevandskvalitet: Vandværket bør fortsat følge indholdet af pesticidstoffet mechlorprop. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket bør forbedre forsyningssikkerheden med en forbindelsesledning til Roskilde Forsyning og udarbejde en beredskabsplan*. 2011-2015 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet og der forventes ingen nye tilslutninger. - Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Roskilde Forsyning 24

Dåstrup Vandværk Data (2011) Indvindingstilladelse: 85.000 m³/år Indvinding: 63.062 m³/år Antal forbrugere 473 Maks. døgnproduktion 342 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 26 m³/time Dåstrup Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen. Grundvandsmagasinet* vurderes velbeskyttet. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boringer. Følge indholdet af bor i råvandet*. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er passende og anbefales ikke ændret. - Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. 2011-2012 Drikkevandskvalitet: Vandværket bør følge indholdet af bor. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: I 2011 er der etableret forbindelsesledning til Viby Vandværk, og forbindelsen er etableret med forbrugere på ledningen, så den altid er driftsklar. Vandværket overvejer, at forbindelsesledningen til Viby Dal Vandforsyning sikres på samme måde. Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan*. 2011-2013 Forsyningsområde: Forsyningsområdet er udvidet mod syd og vest til kommunegrænsen, jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Nye tilslutninger: Der er ét enkeltanlæg som mangler at blive tilsluttet vandværket for at hele forsyningsområdet er forsynet, jf. kortbilag 6.1. 25

Gadstrup Stations By Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 20.000 m³/år Indvinding: 14.050 m³/år Antal forbrugere ca. 105 Maks. døgnproduktion 66 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 8 m³/time Gadstrup St. By Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes sårbart. Vandværket bør have fokus på boringens tilstand og sikring af det boringsnære område. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er passende og anbefales ikke ændret. - Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Såfremt vandværkets forbruger oplever problemer med for lavt tryk, kan dette skyldes at filterkapaciteten er for lille. Der kan derfor blive behov for udvidelse af filterkapaciteten i planperioden. Forsyningssikkerhed: Vandværket har forbindelsesledning til Gl. Gadstrup Vandværker og har en beredskabsplan*. Der er ikke behov for yderligere tiltag. 2011-2015 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet, jf. kortbilag 6.1. - Nye tilslutninger: Der forventes ingen nye forbrugere i planperioden. - 26

Gl. Gadstrup Vandværk - Dyssegårdsvej Data (2010 - Total for Dyssegårdsvej og Lærkevej) Indvindingstilladelse: 110.000 m³/år Indvinding: (Kun Dyssegårdsvej) 81.180 m³/år Antal forbrugere ca. 615 Maks. døgnproduktion 1.021 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 72 m³/time Gl. Gadstrup Vandværk på Dyssegårdsvej er et privat alment vandværk*. Vandværket forsyner til samme forsyningsområde som Lærkevej Vandværk. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart til velbeskyttet. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boringer. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse anbefales opjusteret. 2012-2013 (Total for Dyssegårdsvej og Lærkevej) Almindelig vedligeholdelse. 2011-2012 Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. 2011-2012 Drikkevandskvalitet: Vandbehandlingen bør justeres så nitrit og ammonium indholdet nedbringes. Kalium indholdet bør følges. 2011-2012 Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket har forbindelsesledning til Gl. Gadstrup Vandværk på Lærkevej. Der bør udarbejdes en beredskabsplan* for vandværket. 2011-2012 Forsyningsområde: (Total for Dyssegårdsvej og Lærkevej) Forsyningsområdet udvides mod nord- og sydøst, jf. kortbilag 6.1. - Nye tilslutninger: (Total for Dyssegårdsvej og Lærkevej) Vandværket må forvente tilslutning af op til 19 nye enkeltindvindere* samt nyt erhverv. Dette kræver udbygning af ledningsanlægget. 27

Gl. Gadstrup Vandværk - Lærkevej Data (2010 - Total for Dyssegårdsvej og Lærkevej) Indvindingstilladelse: 110.000 m³/år Indvinding: (Kun Lærkevej) 19.875 m³/år Antal forbrugere ca. 615 Maks. døgnproduktion 1.021 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 72 m³/time Gl. Gadstrup Vandværk på Lærkevej er et privat alment vandværk*. Vandværket forsyner til samme forsyningsområde som Dyssegårdsvej Vandværk. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart til velbeskyttet. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse anbefales opjusteret. 2012-2013 (Total for Dyssegårdsvej og Lærkevej) Almindelig vedligeholdelse. 2011-2012 Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. 2011-2012 Drikkevandskvalitet: Vandbehandlingen bør justeres så nitrit indholdet nedbringes. 2011-2012 Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket har forbindelsesledning til Gl. Gadstrup Vandværk på Dyssegårdsvej og vandværket har en beredskabsplan*. Der er ikke behov for yderligere tiltag. 2011-2015 Forsyningsområde: (Total for Dyssegårdsvej og Lærkevej) Forsyningsområdet udvides mod nord- og sydøst, jf. kortbilag 6.1. - Nye tilslutninger: (Total for Dyssegårdsvej og Lærkevej) Vandværket må forvente tilslutning af op til 19 nye enkeltindvindere* samt nyt erhverv. Dette kræver udbygning af ledningsanlægget. 28

Gundsølille Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 9.000 m³/år Indvinding: 7.141 m³/år Antal forbrugere ca. 60 Maks. døgnproduktion 105 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 8 m³/time Gundsølille Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er passende og anbefales ikke ændret. - Almindelig vedligeholdelse. 2011-2012 Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. 2011-2012 Drikkevandskvalitet: Vandbehandlingen bør justeres så ammonium indholdet nedbringes. 2011-2012 Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket har forbindelsesledning til Ågerup Vandværk og har derfor god forsyningssikkerhed. Der bør dog udarbejdes en beredskabsplan* for vandværket. 2011-2013 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger: Der forventes ingen nye tilslutninger. - 29

Gundsømagle Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 175.000 m³/år Indvinding: 113.396 m³/år Antal forbrugere ca. 1.030 Maks. døgnproduktion 660 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 54 m³/time Gundsømagle Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart til velbeskyttet. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er passende og anbefales ikke ændret. - Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket bør forbedre forsyningssikkerheden ved at etablere den påbegyndte forbindelsesledning til Jyllinge Vandværk. Vandværket har alarmer på bygning og produktionsanlæg. Herudover har vandværket en beredskabsplan*. - Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger: Vandværket må forvente tilslutning af op til 100 nye boliger og enkeltindvindere* samt nyt erhverv. 30

Herringløse Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 40.000 m³/år Indvinding: 20.300 m³/år Antal forbrugere ca. 160 Maks. døgnproduktion 276 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 21 m³/time Herringløse Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Udføreelse af indsatser i henhold til vedtaget indsatsplan. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er rigelig. Det bør overvejes at reducere tilladelsen. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Vandbehandlingen bør justeres så nitrit indholdet nedbringes. 2011-2012 Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket bør forbedre forsyningssikkerheden med en forbindelsesledning til Ågerup Vandværk og udarbejde en beredskabsplan*. 2011-2015 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger: Vandværket må forvente tilslutning af op til ca. 40 nye enkeltindvindere*. Dette kræver væsentlig udbygning af ledningsanlægget 31

Himmelev Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 165.000 m³/år Indvinding: 89.138 m³/år Antal forbrugere ca. 700 Maks. døgnproduktion 408 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 34 m³/time Himmelev Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boringer. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse anbefales nedjusteret. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket har forbindelsesledning til Roskilde Forsyning og har derfor god forsyningssikkerhed. Der bør dog udarbejdes en beredskabsplan* for vandværket. 2011-2013 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger: Der forventes ingen nye tilslutninger i planperioden. - 32

Hvedstrup Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 3.000 m³/år Indvinding: 2.860 m³/år Antal forbrugere ca. 25 Maks. døgnproduktion 48 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 4 m³/time Hvedstrup Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Der bør moniteres for phenol i råvandet*. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse anbefales opjusteret. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Vandbehandlingen bør justeres så nitrit og mangan indholdet nedbringes. 2011-2012 Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket bør forbedre forsyningssikkerheden med en forbindelsesledning til Herringløse Vandværk eller Ågerup Vandværk. 2011-2015 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger: Vandværket må forvente tilslutning af op til ca. 10 nye enkeltindvindere*. Dette kræver væsentlig udbygning af ledningsanlægget. 33

Jyllinge Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 380.000 m³/år Indvinding: 283.174 m³/år Antal forbrugere ca. 2.400 Maks. døgnproduktion 2.860 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 196 m³/time Jyllinge Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen. Indhold af miljøfremmede stoffer* i råvandet* bør følges tæt. Udførelse af indsatser i henhold til vedtaget indsatsplan. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er passende og anbefales ikke ændret. - Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket har forbindelsesledning til Ølstykke Vandværk og har derfor en god forsyningssikkerhed. Vandværket har en beredskabsplan*. 2011-2015 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger: Alternativ plan Vandværket må forvente tilslutning af op til ca. 50 nye boliger og enkeltindvindere* samt nyt erhverv. Dette kræver udbygning af ledningsanlægget.. Der kan eventuelt blive behov for hel eller delvis forsyning af forbrugere under Nordmarken Vand, pga vandkvalitetsproblemer. 34

Jyllingehøj Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 10.000 m³/år Indvinding: 6.781 m³/år Antal forbrugere ca. 70 Maks. døgnproduktion 156 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 12 m³/time Jyllingehøj Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Udførelse af indsatser i henhold til vedtaget indsatsplan. Indvindingstilladelse: Det kan overvejes at reducere vandværkets indvindingstilladelse. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket arbejder på at forbedre forsyningssikkerheden med en forbindelsesledning til enten Værebro Vandværk eller Jyllinge Vandværk. Vandværket har en beredskabsplan*. 2011-2015 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger: Ingen ændringer af forsyningsområdet og der forventes ingen nye tilslutninger. - 35

Kastaniehøj Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 15.000 m³/år Indvinding: 7.552 m³/år Antal forbrugere ca. 140 Maks. døgnproduktion 44 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 5 m³/time Kastaniehøj Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen. Vandværket bør have fokus på boringens tilstand og sikring af det boringsnære område. Vandværket bør fortsat analysere for indhold af miljøfremmede stoffer* i råvandet* og udføre indsatser i henhold til vedtaget indsatsplan. Indvindingstilladelse: Det kan overvejes at reducere vandværkets indvindingstilladelse. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Dog ekstra opmærksomhed omkring tilstanden af nedgravede beholderanlæg, da forringet tilstand kan give anledning til bakteriel forurening af drikkevandet. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Såfremt vandværkets forbruger oplever problemer med for lavt tryk, kan dette skyldes at filterkapaciteten er for lille. Der kan derfor blive behov for udvidelse af filterkapaciteten i planperioden. Forsyningssikkerhed: Vandværket har forbindelsesledning til Gundsømagle Vandværk og har derfor god forsyningssikkerhed. Der bør dog udarbejdes en beredskabsplan* for vandværket. 2011-2013 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger: Vandværket må forvente tilslutning af ca. 15 nye enkeltindvindere*. Dette kræver væsentlig udbygning af ledningsanlægget. 36

Maglemose Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 2.000 m³/år Indvinding: 722 m³/år Antal forbrugere ca. 25 Maks. døgnproduktion 72 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 6 m³/time Maglemose Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes velbeskyttet overfor påvirkning fra jordoverfladen. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er passende og anbefales ikke ændret. - Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket bør forbedre forsyningssikkerheden med en forbindelsesledning til Roskilde Forsyning og udarbejde en beredskabsplan*. 2011-2015 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet og der forventes ingen nye tilslutninger. - Alternativ plan Hel eller delvis forsyning fra Roskilde Forsyning. 37

Nordmarken Vand - Højager Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 88.000 m³/år Indvinding: 76.255 m³/år Antal forbrugere (inkl. Lønager) 1.009 Maks. døgnproduktion 960 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 40 m³/time Højager Vandværk under Nordmarken Vand er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* er sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen, hvilket ses ved BAM* indhold i råvandet* over grænseværdien for drikkevand. Vandværket skal udføre indsatser i henhold til vedtaget indsatsplan, herunder handlingsplan for sikring af drikkevandskvaliteten. Vandværket anbefales at udarbejde en handlingsplan, der behandler scenarierne opblanding med vand fra Lønager Vandværk eller nabovandværk, ny kildeplads* eller hel eller delvis forsyning fra andet vandværk. 2011-2013 Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse anbefales opjusteret. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Vandværket bør blande drikkevandet med vand fra Lønager Vandværk (eller andet nabo vandværk) inden udpumpning til forbrugerne, for at overholde drikkevandskriteriet for BAM*. Vandværket skal fortsat nøje følge indholdet af BAM i det udpumpede drikkevand. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Nordmarken Vand har forbindelsesledning til Værebro Vandværk, og har dermed en god forsyningssikkerhed. 2011-2013 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. Nordmarken Vand må forvente tilslutning af ca. 20 nye boliger. Alternativ plan Såfremt vandværket ikke kan finde en løsning så drikkevandskravene overholdes, bør vandværket indgå samarbejde med enten Værebro og/eller Jyllinge om hel eller delvis forsyning af forbrugerne. 38

Nordmarken Vand - Lønager Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 12.500 m³/år Indvinding: 15.101 m³/år Antal forbrugere (inkl. Højager) 1009 Maks. døgnproduktion 195 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 15 m³/time Lønager Vandværk under Nordmarken Vand er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart til sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen. Vandværket bør have fokus på boringernes tilstand og sikring af de boringsnære områder. Vandværket bør fortsat nøje følge indholdet af miljøfremmede stoffer* i råvandet* i begge boringer. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse bør opjusteres. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Vandværket bør fortsat følge indholdet af pesticidstoffet BAM*, og sikre at det udpumpede drikkevand er blandingsvand fra de to boringer. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Nordmarken Vand har forbindelsesledning til Værebro Vandværk, og har dermed en god forsyningssikkerhed. 2011-2013 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. Nordmarken Vand må forvente tilslutning af ca. 20 nye boliger. 39

Ramsøgårde Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 3.000 m³/år Indvinding: 1.200 m³/år Antal forbrugere ca. 20 Maks. døgnproduktion 63 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 6 m³/time Ramsøgårde Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen. Vandværket bør have fokus på boringernes tilstand og sikring af de boringsnære områder. Indvindingstilladelse: Det kan overvejes at nedjustere vandværkets indvindingstilladelse. 2011-2013 Der skal påregnes udgifter til forbedringer af vandværksbygningen i planperioden. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket bør forbedre forsyningssikkerheden med en forbindelsesledning til nabo vandværk og udarbejde en beredskabsplan*. Forsyningsområde: Forsyningsområdet tilpasses ledningsnettets udstrækning. Der forventes ingen nye tilslutninger. - Alternativ plan Såfremt omkostningerne bliver for store for opretholdelse af vandværket, skal vandværket søge samarbejde med enten Roskilde Forsyning eller Viby Dals Vandværk. 40

Ramsølille Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 3.000 m³/år Indvinding: 3.550 m³/år Antal forbrugere ca. 15 Maks. døgnproduktion 88 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 7 m³/time Ramsølille Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes særdeles velbeskyttet. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Indvindingstilladelse: Vandværkets indvindingstilladelse bør opjusteres. 2011-2013 Der skal påregnes udgifter til forbedringer af vandværksbygningen i planperioden. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket har god forsyningssikkerhed, da der er forbindelsesledning til Ørsted Vandværk. Vandværket bør dog udarbejde en beredskabsplan*. 2011-2013 Forsyningsområde: Forsyningsområdet udvides i østlig retning, jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Nye tilslutninger: Der forventes ingen nye tilslutninger i planperioden. 41

Ramsømagle Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 23.000 m³/år Indvinding: 14.206 m³/år Antal forbrugere ca. 85 Maks. døgnproduktion 212 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 9 m³/time Ramsømagle Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart til velbeskyttet. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er passende i forhold til det forventede fremtidige forbrug og anbefales ikke ændret. - Der skal påregnes udgifter til forbedringer af vandværksbygningen og maskinel i planperioden. 2011-2014 Hygiejnisk tilstand: Iltningstårn bør renoveres og luftindtag sikres. 2011-2013 Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsændringer i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket har god forsyningssikkerhed, da der er forbindelsesledning til Gl. Gadstrup Vandværk. Vandværket skal sikre at forbindelsesledningen til enhver tid er driftsklar. Forsyningsområde: Forsyningsområdet udvides, jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Nye tilslutninger: Vandværket må forvente tilslutning af godt 20 nye boliger og ca. 10 nye husstande i det åbne land. 42

Roskilde Forsyning - Haraldsborg Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 600.000 m³/år Indvinding: 184.701 m³/år Antal forbrugere (total for Hornsherred og Haraldsborg) ca. 10.000 Maks. døgnproduktion 1.760 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 139 m³/time Haraldsborg Vandværk under Roskilde Forsyning er et offentligt ejet alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som Roskilde Forsyning anbefales at gennemføre ved Haraldsborg Vandværk for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes sårbart. Vandværket bør have fokus på boringernes tilstand og sikring af de boringsnære områder. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse anbefales ikke ændret, dels pga. det forventede stigende fremtidige vandforbrug i hele Roskilde Forsyningsområde dels pga. vandplanernes potentielle krav om reduktion i vandindvinding på andre af forsyningens kildepladser. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket har god forsyningssikkerhed, da der er forbindelsesledning til Hornsherred Vandværk og Københavns Energi. Roskilde Forsyning bør dog udarbejde en beredskabsplan*. 2011-2015 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger: Vandværket kan forvente en enkelt ny tilslutning i planperioden. 43

Roskilde Forsyning - Hornsherred Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 5.225.000 m³/år Indvinding: 3.600.776 m³/år Antal forbrugere (total for Hornsherred og Haraldsborg) ca. 10.000 Maks. døgnproduktion 19.800 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 2.243 m³/time Hornsherred Vandværk under Roskilde Forsyning er et offentligt ejet alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som Roskilde Forsyning anbefales at gennemføre ved Hornsherred Vandværk for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* ved Ørbæk kildeplads* vurderes sårbart til begrænset sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen, mens magasinet ved Borrevejle kildplads vurderes sårbart. Vandværket bør have fokus på boringernes tilstand og sikring af de boringsnære områder. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse bør nedjusteres. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket har god forsyningssikkerhed, da det er opbygget med parallelle produktionslinier og der er forbindelsesledning til Københavns Energi. Roskilde Forsyning bør dog udarbejde en beredskabsplan*. 2011-2015 Forsyningsområde: Forsyningsområdet udvides, jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Nye tilslutninger: Vandværket må forvente tilslutning af ca. 1.570 nye boliger, ca. 55 nye husstande i det åbne land samt nyt erhverv. Alternativ plan Vandværket kan påregne hel eller delvis forsyning af Darup, Maglemose og Ramsøgårde vandværker. Ramsøgårde kan alternativt forsynes fra Viby Dals Vandværk og Maglemose fra Ågerup Vandværk. 44

Roskilde Forsyning - Ågerup Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 125.000 m³/år Indvinding: 133.064 m³/år Antal forbrugere ca. 660 Maks. Døgnproduktion 1.100 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 81 m³/time Ågerup Vandværk under Roskilde Forsyning er et offentligt ejet alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som Roskilde Forsyning anbefales at gennemføre ved Ågerup Vandværk for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen. Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen. Som følge af BAM* fund i den ene boring anbefales tilstandsvurdering af boringen. Løbende monitering for BAM. 2011-2013 Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse bør opjusteres. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Vandværket bør følge indholdet af pesticidstoffet BAM*. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. Forsyningssikkerhed: Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan*. 2011-2013 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger: Vandværket må forvente tilslutning af ca. 60 nye boliger og ca. 50 husstande i det åbne land, samt nyt erhverv. Alternativ plan Vandværket kan påregne hel eller delvis forsyning af Maglemose Vandværk. Forsyning kan evt. foregå fra Hornsherred Vandværk. 45

Snoldelev By s Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 66.000 m³/år Indvinding: 39.729 m³/år Antal forbrugere 317 Maks. døgnproduktion 308 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 27 m³/time Snoldelev By s Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen. Som følge af BAM* fund i den ene boring anbefales tilstandsvurdering af boringen. Løbende monitering for BAM. 2011-2013 Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse bør nedjusteres. - Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Vandværket bør fortsat følge indholdet af pesticidstoffet 2,6-Dichlorbenzamid (BAM)* i drikkevandet. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket bør forbedre forsyningssikkerheden med en forbindelsesledning til enten Roskilde Forsyning eller Gl. Gadstrup Vandværk. 2011-2015 Forsyningsområde: Nye tilslutninger: Forsyningsområdet udvides betragteligt, jf. kortbilag i afsnit 6.1. Vandværket må forvente tilslutning af ca. 30 husstande i det åbne land samt nyt erhverv. - 46

Stikkelskær Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 3.000 m³/år Indvinding: - m³/år Antal forbrugere 13 Maks. døgnproduktion 14 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 1 m³/time Stikkelskær Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes sårbart. Vandværket bør have fokus på boringens tilstand og sikring af det boringsnære område. Råvandet* bør jævnligt analyseres for indhold af pesticider*. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er passende og anbefales ikke ændret. - Der skal påregnes omkostninger til udskiftning af enkelte maskindele og fittings i planperioden. Hygiejnisk tilstand: Sikring af boring og forerørsafslutning med flangekobling. Vandværket skal sikre, at afskåret rør i gulv ikke udgør forureningsrisiko. 2011-2013 Drikkevandskvalitet: Vandværket bør følge indholdet af pesticidstoffet 2,6-Dichlorbenzamid (BAM)*. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket bør forbedre forsyningssikkerheden med en forbindelsesledning til Roskilde Forsyning. 2011-2015 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet og der forventes ingen nye tilslutninger. - Alternativ plan Såfremt omkostningerne bliver for store for opretholdelse af vandværket, skal vandværket søge samarbejde med Roskilde Forsyning. 47

Vester Syv Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 6.000 m³/år Indvinding: 5.602 m³/år Antal forbrugere ca. 30 Maks. døgnproduktion 120 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 10 m³/time Vester Syv Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes velbeskyttet. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse bør opjusteres 2011-2013 Vandværket bør renoveres og der skal påregnes reparationer på maskinelle dele i planperioden. 2011-2015 Hygiejnisk tilstand: De hygiejniske forhold omkring rislebakke og de åbne filtre skal forbedres, så de bakteriologiske drikkevandskrav overholdes. 2011-2013 Drikkevandskvalitet: Vandværket skal gennemføre nødvendige tiltag så de bakteriologiske drikkevandskrav overholdes. 2011-2013 Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket bør forbedre forsyningssikkerheden med en forbindelsesledning til Viby Dals Vandværk og udarbejde en beredskabsplan*. 2011-2015 Forsyningsområde: Forsyningsområdet udvides jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Nye tilslutninger: Der forventes ingen nye tilslutninger i planperioden. - Alternativ plan Såfremt omkostningerne bliver for store for opretholdelse af vandværket, skal vandværket søge samarbejde med Viby Dals Vandværk. 48

Viby Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 160.000 m³/år Indvinding: 142.242 m³/år Antal forbrugere ca. 930 Maks. døgnproduktion 748 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 81 m³/time Viby Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart til velbeskyttet overfor forurening fra jordoverfladen. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse bør opjusteres. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket skal sikre at forbindelsesledningerne til Viby Dals Vandværk og Ørsted Vandværk til enhver tid er driftsklare. Forsyningsområde: Forsyningsområdet udvides jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Nye tilslutninger: Vandværket må forvente tilslutning af ca. 260 nye boliger og ca. 6 husstande i det åbne land. 49

Viby Dal - Gl. Viby Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: (Viby Dals Vandværk total) 120.000 m³/år Indvinding: 24.851 m³/år Antal forbrugere (Viby Dals Vandværk total) ca. 700 Maks. døgnproduktion 77 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 6 m³/time Gl. Viby Vandværk under Viby Dals Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som Viby Dals Vandværk anbefales at gennemføre på Gl. Viby Vandværk for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes velbeskyttet overfor forurening fra jordoverfladen. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Indvindingstilladelse: (Viby Dals Vandværk total) Hygiejnisk tilstand: Vandværkets tilladelse bør opjusteres. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Almindelig vedligeholdelse. Mobilt nødstrømsanlæg bør placeres i andet lokale end lokalet med indtag til 2011-2013 iltningsanlæg. Drikkevandskvalitet: Kapacitet: (Viby Dals Vandværk total) Forsyningssikkerhed: Drikkevandskvaliteten er god. Udtage vandanalyser efter analysefrekvens iht. BEK nr. 1449 af 11-12-2007. Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Der skal udarbejdes en beredskabsplan* for Gl. Viby Vandværk. Det skal sikres at forbindelsesledninger til Viby og Dåstrup vandværker, til enhver tid er driftsklare. 2011-2015 Forsyningsområde: (Viby Dals Vandværk total) Nye tilslutninger: (Viby Dals Vandværk total) Forsyningsområdet udvides, jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Viby Dals Vandværk må forvente tilslutning af ca. 45 nye boliger og ca. 18 husstande i det åbne land samt nyt erhverv. Alternativ plan (Viby Dals Vandværk total) Eventuel samarbejde om hel eller delvis forsyning af forbrugere under Ramsøgårde og Vester Syv vandværker. 50

Viby Dal - Hønske Valore Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 40.000 m³/år Indvinding: 32.432 m³/år Antal forbrugere (Viby Dals Vandværk total) ca. 700 Maks. døgnproduktion 308 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 34 m³/time Hønske Valore Vandværk under Viby Dals Vandværk er et privat alment vandværk*, som er beliggende i Køge Kommune, og derfor er tilsynsmyndighed for Hønske Valore Vandværk. I nedenstående tabel ses de tiltag, som Viby Dals Vandværk anbefales at gennemføre på Hønske Valore Vandværk for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes velbeskyttet overfor forurening fra jordoverfladen. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boringer. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse er passende og anbefales ikke ændret. - Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. 2011-2013 Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: (Viby Dals Vandværk total) Forsyningssikkerhed: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Der er forbindelsesledning til Ejby Vandværk i Køge Kommune samt til egne vandværker og der planlægges forbindelsesledning til Borup Vandværk i Køge Kommune. Det skal sikres at forbindelsesledningerne til enhver tid er driftsklare. Forsyningsområde: (Viby Dals Vandværk total) Nye tilslutninger: (Viby Dals Vandværk total) Forsyningsområdet udvides, jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Viby Dals Vandværk må forvente tilslutning af ca. 45 nye boliger og ca. 18 husstande i det åbne land samt nyt erhverv. 51

Viby Dal - Æblehaven Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: (Viby Dals Vandværk total) 120.000 m³/år Indvinding: 94.486 m³/år Antal forbrugere (Viby Dals Vandværk total) ca. 700 Maks. døgnproduktion 440 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 39 m³/time Æblehaven Vandværk under Viby Dals Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som Viby Dals Vandværk anbefales at gennemføre på Æblehaven Vandværk for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Fund af 1,2 dichlorethan i boring 206.1014 bør følges nøje. Indvinding fra denne boring bør kun ske samtidig med indvinding fra boring 206.1038 for at sikre at grænseværdien for drikkevand overholdes. Det anbefales at gennemføre tilstandsvurdering af boring 206.1014. Indvindingstilladelse: (Viby Dals Vandværk total) Hygiejnisk tilstand: Vandværkets tilladelse bør opjusteres. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Almindelig vedligeholdelse. Forbedring af den hygiejniske stand i råvandsstationerne*. 2011-2013 Drikkevandskvalitet: Vandværket bør fortsat analysere for chlorerede opløsningsmidler og fortsat analysere for indholdet af nedbrydningsproduktet 1,2 dichlorethan. Kapacitet: (Viby Dals Vandværk total) Forsyningssikkerhed: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Det skal sikres at forbindelsesledninger til Viby og Dåstrup vandværker til enhver tid er driftsklare. Forsyningsområde: (Viby Dals Vandværk total) Nye tilslutninger: (Viby Dals Vandværk total) Forsyningsområdet udvides, jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Viby Dals Vandværk må forvente tilslutning af ca. 45 nye boliger og ca. 18 husstande i det åbne land samt nyt erhverv. Alternativ plan (Viby Dals Vandværk total) Hel eller delvis forsyning af forbrugere under Ramsøgårde og Vester Syv vandværker. 52

Viby Dal - Øster Syv Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: (Viby Dals Vandværk total) 120.000 m³/år Indvinding: 6.016 m³/år Antal forbrugere (Viby Dals Vandværk total) ca. 700 Maks. døgnproduktion 69 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 5 m³/time Øster Syv Vandværk under Viby Dals Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som Øster Syv Vandværk anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart overfor forurening fra jordoverfladen. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boring. Indvindingstilladelse: (Viby Dals Vandværk total) Vandværkets tilladelse bør opjusteres. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. 2011-2013 Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Kontrollere for indhold af toluen, da der blev fundet spor af stoffet i 2009. Kapacitet: (Viby Dals Vandværk total) Forsyningssikkerhed: (Viby Dals Vandværk total) Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Det skal sikres at forbindelsesledninger til Dåstrup og Viby vandværker til enhver tid er driftsklare. Forsyningsområde: (Viby Dals Vandværk total) Nye tilslutninger: (Viby Dals Vandværk total) Forsyningsområdet udvides, jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Viby Dals Vandværk må forvente tilslutning af ca. 45 nye boliger og ca. 18 husstande i det åbne land samt nyt erhverv. Alternativ plan (Viby Dals Vandværk total) Hel eller delvis forsyning af forbrugere under Ramsøgårde og Vester Syv vandværker. 53

Vindinge Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 160.000 m³/år Indvinding: 96.800 m³/år Antal forbrugere ca. 810 Maks. døgnproduktion 420 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 35 m³/time Vindinge Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes sårbart. Vandværket bør have fokus på boringernes tilstand og sikring af de boringsnære områder. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse bør nedjusteres. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan*. Vandværket har god forsyningssikkerhed, da der er forbindelsesledning til Roskilde Forsyning. 2011-2013 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet. - Nye tilslutninger Vandværket må forvente tilslutning af ca. 30 nye boliger og ca. 10 husstande i det åbne land. 54

Værebro Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 110.000 m³/år Indvinding: 106.521 m³/år Antal forbrugere ca. 940 Maks. døgnproduktion 904 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 64 m³/time Værebro Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes begrænset sårbart til sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen. Vandværket har pesticidforurening i to af de tre boringer og skal udføre indsatser iht. indsatsplanen, herunder sikrer harmonisk indvinding ved installation af frekvensomformere på råvandspumperne*. Løbende monitering for BAM* i alle tre boringer. Eventuel etablering af nye boringer til erstatning for BAM forurenede boringer. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse bør opjusteres 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Vandværket bør fortsat nøje følge indholdet af pesticidstoffet 2,6- Dichlorbenzamid (BAM)* i det udpumpede drikkevand og sikre at det ikke kommer over grænseværdien for drikkevand. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsudvidelser i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket er opbygget med parallelle produktionslinjer og har forbindelsesledning til Nordmarken Vand. Forsyningssikkerheden er god. Der bør dog udarbejdes en beredskabsplan* for vandværket. 2011-2013 Forsyningsområde: Ingen ændringer af forsyningsområdet og der forventes ingen nye tilslutninger. - Alternativ plan Der kan eventuelt blive behov for hel eller delvis forsyning af forbrugere under Nordmarken Vand, pga vandkvalitetsproblemer. 55

Ørsted Vandværk Data (2010) Indvindingstilladelse: 30.000 m³/år Indvinding: 10.955 m³/år Antal forbrugere 75 Maks. døgnproduktion 126 m³/døgn Maks. leveringskapacitet 10 m³/time Ørsted Vandværk er et privat alment vandværk*. I nedenstående tabel ses de tiltag, som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til målsætningerne i vandforsyningsplanen: Grundvandsmagasinet* vurderes velbeskyttet overfor forurening fra jordoverfladen. Almindelig vedligeholdelse af kildeplads* og boringer. Indvindingstilladelse: Vandværkets tilladelse bør nedjusteres. 2011-2013 Almindelig vedligeholdelse. Hygiejnisk tilstand: Almindelig vedligeholdelse. Drikkevandskvalitet: Drikkevandskvaliteten er god. Ingen yderligere tiltag udover planlagte analyser. Kapacitet: Der er ikke behov for kapacitetsændringer i planperioden. - Forsyningssikkerhed: Vandværket har forbindelsesledning til Viby Vandværk og har derfor god forsyningssikkerhed. Der bør udarbejdes en beredskabsplan* for vandværket. 2011-2015 Forsyningsområde: Forsyningsområdet udvides, jf. kortbilag i afsnit 6.1. - Nye tilslutninger Ørsted Vandværk må forvente tilslutning af ca. 16 husstande i det åbne land. 56

6 Kortbilag 6.1 Fremtidige forsyningsområder Kortet viser de fremtidige gældende forsyningsområder. Kortet viser endvidere beliggenheden af de mindre enkeltindvindingsanlæg*. 57

6.2 Forbindelsesledninger mellem vandværker Kortet viser hvilke vandforsyningsområder, der i dag har ledninger til andre områder, og hvilke der i planperioden bør etablere nye forbindelsesledninger. Kortet viser ikke de ledningernes konkrete placering. Vandforsyningerne fastlægger den endelige placering og dimension af ledningerne. Forslagene til nye forbindelsesledninger er baseret på de tilknyttede vandværkers forventede fremtidige betydning, herunder opdelingen af vandværkerne i kategorier. Roskilde Kommune anbefaler, at ledninger til nødforsyning udføres som vist på næste sides figur, hvis det er muligt. 58