Kontaktudvalget for prisindeks den 29. marts Producentprisindeks for varer (PPI)

Relaterede dokumenter
Hvor længe vil reallønnen lide?

Kontaktudvalg for prisindeks Producentprisindeks for tjenester (SPPI) 2. marts 2012

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) /

Pristallene pr. 1. juli 2011

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal

Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014

Indkomst, forbrug og priser

Statistikdokumentation for Producentprisindeks for tjenester 2014

Up-market-produkter kræver produktudvikling

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Omkostningsindeks 130,0 123,6 131,4 102,3 0,96 106,3 130,0 130,3 131,5 102,4 0,85 107,0 130,0 129,5 131,7 102,3 0,87 106,9

Omkostningsindeks 130,0 123,6 131,4 102,3 0,96 106,3 130,0 130,3 131,5 102,4 0,85 107,0 130,0 129,5 131,7 102,3 0,87 106,9

Omkostningsindeks 130,0 123,6 131,4 102,3 0,96 106,3 130,0 130,3 131,5 102,4 0,85 107,0 130,0 129,5 131,7 102,3 0,87 106,9

Omkostningsindeks 130,0 123,6 131,4 102,3 0,96 106,3 130,0 130,3 131,5 102,4 0,85 107,0 130,0 129,5 131,7 102,3 0,87 106,9

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Omkostningsindeks Januar 129,6 151,5 131,5 102,1 1,12 109,6 129,6 151,5 131,6 102,4 1,12 109,6 130,0 151,5 131,7 102,7 1,12 109,9

Omkostningsindeks 130,0 149,5 131,6 102,8 1,08 109,6 130,0 149,5 131,7 103,2 1,08 109,7 130,5 149,5 131,8 103,7 1,08 110,0

Gasomkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9

Gasomkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

PRIS6 offentliggøres ikke mere fra ultimo 2015 ændres til PRIS111 fra primo 2016 iht. skrivelse fra Danmark Statistik

Omkostningsindeks 130,9 148,0 131,5 104,1 1,03 110, Januar 131,4 148,0 131,6 104,3 1,03 110,3 131,4 148,0 131,7 104,7 1,03 110,3

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017

Hvad er dansk industri i statistikkerne?

PRIS6 offentliggøres ikke mere fra ultimo 2015 ændres til PRIS111 fra primo 2016 iht. skrivelse fra Danmark Statistik

#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Priser 9. oktober 2018

Priser 26. september 2017

Den danske eksport til Indien har ifølge Danmarks statistik i de seneste 12 måneder været på 1.7 milliarder kr. med fremstillingsindustrien

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion Samlet antal beskæftigede

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2

HVO Omkostningsindeks

HVO Omkostningsindeks

Omkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Gasomkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9

8 Detailomsætningsindekset

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Indkomst, forbrug og priser

Hvorfor er der forskel på industriens udvikling målt i FIKS, VS og IPO?

Afgørelse om prisloft for 2011

Internationale prissammenligninger

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

KonjunkturNYT - uge 42

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, Danmarks Statistik

Agroindustriens forventninger aftager. faldende indtjening herhjemme - Forventningerne til investeringer i Danmark er negative, mens forventninger til

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i Af de ca beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Priser 1. februar 2017

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Producentprisindeks for varer og tjenester

Positive tendenser i den russiske økonomi

Statistikdokumentation for Producentprisindeks for tjenester kvartal

Statistikdokumentation for Forbrugerprisindeks 2014 Måned 01

Arbejdsproduktivitet. En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til

Statistikdokumentation for Nettoprisindeks 2014

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Temadag Vækst i Fødevaresektoren

Økonomisk analyse. Agroindustrien ser mod udlandet. 16. marts 2016

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår :2. Sammenfatning

Industriens udvikling

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Eurostat. Introduktion til EU/Eurostat Introduktion til NACE nomenklaturen Eurostat: Structural Business Statistics. v.

Markedsfokus på Litauen

Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 9001

Markedsfokus på Singapore

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

Kap2: Internationale prissammenligninger

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Transkript:

Kontaktudvalget for prisindeks den 29. marts 2011 Producentprisindeks for varer (PPI)

0. Indledning Rammerne Hvem kræver hvad af statistikken? Udvalgte kvalitetsproblematikker Hvilke problemer er der? Hvad gør vi for at løse dem? Anvendelse af PPI Hvad formidler vi til hvem? Hvad bruger de det til?

1. Rammerne for PPI EU-lovgivning: COUNCIL REGULATION (EC) No 1165/98 concerning shortterm statistics. amended by. COMMISSION REGULATION (EC)No 1503/2006 of 28 September 2006 implementing and amending Concil Regulation (EC) No 1165/2006 concerning short-term statistics as regards definitions of variables, list of variables and frequency of data compilation. Krav til deflatorer fra nationalregnskabet Krav til deflatorer fra industristatistikken

1.1.1. EU-lovgivning et par eksempler Dækning: COUNCIL REGULATION (EC) No 1165/98: All acitvities listen in Section B to E in NACE Rev. 2.The information is not required for 37, 38.1 and 38.2 and 39 of NACE rev. 2. Det betyder: Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed, el-, gas, fjernvarme- og vandforsyning med enkelte undtagelser.

1.1.2. EU-lovgivning et par eksempler Prisbegreb: COMMISSION REGULATION (EC)No 1503/2006: The appropriate price is the basic price that excludes VAT and similar deductible taxes directly linked to turnover as well as all duties and taxes on the goods and services invoiced by the unit, wheras subsidies on products received by the producer, if there are any, should be added.

1.2. Krav om prisindeks til deflatering Nationalregnskabet kræver 947 vareindeks - basisaggregater (BA): Antal Antal Antal Priser BA priser virks. pr. BA Import 396 2.482 568 6,3 Prod. HJE 304 1.662 497 5,5 Prod. EXP 247 1.073 292 4,3 I alt 947 5.217 1.357 5,5 Industristatistikken kræver 47 brancheprisindeks for dansk produktion

1.3. Fra vareindeks til brancheindeks 1. Dataindsamling HS-varenummer 301015: Varebeskrivelse Mængdeenhed Pris Valuta I 10 Vial 1000 stk 48,50 EUR S 10 Vial 1000 stk 65,00 EUR 2. Prisindeks for HS 301015 kan beregnes 3. Beregning af brancheprisindeks Da vi ved, hvordan vareprisindeks procentvist er fordelt på brancher kan vi beregne brancheprisindeks.

2. Kvalitetsproblematikker i produktionen af PPI Udvalgte kvalitetsproblematikker: Måling af prisudviklingen ved vareskift Brugen af interne afregningspriser Ordreproducerede varer Udvælgelse af prisindberettere Stikprøvevedligeholdelse

2.1. Måling af prisudviklingen ved vareskift Problem: Ved samtidig ændring af pris og kvalitet kan det være svært at måle prisændringen. Anvendte kvalitetskorrektionsmetoder: Prisændringen sættes lig kvalitetsændringen. Dvs. ingen prisudvikling. Overlappende priser for t-1. Prisudvikling hvis ny vare har ændret pris fra t-1 til t. Imputering. Prisudviklingen for erstatningsvare sættes lig prisudviklingen på lignende varer. Konsekvenser: Hvis der kun sker prisændringer ved kvalitetsskift, så flad prisudvikling. Edb-udstyr: Siden år 2000 har vi anvendt kurskorrigerede indeks fra Bureau of Labor Statistics

2.2.1. Brugen af interne afregningspriser - eksempel Kære Connie, Jeg observerede også den kraftige ændring. Jeg har nu undersøgt sagen. Som det eneste produkt på listen drejer dette sig om en såkaldt intercompany pris. Dvs. vi udfakturerer til vort datterselskab i USA, som så fakturerer videre til en slutkunde. Afregningen til USA foregår automatisk som kost +. Ud over det er der involveret en finanstransaktion som sikrer at salgsselskabet altid har en indtjening ( skattemæssige årsager ). Kostbasis har været for højt i 2010 på grund af lavt volumen i kriseåret 2009. Nu er situationen normaliseret. Slutpriserne i USA har faktisk været uændrede fra 2010 til 2011. Du må vurdere om vi skal ændre processen for dette bestillingsnummer. Men specielt til USA bliver denne slags produkter typisk solgt via salgsselskaber.

2.2.2. Brugen af interne afregningspriser Problem: Hvis der handles mellem moder- og datterselskaber o.l. anvendes ofte priser, der ikke er markedspriser. Brugere, der forestiller sig at vi måler udviklingen i markedspriser, bliver overraskede eller skuffede. Omfang: Kendes ikke i Danmark, men vurderes at være højt. I PPI manualen fra IMF fra 2004 vurderes omfanget i international handel at være mellem 30 og 40 pct. Løsning: For at sikre gode deflatorer, skal interne afregningspriser anvendes. Det gør de fleste andre lande også.

2.3. Ordreproducerede varer Beskrivelse: Ca. 15 pct. af alle henvendelser til virksomheder om vareudvælgelse opgives, fordi virksomheden oplyser, at den alene er ordreproducerende. Der anvendes enkelte modelpriser, men de kan tælles på én hånd. Ordreproducerede varer fravælges, fordi arbejdet hermed er ualmindelig tungt både for virksomhederne og Danmarks Statistik Løsning: Prisudviklingen på ordreproducerede varer belyses ved udviklingen for standardvarer. Problem: Kun hvis prisudviklingen for ordreproducerede varer afviger fra prisudviklingen for andre varer.

2.4. Udvælgelse af prisindberettere Beskrivelse: Hvert basisaggregat er i gennemsnit dækket af 5,5 priser fra 1,4 virksomheder. For at dække en så stor omsætning som muligt foretages en top-down udvælgelse af virksomheder. Problem: Stikprøven er ikke udvalgt tilfældigt, hvorfor der ikke kan foretages beregning af stikprøveusikkerhed.

2.5. Stikprøvevedligeholdelse Beskrivelse: Vi lever i en dynamisk verden, hvor virksomheder og varer opstår, ændres eller ophører. Det er en stor udfordring at holde stikprøven opdateret. Eksempler på løsninger: Vi har udviklet et edb-værktøj, der undersøger om CVR-nr faktisk har de produkter, de indberetter priser på (fx kan produktion være erstattet af import). Vi har også et edb-system til overvågning af tynde serier dvs. serier, der næsten ikke har prisindberettere. Overvågning af døde serier: Kan være forældede produkter. Vi skriver til virks. og beder dem checke repræsentativitet.

3. Anvendelse af PPI Deflatering: Nationalregnskab, industristatistik og enkelte andre statistikker i Danmarks Statistik Formidling: Industristatistik i Danmarks Statistik og Eurostat Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Skræddersyede opgaver: Kontraktregulering Måling af prisudvikling i andre statistikker: Byggeomkostningsindeks for boliger

3.1. Deflatorer til nationalregnkabet HS 2005 Nation Jan.10 Feb.10 2012000 1 98,1 92,0 2012000 2 112,2 111,8 2013000 1 94,3 96,4 2013000 2 113,0 113,4 2031100 2 93,5 93,1 2031200 2 93,3 95,3

3.2. Formidling af industristatistik - statistikbanken Brancheopdelinger BC Råstofindvinding og industri B Råstofindvinding C30 Industri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler C Industri CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 10001 Slagterier 10002 Fiskeindustri 10003 Mejerier 10004 Bagerier, brødfabrikker mv. 10005 Anden fødevareindustri 2011M01 122,1 168,4 116,4 116,3 115,8 108,3 124,7 110,3 118,4 120,2

3.3. Formidling af industristatistik - Eurostat Manufacture of tobacco products Denmark 107,30 Manufacture of textiles and wearing apparel Denmark 106,16 Manufacture of textiles Denmark 105,60

3.4.1. Formidling - Prisindeks for indenlandsk vareforsyning - Statistikbanken Fordeling efter anvendelse Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt Produktionsmidler i alt Råvarer til landbrug, i alt Råvarer til øvrige erhverv, ialt Brændstoffer og smøreolier Maskiner og værktøj samt varetransportmidler Forbrugsvarer i alt Animalske fødevarer, ekskl. fisk Fisk og fiskeprodukter Vegetabilske fødevarer Nydelsesmidler, ialt Andre forbrugsvarer 2011M01 118,5 124,0 157,3 123,7 174,5 99,0 109,2 112,5 125,7 121,4 120,4 103,2

3.4.2. Formidling - Prisindeks for indenlandsk vareforsyning - Statistikbanken Varefordeling: 02 Kød og spiseligt slagteaffald 03 Fisk og krebsdyr 04 Mælk og mejeriprodukter mv. 05 Diverse produkter af animalsk oprindelse 07 Grøntsager 08 Frugt, nødder, citrusfrugter og meloner 09 Kaffe, te og krydderier i alt 2011M01 105,1 131,7 119,6 161 130,7 102,6 175