Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Relaterede dokumenter
Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Systematik i rekruttering kan vi få alle med?

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Sundhedsprofil for Aarhus

Udfordringer for sundhedsarbejdet

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

Handleplan for sundhedspolitikken

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

10. DE ÆLDRES SUNDHED

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Sundhedsprofil for Aarhus

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

FOA-medlemmernes sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Transkript:

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk

Der er ophobet 135.000 ekstra indlæggelser om året i grupper, med mindre end 15 års skole- og erhvervsuddannelse Det svarer til 15% af alle indlæggelser Det er næsten lige så mange ekstra indlæggelser som rygning giver Det er flere ekstra indlæggelser end fysisk inaktivitet giver Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF 2006 2 www.regionmidtjylland.dk

Uddannelse i befolkningen: 60 50 50 40 42 Høj 30 20 26 24 27 31 Mellem Lav 10 0 Mænd Kvinder Fordeling af uddannelsesniveau i år 2000 blandt voksne > 16 år Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF 2006 3 www.regionmidtjylland.dk

400 Årsagsspecifik, aldersstandardiseret dødsrate af Hjerte-kar-sygdomme for 30-74- årige i forhold til uddannelse: 350 300 250 298 357 Høj 200 150 203 165 Mellem Lav 100 50 79 108 0 Mænd Kvinder Dødsfald pr. 100.000 personer i perioden 1995-1999 Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF 2006 4 www.regionmidtjylland.dk

5 www.regionmidtjylland.dk

Kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ------------------------------------------------ Astma Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, anden rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær 6 www.regionmidtjylland.dk

Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) der har en eller flere kroniske sygdomme 7 www.regionmidtjylland.dk

Andel af patienter med kronisk sygdom der har dårligt selvvurderet helbred eller er hæmmet af sygdom Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme 8 www.regionmidtjylland.dk

Social ulighed i sundhed 9 www.regionmidtjylland.dk

Andel af befolkningen med diabetes i forhold til uddannelse i Region Midtjylland 10 www.regionmidtjylland.dk

Diabetikere i forhold til uddannelse og samliv i Region Midtjylland Diabetikere Ikke-diabetikere Uddannelsesniveau Lavt 35 19 Middel 51 57 Højt 14 24 100 100 Samlivssituation Gift/samlevende 75 84 Alene 25 16 100 100 11 www.regionmidtjylland.dk

Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen 25-79 år 40 Svært overvægtige BMI 30+ 35 30 34 35 25 29 Lungesyge 20 15 17 20 18 Diabetes Alle 10 5 12 9 14 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2007 12 www.regionmidtjylland.dk

Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen 25-79 år 60 Ryger dagligt 50 40 30 20 10 40 21 55 23 57 27 25 Lungesyge Diabetes Alle 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2007 13 www.regionmidtjylland.dk

Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen 25-79 år 60 Dyrker regelmæssig motion 50 40 49 47 Lungesyge 30 35 35 Diabetes 20 29 24 23 Alle 10 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2007 14 www.regionmidtjylland.dk

Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen 25-79 år 40 Sundt kostmønster 35 30 36 25 29 Lungesyge 20 15 22 23 Diabetes Alle 10 5 13 11 14 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2007 15 www.regionmidtjylland.dk

Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen 25-79 år 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Risikabelt alkoholforbrug (1+) 39 24 20 Høj uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2007 24 22 17 Mellem uddannelse 21 11 15 Lav uddannelse Lungesyge Diabetes Alle 16 www.regionmidtjylland.dk

Overvægt Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) der er overvægtige eller svært overvægtige i forhold til uddannelse: 70 60 50 40 30 20 10 0 59 48 50 44 38 38 36 32 18 14 14 9 BMI<25 BMI>25<30 BMI>30 Høj Mellem Lav I alt normal/undervægtig overvægtig svært overvægtig Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det? - Region Midtjylland. Upubliceret 2006 17 www.regionmidtjylland.dk

Overvægt & motivation til vægttab Motivation til vægttab blandt alle overvægtige (N=10.611) og overvægtige diabetikere (N=780) i Region Midtjylland i forhold til uddannelse: 60 50 54 40 30 20 10 0 33 32 28 6 12 19 45 38 3 8 13 Høj Mellem Lav I høj grad (alle) Nej, ved ikke I høj grad (diabetes) Nej, ved ikke Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det? - Region Midtjylland. Upubliceret 2006 18 www.regionmidtjylland.dk

Den sårbare patient Hvad karakteriserer handling? Ubevidst udelukkelse Færre deltager - udeblivelser Sværere ved at passe medicin Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i væsenet Ønsker ændringer i livet 19 www.regionmidtjylland.dk

Udfordring: Sygehuset skal nå de patienter, hvor primær forebyggelse ikke har virket Gerne inden de udvikler diabetes, MI eller hjerneblødning Center for Folkesundhed 20 www.regionmidtjylland.dk

Socialt differentieret hjerterehabilitering 21 www.regionmidtjylland.dk

I gang igen efter blodprop i hjertet Et socialt differentieret rehabiliteringstilbud til hjerte-patienter på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade Målgruppe: Patienter med første gangs AMI < 75 år Projektperiode: 1. oktober 2002-31. december 2005 - i alt 388 patienter 22 www.regionmidtjylland.dk

Arbejdet med udsatte patienter kræver: Værktøj til at identificere patienten Differentierede tilbud Bevidst pædagogik Samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet Center for Folkesundhed 23 www.regionmidtjylland.dk

Hvordan finder man sårbare patienter? Screening 24 www.regionmidtjylland.dk

I gang igen efter blodprop i hjertet Screening Kan vi udpege patienterne under indlæggelsen? Ja, med enkle spørgsmål 1) Bor du alene? 2) Hvad er din erhvervsuddannelse? Center for Folkesundhed 25 www.regionmidtjylland.dk

GRUNDREHABILITERING for patienter med en faglært eller en højere uddannelse Individuelt tilrettelagt forløb 3 x hjertelæge 4 x sygeplejerske 2 x diætist Gruppeforløb 8 x fysisk træning ved fysioterapeut 1 års-opfølgning ved læge og sygeplejerske Center for Folkesundhed 26 www.regionmidtjylland.dk

UDVIDET REHABILITERING - ekstra sygeplejerskebesøg - telefonopfølgning - opfølgning på angst og depression ved egen læge - formidling af rehabiliteringsprogram til egen læge - patienten definerer mål for 3. rehabiliteringsfase - formidling af patientens mål til egen læge - bestilling af ½ times forebyggende helbredssamtale - praktisk program i Hjertecentret - kontakt og henvisning til lokalcentre - mulighed for kontakt til sociale myndigheder Center for Folkesundhed 27 www.regionmidtjylland.dk

SOCIALT DIFFERENTIERET HJERTEREHABILITERING Personalet Fra: Compliance Til: Concordance På den ene side klar til formidling af professionelles bedste bud Afsøge patientens mål inden for bred fysisk, psykisk social ramme Fokus på at støtte patienten i at nå aftalte mål inden for fællesmængden af mål 28 www.regionmidtjylland.dk

SOCIALT DIFFERENTIERET HJERTEREHABILITERING Skal: Krav til personalet kunne skifte mellem fagligt perspektiv og patientens perspektiv kunne synliggøre effekt af systemets mål for patienten være åben for helt alternative prioriteringer for at finde fællesmængden kunne se hvem de har foran sig kunne afkode hvilke mål-muligheder patienten har kunne støtte patienten i at nå mål 29 www.regionmidtjylland.dk

30 www.regionmidtjylland.dk

K R A M 31 www.regionmidtjylland.dk

Motion Alkohol Rygning Kost K R A M Kompetencer Ressourcer Anerkendelse Meningsfuldhed 32 www.regionmidtjylland.dk

Perspektiv Hav de sårbare grupper i tankerne! Muligt at øge deltagelsen ved justeringer af organisation, pædagogik og program! Her det største gab på fysisk, psykisk og social trivsel for patienterne ligger! 33 www.regionmidtjylland.dk