USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

Relaterede dokumenter
Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Inddæmningspolitikken

Danmark og den kolde krig

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

Det amerikanske århundrede

De allierede. De allierede i Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

Den kolde krigs afslutning

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig

Kriser og konflikter under den kolde krig

Danmark i verden under demokratiseringen

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Den Russiske Revolution

Danmark og den kolde krig

Den 2. verdenskrig i Europa

Alliancerne under 1. verdenskrig

1. verdenskrig og Sønderjylland

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

2. verdenskrig i Europa

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Danmark i verden i tidlig enevælde

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Den kolde krigs oprindelse

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra

Nationalsocialisme i Danmark

Alliancerne under 1. verdenskrig

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Optakten til 2. verdenskrig

Spørgsmål reflektion og fordybelse

9. klasse - skoleåret 2013/2014

Energikrisen dengang og nu

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Europa Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Christian 10. og Genforeningen 1920

Debat om de fire forbehold

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Christian 10. og Genforeningen 1920

Optakten til 1. verdenskrig

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

11. september USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Mellemøsten før Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

3. klasse skoleår 12/13

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Grækenland i antikken

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden : Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Lærervejledning Mission Kold Krig

Føropgaver Om at overleve...

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Socialisme og kommunisme

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Undervisningsbeskrivelse

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

4. klasse skoleår 13/14

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Hvad er Den Europæiske Union?

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

3. klasse skoleår 13/14

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Tale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en

Årsplan for hold E i historie

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kan billedet bruges som kilde?

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?

q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

5. klasse skoleår 13/14

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Undervisningsbeskrivelse

Læringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET

Sovjetunionen under den kolde krig

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet

Årsplan for historie i 9. klasse

Den Russiske Revolution

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung.

Sperling, Vibeke: Russernes Drømme. Om det nye Ruslands selvforståelse og Vestens misforståelser, Gyldendal, s.

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af

Var der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede

Transkript:

Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og samfundsmodel: den demokratiske kapitalisme overfor kommunismen. Konflikten Konflikten mellem supermagterne dominerede verdensordenen i næsten et halvt århundrede. Den gennemsyrede de fleste politikområder, men påvirkede også den enkelte borger, der frygtede, at en direkte konfrontation mellem atommagterne ville føre til en altødelæggende atomkrig. Den ideologiske kamp USA og Vesten ønskede at udbrede den demokratiske kapitalisme til resten af verden. Årsagen var, at man støttede disse værdier i Vesten. Det var dog også en vej til at sikre indflydelse og samtidig forhindre kommunismens udbredelse og med den, en udvidelse af den sovjetiske interessesfære. Omvendt arbejdede Sovjetunionen for at udbrede sin version af kommunismen. Den ideologiske konflikt var et grundelement i den kolde krig, og meningspåvirkning var derfor en del af krigsførelsen. McCarthyisme Der var en udbredt skræk for kommunistisk infiltration i Vesten, særligt i USA. Denne skræk udviklede sig til tider til det ekstreme. McCarthyisme er et eksempel på dette: Den amerikanske senator Joseph McCarthy anklagede i starten af 1950'erne en række amerikanere for at have forbindelse til det kommunistiske parti, hvilket førte til at mange blev uretmæssigt fyret eller sortlistet. Atommagter Fra 1949 havde både USA og Sovjetunionen adgang til atomvåben. Supermagterne vidste, at et angreb med atomvåben ville udløse et lige så ødelæggende modangreb. Dette var muligvis årsagen til, at ingen af supermagterne angreb med atomvåben. Befolkningerne måtte dog leve i visheden om, at et direkte sammenstød mellem supermagterne ville have fatale konsekvenser. Sovjetunionens sammenbrud Den kolde krig blev afsluttet med Sovjetunionens opløsning i 1991. Vestlige værdier gik altså sejrrigt ud af konflikten. Implementeringen af demokratiske reformer og markedsøkonomi i Østeuropa og Rusland viste sig dog at være vanskeligere end først antaget. En række etniske og religiøse konflikter, der havde været holdt nede af den gamle verdensorden og det sovjetiske system, så dagens lys og kom til at præge 1990'erne. Af Sara Lunde Dinesen Opdateret 27. november 2013 USA forbindes med en række stærke nationale symboler, fx: Det Hvide Hus og flaget Stars and Stripes. narvikk 2010. istockphoto Vidste du, at... det første nummer af Anders And & Co. udkom i Danmark den 1. marts 1949? Fakta 1945: USA kaster to atombomber over Japan. 1946: Winston Churchill's tale, hvor han beskriver, at "et jerntæppe har delt Europa". 1949: Atlantpagten (NATO) oprettes. Sovejtunionen sprænger sin første atombombe. 1955: Warszawapagten oprettes. Side 1 af 6

Ordforklaring Den kolde krig - Den kolde krig er betegnelsen for det anspændte forhold mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrig til Sovjetunionens opløsning i 1991. Den kolde krig sluttede med Berlinmurens fald 9. november 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. USA - USA står for United States of America, på dansk Amerikas Forenede Stater. Sovjetunionen - 1989: Berlinmurens fald. 1991: Sovjetunionens opløsning. Vidste du, at... både USA og Sovjetunionen fra 1949 havde adgang til atomvåben? Et angreb fra den ene part ville automatisk udløse et modangreb fra den anden part. Denne tilstand blev betegnet som ''gensidigt sikret ødelæggelse'' eller Mutual Assured Destruction (MAD). Sovjetunionen (USSR) var en kæmpestor socialistisk stat, som eksisterede fra 1922 til 1991. Det var en sammenslutning af socialistiske lande, hvor Rusland var det største. Unionen blev officielt opløst i 1991. Det bestod blandt andet af det, der i dag er Rusland, Hviderusland, Ukraine, Moldova, Estland, Letland og Litauen. supermagt - Ordet supermagt antyder, at en stat er stærkere end en almindelig stormagt. Fx blev ordet brugt om Det Britiske Imperium og USA efter Sovjetunionens fald. Under den kolde krig havde kun USA og Sovjetunionen atomvåben og raketter, som kunne true modpartens territorium. De havde konflikter i hele verden og ønskede at indrette alle stater efter deres eget politiske og økonomiske system. Derfor var de som de eneste supermagter under den kolde krig ideologi - Idéer og synspunkter, der afspejler en bestemt politisk holdning. Statsideologien er derfor de ideer og synspunkter, der afspejler en stats holdning. kapitalisme - En politisk ideologi, der har som mål, at kapitalen (en større sum penge, som fx investeres i et produkt eller i værdipapirer for at tjene penge) ejes af privatpersoner.? kommunisme. kommunismen - En politisk ideologi, der har som mål at opbygge en samfundsform med fælleseje og statslig overtagelse af produktionsmidlerne, samt at den enkelte yder efter evne og modtager efter behov. Side 2 af 6

verdensordenen - En vision om, hvordan verden politisk, økonomisk og kulturelt burde se ud og fungere. århundrede - Et århundrede er 100 år. Det 20. århundrede var fra år 1900-2000. borger - En person, som bor inden for et større administrativt område, fx en stat, en kommune eller en by. Historisk set var det en indbygger i en købstad med ret til at drive handel eller udøve et håndværk, fx som købmand. interessesfære - Et lands interesseområde. infiltration - Kan betyde flere ting: 1) vands passage gennem jordlagene som følge af tyngdekraften. 2) en muskelhævelse. 3) trænge ind i, blande sig med. kan betyde flere ting: 1) vands passage gennem jordlagene som følge af tyngdekraften 2) en muskelhævelse 3) trænge ind i, blande sig med kan betyde flere ting: 1)vands passage gennem jordlagene som følge af tyngdekraften 2)en muskelhævelse 3)trænge ind i, blande sig med McCarthyisme - Kommunistskræk og forfølgelse. Opkaldt efter en amerikansk senator, som i 1950'erne opsporede reelle og fiktive kommunister i det offentlige liv i USA, fx i Hollywood. senator - En senator er et medlem af enten det romerske senat i antikken, eller af et senat i dag i fx USA. Side 3 af 6

sortlistet - At være sortlistet betyder at være udsat for boykot. Implementeringen - At implementere betyder at indføre. reformer - En reform er en forandring af en samfundssituation, der skal føre til forbedringer. markedsøkonomi - En økonomisk struktur, hvor markedet bestemmer prisen på varer, arbejdskraft og andet. Prisen afhænger af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Rusland - Det tidligere kejserdømme (zardømme) Rusland hed fra 1922 til 1991 Sovjetunionen. Foruden republikken Rusland, der havde grænser som det nuværende Rusland, bestod Sovjetunionen af 14 andre republikker, som i dag alle er selvstændige stater, fx Ukraine, Letland m.fl. Winston Churchill - Side 4 af 6

Født 1874 og død 1965. Britisk politiker og statsmand. Han er især kendt for sit politiske lederskab under den 2. verdenskrig. Han var premierminister to gange. I perioden 1940-1945 og igen 1951-1955. Han betragtes som en af de største statsmænd i verden i det 20. århundrede. Europa - Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er 10.506.000 km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. Atlantpagten - En vestlig forsvarsaftale fra 1949, der danner grundlag for NATO. Traktaten har til formål at sikre fred og sikkerhed, herunder at yde samlet støtte til et medlemsland, hvis det udsættes for angreb. NATO - Side 5 af 6

Det Nordatlantiske Forsvarssamarbejde (NATO). Det er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. Warszawapagten - Forsvarsalliance indgået i 1955 mellem de socialistiske lande i Østeuropa som modtræk til NATO-alliancen i Vest. Medlemslandene skulle hjælpe hinanden militært i tilfælde af angreb. Pagten blev ophævet i 1991 i forbindelse med kommunismens sammenbrud i Østeuropa. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 6 af 6