Fremtidig varmeforsyning - Ulstrup Kraftvarme

Fremtidig varmeforsyning - Ulstrup Kraftvarme Screeningsrapport Juni 2015

Udarbejdet af: Kirstine Stensgaard Rasmussen Kontrolleret af: René Fonvig Hald Godkendt af: Dato: 30-06-2015 Version: 1.0 Projekt nr.: 1003418 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus C T: +45 8750 8700 CVR nr.: 64 04 56 28 www.moe.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 4 2 Formål... 4 3 Sammenfatning... 5 4 Referencen Ulstrup Kraftvarmeværk idag... 6 5 Referencen Ulstrup Kraftvarmeværk efter 2015... 8 6 Referencen Ulstrup Kraftvarmeværk efter 2018... 9 7 Produktionsmuligheder... 10 7.1 Elkedel... 11 7.2 Varmepumpe... 13 7.3 Biomasse... 16 7.4 Solvarme... 21 7.5 Biogas... 24 8 Samarbejde med andre værker... 26 8.1 Samarbejde med Bjerringbro Varmeværk... 27 8.2 Samarbejde med Hadsten Varmeværk... 28 8.3 Samarbejde med Hammel Fjernvarme... 31 9 Udvidelse af varmegrundlaget... 33 9.1 Konverteringspotentiale indenfor forsyningsområdet... 33 9.2 Udvidelse af forsyningsområdet... 35 9.2.1 Amstrup... 36 9.2.2 Hvorslev... 37 9.2.3 Vellev... 38 9.2.4 Varighedskurver... 39 9.2.5 Økonomi... 40 Bilagsoversigt: Bilag 1 Elkedel Bilag 2 Varmepumpe Bilag 3 Biomasse Bilag 4 Solvarme Bilag 5 Biogas Bilag 6 Samarbejde med Hadsten Bilag 7 Samarbejde med Hammel Bilag 8 Konverteringsmuligheder Side 3 af 40

1 Indledning Nærværende rapport omfatter en screening af en række forskellige produktionsformer, konverteringsmuligheder og samarbejdsmuligheder for Ulstrup Kraftvarmeværk, som skal modvirke en forholdsmæssig dyr varmepris, idet afgifterne på naturgas er steget med 70 % over en 5 årig periode jf. Dansk Fjernvarme, og der forventes yderligere stigning på grund af at treledstarifen og grundbeløbet bortfalder i løbet af de næste tre år. Rapporten er inddelt i tre temaer, som alle har den samme fællesnævner, nemlig at bidrage til at sænke Ulstrup Kraftvarmeværks varmepris samt øge deres robusthed på parametre som økonomi, brændselsfleksibilitet og forbrugerantal. De tre temaer er oplistet herunder: Produktionsmuligheder Samarbejde med andre værker Udvidelse af varmegrundlag Hvert af punkterne indeholder et kapitel i rapporten, som beskriver mulighederne nærmere. 2 Formål Rapporten har til formål at belyse, hvilke produktionsmuligheder der kunne være relevante for Ulstrup Kraftvarmeværk at investere i i fremtiden og skal således danne grundlag for beslutningen om, hvad der videre skal ske med Ulstrup Kraftvarmeværk. Ydermere skal rapporten orientere bestyrelsen om, hvilke produktionsmuligheder der sikrer værket bedst både økonomisk og med syn på fremtidssikring, og derudfra udforme en handlingsplan for værket, hvorved visionerne kan opnås. Dette er nødvendigt, idet værkets varmepris vil stige som følge af, at treledstariffen bortfalder i 2015, og at grundbeløbet falder bort i 2018. Det er af højeste prioritet, at Ulstrup Kraftvarmeværk foretager ændringer i deres produktionsmetode, eftersom varmeprisen i 2018 vil være så dyr, at lokalsamfundet vil blive ramt hårdt. Det kan betyde, at der ikke vil komme nye tilflyttere til fjernvarmeområdet, samt at borgerne i byen kan få svært ved at sælge deres bolig. Side 4 af 40

3 Sammenfatning Nedenfor er sammenfattet de enkelte afsnits hovedpunkter i en kort oplistning af, hvilke prioriteret liste af tiltag der ud fra de økonomiske undersøgelser giver de bedste resultater. Produktionsformer: Igennem rapporten er undersøgt, om det vil være en fordel, at Ulstrup Kraftvarmeværk ændrer eller kombinerer deres nuværende produktionsform med en anden. Ulstrup Kraftvarmeværk vil, på grund af at treledstariffen falder bort, være nødt til at hæve varmeprisen, hvilket gør, at der skal fortages nogle ændringer produktionsmæssigt for at opnå en besparelse. De økonomiske analyser viser følgende prioriteret liste ud fra største potentielle besparelse: Biobrændsel Biogas (5 kr./nm 3 ) Grundvands varmepumpe Luft til luft varmepumpe Solvarmeanlæg Biogas (med nuværende tilbud) Samarbejde med andre værker: Et samarbejde med et af værkerne nær Ulstrup vil kunne sænke Ulstrup Kraftvarmeværks varmepris betragteligt. Ved at etablere en transmissionsledning imellem værkerne, kan Ulstrup købe varme billigere, end det de selv kan producere det til. For at det er muligt at samarbejde med Bjerringbro Varmeværk skal der etableres en transmissionsledning på omkring 10 km. Der er sat en undersøgelse i gang på vegne af Bjerringbro. Hadsten Varmeværk arbejder på, at de i fremtiden skal modtage overskudsvarme fra Saint Gobain Weber til at dække varmebehovet i byen. Et muligt samarbejde med dem forventes dog først at være klar i 2017/18, hvorfor Ulstrup Kraftvarme i tilfælde af, at der arbejdes i den retning, vil skulle vente nogle år, før der kan opnås en besparelse på varmeregningen. Et samarbejde med Hammel Fjernvarme vil afvente, hvordan projekterne med henholdsvis Bjerringbro og Hadsten vil udvikle sig. Udvidelse af varmegrundlag: Undersøgelserne ved konvertering af potentielle kunder viser, at der forventes at være en økonomisk fordel i at forsyne forbrugerne indenfor Ulstrups bygrænser, idet tilslutningsprocenten minimum skal være 38 pct. Dog vil Ulstrup Kraftvarmeværks varmepris ikke være konkurrencedygtig overfor individuelle opvarmningsformer, hvilket kan påvirke muligheden for at få nye forbrugere i en negativ retning. Ved udvidelse til Amstrup, Vellev og Hvorslev skal der tilsluttes minimum 47 pct. før det giver et økonomisk overskud, som kan komme forbrugerne til gode. Side 5 af 40

4 Referencen Ulstrup Kraftvarmeværk idag Ulstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a er et andelsselskab og har i dag 490 forbrugere. Værket har adresse på Fredensvej 6, 8860 Ulstrup, hvorfra de producerer el og varme på en naturgasmotor og kedel. Figur 4.1; Billede af den eksisterende kraftvarmecentral på Fredensvej. Figur 4.2 viser en afgrænsning af forsyningsområdet. Den blå farve markerer, hvilket område der på nuværende tidspunkt er udlagt til fjernvarme, dog er alle indenfor området ikke nødvendigvis tilsluttet. Figur 4.2; Den blå markering angiver det forsyningsområde i Ulstrup. Side 6 af 40

MW Naturgasmotoren producerede elektricitet 2584 timer i 2014, hvorfra der kom en indtægt fra elsalg. Naturgasmotoren producerede som sekundærprodukt af elproduktionen 10.593 MWh varme i 2014, som sælges til fjernvarmekunderne. Endvidere producerede en naturgaskedel 2.298 MWh i 2014 for at klare spidsbelastningen i de kolde vintermåneder. Naturgasmotor Naturgaskedel Varmeproduktion 10.593 MWh 2.298 MWh Driftstimer 2584 timer - Fordelingsprocent 81,1 % 17,9 % Tabel 4.3; Varmeproduktionsfordelingen for naturgasmotoren og kedel, samt driftstimer og fordelingsprocent, som det ser ud i dag. Ulstrup Kraftvarmeværk afregnes på nuværende tidspunkt efter treledstarif, hvilket bevirker, at varmeprisen for kunderne for et standardhus på 130 m 2 er 17.275 kr. inkl. moms. Treledstariffen gør, at naturgasmotoren kører et bestemt antal timer i henholdsvis spids-, høj- og lavlast hver dag. Hver periode har forskellig tarifsats, som elektriciteten afregnes efter. På figur 4.4 ses fordelingen af varme produceret på Ulstrup Kraftvarmeværk med henholdsvis naturgasmotoren og naturgaskedlen. 5,00 Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - i dag 4,00 Naturgaskedel Naturgasmotor 3,00 2,00 1,00 0,00 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Timer Figur 4.4; Varighedskurve for Ulstrup Kraftvarmeværk viser produktionsfordelingen for kedlen og motoren. Side 7 af 40

MW 5 Referencen Ulstrup Kraftvarmeværk efter 2015 Efter oktober 2015 forsvinder treledstariffen, hvormed alt elektricitet skal afregnes ud fra spotprisen på elmarkedet. Det vil formentlig resultere i, at naturgasmotoren vil få færre driftstimer, idet prisen på spotmarkedet er lavere, end det naturgasmotoren kan producere elektriciteten til. I tabel 5.1 ses, at antallet af driftstimer forventes at gå fra 2.584 timer jf. tabel 4.3 til omkring 800 timer. Det er anslået, at driften vil ligge på omkring 800 timer ud fra erfaringer fra Rødkærsbro Kraftvarmeværk, som har lignende driftsforhold. Dermed vil indtægten fra elektriciteten blive mindre, hvilket gør, at varmeprisen vil blive dyrere for forbrugerne. For et standard hus på 130 m 2 vil varmeprisen efter 2015 forventelig være 19.275 kr. inkl. Moms. (Samme beregning er også lavet af energinet.dk) Naturgasmotor Naturgaskedel Varmeproduktion 3.250 MWh 9.623 MWh Driftstimer 800 timer - Fordelingsprocent 25,2 % 74,8 % Tabel 5.1; Varmeproduktionsfordelingen for naturgasmotoren og kedel, samt driftstimer og fordelingsprocent, som det forventes at være efter 2015. På figur 5.2 ses fordelingen af varme produceret på henholdsvis naturgasmotoren og kedlen. 5,00 4,00 Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - efter 2015 Naturgaskedel Naturgasmotor 3,00 2,00 1,00 0,00 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Timer Figur 5.2; Varighedskurve for Ulstrup Kraftvarmeværk viser, hvorledes produktionsfordelingen kan se ud for kedlen og motoren efter 2015. Side 8 af 40

MW 6 Referencen Ulstrup Kraftvarmeværk efter 2018 Forudsættes det, at grundbeløbet tilsvarende falder bort i udgangen af 2018, og at der ikke kommer et lignende alternativ i stedet, vil der mangle ca. 1,25 mio. kr. i indtægt jf. beregninger udført af energinet.dk. Det vil betyde en højere varmepris for forbrugerne. Samtidig forventes elpriserne på Nordpool Spot markedet at falde, hvorfor det må forventes, at motoranlægget får færre driftstimer. I tabel 6.1 ses, hvis naturgasmotoren har 400 driftstimer efter 2018. Derved vil omkring 1.625 MWh blive produceret på motoranlægget, mens naturgaskedlen vil producere 11.134 MWh. Det vil betyde, at varmeprisen for et standardhus på 130 m 2 vil blive 23.775 kr. inkl. moms pr. år. Naturgasmotor Naturgaskedel Varmeproduktion 1.625 MWh 11.134 MWh Driftstimer 400 timer - Fordelingsprocent 12,7 % 87,3 % Tabel 6.1; Varmeproduktionsfordelingen for naturgasmotoren og kedel, samt driftstimer og fordelingsprocent, som det kan se ud efter 2018. 5,00 4,00 Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - efter 2018 Naturgaskedel Naturgasmotor 3,00 2,00 1,00 0,00 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Timer Figur 6.2; Varighedskurve for Ulstrup Kraftvarmeværk viser, hvorledes produktionsfordelingen kan se ud for kedlen og motoren efter 2018. Side 9 af 40

7 Produktionsmuligheder I samarbejde med bestyrelsen og driftslederen er følgende produktionsmuligheder valgt på opstartsmødet: Elkedel Varmepumpe Biomasse Solvarme Biogas fra Thorsø Hver af produktionsformerne vil blive behandlet i særskilte kapitaler. Der ses på nuværende tidspunkt på afgifterne generelt, så billedet kan ændre sig markant, som følge af afgiftsændringer. Side 10 af 40

7.1 Elkedel Med en elkedel kan man omsætte miljørigtig vindenergi til fjernvarme og dermed blive mindre afhængig af fossile brændsler. En elkedels virkningsgrad er 1:1, idet den indfyrede el-effekt udnyttes 100 pct., hvorved 1 kwh el giver 1 kwh varme. Det er undersøgt, hvilke erfaringer andre værker med lignende forhold har med elkedler. På et kraftvarmeværk, der har en naturgasmotor, naturgaskedel og elkedel, oplyste driftslederen, at deres elkedel sidste år havde omkring 300 driftstimer, hvilket han ikke forventede, at de nåede op på i år. Det samme konkluderer flere andre værker, der pointerer, at elkedlen fungerer som en reserve last og ikke kan erstatte et varmeproduktionsapparat, der kører grundlast. Økonomi: Ved en investering i en 2 MWs elkedel til i alt 2,9 mio. kr., vil Ulstrup Kraftvarmeværk få en merudgift på 163.014 kr. ved produktion af 600 MWh, idet elkedlen ikke antages at køre mere end 300 timer pr. år. Tabel 7.1 viser, at det vil koste 341.687 kr. at producere 600 MWh på naturgaskedlen, mens det vil koste 504.701 kr. at producere 600 MWh på elkedlen pga. investeringen i selve elkedlen. Marginalt driftsbudget for Ulstrup Kraftvarmeværk Naturgas Elkedel Indtægter 11.050 - Variable udgifter 352.738 301.200 Anlægsafskrivninger - 203.501 Resultat 341.687 504.701 Tabel 7.1; Produktionsomkostninger ved produktion af 600 MWh. Det forudsættes, at elspotprisen er under 125 kr./mwh, og at den går ind under elpatronloven, hvorfor elafgifternes sættes til 372 kr./mwh, idet den fritages for PSO-afgiften. Hvis elkedlen skal være billigere end naturgasmotor og kedel, skal elspotprisen være -162 kr., hvormed Ulstrup Kraftvarmeværk skal modtage penge for at aftage strømmen. Grunden til at elkedlen forventes at være i drift max 300 timer er, at det bedre kan betale sig for elselskaberne at eksportere elektriciteten til udlandet. Jf. Figur 7.2 etableres endnu en transmissionsledning til Tyskland, hvorfor det forventes, at eksporten af el stiger. Beregningerne findes i bilag 1. Side 11 af 40

Side 12 af 40 Figur 7.2; Danmarks kort, som viser el-ledninger til udlandet (kilde: http://energinet.dk/da/el/sider/elsystemet-lige-nu.aspx)

7.2 Varmepumpe En varmepumpe er et varmeanlæg, som optager energi fra en varmekilde for eksempel luft eller jord og hæver temperaturen til det ønskede ved hjælp af en kompressor. Varmepumpen består af en fordamper og en kondensator, der fungerer som to varmevekslere. Imellem dem er et lukket kredsløb med et kølemiddel. Ved for eksempel jordvarme opvarmes væsken i slangerne til 2 C, hvilket får kølemidlet i fordamperen til at fordampe. Væsken kommer retur til jorden med -1 C. Det fordampede kølemiddel føres igennem kompressoren, hvor trykket forøges, hvilket hæver temperaturen på kølemidlet. I kondensatoren veksles kølemidlet med returvandet i fjernvarmesystemet, hvormed fjernvarmevandet opvarmes. Kølemidlet kondenserer, og via en ekspansionsventil ændres trykket fra højt til lavt, så det kan fortsætte i fordamperen igen. Varmepumpens virkningsgrad kaldes en COP (Coefficient of Performance), som angiver, hvor god en varmepumpe er til at udnytte og producere varme. Denne ses som forholdet imellem, hvor mange KWh-el kompressoren skal have tilført, og hvor mange KWh-varme varmepumpen leverer. I samarbejde med Johnsons Control er et scenarie med udeluft og et scenarie med grundvand, som energikilde, blevet undersøgt. I begge scenarier vil varmepumpen ligge som en grundlast over året, hvilket fremgår af den røde graf på figur 7.2.1. Den lilla graf viser elforbruget til varmepumpen. Den blå linje angiver varmebehovet over året, mens den grønne linje angiver varmen produceret på gas. Figur 7.2.1; Varmepumpens indflydelse. Den røde linje angiver varmepumpens ydelse over året. Side 13 af 40

Økonomi alternativ 1: Scenarie 1 anvender luft som energikilde og har en gennemsnitlig varmeeffekt på 530 kw. Den leverer 4.649 MWh om året med en COP på 3,34. Tabel 7.2.2 viser et overslag til investeringer i forbindelse med etablering af en varmepumpe med luft som energikilde. Investeringer Varmepumpe 2.680.000 Energioptager luft 1.030.000 Elinstallation og styring 295.000 Sikkerhedsudstyr 66.000 Rør mellem VP og Energioptager 200.000 Diverse 67.000 VVS installation 200.000 Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 173.520 Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 135.346 Samlet investering 4.861.106 Tabel 7.2.2; Overslag til investeringsomkostningerne i forbindelse med etablering af en varmepumpe med luft som energikilde. I tabel 7.2.3 angives den forventede besparelse i forbindelse med produktionen af varme på en varmepumpe i kombination med naturgas. Produktionsomkostninger ekskl. moms 1 år 5 år 10 år 100% Naturgaskedel [kr./år] 6.824.640 7.826.989 9.290.774 Varmepumpe og naturgaskedel [kr./år] 5.631.414 6.273.511 7.211.020 Besparelse 1.193.226 1.553.478 2.079.754 Tabel 7.2.3; Produktionsomkostninger regnet for drift udelukkende på naturgaskedlen og for 36 pct. drift på varmepumpen og 64 pct. på naturgaskedlen. Dermed vil de 490 forbrugere sammenlagt kunne spare omkring 1,2 mio. kr. det første år, hvilket bliver knap 2.500 kr. pr. forbruger. Side 14 af 40

Økonomi alternativ 2: Scenarie 2 er baseret på en grundvandsenergioptager og har en gennemsnitlig varmeeffekt på 852 kw. Den leverer 7.464 MWh om året og har en COP på 3,48. Tabel 7.2.4 viser et overslag til investeringer i forbindelse med etablering af en varmepumpe med grundvand som energikilde. Kapitaludgifter/-indtægter Varmepumpe 995 kw 2.770.000 Energioptager Grundvand 900.000 Elinstallation og styring 295.000 Sikkerhedsudstyr 68.000 Rør mellem VP og Energioptager 300.000 Diverse 67.000 Varmekilde/boring 1.000.000 VVS installation 200.000 Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % 216.000 Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % 174.480 Samlet investering 5.990.480 Tabel 7.2.4; Overslag til investeringsomkostningerne i forbindelse med etablering af en varmepumpe. Priserne skal i alle tilfælde valideres, da de er afhængige af det aktuelle forhold. Tabel 7.2.5 viser besparelsen i forbindelse med produktionen af varme ved hjælp af en varmepumpe med grundvand som energikilde og som supplement til naturgas. Produktionsomkostninger ekskl. moms 1 år 5 år 10 år 100% Naturgaskedel [kr./år] 7.504.295 8.606.466 10.216.026 Varmepumpe og naturgaskedel [kr./år] 5.683.196 6.342.784 7.292.199 Besparelse 1.821.099 2.263.682 2.923.827 Tabel 7.2.5; Produktionsomkostninger regnet for drift udelukkende på naturgaskedlen og for 52,7 pct. drift på varmepumpen og 47,3 pct. på naturgaskedlen. Af tabel 7.5.2 ses, at de 490 forbrugere sammenlagt kan spare omkring 1,8 mio. kr., hvilket fordelt pr. forbruger svarer til omkring 3.750 kr. pr. år. Beregningerne findes i bilag 2. Det gælder for begge beregninger, at der afbetales over en 25 årig periode med 3,5 pct. i rente. Renten forventes at kunne forhandles billigere. Begge varmepumpe screeninger er overslag, og det kan anbefales at kontakte en relevant leverandør for yderligere information i tilfældet, hvor bestyrelsen finder varmepumpen interessant. Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med varmepumper bør der undersøges følgende: Placering af anlægget Størrelse og type af anlæg Teknisk gennemgang med en leverandør (evt. Johnson Controls) Side 15 af 40

7.3 Biomasse Biomasse er en billig måde at producere varme til fjernvarmeværkets forbrugere. For at Favrskov Kommune vil godkende et biobrændselsanlæg til Ulstrup Kraftvarmeværk er det nødvendigt, at Ulstrup skal udvide varmeproduktionskapaciteten jf. 17 i Projektbekendtgørelsen for kollektive varmeforsyningsanlæg. Figur 7.3.1; Kort over eksisterende forsyningsområde, der er markeret med blå, og mulige fremtidige kunder markeret med rødt. En fjernvarmeudvidelse kan udføres ved at: Udvide fjernvarmenettet i byen til at omfatte Gudenå-, Sofienlund- og Hagenstrupparken, samt resterende småområder, som er individuel opvarmet. Udvide med transmissionsledninger til henholdsvis Hvorslev, Amstrup og Vellev. Områderne kan tilsluttes ved, enten: At det er en brugerøkonomisk fordel for forbrugerne, så de frivilligt ønsker tilslutning. At kommunen indfører tilslutningspligt, selvom der ikke er en stor besparelse pr. forbruger. Eftersom størstedelen af de forbrugere, som ikke er tilsluttet fjernvarme, fyrer med naturgas, vil det være svært at tilbyde konkurrencedygtige fjernvarme til de nye forbrugere. Jf. optællingen i bilag 3 ses, at en udvidelse kræver et biobrændselsanlæg med en kapacitet på ca. 2,1 MW for at kunne forsyne den røde markering på figur 7.3.1. På figur 7.3.2 er udvidelsen markeret med blåt. Side 16 af 40

MW MW 7,0 6,0 5,0 Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - udvidelse Udvidelse/biomasse Naturgaskedel Naturgasmotor 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Driftstimer Figur 7.3.2; Varighedskurven viser, hvordan alternativet med mulige fremtidige kunder indenfor Ulstrups bygrænse kan se ud. Imens individuelle forbrugere konverterer til fjernvarme, må biomassekapacitet udnyttes til at forsyne resten af fjernvarmeværkets forbrugere. Dermed vil den blå markering glide ned i bunden af kurven, hvorved den i stedet vil køre som grundlast og erstatte naturgas med biomasse, hvilket fremgår af figur 7.3.3. Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - Alternativ 7,0 6,0 5,0 Naturgaskedel Udvidelse 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Drifttimer Figur 7.3.3; Varighedskurven viser, hvordan biobrændselskapaciteten vil ligge i praksis. Med en kapacitet på 2,1 MW vil biobrændselskedlen have mulighed for at forsyne 15.360 MWh, det vil sige ca. 80 % af varmebehovet om året, hvilket er det blå areal under kurven på figuren. Side 17 af 40

Økonomi: Den estimerede investering for biobrændselskedlen samt ledninger til nye forbrugere fremgår af tabel 7.3.4 Investering eks. moms Distributionsledning (5.807 m. á 1.500 kr./m.) 8.710.500 Ombygning på eksisterende central 250.000 Lodsejererstatning 100.000 Nyt biomasseanlæg - inkl. lager 12.840.000 Stikledninger - boliger (10m a 1200kr) 4.224.000 Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % 1.044.980 Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % 815.084 Samlet investering 27.984.564 Tabel 7.3.4; Estimeret investering til et træflisanlæg En sammenligning af omkostningerne ved at producere 15.360 MWh, som er inklusivt et udvidet varmegrundlag, på naturgaskedlen kontra en ny biobrændselskedel viser, at der kan spares ca. 3,5 mio. kr. om året ved at anvende biobrændsel fremfor naturgas. Total Sammenligning af produktionsomkostninger for Ulstrup Kraftvarmeværk Naturgaskedel Biobrændsel Variable udgifter 8.143.127 2.946.487 Anlægsafskrivninger (3,5 % over 25 år) - 1.697.936 Resultat 8.143.127 4.644.423 Tabel 7.3.5; Sammenligning af produktionsomkostningerne for naturgaskedlen og et biobrændselsanlæg, som kan etableres ved en udvidelse af forsyningsområdet. I sammenligningen er afskrivning af biobrændselsanlægget, samt investeringer til distributionsledning, ombygning på eksisterende central, lodsejererstatning samt udgifter til rådgivning og uforudsete udgifter. Ydelsen er regnet med 3,5 % i rente over 25 år. Det betyder, at der årligt kan komme en besparelse pr. husstand på ca. 7.140 kr. Erstatning til HMN ved frakobling af HMN-kunder er ikke medregnet, da disse hører til i en selskabsøkonomisk vurdering. Det er kun omkostningerne i forbindelse med produktionen, samt de nødvendige investeringer i forbindelse med udvidelsen, som er medtaget i beregningen. Hvis der vælges at arbejde videre med udvidelsen, skal dette område undersøges nærmere. Nedenstående vil beskrive forholdene, hvordan selskabsøkonomien vil se ud, hvis der investeres i en biomassekedel og de nuværende tariffer bibeholdes. Hvis der investeres i en biomassekedel vil det give et selskabsøkonomisk overskud, når minimum 32-38 % (pga. følsomhed for investeringen af træfliskedlen) har tilsluttet sig jf. figur 7.3.6. Grunden til at tilslutningsprocenten er så lav er, at de nuværende tariffer er høje. Hvis priserne sættes ned, vil tilslutningsprocenten stige, men det vil stadig være en økonomisk fordelagtig idé. Figur 7.3.6 kan ikke sammenlignes med tabel 7.3.5, da figur 7.3.6 viser et selskabsøkonomisk perspektiv, mens tabel 7.3.5 viser en sammenligning mellem produktion på naturgas og biomasse. Side 18 af 40

kr. ekskl. moms kr. ekskl. moms 2.500.000 Selskabsøkonomisk resultat afhængig af tilslutningsandelen 2.000.000 1.500.000 1.000.000 Marginale selskabsøkonomiske beregninger Følsomhedsanalyse 11 mio. Følsomhedsanalyse 15 mio. 500.000-500.000-100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% -1.000.000 Figur 7.3.6; Selskabsøkonomisk resultat som funktion af tilslutningsandelen. Overstående graf viser, hvor stor en del af udvidelsen, som skal tilsluttes, før projektet giver økonomisk overskud. Y-aksen på grafen viser, hvor stort det selskabsøkonomiske overskud vil blive, hvis en biomassekedel forsyner udvidelsen med de nuværende forbrugerpriser. X-aksen viser, hvor stor en del af den samlede udvidelse, som skal tilsluttes før det er selskabsøkonomisk positivt. Figur 7.3.7 viser, at tilslutningsprocenten bør ligge mellem 33-37 % for, at det bliver selskabsøkonomisk fordelagtigt. Den grønne og røde graf markerer grænserne ved en brændselspris på ± 10 % 2.500.000 Selskabsøkonomisk resultat afhængig af tilslutningsandelen 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 Marginale selskabsøkonomiske beregninger Brændselspris +10 pct. Brændselspris - 10 pct. -500.000-100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% -1.000.000 Figur 7.3.7; Selskabsøkonomisk resultat som funktion af tilslutningsandelen. Side 19 af 40

Ved en tilslutning på 60 pct., vil det komme til at se ud som i tabel 7.3.8: Marginalt driftsbudget for Ulstrup Kraftvarmeværk efter projektets gennemførelse ved 60% Indtægter 2.769.587 kr. Variable udgifter 850.251 kr. Anlægsafskrivninger 1.181.248 kr. Resultat 738.088 kr. Tabel 7.3.8; Driftsbudget for Ulstrup Kraftvarmeværk ved 60 % tilslutning. Udover at det er en økonomisk fordelagtig løsning at få det nye områder med indenfor byens grænser, vil det desuden give et overskud på knap 740.000 kr., hvis 60 pct. af de optalte husstande tilslutter sig. Det vil betyde en reduktion i varmeprisen, idet fjernvarmesektoren er pålagt hvilei-sig-selv princippet. Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med biobrændsel bør der undersøges følgende: Leverandøraftaler på levering af træflis Størrelse af anlæg og placering Miljøforhold vedr. træfliskedler Økonomiske driftstal fra et lignende værk Kontakt til Favrskov Kommune for placering af et biomasseværk Side 20 af 40

MW 7.4 Solvarme Et solvarmeanlæg udnytter solens energi til at producere varme i et lukket kredsløb. Dette foregår uden at udsende CO 2 eller andre emissioner til atmosfæren, hvorfor det er 100 pct. energivenligt. Anlægget er opdelt i et solfangeranlæg, som er de paneler, der modtager solens energi, og en akkumuleringstank, som oplagrer det opvarmede vand. Rør forbinder solfangerne og akkumuleringstanken med hinanden. Når solen skinner, opvarmes væsken, som løber igennem solfangerens paneler. Væsken transporterer energien til akkumuleringstanken via en veksler, som ledes videre ud i ledningsnettet, når der er behov for det. Et solvarmeanlæg er ofte en god investering og et energivenligt supplement til det eksisterende brændsel. Med solvarme fastlåses varmeprisen for den solvarmeproducerede varme, hvis der vælges et fastforrentet lån, og samtidig er det uafhængig af afgifter på biomasse, el, gas eller olie. Et solvarmeanlæg som supplement til Ulstrups Kraftvarmeværks energiforsyning dimensioneres, så anlægget producerer ca. 20 pct. af varmebehovet. Det svarer til et solvarmeanlæg med et areal på 7.000 m 2, der producerer 3.300 MWh, hvilket er grundlasten på varighedskurven jf. figur 7.4.1. Produktionen vil primært ske imellem forår og efterår og danne grundlasten på varighedskurven. Den orange markeringen viser, hvor stor en del af varmeproduktionen på naturgas, som solvarmen vil fortrænge. 4,5000 Varighedskurve Alternativ - Ulstrup Kraftvarmeværk 4,0000 3,5000 3,0000 Naturgaskedel Naturgasmotor Solvarme 2,5000 2,0000 1,5000 1,0000 0,5000 0,0000 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Drifttimer Figur 7.4.1; Varighedskurven viser, hvordan brændselsfordelingen bliver, hvis et solvarmeanlæg på 7.000 m 2 implementeres. 23 pct. af varmen produceres på solvarmeanlægget, 12 pct. på naturgasmotoren og 65 pct. på naturgaskedlen. Side 21 af 40

Placering: En mulig placering til anlægget fremgår på figur 7.4.2, hvor der er markedet et område svarende til 17.500 m 2. Figur 7.4.2; De blå markeringer viser forslag til, hvor solvarmeanlægget kan placeres. Den røde markering viser, hvor værket er placeret I tabel 7.4.3 ses en oversigt over solvarmeanlæg, som skal dække omkring 20 pct. af varmebehovet. Solfanger areal 7000 m 2 Varmeproduktion Økonomi: Den forventede investering i et 7.000 m 2 solvarmeanlæg vil ligge på ca. 13,4 mio. kr. jf. bilag 4, hvis anlægget skal dække omkring 20 pct. af årsvarmebehovet, hvilket svarer til at dække sommerlasten. I tabel 7.4.4 ses overslaget på solvarmeanlæggets investeringspris. Investering eks. moms 3.300 MWh Min. grundstørrelse 17.500 m 2 Investering 13.400.000 kr. Tabel 7.4.3, Tabellen viser oplysninger omkring varmeproduktion, minimum grundstørrelse og investering i et 7000 m 2 stort solvarmeanlæg. Total Tilslutningsledning (300 m á 1500 kr./m) 450.000 Tilslutning til eksisterende central 250.000 Grundkøb (18.000 m 2 á 15 kr./m 2 ) 270.000 Nyt solvarmeanlæg - inkl. lager og pumpe (7.000 m 2 á 1.650 kr./m 2 ) 11.550.000 Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % 500.800 Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % 390.624 Samlet investering 13.411.424 Tabel 7.4.4; Den samlede investering i et solvarmeanlæg på 7.000 m 2. Side 22 af 40

Et overslag på produktionsomkostningerne i tabel 7.4.5 viser, hvad det vil koste Ulstrup Kraftvarmeværk at producere 3.300 MWh på naturgasmotor og kedel i forhold til at producere samme mængde varme med solvarmeanlægget. Produktionsomkostninger ekskl. moms Naturgasmotor og kedel Solvarmeanlæg Besparelse 1.817.056 kr. 747.717 kr. 1.069.339 kr. Tabel 7.4.5; Produktionsomkostninger ekskl. moms for et solvarmeanlæg på 7.000 m 2. Der kan således forventes en besparelse på omkring 1,07 mio. kr. pr. år ved at producere 20 pct. af varmen med et solfangeranlæg. Endvidere er beregnet et forbrugerøkonomisk overslag på, hvor stor besparelsen vil være ved at investere i et solfangeranlæg. Det er forudsat, at lånet er til kurs 100 med 2,5 pct. i rente over 25 år. Derudover er brændselsfordelingen sat til 11,5 pct. motordrift, 88,5 pct. kedeldrift, og gasprisen er sat til 5,95 kr./nm 3. Drift og vedligehold på solvarmeanlægget er sat til 6 kr./mwh. I tabel 7.4.6 ses produktionsomkostningerne for hvert 5. år over en 20 årig periode. Der gøres opmærksom på, at det kun er selve produktionsomkostningerne i forbindelse med produktion, hvorved tillæg eller lignende ikke regnes med. Jf. bilag 4 vil enhedsprisen pr. producerede MWhsolvarme ligge på 227 kr. Produktionsomkostninger ekskl. moms År 1 År 5 År 10 År 15 År 20 Naturgasmotor og -kedel 1.817.056 2.358.373 3.269.369 4.538.086 6.309.209 Solvarmeanlæg 747.717 749.266 751.372 753.687 756.230 Besparelse 1.069.339 1.609.107 2.517.997 3.784.399 5.552.980 Tabel 7.4.6; Produktionsomkostninger ekskl. moms for hvert 5. år over en 20 årig periode Samlet set vil der over en 20 årig periode kunne spares omkring 37,3 mio. kr. i omkostninger, hvis 3.300 MWh produceres på solvarmeanlægget i stedet for naturgasmotor og kedel. Desuden vil solvarmeanlægget have en levetid, der er længere end de 25 år, som anlægget afskrives over. Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med solvarme bør der undersøges følgende: Placering af anlægget Størrelse og type af anlæg Tidsplan (energibesparelser i solvarmeprojekter kræver, at det godkendes i 2015 og etableres i 2016) Side 23 af 40

7.5 Biogas Biogas er en vedvarende energikilde, som kan anvendes i naturgasmotoren, hvis der foretages en ombygning af motoren. Ved at anvende biogas udnyttes energien fra et affaldsprodukt, samt der skabes billig varme fra en lokal energiressource. Biogas er en gasart som produceres ved, at husdyrgødning og andre organiske restprodukter fra landbrug og industri ligger og lagre i en iltfri tank. Bakterier spiser det organiske stof i blandingen og danner metan, som benævnes biogas. Dette er en proces, som tager tid og afhænger af hvilken type organisk affald, der skal afgasses. Typisk tager det imellem 14 og 40 dage. En gasmotor bruger derefter biogassen som brændstof til at producere el og varme. Når biogas anvendes til produktion af el, findes der to forskellige måder, hvorpå man afregner elproduktionen: 1. Udelukkende elproduktion på biogas 2. Elproduktion på bio- og naturgas Enten bruger man udelukkende biogas som brændsel, dvs. motoren kører 100 pct. på biogas, hvorved man fast modtager 115 øre/kwh-el, man producerer, dog fås intet grundbeløb til motoren. Hvis man ikke har biogas til 100 pct. drift, kan motoren køre reguleret drift med biogas dvs. for eksempel 50 pct. biogas på motor og 50 pct. naturgas på kedel, herved fås ca. 84,4 øre/kwh el der produceres, samtidig med grundbeløb. Dette tilskud kan deles op i tre dele, som afhænger af forskellige parametre: 10 øre/kwh (aftrappes frem til 2020 med 2 øre/kwh pr. år) 26 øre/kwh (afhænger af naturgas indeks nuværende 30,4 øre pga. lav naturgaspris) 44 øre/kwh (Biogastilskud som er inflationskorrigeret med 60 pct. af stigningen i nettoprisindekset) For at motoren kan køre på biogas, skal der foretages en række investeringer for at ombygge motoren, så den kan køre på biogas. Disse er oplistet i tabel 7.5.1 Investeringsoverslag ekskl. moms Total Biogasledning 7.200.000 kr. Ombygning af eksisterende motor 1.000.000 kr. Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 328.000 kr. Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 255.840 kr. Samlet investering 8.783.840 kr. Tabel 7.5.1; Investeringer ekskl. moms i forbindelse med ombygning af motor. Et overslag på produktionsomkostninger viser, hvad det vil koste Ulstrup Kraftvarmeværk at producere henholdsvis 10.000 MWh på naturgasmotor og kedel i forhold til at producerer samme mængde varme med en brændselsfordeling på 50 pct. biogas på motor og 50 pct. naturgas på kedel. Side 24 af 40

I Tabel 7.5.2 ses, at der kan være en besparelse på knap 100.000 kr. ved at producere 10.000 MWh ved 50/50 i stedet for med naturmotoren og kedlen. Produktionsomkostninger ekskl. moms Naturgasmotor og kedel 5.735.105 kr. Biogas og naturgas 5.641.857 kr. Besparelse 93.249 kr. Tabel 7.5.2; Produktionsomkostninger for naturgasmotor og kedel contra biogas og naturgas Dermed kan en forbruger opleve en besparelse på ca. 180 kr. om året. Beregningerne for biogas fremgår af bilag 5. Hvis biogasprisen derimod kan forhandles ned til 5 kr./nm 3, vil der opnås en større besparelse i produktionsomkostningerne. Disse fremgår af tabel 7.5.3. Produktionsomkostninger ekskl. moms Naturgasmotor og kedel 5.735.105 kr. Biogas og naturgas 3.975.190 kr. Besparelse 1.759.915 kr. Tabel 7.5.3; Produktionsomkostninger for naturgasmotor og kedel contra biogas og naturgas Hermed kan en forbruger opnå en årlig besparelse på varmeregningen på 3.900 kr. Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med biogas bør der undersøges følgende: Favrskov Kommunes planer og placeringer af fremtidige biogasanlæg Lokalområdets opland for hhv. landmænd, der kunne være interesseret, samt hvor meget gylle, som er til rådighed i området. Prisen fra Thorsø Biogas skal forhandles, samt der skal afklares, hvem som afholder investeringen til gasledningen. Side 25 af 40

8 Samarbejde med andre værker Nærværende afsnit vil belyse mulighederne ved at samarbejde med de nærliggende relevante varmeværker, hvilket andre steder i Danmark har resulteret i større driftssikkerhed samt en billigere varmepris. De relevante samarbejdspartnere, som Ulstrup Kraftvarmeværk har, er Bjerringbro Varmeværk, Hadsten Varmeværk eller Hammel Fjernvarme. Nedenunder vurderes mulighederne for at købe varme af: Bjerringbro Varmeværk Hadsten Varmeværk Hammel Fjernvarme Side 26 af 40

8.1 Samarbejde med Bjerringbro Varmeværk Et samarbejde mellem Ulstrup Kraftvarmeværk og Bjerringbro Varmeværk vil betyde, at det er nødvendigt at etablere, på en af de korteste strækninger, ca. 9,7 km transmissionsledning, så varmen kan sendes fra Bjerringbro Varmeværk til Ulstrup. Der er iværksat en undersøgelse af samarbejdet af Bjerringbro Varmeværk. Nedenunder er oplistet de meromkostninger, som vil komme i forbindelse med et projekt: Investering i 9,7 km transmissionsledning At dække varmetabet i transmissionsledningen på 12 pct. af varmegrundlaget. På nedenstående billede ses et forslag til, hvor transmissionsledningen kan placeres, så den forbinder Ulstrup og Bjerringbros varmecentraler. Figur 8.1.2; På figuren ses et forslag til, hvor transmissionsledningen kan placeres For at se om det vil være en fordel eller ulempe for Ulstrup Kraftvarme at indgå et samarbejde med Bjerringbro Varmeværk sammenlignes udgifterne ved at producere henholdsvis 14.155 MWh hos Ulstrup og Bjerringbro Varmeværk. For Bjerringbro Varmeværk anvendes en oplyst varmepris på 360 kr./mwh. Efter grundbeløbet forsvinder, vil varmeprisen forventeligt stige til 460 kr./mwh. Derudover kan der være andre fordele ved at indgå et samarbejde med Bjerringbro Varmeværk. Det kan være stordriftsfordele, som for eksempel samlet administration samt et større grundlag til store investeringer. Derudover kan der være bedre indkøbsmuligheder, samt mindre sårbarhed overfor afgiftsudsving mv. Side 27 af 40

8.2 Samarbejde med Hadsten Varmeværk Hadsten Varmeværk arbejder på at indgå et samarbejde med Saint-Gobain Weber, hvor Hadsten Varmeværk skal aftage overskudsvarme derfra. For at alt overskudsvarmen kan udnyttes, planlægger Hadsten Varmeværk at investere i et boosteranlæg, så fjernvarmevandet har den nødvendige fremløbstemperatur. På grund af mængden af overskudsvarme har Hadsten Varmeværk forslået at etablere en transmissionsledning til henholdsvis Laurbjerg, Langå og Ulstrup. På figur 8.3.1 ses forslaget til placering af transmissionsledningen. Et samarbejde imellem Ulstrup Kraftvarmeværk og Hadsten Varmeværk vil betyde, at Ulstrup kan modtage varme fra Hadsten igennem en nyetableret transmissionsledning. I en af modellerne vil Hadsten Varmeværk investere i transmissionsledningen samt dække ledningstabet i transmissionsledningen fra Hadsten til Ulstrup. Derfor er der hverken tillagt investering til transmissionsledningen eller omkostninger til varmetabet i beregningen. Figur 8.3.1; Figuren angiver transmissionsledningens føring fra Hadsten til Ulstrup. Ledningen går gennem Lyngå, Laurbjerg til henholdsvis Langå og Ulstrup. Fra Hadsten til Ulstrup er der ca. 20 km. For at se hvorvidt det vil være en fordel eller ulempe for Ulstrup Kraftvarmeværk at indgå et samarbejde med Hadsten Varmeværk, sammenlignes udgifterne ved at producere henholdsvis 14.155 MWh hos Ulstrup Kraftvarmeværk og hos Hadsten Varmeværk. Der ses ikke på det varme, som tabes i transmissionsledningen, da Hadsten dækker udgifterne til det. Side 28 af 40

For Hadsten anvendes den oplyste varmepris på 250 kr./mwh, når det er overskudsvarme, og 350 kr./mwh, når det er varme produceret på halmanlægget. Marginal produktionsbudget Ulstrup Hadsten Hadsten Overskudsvarme Halmvarme 250 kr./mwh 350 kr./mwh Brændsel Kr. 7.291.970 3.538.750 4.954.250 Drift og vedligehold Kr. 212.325 - - Investering (tilslutning) Kr. 107.120 107.120 Årlig ydelse på lån (3,5% over 25 år) Kr. 6.499 6.499 Produktionsomkostninger i alt Kr. 7.504.295 3.545.249 4.960.749 Tabel 8.3.2; Produktionsomkostninger Ulstrup Kraftvarmeværk kontra Hadsten Varmeværk Det fremgår af tabel 8.3.2, at det vil være en fordel for Ulstrup at samarbejde med Hadsten Varmeværk, når varmen kan købes til den forudsatte varmepris, samt når der kun skal investeres i tilslutning af ledning til eksisterende værk til omkring 110.000 kr. Hvis Ulstrup kan købe varme til 250-350 kr./mwh vil produktionsomkostningerne ved at producere 14.155 MWh ligge på mellem 2,5 og 4 mio. kr. billigere hvert år. I beregningen er det forudsat, at det kun er naturgaskedlen, der producerer varme. Nedenstående tabeller viser brugerøkonomien for de forskellige scenarier. Af tabel 8.3.3 fremgår brugerøkonomien for Ulstrup Kraftvarmeværk. Den årlige varmepris er beregnet i bilag 6. Ulstrup 2016 Varmepriser Abonnementsafgift 1500 kr. = 1.500,00 incl. Moms Arealbidrag 7,50 kr./m3 = 2.145,00 Variabelt forbrug 872 kr./mwh = 15.777,78 19.422,78 Tabel 8.3.3; Brugerøkonomi for Ulstrup Kraftvarmeværk 2016. I tabel 8.3.4 ses brugerøkonomien for Ulstrup Kraftvarmeværks kunder, hvis der produceres varme på overskudsvarme i Hadsten til 250 kr./mwh. Dermed opnås en besparelse på 460 kr./mwh inkl. moms, som trækkes fra det variable forbrug i tabel 8.3.3, hvorved de 412 kr./mwh i tabel 8.3.4 opnås. Hadsten 250 kr./mwh Varmepriser Abonnementsafgift 1500 kr. = 1.500,00 incl. Moms Arealbidrag 7,50 kr./m 3 = 2.145,00 Variabelt forbrug 412 kr./mwh = 7.453,89 11.098,89 Tabel 8.3.4; Brugerøkonomi for forbrugerne i Ulstrup, hvis varmen fra Hadsten koster 250 kr./mwh. Side 29 af 40

Hadsten 350 kr./mwh Varmepriser Abonnementsafgift 1500 kr. = 1.500,00 incl. Moms Arealbidrag 7,50 kr./m 3 = 2.145,00 Variabelt forbrug 576 kr./mwh = 10.429,97 14.074,97 Tabel 8.3.5; Brugerøkonomi for forbrugerne i Ulstrup, hvis varmen fra Hadsten koster 350 kr./mwh. Det fremgår af tabel 8.3.4, at hver forbruger kan spare ca. 8.300 kr. pr. år, hvis Ulstrup Kraftvarmeværk modtager overskudsvarme. Såfremt Hadsten Varmeværk er nødt til at producere varmen på halmanlægget, vil brugerprisen stige, men hver forbruger vil stadig spare ca. 5.350 kr. pr. år. Formentlig vil den eksakte forbrugerpris svinge imellem brugerprisen beregnet i tabel 8.3.4 og 8.3.5, da det ikke på forhånd vides, hvor stor en del af varmen, der udgøres af henholdsvis overskudsvarme og halmvarme. Derudover vil Ulstrup Kraftvarmeværks gæld på motoren fortsat have indflydelse på forbrugernes varmepris. Ligesom afdrag på rør og lignende skal ligges ovenpå Hadstens varmepris. Miljømæssigt vil modtagelsen af overskudsvarmen fra Saint-Gobain Webers produktion i Hinge fortrænge fossilt brændsel. Risikoen er dog, at varmeproduktionen vil være afhængig af en industrivirksomhed. Der vil imidlertid fortages nogle forhåndsregler, hvis industrivirksomheden lukker, for eksempel i form af en bankgaranti, der vil dække udgiften til transmissionsledningen. Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med et samarbejde med Hadsten Varmeværk bør der undersøges følgende: Der tages kontakt til Hadsten Varmeværk Side 30 af 40

8.3 Samarbejde med Hammel Fjernvarme En anden mulig samarbejdspartner er Hammel Fjernvarme, hvor der ligeledes kan etableres en transmissionsledning imellem byerne. Direktøren i Hammel mener dog, at projektet i Hadsten skal afklares og have første prioritet. Han er indstillet på at mødes og diskutere mulighederne, hvis ikke Hadsten projektet går igennem. 12,4 km 6,6 km Figur 8.3.1; Luftkortet viser et forslag til ledningens placering, samt længderne på transmissionsledningerne. Ledningen føres fra Hammel til Thorsø og videre til Ulstrup. Hvis Ulstrup Kraftvarmeværk skal modtage varme fra Hammel Fjernvarme skal der etableres en transmissionsledning på ca. 12,4 km fra Thorsø til Ulstrup, idet det antages, at ledningen fra Hammel til Thorsø er etableret af Hammel Fjernvarme. Investeringerne til transmissionsledningen kan betyde en samlet investering på 24 mio. kr. Alle priser er ekskl. moms Investering Transmissionsledning (12.400 m á 1.800 kr./m) Ombygning på eksisterende central Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % Total sum 22.320.000 kr. 100.000 kr. 896.800 kr. 699.504 kr. 24.016.304 kr. Tabel 8.3.2; Af overstående tabel fremgår et overslag på den samlede investering ved etablering af 12,4 km transmissionsledning fra Thorsø til Ulstrup. Side 31 af 40

I de andre byer, der modtager varme fra Hammel Fjernvarme, har byerne selv betalt for transmissionsledningen, og derefter har forbrugerne betalt samme pris som de øvrige forbrugere. Hvis det er tilfældet forventes brugerøkonomien at se ud som i tabel 8.3.3. Den nuværende varmepris i Hammel er 9.106 kr. pr. år pr. forbruger, og investeringen i transmissionsledningen forventes at koste omkring 2.660 kr. pr. år pr. forbruger, hvis lånet afvikles med 3,5 % i rente over 30 år med 490 forbruger. Ved en konkurrencedygtig fjernvarmepris kan det dog forventes, at flere husstande vil tilslutte sig, hvilket vil sænke prisen yderligere. Hammel 2015 Årlig varmepris (i dag) Investering i ledning pr. forbruger I alt Ekskl. moms 9.106 kr./år 2.665 kr./år 11.771 kr./år Tabel 8.3.3; Brugerøkonomi forbrugerne i Ulstrup ved investering i transmissionsledningen. Det er forudsat i beregningen, at transmissionsledningen imellem Hammel og Thorsø er etableret. Beregningen fremgår af bilag 7. I tilfælde af at der vælges at købe varme af en anden part, vil Ulstrup Kraftvarmeværks gæld på naturgasmotoren fortsat skulle betales, hvormed den ligges oveni forbrugernes varmepris i tabel 8.3.3. Udover at der kan købes varme fra Hammel Fjernvarme, kan der også være en række fordele ved at indgå et samarbejde med dem. Det kan blandt andet være stordriftsfordele, som for eksempel samlet administration, serviceaftaler og bedre indkøbsmuligheder mv. Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med et samarbejde med Hammel Varmeværk bør der undersøges følgende: Hadsten Varmeværk afventes Side 32 af 40

9 Udvidelse af varmegrundlaget I Ulstrup er omkring halvdelen af bygningerne i byen tilsluttet Ulstrup Kraftvarmeværk. Det betyder, at der stadigvæk er et stort potentiale i resten af byen, da tilslutningen af dem kan ske på et relativt lille investeringsgrundlag. Ved at få flere forbrugere med, vil der være en mulighed for at etablere en biobrændselskedel, som kan producere billigere varme end naturgaskedlen kan. En udvidelse af varmegrundlaget vil bidrage positivt, da der er flere om at dele de faste udgifter og flere til at betale af på lånet. 9.1 Konverteringspotentiale indenfor forsyningsområdet I forskellige dele af Ulstrup by sker opvarmningen af ca. 369 boliger med individuelle opvarmningsformer, som el, olie-, og naturgasfyr, hvilket betyder, at der er et potentiale i at konvertere flere til fjernvarme. Ulstrup Figur 9.1.1; Den blå markering angiver det eksisterende fjernvarmeområde, mens det røde angiver mulige udvidelsesområder, som i dag er individuelt forsynet. For at det er muligt, skal fjernvarmeforsyningen være konkurrencedygtig med individuelle løsninger eller kommunen skal gennemtvinge tilslutningspligt i områderne. Eftersom fjernvarmen ikke er konkurrencedygtig med nogle af de individuelle naturgas og varmepumpeløsninger jf. figur 9.1.2, vil det være tilslutningspligten, som skal få forbrugerne til at overgå til fjernvarme på nuværende tidspunkt. Side 33 af 40

MW Årlig varmeudgift for et standardhus 130 m2 og 18,1 MWh inkl. moms 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 Fjernvarmeforsyning standardhus, Ulstrup Fjernvarmeforsyning standardhus incl. finansiering Naturgas m/ eksisterende kedel Naturgas m/ ny kedel Olie m/ eksisterende kedel Olie m/ ny kedel Elopvarmning 5.000 - Forskellige opvarmningsformer Varmepumpe Varmepumpe m/ nyt anlæg Figur 9.1.2; Årlig varmeudgift inkl. moms for forskellige opvarmningsformer Varighedskurven på figur 9.1.3, viser, udvidelsen lagt ovenpå varighedskurven, som den forventes at se ud i 2018. Udvidelsen er markeret med blå og viser varmeproduktionen lavet på biomasse. Det nye anlæg, som skal forsyne udvidelsen i Ulstrup, skal have en kapacitet på ca. 2,1 MW. 7,0 Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - udvidelse 6,0 5,0 Udvidelse/biomasse Naturgaskedel Naturgasmotor 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Driftstimer Figur 9.1.3; Brændselsfordeling for Ulstrup, hvis fjernvarmenettet udvides. Side 34 af 40

9.2 Udvidelse af forsyningsområdet Omkring Ulstrup ligger tre mindre naturgasforsynede byer, Amstrup, Vellev og Hvorslev. På Figur 9.2.1 er det nuværende fjernvarmeområde markeret med blåt, og de mulige udvidelser er markeret med rødt. Der er i alt markeret 623 forbrugere fordelt på satellitbyerne og udvidelserne i Ulstrup. De røde linjer viser et forslag til, hvordan transmissionsledningerne til satellitbyerne kunne gå. Figur 9.2.1; Figuren viser, hvordan byerne kan forsynes med fjernvarme fra Ulstrup Kraftvarmeværk Jf. Favrskov Kommunes varmeplan er der et potentiale i at konvertere Hvorslev, Amstrup og Vellev til fjernvarme. Udvidelserne i satellitbyerne og områderne i Ulstrup svarer til en anlægskapacitet på ca. 3,8 MW Side 35 af 40

9.2.1 Amstrup Syd for Ulstrup ligger Amstrup, som har omkring 50 opvarmede bygninger. Med en 1,5 km lang transmissionsledning, vil det være muligt at sælge varme til Amstrup. 430 m 70 m 50 m 110 m 100 m 200 m 130 m Figur 9.2.1.1; Forslag til placering af distributionsnet i Amstrup. På figur 9.2.1.1 ses et forslag til, hvor distributionsledningerne kan ligge i Amstrup, hvis byen skal forsynes af Ulstrup Kraftvarmeværk. Side 36 af 40

9.2.2 Hvorslev Hvorslev ligger syd for Ulstrup og har 236 indbyggere. I byen er der 102 opvarmede bygninger, som har et samlet areal på 17.800 m 2, hvoraf ca. 77 pct. udgøres af boliger. Figur 9.2.2.1; Forslag til distributionsnet i Hvorslev. På figur 9.2.2.1 ses et forslag til, hvor distributionsledningerne kan ligge i Hvorslev, hvis byen skal forsynes af Ulstrup Kraftvarmeværk. På nuværende tidspunkt ligger Hvorslev i HMN Naturgas forsyningsområde. Naturgas Olie Biomasse Varmepumpe El radiator Varmebehov 76 % 12 % 11 % 0 % 1 % Tabel 9.2.2.2; Oversigt over varmebehovet i Hvorslev, opgjort fra OIS. Side 37 af 40

9.2.3 Vellev Sydvest for Ulstrup ligger Vellev, hvor der i 2013 var i alt 106 opvarmede bygninger. Deres samlede areal er omkring 9.500 m 2, heraf udgør 74 pct. boliger. Figur 9.2.3.1; Forslag til distributionsnet i Vellev. På figur 9.2.3.1 ses et forslag til, hvor distributionsledningerne kan ligge i Vellev, hvis byen skal forsynes af Ulstrup Kraftvarmeværk. På nuværende tidspunkt ligger Vellev i HMN Naturgas forsyningsområde. Naturgas Olie Biomasse Varmepumpe El radiator Varmebehov 83 % 13 % 2 % 1 % 1 % Tabel 9.2.3.2; Oversigt over varmebehovet i Vellev. Opgjort fra OIS. Side 38 af 40

MW MW 9.2.4 Varighedskurver Ved udvidelse af Ulstrup Kraftvarmeværks fjernvarmeområde, og dermed en implementering af et nyt produktionsanlæg vil varighedskurven se ud som på figur 9.2.4.1. 4,0 Varighedskurve for udvidelse Alternativ - Ulstrup Kraftvarmeværk 3,5 3,0 Udvidelse/biomasse 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Drifttimer Figur 9.2.4.1: Varighedskurve for udvidelse med både satellitbyer, Hvorslev, Vellev og Amstrup, samt byudvidelsesområderne. Af figur 9.2.4.2 fremgår varighedskurven fra figur 9.2.4.1 samt Ulstrup Kraftvarmeværks varighedskurve efter 2018. 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Varighedskurve - Ulstrup Kraftvarmeværk efter 2018 Udvidelse indenfor og udenfor Ulstrup Udvidelse/biomasse Naturgaskedel Naturgasmotor 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Driftstimer Figur 9.2.4.2; Varighedskurve for Ulstrup Kraftvarmeværk. Den blå skravering markerer udvidelsen i Ulstrup samt satellitbyer. Side 39 af 40

kr. ekskl. moms 9.2.5 Økonomi På figur 9.2.5.1 ses en graf over det selskabsøkonomiske resultat som funktion af tilslutningsande7len. Det ses på grafen, at projektet kan give et økonomisk overskud, hvis mere end 47 pct. tilslutter sig fjernvarmen. Derudover vil det være muligt for Ulstrup at bruge den resterende kapacitet på biomassekedlen til at forsyne de eksisterende forbruger i Ulstrup. 3.000.000 Selskabsøkonomisk resultat afhængig af tilslutningsandelen 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000-100% -500.000 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% -1.000.000-1.500.000-2.000.000 Tilslutningsprocent [%] Figur 9.2.5.1; På grafen ses det selskabsøkonomiske resultat som funktion af tilslutningsandelen. I tabel 9.2.5.2 ses resultatet, hvis 60 pct. af de nævnte forbrugere tilslutter sig fjernvarmen. Marginalt driftsbudget for Ulstrup Kraftvarmeværk efter projektets gennemførelse ved 60% Indtægter 4.891.499 kr. Variable udgifter 1.592.494 kr. Anlægsafskrivninger 2.737.718 kr. Resultat 649.899 kr. Tabel 9.2.5.2; Tabellen viser resultatet ved en tilslutningsandel på 60 pct. Det videre forløb Hvis der vælges at arbejde videre med en udvidelse af forsyningsområdet bør der undersøges følgende: Hadsten projektet afventes Side 40 af 40