1 Om denne plan 7. 2 Indledning 8. 3 Sammendrag 9

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Om denne plan 7 2 Indledning 8 3 Sammendrag 9 3.1 Kloakanlæg 9 3.1.1 Kloakfornyelse 9 3.1.2 Etablering af nye kloakoplande 9 3.1.3 Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande 9 3.1.4 Anlægsudgifter 9 3.2 Renseanlæg 10 3.2.1 Planlægning 10 3.2.2 Anlægsudgifter 10 3.3 Regnbetingede udløb 10 3.3.1 Vandmiljø 11 3.3.2 Tiltag i planperioden 11 3.3.3 Anlægsudgifter 11 3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land 11 3.4.1 Tiltag i planperioden 11 3.4.2 Udgifter 12 3.5 Samlet økonomi 12 4 Planlægningsgrundlaget 13 4.1 Lovgrundlag 13 4.2 Kommuneplan 14 4.3 Vandforsyningsforhold 14 4.4 Miljøvurdering 15 4.4.1 Konklusion 15 5 Overordnede målsætninger 16 6 Recipienter - Vandmiljø 17 6.1 Søer 17 6.2 Vandløb 17 6.3 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) 20 6.4 Kildetyper 22 6.5 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb 23 6.5.1 Belastning fra renseanlæg i status og i plan 23 6.5.2 Samlet belastning fra regnbetingede udløb - status 24 6.5.3 Renseanlæg og regnbetingede udløb i status og i plan 25 6.5.4 Regnbetingede udløb i status og i plan 26 2/100

6.5.5 Renseanlæg i status og i plan 27 6.5.6 Vejrradar 27 6.5.7 Overrislingsarealer 27 6.5.8 Klimaforandringer 28 7 Kloakfornyelse 29 7.1 Servicemål for kloakfornyelse 29 7.2 Kloakkens omfang og alder 29 7.3 Investeringer i kloakfornyelse 30 7.4 Levetid for kloakken 32 7.5 Handlingsplan for kloakfornyelsesplanlægning 32 7.6 Prioritering af kloakfornyelsesplanlægning 32 7.7 Udgifter for kloakfornyelsesplanlægning 34 8 Spildevandsanlæg 35 8.1 Generelt 35 8.1.1 Definitioner 35 8.1.2 Beregningsgrundlag 35 8.1.3 Regnbetingede udledninger 36 8.1.4 Udledning af renset spildevand 38 8.1.5 Slambehandling 38 8.1.6 Tømningsordning 39 8.1.7 Udtræden af kloakforsyningen (Herning Vand A/S) 40 8.1.8 Separering af fælleskloak 40 8.2 Renseanlæg status og plan 40 8.2.1 Herning Renseanlæg 42 8.2.2 Sunds Renseanlæg 43 8.2.3 Vildbjerg Renseanlæg 43 8.2.4 Abildå Renseanlæg 43 8.2.5 Sørvad Renseanlæg 43 8.2.6 Kibæk Renseanlæg 44 8.2.7 Stakroge Renseanlæg 44 8.2.8 Skarrild Renseanlæg 44 8.2.9 Karstoft Renseanlæg 44 8.2.10 Sønder Felding Renseanlæg 45 8.2.11 Aulum Renseanlæg 45 8.2.12 Haderup Renseanlæg 45 8.2.13 Feldborg Renseanlæg 46 8.2.14 Hodsager Renseanlæg 46 8.3 Kloakerede oplande status og plan 46 8.3.1 Herning 47 8.3.2 Sunds 48 8.3.3 Sinding 49 8.3.4 Ørre 49 8.3.5 Ilskov 50 3/100

8.3.6 Simmelkær 50 8.3.7 Gødstrup 51 8.3.8 Haunstrup 51 8.3.9 Albæk 52 8.3.10 Tanderupkær 52 8.3.11 Studsgård 52 8.3.12 Skærbæk 53 8.3.13 Høgild 53 8.3.14 Arnborg 54 8.3.15 Fasterholt 55 8.3.16 Kølkær 55 8.3.17 Kollund 56 8.3.18 Hauge 56 8.3.19 Snejbjerg 57 8.3.20 Tjørring 57 8.3.21 Gullestrup 58 8.3.22 Gjellerup 59 8.3.23 Lund Huse 59 8.3.24 Hammerum 60 8.3.25 Birk 60 8.3.26 HI PARK 61 8.3.27 Lind 62 8.3.28 Vildbjerg 62 8.3.29 Timring 63 8.3.30 Ørnhøj 64 8.3.31 Abildå 64 8.3.32 Sørvad 65 8.3.33 Skibbild 65 8.3.34 Nøvling 66 8.3.35 Vind 67 8.3.36 Kibæk 67 8.3.37 Assing 68 8.3.38 Stakroge 69 8.3.39 Skarrild 69 8.3.40 Karstoft 70 8.3.41 Sønder Felding 70 8.3.42 Kilde 71 8.3.43 Hodsager 71 8.3.44 Feldborg 72 8.3.45 Haderup 73 8.3.46 Aulum 73 8.3.47 Ljørring 74 8.3.48 Forventede kloakoplande 75 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land 76 9.1 Forbedret rensning i udpegede oplande 76 9.2 Renseklasse og anlægstype 77 4/100

9.3 Spildevandsafgift 78 9.4 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? 78 9.5 Tidsplan for forbedret rensning 79 9.6 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? 81 9.7 Hvad koster et renseanlæg? 81 9.8 Nedsivningsmuligheder 84 9.9 Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak 85 10 Særlige forhold 88 10.1 Dimensionering af kloakker efter ny funktionspraksis 88 10.1.1 Regler for nye kloakker 88 10.1.2 Regler for eksisterende kloakker 88 10.2 Offentlige og private anlæg 88 10.3 Udtræden af kloakforsyning (Herning Vand A/S) 90 10.4 Reduktion og/eller forsinkelse af regnvandsudledning 91 10.4.1 Eksisterende bebyggelser 91 10.4.2 Planlagte bebyggelser - byggemodninger 91 10.4.3 Overskridelse af den maksimale befæstelsesgrad 92 10.4.4 Afløbskoefficient for planlagte kloakoplande 92 10.4.5 Ejendommes interne kloakering 92 10.5 Information ved separering af fælleskloak 93 10.6 Sagsbehandling overfladevand i det åbne land 93 10.7 Tilslutningsret og -pligt 93 10.8 Afgivelse af areal og pålæg af servitut 94 10.9 Kloakprojekter - detailprojektering 95 10.10 Straf 95 10.11 Revision af planen 95 11 Økonomi 96 11.1 Driftsudgifter 96 11.2 Anlægsudgifter 97 11.3 Indtægter 98 12 Referencer 100 5/100

Tekst- og skemabilag: Nr. Skematype 1 Skemaforklaring 2 Oplandsskemaer 3 Udløbsskemaer 4 Renseanlægsskemaer 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 6 Sagsbehandling - overfladevand 7 Tjekliste til ansøgning om udlednings- og nedsivningstilladelse 8 Regnbetingede udløb med planlagte tiltag 9 Screening for miljøpåvirkning af Spildevandsplan 2009-2020 Kortbilag: Nr. Kort Nr. Kort 0 Oversigtskort 26 HI PARK 1 Herning 27 Lind 2 Sunds 28 Vildbjerg 3 Sinding 29 Timring 4 Ørre 30 Ørnhøj 5 Ilskov 31 Abildå 6 Simmelkær 32 Sørvad 7 Gødstrup 33 Skibbild 8 Haunstrup 34 Nøvling 9 Albæk 35 Vind 10 Tanderupkær 36 Kibæk 11 Studsgård 37 Assing 12 Skærbæk 38 Stakroge 13 Høgild 39 Skarrild 14 Arnborg 40 Karstoft 15 Fasterholt 41 Sønder Felding 16 Kølkær 42 Kilde 17 Kollund 43 Hodsager 18 Hauge 44 Feldborg 19 Snejbjerg 45 Haderup 20 Tjørring 46 Aulum 21 Gullestrup 47 Ljørring 22 Gjellerup 48 Udpegede vandløbsoplande 23 Lund Huse 49 Egnethed for nedsivning 24 Hammerum 50 Drikkevandsområder m.m. 25 Birk - - 6/100

1 Om denne plan Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i. Derfor har Byrådet udarbejdet Spildevandsplan 2009-2020. I planen beskriver kommunen status og plan på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden i 2009, og planbeskrivelsen dækker årene frem til 2020. erstatter de tidligere gældende spildevandsplaner for de tidligere kommuner, som er Herning, Aulum-Haderup, Trehøje og Åskov. I perioden fra den 2. september til den 28. oktober 2009 har planen været offentligt fremlagt og miljøcenter Ringkøbing er orienteret. Den 21. oktober 2009 har der været afholdt et offentligt møde for borgere i Ljørring, da landsbyen planlægges kloakeret. Herning Byråd modtog i offentlighedsfasen ingen indsigelser til planen. Byrådets har vedtaget planen den 22. juni 2010 med efterfølgende offentliggørelse i juli 2010. Med byrådets vedtagelse af spildevandsplanen, er den s juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter på spildevandsområdet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Byrådets vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det er hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Spildevandsplanen kan ses på kommunens hjemmeside www.herning.dk. 7/100

2 Indledning for omfatter alle spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år 2012 samt den forventede økonomi i den efterfølgende periode 2013-2020. Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner. I planperioden 2009 2020 vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Fornyelse af kloakken for at sikre kloakkens funktion fremover. Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner. Centralisering af rensningen på Herning Renseanlæg. Forbedring af spildevandsrensningen fra spredt bebyggelse. Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udledningerne ikke hindrer at recipienternes målsætning opfyldes. Spildevandsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med gældende kommuneplan, Regionplan 2005 og lovgivningen i øvrigt. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb, søer og fjorde. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af fysiske nye anlæg. 8/100

3 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen. Disse er: 1. Kloakanlæg 2. Renseanlæg 3. Regnbetingede udløb 4. Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land 5. Samlet økonomi 3.1 Kloakanlæg I er der pr. 31.12.2008 ca. 85.200 indbyggere. Det samlede kloakerede opland er 4.827 ha. Heraf udgør fælleskloakerede oplande 1.676 ha og separatkloakerede oplande 3.150 ha. 3.1.1 Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering af samtlige offentlige kloakledninger i kommunen. Gennem det seneste årti er der foretaget en løbende fornyelse af kloakken. Der er udarbejdet en handlingsplan for rammerne for kloakfornyelsen. 3.1.2 Etablering af nye kloakoplande I Kommuneplan 2009-20 er der udlagt ca. 940 ha til kloakoplande. Det kloakerede areal vil derfor i planperioden 2009-2020 kunne vokse fra 4.827 ha til ca. 5.770 ha. Det er kommunens hensigt, at tag- og overfladevand så vidt muligt skal nedsives på de enkelte grunde i kommende byggemodninger. Dette vil blive fastlagt ved detailundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, hvor det så vil indgå. 3.1.3 Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. ubebyggede grunde, skal tag- og overfladevand nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning, hvis det er muligt. 3.1.4 Anlægsudgifter I forbindelse med etablering af nye kloakoplande, forventes udgiften at blive finansieret gennem tilslutningsbidrag, som i perioden er ca. 9,3 mio. kr. årligt. Beregninger udført på grundlag af kloakkens aktuelle tilstand og værdi viser, at den årlige udgift til kloakfornyelse som gennemsnit bør være ca. 34 mio. kr. frem til 2020. På dette tidspunkt er de dårligste kloakker blevet fornyet, men udgifterne til kloakfornyelse skal være på samme niveau frem til 2032. Herefter forventes udgiften stige til et markant højere niveau, da de mange kloakledninger af beton fra 1960 erne og 1970 erne skal fornys. 9/100

3.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår på de 14 renseanlæg, der ejes af Herning Vand A/S. Disse kan samlet rense en spildevandsmængde svarende til ca. 179.000 personer. Den gennemsnitlige teoretiske belastning er svarende til ca. 121.000 personer, fordelt med spildevand fra ca. 74.000 personer og ca. 47.000 fra erhverv. For den spredte bebyggelse renses og afledes spildevandet individuelt oftest ved nedsivning og sjældnere ved udledning til vandløb eller søer. For disse private spildevandsanlæg skal der som minimum være en velfungerende bundfældningstank. 3.2.1 Planlægning Kommunen har vedtaget en fremtidig struktur for rensningen af spildevandet i. Formålet er at disponere renseanlæggenes fremtid ud fra et teknisk og økonomisk perspektiv over en tidshorisont på 25-35 år. Kommunen har valgt, at renseanlæggene i Haderup, Feldborg, Hodsager, Aulum, Sørvad og Sunds skal nedlægges i perioden 2010-2012. Spildevandet skal transporteres til Herning Renseanlæg, hvor der skal etableres bassiner for at kunne modtage spildevandet. 3.2.2 Anlægsudgifter I perioden frem til 2020 er der afsat ca. 108 mio. kr. i forbindelse med centralisering af spildevandsrensningen samt ca. 31 mio. kr. til etablering af pumpestationer, transportledninger og bassiner. 3.3 Regnbetingede udløb I kommunen er der følgende regnbetingede udløb fra kloakerede områder: Udløbstype Ejerforhold Selskabet Øvrige Fælleskloak, overløb uden bassin 35 0 Fælleskloak, overløb med bassin 43 0 Separatkloak, regnvandsudløb uden bassin 170 5 Separatkloak, regnvandsudløb gennem bassin 106 60 Overløb/udløb i alt 354 65 Tabel 3.1 Regnbetingede udløb med type og ejerforhold Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb, at der meddeles udledningstilladelse med vilkår om udledningssted, mængder og renseforanstaltninger. 10/100

3.3.1 Vandmiljø I er der omkring 750 km offentlige vandløb. Målsætningen er opfyldt i godt halvdelen af vandløbslængden. De væsentligste årsager til, at målsætningen ikke er overholdt skyldes okker og dårlige fysiske forhold i vandløbene. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. at fjerne spærringer, foretage miljøvenlig/skånsom grødeskæring og vedligeholdelse samt vedtage vedligeholdelsesbestemmelser for eller omklassificere de højt målsatte private vandløb til offentlige. Kommunen har udarbejdet en prioritering over, hvilke vandløb der har de største problemer med påvirkning fra spildevand, hvilket er indarbejdet i spildevandsplanen. 3.3.2 Tiltag i planperioden Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb og overløbsbygværker til vandløb og søer i kommunen fortsætter, så disse udledninger ikke er en hindring for, at recipienternes målsætninger kan opfyldes. På de eksisterende udløb fra separatkloak tilhørende Herning Vand A/S er der planlagt 84 bassiner samt 82 sand- og oliefang på udløb, hvor der ikke skal anlægges bassin. På de eksisterende overløbsbygværker på fælleskloakken er der planlagt 15 sparebassiner og 3 kombibassiner. 3.3.3 Anlægsudgifter Etablering af de nævnte foranstaltninger på de regnbetingede udløb koster ca. 46 mio. kr. Ifølge Vandrammedirektivet skal de planlagte forbedringer omkring regnbetingede udløb være afsluttet senest den 22. december 2012. 3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Der er knap 5.000 ejendomme, som ikke er tilsluttet kloak. I Regionplan 2005 er udpeget 33 oplande til recipienter, hvor målsætningen ikke opfyldes pga. udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land. I de berørte oplande er der ca. 400 ejendomme, som påvirker recipienterne. 3.4.1 Tiltag i planperioden Kommunen vil i tvivlstilfælde på stedet undersøge, hvilke ejendomme der skal have forbedret rensningen. Ifølge Vandrammedirektivet skal de planlagte forbedringer omkring spildevand fra ejendomme i det åbne land være afsluttet senest den 22. december 2012. Derudover vil fortsat tilskynde grundejerne til at få ændret gamle udløb og nedsivningsanlæg til nye nedsivningsanlæg. Normalt sker det på grundejernes eget initiativ at afløbsforholdene forbedres f.eks. ved ejerskifte. Desuden skal afløbsforholdene forbedres f.eks. ved større ombygninger. 11/100

3.4.2 Udgifter Som udgangspunkt vurderes det, at hovedparten af grundejerne selv ønsker at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning eller medlemskab af Herning Vand A/S. Derfor vil der ikke være udgifter for selskabet. 3.5 Samlet økonomi De efterfølgende tabeller viser de planlagte drifts- og anlægsudgifter samt forventede indtægter i de enkelte år i perioden 2009-2012 samt for perioden 2013-20. Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl. moms. Driftsudgifter 2009 2010 2011 2012 2013-20 I alt Administration 9,2 9,7 9,8 9,8 78,4 116,9 Ledninger og brønde 13,1 13,1 13,1 13,1 104,8 157,2 Renseanlæg 22,9 22,9 22,9 22,9 183,2 274,8 I alt [mio. kr.] 45,2 45,7 45,8 45,8 366,4 548,9 Tabel 3.2 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2009 Anlægsudgifter 2009 2010 2011 2012 2013-20 I alt Kloakfornyelse 24,8 30,7 32,7 34,3 289,9 412,5 Regnbetingede udløb 0,7 10,0 10,0 10,0 15,7 46,5 Renseanlæg m.v. 8,4 9,2 9,2 9,2 72,0 108,1 Overpumpning 0,7 15,0 15,2 31,0 Byggemodninger 10,0 10,3 10,3 10,3 80,0 120,7 I alt [mio. kr.] 44,7 75,2 77,4 63,8 457,6 718,8 Tabel 3.3 Anlægsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2009 Indtægter 2009 2010 2011 2012 2013-20 I alt Vandafledningsbidrag 92,6 93,0 93,0 93,0 744,0 1.115,6 Tilslutningsbidrag 11,4 9,2 9,2 9,2 72,0 111,1 Vejbidrag 4,0 4,4 4,6 4,6 36,8 54,4 Renteindtægt m.v. 2,6 2,3 2,2 2,2 17,6 26,9 I alt [mio. kr.] 110,6 108,9 109,0 109,0 870,4 1.308,0 Tabel 3.4 Forventede indtægter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2009 Bortset fra tilslutningsbidrag i forbindelse med byggemodning finansieres drift og anlægsudgifter primært gennem en afgift på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. I 2009 er vandafledningsbidraget fastsat til 20,50 kr. pr. m³ ekskl. moms. 12/100

4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Byrådet (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjemmesiderne www.retsinfo.dk og www.blst.dk. Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni 2005. Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007. Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998). Lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og rammer nr. 250 af 31. marts 2009 Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 1398 af 22. oktober 2007. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. 13/100

4.2 Kommuneplan Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2020. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år 2020. De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangspunkt i Kommuneplan 2009-20 og fremgår af kortbilagene. I den efterfølgende tabel er vist byerne med de 10 største mulige oplandsudvidelser: By Status - 2009 [ha] Plan - 2020 [ha] Udvidelse [ha] Vildbjerg 315,4 477,8 162,4 Herning 1.304,1 1.458,7 154,6 HI PARK 90,3 183,3 93,0 Hammerum 150,9 241,7 90,8 Birk 166,4 247,1 80,7 Sunds 283,7 353,5 69,8 Snejbjerg 209,7 261,6 51,9 Sønder Felding 161,7 210,6 48,9 Aulum 245,5 292,0 46,5 Lind 273,9 315,2 41,3 10 største 3.201,6 4.041,5 839,9 Tabel 4.1 Byerne med de 10 største mulige oplandsudvidelser På baggrund af den nuværende byudvikling vil det kloakerede opland i planperioden 2009-2020 blive øget med ca. 940 ha. I spildevandsplanen er der mulighed for en tilvækst på indtil 1.195 ha, hvoraf de 10 største oplandsudvidelser udgør ca. 70 %. 4.3 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. I områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i indsatsområder er det særlig vigtigt at sikre grundvandet mod forurening. Af Kommuneplan 2009-20 fremgår, at det derfor bør tilstræbes, at der er mindst 2,5 meter fra bunden af nedsivningsanlægget til højeste grundvandsstand. Jordbundsforholdene skal også være egnet til nedsivning. Er de ikke det, skal nedsivningsanlægget laves i en sandmile, eller der skal vælges en anden måde at rense på. Vandforsyningen i sker fra 23 større og mindre selskaber. 14/100

4.4 Miljøvurdering Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (jf. Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007), og Herning Kommune skal vurdere, om der er behov for miljøvurdering af planen. Til det formål er planens indvirkning på miljøet screenet efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Resultater af screeningen ses i bilag 9. 4.4.1 Konklusion Tiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt alle en positiv indvirkning på miljøet. Planen vurderes især at få væsentlig positiv betydning for de spildevandspåvirkede vandløb, eftersom der sker en centralisering af renseanlæggene samt en bedre rensning ved regnbetingede udløb. Ligeledes kan tiltagene medføre positiv indvirkning på parametre som grundvand, lugtforhold, visuelle påvirkninger, menneskers sundhed, boligmiljø og rekreative værdier. Med hensyn til etablering af trykledninger og bassiner er det vigtigt, at anlæg så vidt muligt sker uden for naturbeskyttede eller fredede områder, så det sikres, at der ikke sker en negativ miljøpåvirkning som følge af spildevandsplanens tiltag. Hvis man i stedet for gennemførelse af spildevandsplanen vælger 0- alternativet, vil det med stor sandsynlighed resultere i en væsentlig negativ miljøpåvirkning. Samlet set vurderes det, at spildevandsplanen ikke indebærer væsentlige negative påvirkninger af miljøet, og at planen derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering af planer. 15/100

5 Overordnede målsætninger Kloaksystemet skal være velfungerende for at sikre borgerne den bedst mulige service. har følgende overordnede målsætninger for spildevandsområdet. Overordnede målsætninger Spilde- og regnvand samt slam skal bortskaffes i henhold til gældende spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller driftspersonale. Mængden af miljøfremmede stoffer i spildevandet skal reduceres. Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om indførelse af renere teknologi og større miljøbevidsthed. Grundvandskvaliteten skal sikres ved løbende fornyelse af spildevandssystemer for at minimere udsivning af spildevand. Skader og gener som følge af overbelastning af kloaksystemet skal minimeres. Udbygningen med regnvandsbassiner skal koordineres med vandløbsrestaurering og naturgenopretning. Renseanlæggenes drift skal baseres på en miljømæssig helhedsbetragtning. 16/100

6 Recipienter - Vandmiljø Ved en recipient forstås her et vandløb eller en sø, der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken. I er der mange recipienter, hvilket bl.a. skyldes kommunens store areal på 1.318 km². 6.1 Søer I den efterfølgende tabel 6.1 er søerne i anført, med angivelse af målsætning, om målsætningen er opfyldt i Regionplan 2005, årsag til manglende opfyldelse samt om den påvirkes af spildevand. Sø Målsætning Opfyldt? Årsag Påvirkes af spildevand? Gødstrup Sø B Nej Intern belastning Ja Sunds Sø A1/A2/B Ja - Ja Søby Sø A1/A2 Nej Ukendt Nej Tabel 6.1 Søer sorteret alfabetisk med angivelse af målsætning, om den er opfyldt, og om der er spildevandsudløb/overløb eller påvirkning fra ejendomme i det åbne land Jævnfør Vandrammedirektivet skal målsætningen (en god økologisk tilstand) være opfyldt ultimo 2015. Udover de nævnte søer i ovenstående tabel er der mange ikke målsatte søer i kommunen. Fristen for opfyldelse af direktivets miljømål kan kun fraviges under særlige omstændigheder. Hvis konkrete vandområder (overfladevand eller grundvand) er så påvirkede af menneskelige aktiviteter at det vil være uoverkommeligt eller urimeligt dyrt at opfylde miljømålene, kan der under særlige omstændigheder og kun på særlige betingelser fastsættes mindre strenge mål for de pågældende områder. 6.2 Vandløb I er der omkring 750 km offentlige vandløb og et meget stort antal private vandløb, som ikke er registreret. Tilstanden i vandløbene vurderes i udvalgte stationer i vandløbene. Det er sket i 318 stationer fordelt på 224 vandløb. Beskrivelse af tilstanden indeholder en vurdering af de fysiske forhold og bedømmelse af faunaklassen (DVFI). I nogle vandløb er der foretaget tilstandsvurdering ved flere stationer, og i andre vandløb har det ikke været muligt at foretage tilstandsvurdering, pga. f.eks. okker eller udtørret vandløb. Ved sammenstilling af faunaklasse og målsætningen for vandløbet kan det opgøres, om målsætningen for vandløbet er opfyldt. I Figur 6.1 er opsummeret resultaterne fra Regionplan 2005. 17/100

Figur 6.1 Angivelse i Regionplan 2005, om målsætningen er opfyldt eller ej. I nogle vandløb har det ikke været muligt at foretage en tilstandsvurdering, f.eks. pga. okker eller udtørret vandløb (100 % = 604 km) Ovenstående figur viser, at målsætningen er opfyldt i godt halvdelen af vandløbslængden. I den efterfølgende tabel er vist årsagerne fra Regionplan 2005 til, at målsætningen ikke er opfyldt. Nr. Årsag til at målsætningen ikke er opfyldt Antal [stk.] [%] 1 Spildevand fra spredt bebyggelse og/eller landbrugsbetingede udledninger. *1) 26 11 % 2 Spildevand fra dambrug 7 3 % 3 Spildevand fra renseanlæg og/eller regnvandsbetingede udledninger 24 10 % 4 Dårlige fysiske forhold *2) 71 31 % 5 Okker 93 40 % 6 Manglende vandføring 7 3 % 7 Andet (f.eks. søpåvirket, forgiftning, dårlige passageforhold) 1 0 % 8 Årsag ukendt 2 1 % I alt 231 100 % *1) Landbrugsbetingede udledninger omfatter gårdbidrag og bidraget ved uhensigtsmæssig gylleudbringning. *2) Dårlige fysiske forhold kan skyldes tidligere udretninger og uddybninger, herunder bortgravning af grus og/eller hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene Tabel 6.2 Angivelse af årsagerne til at målsætningerne ikke er opfyldt. Ved én station kan der godt være flere årsager De væsentligste årsager til, at målsætningen ikke er overholdt skyldes okker og dårlige fysiske forhold i vandløbene. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. at fjerne spærringer, foretage miljøvenlig/skånsom grødeskæring og vedligeholdelse samt vedtage vedligehol- 18/100

delsesbestemmelser for eller omklassificere de højt målsatte private vandløb til offentlige. I relation til spildevandsplanlægningen er det årsagerne 1 (alene spildevand fra spredt bebyggelse) og 3 (renseanlæg og regnbetingede udløb), der er særlig interessante. I den efterfølgende tabel er vist de vandløb, som kommunen med nuværende viden vurderer, har de største problemer med påvirkning fra spildevand. Kommunen vil opdatere tabellen én gang årligt. Vandløb Målsætning Problem Tved Bæk Varhede Å B3(F) Lundby bæk B3 Regnbetingede udløb (fælleskloak) i Aulum til Lundby Bæk opstrøms sammenløb med Tved Bæk samt overløb til Tved Bæk. Bæk gennem Haderup som løber ud i Haderup Å - Regnbetingede udløb (fælleskloak) i Haderup. Gentagne klager fra grundejere, der har vandløbet til at gennemløbe deres grund. Kommunen har i 2007 observeret ristestof på klageres grunde. Storå ved Hodsager A To regnbetingede udløb (fælleskloak) i Hodsager ledes til ikke målsatte grøfter, inden udløb til Storå. Fra overløbsbygværk 70003HO ledes en del ristestof ud i grøften (oplysninger fra det tidligere amt). Løven Å B1 Udledninger fra spredt bebyggelse. Jenskjær Bæk Bærkær Bæk ved Vind Vorgod Å ved Vildbjerg Rødding Å * ved Vildbjerg Tranholm Bæk * ved Vildbjerg Von å ved Kibæk Harreskov Bæk ved Kibæk Skjern å ved Sønder Felding B3 B1 B2 B2 B2 B1 B1 A Regnbetingede udløb (separatkloak) i Vind giver problemer med varierende vandføring og stor sandvandring. Udløb fra Trevad Øst Renseanlæg giver næringsstofbelastning af Vorgod Å. Regnbetingede udløb (separatkloak) i Vildbjerg giver problemer med varierende vandføring og stor sandvandring. Desuden spildevand fra spredt bebyggelse. Regnbetingede udløb (separatkloak) i Vildbjerg giver problemer med varierende vandføring og stor sandvandring. Desuden spildevand fra spredt bebyggelse. Udløb fra Kibæk Renseanlæg giver næringsstofbelastning af Von å. Regnbetingede udløb (separatkloak) i Kibæk giver problemer med varierende vandføring og stor sandvandring. Regnbetingede udløb (separatkloak) i Kibæk giver problemer med varierende vandføring og stor sandvandring. Regnbetingede udløb (separatkloak) i Sønder Felding giver problemer med varierende vandføring og stor sandvandring. * Kommunen har i dec. 2008 udarbejdet en handlingsplan med løsningsforslag for regnbetingede udløb Tabel 6.3 Vandløb hvor spildevandspåvirkningen giver de største problemer. Tabellen vil kommunen opdatere én gang årligt 19/100

6.3 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) Som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark har de nu nedlagte amter udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand og grundvand. I Danmark har denne analyse været delt i to dele. Del I - der blev udført i 2004 - omfattede bl.a. en identifikation og typeinddeling af vandområderne, mens del II bl.a. omfatter en analyse af risikoen for, at vandområderne ikke opfylder deres målsætning i 2015. I følge Vandrammedirektivet skal vandforekomsterne i 2015 være i en god økologisk tilstand. Der er dog endnu ikke udsendt retningslinjer fra EU, der definerer denne tilstand. Disse forventes i løbet af 2009. I basisanalysens del II tager risikovurderingen udgangspunkt i målsætningen fra den gældende regionplan. En række påvirkninger af vandforekomsterne er allerede identificeret i forbindelse med basisanalysens del I. Forventede udviklingstendenser i disse påvirkninger beskrives i basisanalysens del II, og udgør sammen med den eksisterende viden om vandforekomsternes tilstand grundlaget for risikoanalysen. Vurderingen af hvilke søer og vandløb, der i 2015 må formodes at være påvirkede, baserer sig på den eksisterende viden om den nuværende tilstand og målsætningsopfyldelse samt amternes viden om planlagte tiltag til miljøforbedring. Resultatet af basisanalyse II er vist i efterfølgende tabel. Vurdering af vandløbenes tilstand pr. 22. december 2015 Antal Ia Ib [stk.] [%] Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål nås. 31 10 % Tilgængelige data indikerer ikke risiko for at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres. 94 30 % IIa Det er muligt at gældende regionplanmål ikke nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkelig sikkert. 79 25 % IIb Det er sandsynligt at gældende regionplanmål ikke nås, men hvor yderligere karakterisering og / eller overvågning er nødvendig for at iværksætte foranstaltninger. 106 34 % IIc Det er allerede er klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål ikke kan nås. 4 1 % I alt 314 100 % Tabel 6.4 Resultatet af basisanalyse II med vurdering af vandløbenes tilstand pr. 22. december 2015. Ved 4 stationer er oplysningen ikke angivet Ovenstående tabel viser generelt, at der er et stor arbejde med at bringe vandløbene op i klasse Ia, så kravet om god økologisk tilstand bliver opfyldt. 20/100

Vandplaner Statens miljøcentre skulle senest den 22. december 2008 have udarbejdet forslag til vandplaner for recipienterne tilstand og indsatsplaner for målopfyldelsen. Vandplanerne skulle være vedtaget den 22. december 2009. Staten er i november 2009 endnu ikke færdig med udarbejdelsen af forslaget. Hvis kravet om god økologisk tilstand i nogle af recipienterne er teknisk umuligt at opfylde eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger, kan miljøcentrene i samarbejde med kommunerne fastsætte mindre strenge krav eller aftale at udskyde tidsfristen for målopfyldelsen. Kommunale handleplaner I løbet af 2010 skulle der udarbejdes kommunale handleplaner, som skal sikre målopfyldelse for vandområderne ultimo 2015. I den forbindelse skal spildevandsplanen revideres. Dette forventes udsat omkring ét år, da forslaget til vandplanerne ikke er færdigt. Habitatdirektivet Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne danner sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I findes der følgende habitatområder: 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder 63 Sønder Feldborg Plantage 64 Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede 67 Borris Hede 68 Skjern Å 75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage 225 Ovstrup Hede med Røjen Bæk Habitatområderne er udpeget i henhold til EU s habitatdirektiv og administreres efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nu bek. nr. 408 af 1. maj. 2007. Jævnfør 7 og 8 skal projekter om udledning af spildevand vurderes inden der meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28. Hvis tilladelsesmyndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. 21/100

6.4 Kildetyper Kilder for tilførsel af næringsstoffer, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet opdeles normalt i punkt- og diffuse kilder. Punktkilder omfatter udledninger fra: Renseanlæg Regnbetingede udløb Særskilte industrielle udledere Dambrug Spredt bebyggelse med egen udledning Diffuse kilder omfatter udledninger fra: Dyrkede arealer Udyrkede arealer Atmosfærisk deposition Til illustration af fordelingen på de enkelte kilder, er der i den efterfølgende figur vist en kildeopsplitning af fosfor og kvælstof til Nissum Fjord fra 2003. Figur 6.2 Kildeopsplitning af fosfor og kvælstof til Nissum Fjord i 2003 fra alle kommuner Ovenstående figur viser, at den største belastning af fosfor stammer fra dambrug og dyrkede arealer, mens kvælstof fra dyrkede arealer udgør langt den største del. 22/100

6.5 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb I efterfølgende afsnit beskrives belastningen fra renseanlæg og regnbetingede udløb i opdelt på aktuel belastning (status) og forventet udledning ved planperiodens udløb i 2020. Et regnbetinget udløb fra kloakken er udløb fra kloaksystemet som følge af regn. Der kan enten være tale om separate regnvandsudløb eller fælleskloakerede udløb. Ved separate udløb forstås udledning af regn der afstrømmer fra befæstede arealer, som f.eks. tage, veje og parkeringsarealer. Ved fælleskloakerede udløb forstås udledning af en blanding af spildevand og afstrømmet regn fra befæstede arealer. Udledning fra fælleskloakerede udløb sker under kraftig nedbør, hvor kapaciteten af kloakledningen overskrides. Det kan ikke udelukkes, at handleplanen, som kommunen skulle have udarbejdet i 2010 (forventes udsat omkring ét år) i henhold til Vandrammedirektivet, kan få konsekvenser for nærværende spildevandsplan inden 2020. 6.5.1 Belastning fra renseanlæg i status og i plan I den efterfølgende tabel er vist de udledte mængder i 2008 fra renseanlæg ejet af Herning Vand A/S. Mængderne er beregnet på baggrund af analyserne til egenkontrol. Årlig udledning fra renseanlæg i 2008 Renseanlæg Recipient Andel Volumen BI5 N P [%] [m³] [kg] [kg] [kg] Herning Herningsholm Å 74 % 11.645.952 22.127 76.863 3.260 Herning * Herningsholm Å 1,4 % 212.604 4.093 2.126 425 Sunds Tværmosebæk 6,9 % 1.086.963 7.608 5.869 760 Vildbjerg Rødding Å 6,7 % 1.043.475 2.921 4.486 448 Abildå Abildå 0,03 % 4.745 23 114 2 Sørvad Vegen Å 1,2 % 186.271 614 1.005 100 Kibæk Von Å 1,4 % 226.973 522 522 70 Stakroge Ilderhede Bæk 0,5 % 81.181 357 324 31 Skarrild Skjern å 0,9 % 139.356 222 641 18 Karstoft Bæk øst for Karstoft 0,05 % 7.300 18 62 10 Sønder Felding Skjern å 2,1 % 335.466 905 1.006 144 Aulum Lundby Bæk 3,5 % 542.600 8.084 4.069 651 Haderup Haderup Å 0,3 % 50.788 233 670 132 Feldborg Nr. Feldborg Bæk 0,5 % 72.343 441 651 94 Hodsager Storå 0,3 % 50.631 349 703 131 Renseanlæg i alt 100 % 15.686.648 48.517 99.111 6.276 * Intern aflastning før biologisk rensning i 2008, som i plan vil blive reduceret til 0. Tabel 6.5 Samlet belastning fra renseanlæg i 2008 fordelt på de enkelte anlæg I ovenstående er der i kolonne Andel angivet belastningen i forhold til den samlede udledte mængde af renset spildevand (volumen). Tabellen viser bl.a., 23/100

at den markant største udledning sker fra Herning Renseanlæg. Dette udleder i alt ca. 74 % af den samlede udledte mængde spildevand fra renseanlæg. I den efterfølgende tabel er vist de årlige udledninger fra renseanlæg i plan, som er baseret på: gennemførelse af centraliseringen af rensningen til Herning Renseanlæg, ophør af intern aflastning før biologisk rensning på Herning Renseanlæg, at den mulige tilvækst pga. byggemodninger i de planlagte oplande på ca. 22.800 p.e., at stofkoncentrationen i det rensede spildevand på de enkelte renseanlæg er som i status. Årlig udledning fra renseanlæg i 2020 Renseanlæg Recipient Andel Volumen BI5 N P [%] [m³] [kg] [kg] [kg] Herning Herningsholm Å 88 % 14.785.242 28.092 97.582 4.139 Herning * Nedlægges 0 % 0 0 0 0 Sunds Til Herning 0 % 0 0 0 0 Vildbjerg Rødding Å 6,8 % 1.136.335 3.181 4.885 488 Abildå Abildå 0,03 % 4.745 23 114 2 Sørvad Til Herning 0 % 0 0 0 0 Kibæk Von Å 1,5 % 244.767 563 563 75 Stakroge Ilderhede Bæk 0,5 % 85.262 375 340 33 Skarrild Skjern å 0,9 % 145.714 232 670 19 Karstoft Bæk øst for Karstoft 0,05 % 9.151 23 78 13 Sønder Felding Skjern å 2,1 % 358.669 968 1.076 154 Aulum Til Herning 0 % 0 0 0 0 Haderup Til Herning 0 % 0 0 0 0 Feldborg Til Herning 0 % 0 0 0 0 Hodsager Til Herning 0 % 0 0 0 0 Renseanlæg i alt 100 % 16.769.884 33.456 105.308 4.922 * Intern aflastning før biologisk rensning Tabel 6.6 Samlet belastning fra renseanlæg i 2020 fordelt på de enkelte anlæg 6.5.2 Samlet belastning fra regnbetingede udløb - status I den efterfølgende tabel er angivet den årlige belastning af de fem recipienter som påvirkes mest af regnbetingede udløb. 24/100

Årlig belastning fra regnvandsbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg] Recipientnavn Status Plan Andel Volumen COD N P Andel Volumen COD N P Herningsholm Å 12 % 723.223 23.628 2.090 240 12 % 1.037.076 28.649 2.843 302 Hammerum Bæk 12 % 702.340 18.618 1.905 222 10 % 786.954 17.907 2.056 213 Tyvkær Bæk 8 % 457.027 7.483 1.101 94 9 % 744.120 12.077 1.790 151 Holing Bæk 7 % 404.487 10.424 1.079 112 6 % 494.084 11.653 1.289 127 Biløb til Tyvkær Bæk 5 % 276.439 12.921 884 143 4 % 325.289 13.893 1.006 155 5 mest påvirkede 43 % 2.563.516 73.074 7.059 811 41 % 3.387.523 84.179 8.984 948 Tabel 6.7 Samlet belastning fra regnbetingede udløb fordelt på de 5 recipienter som belastes mest i status. Tal er inkl. udledningen fra Vejdirektoratets udløb De 5 recipienter i Tabel 6.7 belastes volumenmæssigt i status med ca. 43 % af den samlede udledning i kommunen fra regnbetingede udløb. De nævnte recipienter påvirkes alene af Herning by og forstæder. De årlige mængder fra regnbetingede udløb vokser i planperioden. Ved fuld byudvikling vil vandmængden stige med ca. 38 % og mængden af fosfor vil falde med ca. 4 %. Stigningen i vandmængde svarer til stigningen af det separatkloakerede befæstede areal. Faldet i fosfor skyldes, at Herning Vand A/S etablerer rensedamme på alle nye udløb og på 83 af de eksisterende udløb uden rensedamme. Hovedparten af disse er beliggende i oplandet til Ringkøbing Fjord. I bilag 5 er illustreret og vist udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb i status. 6.5.3 Renseanlæg og regnbetingede udløb i status og i plan I den efterfølgende tabel er vist den samlede udledning fra renseanlæg og regnbetingede udløb i status og i plan. Opland Stade Volumen BI5 Kvælstof Fosfor [m³] [kg] [kg] [kg] Status 3.536.458 24.264 14.124 1.957 Ringkøbing Fjord Plan 4.336.724 22.322 15.377 1.808 Ændring 23 % -8 % 9 % -8 % Status 18.304.295 71.679 104.077 7.090 Nissum Fjord Plan 20.927.330 59.149 114.450 6.051 Ændring 14 % -17 % 10 % -15 % Status 186.296 1.910 1.815 364 Limfjorden Plan 59.488 752 335 88 Ændring -68 % -61 % -82 % -76 % Status 22.027.049 97.853 120.016 9.411 Kommunen i alt Plan 25.323.542 82.223 130.162 7.947 Ændring 15 % -16 % 8 % -16 % Tabel 6.8 Årlig udledning fra regnbetingede udløb og renseanlæg i status og i plan 25/100

Ovenstående tabel viser, at der generelt vil ske en stigning i den udledte vandmængde, men et fald i udledning af fosfor og BI5 og en stigning i kvælstof til Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. 6.5.4 Regnbetingede udløb i status og i plan Ved planperiodens udløb forventes byudviklingen at være ca. 79 % af den i planen forudsatte mulige byudvikling. Derfor skønnes stigningen i de årlige stofmængder i 2020 at være lavere end vist i efterfølgende tabel. Opland Stade Volumen BI5 Kvælstof Fosfor [m³] [kg] [kg] [kg] Status 1.924.935 19.818 7.491 1.304 Ringkøbing Fjord Plan 2.596.849 17.521 8.214 1.100 Ændring 35 % -12 % 10 % -16 % Status 4.352.301 28.282 12.920 1.693 Nissum Fjord Plan 5.897.321 30.494 16.305 1.837 Ændring 35 % 8 % 26 % 9 % Status 63.165 1.236 494 138 Limfjorden Plan 59.488 752 335 88 Ændring -6 % -39 % -32 % -36 % Status 6.340.401 49.336 20.905 3.135 Kommunen i alt Plan 8.553.658 48.768 24.854 3.025 Ændring 35 % -1 % 19 % -4 % Tabel 6.9 Årlig udledning/aflastning fra regnbetingede udløb i status og i plan Årsagen til at der sker en stigning af udledningen i oplandet til Nissum Fjord er, at der på hovedparten af de regnbetingede udløb allerede er etableret bassiner, hvorfor der ikke er mulighed for at reducere ret meget på udledningen fra de eksisterende udløb. I ovenstående tabel er indarbejdet belastningen fra Vejdirektoratets regnbetingede udløb. Disse er alle forsynet med bassin. Da udløbene udgør den næststørste udledning efter Herning Vand A/S, er mængderne vist i efterfølgende tabel. Opland Volumen COD N P [m³] [kg] Ringkøbing Fjord 275.520 4.408 661 55 Nissum Fjord 289.152 4.626 694 58 Limfjorden 0 0 0 0 Vejdirektoratet 564.672 9.035 1.355 113 Tabel 6.10 Årlig udledning fra Vejdirektoratets regnbetingede udløb i status 26/100

6.5.5 Renseanlæg i status og i plan I den efterfølgende tabel er vist de årlige udledte mængder fra renseanlæg i status og i plan med udgangspunkt i data fra afsnit 6.5.1. Opland Stade Volumen BI5 Kvælstof Fosfor [m³] [kg] [kg] [kg] Status 1.611.523 4.446 6.633 653 Ringkøbing Fjord Plan 1.739.875 4.801 7.163 708 Ændring 8 % 8 % 8 % 8 % Status 13.951.994 43.397 91.157 5.397 Nissum Fjord Plan 15.030.009 28.654 98.145 4.214 Ændring 8 % -34 % 8 % -22 % Status 123.131 674 1.321 226 Limfjorden Plan 0 0 0 0 Ændring -100 % -100 % -100 % -100 % Status 15.686.648 48.517 99.111 6.276 Kommunen i alt Plan 16.769.884 33.456 105.308 4.922 Ændring 7 % -31 % 6 % -22 % Tabel 6.11 Årlig udledning fra renseanlæg i status og i plan Ovenstående tabel viser, at udledningen til Limfjorden ophører, da renseanlæggene nedlægges. Ellers er der generelt en stigning i den udledte vandmængde, men et fald i udledningen af fosfor og BI5 og en stigning i kvælstof. 6.5.6 Vejrradar Hvis der er behov for en yderligere reduktion i udledningen kan en vejrradar være et led i dette. En radar holder konstant et vågent øje med skyer og nedbør. Denne viden kan benyttes i forbindelse med styring af kloak og renseanlæg, så disse udnyttes optimalt ved at vandmængderne kan estimeres på forhånd. Vejrradaren har en rækkevidde på ca. 60 km og er meget detaljeret. Den kan zoome helt ind på et område på 100 100 m. Til sammenligning kan DMI s vejrradar komme ned på 2.000 2.000 m. Dermed kan der faktisk ses nedbør helt ned til de enkelte gader. 6.5.7 Overrislingsarealer Til reduktion af såvel oversvømmelsesproblemer som fosfor- og kvælsftofindhold i vandløbet Herningsholm Å er udpeget tre lavtliggende områder (uden vitale afvandingsinteresser), hvor der kan etableres periodiske oversvømmelsesarealer (5-10 % af tiden). Disse vil kunne reducere omfanget af oversvømmelser længere nedstrøms i vandløbet og årligt reducere fosfor- og kvælsftofindhold i Herningsholm Å med 340 kg fosfor og 1.700 kg kvælstof. Dette svarer til henholdsvis 10 kg fosfor og 50 kg kvælstoffjernelse pr. ha pr. år. Fra de arealer, der tidligere har været dyrket, vil der ske en yderligere reduktion, som opnås ved ophør af landbrugsdrift. 27/100

De tre udpegede/foreslåede områder er: Østlige Knudmose (14 ha yderligere oversvømmes ved høj vandføring) Hammerum Å syd for Birk (5,9 ha yderligere oversvømmes ved høj vandføring) Herningsholm Å, på strækningen Sundsvej-Gullestrupvej (14 ha yderligere oversvømmes ved høj vandføring). 6.5.8 Klimaforandringer Klimaforandringer forventes at give sjældnere men kraftigere regn om sommeren og længerevarende regn om vinteren herunder de angivne ændringer i den efterfølgende tabel, som er fra regeringens klimastrategi. Emne Ændring Kraftigste døgnnedbør Stigning 20-22 % 10-års timenedbør Stigning 20-50 % Sommernedbør Fald 3-15 % Vinternedbør Stigning 1-43 % Årsnedbør Stigning 0-9 % Tabel 6.12 Forventede ændringer i nedbøren pga. klimaforandringer De forventede klimaforandringer vil primært give anledning til større udledning fra de regnbetingede udløb herunder de årlige mængder. 28/100

7 Kloakfornyelse 7.1 Servicemål for kloakfornyelse Servicemål for kloakfornyelsen i er: 1. Brugerne skal altid kunne aflede spildevandet fra egen grund og opfatte kloakken som velfungerende. 2. Kloakken skal vedligeholdes så sammenbrud eller tilstopning af denne ikke sker under normal påvirkning og drift. 3. Lugtgener fra kloakken skal minimeres. 4. Opståede problemer afhjælpes hurtigst muligt. 5. For alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet fra 2009, gælder, at regnbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. 6. I alle øvrige kloakoplande må kloakkens kapacitet højest overskrides én gang hvert andet år i fælleskloakerede områder og én gang hvert år i separatkloakerede områder. 7. Kloakken skal fornys i den takt den forældes for at fastholde værdierne og funktionen af denne. 8. Fornyelse af kloakken skal så vidt muligt koordineres med andre ledningsejere og planlagte vejarbejder. 9. Kloakkens placering skal være opdateret gennem digital registrering. Tabel 7.1 Servicemål 7.2 Kloakkens omfang og alder Hele kommunens kloaksystem er registreret i en database. Pr. januar 2009 er der registreret 1.118 km offentlig kloak i. I kommunens kloakdatabase er der derudover registreret kloakledninger og -brønde, som har andre ejere end Herning Vand A/S. I den efterfølgende Tabel 7.2 7.2 er der vist nogle nøgletal fra databasen over offentlige kloakanlæg pr. januar 2009. Kloaktype Ledningslængder I alt Gravitation Tryk TV inspiceret Antal brønde [km] [km] [km] [%] [stk.] Fælles 415 348 67 67 % 8.541 Separat spildevand 378 376 2 50 % 7.145 Separat regnvand 325 309 16 69 % 8.483 Kloak i alt 1.118 1.034 85 61 % 24.169 Tabel 7.2 Nøgletal over indholdet i kommunens kloakdatabase pr. januar 2009. mangler at undersøge ca. 39 % af gravitationsledningerne med TV-inspektion for at fastlægge deres fysiske tilstand. Den gennemsnitlige alder for TV-inspektionen er ca. 7 år og den ældste TV-inspektion i databasen 29/100

er fra 1987. Det må forventes, at TV-inspektioner som er ældre end ca. 15 år, skal have fornyet TV-inspektion. Det drejer sig om ca. 52 km. I er den gennemsnitlige alder for kloakledningerne ca. 30 år med stor aldersmæssig spredning. Den efterfølgende figur viser, hvornår kloakledningerne er anlagt: Figur 7.1 Etablering af kloakledninger i 5 års perioder (undtaget 2006-08) samt den akkumulerede længde af disse Af Figur 7.1 kan beregnes, at ca. 51 % af kloakledningerne er udført i årene 1961 til 1980, samt at der er sket en større byudvikling og kloakfornyelse specielt siden 1996, hvor ca. 19 % af kloakken er etableret. 7.3 Investeringer i kloakfornyelse I forbindelse med opgørelse af værdien af kloakken herunder pumpestationer, bassiner m.m., med edb programmet DAKAR, er der foretaget en beregning af genanskaffelsesværdien pr. 31. december 2008. Denne er ca. 4.900 mio. kr. I DAKAR er der mulighed for at beregne de fremtidige investeringer over en lang periode for kloakken ekskl. renseanlæg. Beregningerne viser bl.a., at der ved udgangen af 2008 mangler at blive udført kloakfornyelse for ca. 200 mio. kr., for at overholde de nævnte servicemål i tabel 7.1 og bevare kloakkens værdi. 30/100

I den efterfølgende Figur 7.2 er vist forslag til investeringer i fornyelse og vedligeholdelse af kloakken frem til år 2050. Figur 7.2 Akkumulerede afskrivninger af kloakken i perioden 2009-2050 sammenholdt med forslag til årlige investeringer i forskellige perioder prisniveau 2009. De væsentligste forudsætninger for beregningen er desuden vist. Figur 7.2 viser, at der er et aktuelt fornyelsesbehov på ca. 200 mio. kr. Efterslæbet (aktuelt fornyelsesbehov) kan indhentes i løbet af ca. 10 år ved en årlig investering på ca. 34 mio. kr. Investeringstakten skal dog fortsætte frem til 2032. Årsagen til den relative lave investering i årene frem til 2032 skyldes, at kloakkens gennemsnitsalder i 2009 er ca. 30 år. En gennemsnitlig investering over kloakkens levetid er (4.900 mio. kr. / 70 år) ca. 70 mio. kr. Efter 2032 skal investeringen øges til ca. 100 mio. kr. Dette er forårsaget af de mange ledninger, der er anlagt i perioden 1961 til 1980 og som forventes skal fornys i perioden efter 2032. Herning Vand A/S har en database over planlagte anlægsprojekter. Denne indeholder ca. 300 mio. kr. samt at der over en 20 års periode er behov for ca. 35 mio. kr. årligt. Den simple model i Figur 7.2 er i overensstemmelse med dette investeringsniveau. 31/100