Hvorfor tage i Kærehave Skov med udviklingshæmmede elever?

Hvorfor tage i Kærehave Skov med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre, Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen kommer jævnligt i Kærhave skov. De fleste af skolens elever lærer bedst ved at bevæge sig og bruge kroppen. I skoven er der masser af frisk luft til hjerne og muskler og sanseindtryk bliver dæmpet. Der er masser af plads til udfoldelse, det er sjovt og spændende og for nogle ufarligt, da begrebet skole kan betyde noget der er svært, mens begrebet skov som oftest er forbundet med noget sjovt! Personalet bliver hjulpet godt på vej i deres planlægning med bålhuse, stisystemer, fitnessbane, små søer m.m. Der er samtidig mulighed for at observere eleverne i andre situationer end dem man oftest ser i dagligdagen på skolen. Eleverne får brugt nogle sider af sig selv, der kan overføres til arbejdet på skolen. Et eksempel Jokum er ny elev på skolen. Han kan meget lidt af de traditionelt faglige opgaver i skolen og har et meget lavt selvværd. Han er lydfølsom og nyder at komme ud, hvor der er højt til loftet og hvor lyde ikke kun bliver til støj. Han har for det meste været svær at holde fast i aktiviteter, da han ofte frygter, at det er noget han ikke kan. Denne dag er vi i bålhuset, - det regner let og vi har planlagt at bage æbler over bål. Vi har økse og knive med. Flere børn prøver at bruge øksen under vejledning af en voksen. For en gang skyld stejler Jokum ikke, da han bliver vejledt. Det her er sjovt og han kan! Han får masser af ros for at huske at holde øje med de andre, for at huske at sprede benene, så han ikke får hugget sig selv i benene og for sine kreative måder at anbringe træet på, så han kan få så mange stykker brænde ud af træet som muligt. Han fortsætter længe, - også selvom det er hårdt! Får ros for sin udholdenhed og vedholdenhed og kan føle sin krop helt igennem, hvilket tydeligvis gør ham rolig. Næste dag på skolen får han som opgave at lave en bog i book creator på Ipad. Bogen skal handle om det han godt kan lide at lave. Han protesterer først højlydt, indtil vi får snakket om oplevelsen med at hugge brænde dagen før. Det ender med, at han får lavet en bog, der også kommer til at handle om mere end det at hugge brænde! Til den kommende emneuge, hvor hele skolen bliver lavet om til Ådalby med virksomheder og butikker, skal Jokum lave optændingsbrænde, der skal sælges i små

bundter med et bestemt antal i hver, med prismærker og reklamespots. Jokum laver nu matematik og dansk uden det gør ondt! Hvordan er det at være udviklingshæmmet? Mange udviklingshæmmede er ofte udfordret på deres sanseapparat. - Almindelige lyde føles som larm, mange synsindtryk forvirrer, personer der kommer tæt på eller bevæger sig hurtigt rundt kan føles truende. Det kan være svært at mærke sin egen krop, svært at følge med i tempo, svært at forstå hvad folk siger, hvis de bruger mange ord og lange sætninger. Det kan være svært at huske det man lige har lært - eller det man lærte for en måned siden. Det kan være svært at finde ud af at være venner og hvordan man tackler det at blive uenige. Det kan være svært at styre sine bevægelser, selvom man egentlig godt ved hvad man skal. Det er derfor nødvendigt at skabe nogle rammer, en struktur og metoder, der hjælper eleverne med at styre eller kompensere for diverse udfordringer, så de får mulighed for at udvikle sig optimalt og får et positivt selvværd på trods af deres udfordringer. I det følgende beskriver vi de aktiviteter vi har gennemført i et længere forløb i Kærehave. Først kommer en gennemgang af den overordnede struktur (Et forløb i Kærehave Skov). Derefter kommer en række eksempler på nogen af de forløb vi har gennemført (Hulen, Rollespil, Skyd en hjort, Skattejagt og Hvad man kan få ud af en gåtur). God læselyst

Et forløb i Kærhave Skov Klassetrin: 4-7 kl. Fag: tværfagligt Tid: sommerhalvåret - en ugentlig dag, 3½ time inkl. frokost. Ca. 8 gange. Rammen Forudsigelighed giver tryghed. Ved man hvad man skal og hvor man skal hen, behøver man ikke bruge energi på at finde ud af og holde styr på hvad man skal. Energien frigives til aktiviteter og samvær. Transport hver gang: - Alle cykler på tohjulet, trehjulet eller tandem, - den samme cykel hver gang. Alle cykler i bestemt rækkefølge. Basis hver gang: Bålhuset ved søen. Formål øve det at cykle øve trafikregler øve afstand til den foran øve det at holde sin plads i rækken oplevelsen af at kunne transportere sig selv giver selvværd - Det er sejt! Medbring hver gang: rollespilsværd knive økse madpakker drikkelse sprit køkkenrulle tændstikker affaldspose kamera (billeder hjælper med at huske eller med at fortælle og efterbearbejde)

Forløb hver gang 1. Cykle til Kærhave (samme vej hver gang) 2. Madpakker 3. Lidt rollespil to og to, eller snitte i en pind (at snitte virker som mindfullness på disse elever) 4. Aktivitet i skoven 5. Cykle hjem Forberedelse har alle adgang til en cykel - og er de køreklare?? Vi har fra starten en overordnet plan for aktiviteterne, men det er vigtigt, at eleverne er medbestemmende for hvad der skal foregå. Rollespil startede f.eks. fordi en elev snakkede om at bekæmpe monstre i skoven, bue og pil fordi en elev gerne ville skyde en hjort. Hulen var slet ikke planlagt, men opstod spontant. Aktiviteter Tempoet er sat ned og helt på elevernes præmisser. Har nogen brug for mere aktivitet end andre, kan man altid lige tage en lille omgang med rollespilssværdet, kigge på evt. dyr i søen eller finde en pind at snitte på. Tilgangen til alle aktiviteter bliver seriøs, da de foregår i et autentisk miljø. Både rollespilssværd, knive og økser KAN være farlige, man KAN falde i søen eller blive væk i skoven, så man skal tage vejledninger og aktiviteter alvorligt!! Vores overordnede plan for sensommerholdet:..og sådan blev det i virkeligheden!! Vi skal i skoven hver gang uanset vejret - Det kunne vi. Kun en enkelt gang blev vi i bålhytten pga. vejret Vi skal cykle hver gang alle de der kan - Det kunne alle og de blev rigtig gode til det Rollespil hver gang enten ud fra små historier eller en fortløbende historie - Stemningen blandt denne gruppe var mest til de små historier Kniv, økse, bål, mad over bål, bue og pil - Kniv og økse endte med at blive faste aktiviteter hver gang Skattejagt - Altid populært Følge søen efterhånden som der kom vand i - Det gjorde der ikke! Indian summer!

Hulen et eksempel på en helt spontan aktivitet. At have faste rutiner og struktur betyder ikke, at man ikke kan være spontan! Tvært imod er det vigtigt at gribe eleverne lige der, hvor de er nu! Motivation fremmer forståelsen. Omvendt kan det være meget svært at gennemføre en planlagt aktivitet, hvis hovedet er fyldt af noget andet. Det betyder ikke, at eleven skal styre forløbet, men at man tager udgangspunkt i det, der er i hovedet på eleven lige nu og leder videre derfra. Sådan gjorde vi Hulen opstod helt spontant, da en elev på et lavt kognitivt og sprogligt niveau begyndte at samle et par enkelte grene og bygge videre på den hule andre så småt havde startet. Det blev et fantastisk projekt! Alle var i gang, samlede grene af forskellig størrelse, slæbte af sted og måtte hjælpe hinanden med de største. En af eleverne fandt en stor gren. Den ligner en slange, - og så fik hulen en slange, der skal holde vagt. Der blev samarbejdet og diskuteret, kommet med forslag og prøvet af; Hvilke grene skal ligge øverst, så hulen ikke braser sammen? Kan man lave en dør? Kan man lave en lås? Er hulen stor nok? Hvor mange kan der være derinde? Hvem skal have lov til at være inde og ude? Hvordan passer man på hulen? Hvad kan man sidde på derinde? Kan et af træerne udenfor være en hylde til sværdene? Hvad nu hvis det regner..? Må man male stenene, når det er ude i skoven? M.m.

Det bedste er, at hulen har fået lov til at blive stående og er derved også blevet en del af rammen. Man kan gemme sig, eller en skat kan ligge i hulen. Andre gæster i skoven har måske været på besøg og har efterladt en portion små sten, - eller noget madpapir! Man deler hulen med nogen man ikke kender. (At dele kan være rigtig svært for nogle på et lavt funktionsniveau). Hulen er ikke færdig, men kan modelleres videre ud fra nye ideer på et senere tidspunkt. Måske skal slangen bindes, for tænk nu, hvis den stikker af?? Eller tænk, hvis nogen stjæler den for at lave brænde af den.! Forslag til videre arbejde 1. Flet en snor til slangen af f.eks. birkekviste eller tynde pilegrene 2. Dekorer hulen med kogler, sjove grene, dekorationer, efterårsblade, m.m. 3. Find en hemmelig dåse til hulen. Skriv beskeder til dem der finder den. Læg papir og blyant i, så de kan skrive tilbage til jer, - eller til andre der finder dåsen. 4. Lav en skattekiste til hulen. Læg spændende ting fra skoven i den og bed andre gøre det samme.

Rollespil Rollespil er ikke rollespil i traditionel forstand. Det er en metode til social træning. Ved denne form trænes simple regler for socialt samvær. Historien kan bygge på nogle situationer, der er sket på skolen. Den kan også bygge på nogle af de karaktertræk eleverne har, - måske skal den stille pige kæmpe for at beskytte den frembusende dreng, der til gengæld skal holde sig i baggrunden, så han ikke bliver taget til fange. Måske skal de to, der ellers var uvenner, være sammen om at beskytte prinsessen. Måske skal de, der har svært ved at vente, være dem der sørger for at alle kommer sikkert over den lille bro. Det er vigtigt, at flokken kommer til at føle sig som et hold, der kan klare sig sammen. Derfor kan historien også bygge på de styrker og positive karaktertræk de enkelte elever har. Nogle gange kan historien bygge på det eleverne har rigtig svært ved, - men uden eleverne selv opdager det! Det kan f.eks. være rigtig svært for nogen at holde sammen som et hold måske vil en hele tiden løbe i forvejen. Så snart drengen holder sig til gruppen, bliver det bemærket, så han selv bliver bevidst om det! Det at slås med rollespilsværd kan også være en metode til at lære både sine egne og andres grænser og kræfter at kende. Man lærer at blive opmærksom på sig selv og sine kammerater. Måske er han, der ellers råber højest, ham der holder sig bagest, fordi han er bange for at det skal gøre ondt. Det er en rigtig god ide, at et hold er sat sammen på tværs af aldersgrupper eller klasser. Der kommer helt naturligt et hierarki, der kan udnyttes positivt. Pga. størrelsen, lærer børnene naturligt, at nogen er større og stærkere end en selv, eller omvendt, at den der er mindre skal man passe mere på. De ældre elever har måske prøvet rollespilsformen før og kan derved blive en form for medhjælpere, - måske kan de få nogle specielle opgaver eller et ansvar overfor de mindre elever.

Det er vigtigt, at den voksne, der styrer spillet, er parat til at improvisere undervejs. At kunne fange eleverne lige der hvor noget rør sig, - hvor de viser både positiv og negativ adfærd. Det er vigtigt, at fortælle og vise de enkelte elever, når de gør det godt. Efter hver opgave i historien kan man kort evaluere det, der er sket sammen med eleverne (max 3-4 min). Hvad gik godt, hvem viste nogle gode egenskaber. Måske har drengen med meget lavt selvværd stået frem og taget en beslutning, der beskyttede en anden, - måske døde han selv i stedet. Derved får han måske en belønning i form af f.eks. et ekstra liv, han kan bruge, når spillet går videre. Det kunne også være, at han skulle bære trofæet eller lede det næste slag. Der skal være så få regler som muligt. Max 3 regler, da det kan være svært at huske og følge regler. Vores regler Bliver man ramt er man død. Det viser man de andre ved at holde sværdet over hovedet og tælle til 10. Fjenden er altid mindst en voksen + evt. en elev. Dagens historie er altid styret af en voksen. Prinsesse Fiona et eksempel på rollespilsforløb Formål at samarbejde at være opmærksom på og beskytte en kammerat at forhandle at forklare / give en besked lære egne og andres grænser at kende hvornår stopper man med at slå/kæmpe at lave strategi at vælge

at følge regler at tage ansvar kunne sætte sig ind i en rolle / i en historie turde stå frem /råbe højt / kæmpe udsætte egne lyster og impulser kunne se og arbejde hen mod et fælles mål Materialer Rollespilssværd Aviser Malertape Skjold Forberedelse Uddeling af roller: - prinsesse Fiona, skovfolk, færgevogter, heks, 1-2 gnomer og trolde Prinsesse Fiona kan evt. få en krone eller diadem på, færgevogteren en kasket, heksen et tørklæde om hovedet. Gnomer og trolde er voksne, evt. sammen med 1-2 elever. Lave sten: Eleverne kan evt. lave en sten hver. Avissiden krølles sammen til en kugle. Kom malertape omkring. Opbevares af gnomer og trolde Regler Bliver man ramt er man død. Det viser man de andre ved at holde sværdet over hovedet og tælle til 10. Prinsessen kan genoplive døde ved at røre dem med en kogle

Historie: Aktivitet: Prinsesse Fionas hestevogn er blevet overfaldet af landevejsrøvere. Hun er flygtet ind i skoven. Her møder hun skovfolket. De lover at bringe hende hjem til slottet. De drager af sted. Start i bålhuset. Den voksne leder fortæller gruppen forhistorien inden i går ind i skoven. Skovfolket ved, at de skal over den store flod. Her er færgevogteren klar til at sælge al viden for det bedste bud. Finder han ud af, at prinsessen er med, vil han fortælle det til de farlige gnomer. Derfor er det vigtigt, at prinsessen falder naturligt ind i gruppen. Skovfolket vil få hende til at ligne skovfolket. Når hun gør det, kan hun genoplive skovfolket med en magisk kraft. Hun skal bare røre dem med en kogle, hvis de bliver dræbt at gnomer. Alle går ind i skoven. Gnomerne / troldene, færgevogteren og heksen går i forvejen. Hvordan kan hun komme til at ligne dem? Skal hun være snavset i hovedet? Klædes ud? Vende jakken om??? Skovfolket bestemmer. De kommer hurtigt frem til floden. Færgevogteren kræver et beløb for at de kan komme over floden. De kommer over floden og finder et sted at sove for natten. (De bliver overfaldet af en flok gnomer og kæmper med livet som indsats. fortælles ikke, men opleves!) De overlever natten og drager videre næste dag. En af skovfolket er dog hårdt såret. Han kan ikke slås med sværd og en skal støtte ham. Floden kan f.eks. være ved den lille bro tæt på den sydlig skovsø. Lad færgevogteren bestemme. Det kan være alt fra 10 grankogler til et af skovfolkenes våben Kan f.eks. være på en af bålpladserne. Alle lægger sig. Gnomerne dukker pludselig op og vil kæmpe. Der kæmpes, - husk at prinsessen kan genoplive skovfolket og husk at prinsessen skal beskyttes. Hun har intet sværd. Den voksne vælger den sårede. Hvem vil støtte? Lige inden de kommer ud af skoven besøger de heksen. De vil høre om hun kan hjælpe dem. De skal igennem et område med trolde. Troldene kan finde på at kaste med kæmpe sten. Heksen bor måske i hulen? Hvem spørger heksen? Hvem kan forklare? Heksen vil smede nogle skjold til dem. Dette skjold kan modstå selv de største sten. Hun kræver dog, Heksen giver nogle skjold til skovfolket. Det gør ikke

at en af skovens folk bliver hos hende. Han skal hjælpe med at samle ting til en hemmelig drik. Gruppen drager igennem trolde området og bliver angrebet. Endelig kommer de sikkert frem til slottet. noget, der ikke er et til hver; - så må man jo hjælpe med at beskytte hinanden. Hvem skal holde skjoldene? Hvem skal blive tilbage? Er der en der melder sig, eller skal der vælges? Hvordan vælger man? På stien ned mod bålhytten. Troldene angriber med sten, men heksens skjolde modstår alt. Skovfolket må gerne gå til modangreb, men skal jo beskytte hinanden og prinsessen med skjoldene. Bålhytten Forslag til videre forløb Tager man billeder af forløbet, kan eleverne gå tilbage til skolen og skrive og / eller fortælle historien i f.eks. book creator, power point eller prezi. De kan evt. også selv finde lyde der passer til stykket. Minecraft live! Lav en bane (f.eks.10x15m). I et hjørne er der lavet plads til at bygge med store klodser eller duplo. Ved starten af spillet, er klodserne spredt over hele banen. Halvdelen af det ene hold skal nu få bygget med alle klodser, mens den anden halvdel forsvarer dem mod det andet hold. Lave rollespilssværd og skjold. Der er masser af gode rollespilsbøger til fremstilling af udstyr. Du kan også finde vejledninger på http://www.skoven-iskolen.dk/default.asp?m=18&a=1168 Eleverne laver selv historie og prøver det af i skoven.

Skyd en hjort! Næste gang skal vi skyde med bue og pil!, erklærede Sigurd! Hvad skal vi skyde på? - En dartskive? Nej, en hjort! Og så måtte vi jo lave en hjort! Det blev en stor flyttekasse med en tegning af en hjort. Vi havde lånt en rigtig ugandisk jagtbue med slangeskind og med rigtige pile med modhager. Buen var meget stram, kunne næsten ikke spændes af eleverne selv. Til gengæld var nogle af de hjemmelavede så løse, at de heller ikke rigtig duede. Det var altså ikke ligegyldigt hvordan en bue er spændt. Forberedelse Se hvordan du gør, når du skal lave en bue på http://www.skoven-iskolen.dk/default.asp?m=17&a=1221 Formål Lære at skyde med bue og pil Træne opmærksomhed og fokusering Træne koncentration Træne øje-hånd koncentration Træne - vente på tur Træne motorik Hvordan laver du en pil: 1. Find en tynd, lige pind i skoven. 2. Den skal være 60 cm lang 3. Den skal være lige så tyk som din lillefinger 4. Snit barken af pinden 5. Lav et lille hak i den ene ende, hvor snoren skal være

Hvordan skyder man med bue og pil Det er meget vigtigt at være bevidst om kun at give EN besked af gangen. Vær opmærksom på, at nogle elever kun kan rumme en besked på max 3 ord af gangen! 1. Vend buen rigtigt - snoren tættest på kroppen 2. Hold midt på buen 3. Tag pilen 4. Læg den oven på hånden. 5. Træk pilen ind mod snoren 6. Hold med spidsen af tre fingre om pilen og snoren 7. Træk snoren og pilen bagud 8. Løft buen og sigt 9. Hold øje med de andre 10. Tæl til 10, mens du spænder 11. Slip med fingrene, når buen er meget spændt. 12. Ramte du? 13. Se efter om andre skyder 14. Gå ud efter pilen Regler Skyd aldrig når nogen er foran dig Skyd KUN på kassen / hjorten Læg ALTID bue og pil på plads, når du er færdig Forslag til videre forløb Når eleverne efterhånden har lært at ramme, kan man lave opgaver, hvor der skal sigtes mod forskellige mål. F.eks.: 5 kasser med tal, hvor man skal skyde 2-tabellen 3 kasser med billeder af noget der er størst, mellemst, mindst 5 kasser med forskellige blade, - skyd bladet fra et egetræ m.m. 5 kasser med ord. Skyd i den rækkefølge, der giver en sætning 5 kasser med billeder, der viser navneord, udsagnsord. Skyd de billeder, der viser hvad man kan gøre / der er navn på ting

Skattejagt Skattejagt er en metode. Stort set alt kan pakkes ind i en skattejagt. En skattejagt kan være den mobile opgavebog. Eksempler: Læse lydrette ord Samle ind og sortere Plus, minus, gange, dividere Hvad hedder ting i skoven på engelsk Læs en historie (nyt afsnit på hver post, - max 10 linjer til hvert afsnit) Saml et puslespil (5 nye brikker på hver post) Tag billeder af f.eks. bark, sten, vand, blad, frø, blomst, snegl m.m. Tilbage i bålhuset eller på skolen, kan de samlede billeder vises, fortælles og diskuteres. Evt book creator. M.m. Forberedelse Skriv på posterne med lydrette ord, så vidt det er muligt - det kan en del begynderlæsere stave sig til. Skriv tydeligt. Skriv gerne på et papir, der f.eks. er brændt i kanten, gulnet, revet i stykker i kanten. Det ligner ikke svære opgavebøger, men ser spændende ud! Vær opmærksom på, om målgruppen er bedst til store eller små bogstaver. Når posterne lægges ud, tegnes pile på stien de skal følge. Tegn pile på stien med en pind. Sørg for pilene er tydelige. Hvor pilene viser ind i skoven / væk fra stien, ligger en post 2-15 m væk fra stien. De fleste elever skal følges med en voksen, der kan hjælpe dem videre, når de går i stå. Mange vil have svært ved både at skulle finde rundt og løse opgaver og vil måske miste fokus undervejs. Succesfølelse fremmer motivationen. MEN vær opmærksom på, at den voksne er med som vejleder og ikke leder med mindre det er nødvendigt. Skattejagt 1. Materialer: pind, 6 skrevne poster, guldmønter, dåse

Introduktion til eleverne Hvordan finder eleverne rundt? Post 1 Post 2 Post 3 Post 4 Aktivitet / information til eleverne I skal på skattejagt. Følg pilene. I skal finde sedler som denne På sedlen står der hvad I skal. Tag sedlerne med tilbage til mig Følger pile tegnet på stien med en pind Find 5 guld-mønter. Tag dem med Find 15 gran-kogler. Tag dem med Find 7 guld-mønter. Tag dem med Find en ting, der ikke hører til i skoven. Tag den med Organisation Visualiser det eleverne skal. tegn en pil i gruset, vis en seddel. Brug så få ord som muligt. Guldmønterne kan være spredt omkring f.eks. en gammel træstub. De voksne der følger med på turen, kan opfordre til, at man skal passe på f.eks. en guldmønt hver. Formål Følg en instruktion Træne opmærksomhe d, fokus, retning, samarbejde Læse besked, genkende tal, tælle, fordele, samarbejde, passe på noget, ansvar, fokusere, Læse, tælle, genkende tal, kende begrebet grankogler, samarbejde, fokus Læse, genkende tal, tælle, gemme, ansvar, plus Hvad hører ikke til i skoven, affald. Opmærksomhe d på ordet ikke Post 5 Læg 7 gran-kogler i hulen Posten er ved hulen Læse, tælle, aflevere, minus, samarbejde, Post 6 Find en skat i en sø Posten er her ord på små sedler, der skal samles til en sætning. At finde skatten Skatten er et lille antal guldmønter i en dåse. Den gemmes i eller ved Læse ord, sætte ord sammen til sætning, læse sætning, samarbejde, gætte Rum retning, opmærksomhe

Efterarbejde Hvor mange guldmønter er der? Er alle mønter der, - eller blev nogen tabt eller måske endda spist på vejen?? Hvor mange elever? Hvor mange er der til hver? Er der nogen til overs? Hvad kan man gøre med resterne? søen (afhængig af vandstanden )Mens eleverne leder, kan man vejlede med gå 10 skridt til højre,.. Når skatten er fundet, samles alle i bålhuset. Guldmønter og kogler lægges frem på bordet. d, samarbejde, tælle, tålmodighed Tælle, fordele, organisere, samarbejde, udsætte egne behov Hvor mange grankogler er tilbage? Hvilket træ kommer de fra? Kan I lægge grankoglerne ud til et træ, der passer? Hvad hørte ikke til i skoven? Hvorfor ikke? Hvad skal vi gøre med det? Opmærksomhe d, begrebsindlæri ng, Overveje, ansvarlighed Skattejagt 2 Materialer: kniv, blæk, papir, dåse, lineal Aktivitet / Organisation information til eleverne Post 1 Find 10 tagrør På posten skal der være et billede af tagrør. Posten skal ligge ved Post 2 Post 3 Post 4 Snit et tagrør, så det er 10 cm langt. Snit tagrøret skrå i den ene ende Dyp tagrøret i blæk og skriv på papiret. Tag det hele med. Skriv en hilsen på et stykke papir. Tag det hele med område med tagrør Husk at holdet skal medbringe knive og lineal På posten er der papir og blæk Der skal lægges op til at tænke og få ideer, til at samarbejde om opgaven. Hvem kan Formål Hvad er tagrør? Finmotorik, måle Øve sig i at skrive med pen og blæk. Skrive Nu skal det lærte bruges. Hvad er en hilsen? Hvad kan man skrive?

skrive? Hvem kan finde på hvad der skal stå? Hvem skal man skrive til? Kan nogen evt. tegne i stedet for at skrive? Post 5 Læg papiret i dåsen På posten er en lille dåse. Undervejs til næste post, kan man gætte på, hvad man skal med Post 6 Læg dåsen i hulen. Måske finder nogen din hilsen. Måske skriver de tilbage til jer dåsen Posten er i hulen Samarbejde, udnytte hinandens ideer og kompetencer Gætte, kreativ tænkning Forløber for geocaching

Hvad man kan få ud af en gåtur. Forberedelse: - ingen Materialer: ur Formål Træne opmærksomhed Træne fokusering Træne koncentration Brug af ur Ansvarlighed hold øje med tid Hvad kan jeg godt lide? Tælle Sortere Gruppere Aktivitet Fortæl eleverne, at de skal gå en tur rundt på stierne i 20 min. Opgave 1: (før gåturen) Hvad er klokken nu? Hvornår skal I være tilbage? Hvem har ansvar for at holde øje med tiden? Opgave 2: (på gåturen) Find hver 3 ting I godt kan lide Opgave 3: (efter gåturen) Læg alle tingene på bordet i bålhytten - eller på stien Hvor mange ting er der i alt? Kan man sige, at nogen af tingene hører sammen? Hvordan?

Andre aktiviteter: Snit en smørrekniv http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=1197 Lave bål http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=225 Hugge med økse Snit en nisse http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=14&a=1119 Bagte æbler http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=15&a=959 Kimsleg med ting fra skoven http://www.skoven-iskolen.dk/default.asp?m=18&a=271 Udarbejdet med støtte fra: