RUDERSDAL SENIORRÅD SENIOR NYT



Relaterede dokumenter
Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Aktiviteter Efterår

Aktivitetsplan 2015 / 2016

Information om hjemmehjælp

Aktiviteter og arrangementer

SOCIAL- OG AKTIVITETSCENTER HOLSTEDGAARD. Et anderledes social- og samværtilbud

RUDERSDAL SENIORRÅD SENIOR NYT

Hvilke forhold har betydning for, om du deltager i aktiviteter for ældre? Andet:

Lindehøj. Åbent Aktivitetscenter

Kongehavecentret. Svendsgade Slagelse Tlf Aktivitetsplan 2014/ september 2014 til 31 august 2015

Aktivitetskalender November 2019 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 FREDAGS CAFÉ Køge, kl

Aktivitetsplan 2018 / 2019

Aktivitetskalender Oktober 2019 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 Tirsdagsklub Hårlev, kl

Lind Aktivitetscenter

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

RUDERSDAL KOMMUNE. Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf Fax

GENTOFTE DAGCENTRE. Velkommen til Tværbommen

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

DET GODE SENIORLIV. Kursusprogram

Nyt fra Aktivitetshuset

VELKOMMEN TIL OLLERUP PLEJECENTER

Sommerkursus juni 5. juli 2014

BAUNEPOSTEN. April & maj

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp

MYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG. Information om hjemmehjælp

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

Aktiviteter på Pedershave

For alle folke-, førtidspensionister og efterlønsmodtagere i Gladsaxe Kommune og omegn. Klik ind på

Aktiviteter November 2015

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Lindehøj. Program 1/8-31/ ÅBNE AKTIVITETSCENTER

Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter. Aktiviteter første halvår 06. januar juni

Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter

MOTION, SPIL OG SAMVÆR

VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ

KLC-Bladet November 2014

Gensidig respekt, omsorg, overbærenhed og forståelse er en forudsætning for alt frugtbart samarbejde og gælder uanset etnisk og religiøs baggrund.

RUDERSDAL SENIORRÅD SENIOR NYT

RUDERSDAL SENIORRÅD SENIOR NYT

Aktiviteter Januar til Juni 2015

Evaluering af søndagscafé på Lindegården

Vi følger dig digitalt på vej. Bliv it-klar på dine betingelser

Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø februar/marts 2013

Gundorfslund Aktivitetscenter Gundorflund Aalborg Tlf: Åbningstider man tors kl Fredag kl

BRÆNDERIPOSTEN MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE, SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Aktiviteter November 2015

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Årsmøde 2017 Ældre Sagen i Rudersdal

Ældre Sagens frivillige indsats. til gensidig glæde

Hilsen fra redaktionen

GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND. Rehabiliteringssektionen

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

Lind Aktivitetscenter

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KOLDING KOMMUNES AKTIVITETSCENTRE

August, september og oktober Bestyrelsen :

Aktivitets- og Kompetencecentret Rønnebærvej 19. For borgere med psykosociale vanskeligheder, som bor i Rudersdal

Skemaer for 79 tilskud for Frederiksberg Kommune

Lær IT på biblioteket

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

Personalestøttede Aktiviteter

Maj og Juni Fredagsrock, se opslag inde i bladet.

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Information om hjemmehjælp

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

MØDEARK. Kvalitetsstandarder for Aktivitetscentret, Hvidovregade 49, 79 i Lov om social service

DET GODE SENIORLIV PROGRAM STIL SKARPT PÅ DRØMMENE TIL FREMTIDEN

NÆSTVED SENIOR MOTION

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014

Fællesskab i Vangkvarteret

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. marts gratis -

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Aktiviteter April 2016

Aktiviteter 1. halvår 2016 Gundorfslund aktivitetscenter

Lær IT. Efterår 2014

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

NÆSTVED SENIOR MOTION

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

DET SKER. Aktivitetsfolder 2018/2019. Teglværksparken. Mødestedet for seniorer. Find os på Facebook Teglværksparken

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119

Aktivitetscenter for hjemmeboende

Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Fuglsangsø Centret. Plejeboliger Penthouselejligheder ældreboliger Aktivitetscenter.

Frivilligfest og Åbent Hus-arrangementer. Frivillig Fredag Sorø 2015

Plejecenter Præstevænget

Gensidig respekt, omsorg, overbærenhed og forståelse er en forudsætning for alt frugtbart samarbejde og gælder uanset etnisk og religiøs baggrund.

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Vidste du... Sundhed [med] Kultur. Program for seks uger med masser af aktiviteter i hele Greve Nord fra den 17. april til den 1. juni!

Uge-dag Tidsrum Aktivitet Sted Med-arbejder: Lærkebo Lærkebo Ditte Holdmotion

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Lind Aktivitetscenter

Transkript:

RUDERSDAL SENIORRÅD SENIOR NYT NOVEMBER 2014 - FEBRUAR 2015

Indhold Aktivitetscentrene Bakkehuset... 35 Klub Fortuna... 44 Teglporten... 41 Rønnebærhus... 45 Digital hjemmevejledning... 40 Foreninger ABS... 53 Birkerød Frimærkeklub... 52 Birkerød Pensionistforening... 62 Røde Kors... 50 Frivilligcentret... 66 Birkerød stavgang... 61 Pensionistsvømning... 26 Rudersdal Rejseforening... 56 Rudersdal Rejseforenings venner... 58 Søllerødegnens Pensionistforening... 59 Søllerød Seniorsport/Rudersdal Aktive Seniorer... 55 Ældre Sagen Birkerød... 63 Ældre Sagen Rudersdal Syd... 64 Rudersdal Kommune Information fra ældreområdet... 9 Sundhed og forebyggelse, fem veje til et godt liv... 19 Grøn Puls... 44 Influenza-vaccination... 23 TAG MED... 18 Ældrepuljen tilbyder... 13 2

Nyt fra Borgerservice... 16 Flexibel hjemmehjælp... 12 Inspirationsboligen... 24 Hjælp din hjemmehjælper sikkert frem... 14 Åbne caféer i Rudersdal Kommune... 24 Rudersdal Bibliotekerne... 27 Kom godt hjem fra hospitalet... 14 Støttegrupper for pårørende... 29 Er du klar til Kong Vinter... 15 Rudersdal Seniorråd Seniorrådets medlemmer... 4 Seniorrådets arbejdsgrupper... 4 Formanden har ordet... 5 Nyt fra arbejdsgrupperne... 7 Folder om Seniorrådet og dets arbejde... 31 Telefonliste... 69 3

Rudersdal Seniorråd Formand Aase-Marie Christiansen. Tlf. 45 82 11 35. E-mail: aasemarie@loveit.dk Næstformand Ole Høyer. Tlf. 52 60 55 60. E-mail: olehoyer1@live.dk Kasserer Bente Gurskov. Tlf. 45 82 08 34. E-mail: bente@gurskov.eu Sekretær: Grethe Münster. Tlf. 45 81 88 06. E-mail: grethem@post.cybercity.dk Kirsten Dalkov. Tlf. 45 89 25 29. E-mail: kirsten@rego.dk Stig V. Nielsen. Tlf. 45 80 80 85. E-mail: jasjio@mail.tele.dk Ole Rydahl. Mobil 40 15 04 86. E-mail: rydahl@internet.dk Arbejdsgrupper Boliggruppen: Sri Sai Das. Tlf. 30 35 73 24. E-mail: srisai das@hotmail.com Forebyggelsesgruppen: Ole Høyer. Tlf. 52 60 55 60. E-mail: olehoyer1@live.dk Hjemmeplejegruppen: Inger Juul Andersen. Tlf. 45 80 11 33. E-mail: heinan@nail.tdcadsl.dk Madsmagningsgruppen: Kirsten Schytte. Tlf. 45 42 07 86. E-mail: kirsten@schytte.eu Plejehjemsgruppen: Ole Rydahl. Mobil 40 15 04 86. E-mail: rydahl@internet.dk Trafikgruppen: Kirsten Dalkov. Tlf. 45 89 25 29. E-mail: kirsten@rego.dk Økonomigruppen: Knud Carstensen. Tlf. 45 80 30 01. E-mail: knud.carstensen@c.dk 4

Nyt fra Rudersdal Seniorråd Formanden har ordet Fleksibel hjemmehjælp Rudersdal Kommune har i mange år haft fleksibel hjemmehjælp, men der er ikke ret mange borgere, der bruger den, muligvis fordi man ikke har været klar over det. Seniorrådet har derfor talt med kommunen om at gøre noget mere for at gøre hjemmehjælpsmodtagere opmærksom på ordningen. Det er der skrevet nærmere om her i bladet. Ensomhed Seniorrådet har fokus på ensomhed. Det er et tabu for mange at tale om, at man er ensom. Vi vil gerne være med til at ændre på det. Mange af os ældre mister en partner, og børnene er for længst fløjet fra reden. Undersøgelser viser, at hver fjerde dansker over 65 år føler sig ensom ofte eller af og til. Hver tredje ældre, der oplever ensomhed, taler ikke med nogen om det. Man kan være selvvalgt alene, men man kan ikke være selvvalgt ensom. Det er ikke så meget, der skal til, for at det kan gøre en stor forskel. Mange vil typisk gerne deltage i flere aktiviteter, men en barriere kan være ikke at have nogen at følges med eller at kunne finde aktiviteter, man har lyst til at deltage i. Her i Senior Nyt er der mange tilbud. Man kan f.eks. starte med en rundvisning på det nærmeste Aktivitetscenter. Der er faste tidspunkter for rundvisning, så allerede her vil man komme i kontakt med andre. Her er også en café, hvor man enten kan drikke kaffe eller spise frokost sammen til en rimelig pris. Hvis man ikke har lyst til at deltage i skemalagte aktiviteter, er der også enkelte arrangementer, man lige kan snuse lidt til, inden man evt. beslutter sig for at deltage i noget fast. 5

Mænd behøver ikke være så bange for at møde op, det værste der kan ske er, at det kan blive rigtig hyggeligt og sjovt. Tag Med Det er et nyt værktøj, der giver muligheder for at deltage i forskellige aktiviteter og arrangementer sammen med andre. Det kan være fra to til flere personer. Du kan selv invitere andre til at deltage i noget, du har lyst til, eller tilmelde dig andres arrangementer. Gå ind på www.tag-med.dk og opret din brugerprofil. Det er en god mulighed for at dele interesser og følges med andre og få nye netværk. Aase-Marie Christiansen Seniorrådet var i Helsingør for at besøge Det Danske MADHUS Tirsdag den 16. september var Seniorrådet sammen med Madsmagningsgruppens formand taget til Helsingør for at besøge Det Danske MAD- HUS, der er leverandør til Rudersdal Kommunes ældre. Efter det negative skriveri i lokalpressen om kvaliteten af madleverancerne til kommunens ældre, og efter dialog med Madsmagningsgruppen, der modsat er positiv, besluttede Seniorrådet med egne øjne og smagsløg at besøge Det Danske MAD- HUS. Vi fik en grundig gennemgang af produktionen og et godt indblik i tilberedningen af de forskellige retter, af distributionen samt egenkontrollen. Vi fik alle 2 tilfældige hovedmåltider med hjem til evaluering. Resultatet af denne evaluering er gennemgående positiv på alle punkter, og Seniorrådet fortsætter dermed samarbejdet med Madgruppens professionelle arbejde på dette felt. 6

Arbejdsgrupperne Hjemmeplejegruppen Fleksibel hjemmehjælp. I den senere tid er der i medierne dukket indlæg op om fleksibel hjemmehjælp. Fleksibel hjemmehjælp vil sige, at borgere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp, har ret til at bytte om på ydelser, man er visiteret til, men evt. også til ydelser, man ikke er visiteret til. Ydelsen skal dog være omfattet af kommunens serviceniveau. F. eks. kan man vælge at bytte støvsugning ud med en gåtur blot for at se en grøftekant eller en dag ønske mere rengøring. Ombytning kan ikke ske hver gang, ydelsen skal udføres, da man i så fald ikke har behov for den fravalgte ydelse. Vær dog opmærksom på, at fravælger man f. eks. rengøring af badeværelse til fordel for rengøring af køleskab, kan der bagefter ikke klages over, at der ikke er gjort rent på badeværelset. I samme åndedrag skal siges, at hjemmehjælpen i Rudersdal har udvist denne service i mange år. Hjemsendte borgere fra hospital. Nyt er det, at ældre borgere, der har været indlagt på hospital, og hvor hospitalet skønner, at borgeren ikke behøver hjemmehjælp efter hjemsendelsen, alligevel har en mulighed for at få lidt vejledning og hjælp. Hvis man efter hjemkomsten synes, det vil være godt at få at vide, hvad der kan gøres, kan borgeren ringe til det forebyggende team og anmode om en samtale. Det forebyggende teams telefonnummer og træffetid fremgår af telefonlisten bagest i SeniorNyt. Inger Juul Andersen, formand Madsmagningsgruppen Rudersdal Kommune vil i dette efterår sende levering af mad til borgere i hjemmet i udbud. I øjeblikket leveres maden af Det Danske Madhus. 7

Madsmagningsgruppen håber, at det må blive en god udbudsrunde, og at det firma, der fremadrettet skal levere mad til hjemmeboende borgere i Rudersdal Kommune, vil levere en varieret, sund og kvalitetsmæssig god mad, som vi kender den i øjeblikket. Kirsten Schytte, formand Trafikgruppen Mange har spurgt, hvor man kan køre hen med Flextur. Man kan blive afhentet og afleveret i kommuner, der er med i Flexturordningen, men kan godt køre igennem kommuner, der ikke er med, f.eks. kan man køre igennem Gentofte, der ikke er med i ordningen. Her er oversigten over de kommuner der er med i ordningen: Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Faxe, Fredensborg, Furesø, Gladsaxe, Greve, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Helsingør, Holbæk, Høje Tåstrup, Hørsholm, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Lyngby- Taarbæk, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg. Jeg ønsker alle en rigtig god tur. Kirsten Dalkov, formand Plejehjemsgruppen Plejehjemsgruppen afviklede sit andet møde i år d. 18. august, hvor vi igen havde mulighed for at høre om opgaver, problemer og løsninger på samme. Generelt var gruppens oplevelser på møderne med plejehjemmene positive, med blot meget få ønsker om forbedringer på enkelte problemer på få plejehjem. Som ny i gruppen håber vi, at Søren Jensen kendt fra andre grupper vil overtage formandsposten i gruppen, idet det ikke er meningen og heller ikke optimalt, at et medlem af Seniorrådet er formand for en gruppe. Næste møde er fastsat til torsdag d. 6. november kl. 10-12, Skodsborg Strandvej 175. Ole Rydahl, formand 8

Information fra ældreområdet Telefon 46 11 00 00. Hjemmeside: www. rudersdal.dk Senior, sund og aktiv Flere hundrede seniorer takkede ja til Rudersdal Kommunes tilbud om at deltage i Sundhedsdagen i Birkerød Idrætscenter tirsdag d. 19. august. Sundhedsdagen er for de +60-årige og er blevet afholdt hvert andet år siden starten i 2006. Agnes Jørgensen strikkede aktivt men cyklede passivt. Bag ved hende ses Lise Wulff, der er initiativtager til Parkinson Cafeen i Rudersdal. 9

Harmonikaspil, stavgang, sejlads, vandgymnastik eller bridge. Mulighederne for at holde sig i gang både fysisk og mentalt er mange. Kommunen og en lang række frivillige organisationer havde sat omkring 30 stande op i Idrætscentrets store sal, hvor de besøgende kunne orientere sig om de mange tilbud. Parkinson Cafeen var et af dem. Her cyklede blandt andre Agnes Jørgensen på en speciel cykel udviklet til parkinson-patienter. Det særlige ved cyklen er, at man ikke må træde aktivt i pedalerne, benene skal blot følge med. Træder cyklisten i pedalerne, registrerer cyklens elektronik det omgående, og dens display gør opmærksom på fejlen. Mange parkinson-patienter oplever velvære ved at træne på cyklen, fordi bevægelserne stimulerer hjernens produktionen af dopamin, som er et signalstof, parkinson-patienter mangler, siger Lise Wulff, der er initiativtager til Parkinson Cafeen i Rudersdal. Cyklen koster 40.000 kr. og er doneret af Nordeafonden. Nogle køber den selv, andre kommer forbi Cafeen og træner der, siger Lise Wulff og opfordrer borgere med Parkinson til at deltage i cafeens andre aktiviteter - f.eks. at være med til at spille Petanque en gang om ugen. Dette års sundhedsdag tog afsæt i 5 veje til et godt liv, som handler om, at vi skal leve vores liv aktivt, styrke vores netværk, give noget af os selv, være til stede i nuet og lære noget nyt. Det kunne for eksempel være at følge opfordringen fra kommunens afdeling for Sundhed og Forebyggelse, som på sin stand opfordrede gæsterne til at skifte kager og vingummi ud med sundt og sjovt frugtslik. 10

Interessen for at lave flotte frugtspyd var stor på standen for Sundhed og Forebyggelse. ÆldreSagen og Aktive Birkerød Seniorer fortalte om, hvor let det er at komme i gang med motion, og kommunens tre aktivitetscentre, Bakkehuset, Rønnebærhus og Teglporten, fortalte om tilbud inden for sundhedsfremme, motion, kost og kreative aktiviteter. Borgerservice gav vejledning i brugen af Min Rude og Nem ID og i, hvordan man søger fritagelse for digital post. Kulturområdet, Frivilligcentret, Gigtforeningen og Aktive Kvinder i Rudersdal var også repræsenteret blandt mange andre. Om eftermiddagen gav foredragsholder og entertainer Lotte Heise sit bud på opskriften på et godt seniorliv. Hvad vil du med resten af dit liv? Det nytter ikke at sætte livet på stand by. Få det bedste ud af det., sagde Lotte Heise, der selv lider af slidgigt. 11

Fleksibel Hjemmehjælp Borgerne i Rudersdal Kommune kan få fleksibel hjemmehjælp, hvis de i forvejen er visiteret til at få hjælp. Det betyder, at den enkelte har mere indflydelse på den hjælp, han eller hun får, hvad enten det er kommunens hjemmepleje, der leverer ydelsen, eller det er et af de private firmaer, som kommunen har indgået aftale med. Med fleksibel hjemmehjælp kan man vælge at prioritere en gåtur i det grønne i stedet for at få gjort rent. Fleksibel hjemmehjælp kan også være at få pyntet op til jul eller få dækket festligt op ved særlige lejligheder. Det kan også være, at man ønsker at få gjort rent nogle steder, der ikke er omfattet af den almindelige rengøring, som man er visiteret til. Kommunen har ansvaret for, at borgerne får den nødvendige praktiske hjælp og personlige pleje, og derfor er det ikke muligt at bytte sig til en anden ydelse, end den man er visiteret til, mere end to gange i træk. Den opgave, man ønsker løst i stedet for det aftalte, skal foregå inden for den tidsramme, der er afsat til den bevilgede hjælp. Det siger loven: I Servicelovens 94a står: Borgere, der modtager praktisk hjælp eller personlig pleje efter Servicelovens 83, kan vælge hel eller delvis anden hjælp eller pleje end den, visitator har truffet afgørelse om. En tilkendt ydelse, der fravælges, kan ikke efterfølgende kræves leveret. 12

Ældrepuljen tilbyder gåture Axel Rubinstein er en af de borgere, som har takket ja til tilbuddet om at gå en tur med sin hjemmehjælper. Den mulighed har han fået, fordi Rudersdal Kommune har prioriteret 24 projekter i forbindelse med udmøntningen af Ældrepuljen. Et af projekterne er nemlig at tilbyde ældre borgere, som i forvejen får hjemmehjælp, mulighed for at gå en tur med deres hjemmehjælper. Axel Rubinstein i haven på Østre Paradisvej foran det enorme egetræ. Axel Rubinstein, der er 78 år, mistede sin kone for et år siden efter 54 års samliv. Jeg savner hende. Jeg savner også samtalen, siger han. Måske var det netop det, der fik hjemmehjælperen til at gøre opmærksom på muligheden for at gå en tur med hende. Jeg synes, det er en god idé at gå en tur engang imellem sammen med Pia. Samtalen er både hyggelig og inspirerende. Jeg sætter stor pris på Pia, siger Axel Rubinstein om sin hjemmehjælper og tilføjer: I det hele taget er alle, der er ansat i ældreplejen, meget søde og positive. 13

Kom godt hjem fra hospitalet Som omtalt i sidste nummer af Senior Nyt tilbyder Det Forebyggende Team i Rudersdal Kommune et forebyggende besøg efter en hospitalsindlæggelse. Besøget er et tilbud til dig, som ikke har behov for hjemmepleje, men ønsker en opfølgning på et sygdomsforløb. Der kan efter et hospitalsophold melde sig en række tanker og spørgsmål, der kan være behov for at drøfte for hurtigst muligt igen at retablere sit gode liv for at føle sig stærk og tryg. Det kan f.eks. være: Overblik over aftaler om videre træning og behandling Vejledning om kost, motion, træning Ideer til hvordan hverdagens opgaver løses sikkert Tanker om trivsel generelt Information om muligheder for støtte i Rudersdal Kommune Du er velkommen til at kontakte Det Forebyggende Team efter udskrivning. Telefon 46 11 50 70, mandag til fredag kl. 8.30-9.30 eller via mail: forebyggendeteam@rudersdal.dk Hjælp din hjemmehjælper sikkert frem Vinteren er ved at være over os. Det kan i de mørke timer være svært for hjemmeplejen at finde vej og nå frem til aftalt tid, hvis ikke vi får lidt hjælp til det. Vi vil derfor sætte stor pris på: At du har sat et tydeligt husnummer op, som let kan ses fra vejen. At du vil hjælpe os med at finde vej ved at tænde lys uden for din hoveddør. At du ved snefald får ryddet og gruset eller saltet en sikker gangvej fra fortovet til din hoveddør. Hjemmeplejen siger på forhånd tak for din hjælp, så vi kan komme hurtigt og sikkert frem. 14

Er du klar til Kong Vinter? Når vinteren nærmer sig, sætter du vinterdæk på din bil, men hvordan sikrer du dig selv mod fald? En vigtig forudsætning for at gå sikkert og forebygge fald er at styrke muskler og balanceevne. Fysisk aktivitet i hverdagen, f.eks. at gå en tur, at tage trappen, at gå til gymnastik, gå på indkøb eller ordne hus og have er alt sammen med til at styrke din fysik. Det er endvidere vigtigt at benytte briller med korrekt styrke og at færdes ved ordentligt lys. Hvis du følger nedenstående råd, fastholder du i højere grad din mulighed for at kunne gå på indkøb, besøge familie og venner og deltage i arrangementer og aktiviteter. Sørg for, at du færdes i solidt fodtøj, som sidder fast på foden, og som har gode riller/dækmønstre. Indkøb skridsikre såler til at montere på fodtøjet og køb en model, som ikke kan falde af. Tag gerne fodtøjet med, når du køber sålerne. I en snæver vending eller akut situation kan du trække en uldsok ud over skoen, så står du bedre fast. Hvis du til hverdag færdes med stok, så benyt stok med gummidup med metal-pig OG skridsikre såler. Har du knogleskørhed, kan en hoftebeskytter mindske din risiko for brud ved evt. fald. Hvis du bor i eget hus, sørg da for ordentlig belysning af eventuel flisegang ud til vejen. Husk, at du som husejer er forpligtet til at rydde dit fortov for sne kan du ikke selv magte dette, så entrér med andre om hjælp til det. Ønsker du yderligere råd og vejledning, er du velkommen til at kontakte Det Forebyggende Team, tlf. 46 11 50 70 mellem kl. 8.30-9.30. Du kan også sende en mail til adressen: forebyggendeteam@rudersdal.dk. 15

Nyt fra Borgerservice Tilmelding til Min Rude og Digital Post Fra 1. november 2014 skal alle borgere have en digital postkasse, hvorfra man kan sende og modtage Digital Post fra det offentlige. Det betyder samtidig, at det offentlige ikke længere sender post fysisk. Min Rude og Digital Post Min Rude samler al din post fra det offentlige ét sted. Når du først er tilmeldt, har du fra Min Rude bl.a. adgang til NemPost, Digital Post, Skat og e-boks. Læs mere om Min Rude og forskellen på NemPost og Digital Post på www.rudersdal.dk/minrude. Tilmelding Du kan tilmelde dig Min Rude og Digital Post via Rudersdal Kommunens hjemmeside www.rudersdal.dk/digitalpost. Har du brug for hjælp til at tilmelde dig Min Rude og Digital Post, kan du henvende dig på biblioteket eller hos Borgerservice i Holte. Fritagelse Er du ikke i stand til at bruge en computer, eller har du ikke adgang til en computer, kan du søge om fritagelse for Digital Post. Det gør du ved at møde op i Borgerservice i Holte, eller give en pårørende fuldmagt til at søge om fritagelse på dine vegne. Husk at medbringe gyldig billedlegitimation. En fritagelse gælder i udgangspunktet 2 år, men der er også mulighed for at søge om permanent fritagelse. Når du er blevet fritaget for Digital Post, vil du modtage din post fysisk i din postkasse, som du plejer. Læseadgang Hvis du har det svært med computere eller med at læse og forstå post fra det offentlige, kan du tildele en anden f.eks. en pårørende læseadgang til din digitale post. Læseadgang er et frivilligt tilbud og kan ses som et alternativ til fritagelse, hvis der er pårørende eller andre, der gerne vil hjælpe med at håndtere posten fra det offentlige. Særligt kan 16

læseadgang være hjælpsom i situationer, hvor den fysiske afstand er stor. Med læseadgang kan din pårørende læse og hjælpe dig med din post, uanset hvor i verden han eller hun befinder sig, hvis blot der er adgang til internettet. Du kan henvende dig i Borgerservice og få hjælp med at etablere læseadgang. Husk at medbringe gyldig billedlegitimation. Vejledning og kurser Borgerservice og bibliotekerne holder gratis kurser i, hvordan man bruger Min Rude, skat.dk og borger.dk. Her kan du også lære at bruge NemPost og Digital Post. Kontakt biblioteket for datoer og tilmelding. Husk det blå sygesikringskort ved rejser i EU Fra 1. august gælder dit gule sundhedskort ikke længere som rejsesygesikring uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal du i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til samme behandling, som borgerne i det land, du rejser i. Vær opmærksom på, at du er dækket forskelligt afhængigt af, hvor du rejser hen. Hvis du helt vil undgå egenbetaling, bør du tegne en rejseforsikring hos dit forsikringsselskab. Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke, når rejsen går til lande uden for EU. Her skal du tegne en rejseforsikring hos dit forsikringsselskab. Hvordan får jeg det blå kort? Det blå sygesikringskort kan bestilles digitalt eller ved personlig henvendelse i Borgerservice i Holte. Du kan læse mere på www.rudersdal.dk eller www.huskdetblaa.dk. 17

www.tag-med.dk Del oplevelser med andre Tag med på aktiviteter som f.eks. en gåtur i det grønne, en museumstur eller morgensvømning. www.tag-med.dk giver dig oversigt over aktiviteter i dit område og giver dig mulighed for at tilbyde aktiviteter og oplevelser, som du gerne vil dele med andre. På www.tag-med.dk kan du finde inspiration til at deltage i aktiviteter sammen med andre og få overblik over, hvor og hvornår aktiviteterne foregår. På hjemmesiden www.tag-med.dk finder du en kalender med oversigt over aktiviteter. Det er meget let at oprette en profil du skal blot oplyse navn, postnummer og mobilnummer (oplysningerne er ikke synlige for andre). Derefter kan du tilmelde dig aktiviteterne. Du får automatisk en sms, som minder dig om tid og sted for den aktivitet, du har tilmeldt dig. Du har også mulighed for at være tovholder og invitere andre til at deltage i dine egne gode ideer til aktiviteter. Hjemmesiden er for alle, som gerne vil have nogen at følges med, eller som gerne vil lære nye mennesker at kende. Det er gratis at tilmelde sig. Det kræver blot en mobiltelefon og adgang til internettet. Tilmeld dig allerede i dag på www.tag-med.dk Har du spørgsmål til hjemmesiden eller aktiviteterne, er du velkommen til at kontakte projektmedarbejder Maria Markworth, tlf. 46 11 50 66. 18

Nyt fra Sundhed og forebyggelse Fem veje til et godt liv Til Senior, sund og aktiv-dagen d. 19. august blev 5 veje til et godt liv præsenteret på en workshop. 5 veje til et godt liv er fem enkle, og for mange også kendte, principper, som bygger på forskningsbaseret viden om, hvordan glæden i hverdagslivet og mulighederne for et godt liv kan øges. Deltog du ikke i workshoppen, kan du læse noget mere om 5 veje her. Nederst i artiklen finder du inspiration til, hvordan du kan udleve de fem veje hentet fra workshoppen til Senior, sund og aktiv-dagen. Vi møder mange forskellige udfordringer i livet - og i forskelligt omfang, og måden, vi håndterer udfordringer og modgang på, er ikke ens. Det kommer til udtryk i de valg, vi træffer hver dag. Valg, vi ofte slet ikke tænker nærmere over. Når du er opmærksom på at: Styrke dit netværk Lære noget nyt Leve aktivt Være til stede i nuet Give af dig selv kan du tage bevidste valg, som kan øge glæden i din hverdag og forbedre dine muligheder for et godt liv. 19

De 5 veje til et godt liv er enkle, der er ikke noget nyt og overraskende. Det vigtige er, at du overvejer, hvad de betyder for dig, og hvordan du kan bruge dem i din hverdag. Har du lyst til at læse mere, kan du finde folderen 5 veje til et godt liv på kommunens hjemmeside under Sundhed i mappen om sundhedspolitik. Ideer fra workshop om 5 veje til et godt liv fra Senior, sund og aktivdagen: Lær noget nyt Tage på højskole IT nye programmer Qi Gong Sund mad Hente nye apps Melde sig til foredrag Møde mit barnebarn på 18 år med den måde unge er på i dag. Gøre noget ved min komfort zone Deltage i kreative kurser Nye bridgekonventioner Kurser på aktivitetscentrene Skrive festsange Deltage i madkurser Læse nye forfattere Udstillinger, museum, kirke Høre ny musik Gå nye veje Lære et nyt sprog, spansk, engelsk Lære at sy på over-lock symaskine Decoupage Lære ipad at kende 20

Vær til stede i nuet Være glad for sit liv Glæde sig over de små ting Deltage i foreningsliv Samvær med børnebørn Lytte og ikke stjæle historien Være med og dele det, der er Meditere Have lidt planer fremover og udføre dem. Undgå at bruge for meget tid på fortiden, lægge planer for fremtiden Lære at skrue ned for tempoet Glæde sig over små ting i naturen Stå glad ud af sengen Få løst de problemer der er, så man kan koncentrere sig om det, der interesserer Være nærværende Rejse og oplev fordybelse Have planer/ideer og udføre dem Se på stjerner Lev dit liv aktivt Gå tur dagligt med/uden hund Gå med skridttæller Passe have Gøre gymnastik Gå til Grøn Puls 60+ Møde mennesker du kan hjælpe Gå i opera, teater, bio Spille bridge Gå til fitness 2 gange om ugen Spille golf Cykle en tur Gør rent Bassintræning/varmt vand Gå i aktivitetscentret Gå trappeture Stavgang Læse aviser og følge med i nyheder Passe børnebørn Tage på højskole Gå i kirke om søndagen Gå på museer Pudse vinduer 21

Styrk dit netværk Ferie med familie og venner Gymnastik Gå i aktivitets-centre Edb-netværk Gåtur med andre/gåhold Tale med og hjælpe naboer Passe børnebørn Familien Være venlig Teaterture Ældresagen Deltage i temadage Spille bridge Prøve at få yngre venner Petanque Holde selskab Deltage i møder Ringe til venner Invitere elever Gå til sport Giv af dig selv Give gode råd til børn og børnebørn Hjælpe børn og børnebørn Arbejde i foreninger Passe blomster for andre Deltage i frivilligt arbejde Undervise i edb Hjælpe andre uden at forvente noget til gengæld Bestyrelsesarbejde Omsorg for venner og familie Smil til verden Vær hensynsfuld 22

Influenza-vaccination Så er det igen blevet tid til influenzavaccination. Er du fyldt 65 år, kan du gratis blive vaccineret mod influenza. Influenza er en infektion i luftvejene forårsaget af influenzavirus, der hvert år rammer en stor del af den danske befolkning. Den smitter gennem luften ved hoste og nys samt ved direkte kontakt. Den enkelte influenza-vaccination dækker typisk 6-12 mdr., og man skal derfor vaccineres årligt for at være beskyttet i den kommende vinter. Ny hjerneskade-koordinator I Rudersdal Kommune er der ansat en hjerneskade-koordinator for borgere, der er fyldt 65 år. Hjerneskade-koordinatoren tilbyder rådgivning, vejledning og koordinering af rehabiliteringsforløb. Der er ligeledes en pårørendegruppe, hvor de pårørende kan få støtte og vejledning. Hjerneskadekoordinatoren skal sikre et sammenhængende rehabiliteringsforløb tilrettelagt efter den enkeltes behov med henblik på at opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Hvad er en hjerneskade? En erhvervet hjerneskade, også kaldet en sen-hjerneskade, er en skade på hjernen, som opstår på grund af sygdomme eller ulykker. Følgerne af en hjerneskade kan være store eller små, og kan ramme meget forskellige funktioner i hjernen. Nogle følger er synlige, som f.eks. lammelser. Andre er mindre synlige, som f.eks. evnen til at huske, tage initiativ eller udtrykke sig. Nogle rammes i så let grad, at de efter en tid næsten fungerer som før. Andre må leve med langvarige følger. Kontaktoplysninger Du kan kontakte hjerneskade-koordinatoren gennem Bevillingsenheden på telefon 46 11 50 50. 23

Inspirationsbolig - selvhjulpen i eget hjem I inspirationsboligen kan du: Opleve stemmestyring af lys, vinduer og gardiner. Få demonstreret en selvkørende støvsuger. Opleve hvordan et automatisk skylle-tørretoilet fungerer. Prøve en ældrevenlig DUKA computer. Blive inspireret til hvilke hjælpemidler, der kan gøre din hverdag lettere. Inspirationsboligen ligger i Teglporten 13-bolig 8, 3460 Birkerød Åbent hus hver mandag kl. 14-15.30 og hver fredag kl. 10-11.30 Aftenåben den første mandag i hver måned kl. 17-19. o0o Åbne Cafeer i Rudersdal Kommune Som pensionist i Rudersdal Kommune er du velkommen til at benytte de forskellige cafeer rundt omkring i kommunen. Her er der gode muligheder for at spise og hygge sig sammen. 24

Café Teglporten, Teglporten 11, Birkerød Cafeen tilbyder hver dag også weekender og helligdage, hovedret, forret eller dessert, salatbar, smørrebrød, boller, kage og diverse drikkevarer. Maden bliver tilberedt fra bunden af gode og friske råvarer af høj kvalitet. Cafeen har åbent hverdage mandag til torsdag mellem kl. 9-15.30, fredag kl. 9-15. Der serveres varm mad kl. 11.30-13.15. I weekender og på helligdage har cafeen åben kl. 11.30-13.30. Café i Aktivitetscentret Bakkehuset, Vedbæk Strandvej 373, Vedbæk Cafeen tilbyder spændende og varieret mad fremstillet af årstidernes gode råvarer. Der er mulighed for at købe morgenbrød, smørrebrød, salat, varm mad samt dessert. Drikkevarer og kioskvarer i hele åbningstiden. Cafeen er åben dagligt kl. 9-15. Café Rønnebærhus, Rønnebæralle 15, Holte Cafeen tilbyder morgenmad, spændende salater, supper og tærter. Den varme mad er inspireret af årstidens råvarer. Der er mulighed for at købe lækkert frisksmurt smørrebrød og hjemmebagt kage. Drikkevarer i hele åbningstiden. Cafeen har åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9.30 13.30. Pris Priser finder du på opslag i cafeerne. 25

Kørsel Der kan bevilges kørsel til Café Teglporten, Bakkehuset og Rønnebærhus efter gældende regler. Kontakt for kørsel Café Teglporten: Leder Malene Cort Madsen. Telefon 46 11 39 50. Café Bakkehuset: Leder Stig Tarnow. Telefon 46 11 15 80. Café Rønnebærhus: Leder Eva Sørensen. Telefon 46 11 50 80. Pensionistsvømning Birkerød Svømmehal (under foreningen ABS) Svømningen foregår i den nye hal. Svømmedage Tirsdage Hold-1: Kl. 8-8.45, Hold-2: Kl. 8.45-9.45 Torsdage Hold-1: Kl. 8-8.45, Hold-2: Kl. 8.45-9.45 Tiderne er gældende i bassinet. Omklædningsrummet skal være forladt senest kl. 10. Der er ingen egentlig svømmeundervisning, der henvises til Birkerød Svømmeklub, telefon 45 81 59 75. Kontortid er mandage kl. 11-13 og torsdage kl. 9-11. Læs mere om Birkerød Svømmeklub på hjemmesiden www.birkeroedswim.dk Pris Betalingen for sæsonen 2014/2015 er 70 kr. Ønsker du at benytte varmtvandsbassin koster det 13,50 kr. pr. gang, når du har købt et 10-turs kort. Yderligere oplysning Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Elin Søndergaard- Nielsen, tlf. 61 81 16 23 eller Hanne Simonsen, tlf. 25 21 68 72. Personlig henvendelse i Birkerød Idrætscenter torsdag mellem kl. 7.45 8.30 de første to uger i hver måned. 26

Svømning i Rundforbihallen Egebækvej 118-120, Nærum Hjemmeside: www.idraet.rudersdal.dk Telefon: 45 80 45 25 Rundforbi Svømmehal tilbyder gratis vandgymnastik for pensionister mandage og torsdage i tidsrummet kl. 10.30 10.50 og igen mellem kl. 11 11.20. Onsdage i tidsrummet kl. 9.15 12 er der kun adgang for pensionister i svømmehallen. Pris for pensionist/efterlønsmodtager Pr. billet: 22 kr. Kort à 10 klip: 149 kr. Månedskort: 242 kr. Årskort: 1.760 kr. Nyt fra Rudersdal Bibliotekerne Få besøg af en bogven Elsker du at læse og diskutere litteratur men ikke deltage i bibliotekernes læseklubber på grund af alder eller sygdom, så har du nu mulighed for at få besøg af en bogven, du kan dele din interesse for bøger med. Bogvennerne er et samarbejde mellem Røde Kors og Rudersdal Bibliotekerne. Røde Kors, der i forvejen driver en blomstrende besøgstjeneste, matcher dig med en bogven, mens bibliotekerne skaffer bøgerne, der også kan være med stor skrift eller som lydbøger. 27

Møderne foregår som udgangspunkt hjemme hos dig og kan f.eks. vare halvanden time en gang om måneden. Har du lyst til at få besøg af en bogven, eller er du blot interesseret i lidt mere information om den nye ordning, er du velkommen til at kontakte bibliotekar Kirstine Hagen Thomasen på kirt@rudersdal.dk eller tlf. 46 11 57 62. Få en god bog ind ad døren Hvis du ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket, fordi du enten er handicappet eller langvarigt syg, kan du helt gratis få sendt bøger, lydbøger, musik og andre materialer hjem til dig en gang om måneden. Du kan selvfølgelig selv bestemme, hvad du skal læse eller lytte til, men hvis du ønsker det, hjælper vi dig meget gerne med at finde det helt rigtige læsestof. Hvis du har problemer med at bære, kan du selv komme hen på biblioteket og finde de materialer, du ønsker. Så bringer vi dem hjem til dig. Har du en computer, kan du også maile dine ønsker til biblioteket. Er du interesseret i at høre mere om Rudersdalbibliotekernes Biblioteket kommer -ordning, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 46 11 58 55. Støttegrupper for pårørende i Rudersdal Kommune Mødestederne er åbne for alle pårørende i Rudersdal Kommune, der har behov for at dele deres erfaringer og oplevelser med andre pårørende i samme situation. 28

Støttegruppe for pårørende til borgere over 65 år, der har fået en hjerneskade/apopleksi I støttegruppen kan pårørende, nære venner og bekendte øge deres viden om hjerneskade og dele erfaringer. Samtidig kan pårørende sammen med andre pårørende drøfte og måske finde løsninger på nogle af de praktiske og følelsesmæssige belastninger, der kan være vanskelige at håndtere i hverdagen. Til alle møder deltager medarbejdere, der i deres daglige arbejde beskæftiger sig med borgere, der har følger efter en hjerneskade. Temaer Der er til hvert møde planlagt specielle temaer, f.eks. om kommunens forskellige tilbud, genoptræning, følelsesmæssige udfordringer, etiske dilemmaer og lignende. Mødedag Anden onsdag i måneden kl. 15.30 17.30. Pris Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding. Mødested Genoptræningscentret Skovbrynet, Søengen 4, Holte. Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte sygeplejerske Karin Bay Clausen. Telefon 45 47 30 30. E-mail: kbc@rudersdal.dk eller ergoterapeut Ulla Andersen. Telefon 45 47 30 30. E-mail: ulan@rudersdal.dk. 29

Mødested for pårørende til borgere med en demenssygdom Støttegruppen har som formål at lære den dementes verden at kende, at få støtte og forståelse, at dele udfordringer med andre pårørende i samme situation og at få kendskab til forskellige aflastningsmuligheder. Støttegruppen er et tilbud til pårørende til borgere med demens. I støttegruppen deltager medarbejdere fra Rudersdal Kommune med demensfaglig baggrund. I Rudersdal Kommune er der to pårørendegrupper, en i Holte og en i Birkerød. Mødedato, tid og sted i Holte Den første onsdag i hver måned kl. 15.30-17.30 Vangebo, Vangeboled 7, Holte. Mødedato, tid og sted i Birkerød Den sidste onsdag i hver måned kl. 17-19 Plejecenter Sjælsø, Samværsgruppe nr. 2, Soldraget 37, Birkerød. Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte demensvejleder Bente Larsen, telefon 30 36 16 83 om støttegruppen i Holte og demensvejleder Bodil Sørensen, telefon 45 99 71 06 om støttegruppen i Birkerød. Bodil Sørensen træffes bedst mandag torsdag kl. 8 10. 30

RUDERSDAL SENIORRÅD Denne folder er en præsentation af Rudersdal Seniorråd. Her kan du læse om vores arbejde, og hvordan du kan gøre brug af os. Du kan følge vores arbejde på vores hjemmeside www.raadetrudersdal.dk. Her kan du også se referater fra vores møder og informationer om vores arbejde og aktiviteter. Vi arbejder for, at kommunens seniorer kan leve et trygt og aktivt liv med størst mulig livsværdi. Seniorrådet udgiver tre gange om året Senior Nyt med informationer om Seniorrådets arbejde og med en orientering fra kommunen og aktivitetscentrene. Derudover er der informationer fra foreninger, der tilbyder aktiviteter og hjælp for seniorer. Seniorrådets rolle Folketinget har bestemt, at alle landets kommuner skal have et folkevalgt Ældreråd eller Seniorråd. Seniorrådet er et offentligt organ, medlemmerne vælges for 4 år af og blandt borgere i kommunen, der er fyldt 60 år. 31

Medlemmerne i Seniorrådet repræsenterer ikke nogen forening eller politisk parti, men er talerør for alle kommunens ældre og er vagthund i forhold til kommunens politikere. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at høre og informere Rådet om alle forslag vedrørende ældre. Seniorrådet spiller en vigtig rolle i Rudersdal Kommune. Rådet giver beslutningstagerne i kommunen gode råd på en række vigtige områder. Både når det handler om kvalitetsstandarder, byggeri af plejeboliger m.v., hjemmehjælp, genoptræning, biblioteksvæsen, kultur, trafikplanlægning og kommunale budgetter. Forslag Rådet vil gerne inspireres og formidle forslag videre til Kommunalbestyrelsen. Det er vigtigt, at borgerne giver deres mening til kende over for Rådet, så vi kan arbejde på at skabe bedst mulige forhold for kommunens seniorer. 32

Rudersdal Seniorråd Har 7 medlemmer, der alle er fyldt 60 år og er borgere i kommunen. Er talerør for ALLE ældre. Medvirker aktivt i udformningen af kommunens politikker vedrørende borgere over 60 år. Styrker samarbejdet med politikere og forvaltninger. Deltager i høringer og dialogmøder. Er politisk neutralt og uafhængigt af alle organisationer. Behandler ikke sager om enkeltpersoner. Kan ikke ændre politiske beslutninger. Rudersdal Seniorråd I Rudersdal har Seniorrådet som noget specielt 7 arbejdsgrupper, som support for Seniorrådet. Medlemmerne i arbejdsgrupperne er alle frivillige og arbejder i følgende grupper: Boliggruppen, Forebyggelsesgruppen, Hjemmeplejegruppen, Madsmagningsgruppen, Plejehjemsgruppen, Trafikgruppen og Økonomigruppen. 33

KONTAKT: Rudersdal Seniorråd Skodsborg Strandvej 175 2942 Skodsborg. Tlf. 7268 0818 tirsdag og torsdag kl. 10-12 E-mail:raadet-rudersdal@mail.dk Hjemmeside: www.raadet-rudersdal.dk Du er altid velkommen til at kontakte Rådets medlemmer.. Formand Aase-Marie Christiansen Bistrupvej 111C,2 3460 Birkerød aasemarie@loveit.dk tlf. 4582 1135 Sekretær Grethe Münster Eventyrhaven 8 3460 Birkerød grethem@post.cybercity.dk tlf. 4581 8806 Ole Rydahl Frydenlund Park 29 2950 Vedbæk rydahl@internet.dk Mobil 4015 0486 Næstformand Ole Høyer Mariehøjvej 15 st. tv. Gl.Holte, 2850 Nærum. olehoyer1@live.dk tlf. 5260 5560 Kasserer Bente Gurskov Morelgangen 11 3460 Birkerød bente@gurskov.eu tlf. 4582 0834 Kirsten Dalkov Nærumgårdsvej 4H 2850 Nærum kirsten@rego.dk tlf. 4589 2529 Stig Valdemar Nielsen Langebjerg 6.1.tv. Søllerød, 2850 Nærum jasjio@mail.tele.dk tlf. 4580 8085 34

Vedbæk Strandvej 373 2950 Vedbæk Tlf. 46 11 15 80 Hjemmeside: www.bakkehuset.rudersdal.dk Velkommen til Bakkehuset! Aktivitetscenter for seniorer i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune stiller det smukke gamle Bakkehus med den fantastiske beliggenhed lige over for Vedbæk Havn til rådighed for kommunens pensionister og efterlønsmodtagere. Bakkehuset er åbent alle hverdage kl. 9-15.45. Receptionen, som er bemandet med frivillige, har åbent kl. 9-15. Bakkehusets personale arbejder for, at vi til stadighed kan tilbyde en bred vifte af aktiviteter målrettet vores brugere ofte i samarbejde med frivillige undervisere. Vi sikrer, at både det sunde, det kreative og det sociale tilgodeses læs mere herom under Aktiviteter og Faciliteter. Du kan få et godt overblik over aktiviteterne ved at læse vores fyldige sæsonprogram, der fås i Bakkehusets reception eller på biblioteket. Aktuelle programmer kan også downloades fra vores hjemmeside. Vinterprogrammet, der trådte i kraft d.1. september fortsætter frem til d. 30. april. Tilmeldingen til holdaktiviteter i januar-april 2015 skal ske inden d. 14. december, hvis du ikke allerede har betalt for hele sæsonen. Udover det faste ugeskema byder vi på spændende arrangementer, ture, foredrag, festlige begivenheder og husmøder. Hold dig ajour med dette gennem lokalaviserne, ved at læse opslagene i receptionen og ved at læse videre her i Senior Nyt. Du er velkommen på Bakkehuset, hvad enten du har lyst til at tilmelde dig ét eller flere hold, indtage et måltid mad, læse avisen, eller blot nyde udsigten over Øresund. 35

AKTIVITETER Bakkehuset tilbyder et væld af spændende aktiviteter. Vi har bl.a. motionshold på alle niveauer både udendørs og indendørs, forskellige studiegrupper, dans, qi-gong, litteratur, mindfullness, yoga, 5 tibetanere, computerhjælp, teaterhold, strikkeklub, maling, patchwork, sanggrupper, bridge, billard, brætspil og forskellige samværsgrupper. Tilmelding er nødvendig på de fleste hold. FACILITETER Når du kommer ind ad glasdørene, står du i receptionen. Her bliver du venligt modtaget af vores frivillige receptionist. Centerleder og souschef har kontorer bag receptionen, og længere inde ligger et lokale med edb-udstyr til bl.a. videoredigering og mulighed for at benytte internet. Du har mulighed for vejledning omkring edb og video efter nærmere aftale. Bakkehuset råder i kælderetagen over veludstyrede værksteder, hvor du på egen hånd eller under vejledning kan arbejde med træ, metal og stenslibning. Her findes også vores lille renoverede gymnastiksal. På stueplanet finder du caféen, alrummet og vore usædvanligt smukke dagligstuer samt billardstuen, som vore brugere er velkomne til at benytte efter aftale. Øverste etage rummer bl.a. atelier, systue og bibliotek med en fantastisk låne/bytte-bog ordning. BRUGERBETALING Du betaler et mindre beløb for at deltage i aktiviteterne og/eller benytte værksteder og edb/videorum. Spørg i receptionen. Beløbet betales for fire måneder ad gangen. LEJE AF LOKALER Bakkehuset kan lejes af kommunens pensionister og efterlønsmodtagere til fejring af egne mærkedage. Pjece med regler for leje udleveres i Bakkehusets reception. Uddrag af pjecen kan ses på hjemmesiden. 36

Café Caféen er åben dagligt kl. 10-14.30 Caféen udgiver hver måned en folder med oplysninger om caféen, månedens menuplan og priser. Månedens menu kan også ses på Bakkehusets hjemmeside. FRIVILLIG PÅ BAKKEHUSET På Bakkehuset har vi rigtig mange brugere, der bidrager til at få huset til at fungere bedst muligt. Der er i øjeblikket mere end 100 faste opgaver, der løses af frivillige. Kunne du have lyst til f.eks. at starte en aktivitet, sidde i receptionen eller hjælpe i caféen? Henvend dig til personalet, hvis du er interesseret i at komme med i frivillig-teamet. TURE, MØDER, ARRANGEMENTER m.m. Søndag d.16. november kl. 14-17 Fantastisk tilbud til Bakkehusets brugere - børn fra 9 år og op er også velkomne. Anne Wedell-Wedellsborg instruerer i teknikken glassfusing. Vi får mulighed for at fremstille fyrfadslysestager eller små skåle i det fineste glas. Alt, hvad vi laver, er færdigt i god tid inden jul. Pris: 20 kr. pr. person. Hertil kommer forbrug af materialer, der betales på dagen. Tilmelding i Bakkehusets reception fra d. 27. oktober. INDBLIK I HJERNEN hør eller genhør dette interessante foredrag! Torsdag d. 20. november kl. 13-15 Hjerneforsker Ellen Garde, læge PHD kommer igen, til glæde for de mange, der gik forgæves ved sidste foredrag. Med detaljerede billeder får du indblik i, hvad synlige aldersforandringer betyder for hjernens funktion, samt den nyeste viden om, hvordan du får mest muligt ud af din fantastiske hjerne - uanset alder. Pris: 50 kr. inkl. kaffe og kage. Billetsalg i receptionen fra d. 30. oktober. 37

JULEBASAR Fredag d. 21. november Find årets julegaver på Bakkehuset! Kom og gør et fund og nyd stemningen, når Bakkehusets kreative brugere sælger ting, de enten har fremstillet på Bakkehuset eller derhjemme. Basaren er åben kl. 10.30-14.30. CHRISTMAS CAROLS Torsdag d. 4. december kl. 13 Syng julen ind med de smukke engelske Carols og smag på meget engelske julelækkerier. Billetpris 60 kr. Billetsalg fra d. 13. november. JULEGILDE Torsdag d. 11. december God mad i caféen og hyggeligt samvær i stuerne. Ingen tilmelding. Se mere på opslag, når tiden nærmer sig. BANKO Kom og få et par fornøjelige timer med banko. Onsdage d. 26. november og d. 21. januar kl. 13 i dagligstuen. Ingen tilmelding, bare mød op. Plader købes umiddelbart inden arrangementet. Undervejs er der pause, hvor du kan købe kaffe og brød til 20 kr. HUSMØDER Tirsdag d. 25. november og torsdag d. 22. januar kl. 12.30 På husmøderne fortæller Brugerråd, personale og frivillige nyt fra Bakkehuset, og du kan stille spørgsmål. Der serveres kaffe og kage. Ingen tilmelding. 38

FASTELAVN Mandag d. 16. februar kl. 13 i dagligstuen. Kom som du er eller udklædt og slå katten af tønden. Vi kårer bedste udklædning. Dagen vil byde på musikalsk underholdning. Kaffe, fastelavnsboller, tøndeslagning, fastelavnsløjer. Tilmelding i receptionen inden d. 12. februar. RUNDVISNING PÅ BAKKEHUSET På følgende torsdage kl. 13 kan nye brugere og andre interesserede få en guidet rundtur i det smukke Bakkehus. Vi mødes i receptionen. Ingen tilmelding, bare mød op. d. 27. november, d. 29. januar og d. 26. februar. Efterfølgende byder vi på en kop kaffe/te i caféen, og du har mulighed for at stille spørgsmål til huset. FREDAGSTRÆF Brugere af Bakkehuset slutter ugen hyggeligt af i stuen med den underholdning, husets egne brugere leverer. På opslag i receptionen kan du læse, hvad der er på programmet den kommende måned. Der er fællessang sidste fredag i måneden kl. 13. 39

Digital hjemmevejledning. Kom i gang med at bruge din computer. Vi kommer til dig, det er gratis, og er et helt uforpligtende tilbud. Ældreområdet i Rudersdal Kommune har igangsat et projekt for borgere 60+, som har begrænset, lidt eller intet kendskab til computere. Det vil sige, at borgere nu kan få tilbud om hjælp og støtte, i deres eget hjem, til at komme i gang med at bruge en computer. Kommunen har ansat en projektkoordinator, og derudover har vi et nært samarbejde med et hold frivillige computer-vejledere, alle pensionister eller efterlønsmodtagere, der vil komme hjem til dig og vise, hvad man kan med en computer. Du behøver ikke at have en computer for at tage imod tilbuddet. Vi medbringer selv udstyr, hvor vi kan vise dig de forskellige muligheder. Dette er en enestående chance for at komme i gang med alt det sjove og spændende, en computer har at byde på. Vi kan for eksempel vise dig, hvordan man kan sende breve (uden frimærker), tale med familie og venner ganske gratis, spille spil, lave en rejseplan, og mange andre sjove og praktiske ting. Vi vil selvfølgelig også støtte og hjælpe dig med at komme på 'Min Rude' og 'Digital Post', så du fremover kan modtage og sende breve til og fra kommunen og andre offentlige myndigheder. Man bliver aldrig for gammel til at lære nyt, så grib chancen. Du er velkommen til at ringe til mig, så kan vi få en snak, om det er noget, du har lyst til. Projektkoordinator Tina Maj Christensen Mobil 72 68 15 99 eller Aktivitetscenteret Bakkehuset Tlf. 46 11 15 80 40

Aktivitetscentret Teglporten Teglporten 11 3460 Birkerød Tlf. 46 11 39 65 Hjemmeside: www.teglporten.rudersdal.dk Aktivitetscenter Teglporten Åbningstider Mandag-torsdag kl. 9-15.30, fredag 9-14. Caféen er åben i Aktivitetscentrets åbningstider og derudover i weekends og helligdage kl. 11.30 til 13.15. Faciliteter Teglporten har i underetagen grovværksted og keramikværksted samt i stueetagen et lille værksted til slibning af sten og metal. I stueetagen findes også Caféen, motionsrum, billard, maleværksted og kreativt værksted. På 1. sal findes stor dagligstue, brugernes køkken og spisestue samt ITlokale. I alle værksteder vil der være mulighed for vejledning efter nærmere aftale. Centrets aktiviteter og undervisning Aktivitetscentret har et rigt og varieret program med tilbud om undervisning og aktiviteter. Se programmet på vores hjemmeside, eller kom på besøg på Teglporten og hent et program. Alle Aktivitetscentrets aktiviteter bliver planlagt, afviklet og evalueret i samarbejde med brugerne. Ud over aktiviteterne i efterårsprogrammet vil der være enkeltarrangementer som f.eks. julemarked d. 5. december og spontane aktiviteter. Program for sæsonen januar til april 2015 udkommer mandag d. 1. december. 41

Indskrivning til forårets aktiviteter begynder onsdag d. 10. december kl.10 i dagligstuen på 1 sal. Telefonen åbnes for tilmelding kl.11 samme dag. Fritidsundervisningen, som også finder sted i huset, har en særskilt betalingsordning, som følger reglerne for fritidsundervisning. Priser for fritidsundervisningen kan ses i vores aktivitetsprogram for foråret 2015, som udkommer mandag d.1. december. Stemningsbillede for indskrivningen til efterårssæsonen 2014 Brugerindflydelse Brugerråd Aktivitetscentrets brugere har stor indflydelse, og der er valgt et brugerråd, som holder møde to gange om måneden. Brugerrådet består af 8 medlemmer og arbejder efter vedtægter godkendt af Social- og Sundhedsudvalget. Der er afholdt brugerundersøgelse i Aktivitetscenter Teglporten i september 2014. Husmøde Den 3. tirsdag i måneden kl. 10 holder vi husmøde for alle Aktivitetscentrets brugere. På mødet kan brugerne stille spørgsmål og komme med forslag, som så drøftes, og der informeres vedr. forskellige emner angående husets drift. Mellem kl. 10-11 er alle aktiviteter indstillet, så alle har mulighed for at deltage i mødet. Frivillige En stor del af Aktivitetscentrets undervisning og aktiviteter ledes af frivillige. Derudover varetages en del praktiske opgaver i huset af frivillige. Skulle du være interesseret i at deltage i det frivillige arbejde, hører vi gerne fra dig. Der er altid brug for en ekstra hånd. 42

ONSDAGSKLUB november og december 2014 I efteråret vil vi igen mødes i dagligstuen til onsdagsklubben. Her vil det være muligt at deltage i forskellige former for underholdning. Du er velkommen til at møde op til de enkelte arrangementer, da tilmelding ikke er nødvendig. d. 5. november kl. 13 Syng med v/alfred. d. 12. november kl. 13 Foredrag af Jens Erik om Mercy Ships - en international humanitær hjælpeorganisation, der arbejder ud fra hospitalsskibe i udviklingslande. d. 19. november kl. 13 Ann Mortensen viser billeder fra en af sine spændende rejser. d. 26. november kl. 13 Banko. d. 10. december kl. 13 Syng med v/anne Mette Hjarnøe. d. 17. december kl. 13 Banko. Der serveres kaffe og kage. Programmet for onsdagsklubben i januar og februar udkommer mandag d. 1. december. Se yderligere informationer om de forskellige arrangementer på vores opslagstavle ved receptionen. Ret til ændringer forbeholdes. Medarbejder: Charlotte Heichelmann Pris for deltagelse 25 kr. men ved banko er prisen 40 kr. Jule-og loppemarked i aktivitetscenter Teglporten d. 5. december 2014 fra kl. 10 Program. Kl. 10-14 Salgsboder og loppemarkedet. Kl. 11.30 Frokost i caféen. Kl. 13.30 Udtrækning af det store Julelotteri og underholdning. Se det endelig program for dagen på vores hjemmeside og opslagstavle fra d. 15. november. 43

Klub Fortuna Klub Fortuna er et tilbud på Teglporten til førtidspensionister, hvor aktiviteterne tager udgangspunkt i Fortuna-brugernes egne ønsker og idéer. Hver torsdag Vi mødes i Solstuen hver torsdag kl. 16-21. Her er der bl.a. mulighed for at drikke en kop kaffe og få en hyggelig snak, alt imens dagens kokke går i gang med aftensmaden. Dagens kokke er Fortuna-brugere, som har lyst til at hjælpe med aftensmaden samt en medarbejder. Vi spiser aftensmad kl. 18. Se særskilt folder for yderligere information. Fortunas fællesmøder Hver tredje måned holder vi et fællesmøde i Fortuna. Her gives gensidige informationer, vi evaluerer, og der planlægges aktiviteter som f.eks. små udflugter, filmaftener osv. Fællesmødet starter umiddelbart efter, at vi har spist aftensmad. Medarbejdere Siff Maluna Henriksen tlf. 26 22 44 38 Du kan altid lægge en besked eller sende en sms. Grøn Puls 60+ Motionstilbuddet er til dig, der har lyst til at komme ud og bevæge dig i naturen. Efter fælles opvarmning fordeles deltagerne på ruter af ca. 3, 4 og 5 km. Den korte rute foregår primært i rask gang, mellemruten vil være en kombination af gang/lunte/løb, og den lange rute foregår primært i løb. Vi slutter af med fælles styrketræning og udstrækning. For yderligere information om træningen, projektet og tilknyttede arrangementer se særskilt brochure. Fredage kl. 9-10.15 i Birkerød præstegårdshave. Den første fredag i måneden mødes vi ved Teglportens hovedindgang. Træningen vil foregå herfra, og vi slutter af med kaffe/the og morgenbrød i Aktivitetscentret. Pris: 80 kr. pr. måned eller 320 kr. nov.- feb. Medarbejder: Majken Frøslev og frivillige instruktører. 44