Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. marts 2012 J.nr.: NMK-11-00017 (tidl. MKN-110-00016) samt NMK-11-00095 (tidl.: MKN-110-00016) Ref.: peran/pospe Afgørelse i sag om afslag på dispensation til tilførsel af jord i råstofgrav efter 52 i jordforureningsloven 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Frederiksborg Amts afgørelser af 2. december 1998 om afslag på ansøgning fra Farum Sten og Grus A/S om dispensation til at tilføre jord til virksomhedens råstofgrave. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens 87, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet... 2 Sagens oplysninger... 2 Nye oplysninger... 10 Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger... 11 Bilag 1: Matrikler... 32 Bilag 2: Indvindingsoplande i Ganløse-området... 33 Bilag 3: Sårbarhed... 34 Bilag 4: Indvindingsoplande, grundvandsdannende opland, nitratfølsomhed... 35 1 2 Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord med senere ændringer Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer.
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Den 2. december 1998 meddelte Frederiksborg Amt afslag på to ansøgninger af 30. september 1997 fra Farum Sten og Grus A/S. Afgørelserne vedrørte tilførsel af jord til virksomhedens råstofgrave og blev truffet i henhold til 20 a i dagældende miljøbeskyttelseslov 3. Den 29. december 1998 klagede Farum Sten og Grus A/S over amtets afgørelser i sagerne. Klagen, der var indsendt til Frederiksborg Amt, blev efter det oplyste formentlig ikke videresendt til Miljøstyrelsen. Sagsområdet overgik pr. 1. januar 2007 fra Frederiksborg Amt til Region Hovedstaden. Den 9. august 2007 indsendte Region Hovedstaden klagen til Miljøklagenævnet. Klageren anfører, at virksomheden er særlig opmærksom på områdets sårbarhed i forhold til grundvand og de særlige drikkevandsinteresser, der knytter sig hertil. Klageren henviser imidlertid til den undersøgelse, som konsulentfirmaet Falkenberg, Rådgivende Geologer (herefter Falkenberg) har foretaget, herunder den foretagne undersøgelse af de hydrogeologiske forhold, som efter klagerens opfattelse viser, at der ikke er risiko for forurening af grundvandet ved modtagelse af ren jord til råstofgravene. Herudover fører klageren omfattende kontrol med den tilkørte jord efter retningslinjer, der er angivet af Frederiksborg Amt. Ligeledes genopfyldes søområderne ikke ved reetablering af området, men bevares derimod som et rekreativt område. En sådan reetablering vil ifølge virksomheden indebære en sikring af skrænterne. Endelig formoder klageren at Frederiksborg Amts tidligere tilkendegivelse af 2. januar 1998 om opsættende virkning af forbuddet mod tilførsel som følge af FSG s indgivne ansøgning om dispensation fortsat er gældende indtil endelig afgørelse foreligger. Sagens oplysninger Beliggenhed I sag NMK-11-00017 er der ansøgt om tilførsel af jord til råstofgrave beliggende matr.nr. 15g og nu 16k (tidligere 16a), Uggeløse By og Sogn, 3s, 3r, 27a og 27f Lynge By og Sogn samt matr. nr. 7e Vassingerød By, Uggeløse Sogn. Matr. 16a er omlagt til 16k ved Kort- og Matrikelstyrelsens afgørelse af 25. februar 1993, jf. j.nr. U1992.007685. I sag NMK-11-00095 er der ansøgt om tilførsel af jord til råstofgrave beliggende matr. nr. 15a Uggeløse By og Sogn. Ifølge Kort- og Matrikelstyrelsen er matriklen 27f, Lynge By og Sogn sammenlagt med matr. nr. 27 a, jf. styrelsens j. nr. U2001-003875. Matriklen er kortlagt forurenet på vidensniveau V1, jf. kortlægningsnr. 201-000153. 3 Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 af miljøbeskyttelsesloven 2
Matr. nr. 7e, Vassingerød By, Uggeløse Sogn er udgået. Arealet er nu omfattet af matr. nr. 24 Uggeløse by, Uggeløse, jf. Kort- og Matrikelstyrelsens j. nr. U2002-0004495. Matriklen er kortlagt med forurening på vidensniveau V2, jf. kortlægningsnr. 201-00124. De aktuelle matrikulære forhold er angivet i nærværende afgørelse, bilag 1. Områdets geologiske og hydrogeologiske forhold, herunder grundvandsforhold er kortlagt af henholdsvis Miljøcenter Roskilde (nu Naturstyrelsen Roskilde) og Frederiksborg Amt (Nu Region Hovedstaden). Resultaterne af kortlægningen og myndighedernes vurdering i forbindelse hermed fremgår af Miljøcenter Roskildes rapport Farum Kortlægningsområde Redegørelsesrapport 2010 (herefter Kortlægningsrapporten) samt Frederiksborg Amts Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløseområdet, 2006 (herefter Indsatsplanen). De geologiske forhold Lokalt og især i den midterste og sydlige del af området forekommer der mindre sekundære grundvandsmagasiner i højtliggende sandlag. Lagtykkelsen af morænelerlag er generelt under 5 meter i området og ifølge den ovennævnte kortlægning således reelt ikke-eksisterende, se hertil Kortlægningsrapporten, afsnit 4.2.6, Lerede dæklagsforhold (s. 22), bilag 7 og 21 samt afsnit 10 Sårbarhed (s. 34), i Indsatsplanen. De hydrogeologiske forhold Grundvandsdannelsen til det primære grundvandsmagasin er 0-100 mm pr. år, mens grundvandsdannelsen til det sekundære magasin er fra 0-200 mm pr. år. Indvinding til vandværker sker fra det primære grundvandsmagasin, som optræder i kalk og de dybtliggende sandlag. Gradientforholdene er generelt nedadrettede i området, men lokalt kan der forekomme opadrettede gradientforhold, se hertil Kortlægningsrapporten, s. 32 og s. 35. Planforhold Området med råstofgrave er omfattet af gældende lokalplan 332 vedtaget den 18. august 1993, For et natur- og fritidsområde i Lynge, der blandt andet har til formål at sikre at disse områder efter endt grusgravning efterbehandles således, at der skabes et sammenhængende natur- og fritidsområde af væsentlig lokal og regional betydning. Området er udlagt til offentlige rekreative formål, og der er i lokalplanens 3, nr. 3.3. fastsat bestemmelser for områdets anvendelse. Området med FSG s råstofgrave er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), ligesom området er nitratfølsomt indvindingsområde, jf. Regionplan 2005, retningslinjekort 5.1.1. Grundvandsbeskyttelse (s. 172). Virksomhedens råstofgrave er delvist omfattet af Indsatsplanen. Grusgravene er dog ikke en del af udpegningsgrundlaget med hensyn til nitrat, se planens s. 35. Dele af råstofgrav-området er udlagt i planen som Aktionszone 1, hvilket ifølge planen er blandt de mest forureningssårbare områder, mens andre dele af virksomhedens område er udlagt som aktionszone 2, der ifølge planen udgør områder i indvindingsoplandet, hvor forureningsrisikoen vurderes at være mindst, se hertil planen, s. 44. 3
Den del af området med råstofgrave, som er omfattet af Kortlægningsrapporten, er kategoriseret som sårbart overfor både nitratforurening samt sårbart for miljøfremmede stoffer, se hertil rapportens s. 49. I forhold til områdets sårbarhed henvises ligeledes til kortbilagene, der er vedlagt nærværende afgørelse som bilag 3 og 4. Råstofgravene indgår i indvindingsoplandet til Ganløse Nordre Vandværk, Ganløse Søndre Vandværk, Ganløse Bund Kildeplads, Bogøgård Kildeplads og Bjellekær Kildeplads, se hertil Kortlægningsrapporten, bilag 28, Indsatsplanen, s. 36, samt denne afgørelses bilag 2 og 4. I Regionplan 2005, afsnit 5.1., Grundvand, s. 170, er der opstillet følgende retningslinjer: Der må ikke placeres aktiviteter og anlæg, der kan medføre væsentlige forøgelser af grundvandets indhold af nitrat, og der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 5.1.16 Ved placering af aktiviteter eller anlæg skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet. 5.1.17 Der må ikke etableres særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg, med mindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør placeringen. I givet fald må en sådan etablering følges op med krav til indretning, overvågning og drift, som sikrer mod forurening. 5.1.18 Nye grundvandstruende aktiviteter og anlæg på eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. kan kun etableres på skærpede vilkår. Det skal endvidere tilstræbes at minimere forureningsrisikoen ved eksisterende aktiviteter og anlæg. 5.1.19 Kommunerne skal gennem kommune- og lokalplanlægning samt arealadministration i øvrigt sikre grundvandsressourcen i OSD mod forurening. På matr.nr. 15g samt delvis matr. nr. 3r samt på matr. 16k ligger søer, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Ansøgning(er) Sag NMK-11-00017 Den 30. september 1997 ansøgte FSG om dispensation til at tilføre jord til virksomhedens råstofgrave. Virksomheden skrev: Idet der henvises til brev dateret 11. september 1997 4 angående ændrede forhold for deponering af overskudsjord i råstofgrave, ansøges hermed om dispensation fra forbuddet for så vidt angår matr.nr.: 15g og 16a, Uggeløse By og Sogn, 3s, 3r, 27a og 27f, Lynge By og Sogn samt 7e, Vassingerød By, Uggeløse Sogn. 4 Brev fra Frederiksborg Amt til Farum Sten- & Gruskompagni A/S med orientering om de nye regler i miljøbeskyttelseslovens 20a og 20b samt råstoflovens 10, stk. 5 (nævnets bemærkning). 4
Ansøgningen er begrundet i den ringe fare for eventuel forurening, der er dokumenteret i rapport udarbejdet af fa. Falkenberg, Rådgivende Geologer og vedlagt nærværende ansøgning. Det skal endvidere nævnes, at FSG i forbindelse med en eventuel dispensation i samarbejde med de store råstofindvindere i København og Roskilde amter vil opbygge et kontrolsystem for modtagelse af overskudsjord. Den endelige udformning er endnu ikke fastlagt, men kontrolsystemet vil bl.a. indeholde en tjekliste som anført i København amts forslag til kontrolsystem, samt et oplysningsskema der vil indeholde adresse, matr.nr. samt en eventuel historik om den hidtidige aktivitet på grunden hvorfra overskudsjorden stammer. For indkomne læs, hvor der er tvivl om jordens renhed, vil der blive etableret en midlertidig depotplads, hvor det enkelte læs tydeligt mærkes med oprindelsessted og dato for ankomst, samtidig med der udtages en prøve for analyse. Såfremt analysen viser, at jorden overholder kriterierne vil den blive deponeret på FSG s jordtip. I modsat vil den blive fjernet og deponeret på specialdepot eller jordrenseanlæg. I det omfang det skønnes nødvendigt, vil der blive foretaget stikprøvekontrol med feltudstyr også af læs der kommer fra lokaliteter, hvor jorden på forhånd måtte være godkendt som ren. Feltudstyrstypen er heller ikke fastlagt endeligt på nuværende tidspunkt. For hvert læs skal der medfølge en aflæsningsseddel, hvor der refereres til tjekliste, oplysningsseddel og lokaliteten hvorfra jorden stammer. Endvidere indeholder aflæsningssedlen oplysning om den ansvarlige for afsendelse af jorden, transportøren samt dato og tid for modtagelsen hos FSG. Alle aflæsningssedler vil blive nummereret fortløbende. Med hensyn til de krævede grænseværdier for tungmetalindholdet skal det bemærkes, at de naturlige værdier for tungmetaller ved forskellige undersøgelser er dokumenteret at afhænge af jordarten, og at være højest i de lerede jorde på Øerne og i Østjylland. De stillede grænseværdier for tungmetaller synes således at være lavere end de naturlige baggrundsværdier, og såfremt kriterierne ikke ændres kan det betyde, at ren jord med et højere tungmetalindhold fejlagtigt disponeres som forurenet jord på et specialdepot. Endelig skal det nævnes, at der fremsendes en dispensationsansøgning for så vidt angår matr.nr. 15a, Uggeløse By og Sogn med samme begrundelse som nærværende, men ansøgningen afventer Allerød Kommunes borgmesters hjemkomst for underskrift som grundejer. Sag NMK-11-00095 (matr. nr. 15 a) Den 30. september 1997 ansøgte FSG om dispensation til at tilføre jord til virksomhedens råstofgrave på matr.nr. 15 a, Uggeløse By og Sogn, Uggeløse. Virksomheden skrev: Idet der henvises til brev dateret 11. september 1997 angående ændrede forhold for deponering af overskudsjord i råstofgrave, ansøges hermed om dispensation fra forbudet for så vidt angår matr.-nr.: 15a, Uggeløse By og Sogn. Ansøgningen er begrundet i den ringe fare for eventuel forurening, der er dokumenteret i rapport udarbejdet af fa. Falkenberg, Rådgivende Geologer og vedlagt nærværende ansøgning. Vedlagt ansøgningerne af 30. september 1997 var en rapport ligeledes dateret 30. september 1997 udarbejdet af Falkenberg. Af rapporten fremgår blandt andet: 5
FSG råstofgrav omfatter et areal på ca. 60 hektar, jf. vedlagte tegning 1. På landområderne er der gravet råstoffer til kote ca. 32-33 m eller generelt ca. 20-25 m under det omkringliggende landskab. I de to store søer, der omfatter et areal på henholdsvis ca. 10 hektar (nordlige sø) og ca. 14 hektar (sydlige sø) er der gravet til en dybde til ca. 24 m under vandoverfladen. Vandoverfladen i søerne er beliggende i kote ca. 30,5 m (sydlige sø) og 30,7 m (nordlige sø). Den nordøstlige del af den sydlige sø, samt området umiddelbart øst herfor, er delvis opfyldt (op til kote ca. 37 m). Ligeledes er matr.nr. 15k, i den vestlige del af området, delvis opfyldt. Bjerget, der findes i den østlige del af området, med en højde i kote ca. 60-75 m, repræsenterer afgravet overjord. Umiddelbart øst for den nordlige sø er der i de sidste ca. 6 måneder foretaget råstofgravning under vandoverfladen. Der indvindes ca. 1.000 m³ råstoffer pr. døgn, hvilket svarer til en grundvandsindvinding på ca. 450 m³ pr. døgn, eller ca. 20 m³ pr. time. De geologiske aflejringer i FSG består, som navnet antyder, primært af sand, sten og grus. Ifølge en i 1970 udført dybere boring, DGU nr. 1077 5 (kote ca. 32 m), der er udført i den østlige del af grusgraven, jf. tegning 1, består den geologiske opbygning af smeltevandssand og - grus til ca. 39 m u.t. / kote ca. -7 m. I dybden ca. 8-11 m u.t. forefindes dog smeltevandsler. Under smeltevandsaflejringerne findes ca. 3 m moræneler, der igen underlejres af Danien kalksandskalk. Helt lokalt i den nordøstlige del af området er der påtruffet et vestligt hældende morænelerslag i dybden kote ca. 28 à 30 m. Nærmeste kildeplads er Vassingerød vandværks kildeplads, der er beliggende ca. 600 m øst for grusgraven. Nedstrøms området findes mindre kildepladser; Vigatorp og Ganløse Bund, henholdsvis ca. 3.000 m og ca. 5.250 m fra grusgraven. Efter råstofgravning ønskes området delvis udjævnet / opfyldt, således at der er et jævnt fald på det vestlige område mod søerne og ligeledes på den nordøstlige del af området. For at kunne realisere dette må tilføres ca. 800.000 m³ jordfyld. Retableringsplan fremgår af vedlagte tegning 2. De hydrogeologiske forhold I september d.å. er udført 13 boringer i FSG råstofgrav. Boringerne er ført til en dybde af 3-8 m u.t. og filtersat i det terrænnære grundvand med Ø63 mm filterrør. Boringernes placering fremgår af tegning 1. Grundvandsstanden er den 26/9 nivelleret i absolutte koter i forhold til GI-punkt 8-12-9003. Koterne for grundvandsstanden i boringerne 1-13 er angivet på tegning 1. Ligeledes er angivet koterne for vandoverfladen i de to grusgravssøer. Grundvandsstanden på den vestlige del af området (matr.nr. 15a) udviser et svagt fald mod øst / sydøst, dog stigende mod nordvest (boring 13). Grundvandsstanden er ca. 0,2 m højere end vandstanden i den sydlige sø og i niveau med vandstanden i den nordlige sø. I det østlige område (boringerne 6, 7, 8) er grundvandsstanden i størrelsesordenen vandstanden i den sydlige sø, med et svagt fald mod denne. Grundvandsstanden i boring 9 viser et relativt afvigende højt niveau, hvilket må skyldes lokale geologiske forhold (kildevæld). Ved en undersøgelse i september 1996 af en olieforurening i området ved DGU nr. 1077 blev ved 8 boringer konstateret en vestlig strømningsretning i det terrænnære grundvand. I dag resterer kun en af de tidligere 5 DGU nr. 193.1077 (nævnets angivelse) 6
boringer. Ved pejling af boringen den 26/9 blev der målt en vandstand der var 0,5 m lavere end i september sidste år. Ifølge FSG er vandstanden i søerne faldet med ca. 1 m de sidste 2 år. Den dybere boring DGU nr. 1077 er lokaliseret som et rustent 5" jernrør, der rager ca. 0,5 m o.t. (for nylig frigravet). Boringen er i sin tid afproppet med en træprop. Da træproppen er utæt og boringen er artesisk fremstår en ca. 5 cm høj vandstråle ovenud af proppen. Koten for toppen af DGU nr. 1077 er 32,18 m, hvorfor grundvandsstanden i det primære reservoir må være i kote > 32,23 m. Ifølge amtets grundvandskontor vurderes grundvandsstanden i det primære reservoir at være i kote ca. 33 m /3/. Afstrømningen i det primære grundvand foregår mod syd. Ifølge /5/ er den årlige gennemsnitlige nedbør ved Roskilde ca. 585 mm/år (1961-90), mens den årlige gennemsnitlige potentielle fordampning er 572 mm/år. Ifølge /6/ bør den potentielle fordampning fra søer tillægges 10-20 %, hvilket giver en årlig potentiel fordampning på ca. 630-685 mm/år. Forskellen mellem den årlige nedbør og fordampning kan derved medføre at der fjernes ca. 17.000 m³ vand fra søerne pr. år, eller gennemsnitligt ca. 70 mm/år. Ifølge /7/ kan fordampningen ved en energibalanceberegning dog estimeres til at være endnu større, hvilket vil kunne medføre en endnu større årlig fjernelse af søvand. Trykforskellen mellem det terrænnære og det primære grundvand i FSG kan derved til dels skyldes disse forhold. Evaluering Det terrænnære grundvand vurderes overvejende at strømme mod grusgravssøerne. Tilstrømningen styres til dels af afdampning fra søerne og til dels af råstofindvinding under vandoverfladen. Vandstanden i det terrænnære grundvand og i grusgravssøerne er i kote ca. 30,5 m til kote ca. 31 m. Vandstanden i det primære reservoir er i kote ca. 32,25. Der eksisterer derved en opadrettet trykforskel fra det primære til det terrænnære grundvand på ca. 1,5 m. Trykforskellen medfører, at der ikke kan ske nedsivning i FSG råstofgrav. Der er i de sidste to år sket et generelt fald i vandstanden i søerne og det terrænnære grundvand. Denne tendens har yderligere promoveret den opadrettede trykforskel mellem det dybere og det terrænnære grundvand. På baggrund af ovenstående hydrologiske og hydrogeologiske forhold vurderes modtagelse af jord overholdende de i /8/ angivne acceptkriterier for ren jord 6 ikke at kunne udgøre en risiko over for grundvandet. Den 2. januar 1998 meddelte Frederiksborg Amt virksomheden følgende: De har ansøgt om dispensation for ovennævnte forbud for Deres grusgrave i Lynge. Deres ansøgning har opsættende virkning på forbuddet indtil Frederiksborg Amt har taget stilling til Deres ansøgninger. De kan derfor fortsætte efter de gældende efterbehandlingsplaner, i den udstrækning der forudsættes tilkørsel af jord. Afgørelse i sag NMK-11-00017 Den 2. december 1998 meddelte Frederiksborg Amt afslag på det ansøgte, idet amtet skrev: 6 Ikke vedlagt nævnets afgørelse. 7
FSG har søgt om dispensation til at tilkøre jord til grusgraven. FSG begrunder ansøgningen med en vurdering af, at der ikke er risiko for grundvandsforurening. Denne vurdering er baseret på en rapport udarbejdet af Falkenberg, Rådgivende Geologer. I Regionplan 97 er grusgraven beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser og over et sårbart grundvandsmagasin. Området er et af amtets vigtigste til dannelse af nyt grundvand. I dele af graven graves der under grundvandsspejl, og arealet skal efter den gældende plan efterbehandles til rekreativt område. Den rådgivende geolog skriver i sin rapport, at der ikke er stor sandsynlighed for forurening af grundvandet, idet der i grusgraven er store grusgravssøer og råstofindvinding under grundvand. Søerne og indvindingen under grundvand beregnes til at give området en negativ vandbalance, således at det dannede grundvand opsamles i søen. Derfor konkluderer konsulenten, at der ikke er fare for grundvandet ved fortsat deponering. Grusgravens placering i et område med særlige drikkevandsinteresser i et sårbart område betyder, at en fortsat tilkørsel af jord kan være en risiko for grundvandet. FSG s rådgiver har udregnet vandbalancen for ejendommen. Denne beregning viser at en eventuel nedsivende forurening vil bevares i søen. En sø er en del af grundvandet, og da disse grusgravssøer er uden afløb, kan en eventuel forurening kun udvaskes til grundvandet. Frederiksborg Amts udvalg for teknik & miljø har på møde den 17. marts 1998 besluttet at meddele afslag til det ansøgte i henhold til lov nr. 426 af 10. juni 1997. Der vedlægges et kort visende grusgravens beliggenhed. Afslaget kan påklages til Miljøstyrelsen af virksomheden, kommunen, embedslægen, enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, samt visse private interesseorganisationer. Eventuel klage over afgørelsen skal stiles til Miljøstyrelsen og fremsendes gennem Frederiksborg Amt. Klagen skal være amtet i hænde senest 31. december 1998. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter datoen for annoncering af godkendelsen. Afgørelse i sag-nmk-11-00095 (matr. nr. 15 a) Den 2. december 1998 meddelte Frederiksborg Amt afslag på det ansøgte, idet amtet skrev: Ansøgning om dispensation fra det generelle forbud mod at høle jord til råstofgrave matr. nr. 15a Uggeløse by, Uggeløse, Farum Sten og Gruskompagni a/s (FSG) har søgt om dispensation til modtagelse af jord i henhold til ændring i lov om miljøbeskyttelse 20. Farum Sten og Gruskompagni a/s (FSG) driver grusgraven på matr. nr. 15a Uggeløse by, Uggeløse, Allerød Kommune. Ejendommen ejes af Allerød Kommune. FSG bar søgt om dispensation til at tilføre jord til grusgraven. FSG begrunder ansøgningen med en vurdering af, at der ikke er risiko for grundvandsforurening. Denne vurdering er baseret på en rapport udarbejdet af Falkenberg, Rådgivende Geologer. I Regionplan 97 er grusgraven beliggende i "et område med særlige drikkevandsinteresser", og over et sårbart grundvandsmagasin. Området er et af amtets vigtigste til dannelse af nyt grundvand, I dele af graven graves der under grundvandsspejl, og arealet skal efter den gældende plan efterbehandles til rekreativt område. 8
Den rådgivende geolog skriver i sin rapport, at der ikke er sandsynlighed for forurening af grundvandet, Idet der i grusgraven er store grusgravssøer og råstofindvinding under grundvand. Søerne og indvindingen under grundvand beregnes til at give området en negativ vandbalance, således at det dannede grundvand opsamles i soen. Derfor konkluderer konsulenten, at der ikke er fare for grundvandet ved fortsat deponering. Grusgravens placering i "et område med særlige drikkevandsinteresser" i et sårbart område betyder, at en fortsat tilkørsel af j ord kan være en risiko for grundvandet FSG 's rådgiver har udregnet vandbalancen for ejendommen. Denne beregning viser at en eventuel nedsivende vil bevares i søen. En sø er en del af grundvandet og da disse grusgravssøer er uden afløb kan en eventuel forurening kun udvaskes til grundvandet. Frederiksborg Amts udvalg for teknik & miljø har på møde den 17. marts 1998 besluttet at meddele afslag til det ansøgte i henhold til lov nr. 426 af 10. juni 1997. Der vedlægges et kort visende grusgravens beliggenhed. Afslaget kan påklages til Miljøstyrelsen af virksomheden, kommunen, embedslægen, enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, samt visse private interesseorganisationer. Eventuel klage over afgørelsen skal stiles til Miljøstyrelsen og fremsendes gennem Frederiksborg Amt. Klagen skal være amtet i hænde senest 31. december 1998. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter datoen for annoncering af godkendelsen. Ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007 overgik myndighedsopgaven vedrørende tilførsel af jord til råstofgrave til Region Hovedstaden, som den 13. juni 2007 over for Farum Sten og Grus A/S varslede påbud om stop for jordmodtagelse, som regionen anså for at være i strid med forbuddet i jordforureningslovens 52. FSG s advokat gjorde den 28. juni 2007 regionen opmærksom på, at der forelå en uafgjort klagesag. Advokaten skrev blandt andet: I relation til det varslede påbud skal jeg på den baggrund henlede Region Hovedstadens opmærksomhed på, at min klient har indgivet ansøgning om dispensation fra forbuddet inden den 1. oktober 1997. Jeg skal endvidere henlede opmærksomheden på, at eftersom der endnu ikke er taget stilling til denne ansøgning, har min klient direkte adgang til at påberåbe sig overgangsbestemmelserne i den daværende miljøbeskyttelseslov 20a, stk. 4 om opsættende virkning af forbuddet. Derudover gøres det i øvrigt gældende, at det ikke på nogen måde kan komme min klient til skade, at Miljøstyrelsen endnu ikke har truffet afgørelse i klagesagen. Det bemærkes, at henset til det forhold, at min klient stedse har fulgt grave- og efterbehandlingsplanen fra 1993, under Frederiksborg Amts tilsyn, og uden at dette tilsyn har ført til indskærpelser eller påtaler af nogen art fra myndighedsside, og henset til, at Miljøstyrelsen ikke har fundet det nødvendigt at træffe en hurtig afgørelse i klagesagen, taler alle relevante forhold for, at Frederiksborg Amts afslag på min klients dispensationsansøgning savnede fornøden miljømæssig begrundelse. Endelig bevirker klagesagen i Miljøstyrelsen, at det forvaltningsretlige indretningssynspunkt vil medføre, at FSG s dispensationsansøgning vil skulle imødekommes af Miljøstyrelsen, og at det i øvrigt bl.a. henset til 9
klagesagens varighed efterhånden forekommer vanskeligt at tilvejebringe en miljømæssig saglig begrundelse for, at der ikke skal meddeles dispensation. Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Den 9. august 2007 indsendte Region Hovedstaden klagesagen til Miljøklagenævnet. Regionen gennemgik sagsforløbet og oplyste, at regionen lagde til grund, at klagen ikke var sendt til Miljøstyrelsen. Herudover lagde Regionen til grund at klagen havde opsættende virkning. Regionen fremkom ikke med bemærkninger til sagens afgørelse. Den 20. maj 2008 fremsendte Allerød Kommune kortmateriale og dokumenter, som belyste, hvilke arealer sagen vedrører, samt hvilke aktiviteter og sager der aktuelt er verserende på arealerne. I oktober 2006 vedtog Frederiksborg Amt Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området. Det fremgår af planen, at FSG delvist ligger i den nordlige del af delindsatsområdet og i indvindingsoplandet til området: Ganløse Nordre Vandværk, Ganløse Søndre Vandværk og Bjellekær Kildeplads tilhørende Københavns Energi, se nærværende afgørelse, bilag 2 og 4. Den 17. juni 2009 fremkom Egedal Kommune med følgende bemærkninger: Egedal Kommune har følgende oplysninger, som ønskes taget i betragtning ved behandlingen af klagesagen: Det er rigtigt, at der ligger en vedtaget "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området" fra oktober 2006. En del af den ovennævnte klagesag ligger i enden af indvindingsoplandet til Ganløse Nordre Vandværk og Bjellekær Kildeplads der er ejet af Københavns Energi. Klageområdet og det nærliggende områder herom, er grundvandsmæssigt sårbart, da der ikke er noget væsentlig lerlagsbeskyttelse i området. Der bliver jo også gravet sand/grus. Det vil sige, at der er direkte forbindelse til det primære grundvandsmagasin. Dette medfører også, at vi har stor grundvandsdannelse her. Bjellekær kildeplads fik fornyet deres tilladelse til indvinding af grundvand i 1999 og udløber først i 2029. Tilladelsen er på 1.200.000 m³ grundvand/år. De sidste mange år har de været tæt på denne grænse. I 2008 indvandt de 1.190.000 m³ grundvand fra kildepladsen. Så fremover vil der stadigvæk være behov for et stort indvindingsopland til denne kildeplads. Indvindingsoplandet kan godt forskubbe sig lidt, når der skal gives nye tilladelser i 2010. Der er f.eks. nabo kildepladsen Bogøgård. Desuden er Ganløse Nordre Vandværk i gang med at flytte deres indvinding. De har kig på, at etablere en ny boring lige syd for Ganløse Eged og benytte boringen i Ganløse By som reserve. Vandværket søger om 155.000 m³ grundvand/år. Status er, at de skal i gang med VVM redegørelsen. På den måde flytter de indvindingen fra den østlige del af Bjellekær's indvindingsområde til den vestlige del samt tættere på klageområdet. Hvis vandværket får en ny boring syd for Ganløse Eged vil der kun være 3 km til søerne. Søerne er beskyttet natur efter Naturbeskyttelsesloven 3. Søerne ligger udenfor det geologiske interesseområde kaldet Farum Naturpark. Jeg ved ikke om Allerød Kommune har tænkt sig at medtage området i Kommuneplanen, med det ville da være oplagt. Det er Region Hovedstaden der er myndighed på opfyld af ren jord i gamle grusgrave efter jordforureningsloven. Her er spørgsmålet bare, hvad er rent jord og hvordan kontrolleres det? Egedal Kommune anbefaler, at der ikke bliver fyldt jord i søerne, men at man prøver at værne om udgravningerne i stedet for ved at medtage dem i Farum Naturpark. Desuden øge monitering af udsivningen fra 10
"Bjerget" og gør tiltag, så fare for forurening af søerne fjernes, da de er naturbeskyttet og i direkte kontakt med drikkevandsressourcen. Den 29. september 2009 oplyste advokat Henriette Soja på vegne af Farum Sten og Grus, at Frederiksborg Amt og Region Hovedstaden på grund af behandlingen af klagesagen ikke havde taget retlige skridt til håndhævelse af forbuddet. I marts 2010 udgav Miljøcenter Roskilde (nu Naturstyrelsen Roskilde) Grundvandskortlægning Farum Kortlægningsområde Redegørelsesrapport (Kortlægningsrapporten). Den 23. marts 2011 har Region Hovedstaden meddelt afslag på dispensation vedrørende tilførsel af jord på visse dele af matrikel 27 a til Farum Sten og Grus A/S. Denne afgørelse er ikke påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Den 31. oktober 2011 fremsendte Natur- og Miljøklagenævnets afgørelsesudkast til parterne og Region Hovedstaden. Den 28. november 2011 fremkom Region Hovedstaden med bemærkninger til afgørelsesudkastet. Af disse bemærkninger fremgår: Region Hovedstaden har den 1. november 2011 modtaget udkast til afgørelse i ovennævnte sag om afslag på ansøgning om dispensation til tilførsel af jord til visse dele af Lynge Grusgrav. Region Hovedstaden har følgende bemærkninger til afgørelsesudkastet: 1. Grundlæggende kan Region Hovedstaden tilslutte sig Nævnets stadfæstelse af Frederiksborg Amts afslag af 2. december 1998 på dispensationsansøgning af 30. september 1997 fra Farum & Grus A/S (FSG). Regionen er enig med Nævnet i, at deponering af overskudsjord i Lynge Grusgrav kan indebære risiko for forurening af grundvandet, og at vilkårene for meddelelse af dispensation i henhold til jordforureningslovens 52, stk. 2, nr. 3 dermed ikke er opfyldt. 2. FSG indgav den 29. december 1998 klage til Frederiksborg Amt/Miljøstyrelsen (klagen fremsendtes til Frederiksborg Amt) over amtets afslag på dispensationsansøgningen. Frederiksborg Amt blev nedlagt ultimo 2006. Region Hovedstaden blev først bekendt med klagesagen i sommeren 2007. I forbindelse hermed blev klagen videresendt til Miljøklagenævnet, der på daværende tidspunkt havde overtaget rekurskompetencen fra Miljøstyrelsen. 3. Region Hovedstaden ønsker at supplere sagsfremstillingen og vurderingen gengivet i udkastet, side 11 øverst. Region Hovedstaden finder anledning til at fremhæve, at Frederiksborg Amt ved meddelelsen om opsættende virkning i brev af 2. januar 1998, klart og tydeligt gjorde opmærksom på, at den opsættende virkning alene ville være gældende " indtil Frederiksborg Amt har taget stilling til Deres ansøgninger." Det har således hele tiden stået FSG klart, at den opsættende virkning bortfaldt, da Frederiksborg Amt, den 2. december 1998, tog stilling til ansøgningen og meddelte afslag. 11
FSG kan således ikke påberåbe sig, at have været i god tro for så vidt angår jordmodtagelse efter afslagstidspunktet. Den 9. december 2011 henvendte Region Hovedstaden sig til nævnet med henblik på rettelse af nævnets afgørelsesudkast af 31. oktober 2012. Henvendelsen resulterede i oprettelsen af sagen NMK-11-00095, idet det blev oplyst, at Frederiksborg Amt havde truffet en selvstændig afgørelse af 2. december 1998 om matr. 15 a, Lynge By, Lynge. FSG s ansøgning om dispensation samt amtets afgørelse var ikke tidligere fremsendt til Natur- og Miljøklagenævnet. Den 15. december 2011 supplerede Region Hovedstaden sine bemærkninger. Regionen skrev: Region Hovedstaden, Koncern Miljø har den 1. november 2011 modtaget udkast til afgørelse i ovennævnte sag om afslag på ansøgning om dispensation til tilførsel af jord til visse dele af Lynge Grusgrav. Koncern Miljø fremsendte med brev af 28. november 2011 regionens bemærkninger til nævnets udkast til afgørelse. I regionens brev er der under pkt. 3 anført bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt klagen fra Farum Sten & Grus A/S havde opsættende virkning eller ej. Det fremgår af udkastet til nævnets afgørelse, at klagen i henhold til lovgivningens bestemmelser herom ikke havde opsættende virkning. I fortsættelse af regionens brev af 28. november 2011 gøres hermed for god ordens skyld opmærksom på, at Region Hovedstaden ved klagesagens fremsendelse den 9. august 2007 har anført, at regionen på daværende tidspunkt lagde til grund, at klagen havde opsættende virkning. Region Hovedstaden, Koncern Miljø, er enig i det synspunkt om opsættende virkning, som kommer til udtryk i udkastet til nævnets afgørelse. Den 15. december 2011 fremkom Advokatfirmaet Horten med bemærkninger i sagen. Advokatfirmaet skrev: I forlængelse af vores skrivelse af 23. november 2011 vender vi hermed tilbage med bemærkninger på vegne af Farum Sten og Grus A/S (FSG) til det af Natur- og Miljø-klagenævnet udsendte afgørelsesudkast af 31. oktober 2011 i ovennævnte sag om deponering af ren jord i Lynge. 1. HOVEDPUNKTERNE I NÆRVÆRENDE REDEGØRELSE I forhold til det i ansøgningen foreløbigt beskrevne kontrolsystem, har FSG allerede pr. 1. januar 1998 fulgt en væsentligt ændret og sikker procedure med forhåndsgodkendelser af jordens renhed, inden transporter af ren jord til grusgraven overhovedet påbegyndes. Dette bekræftes af helt nye analyseresultater af vandet i grusgravssøerne, som dokumenterer, at disse ikke er forurenede, jf. neden for under afsnit 2. Det daværende Frederiksborg Amt begik ikke nogen fejl ved sit tilsagn om, at FSG s ansøgning havde opsættende virkning, idet dette kunne støttes på lokalplan 332, som amtet havde fuldt kendskab til, og som det derfor ikke var nødvendigt at vedlægge ansøgningen, jf. afsnit 3 neden for. 12
Både amtet, regionen og kommunen har talrige gange samstemmende både direkte på skrift og indirekte bekræftet, at ansøgningen havde opsættende virkning, og at deponeringerne derfor lovligt kunne fortsætte, indtil der var truffet endelig afgørelse i klagesagen, jf. afsnit 4 neden for. Et afslag med virkning for de deponeringer, der har fundet sted gennem snart 14 år, bl.a. som følge af, at det daværende amt gennem 9 år havde opgivet at fastholde sit afslag, ville stride imod grundlæggende retsprincipper om beskyttelse af berettigede forventninger og myndighedspassivitet, jf. afsnit 5 neden for. I afsnit 6 neden for følger sammenfattende bemærkninger med henblik på Natur- og Miljøklagenævnets videre behandling af sagen. 2. KONTROLSYSTEMET TIL MODTAGELSE AF JORD I nævnets afgørelsesudkast (side 4-5) er citeret oplysninger fra den i 1997 fremsendte ansøgning, hvorefter et endeligt kontrolsystem til sikring af renheden af modtaget jord endnu ikke var etableret. I den forbindelse er nævnt en ordning med en midlertidig depotplads i grusgraven til indkomne jordlæs, for hvilke der var tvivl om renheden. Det kan oplyses, at kontrolprogrammet allerede pr. 1. januar 1998 blev ændret således, at der ikke er påbegyndt transporter til grusgraven af jord, uden at dette forinden var forhåndsgodkendt som anført neden for. Frederiksborg Amt meddelte den 1. december 1998 dispensation til opfyldning med ren jord i den vestligste del af grusgraven (matr.nr. 15i og 15k) og i den forbindelse fastlagde amtet en procedure til undersøgelse, dokumentation og kontrol af jordens renhed (bilag A). Kravene heri er også blevet overholdt som minimumskrav ved tilførsler af jord til de øvrige dele af grusgraven herunder de i nærværende sag omhandlede områder. Derudover blev der udarbejdet "Kvalitetsstyringssystem for modtagelse af ren overskudsjord" af 7. september 2000 med bl.a. procedure for forhåndsgodkendelser, hvorefter der alene i undtagelsestilfælde blev modtaget ikke forhåndsgodkendte jordpartier i midlertidigt depot - og i givet fald til nærmere analyse inden endelig deponering (bilag B). Proceduren til forhåndsgodkendelse har altid været som beskrevet i kvalitetsstyringssystemets punkt 1 (forhåndsgodkendelse på baggrund af fremsendte analyseresultater) og har siden 1. januar 2008 også omfattet accept fra opgravningskommunen, også selvom jord kom fra et ikke kortlagt og områdeklassificeret areal. Regionen foretog besigtigelse den 28. oktober 2010 på matr. nr. 3s, jf. regionens tilsynsnotat af 12. november 2010 (bilag C). Som svar på regionens spørgsmål i tilsynsnotatet har FSG i brev af 16. december 2010 redegjort for den nævnte udvidede godkendelsesprocedure (bilag D). Der tilføres dermed ikke jord til området, som kan medføre risiko for forurening af grundvand. Vi må tage afstand fra de løse postulater herom fra enkelte omkringboende. 13
Beskyldninger om dette er fremsat i en politianmeldelse mod FSG fremsendt af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite, Allerød, ved formand Lars Juel Sørensen. Samme person har fremsat lignende beskyldninger i nærværende sag. Politiets efterforskning i sagen viste, at der ikke var begået de påståede lovovertrædelser, hvorfor efterforskningen blev indstillet, jf. (bilag E). Alle målinger og analyser har bekræftet, at der ikke er sket forurening af grusgraven. Senest har det akkrediterede laboratorium Milana taget prøver af vandet i de 3 søer og foretaget prøver, som bekræfter, at der ikke er sket forurening, jf. de 3 analyse-rapporter af 13. december 2011 (bilag F). Det gælder både for nitrat, kulbrinter, m.v. at koncentrationerne ligger langt under grænseværdierne. Målingerne bekræfter således, at kontrolsystemet er tilstrækkeligt finmasket og effektivt. Det bemærkes, at den ene analyserapport for søen på matr. nr. 3r for 3 stoffer (Ammonium, jern og NVOC) ligger en smule over grænseværdierne. Disse små overskridelser må tilskrives, at søen modtager afstrømning af overfladevand fra en kortlagt ejendom opstrøms søen. Denne tilhører ikke FSG. For det tilfælde, at nævnet måtte finde, at ovennævnte af regionen accepterede fremgangsmåde ikke er tilstrækkelig til sikring mod forurening, anmodes hermed venligst om oplysning herom med henblik på at give FSG mulighed for eventuelt at implementere yderligere foranstaltninger. 3. BERETTIGEDE FORVENTNINGER PÅ GRUNDLAG AF LOKALPLAN 332 Som anført i nævnets afgørelsesudkast, skulle FSG's ansøgning af 3o. september 1997 have været vedlagt dokumentation for enten kontraktmæssige forpligtelser eller berettigede forventninger om fortsat opfyldning efter de hidtil gældende regler og påberåbte økonomiske tab. Dette var formelt set kravet for, at ansøgningen skulle kunne få opsættende virkning efter 2oa, stk. 4, i den dagældende miljøbeskyttelseslov. Kravet om fremsendelse af dokumentation efter den nævnte bestemmelse kan imidlertid ikke omfatte forhold, som amtet var bekendt med i forvejen som her lokalplan 332 samt efterbehandlingsplanen. Lovbemærkningerne (bilag G) er ikke uforenelige med en sådan fortolkning, idet det heri anføres som formålet med bestemmelsen i den dagældende 20a, stk.4, at der ikke skulle kunne rejses erstatningskrav, uden at der forinden var taget stilling til eventuelle ansøgninger om dispensation. Råstofmyndigheden er efter officialprincippet berettiget til at tage andre forhold i betragtning end dem, som er udtrykkeligt nævnt i ansøgningen. Dertil kommer, at krav om fremsendelse af dokumentation til offentlige myndigheder i almindelighed fraviges i situationer, hvor myndigheden selv har kendskab til de pågældende oplysninger. Det var formentlig efterbehandlingsplanen samt lokalplan 332, som var årsagen til, at Frederiksborg Amt tillagde ansøgningen opsættende virkning, og at amtet undlod at videresende klagesagen, som man efter lovens klagebestemmelse skulle have gjort, hvis afslaget ønskedes fastholdt. Ligeledes skulle amtet have meddelt standsningspåbud efter sit afslag, hvis man havde haft den opfattelse, at klage over afslaget ikke forlængede den opsættende virkning. 14
I lovbemærkningerne til den dagældende 20a, stk. 2, nr. 2 (ligeledes bilag G) er det nævnt, at berettigede forventninger om en dispensation fra forbuddet mod deponering af ren jord i grusgrave efter omstændighederne kan støttes på en efterbehandlingsplan, hvis denne forudsætter tilførsel af jord udefra. I MAD2007.124 Ø (Bilag H) fik grusgraveren medhold i, at en grave- og efterbehandlingsplan berettigede til dispensation i henhold til jfl. 52, stk. 2, nr. 2. Dernæst nævnes det i lovbemærkningerne, at såfremt der foreligger en lokalplan, der eksempelvis forudsætter en bymæssig anvendelse, der ville blive hindret af forbuddet, kan der foreligge sådanne berettigede forventninger, at der kan meddeles dispensation. At bymæssig anvendelse alene nævnes som eksempel, må betyde, at lokalplaner om andre forhold, der forudsætter tilførsel af jord udefra, også kan komme i betragtning. Lokalplan 332 blev endeligt vedtaget af Allerød Kommunes byråd den 18. august 1993 og forudsætter efterbehandling af grusgraven, således at der skabes et sammenhængende natur- og fritidsområde med de koter, som fremgår af lokalplanens kortbilag. Dermed forudsætter lokalplanen indirekte, at der tilføres ren jord udefra idet det ellers ikke ville være muligt at retablere til planens koter. Som nævnt i lokalplanens redegørelsesdel (side 2), er lokalplanen udarbejdet i overensstemmelse med en skitse fra en arbejdsgruppe nedsat af det daværende Hovedstadsråd med deltagelse af en særligt udpeget landskabsarkitekt. Endvidere er det anført, at arbejdsgruppens indstilling blev tiltrådt af FSG A/S og kommunens økonomiudvalg. Lokalplanen er således udtryk for en aftale mellem Hovedstadsrådet, kommunen og FSG A/S. Muligheden for at modtage ren jord er indgået ved fastsættelse af priser i forbindelse med aftaler om levering af de opgravede råstoffer i skarp konkurrence med de øvrige aktører på markedet. Gennem snart 14 år siden amtets tilsagn om opsættende virkning, har FSG drevet sin forretning i tillid til amtets og senere regionens tilsagn om opsættende virkning. For Lynge Grusgrav er det endvidere af helt afgørende betydning for områdets natur samt landskabelige og rekreative værdier på lang sigt, at området efterbehandles som forudsat i lokalplan 332. Dette bekræftes af målsætningen om områdets fremtidige natur- og landskabelige værdier i Fingerplan 2007. Der er ikke noget af det oprindelige landskab tilbage og uden muligheden for efterbehandling med ren jord, vil lokalplanen og den nævnte aftale mellem FSG og Hovedstadsrådets arbejdsgruppe ikke kunne realiseres. Formålet med lokalplanen er at sikre, at lokalplanområdet efter endt grusgravning efterbehandles, således at der skabes et sammenhængende natur- og fritidsområde af væsentlig lokal- og regional betydning. Dernæst er det en del af formålet, at der i forbindelse med efterbehandlingen opnås et varieret terræn og en varieret og egnskarakteristisk bevoksning, som rummer mulighed for rekreativ anvendelse. Lokalplanens 3.14 henviser til, at planens områder skal anlægges og udformes med hensyn til landskabsformer, beplantning, samt vej- og stianlæg i princippet som vist på planens kortbilag 1 og 2. Disse kortbilag viser bl.a. de fremtidige terrænkoter, som skal tilstræbes i forbindelse med efterbehandling efter grusgravning. 15
Lokalplanområdet nord for Slangerupvej skal i sin helhed udlægges til offentlige rekreative formål efter den forudsatte efterbehandling. Et afslag med tilbagevirkende kraft ville kunne føre til, at regionen som tilsynsmyndighed udsteder påbud om fjernelse af en betydelig mængde jord, der er deponeret siden amtets meddelelse om, at ansøgningen havde opsættende virkning. Det er ikke muligt at opgøre udgifterne, der vil være forbundne med dette, men det ligger fast, at der vil være tale om meget store udgifter, der langt vil overstige indtægterne, der har været forbundet med at modtage jorden. Et afslag ville være uforholdsmæssigt bekosteligt og i strid med proportionalitetsprincippet, idet det endnu en gang skal understreges, at undersøgelserne bekræfter, at FSG' s tilførsler af ren jord ikke har forårsaget forureninger. Endvidere ville et afslag med tilbagevirkende kraft med deraf følgende fjernelsespåbud efterlade området som et stort åbent krater, der gør det umuligt at opfylde lokalplan 332. Lokalplanens formål med hensyn til at få skabt et område med rekreativ værdi for offentligheden ville heller ikke kunne realiseres i tilfælde af et afslag for så vidt angår de mængder jord, som er deponeret, ligesom der til færdiggørelse af efterbehandlingen er behov for tilførsel af yderligere jord. Lokalplanen stemmer overens med Fingerplan 2007, hvorefter størstedelen af den tidligere grusgrav er udpeget som ydre grøn kile for at sikre naturmæssige, landskabelige og rekreative værdier. 4. GENTAGNE MYNDIGHEDSTILSAGN OM OPSÆTTENDE VIRKNING Som nævnt neden for fremlægges med dette brev skriftlige tilsagn fra både regionen samt kommunen, som samstemmende og ubetinget bekræfter den opsættende virkning af FSG s ansøgning, og at deponeringerne af ren jord som følge heraf fuldt lovligt kunne fortsætte, indtil der var truffet endelig afgørelse i klagesagen. Det anføres i afgørelsesudkastet, at der bl.a. ikke i ansøgningen er påberåbt noget grundlag for berettigede forventninger om, at FSG kunne fortsætte opfyldningerne på grundlag af de hidtil gældende regler og det forventede tab ved eventuel manglende mulighed for at udnytte denne mulighed. FSG anså det ikke for nødvendigt udtrykkeligt at påberåbe sig lokalplan 332 som hidtil gældende regler, der havde givet FSG anledning til at påregne, at der kunne tilføres grusgraven ren jord for at fuldføre efterbehandlingen. Amtet var bekendt med lokalplanen, og at det ville påføre FSG væsentlige tab, såfremt opfyldning med ren jord til lokalplanens koter ikke kunne realiseres. Derfor havde amtet det fornødne grundlag for ved sit brev af 2. januar 1998 (bilag I) at meddele, at ansøgningen havde opsættende virkning, jf. 20a, stk. 4, jf. stk. 2, nr. 2 7, i den dagældende miljøbeskyttelseslov. 7 Nævnets bemærkning: Frederiksborg Amt henviste ikke i den anførte skrivelse til nogen lovbestemmelse. 16
Det daværende Frederiksborg Amt har udover det skriftlige tilsagn af 2. januar 1998 også i enhver øvrig henseende i forbindelse med sit tilsyn accepteret, at FSG s ansøgning af 3o. september 1997 havde opsættende virkning. At fratage ansøgningen opsættende virkning med tilbagevirkende kraft ville få helt uoverskuelige konsekvenser og have karakter af tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt, som der ikke er hjemmel til. Amtet meddelte ved brevet af 2. januar 1998, at FSG kunne "fortsætte efter de gældende efterbehandlingsplaner i den udstrækning, der forudsættes tilførsel af jord". I FSG s klage af 29. december 1998, som i overensstemmelse med klagevejledningen blev sendt til amtet (jf. brevene vedlagt med bilag 7 til vores brev af 28. juni 2007 til Region Hovedstaden) blev amtet anmodet om at genoverveje afslaget, og det blev udtrykkeligt anført, at FSG formodede, at den opsættende virkning var gældende, indtil en endelig afgørelse forelå. Frederiksborg Amt har ved tilsyn 1-3 gange om året helt åbenlyst konstateret, at FSG fortsatte tilkørslerne af jord og dermed også ren fysisk disponerede i overensstemmelse med amtets tilsagn. Amtet har derfor haft rigelig anledning til at sende klagesagen videre til behandling, hvis man ønskede at fastholde det tidligere meddelte afslag. Frederiksborg Amt har på intet tidspunkt reageret over for dette. Formålet med remonstrationsordninger som i nærværende sag, hvor klagen skal sendes til førsteinstansen selv, er generelt, at førsteinstansen skal have mulighed for at vurdere, om man vil fastholde sin afgørelse efter modtagelsen af en klage. På denne baggrund var manglende yderligere reaktion og påbud fra amtet efter modtagelsen af klagen netop egnet til at give det indtryk, at man ikke ville fastholde sit afslag, eller at man i hvert fald fortsat forudsatte, at klagen havde opsættende virkning. FSG har handlet i overensstemmelse med klagevejledningen og lovens ordning ved at afvente myndighedernes reaktion på klagen. På intet tidspunkt før ved Region Hovedstadens brev af 13. juni 2007 er der over for FSG varslet påbud om ophør med tilførslen af ren jord til råstofgraven. Dette blev besvaret ved vores redegørelse af 28. juni 2007, hvor vi blandt andet gjorde opmærksom på, at spørgsmålet var genstand for en uafsluttet klagesag, hvori indgik en ansøgning indgivet inden 1. oktober 1997, som havde opsættende virkning for forbuddet. Region Hovedstaden accepterede dette ved at sende FSG s klage af 29. december 1998 videre til Miljøstyrelsen, jf. regionens brev af 9. august 2007, hvori regionen erklærer med kopi til FSG - at klagen har "opsættende virkning", idet fristen i den tidligere gældende miljøbeskyttelseslovs 20a, stk. 4 var overholdt (bilag J). Regionen undlod således at nedlægge det varslede påbud. 17
For god ordens skyld bemærkes, at det må betragtes som en blot ubetydelig skrivefejl, at regionen herefter begrunder dette med, at "klagen" er indgivet inden den nævnte frist. Regionen skulle rettelig have skrevet, at der var klaget rettidigt over et afslag på en "ansøgning" indgivet inden den nævnte frist. Tilsagnet om opsættende virkning blev yderligere bekræftet i regionens enslydende to breve til FSG og undertegnede af 9. august 2007, hvori regionen beder FSG bekræfte, at der ikke tilføres jord til råstofgrave "udenfor det område, der er omfattet af klagesagen" (bilag K). Derudover har regionen også været på tilsyn to gange i grusgraven, dels forud for det af regionen den 13. juni 2007 varslede påbud (der som nævnt blev frafaldet), og dernæst i 2010, hvor det ligeledes helt åbenlyst kunne konstateres, at FSG disponerede i overensstemmelse med regionens tilsagn om opsættende virkning, jf. bilag C. Både amtet, kommunen og regionen har ved alle tilsynsbesøg bemærket, at der blev tilkørt jord. I den forbindelse er der alene stillet spørgsmål med hensyn til, om jorden blev tilført arealer, der var omfattet af klagesagen. Dette er ved samtlige lejligheder besvaret bekræftende, og der har ikke været nogen yderligere mundtlig eller skriftlig reaktion fra myndighederne i den forbindelse. Regionens høringssvar af 28. november 2011 med konklusionen om, at det "hele tiden skulle have stået FSG klart", at den opsættende virkning bortfaldt den 2. december 1998, giver derfor ikke mening og må bero på, at man ikke har gjort sig den ulejlighed at læse bl.a. sine egne førnævnte to breve i sagen samt tilsynsnotaterne. Situationen er derimod som nævnt den, at regionen har undladt at nedlægge sit varslede påbud netop på grund af den verserende klagesag og udtrykkeligt har meddelt skriftlige tilsagn om opsættende virkning, som regionen har kunnet konstatere, at FSG disponerede efter. En afgørelse om at ophæve den opsættende virkning med tilbagevirkende kraft ville forudsætte, at der var hjemmel til at tilbagekalde tilsagnene i de to nævnte breve fra regionen af 9. august 2007. Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel til en sådan tilbagekaldelse med virkning for de deponeringer, som har fundet sted. En sådan tilbagekaldelse måtte som minimum være båret af tungtvejende almene interesser herunder at der var en begrundet formodning om, at den tilførte jord skulle være forurenet. Dette er imidlertid som nævnt oven for i afsnit 2 ikke tilfældet. Yderligere bemærkes, at også kommunen ved samtlige lejligheder har lagt amtets og regionens tilsagn om opsættende virkning til grund og givet udtryk for, at deponeringerne af ren jord kunne fortsætte inden for rammerne af de koter, der er fastlagt i lokalplan 332, indtil der var truffet afgørelse i klagesagen. Der kan blandt andet henvises til kommunens notat af 17. august 2007 (bilag L) samt kommunens brev af 25. oktober 2007 til FSG (bilag M). 5.MYNDIGHEDSPASSIVITET OG BERETTIGEDE FORVENTNINGER PÅ GRUNDLAG AF MYNDIGHEDERNES SAGSBE- HANDLING 18