APV ARBEJDSPLADSVURDERING HOTEL- OG RESTAURANTERHVERVET
OM APV OG DENNE VEJLEDNING SKEMAER TIL KORTLÆGNING Koldt og varmt køkken Opvask Rengøring i køkken Servering i restaurant og bar Reception Hotelrengøring SKEMA TIL HANDLINGSPLAN HÅNDTERING AF GENERELLE ARBEJDSMILJØFORHOLD Belastende arbejdsstillinger Tunge løft Belysning Udsugning Støj Rengøring Trivsel Andre arbejdsmiljøforhold
OM APV OG DENNE VEJLEDNING Denne vejledning er et målrettet redskab for hoteller og restauranter, der skal i gang med at foretage en vurdering af virksomhedens arbejdsmiljø populært kaldet en arbejdspladsvurdering eller en APV. Alle danske virksomheder med ansatte er i henhold til Arbejdsmiljøloven forpligtet til at udarbejde en arbejdspladsvurdering. Formålet med en arbejdspladsvurdering er at sikre, at virksomhedens forebyggende arbejde omfatter alle arbejdsmiljøforhold, og at der arbejdes systematisk og løbende med eventuelle problemer på området. Vejledningen indeholder derfor skemaer, som kan anvendes til at kortlægge virksomhedens arbejdsmiljøforhold samt et skema til efterfølgende at notere virksomhedens handlingsplan. Der er som tillæg til hvert skema desuden udarbejdet en idéliste med forslag til løsning af eventuelle arbejdsmiljøproblemer i virksomheden inden for de respektive arbejdsområder. Og som yderligere supplement hertil er der bagest i vejledningen et hæfte, som beskriver, hvordan man kan håndtere en række generelle arbejdsmiljøforhold, herunder belastende arbejdsstillinger, forkert belysning, støj og tunge løft. Nærværende vejledning er udarbejdet af HORESTA, RBF og BST Århus for Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelser. Der er hentet inspiration fra Søfartens APV-manual. KRAV TIL APV Virksomheden bestemmer selv, hvordan den vil gennemføre arbejdspladsvurderingen, som dog skal opfylde følgende generelle krav: Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdspladsvurderingen gennemføres, og at de ansatte inddrages og deltager i hele processen Arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig og tilgængelig for alle de ansatte i virksomheden Arbejdspladsvurderingen skal omfatte en gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljøforhold og en beskrivelse af eventuelle problemers omfang. Arbejdspladsvurderingen skal indeholde en prioritering af eventuelle problemer samt en handlingsplan med løsningsforslag Arbejdspladsvurderingen skal følges op for at sikre, at der sker forbedringer i arbejdsmiljøet, og den skal gentages, hvis der sker ændringer i arbejdsprocesser eller arbejdsgange. Arbejdspladsvurderingen skal som minimum følges op hvert tredje år. Det er ikke et krav, at virksomhedens arbejdspladsvurdering skal godkendes af Arbejdstilsynet, men den skal være tilgængelig, når Arbejdstilsynet kommer på kontrolbesøg. 1
FORDELE VED APV Der er mange fordele ved at gennemføre en arbejdspladsvurdering, blandt andet: At ledelse og eventuel sikkerhedsorganisation får overblik over virksomhedens arbejdsmiljø At ledelse og medarbejdere taler sammen om arbejdsmiljøet At den enkelte medarbejder får mulighed for at udtale sig om sit arbejdsmiljø At man forbedrer arbejdsmiljøet og følger op på indsatsen APV PÅ MANGE MÅDER Det er arbejdsgiverens ansvar, at der bliver foretaget en skriftlig arbejdspladsvurdering, og ledelsen bør derfor deltage i forløbet. Er der flere end fem ansatte, skal der være en sikkerhedsorganisation i virksomheden, og denne skal inddrages og deltage i hele processen vedrørende planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og opfølgning samt ajourføring af arbejdspladsvurderingen. I virksomheder, hvor der ikke er en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte have mulighed for at deltage på tilsvarende vis. Da det er frivilligt, hvilken metode man anvender til at gennemføre arbejdspladsvurderingen, kan man i virksomheden enten vælge at interviewe enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere - eller lade medarbejderne udfylde et spørgeskema, som det er vist på side 3. Alternativt kan man i virksomheden vælge at drøfte arbejdsmiljøforholdene, f.eks. på et personalemøde, og nedfælde resultaterne bagefter. Det vigtigste er, at man i virksomheden tager stilling til de væsentligste arbejdsmiljøproblemer, der eventuelt måtte være på arbejdspladsen, og udarbejder en plan for, hvordan problemerne i givet fald løses. Ligegyldigt hvilken metode, man anvender, kan det være en god idé at henvende sig til bedriftssundhedstjenesten (BST) og benytte sig af den rådgivning, man dér er berettiget til som medlem. 2
ANVENDELSE AF APV-SKEMAER Hvis man i virksomheden har besluttet at anvende spørgeskemaer til at kortlægge arbejdsmiljøforholdene, er der på de efterfølgende sider en række skemaer, der retter sig mod de typiske arbejdsområder i hotel- og restaurantvirksomheder, nemlig: Koldt og varmt køkken Opvask Rengøring i køkken Servering i restaurant og bar Reception Hotelrengøring Hvert spørgeskema opridser de kendte problemer inden for det pågældende arbejdsområde, så det er let at forholde sig til, hvilke arbejdsmiljøproblemer, der typisk kan forekomme. De skemaer, der er relevante for virksomheden, udfyldes ved, at det indledningsvis vurderes, om de nævnte eksempler på arbejdsmiljøproblemer er aktuelle for arbejdspladsen. Der sættes et kryds ud for Sjældent, hvis forholdene generelt er i orden, kryds ud for Jævnligt, hvis problemet opstår ind imellem, eller kryds ud for Ofte, hvis problemet generelt er til stede. APV-SKEMA FOR KOLDT OG VARMT KØKKEN Dato: 12 april 2000 Udfyldt af: Louise og Hanne Risiko for Sjældent Jævnligt Ofte Årsag/kommentarer Forslag til løsning Skæreskader X Knivene er slidte Brandsår og skoldningsskader Fald og snublen X X Belastende X Arbejdshøjde passer Hæve/ ikke arbejdsstillinger sænkebord Tunge løft Stående arbejde X Ondt i knæene Gener fra fritureog stegeos Måtter ved den kolde jomfru Hudirritation, eksem, allergi Trivsel X X Andre arbejds- X Der er for få stik Tre nye miljøforhold til bakkerne indkøbes snarest 3
Under punktet Andre arbejdsmiljøforhold kan man anføre eventuelle andre arbejdsmiljøproblemer, som ikke er nævnt i skemaet. Derefter angives årsagen til det pågældende problem, og forslag til løsning, hvis forholdene ønskes forbedret. Efter hvert kortlægningsskema er der en idéliste med forslag til løsning af de fleste forekommende arbejdsmiljøproblemer. Disse forslag er inddelt i henholdsvis forebyggelse af problemer, relevante værnemidler, hjælpemidler samt planlægning. Er der behov for yderligere forslag til løsning af de pågældende arbejdsmiljøproblemer, kan man søge inspiration i hæftet om Håndtering af generelle arbejdsmiljøforhold, som findes bagest i denne vejledning. 4
HANDLINGSPLAN Når virksomhedens arbejdsmiljøforhold er kortlagt, skal der udarbejdes en handlingsplan. En handlingsplan er virksomhedens beslutning om, hvad der skal foretages i forhold til det enkelte problem, hvornår der skal sættes ind over for problemet, og hvem der er ansvarlig herfor. At kunne udarbejde en effektiv handlingsplan forudsætter, at ledelse og ansatte i fællesskab vurderer de enkelte risikoområder og prioriterer dem efter, hvilke problemer, der bør løses her og nu, og hvilke problemer, der kræver nærmere undersøgelse. Der kan også være risikoområder, hvor løsningen eventuelt må udskydes til et senere tidspunkt i forbindelse med f.eks. en ombygning eller lignende. I så fald må den eller de konstaterede risikofaktorer forebygges midlertidigt på anden vis. Handlingsplanen kan indføres i det skema, som er placeret bag ved kortlægningsskemaerne i nærværende mappe. Her noterer man, hvordan det er besluttet at løse problemet, hvornår det skal løses, hvem der er ansvarlig herfor, samt hvornår der skal følges op i forhold til de pågældende arbejdsmiljøforhold. Virksomhedens arbejdspladsvurdering skal gentages, hvis der sker ændringer i arbejdsprocesser eller arbejdsgange og skal som minimum fornyes hvert tredje år. HANDLINGSPLAN Sted: Havne Hotellet Dato: 20. maj 2000 Ansvarlig: PK, HT & BN Arbejdsområde Risiko for Løsning Ansvarlig Tidsplan Opfølgning Koldt og Arbejdshøjder Hæve/ Peter September varmt køkken sænkeborde 2000 Restaurant For varme Tallerkentallerkener varmer reguleres Hans Maj 2000 Opvask Glatte gulve Bedre gulvvask Bent Straks Løsning fungerer - 17. marts 2000 5
APV SOM EN DEL AF DET TILPASSEDE TILSYN Arbejdstilsynet indførte i 1999 en ny tilsynsmetode, der kaldes Det tilpassede tilsyn. Metoden går ud på at vurdere virksomhedens såkaldte egenindsats og forebyggelse af eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Vurderingen af virksomhedens egenindsats tager udgangspunkt i en række spørgsmål, der blandt andet omfatter: Arbejdspladsvurdering Sikkerhedsorganisation og deltagelse i arbejdsmiljøuddannelsen for sikkerhedsorganisationen Leverandør- og arbejdspladsbrugsanvisninger for kemiske stoffer Medlemskab af bedriftssundhedstjenesten (BTS) Når Arbejdstilsynet har gennemført et tilpasset tilsyn på en virksomhed, bliver virksomheden kategoriseret på et niveau, der spænder fra 1 til 3, hvor niveau 1 er bedst. For at blive placeret så godt som muligt, er det vigtigt at have gennemført en grundig og fyldestgørende arbejdspladsvurdering. Virksomheder på niveau 1 og 2 er virksomheder, som efter Arbejdstilsynets vurdering gør en aktiv indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Virksomheder på niveau 3 er virksomheder, som efter Arbejdstilsynets vurdering ikke selv i tilstrækkelig grad er i stand til at forbedre arbejdsmiljøet. Såfremt en virksomhed ikke har gennemført en arbejdspladsvurdering, vil den formentlig blive placeret på niveau 3. Følger man i virksomheden denne APV-vejledning ved udarbejdelsen af den obligatoriske arbejdspladsvurdering, har den pågældende virksomhed et godt udgangspunkt for at kunne dokumentere en god egenindsats og drage fordel af et godt arbejdsmiljø. 6
IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - KOLDT OG VARMT KØKKEN - Forebyggelse: Indretning og udstyr, der gør det muligt at arbejde i gode arbejdsstillinger Arbejdshøjden skal kunne tilpasses den enkelte person og opgaven Arbejdsborde bør være udformet, så man kan få ben og fødder ind under bordet Kipsteger og steamer bør være højderegulerbare og skal kunne låses i forskellige stillinger. Dermed mindskes risikoen for arbejdsulykker Steamere bør være placeret, så man kan betjene og rengøre dem fra flere sider Hylder og afsætningspladser bør placeres i en højde, så løft af tunge ting foregår mellem midtlår- og albuehøjde Mikroovn bør placeres, så løft foregår under skulderhøjde Vandhaner bør placeres ved arbejdspladsen i tilknytning til f.eks. komfur og vandbad, så antallet af tunge løft reduceres. Vandhaner må dog ikke placeres over frituregryder pga. eksplosionsfare Friture med mekanisk hejs reducerer antallet af tunge løft Ovnlåger skal slutte tæt for at hindre stråleudslip. Samtidig bør de kunne åbnes sideværts for at undgå, at man skal række langt Induktionskomfurer minimerer risikoen for varmeskader, da pladerne kun er meget varme, mens de er tændt Varme- og dampafgivende udstyr skal placeres under emhætte Kompressorer fra køleudstyr og lignende bør placeres uden for arbejdsområdet Roterende og skærende maskindele skal være afskærmet Pålægsmaskiner skal være forsynet med automatisk slæde samt restholder, der ikke kan fjernes under drift Røremaskiner skal være forsynet med sikkerhedsskærm Steamere bør være forsynet med omrører eller flytbar omrører låget må kun kunne åbnes, når omrøreren er stoppet Tilstrækkelig belysning til det pågældende arbejde Effektiv ventilation Der skal sikres hensigtsmæssige transportveje, f.eks. fra lagerrum til køkken Undgå niveauforskelle i gulvet Skridhæmmende og stødabsorberende gulvbelægning Undgå at bære ur, fingerringe og andre smykker i arbejdstiden
Værnemidler: Skridhæmmende sko Handsker ved arbejde med konvektionsovn Stålhandske Armmanchet Handsker, der beskytter mod vand og levnedsmidler - gerne med en bomuldshandske indeni Fornuftig hudpleje kan forebygge håndeksem, og brug af håndcreme er en vigtig del af hudplejen, når man arbejder i et køkken Hjælpemidler: Arbejdsborde, der kan hæves og sænkes Rulleborde, hvor det er muligt, til transport af tunge byrder Knive med sikre håndtag Skridsikkert underlag på skærebræt, så det ligger fast Aflastningsmåtter Planlægning: Sørg for, at fritureolie bliver udskiftet hyppigt, så det undgås, at madrester falder ned på varmelegemet. Ved udskiftning skal olien hældes direkte over i en lukket metalbeholder Sørg for, at arbejdsområdet bliver holdt rent og ryddeligt Udarbejd procedure for vedligeholdelse og rengøring af udstyr, ventilation og udsugning Sørg for, at der er de rette knive til opgaven, og at de er skarpe og vedligeholdte Instruktion i: Orden og ryddelighed for at forhindre fald og snublen Løfteteknik og hensigtsmæssige arbejdsstillinger Sikker rengøring af pålægsmaskiner, herunder agtpågivenhed ved rengøring af skarpe maskindele Håndhygiejne samt brug af handsker og creme
I hæftet Håndtering af generelle arbejdsmiljøforhold er det muligt at læse mere om: Tunge løft Belastende arbejdsstillinger Udsugning Støj Belysning Rengøringsmidler
IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - OPVASK - Forebyggelse: Indretning og udstyr, der gør det muligt at arbejde i gode arbejdsstillinger Iblødsætningskar med afløb Den ideelle arbejdshøjde er albuehøjde Vælg det mindst farlige opvaskemiddel i henhold til faremærkning Indretning af afskylnings- og opvaskeforhold, så der sikres et godt flow i opvasken Skridhæmmende og stødabsorberende gulvbelægning Udsugning fra opvaskemaskine og emhætte over afdampningsbanen Effektiv ventilation Støjdæmpning Tilstrækkelig belysning, så indholdet i kurve og bakker kan ses tydeligt Værnemidler: Skridhæmmende fodtøj Høreværn Gummihandsker - gerne med en bomuldshandske indeni Fornuftig hudpleje kan forebygge håndeksem, og brug af håndcreme er en vigtig del af hudplejen, når man arbejder i et køkken Hjælpemidler: Rulleborde, hvor det er muligt, til transport af tunge ting Aflastningsmåtter Planlægning: Udarbejd procedure for vedligeholdelse af udstyr, ventilation og udsugning Fremskaf leverandørbrugsanvisninger Der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for farlige opvaskemidler Gode frasætningsmuligheder
Instruktion i: Arbejdspladsbrugsanvisninger på rengøringsmidler Løfteteknik og hensigtsmæssige arbejdsstillinger Orden og ryddelighed for at forhindre fald og snublen Håndhygiejne samt brug af handsker og creme I hæftet Håndtering af generelle arbejdsmiljøforhold er det muligt at læse mere om: Belastende arbejdsstilinger Rengøringsmidler Støj Udsugning Belysning Tunge løft
IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - RENGØRING I KØKKEN - Forebyggelse: Vælg det mindst farlige rengøringsmiddel til den konkrete opgave Indretning og ryddelighed, så det er nemt at komme til at gøre rent på gulve, borde og andre overflader Tilstrækkelig med afløb, så det er muligt at spule og svabre gulvet Minimer hudkontakt med vand og rengøringsmidler Tilstrækkelig belysning til det pågældende arbejde Effektiv ventilation Værnemidler: Handsker - gerne med en bomuldshandske indeni Fornuftig hudpleje kan forebygge håndeksem, og brug af håndcreme er en vigtig del af hudplejen, når man arbejder i et køkken Skridhæmmende fodtøj Ansigtsskærm ved rengøring af ovn Skammel eller elefantfod Hjælpemidler: Arbejdsredskaber, såsom teleskoprør, teleskopskafter og andet, der kan tilpasses den enkelte person Planlægning: Fremskaf leverandørbrugsanvisninger Der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for rengøringsmidler, der er farlige i henhold til faremærkning Sørg for, at de redskaber, rengøringsmidler og hjælpemidler, der skal bruges, er lette at få fat på
Instruktion i: Arbejdspladsbrugsanvisninger på rengøringsmidler Dosering og brug af rengøringsmidler Brug af rengøringsredskaber Løfteteknik og hensigtsmæssige arbejdsstillinger God håndhygiejne samt brug af handsker og creme I hæftet Håndtering af generelle arbejdsmiljøforhold er det muligt at læse mere om: Belastende arbejdsstillinger Rengøringsmidler
IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - SERVERING I RESTAURANT OG BAR - Forebyggelse: God plads omkring borde Stole med lave rygge Kort afstand mellem afhentningssted/buffet og serveringssted Lette fade Hyppig kontrol med termostater ved tallerkenopvarmning Orden og ryddelighed Vær opmærksom på glat gulv i køkken Tilstrækkelig belysning til det pågældende arbejde Fri flugtvej for personale Effektiv ventilation Overholdelse af støjgrænse for musik Værnemidler: Håndstykke og handsker ved servering af varme retter Høreværn ved høj musik Hjælpemidler: Rulleborde til transport og afrydning, hvor det er muligt Planlægning: Serveringslokaler indrettes med tilstrækkelig plads mellem bordene Maden transporteres på rulleborde eller i anretterskabe, så den kan placeres så tæt på serveringen som muligt Ryddelige transportveje Retningslinjer for håndtering af konflikter med kunder Placering af højttaleranlæg, så lyden rettes væk fra personalets faste arbejdpladser
Instruktion i: Orden og ryddelighed for at forhindre fald og snublen Hensigtsmæssige arbejdsstillinger Håndtering af konflikter Brug af høreværn I hæftet Håndtering af generelle arbejdsmiljøforhold er det muligt at læse mere om: Belastende arbejdsstillinger Støj Læs endvidere: Vold og trusler om vold i restaurationsbranchen. Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelser.
IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - RECEPTION - Forebyggelse: Skranker, som kan justeres/indstilles i højden Højdejusterbare edb-arbejdspladser Stødabsorberende underlag Mulighed for at sidde ned ved skranken Tilstrækkelig belysning til det pågældende arbejde Hovedsæt til telefoner Hjælpemidler: Justerbar arbejdsstol Instruktion i: Hensigtsmæssige arbejdsstillinger Håndtering af konflikter I hæftet Håndtering af generelle arbejdsmiljøforhold er det muligt at læse mere om: Belastende arbejdsstillinger Belysning Læs endvidere: Vejledning om arbejdspladsvurdering på kontor. Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Kontor.
IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - HOTELRENGØRING - Forebyggelse: Indretning af værelser, så det er muligt for personalet at foretage sengeredning i hensigtsmæssige arbejdsstillinger Mulighed for let at kunne trække senge fri af væggen Udskiftning af linned, dyner og puder, når dette/disse er slidt Vælg linned af god kvalitet det støver mindre Valg af det mindst farlige rengøringsmiddel til den konkrete opgave Brug af egnede maskiner, f.eks. støvsuger og gulvvasker Korrekt dosering af rengøringsmidler Så lidt som mulig hudkontakt med vand og rengøringsmidler Tilstrækkelig belysning til det pågældende arbejde Brug af formsyede lagener Værnemidler: Handsker - gerne med en bomuldshandske indeni Fornuftig hudpleje kan forebygge håndeksem, og brug af håndcreme er en vigtig del af hudplejen Skridhæmmende fodtøj til rengøring på badeværelser Skammel eller en såkaldt elefantfod Hjælpemidler: Lette og håndterbare linnedvogne Moppesystemer til rengøring Rygstøvsuger til trapper og andre områder, hvor det er svært at komme til Specialklude til f.eks. spejle og blanke overflader Arbejdsredskaber, såsom teleskoprør, teleskopskafter og andet, der kan tilpasses den enkelte person Rengøringsvogne, der kan tilpasses i højden til den enkelte person Vridemaskiner
Planlægning: Tilrettelæg arbejdet, så linned skal bæres på manuelt så få gange som muligt Udarbejd og revider løbende rengøringsplaner for de enkelte områder Fremskaf leverandørbrugsanvisninger Der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for mærkede rengøringsmidler Sørg for, at redskaber, rengøringsmidler og hjælpemidler, der ofte benyttes, er lette at få fat på Hold redskaber i forsvarlig stand Undgå arbejde over skulderhøjde, hvor arbejdsområdet er svært tilgængeligt Instruktion i: Ved arbejde med sengeredning: - hvordan man så vidt muligt undgår vrid i kroppen - at komme så tæt på sengen som muligt med sikkert fodfæste - arbejd tæt på kroppen, ungå kraftig foroverbøjning og vrid i kroppen Brug af diverse maskiner Dosering og brug af rengøringsmidler Arbejdspladsbrugsanvisninger God håndhygiejne samt brug af handsker og creme I hæftet Håndtering af generelle arbejdsmiljøforhold er det muligt at læse mere om: Belastende arbejdsstillinger Rengøringsmidler Læs endvidere: Hotelrengøring - en vejledning for rengøringsassistenter og stuepiger. Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelser.