VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Teknisk Rapport 5 Mennesker, sundhed og samfund

VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele Teknisk Rapport 5 Mennesker, sundhed og samfund Marts 2010

Titel: Udgivet af: VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele, Teknisk Rapport 5 Mennesker, sundhed og samfund, Marts 2010 Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Telefon: 72 54 45 00 Fax: 33 32 22 01 E-post: post@ode.mim.dk Journalnr. ODE-200-00070 Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Telefon: 72 54 05 00 Fax: 33 32 22 01 E-post: post@aar.mim.dk Journalnr. ODE-200-00070 Udarbejdet af: Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus i samarbejde med Energinet.dk og rådgivergruppen: Orbicon A/S, COWI A/S, Birk Nielsen A/S Layout: By- og Landskabsstyrelsen Grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen, tilladelse (G. 17-01) Oplag: Elektronisk udgave Foto: Energinet.dk og rådgivergruppen ISBE: 978-87-92197-33-7 Udgivelsesdato: 24. marts 2010 Henvendelse vedrørende rapporterne til: Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Telefon: 72 54 45 00 Fax: 33 32 22 01 E-post: post@ode.mim.dk Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Telefon: 72 54 05 00 Fax: 33 32 22 01 E-post: post@aar.mim.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Projektets udformning og rammer - i hovedtræk... 4 2.1 Baggrund for bygherrens hovedforslag... 6 2.2 Myndighedsbehandling og detailprojektering... 9 2.3 Alternative linjeføringer og udformninger... 10 2.4 Saneringer af nuværende ledninger... 11 2.5 Væsentligste anlægsarbejder... 14 3 Oversigt over miljøpåvirkninger og socioøkonomiske effekter... 16 3.1 Problemstilling og metoder... 16 3.2 Oversigt over socioøkonomiske effekter... 17 3.3 Introduktion til erstatningsregler ved højspændingsanlæg... 19 4 Berørte boliger... 24 4.1 Problemstilling og metode... 24 4.2 Nuværende forhold, hovedforslag og alternativer.... 24 4.3 Konsekvenser i anlægsfasen... 29 4.4 Konsekvenser i driftsfasen... 30 4.5 Afværge- og overvågningsforanstaltninger... 30 5 Landbrug, skov, råstof og andre erhvervsinteresser... 32 5.1 Problemstilling og metode... 32 5.2 Eksisterende forhold... 32 5.3 Konsekvenser i anlægsfasen... 39 5.4 Konsekvenser i driftsfasen... 40 5.5 Konsekvenser ved nedtagning af anlægget... 42 5.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning... 42 6 Sundhedsaspekter ved magnetfelter og højspændingsanlæg... 43 6.1 Baggrund... 43 6.2 Tidligere ekspert- og myndighedsvurderinger... 44 6.3 Nyere vurderinger... 45 6.4 Forsigtighedsprincip... 47 6.5 Magnetfelter ved gammel og ny ledning... 48 6.6 Virkninger på miljø og dyreliv... 54 6.7 Sammenfatning... 54 7 Sammenfattende vurderinger... 56 7.1 Socioøkonomiske virkninger i anlægsfasen... 56 7.2 Socioøkonomiske virkninger driftsfasen... 56 7.3 Afværgeforanstaltninger og overvågning... 57 8 Referencer... 59 Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 2 af 60

1 Indledning Energinet.dk er ansvarlig for transmission af el og gas i Danmark. På baggrund af den politiske beslutning af Folketingets politikere i november 2008 om nye principper for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet har Energinet.dk påbegyndt planlægningen af en ny 400 kv- højspændingsledning mellem Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg. Den nye ledning opføres med et dobbelt ledningssystem på master i nyt design. Såfremt projektet kan godkendes, vil anlægsarbejdet blive udført i perioden 2011-14. Den eksisterende 400 kv-højspændingsledning mellem Kassø og Tjele fjernes efterhånden som den nye ledning sættes i drift. Det forventes, at den sidste del af ledningen fjernes i 2015. Miljøcenter Århus og Miljøcenter Odense er planmyndighed og udsteder kommuneplantillæg og VVM-tilladelse for den nye dobbelte 400 kv- højspændingsforbindelse, der forløber gennem 9 kommuner. Projektets omfang indebærer, at der skal gennemføres en VVM - Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-arbejdet er gennemført i 2009-2010, og den samlede vurdering er beskrevet i en hovedrapport: VVM redegørelse, marts 2010 Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Som grundlag for VVM-redegørelsen er der udarbejdet 7 tekniske rapporter, der i større detaljeringsgrad redegør for miljøpåvirkningerne af projektet. De tekniske rapporter er en integreret del af den samlede VVM-redegørelse og består af: Teknisk rapport 1 Master Teknisk rapport 2 Naturområder og Natura 2000 konsekvensvurdering Teknisk rapport 3 Landskaber, kulturarv og friluftsliv Teknisk rapport 4 Analyse af alternativer i fokusområder Teknisk rapport 5 Mennesker, sundhed og samfund Teknisk rapport 6 Anlægsbeskrivelse og vurdering af øvrige miljøforhold Teknisk rapport 7 Visualiseringer Nærværende rapport, Teknisk rapport nr. 5, beskriver virkninger af projektet på mennesker, sundhed og samfund. Først gives en præsentation af projektet i kapitel 2. Derpå gives der en oversigt over socioøkonomiske virkninger (Kapitel 3), som er udarbejdet med udgangspunkt i den danske vejledning for VVM, der senest er revideret i marts 2009. Dernæst vurderes de socioøkonomiske forhold i relation til boliger og nærhed til anlæg (Kapitel 4), driftsmulighederne for landbrug, skovbrug og råstoferhvervet (Kapitel 5) samt sundhedsaspekter ved magnetfelter (Kapitel 6). Rapporten er udarbejdet af Orbicon A/S, COWI A/S og Birk Nielsen A/S. Rapportens Kapitel 6 om sundhedsaspekter ved magnetfelter og højspændingsanlæg er særskilt udarbejdet af Rikke Folkersen, konsulent for Energinet.dk. Rapportens struktur og opbygning er under forløbet drøftet med Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus, der er myndigheder for VVM-undersøgelsen. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 3 af 60

2 Projektets udformning og rammer - i hovedtræk Projektet indebærer, at der etableres en ny 400 kv-højspændingsforbindelse med to ledningssystemer mellem Kassø og Tjele. Den nye linjeføring omfatter i hovedforslaget en ca. 177 km lang strækning, der løber nord-syd tæt på israndslinjen i Jylland. Der findes allerede et 400 kv-højspændingsanlæg på strækningen i dag som har en længde på 172,3 km. Dette anlæg består af luftledninger ophængt på tobenede H-master med en højde op til 35 m (gitterkonstruktion). Der står i alt 505 master på strækningen. Langs med det eksisterende anlæg er der tre transformerstationer ved Kassø, Askær og Tjele. Desuden er der en T-afgrening ved Revsing nær Vejen, hvor 400 kv-højspændingsforbindelsen mod Esbjerg er koblet på. Linjeføringen for det udbyggede anlæg vil følge den eksisterende linjeføring i videst muligt omfang. Der vil dog generelt være en afstand på 40 m af anlægstekniske årsager (den eksisterende ledning skal være i drift, imens den nye ledning anlægges). Med det formål at reducere antallet af berørte ejendomme samt andre miljømæssige hensyn er den nye linjeføring placeret øst eller vest for den eksisterende luftledning. Den nye linjeføring krydser den eksisterende luftledning 17 gange ud fra disse hensyn. Ved den nye linjeføring etableres en mast for hver ca. 330 m (i gennemsnit). I dag er spændvidden mellem masterne ca. 380 m. Årsagen til den lavere spændvidde efter udbygningen skyldes den ophængte ledningskonfiguration. Det er muligt at øge spændvidden, men det vil betyde markant kraftigere og større master. For det nye anlæg vil der være indsløjfning undervejs til transformerstationerne (nuværende som fremtidige) ved Kassø, Revsing (ved Vejen), Askær og Tjele. Der vil blive anvendt en ny mastetype på strækningen. Energinet.dk har peget på den nye mastetype Eagle, som er en etbenet rørmast. Energinet.dk foretrækker, at masten udformes i to etager ud fra en række tekniske og miljømæssige forhold. Lederne ophænges på masterne som enten 2 tråde per fase (duplex) eller som 3 tråde per fase (triplex). Energinet.dk har valgt triplex, fordi det nedsætter støjbelastningen af omgivelserne i fugtigt vejr (coronastøj) og reducerer energitabet ved el-transmission. Lederne fra nederste travers ophænges i samme afstand fra terræn (i modsætning til at hænge lederne i samme afstand fra de skrå traverser). Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 4 af 60

Mastetypen Eagle præsenteres og vurderes i VVM-redegørelsen i følgende udgaver: - Én- eller to-etages mast - Masteskaftet udført i cortenstål med traverser i enten rustfrit (rustfast) eller galvaniseret stål eller hele masten udført i galvaniseret stål - Luftledninger ophængt enten som duplex eller triplex. - Placering af ledere er enten vandret eller parallelt med travers Alle eksisterende krydsende luftledninger vil som minimum inden for en afstand på ca. 800 m på hver side af den nye linjeføring blive lagt i jorden som en direkte konsekvens af opsætningen af den nye 400 kvhøjspændingsforbindelse. I alt 22 stk. 60 kv-luftledninger med en samlet længde på ca. 77,8 km saneres på denne baggrund foruden 3 stk. 150 kvforbindelser på i alt ca. 20 km. Som udgangspunkt er et planlægningsbælte på 400 m blevet undersøgt og vurderet for at åbne mulighed for en nærmere justering af linjeføringen på baggrund af evt. bemærkninger, som indkommer under den offentlige høring af VVM-redegørelsen og forslag til kommuneplantillæg for hver kommune på strækningen for højspændingsanlægget. På denne baggrund vil der indenfor planlægningsbæltet på 400 m blive afgrænset et reduceret planlægningsbælte på 200 m, som det nye ledningsanlæg med master og ledere skal placeres indenfor. Såfremt der bliver givet tilladelse til projektet vil dette 200 m planlægningsbælte blive fastlagt i de endelige kommuneplantillæg og i den VVMtilladelse, der udstedes af miljøcentrene som grundlag for bygherrens etablering af højspændingsanlægget. Energinet.dk har dog ud fra nuværende kendskab til forholdene angivet en forventet linjeføring indenfor planlægningsbæltet. Den forventede linjeføring viser placeringen af knækmasterne (hvor ledningen slår et knæk), mens de øvrige master (bæremaster) først placeres efter forudgående høring hos de berørte lodsejere. I VVM-redegørelsen er forslaget til den fremtidige linjeføring og alternativer vist på 19 kort i A4 format i målestok 1:50.000. Placering af master er altså ikke vist på kortene, fordi dette først fastlægges senere efter detailplanlægning og forhandling. Et oversigtskort over linjeføringen er vist i Figur 2-1. På kortet er vist hovedforslaget samt områder, hvor der er undersøgt alternativer (i såkaldte fokusområder) og områder, hvor mindre afvigelser fra den nuværende linjeføring er vurderet. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 5 af 60

Figur 2-1. Oversigtkort over Kassø Tjele 400 kv linjeføring og placering af fokusområder med alternativer og områder, hvor der er mindre afvigelser fra den nuværende linjeføring. 2.1 Baggrund for bygherrens hovedforslag Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 6 af 60

2.1.1 Den politiske baggrund for projektet De politiske partier bag energiforliget i februar 2008 vedtog i november 2008 nye retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet. I retningslinjerne er specifikt nævnt etablering af en ny 400 kv-luftledning mellem Kassø og Tjele, der skal etableres på master i nyt design, som kan bære to ledningssystemer. Det har forud for vedtagelsen af de nye retningslinjer været fremført som et politisk ønske, at den nye ledning skulle følge den eksisterende ledning (så tæt som muligt). Dette er baggrunden for, at hovedforslaget i almindelighed ligger tæt op ad den eksisterende 400 kv-ledning. 2.1.2 Overordnede principper for etablering af højspændingsanlæg Når der skal findes en konkret linjeføring for et nyt ledningsanlæg, er der en række overordnede regler og principper, der skal eller bør overholdes. De lovmæssige regler skal følges - både angående tekniske forhold (f.eks. sikkerhedsforskrifter i Stærkstrømsbekendtgørelsen og arbejdsmiljøloven) og miljømæssige forhold. Derudover er der nogle principper, som bør følges af visuelle hensyn. Det handler om, hvordan ledningsanlægget kommer til at tage sig ud i landskabet - ser det roligt ud i sit forløb, eller står masterne meget uordnede? Det roligste og mest harmoniske forløb af linjeføringen opnås ved at føre masterne i lange lige stræk. Da opgaven er at anlægge den nye ledning langs den eksisterende ledning, vil de længste stræk normalt kunne fås ved mellem to knækmaster (hvor ledningen skifter retning) at lægge den nye linjeføring enten øst for eller vest for den eksisterende ledning. Herved indskydes der ikke yderligere knækpunkter på ledningen, hvilket giver det pæneste resultat. Ved at forskyde knækpunkterne i forhold til de eksisterende knæk kan den eksisterende linjeføring krydses, hvis dette findes formålstjenligt, således at man på én strækning f.eks. kan være øst for den eksisterende ledning, mens man på næste strækning kan være vest for. Når skiftet sker, hvor der i forvejen er et knæk, behøver det ikke at give et ulogisk indtryk af den nye linjeføring - heller ikke efter nedrivningen af den gamle masterække. Ønsket om lange lige stræk støder ind imellem imod et andet princip - nemlig at opnå størst mulig afstand til boliger. I det angivne hovedforslag har bygherren måttet indgå kompromiser, hvor både afstanden til boliger og ønsket om lange lige forløb sammen med en række andre forhold er blevet afvejet mod hinanden. Det er ikke muligt at friholde alle boliger for nærhed til det nye anlæg. Bygherren har gennem processen for fastlæggelse af hovedforslaget forsøgt at placere linjeføringen enten øst eller vest for den eksisterende ledning, ud fra ønsket om at berøre færrest mulige boliger. Bygherren har i hovedforslaget også forsøgt at holde passende afstand til byer, tættere bebyggelser, kirker, gravhøje, enkelt-ejendomme, naturområder og rekreative områder. Endvidere er det søgt at mindske de visuelle indtryk ved passager af veje og vandløb ved vinkelrette krydsninger, ligesom det er tilstræbt at holde passende afstand til parallelt forløbende strækningsanlæg. Afstanden mellem centerlinjen for den eksisterende ledning og centerlinjen for den nye linjeføring er i hovedforslaget 40 m på langt den største del af strækningen. Begrundelsen er, at det skal være muligt at holde den eksisterende ledning i drift samtidig med, at den nye ledning bliver bygget. Afstanden mellem en lednings centerlinje og den yderste strømførende leder er ca. 15 m. I Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 7 af 60

blæsevejr kan lederne svinge ud til siden, således at der midt i spændet mellem to master vil være mere end 15 m fra centerlinjen til yderste strømførende leder. Derfor er der generelt behov for 40 m mellem de to linjeføringer. 2.1.3 Aftale om forskønnelse af 400 kv-nettet og Kassø-Tjele-projektet I de nye statslige retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet fra november 2008 er inkluderet en aftale om "forskønnelse af 400 kv-nettet" i særlige områder. Der er følgende muligheder for forskønnelse: Master i nyt design Partiel kabellægning på kortere strækninger i særlige områder Justering af tracé i forhold til særlige interesser (byer, naturområder, landskaber) Kilde: Energinet.dk, april 2009. Forskønnelse af 400 kv-nettet. En af forudsætningerne for etablering af den nye 400 kv-forbindelse fra Kassø til Tjele er, at mulighederne for forskønnelse anvendes. Den første mulighed for forskønnelse - master i nyt design - er indarbejdet i projektets hovedforslag. Hele luftledningsanlægget ønskes etableret med Eagle mastetypen i to etager med triplex-ophængning af lederne. For strækningen Kassø til Tjele er udgangspunktet, at det nye anlæg skal ligge så tæt som muligt på det eksisterende luftledningsanlæg. Der er dog flere steder set på forskønnelsesmuligheden i form af justering af tracéet, og i fire fokusområder samt 5 områder med afvigelser (se neden for) er der i hovedforslaget peget på linjeføringer, der afviger en del fra den eksisterende linjeføring. I hovedforslaget er der desuden en partiel kabellægning ved passagen af området ved Bølling Sø, da linjeføringen krydser en stor landskabsfredning. Til sammenligning kan nævnes, at der i Forskønnelsesprojektet - som omfatter hele det 1200 km lange luftledningsnet på 400 kv-niveauet - blev der udpeget 22 strækninger, som indledningsvist blev vurderet som oplagte til forskønnelse. Udvælgelsen er baseret på en GIS-analyse, som vægter en række temaer omkring mennesker og beskyttelsesområder for landskab, natur, friluftsliv og kystzonen. Temaerne blev udvalgt af de statslige miljøcentre og Energinet.dk som værende af national interesse - et eksempel på dette er de udlagte områder til nationalparker. Ud af de 22 strækninger er i alt 6 lokaliteter udvalgt som særligt oplagte til forskønnelse. 2.1.4 Fokusområder og afvigelser Miljøcentrene har i begyndelsen af VVM-processen udpeget 4 geografisk afgrænsede områder, hvor der siden etableringen af det eksisterende anlæg er opstået væsentligt ændrede miljømæssige udfordringer. Miljøcentrene har for disse fokusområder stillet krav om undersøgelse og vurdering af forskellige alternativer med hensyn til udformning og placering af det nye højspændingsanlæg. Disse fokusområder er: Gamst Søenge Billund Bølling Sø Nørreådalen Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 8 af 60

I de 4 fokusområder er der ligesom i forskønnelsesprojektet set på muligheden for justering af linjeføringen i forhold til den eksisterende linjeføring samt på forskellige kombinationer af strækninger med luftledning og kabellægning. Der er således i en iterativ proces udpeget 18 alternativer. Energinet.dk har derpå for hvert af de 4 fokusområder ved Gamst Søenge, Billund, Bølling Sø og Nørreådalen valgt et af de undersøgte alternativer, som indgår i hovedforslaget. Hovedforslaget afviger i disse områder en del fra den eksisterende linjeføring. Desuden indgår der partiel kabellægning i hovedforslaget ved fokusområdet Bølling Sø på en knap 3 km lang strækning. Herudover er der - bl.a på baggrund af forslag indkommet i Idéfasen - udpeget 5 områder, hvor der enten er afveget fra eksisterende linjeføring eller vist flere mulige linjeføringer. Energinet.dk har peget på én af linjeføringerne som hovedforslag. Områderne med afvigelser er: Hjartbro Skov og Gabøl Frederiksnåde Bølling Sø Syd Mausing Mølle Tange Som hovedforslag har Energinet.dk valgt en linjeføring og udformning af det nye anlæg, der ud fra en kombination af miljøhensyn og tekniske hensyn af bygherren vurderes som den bedste løsning. Det bemærkes at alle behandlede alternativer er valgbare, således at Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus i forbindelse med den endelige udstedelse af kommuneplantillæg og VVM tilladelse kan beslutte, at bygherrens fremlagte hovedforslag i udvalgte delområder skal erstattes af alternativer. 2.2 Myndighedsbehandling og detailprojektering Bygherrens hovedforslag og samtlige alternative linjeføringer vil under anden offentlighedsfase blive udlagt som planlægningsbælter på 400 m. Planlægningsbælterne skal bl.a. give mulighed for i størst mulig udstrækning at kunne imødekomme de indsigelser og bemærkninger, der modtages fra borgerne gennem 2. offentlighedsfase. Efter 2. offentlighedsfase kan Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus beslutte at indsnævre planlægningsbæltet og vedtage et planlægningsbælte på f.eks. 200 m. Derefter kan bygherren indlede detailprojekteringen, som omfatter den helt eksakte linjeføring inden for det vedtagne planlægningsbælte. Det vil under detailprojekteringen, hvor masternes placering fastlægges, blive tilstræbt at få et visuelt optimalt samspil mellem mastehøjde (travershøjde) og spændvidde (afstanden mellem masterne). Mastehøjderne vælges således, at landskabets topografi udlignes i størst mulig udstrækning ved at anvende master med lav travershøjde over højdedrag og modsat master med højere travershøjde ved krydsning af lavtliggende passager. Mastehøjderne kan dog ikke vælges frit, idet der skal være tilstrækkelig afstand mellem lederne og terræn, veje mv. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 9 af 60

Såfremt der vil blive givet tilladelse til at bygge det nye ledningsanlæg, kan der sammen med tilladelsen blive udstukket nogle vilkår, som bygherren skal overholde. Under detailprojekteringen skal eventuelle vilkår, der er givet sammen med tilladelsen til at bygge ledningen, opfyldes. Derudover vil der også i denne planlægningsfase blive taget størst mulig hensyn til boliger, miljø og teknik for derved at finde den mest optimale placering af masterne på de enkelte ejendomme i den givne linjeføring. Den præcise placering vil først blive valgt efter en forudgående dialog med de direkte berørte lodsejere. I denne proces skal både Stærkstrømsbekendtgørelsen og de overordnede principper for etablering af højspændingsledninger tages i betragtning. Planlægningsbæltet giver således mulighed for at udvise fleksibilitet i forsøget på at finde den bedst mulige placering af anlægget. 2.3 Alternative linjeføringer og udformninger I de 4 fokusområder er der i alt undersøgt 18 alternative udformninger og placeringer. Alternativerne er navngivet efter følgende model: A: Luftledning (alternativer indeholder kun luftledningsanlæg) B: Kabel (nedgravet kabel undtagen ved krydsning af store vandløb og trafikanlæg, hvor der planlægges med underboring) C: Kombineret luftledning og kabel Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 10 af 60

Fokusområde Alternativ A Luftledning Alternativ B Kabel Alternativ C Kombineret luftledning og kabel Gamst Søenge A1 Gl. Station Revsing B1 Ny Station Revsing C1 Ny Station Revsing - Revsing A2 Ny Station Revsing C2 Ny Station Revsing (7 alternativer) A3 Ny Station Revsing C3 Ny Station Revsing =HF Billund (3 alternativer) A1 østlig A2 vestlig = HF B1 Bølling Sø (2 alternativer) C1 under Bølling Sø med kabel C2 uden om Bølling Sø, kabel ved campingplads = HF Nørreå (6 alternativer) A1 følge den eksisterende B1 C1 A2 østligt alternativ = HF C2 C3 Tabel 2-1. Oversigt over fokusområder og undersøgte alternativer. HF angiver det af Energinet.dk valgte hovedforslag Ud over linjeføringerne i alternativerne følger hovedforslaget den eksisterende luftledning så tæt som muligt. Få steder er der sket afvigelser. Disse steder omfatter krydsningen ved Hjartbro Skov og Gabøl, Frederiksnåde, Bølling Sø Syd, Mausing Mølle og Tange. I tekst og på kort betegnes disse afvigelser som "Afvigelser fra eksisterende linjeføring". Kort over alternativer og afvigelser kan ses i Teknisk Rapport 4 og 6 samt i VVM-samlerapporten. 2.4 Saneringer af nuværende ledninger Den nuværende 400 kv-luftledning vil blive fjernet i forbindelse med projektets gennemførelse. Ligeledes saneres alle krydsende og parallelt forløbende luftledninger som led i projektet. Dette omfatter 22 stk. 60 kv-ledninger og 3 stk. 150 kv forbindelse. Placeringen er vist på Figur 2-2. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 11 af 60

Figur 2-2. Oversigt over krydsende 60 kv-ledninger (22 stk.) og 150 kv-ledninger, der kabellægges som direkte konsekvens af projektet. Strækning Kassø Revsing. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 12 af 60

Figur 2-2 (fortsat). Strækning Revsing Askær. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 13 af 60

Figur 2-2 (fortsat). Strækning Askær Tjele. 2.5 Væsentligste anlægsarbejder Anlægsarbejderne er i detaljer beskrevet i Teknisk Rapport 6. De væsentligste anlægsarbejder er resumeret i Tabel 2-1. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 14 af 60

Anlægsdel Beskrivelse Generelt Anlægsarbejdet strækker sig over 3,5 år og opdeles i sektioner. Nedtagning af det eksisterende anlæg vil vare ca. 1 år, men strækkes antagelig over en længere periode. Anlægsarbejdet forventes udført af en arbejdsstyrke på knap 60 personer. Forud for anlægsarbejdet gennemføres arkæologiske forundersøgelser, og der søges om evt. dispensationer i forhold til f.eks. skovloven, naturbeskyttelsesloven m.v. Ved masten Der opstilles ca. 530 nye master med en indbyrdes afstand på ca. 330 m. Masterne funderes hovedsagelig ved nedramning af en monopæl af stål på 10-12 m. Der støbes en betonplade ved terræn med en tykkelse på 1,5 m og areal på 7 m 2 og Eagle masten boltes på fundamentet. Fundamentet etableres på få arbejdsdage. Maste rejsning Masteskaftet er ca. 45 m langt og transporteres frem til byggepladsen på blokvogn. Tilsvarende med traverser, der bærer lederne øverst på masten. Masten rejses med mobilkran, og traverser og isolatorer monteres. Rejsning af mast varer få arbejdsdage. Trækning af ledere Ledere transporteres frem på kabeltromler til materialepladser for ca. hver 12 km. Fra et kabelspil monteret på særlig arbejdsvogn trækkes lederne på ca. 6 km s længde frem over et antal master (15-20 stk.) over hjul, der er monteret på masterne. Kabellægning Kabellægning vil som hovedregel ske ved nedgravning. Underboring foretages kun ved krydsning af større vandløb, veje eller lignende. Nedgravningen berører et arbejdsbælte på ca. 36 m bredde. Der graves 4 render i en dybde på 1,2 m og med indbyrdes afstand på 6 10 m. Jordkabler trækkes ud i kabelrenderne og kablerne dækkes til med et sandlag, hvorefter tilbagefyldning sker med den opgravede jord. Kablerne er ca. 900 m lange og muffes sammen. Overgangsstation I overgang mellem en luftledning og jordkabel etableres en kabelovergangsstation. Det kræver et areal på ca. 0,5 ha. Der placeres komponenter, der kan kompensere for spændingsstigninger (en reaktor). Transformerstationer På de 3 eksisterende transformerstationer (Kassø, Askær, Tjele) sker der alene mindre udbygninger inden for stationerne. Der etableres en ny transformerstation ved Revsing, og der placeres en lukket bygning, der fungerer som koblingsstation. På længere sigt kan station Revsing udstyres med transformere. Nedtagning De eksisterende 505 H-master samt krydsende ledninger nedtages med mobilkraner, demonteres på stedet og køres til genbrug. Fundamenterne fjernes til 1,5 m under terræn eller fuldstændigt efter nærmere aftale med den pågældende lodsejer. Lederne rulles på tromler og køres til genbrug. Et særligt arbejde skal udføres ved Bølling Sø, hvor 3 master (af Donau typen) skal fjernes fra selve søen. Dette sker fra grej, der transporteres på et flådesystem, der midlertidigt arbejder i søen Tabel 2-1. Oversigt over væsentlige anlægsarbejder. Beskrivelsen er uddybet i Teknisk Rapport 6. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 15 af 60

3 Oversigt over miljøpåvirkninger og socioøkonomiske effekter 3.1 Problemstilling og metoder Som det fremgår af den seneste vejledning om VVM (Vejledning nr. 9339, 2009), indgår der i en VVM en socioøkonomisk analyse. Vejledning nr. 9339, 2009: Om befolkningen : enhver, hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket væsentligt af anlæggets miljømæssige konsekvenser uanset afstanden fra anlægget. Befolkningen kan således omfatte mennesker, som bor langt fra anlægget, hvis anlægget indebærer væsentlige ændringer af kendte landskaber eller rekreative arealer. Om socioøkonomiske forhold : først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. Princippet i problemstillingen er, at projektets egentlige miljøvirkninger kan forårsage afledte virkninger, på befolkningen eller på de erhvervsmuligheder, der er knyttet til området. Der er tale om virkninger i andet led, hvor første led i årsagssammenhængen er selve virkningen på det omgivende miljø. Udskiftningen af højspændingsanlægget kan, såvel i anlægs- som i driftsfasen, have sådanne afledte virkninger. Et overblik over de primære miljøvirkninger samt de mulige afledte virkninger på befolkningen, henholdsvis de lokale erhvervsmuligheder ses i tabellen i næste afsnit. For den enkelte borger er det en del af problemstillingen, at ens ejendom kan blive mindre attraktiv, når der etableres et højspændingsanlæg i nærheden (eller omvendt: mere attraktiv, hvis et højspændingsanlæg fjernes). Det kan skyldes dels indskrænkninger af ens rådighedsareal, dels en reduceret herlighedsværdi, eller det kan have rod i en utryghed, der skyldes frygt for sundhedsmæssige aspekter. For en erhvervsejendom kan der ske værditab af en række tilsvarende grunde, og herud over kan ejendommen tabe i værdi, ved at driften generes af højspændingsanlægget. Disse erstatningsspørgsmål er behandlet gennem årtier for mange højspændingsanlæg landet over, både ved udformning af erstatningsregler og ved forhandlinger med mange enkeltejendomme om placering af en linjeføring. I de følgende kapitler tages erstatningsreglerne som et udtryk for, hvorvidt der er flere eller færre borgere eller erhvervsdrivende, der vil opleve gener, såvel økonomisk som på anden vis. En introduktion til erstatningsreglerne findes nedenfor. Selv om reglerne anvendes i denne VVM, er dette ikke som sådan et oplæg til egentlig behandling af de individuelle sager om erstatning. Disse vil køre i deres eget regi, og afklares med de enkelte lodsejere m.v., mens der i VVM en blot informeres om de erfaringer, der gennem årene er indarbejdet i reglerne. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 16 af 60

For befolkningen som helhed og for erhvervsmulighederne i hele området drejer vurderingen sig om, hvor mange der bliver enten positivt eller negativt berørt som følge af ændringen i højspændingsanlægget. Med udgangspunkt i virkningerne for den enkelte borger / ejendom eller erhvervsdrivende foretages der derfor i en VVM også optællinger og skøn over hvor stort et antal der for eksempel dækkes af de aktuelle erstatningsregler, eller som på anden vis enten falder ind under dem eller frigøres fra de forskellige socioøkonomiske virkninger. 3.2 Oversigt over socioøkonomiske effekter Ud fra en gennemgang af de miljømæssige konsekvenser, optællinger og gennemgang på kortoptællinger af berørte områder, er der udarbejdet en oversigt (Tabel 3-1) over virkningerne, for miljø, befolkning og forskellige indtægtsgrundlag for det lokale samfund. Direkte virkning (Miljø-virkning, kendt fra et andet kapitel) Beslaglæggelse / frigivelse af arealer Afledt virkning: Menneskers velfærd Anlægsfase: Forbigående, mindre gener Afledt virkning: Lokale økonomiske forhold. Anlægsfase: Forbigående, mindre gener Ved anlægsaktiviteter, selve anlægget, restriktionszoner for erhverv. Landskab, udsigter, herlighedsværdier, m.v. Naturtyper, flora og fauna Kulturhistorie Rekreative interesser Driftsfase: - Begrænsninger i brug af egne arealer - Tab af herlighed Anlægsfase: Forbigående, mindre gener og forstyrrelser. Driftsfase: - Oplevelser af mindre herlighedsværdi i omgivelserne af ens bolig - Mere diffust: Nærområdets rekreative værdi for befolkningen Driftsfase: - Boligpriser - Ejendomspriser - Evt. restriktioner for almindelig udøvelse af land- skov- og andet jordbrug - Adgang til udnyttelse af råstoffer Anlægsfase: Forbigående, mindre gener Driftsfase: - Værditab/forøgelse afhængigt af udsigtsforandringer for den enkelte bolig / ejendom. Støj Anlægsfase: Forbigående, mindre gener Anlægsfase: Forbigående, mindre gener Driftsfase: Driftsfase: - Støjudsendelse reduceres væsentligt via ny teknik. - Støjudsendelse reduceres væsentligt via ny teknik. Luft og klima Ingen eller små afledte lo- Ingen eller små afledte lo- Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 17 af 60

Direkte virkning (Miljø-virkning, kendt fra et andet kapitel) Afledt virkning: Menneskers velfærd Afledt virkning: Lokale økonomiske forhold. Ingen eller små lokale effekter. kale virkninger. kale virkninger. I det store billede er anlægget en forudsætning for fuld udnyttelse af de bæredygtige energikilder, vindmøller og vandkraft og der er mindre energitab i transmissionsledninger. Det sparer CO2-udslip og bidrager positivt til klimasituationen. Forurening af jord Grundvand og overfladevand. Elektromagnetiske felter Evt. sundhedsaspekter Driftsfase: Oplevelse af udsathed, selv om der ikke i forskningen er fundet belæg for at imødese sundhedsskader, og der desuden anvendes forsigtighedsprincippet. Driftsfase: Næppe afledte virkninger på erhverv. Tabel 3-1. Oversigt over anlæggets direkte miljøvirkninger og de afledede socioøkonomiske virkninger, hhv. for mennesker og for erhverv. Der skelnes mellem anlægs- og driftsfase. Som det fremgår af oversigten, er det navnlig de traditionelle og kendte virkninger af et højspændingsanlæg, der viser sig som afledte virkninger. Især er der mulighed for forskellig indvirkning på befolkningens trivsel og på boligers og ejendommes værdi. Desuden kan anlægget principielt medføre forskellige gener ved udøvelse af jordbrugserhvervene, råstofudvinding og evt. turisterhvervet. Et særligt aspekt knytter sig til spørgsmål om, hvorvidt elektromagnetiske felter omkring anlægget kan indebære risici eller virkning på menneskers sundhed og dermed som afledt virkning på menneskers trivsel og ejendommes værdi. For den enkelte borger eller ejendom kan forandringen være enten positiv eller negativ. Boligen eller ejendommen kan f. eks. enten komme noget tættere på højspændingsanlægget eller noget længere væk. En del af den enkelte borgers oplevelse er personlig og en del kan afspejles i ejendommens handelsværdi. For en erhvervsejendom vil projektet på tilsvarende vis kunne medføre forandringer i handelsværdi. Driften kan muligvis generes ved, at et nyt anlæg opstilles eller begunstiges ved at det gamle nedtages. Ændringen, positiv eller negativ, vil i det enkelte tilfælde kunne opleves forskelligt, men i det følgende tages der generelt udgangspunkt i den fremgangsmåde, der anvendes for erstatning på den enkelte ejendom. For at foretage en bredere vurdering foretages der opgørelser og skøn af antallet af boliger, ejendomme / erhvervsdrivende, der er berørt, dels af det nuværende an- Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 18 af 60

læg, dels af det planlagte nye anlæg. På dette grundlag foretages en samfundsmæssig vurdering. 3.3 Introduktion til erstatningsregler ved højspændingsanlæg 3.3.1 Erstatningsregler ved el-anlæg tæt ved ejendomme Man får erstatning, hvis der placeres et højspændingsanlæg tæt på ens bolig eller ejendom (såkaldt nærføringserstatning). Denne erstatning afhænger ikke af, om ledningsanlægget etableres på egen grund eller f.eks. hos naboen, men af afstanden til anlægget. Der ligger et stort erfaringsmateriale bag reglerne for disse erstatninger. De regler, der er mest relevante for Kassø-Tjele anlægget fremgår af Landsaftale for elanlæg på landbrugsjord, som er indgået mellem Dansk Landbrug, Dansk Energi og Energinet.dk. I princippet er reglerne for nærføringserstatning i forhold til ejendomme: Boliger Erstatningszone 1, 0-80 meter: Hvis den nærmeste strømførende ledning placeres mellem 0 og 80 meter fra en bolig f.eks. et stuehus til en landejendom, tilbyder Energinet.dk at købe hele ejendommen. For andre helårsboliger på ejendommen gives kun købstilbud for disse. Lodsejeren kan enten sælge eller i stedet vælge at beholde ejendommen og få udbetalt en nærføringserstatning. Erstatningens størrelse, der forhandles med den enkelte, udgør typisk mellem 50 og 75 % af boligens handelsværdi. Erstatningszone 2: 80-280 meter: I denne zone ydes der en erstatning på 50 0 % af boligens handelsværdi. Størrelsen er 50 % ved afstanden 80 meter og falder i en ret linie til 0 % ved 280 meter (se Figur 3-1). Driftsbygninger, der anvendes til landbrug. Erstatningszone 1, 0-50 meter: Hvis bygningerne anvendes landbrugsmæssigt, sker der en erstatning ud fra en individuel forhandling. Erstatningszone 2, 50-100 meter: Erstatningen er ved 50 m fra nærmeste strømførende leder kr. 112.280 (2009 niveau) og falder i en ret linie til 100 meter, hvor erstatningen er 0 kr.(se Figur 3-2). Ved ekstraordinære forhold er der muligheder for individuelle forhandlinger mellem lodsejer og Energinet.dk. Endvidere er der i anlægsfasen mulighed for at få erstatning for skader på jordens struktur, hvis der er tale en landbrugsejendom med jordbrug. Ligeledes er der også grundlag for erstatning for skadede afgrøder og for midlertidige skader og øvrige ulemper. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 19 af 60

Figur 3-1. Nærførings-erstatningsprincippet beboelseshuse (Efter: Elanlæg på landbrugsjord, 2009). Yderste leder på en Eagle mast i 2 etager er placeret 13 m fra masternes center linje. Figur 3-2 Nærførings-erstatningsprincippet driftsbygninger (Efter: Elanlæg på landbrugsjord, 2009) 3.3.2 Erstatninger for brugs-begrænsninger på arealer Når der føres et højspændingsanlæg hen over ens jord, må der pålægges arealerne omkring linjeføringen en række sikkerhedsbestemmelser, m.v. Grundejeren er efter nærmere regler berettiget til erstatning for disse begrænsninger. Erstatningen for brugsbegrænsninger ligger ud over den nærføringserstatning, der er omtalt i afsnittet ovenfor. Også erstatningreglerne for disse brugsbegrænsninger fremgår af Landsaftalen mellem Dansk Landbrug, Dansk Energi og Energinet.dk. I skovområder udformes erstatninger for gener ved højspændingsanlæg efter individuelle forhandlinger med ejeren. Ofte deltager en skovkyndig rådgiver. Et særligt aspekt er højde af træer på arealer langs linjeføringen (nærhedszonen). Her aftales overgangsområder hvor stigende højde af træer kan tillades. Dette er afhængigt af nedhænget af lederne, som er størst midt mellem de 2 Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 20 af 60

master og mindst ved selve masten. I Figur 3-3 er vist et eksempel, hvor lederen er 15 m over terræn. Figur 3-3 Krydsning af skovarealer giver restriktioner på træhøjder i området op til ledningsanlægget. Figuren viser et eksempel på tilladte træhøjder, såfremt ledninger er 15 m over terræn. Dette vil variere over strækningen bl.a. vil højere træer kunne tillades ved masterne hvor nedhænget er mindre. Uddrag af Landsaftalens erstatningsbestemmelser ved elanlæg på landbrugsjord (2009 niveau) GRUNDBELØB: Der udbetales et grundbeløb på 3.930 kr., hvis der skal opstilles et anlæg på en lodsejers grund. MASTER: Erstatningsreglerne giver mulighed for at kompensere for opsætning af master på en ejendom. Eksempelvis vil opstilling af en én-benet mast i et 400 kv-højspændingsanlæg erstattes med mellem 44.912 og 67.368 kr. DEKLARATIONSAREAL: Det drejer sig om 2,81 kr. pr. m 2 for såkaldt rådighedsindskrænkning. NÆRFØRINGSERSTATNING VED DRIFTSBYGNINGER: Hvis anlægget placeres indtil 50 m fra en driftsbygning sker erstatning efter individuel forhandling ved 50 m ydes en erstatning på 112.280 kr. Indtil 100 m ydes nærføringserstatning til driftsbygninger fra de 112.280 kr. ved 50 m. og faldende lineært til 0 kr. ved 100 m. HERLIGHEDSVÆRDI: Erstatning for herlighedsforringelser er baseret på individuelle forhold. Det er aktuelt når højspændingsanlægget passerer å-løb, søer, skovbryn, læhegn, naturrekreative arealer mv. SKADER PÅ JORDENS STRUKTUR: Der kan ydes erstatning for skader på jordens struktur ved anlægs- reparations- og tilsynsarbejder. Erstatningsreglerne har nogle særlige takster i forhold til jordens grundværdi pr. ha. SKADEDE AFGRØDER: Erstatningsreglerne indeholder takster for erstatning for skadede afgrøder i forbindelse med anlægs-, reparations- og tilsynsarbejder. Hvis elselskabet er skyld i, at der ikke kan ydes EU-støtte, dækkes også dette tab. MIDLERTIDIGE SKADER OG ØVRIGE ULEMPER: Hvis det sker, at elselskabet forvolder skader på ejendommen, skal skaden udbedres, ligesom erstatning for eventuelle ulemper skal forhandles. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 21 af 60

Der er tre zoner omkring linjeføringen med hvert sit sæt af driftsbegrænsninger: Deklarationszonen, Sikkerhedszonen og Nærhedszonen. Uddrag af Landsaftalens vejledende standarder for erstatninger ses i den følgende faktaboks og principper er vist på illustrationerne. Begrænsninger på arealer ved luftledninger DEKLARATIONSZONEN: Det areal under og nær en ledning, hvor der er begrænsninger i placering og højde af bygninger m.m. Typisk vil det blive ca. 42 meter bredt ved masterne (Eagle 2 etager) og 55 meter bredt midt i spændet mellem 2 master, hvis afstanden er 360 m mellem masterne. Hvis det er muligt efter de nærmere bestemmelser (EN 50341) kan nye bygninger m.m. placeres i arealet efter aftale med ledningsejeren. Deklarationsarealet tinglyses og for indskrænkninger i anvendelsen af arealet betales en erstatning. SIKKERHEDSZONEN: Arealet inden for en afstand af 15 m målt i vandret afstand fra nærmeste strømførende ledning. Der er begrænsninger for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. (høje maskiner) efter Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5A. I zonen må ingen person, intet værktøj eller materiale befinde sig mere end 3 m over jorden med mindre, der foreligger en aftale med ledningsejeren. Der er visse undtagelser for landbrugsmaskiner. NÆRHEDSZONEN: Areal uden for deklarationsarealet/sikkerhedszonen. I dette område begrænses højden/placeringen af høje genstande (lysmaster, antenner, gadelamper, flagstænger, reklameskilte m.v.) af, at genstanden ikke må komme for tæt på ledningen, hvis genstanden vælter. Tilsvarende regler for høje træer og skovbrug nær ledningen. Kilde: http://www.energinet.dk/da/menu/transmission/info+til+lodsejere/servitutter +el/servitutter+el.htm Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 22 af 60

Figur 3-4 Illustration af deklarationszonen. For en Eagle 2 etagers mast er deklarationszonen 42 m ved masten og op til 55 m midt mellem 2 master. Figur 3-5 Illustration af sikkerhedszonen. Figur 3-6 Illustration af nærhedszonen. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 23 af 60

4 Berørte boliger 4.1 Problemstilling og metode Linjeføringen af det nye 400 kv vil uundgåeligt passere tæt på boliger. Afhængigt af afstanden mellem huset og anlægget og en række andre forhold kan forandringen ved opsætning af det nye anlæg og nedtagningen af de gamle anlæg opleves positivt eller negativt. For den enkelte borger drejer det sig dels om selve oplevelsen ved at bo i huset, uanset om man er ejer eller bor i en udlejet bolig, dels om at boligen kan blive mindre værd eller stige i værdi, når den nuværende ledning fjernes. På strækningen som helhed sker der en samlet vurdering af disse forhold for samtlige boliger langs linjeføringen. Der er foretaget en optælling af berørte boliger langs den nuværende linjeføring og langs den nye, både langs hovedforslaget og langs de forskellige alternativer og afvigelser. Der er sket en optælling i forhold til de to zoner for nærføringserstatning. Optællingen er sket med adressedata fra Kort- og Matrikelstyrelsen, der derefter er suppleret med anvendelseskode fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og en gennemgang på ortofoto (DDO Land 2008). Derved indgår der ikke adresser, som f.eks. findes for ubebyggede grunde. En tilsvarende oversigt foretages for ejendomme, som falder ud af erstatningszonerne ved nedtagning af den eksisterende ledning. På denne måde kombineres reglerne og optællingen til at afspejle dele af befolkningen, som umiddelbart måtte blive berørt, positivt eller negativt. 4.2 Nuværende forhold, hovedforslag og alternativer. På grundlag af kort og digitale ejendomsdata er der udført en optælling af berørte boliger. Optælling er sket indenfor de respektive erstatningszoner, dels i forhold til det nuværende anlæg, dels for hovedforslaget. Hovedtræk af denne optælling er gengivet i Tabel 4-1. En illustration af forholdene for den nye linjeføring fremgår af kortet, Figur 4-1. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 24 af 60

Figur 4-1 Kort over forslag til ny linjeføring med aftegning af berørte boliger, dvs. boliger med mindre end 280 meters afstand til hovedforslag og til alternativer. Strækning Kassø Revsing. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 25 af 60

Figur 4-1 fortsat. Strækning Revsing Askær. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 26 af 60

Figur 4-1 fortsat. Strækning Askær Tjele. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 27 af 60

Strækning I alt, Nuværende anlæg Zone 1: 0-80 m Zone 2: 80-280 m Antal boliger Antal boliger 133 510 Hovedforslaget Kassø-Revsing 25 130 Revsing-Askær 22 122 Askær-Bølling sø syd 11 62 Bølling sø nord Tjele 31 131 I alt, Hovedforslaget 89 445 Fald i antal 44 65 Fald i % 33 % 13 % af nuværende Tabel 4-1 Oversigt over antal ejendomme med beboelseshuse i zone 1 og zone 2, nuværende 400 kv anlæg, samt hovedforslagets 400 kv anlæg. Opgørelsen viser, at antallet af beboelseshuse, der befinder sig i zone 1 kan reduceres fra det nuværende antal, 133 ejendomme til 89 ejendomme ved gennemførelse af hovedforslaget. Det svarer til en reduktion på 33 %. Antallet af ejendomme i zone 2 reduceres tilsvarende fra 510 ejendomme til 445, eller en reduktion på 13 %. Disse fald afspejler, at det ved den indledende projektering af linjeføringen er søgt at begrænse antallet af berørte boliger ved at følge den nuværende linjeføring, der undgår bymæssige bebyggelser, samt ved at lade linjeføringen i hovedforslaget krydse den gamle linjeføring på hensigtsmæssige steder, således at den nye placering samlet set er mindre generende end den nuværende. Ud over den viste opgørelse over berørte boliger vil der være en række boliger, som frigøres fra nærhed af de 60 kv og 150 kv-luftledninger, der krydser den nuværende linjeføring og som kabellægges som en direkte konsekvens af projektet. Antal af boliger, der friholdes i denne sammenhæng, er dog ikke opgjort. Hvis et eller flere af de alternative linjeføringer anvendes, vil der ske mindre ændringer af antallet af berørte boliger. I alternativer med partiel kabellægning berøres ingen boliger direkte af anlægsarbejdet. Der ydes ingen nærføringserstatning ved kabellægningen. En oversigt over antallet af berørte boliger ved anvendelse af de forskellige linjeføringer i de 4 fokusområdet er vist i Tabel 4-2. Dette behandles nærmere i Teknisk rapport nr. 4 Analyse af alternativer i fokusområder. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 28 af 60

Fokusområde Gamst Søenge Zone 0-80 m Antal boliger Zone 80-280 m Antal boliger A1 Luftledning 11 50 A2 Luftledning 7 44 A3 Luftledning =HF 5 45 C1 Kombineret luft/kabel 1 17 C2 Kombineret luft/kabel 1 18 C3 Kombineret luft/kabel 2 22 B1 Kabel (se note*) 1 13 Billund A1 Luftledning 1 12 A2 Luftledning = HF 1 12 Bølling Sø C1 Luft / kabel Bølling Sø vest 9 27 C2 Luft/kabel = HF Bølling sø øst 7 38 Nørreådalen A1 Luftledning 7 23 A2 Luftledning = HF 4 25 C1 Luft/kabel 2 11 C2 Luft/kabel 1 13 C3 Luft/kabel 3 24 Tabel 4-2 Antal boliger der omfattes af erstatningszone 1 og 2 ved de undersøgte linjeføringer i de 4 fokusområder på den del af strækningen der er luftledning. (HF = Hovedforslag). Note*: Optællingen af boliger er foretaget på strækninger med luftledninger men ikke på kabellagte strækninger. I alternativ B1 ved Gamst Søenge med jordkabel sker tilslutning til Station Revsing og derpå føres forbindelsen videre som luftledning. De nævnte tal for berørte boliger ligger på strækningen nord for Revsing indtil linjeføring igen løber parallelt med den nuværende linjeføring. 4.3 Konsekvenser i anlægsfasen Det fremgår af opgørelsen, Tabel 4-1, at der inden for en afstand af 280 m til hver side af det nye anlæg er beliggende i alt 534 boliger (445+89), og at der indenfor samme afstand fra det nuværende ledning ligger i alt 643 boliger (510+133). Størstedelen af boligerne er gengangere, idet de ligger indenfor denne afstand fra både den nuværende linjeføring og forslaget til ny linjeføring. Som det fremgår af tabel 2-2 vil der blive tale om tre meget synlige, men kortvarige (få dage) arbejdsoperationer på hver mastelokalitet. Selve arbejdet kan evt. give kortvarige gener på den enkelte ejendom, men disse er i langt de fleste tilfælde forbigående. Generne søges minimeret gennem arbejdets tilrettelæggelse, og der udredes erstatninger efter gældende regler, hvis arbejdsoperationerne medfører skader på ejendom eller produktion (afgrøder). I enkelte tilfælde vil der skulle gennemføres mere omfattende og mere langvarige arbejder, bl.a. ved kabellægning. Også i disse tilfælde udredes erstatninger efter de gældende regler. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 29 af 60

Det er på denne baggrund, at anlægsfasens samlede konsekvenser for mennesker og for erhvervsudøvelsen vurderes som relativt beskedne. 4.4 Konsekvenser i driftsfasen Lokalt vil der kunne opleves forandringer, som kan værdisættes positivt eller negativt, både for den enkelte lodsejer og for befolkningens oplevelse af landskabet, muligheder for rekreation m.v. Lokalt kan de positive eller negative oplevelser af forandringerne desuden falde forskelligt ud, afhængigt af forskellige forhold såsom herlighedsværdier, trivsel, følelse af tryghed og utryghed ved elektromagnetiske felter, ejendoms- eller erhvervsmæssigt tab m.v. Det nye anlæg opstilles i nogenlunde samme tracé som det nuværende bortset fra at der på en række steder tages landskabelige og udsigtsmæssige hensyn ved fastlæggelsen af den nye tracé, som ikke blev taget, da man i sin tid etablerede det eksisterende anlæg. For strækningen som helhed fremgår det, at der iflg. hovedforslaget til strækningen vil ske en reduktion i antallet af ejendomme i erstatningszone 1 og 2 på henholdsvis 33 % og 13 %. Dette er i sig selv en positiv tendens. For strækningen som helhed, vurderes der ikke at ville ske et markant værditab eller en større samlet gevinst. På denne baggrund, og ud fra en række landskabelige vurderinger, m.v. (se Teknisk rapport nr. 3 Landskab og visualisering) m.v. er det vurderingen, at det nye anlæg vil være relativt neutralt i forhold til det nuværende mht. indvirkning på befolkningens oplevelsesmuligheder, rekreation, trivsel, m.v. 4.5 Afværge- og overvågningsforanstaltninger Der ses her på de mulige foranstaltninger i forhold til projektets afledte indvirkninger for mennesker og erhvervsmulighederne i området. De væsentligste tekniske foranstaltninger, der virker på disse forhold, er generelt knyttet til planlægning af anlæggets linjeføring. Både i den samlede linjeføring og i fokusområderne er der vurderet på mulighederne for at undgå eller formindske virkningerne. Hertil kommer, at der er lagt vægt på, at masterne er søgt udformet i et design der bedre indpasses i landskabet, og dermed vil blive opfattet som et mindre skæmmende infrastrukturanlæg i forhold til de tidligere anvendte gittermaster. Som udgangspunkt er valgt en linjeføring parallelt med den eksisterende, som ikke går hen over bymæssige bebyggelser med mange mennesker. Den nye linjeføring (hovedforslaget) vil også krydse den nuværende 17 gange, bl.a. for at lægge mest muligt afstand til så mange beboelser som muligt. Dette kan i et vist omfang afbøde uønskede virkninger på ejendomme, ejendomsværdi, herlighedsværdi, m.v. Teknisk Rapport 5 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 30 af 60