Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen



Relaterede dokumenter
INDHOLD. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3

INDHOLD. Miljøudvalget L 44 Bilag 1 Offentligt. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3

Velkommen til kick-off på Destination Skjern å

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

At det lokaløkonomiske forbrug reduceres til ca. 3,5 millioner kroner om året og 3-7 fuldtidsarbejdspladser, såfremt der ikke udsættes laks.

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Stort fokus på laksefiskeriet

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Udkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Miljøudvalget L 44 Bilag 1 Offentligt

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks

Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å

Indtjeningen vil relativt let kunne fordobles hvis en række tiltag gennemføres:

Referat af den ordinære generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening tirsdag d. 27. Februar 2018 i Langå Kulturhus

DCV Danmarks Center for Vildlaks

Dagsorden og referat fra møde i Gudenåkomiteen 25. februar 2013.

DCV Danmarks Center for Vildlaks

Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?

Møde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Den socioøkonomiske værdi af lys4iskeri på Sjælland

Baggrundsinformation Lystfiskeri i og omkring Skjern Å

Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?

Status for laksen i Danmark -siden Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Marts 2018

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016

Laksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources

Bjerringbro og Omegns sportsfiskerforening. Bestyrelsens beretning 2009.

Projekt hvor bliver havørrederne af?

Hvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket?

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Referat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 24. september 2012

Generalforsamlingen startede med at mindes afdøde lodsejer Svend Aage Pedersen, Hjermind.

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Projekt: Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?

Referat generalforsamling

Gode nyheder for Limfjordens havørreder

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Projektets navn: Riverfisher. 1. Oplysninger om ansøger

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening d. 8. februar 2007 på Langå Kro

Turismepotentiale ved etablering af faunapassage ved Gudenaacentralen og Tange Sø

Værdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

Det socioøkonomiske potentiale for

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

Referat generalforsamling 2017

SØNDAG. Milliarder på krogen

Referat af ordinær generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening Torsdag den 23. februar 2012 kl i Kulturhuset Langå.

Å-turisme i Herning Kommune Konceptrapport

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer April 2019

En bekendtgørelse fra Fiskeristyrelsen har bl.a. medført, at laksen siden 1. marts 2004 har været totalfredet i Vadehavet, Ribe Å og Varde Å.

Status for laksen og dens forvaltning i Danmark DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Afgørelse efter vandløbsloven om Gudenaacentralens pligtudsætning af ørred

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Aktuel udvikling i dansk turisme

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

OVERNATNINGSTAL 2018 Kommuner i Partnerskab for Vestkystturisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Referat af generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening torsdag den 4. februar 2010 kl i byrådssalen på det gamle rådhus

Program: Velkomst ved formanden.

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Projektets navn: Riverfisher. 1. Oplysninger om ansøger

Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforening

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Turismen i Region Syddanmark

Krafttak for Laksen i. Danmark

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Gode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

VSF Fangstrapport for 2010

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Projektets navn: Riverfisher. 1. Oplysninger om ansøger

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

INTRODUKTION. Mit navn er Carsten Rømming Sørensen. Projektleder i Limfjordsrådets sekretariat

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Riverfisher egnsudvikling med lystfiskerturisme evaluering 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Cykelturismens økonomiske betydning

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Første punkt er valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Jørgen Tholstrup.

Transkript:

Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge den lokaløkonomiske effekt? 1

Om lystfiskeri og samfundsøkonomi 'Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark', 2010, Fødevareministeriet Ca. 600.000 danskere er inden for et år på fisketur Lystfiskerne motiveres af spænding-naturen-afstresning Fem typer af lystfiskere: Lystfisker i naturen (30 %) Ud for at fange fisk (24 %) Hyggefiskeri med venner og familie (24 %) På fisketur når solen skinner (13 %) Det aktive lystfiskerliv (9 %) Høj betalingsvillighed for 'naturoplevelser', 'god fiskevandskvalitet' og 'gode fangstmuligheder' Samlet omsætning på 2,5 mia. kr. Finland og Sverige fiskere meget mere end os. USA fisker lidt mere end os. Og vi fisker mere end Holland og Tyskland. Se sammenligning USA-DK på næste side. 2

Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Sammenligning af lystfiskeriet i Danmark og USA Danmark USA Antal lystfiskere Brutto 616.000 11 % 46.000.000 14 % Netto 400.000 (est.) 7 % 33.000.000 10 % Forbrug (mia. kr.) 2,5 268 Forbrug pr. lystfisker/år 4.058 kr. 5.822 kr. Lystfiskeri er en udbredt fritidsaktivitet som skaber en økonomisk omsætning, bl.a. i de lokalområder, hvor fiskeriet foregår En lystfisker er ikke bare 'en lystfisker' 3

Undersøgelsens resultater Interviewundersøgelse gennemført november-december 2012. Interview med lokale eksperter inden for lystfiskeri, lakseopdræt og turisme. Undersøgelsens resultater valideret via høringsproces. Formål: At beskrive den lokaløkonomiske effekt af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen. Tre kommuner: Viborg, Favrskov, Randers Lokaløkonomisk effekt af nuværende laksefiskeri i Gudenåen - = Lokaløkonomisk effekt af fiskeriet i Gudenåen uden udsætninger af laksesmolt Lokaløkonomisk effekt af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen 4

Undersøgelsens resultater Om lystfiskeriet efter laks Lystfiskeriet efter laks foregår på strækningen fra Tangeværket til nedstrøms Langå Lang sæson (8 mdr.); betydeligt længere end norske elve (3 mdr.) og vestjyske vandløb (6,5 mdr.) Det er et særkende ved fiskeriet i Gudenåen (i modsætning til de lakseførende vandløb i Vestjylland: Skjern å, Varde å, Storåen, Ribe å), at det ikke er reguleret af de bestemmelser, der følger af den nationale laksehandlingsplan (ingen kvoter, længere sæson, færre restriktioner) Et 'demokratisk' fiskeri med nem adgang for alle Årlige fangster på 1.200 laks, ud af en opgang på 4.000 individer. 5

Finansiering af lakseudsætninger I kr. 2008 2009 2010 2011 2012 Randers Kommune 325.000 300.000 300.000 100.000 100.000 Favrskov Kommune 100.000 100.000 100.000 Viborg Kommune 100.000 100.000 Kommunal finansiering 325.000 300.000 400.000 300.000 300.000 Lystfiskerforeningerne 95.000 236.041 218.091 228.168 350.000 Fiskepleje 250.000 250.000 250.000 250.000 250.000 Peter Smertefris Fond* 125.000 125.000 125.000 Øvrige bidrag 345.000 486.041 593.091 603.168 725.000 DCV egenfinansiering 580.000 465.000 257.000 347.000 225.000 Samlet finansering 1.250.000 1.251.041 1.250.091 1.250.168 1.250.000 BEMÆRK: Fremover kommunalt bidrag på 3 x 200.000 kr./år 6

Undersøgelsens resultater Hvilke effekter er medtaget i undersøgelsen Effekt Datagrundlag Medtages effekt? Adgang til lystfiskeriet Antal dag- og årskort udstedt til lystfiskere Ja Turismeeffekt Antal lystfiskerskabte overnatninger pr. år Ja Forbrug i detailhandel Lystfiskerforbrug pr. fiskedag for tre typer af lystfiskere Ja Bosætning Vurderinger givet af lokale personer Nej Image Vurderinger givet af lokale personer Nej Foreningsarbejde Vurdering givet af lokale personer Nej Bidrag til miljøarbejde Vurdering givet af lokale lystfiskerforeninger Nej Omkostning, udsætninger Kommunernes omkostninger til køb af laksesmolt Ja 7

Undersøgelsens resultater Uden laks: Salg af årskort og dagkort bliver halveret Lystfiskerforening Årskort Dagkort Bjerringbro SF - meget stor nedgang Langå SF - stor nedgang Randers SK - lille nedgang Med laks 650 1.000 Uden laks 100 75 Med laks 650 1.300 Uden laks 500 500 Med laks 200 100 Uden laks 190 70 Samlet: Årskort vil falde fra 1.500 til 790, og dagkortsalget vil falde fra i dag ca. 2.900 årligt til 645 8

Undersøgelsens resultater Uden laks: Antallet af overnatninger halveres Antal overnatninger med nuværende kvalitet i fiskeriet Antal overnatninger uden laksefiskeriet Langå Camping 15.000 7.500 Bamsebo Camping 2.500 1.000 Øvrige overnatningssteder* 5.000 2.500 I alt 22.500 11.000 * Øvrige overnatningssteder er Fladbro Camping, Madsens Hotel, Pramdragerhuset, m.fl. Forbrug pr. dag baseret på VisitDanmark (2011) 9

Undersøgelsens resultater 33.900 fiskedage om året i Gudenåen Type af lystfisker Antal Antal årlige fiskedage i Gudenåen Antal fiskedage - med laks Antal fiskedage - uden laks Dagkortfiskere 2.900 1 2.900 645 Lokale årskortfiskere BSF 400 25 10.000 1.538 LSF 400 25 10.000 7.692 RSK 200 5 1.000 950 Ikke-lokale årskortfiskere 500 20 10.000 5.267 I alt 33.900 16.092 10

Undersøgelsens resultater Den lokaløkonomiske effekt Målt i værditilvækst: En forskel på 2 mio. kr., fra 3,8 mio. kr. til 1,8 mio. kr. Baseret på 'Turismens økonomiske betydning', vedr. direkte og indirekte effekter (100 kr. øget omsætning ved overnatning og forbrug = 35 kr. lokaløkonomisk effekt) Grunden til at man kan opnå et så godt resultat (stor værditilvækst) for relativt få penge skyldes lystfiskernes betalingsvillighed, og at de lokale forhold (at man har en å, som er 'klar' til at huse laks, giver gode muligheder for at skabe udvidet lystfiskeri uden de store omkostninger. Nuværende Uden laks Forskel Fiskekort 2.061.950 952.050 1.109.900 Overnatning 2.070.000 1.012.000 1.058.000 Omsætning 3.552.950 1.581.061 1.971.889 I alt 7.684.900 3.545.111 4.139.789 11

Undersøgelsens resultater Øvrige effekter af laksefiskeriet Bosætning Image Det lokale liv (social-kulturel kapital) Miljøarbejde 12

Diskussion: Kan vi øge den lokaløkonomiske effekt? Perspektiv 1: Inden for de nuværende rammer Sæt flere fisk ud = flere lystfiskere 'ud for at fange fisk'- og 'lystfisker i naturen'-segmenterne Bedre formidling/supplerende aktiviteter/bredere udvalg af overnatningsmuligheder 13

Diskussion: Kan vi øge den lokaløkonomiske effekt? Perspektiv 2: Sammenligning mellem Gudenåen og River Thurso (skotsk lakseflod) To vandløb af samme størrelse Begge med lange traditioner for lystfiskeri efter laks Oplandet ligner hinanden (større by ved udløbet, mindre byer opstrøms) Kunne man bare tage det bedste fra begge disse to vandløb! 14

Diskussion: Kan vi øge den lokaløkonomiske effekt? Perspektiv 2: Sammenligning mellem Gudenåen og River Thurso River Thurso Nedre Gudenåen Længde 27 km 28 km Organisering Privat ejet og organiseret. 12 private beats. 1 Privat ejet. Udlejet til frivillige foreninger. Opdeling i offentlig beat strækninger Andel af 'turisme' fiskeri Dominerende Omfattende Overnatningsform Hotel Camping Prioritering af laksefiskeri Meget høj. Vandløbet plejes på alle måder for at tilgodese lystfiskeriet. Netfiskerettigheder er opkøbt. Restriktiv regulering af skarv. Middel høj. Afvejning mod andre interesser. Netfiskeri i Randers fjord begrænser opgang. Tangeværket umuliggør naturlig bestand. Dage med laksefiskeri 175 275 Lystfiskere pr. dag 24 123 Antal fiskedage total pr. år 3.912 33.900 Omkostninger til fiskeri og hotel pr. dag 2.330 kr. Tilkøb af guideservice 560.000 kr./årligt Findes ikke Omsætning 9,7 mio. kr. 7,7 mio. kr. Beskæftigede ved fiskeri 3-5 0 Beskæftigelse i øvrigt 8 4 Laksefangst pr. år 2.015 1.200 Fiskedage pr. 1 laks 2 28 (10?) 15

Diskussion: Kan vi øge den lokaløkonomiske effekt? Perspektiv 3: Sammenligning af fremtidsudsigter for danske laksevandløb Gudenåen Skjern å Varde å Storåen Laksefangster pr. år 1.200 1.200 450 450 Vil fangsterne stige fremover? Nej Ja Ja Nej Potentiale for at udvikle lystfiskerturisme? Kræver løsning ved Tange sø for at skaber variation i fiskeriet og større bestande Gode. Kræver at tilløbsvandløbene kommer til at fungere Meget gode. Nedlæggelse af Karlsgårdeværket => fri passage. Kræver stort arbejde omkring tilløbsvandløb Begrænsede. Kræver løsning ved Kraftværkssøen 16

Diskussion: Kan vi øge den lokaløkonomiske effekt? Perspektiv 4: Fjernelse af Tange sø/omløbsstryg DTU Aqua (2011): Scenarie om en opgang på 26.000 fisk. 10 % befiskning af disse. Fremtidig værdi af havørred- og laksefiskeriet på 38,4-53,7 mio. kr. årligt. 17