DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 27 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug 1 H O V E D S P O N S O R
Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 5 Indberetningskort 6 Ressourceforbrug 7 Pesticider 7 Gødning 1 Vanding 11 Energi 11 Affald 12 2
Natur- og miljøpolitik Dansk Golf Unions natur- og miljøpolitik Visionen: At være det land i Europa, der har bedst styr på natur- og miljøvenlig etablering og drift af golfbaner. Dansk Golf Union vil med denne politik tydeliggøre, at udviklingen skal ske under hensyntagen til natur og miljø. At dokumentere de danske klubber og baneanlægs samlede ressourceforbrug og udarbejde nøgletal herfor. At støtte forskning og udvikling af metoder og værktøjer til gennemførelse af natur- og miljøvenlig etablering og pleje af golfbaner. Golfbaner skal planlægges med respekt for det eksisterende landskab og fremhæve eksisterende kvaliteter. Ved etablering af en golfbane, skal der tages udgangspunkt i det eksisterende naturgrundlag, og driften skal være miljøneutral og sigte mod en forøgelse af naturindholdet på banen. En forøgelse af naturindholdet kan eksempelvis opnås ved store sammenhængende rougharealer, plantning af hjemmehørende træer og buske samt en miljøvenlig pleje af banen tilpasset stedets karakter. Via en fornuftig og velgennemtænkt planlægning kan der opnås store fordele for naturen og miljøet. Naturforbedrende tiltag på golfbanen vil gavne flora og fauna samt forøge det oplevelsesmæssige indhold. Golfbanen bliver hermed mere spændende at færdes på, både for golfspillerne og de andre besøgende. Golf er en miljøvenlig sport, hvor der udvises respekt for naturen. Dansk Golf Union vil arbejde for: Natur og miljø At påvirkningen af miljøet ved etablering og drift af golfbaner skal være så lav som muligt. At højne golfbaners naturmæssige indhold på både eksisterende og nye golfbaner. At udvide antallet af klubber med natur- og miljøvenlig banepleje. At udfase pesticider på alle golfanlæg i Danmark. At alle klubber og baneanlæg udarbejder årlige grønne regnskaber. Sundhed og trivsel At vurdere golfsportens indflydelse på menneskers sundhed, helbred og livskvalitet livet igennem. Planlægning At sikre golfsportens interesser bliver tilgodeset i den offentlige planlægning, samt i natur-, miljø- og planlovgivningen. At der bliver afsat arealer til anlæggelse af nye golfbaner, især i de bynære områder af hensyn til mennesker rekreative muligheder, sundhed og livskvalitet. Alt under hensyntagen til behov og efterspørgsel. At sikre ikke-golfspilleres adgang til golfbaners rekreative områder. Formidling At sørge for, at kendskab til natur- og miljøforhold bliver en del af golfspillernes forståelse og basale kultur. At styrke og udvikle samarbejdet med relevante aktører, så som myndigheder, interesseorganisationer, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, presse mv. At styrke golfsportens og klubbernes image, herunder at profilere natur- og miljøarbejdet. 3
Baggrund/Basisoplysninger Baggrund Fra 1. januar 26 måtte golfklubber, der er med i Dansk Golf Union, ikke længere anvende plantebeskyttelsesmidler, med mindre det sker i henhold til retningslinjer, der er beskrevet i Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber af juni 25. Af denne aftale fremgår det, at golfklubber, der driver eller vedligeholder golfbanen, årligt skal indberette forbruget af plantebeskyttelsesmidler, arealstørrelser m.m, eventuel i form af et grønt regnskab. Nærværende Golfsportens Grønne Regnskab 27 viser det samlede resultat af klubbernes indberetning. Resume Aldrig tidligere har så mange klubber (127 stk.) givet oplysninger om deres ressourceforbrug til Dansk Golf Union. Det betyder, at data i dette års grønne regnskab er endnu bedre end sidste år. 27 var vejrmæssigt et meget specielt og ekstremt år. Mange varmerekorder blev slået, og nedbørsmængden var højere end tidligere set. Det betød generelt gode vækstbetingelser for græsset og et mindre behov for vanding, hvilket også giver sig til udtryk i dette års grønne regnskab. De vigtigste resultater kan opsummeres således: Pesticidforbruget er stadig faldende, hvilket fortsætter den positive tendens fra indførelsen af de grønne regnskaber. Vandforbruget faldt markant på grund af de store nedbørsmængder. Dieselforbruget steg tilsvarende på grund af de mange klipninger, som var nødvendige pga. de gode vækstbetingelser. Gødningsforbruget er stort set status quo. Energiforbruget faldt for både klubhus og banedrift. 4
Baggrund/Basisoplysninger Basisoplysninger 117 ud af 171 klubber var pr. 31.12.27 omfattet af ovennævnte pesticidaftale. 127 klubber har indberettet til DGU. 18 klubber, der driver eller vedligeholder banen, har indberettet. Desuden har 19 private baner også valgt at indberette deres ressourceforbrug, selv om de ikke er omfattet af overnævnte aftale om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler. På grund af de private baners indberetninger, giver det samlet set en svarprocent på ca. 19 procent. Datamængden i indberetningerne har været forskellige, hvilket blandt andet fremgår af nedenstående: Punktet Klubbens beliggenhed er beskrevet i ca. 6 procent af indberetningerne, mens punkterne Miljøhensyn og Væsentlige godkendelser fremgår i halvdelen af indberetningerne, hvilket svarer til niveauet fra 26 En redegørelse fra golfklubbens ledelse indgik i 29 procent af indberetningerne, hvilket er en fremgang på fem procent i forhold til 26. Dette indikerer, at stadig flere bestyrelser i golfklubberne er aktivt involveret i arbejdet med de grønne regnskaber. Ledelsens redegørelse Affaldshåndtering indgik i 31 procent, mens naturpleje og arbejdsmiljø indgik i henholdsvis 39 og 56 procent af indberetningerne. I forhold til 26 er der tale om fremgang på alle områder. Banens samlede størrelse er nævnt i samtlige indberetninger. Størrelsen på en gennemsnitlig golfbane er ca. 67 ha (n=127). Indberetninger viste, at den gennemsnitlige arealfordeling på en golfbane ser således ud: Gennemsnitlig arealfordeling: Rough m.m. 43% Parkering 1% Veje og stier 2% Bygninger 1% Greens 2% Forgreens 1% Teesteder 1% Træningsareal 5% Semirough 2% % 35 3 25 2 15 1 5 Fairways 24% Som det fremgår, kan 53 procent af en golfbanes areal henføres til arealer i spil i form af greens, forgreens, teesteder, fairways, semirough og træningsarealer, mens de resterende 47 procent er uden for spil i form af rough, parkering samt veje og stier. 26 27 5
6 Indberetningskort 9 129 25 4 67 85 134 124 33 8 92 163 117 28 17 44 68 52 37 1 12 16 111 13 157 145 127 161 5 38 133 138 63 13 147 72 72 46 2 136 144 41 24 151 14 47 152 139 121 42 98 16 23 118 69 119 34 56 55 132 165 21 62 11 5 11 166 162 43 167 89 51 14 128 149 22 88 168 91 164 27 142 7 31 125 54 49 8 12 153 36 94 35 86 1 135 65 1 96 3 78 66 45 154 122 17 19 13 158 15 97 26 141 84 7 14 16 6 79 75 18 53 76 15 12 73 143 112 148 87 39 77 4 123 6 155 159 126 57 29 146 48 156 64 114 2 99 61 137 18 15 32 93 59 81 83 116 71 3 113 95 11 19 168 169 17 172 173 174 175 176 Har ikke indberettet Har indberettet
Ressourceforbrug Ressourceforbrug Golfsportens ressourceforbrug har tidligere været kortlagt i 1998 i relation til gødning og pesticider, og i 22 i relation til pesticider. De tidligere undersøgelser var enkeltstående projekter og kunne derfor alene give udtryk for et øjebliksbillede. Med de nye systematiske Indberetninger af grønne regnskaber, som startede i 26, er det nu blevet muligt at kunne følge udviklingen nøje med baggrund i indberetninger fra mange golfbaner over hele landet. Pesticider I 1998 viste DGU-undersøgelsen, at de danske golfklubber brugte,39 kg aktivt stof pr. ha, hvilket er beskrevet i publikationen Pesticidforbrug på de danske golfbaner. I 22 blev de danske golfklubber igen spurgt om deres pesticidforbrug, og her var resultatet,38 kg. aktivt stof pr. ha. I 26 viste forbruget,25 kg aktivt stof pr. ha. Der er dog vigtigt at notere sig, at de enkelte års forbrug kan variere afhængig af eksempelvis vejrlig, specifikke skadedyrsangreb m.m. Nedenfor følger en række figurer, der beskriver pesticidanvendelsen yderligere: Pesticider i alt Kg. aktivt stof 16 14 12 1 8 1591 Nærværende opgørelse viser følgende (n=127): - Golfklubbernes samlede forbrug i 27 er:,24 kg aktivt stof pr. ha. 6 4 2 288 172 Udviklingen i pesticidforbruget 1998-27 Kg. aktivt stof pr. ha Herbicider i alt Fungicider i alt Insektcider i alt,45,4,39,38 Fordeling af pesticider pr. arealtype,35,3,25,24 Greens 17 %,2,15 Teesteder 3 %,1,5, 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 År I perioden 22-27 er der således sket en reduktion af forbruget på ca. 37 procent. Golfsporten har således nået ca. halvvejs mod pesticidaftalens mål på 75 procents reduktion ved udgangen af 28. Fairways 8 % 7
Ressourceforbrug I det følgende ses nærmere på de typer af pesticider, der anvendes på forskellige arealtyper (n=127). Forbrug på Fairway Kg. aktivt stof Forbrug på Greens Kg. aktivt stof 3 25 244 2 15 1 61 5 34 Herbicider i alt Fungicider i alt Insektcider i alt 16 14 12 1 8 6 4 2 1456 23 96 Herbicider i alt Fungicider i alt Insektcider i alt Forbrug på Teesteder Kg. aktivt stof 5 44 4 3 Det ses at fungicider stort set alene anvendes på greens og teesteder, mens herbiciderne hovedsageligt anvendes på fairways og teesteder og i mindre omfang på greens. Insekticider anvendes på alle arealtyper i mindre omfang. 2 1 11 11 Herbicider i alt Fungicider i alt Insektcider i alt 8
Ressourceforbrug Samlet set ser fordelingen i kg aktivt stof således ud (n=127): Samlet forbrug Kg. aktivt stof 16 14 12 1 8 6 4 2 Tager vi højde for arealets størrelse og ser på anvendelsen pr. ha, fordeler forbruget sig således sammenlignet med 26 (n=127): Samlet forbrug Kg. aktivt stof pr. ha 1,4 1,2 1,,8,6,4,2 Herbicider greens Fungicider greens Insektcider greens Herbicider teesteder Fungicider teesteder Insektcider teesteder Herbicider fairway Fungicider fairway Insektcider fairway Herbicider (eks. parkering) Herbicider greens Fungicider greens Insektcider greens Herbicider teesteder Fungicider teesteder Insektcider teesteder Herbicider fairway Fungicider fairway Insektcider fairway Herbicider (eks. parkering) 27 26 Som det overordnede forbrug viste, så er forbruget pr. ha samlet set faldet. Det ses dog på ovenstående figur, at dette primært er sket via et lavere forbrug af fungicider og insekticider pr. ha i forhold til 26. Forbruget af herbicider er steget på både fairway og teesteder. Dette kan sandsynligvis tilskrives det varme og våde klima, der også har givet gode vækstbetingelser for ukrudtet. 9
Ressourceforbrug Gødning Nærværende undersøgelse viste følgende udvikling i det samlede gødningsforbrug pr. ha (n=126): Gødningsforbrug for hele golfområdet Kg/ha 18 16 14 12 1 8 6 4 2 27 26 16 17 2 2 Kvælstof Fosfor Kalium Ovenstående gødningsniveau er gældende for hele golfområdets areal, det vil sige inklusiv eksempelvis naturområder, der ikke gødes. Mange klubber anvender især jern som mikronæringsstof, men også brug af mangan og kobber anvendes jævnligt. Der anvendes i gennemsnit ca. 83 kg jern (n=84), ca. 25. kg. mangan (n=74) og ca. 6. kg kobber (n=64) pr. golfbane. 17 12 Gødningsniveauet på især greens er ofte til diskussion, og der forskes meget for at finde de rigtige niveauer. På greens ser det gennemsnitlige gødningsniveauet således ud: Gødningsforbrug på greens Kg/ha 16 14 12 1 8 6 4 2 27 26 126 118 Kvælstof Fosfor Kalium Det ses at gødningsniveauet er steget fra 26-27. Dette skyldes sandsynligvis den øgede mængde nedbør. På Fairways er især brugen af Kalium steget. 21 Gødningsforbrug på fairways Kg/ha 16 15 138 7 6 5 4 3 2 1 59 53 53 37 8 7 Kvælstof Fosfor Kalium 27 26 1
Ressourceforbrug Vanding Til bane vanding anvendes der i gennemsnit ca. 63 m 3 vand om året (n= 17). Til brugsvand i klubhuset m.m. anvendes der i gennemsnit ca. 6 m 3 vand om året (n= 66). I 26 anvendtes der i gennemsnit ca. 9 m 3 vand til banevanding, så vandingsforbruget er faldet med hele 3 procent. Energi Det årlige energiforbrug for en golfklub ligger på omkring 75. kwh inklusiv klubhus og banedrift (n=64). Som nedenstående graf viser, tegner klubhuset sig for næsten 8 procent af det samlede forbrug. Forbruget er faldet fra 26-27. Energiforbrug kwh På nedenstående graf ses udviklingen i de forskellige landsdele. Der er ikke taget forhold for golfbanernes forskellige størrelse. 7. 6. 59.957 63.815 Banevanding 5. m 3 vand 4. 14 12 3. 2. 16.324 2.461 1 1. 8 6 El klubhus El banedrift 4 2 Kbh. og Nordsjælland Bornholm Lolland, Falster og Møn Fyn Nordjylland midt- og Sydsjælland Midtjylland/øst Syd- og Sønderjylland midtjylland/vest 27 26 De fleste golfklubber er ifølge indberetningerne opvarmet via olie. Afhængig af opvarmningsform forbruges i gennemsnit enten: 6.5 liter olie (n=4), 1.5 m 3 naturgas (n=14) eller 36.4 kwh fjernvarme (n=7). 27 26 Der er stor variation i klubbernes vandforbrug. Enkelte klubber anvender op til 3-35. m 3 om året, mens andre kun bruger 1-2 m 3. De store forskelle skyldes primært, at enkelte klubber har fairway-vanding samt betydningen af de lokale jordbundsforhold. Langt de fleste klubber vander alene greens, forgreens og teesteder. 11
Ressourceforbrug De gode vækstbetingelser i 27 betød, at sæsonen blev lang, og at greenkeeperne skulle klippe græsset mange gange. Dette ses tydeligt på forbruget af diesel, der er steget med næsten 1 procent (n=97). Gennemsnitlig brændstofforbrug pr. golfbane Liter 12. 1. 1.269 9.373 8 6 4 2 1.741 1.742 Diesel Benzin 27 26 Det gennemsnitlige forbrug af motorolie er på ca. 18 liter om året (n=82) og ca. 13 liter hydrolikolie (n=77). Affald En golfklub producerer affald, der gennemsnitlig fordeler sig på følgende måde: 45 tons grønt affald (n=16) 7 tons blandet affald (n=38) 575 kg. papir og pap (n=22) 4 liter olie- og kamikalieaffald (n=48) 12
Dansk Golf Union Idrættens Hus, Brøndby Stadion 2, 265 Brøndby, Tel: 4326 272, Email: info@dgu.dk Web: www.dgu.org, www.dguplus.org. Tekst og tilrettelægning: GOLFENS Torben GRØNNE Kastrup REGNSKAB Petersen 13