Læs i dette nummer: - Indledning 1 - ARKEN 1 - Nyt fra RTM-Pension 2 - Troværdighed kræver substans - Kursværn fjernes delvist i Topdanmark - Skandia og AP Pension vil ikke tilbyde ny alderspension - Jubelår for de vilde og de forsigtige - Nyt fra RTM-Industri 4 - Ingen konkurshjælp ved køb med dankort - Priser på husforsikringer er eksploderet - Kidnapningsforsikring - Nyt fra RTM-Ingeniør 5 - Stor fremgang med årlig Klausulgennemgang - RTM Insurance Brokers 6 Indledning Hermed fremsendes RTMs nyhedsbrev for januar måned. Nyhedsbrevet er gratis og modtages hver måned af over 1000 virksomheder. Hvis der er emner, som ønskes uddybet, håber vi at I vil kontakte os. I ønskes også et rigtig godt nytår med håb om et kommende godt år for dig og din virksomhed. ARKEN RTM er medlem af Erhvervsklubben ARKEN, hvilket betyder, at vi kan tilbyde dig fribilletter. Ønsker du at besøge kunstmuseet ARKEN for at se de spændende udstillinger, som ARKEN tilbyder, har vi et antal fribilletter til rådighed og du er velkommen til at kontakte Christoffer Rexen på telefonnummer 4357 5110, for at høre om mulighed for billetter.
t RTM Insurance Brokers A/S Nyt fra RTM-Pension Troværdighed kræver substans Ifølge Jens Chr. Hansen, der er erhvervskommentator, har der i den grad været blæst om forsikringsmæglerne de senere år. Og det drejer sig især om pensionsmæglerselskabet Sejer & Svendsen. De er blandt andet blevet beskyldt for at have læsset alle deres opgaver over til PFA, og at der skulle være et særligt samarbejde mellem Sejer & Svendsen og PFA, hvorfor en håndfuld af de andre pensionsselskaber var så rasende, at de har nægtet at deltage i de udbud, som er gået igennem Sejer & Svendsen. Hvis pensionsmæglerne vil bevare deres forretningsgrundlag, er det vigtigt at opretholde tillid og troværdighed. Det er altid velkomment, at der skabes mere konkurrence og mere gennemsigtighed i pengebranchen. Men Jørgen Svendsen, og andre mæglere i øvrigt, bør skrive sig bag øret, at den vigtigste vare for en mægler suverænt er tillid og troværdighed. Det er mæglernes opgave at bevise, at de er honorarerne værd, det er mæglernes egen opgave at opbygge tillid og troværdighed til den forretning, de driver, og det er mæglernes egen opgave at vedligeholde en høj etisk standard med substans og troværdighed. Går denne tillid og troværdighed fløjten, går også forretningen fløjten. I RTM mener vi, at Jens Chr. Hansen rammer plet i sin vurdering af, hvad der er skal til for at være mægler. Det er vigtigt, at vi værner omkring vores uvildighed, og vores rolle som kundens mand, eller forsvinder den tillid, som vore mange kunder har vist os. RTM vil altid værne omkring vores troværdighed og opretholde den tillid vores kunder har givet os. Kursværn fjernes delvist i Topdanmark Pr. 10. januar har Topdanmark reguleret kursværnet for rentegruppe 1, 2 og 3. Dermed er der ikke længere kursværn for kunder i rentegruppe 1 og 3 (kunder med en oprindelig rente på 1 eller 2 procent) Kunder rentegruppe 2 (med en oprindelig rente på 3 procent) stadig skal betale et kursværn på 1,6 procent. Der har været en klar forbedring af investeringsafkastene i selskaberne i de seneste måneder, så der er håb om, at TopDanmark får fjernet det sidste kursværn, de har. Der er nu kun TopDanmark og Danica tilbage med kursværn.
Skandia og AP Pension vil ikke tilbyde ny alderspension Skandia og AP Pension vil ikke tilbyde den nye alderspension i stedet for den populære kapitalpension, fordi den er for bøvlet, og selskaberne mener, at det er et dårligt produkt. "Jeg mener ikke, at man kategorisk kan sige, at alderspension er et dårligt produkt. Det kan, alt efter ens privatøkonomi, vise sig, at være den bedst mulighed for at spare op til sin alderdom. Specielt personer med en indkomst under 320.000 kr. kan have en fordel ved den nye opsparingsform. Når vi rådgiver medarbejderen tager vi højde for modregning i sin offentlige folkepension og det forhøjede beskæftigelsesfradrag, og allerede nu kan vi se, at der økonomisk kan være fordele ved alderspensionen.", fortæller Jannik Jønsson, Pensionschef Jubelår for både de vilde og de forsigtige 2012 blev fremragende for de danske pensionskunder, og det har samlet set givet usædvanligt flotte afkasttal. Ifølge de foreløbige tal ligger selskaber som Unipension, Pensam, PFA og Lærernes Pension flot. Flere investeringschefer er bekymrede på lidt længere sigt grundet frygten for kombinationen af stigende renter og moderate aktieafkast, selvom fleste selskaber forventer et fornuftigt 2013. Ud over de nævnte selskaber, så har pensionsbranchen generelt set leveret et fornuftigt afkast i 2012. Samlet vil der for 2012 være indbetalt for ca. 45 mia. til statskassen. Det er ca. 2 mia. mere end forventet, hvilet lukker lidt af hullerne i statskassen Jannik Jønsson, Pensionschef RTM Pension
Nyt fra RTM-Industri Ingen konkurshjælp ved køb med dankort Danskere, der har købt flybilletter, kan i tilfælde af konkurser kun få pengene tilbage, hvis de har betalt med Visakort, Mastercard eller andre internationale betalingskort. Har man brugt Dankort eller Visa/Dankort er der derfor god grund til at tegne en konkursforsikring, siger Forbrugerrådet. I en nylig sag har en dansk mand fået afvist sin klage til Pengeinstitutankenævnet, selvom der på fakturaen stod, at billetterne var betalt med Visa. Da han betalte med Visa/Dankort på en dansk hjemmeside, var det dog Dankort-delen, der blev benyttet, og det er derfor ikke bankens ansvar at hjælpe kunden med at få pengene tilbage. Priser på husforsikringer er eksploderet Prisen på husforsikringer er steget voldsomt, og flere boligejere skal betale næsten det firedobbelte. Forsikringsselskaberne er i stor udstrækning begyndt at risikovurdere de enkelte huse. Det betyder eksempelvis, at det er blevet rigtig dyrt at have et hus med stråtag eller at i et område, hvor forsikringsselskabet vurderer, at der er stor risiko for vandskader, fortæller Mads Mølgaard, jurist i Forbrugerrådet, til Bolius.dk. Alle de store forsikringsmastodonter som Topdanmark, Alka, Alm. Brand, Codan og Tryg er begyndt at gå ind på risikovurderinger, fortæller han. Ifølge privatkundedirektør i Codan Marianne Dahl Steensen skyldes de store prisstigninger på husforsikringer stigende skadesomkostninger Kidnapningsforsikring I en tid, hvor vi desværre skal vende os til hyppigere gidsel- og kidnapningssituationer, kan det være relevant at kigge på forsikringsmæssige løsninger. I mere end 2 år, har to danske søfolk og fire filippinske kolleger siddet som gidsler i Somalia, uden det er lykkes danske myndigheder at få disse mennesker frigivet fra de Somaliske pirater, der holder dem fanget. Der er ingen tvivl om, at det er meget vanskeligt at håndtere disse situationer, for virksomheder der rammes af en sådan kidnapning, og de fleste er ganske magtesløse og ude af stand til at agere i et fremmed land.
Mange forventer nok, at de danske myndigheder tager affære, men det er ikke altid tilfældet. Derfor kan det være en god idé at virksomheden overvejer behovet for en Kidnapningsforsikring. En sådan forsikring dækker såvel omkostninger til løsesummen, men måske endnu vigtigere, omkostninger til konsulenter, der er trænet og uddannede til at håndtere disse gidsel- og kidnapningssager. Mange virksomheder undlader ofte at tegne en kidnapningsforsikring ud fra et økonomisk synspunkt, men forsikringsmarkedet i dag tilbyder disse forsikringer til en ganske overkommelig pris. Ofte mellem kr. 15.000.- og kr. 30.000.- årligt. RTM fremkommer gerne med et tilbud til netop din virksomhed. Henning Toftager, Direktør RTM Industri Nyt fra RTM-Ingeniør Stor fremgang med årlig Klausulgennemgang RTMs ingeniørafdelings nye tiltag med at tilbyde vores kunder en klausulgennemgang af deres virksomhed, hvor der lægges fokus på sikkerhed og generelle love og regler, har været en stor succes i 2012 - RTM har sågar fordoblet antallet af gennemgange i det forgange år. En af de store fordele ved RTMs årlige klausulgennemgang, er, at man opdager områder i virksomheden, som enten bevidst eller ubevidst er undtaget i forsikringsprogrammet gennem klausulering eller andre lignende risikofraskrivelser. Ved en klausulgennemgang tages der fat i problemerne, før de opstår. Klausulgennemgangen er beregnet som et arbejdsdokument, der kort og præcist belyser de områder, der skal forbedres. Ved en klausulgennemgang vil RTMs ingeniører, efter en besigtigelse, komme med anbefalinger og laver i samarbejde med virksomheden en tidsplan for de udbedringer, der eventuelt måtte være. Hvis I vil sikre jer mod ubehagelige overraskelser så kontakt enten jeres RTMs forsikringsmægler eller Ingeniørafdeling for et tilbud. Jesper Juul Hansen, Chefingeniør RTM Ingeniør
Januar 2013/RTM/Henning Toftager Layout/Nickolaj Larsen RTM Insurance Brokers A/S er blandt de førende danske forsikringsmæglere i håndteringen af erhvervslivets forsikringer og pensionsordninger. Vi samarbejder med den internationale forsikringsmæglergruppe JLT Network, som i dag er den største engelsk-ejede Lloyds-broker. Vi sørger dagligt for de individuelt tilpassede forsikringsløsninger, som er bydende nødvendige for at undgå faldgruber i virksomhedernes forsikringsdækninger. I Norden er RTM en del af NUB, Nordic United Brokers, bestående af NorthEdge AS i Norge, Howden AB i Sverige og Howden OY i Finland. Vi udsender RTM nyhedsbrev en gang om måneden som en del af vores service og for at give vores kunder og andre interesseret et indblik i det aktuelle forsikringsmarked.