Indholdsfortegnelse Konstruktion...4 1 Beskrivelse af Kennedy Arkaden...4 1.1 Stabilitet af hele bygningen...4 1.2 Afgrænsning...5 2 Forudsætninger...5 3 Laster...6 3.1 Lastkombinationer...6 3.2 Egenlast...6 3.3 Nyttelast...6 3.4 Vindlast...6 3.5 Snelast...6 3.6 Ulykkeslast - påkørsel...6 3.7 Ulykkeslast - brand...7 4 Skitseprojektering...7 4.1 Laster og lastkombinationer...7 4.2 Forudsætninger...7 4.3 Skitseforslag...7 4.3.1 Skitseforslag 1...8 4.3.2 Skitseforslag 2...8 4.3.3 Skitseforslag 3...9 4.3.4 Skitseforslag 4...10 4.4 Valg af skitseforslag...11 5 Detaildimensionering...11 5.1 Dimensionering af søjle...12 5.1.1 Laster...12 5.1.2 Forudsætninger...12 5.1.3 Eftervisning af søjle...13 5.2 Dimensionering af dækelement...16 5.2.1 Forspændingskraften...17 5.2.2 Kontrol af bæreevne...17 5.3 Dimensionering af randarmering...18 5.3.1 Forudsætninger...18 5.3.2 Randarmering...18 5.3.3 Lodrette trækforbindelser...19 5.4 Dimensionering af støbeskel mellem dækelementer...20 5.5 Forskydningssamling mellem vægge...21 6 Konklusion...22 1
Fundering...23 7 Geologiske forhold...23 8 Afgrænsning...24 9 Forudsætninger...25 9.1 Partialkoefficienter...25 9.2 Laster...26 9.3 Beregningsmetoder...26 10 Udførelse...27 10.1 Grundvandssænkning...27 10.2 Byggegrubeindfatning...28 10.3 Pælefundering...29 10.3.1 Fundering af vægge...30 10.3.2 Fundering af søjler...32 10.3.3 Terrændæk...33 11 Konklusion...33 Anlægsteknik...34 12 Afgrænsning...34 13 Indretning af byggepladsen...34 13.1 Opstilling af hegn/stilladser...34 13.2 Elforsyning/belysning på byggeplads...34 13.3 Vandforsyning...35 13.4 Varmeforsyning...35 13.5 Kloakering/dræn...35 13.6 Kørselsforhold...35 13.7 Oplagspladser og arbejdssteder...35 13.7.1 Armeringsplads...35 13.7.2 Forskallingsplads...36 13.7.3 Mørtelplads...36 13.7.4 Oplagring af elementer...36 13.7.5 Rørdepoter...36 13.7.6 Jorddepoter...36 13.7.7 Øvrige elementer...36 13.8 Kraner...37 13.9 Skurby...37 13.10 Affaldscontainere...38 14 Jordarbejde...38 2
15 In situ støbning af kælderen...38 15.1 Udstøbning af fundamenter...39 15.2 Udstøbning af kældergulv...40 15.3 Udstøbning af kældervæg...40 16 Elementmontage i tårnet...41 16.1 Opbygning af tårn...41 16.2 Elementmontagen...42 17 Tids- og ressourceplan...43 18 Tilbudskalkulation...45 19 Finansiering...45 20 Konklusion...46 21 Litteraturliste...47 3
Konstruktion 1 Beskrivelse af Kennedy Arkaden Projektet tager udgangspunkt i Aalborgs kommende rutebilstation, Kennedy Arkaden, som bliver bygget på Jyllandsgade, centralt i Aalborg. Kennedy Arkaden bliver et multifunktionelt center, som med 35000 m 2 butiksareal, bliver Nordjyllands nye knudepunkt for bl.a. kollektiv trafik, indkøb og underholdning. Centeret bliver Danmarks mest moderne busterminal. Kennedy Arkaden indrettes med 13000 m 2 kontor, 4000 m 2 biografer fordelt på 10 sale samt butikker, restauranter og parkeringshus. Byggeriet består af 3 længer i seks etager med et 8-etagers tårn i det nordvestlige hjørne. De tre længer samles med et 3-etagers byggeri bl.a. indeholdende parkeringshus, se Figur 1. Situationsplan ses på Tegning S1 i tegningsmappen. Figur 1 Oversigt over Kennedy Arkaden Centret opbygges, dels som et bjælke-søjle system, dels med gennemgående bagmurselementer. Stueetagen opføres overvejende med glas i butiksdelen. Tagetagen udføres overvejende i glas med fyldninger foran bærende dele. Der spilles i facaderne på store rene teglflader i form af røde, vandstrøgne og kulbrændte teglsten i kombination med store elegante glaspartier [www.skanska.dk]. Facadetegninger ses på Tegning K1 i tegningsmappen. 1.1 Stabilitet af hele bygningen Stabiliteten af bygningen for vandrette laster er meget kompleks. Hele den nederste etage skal bruges til forretninger, hvilket betyder, at der er meget få gennemgående vægge, hvor de vandrette kræfter kan optages. På første og anden etage er der kun biografer, som er gennemgående i begge etager. Væggene omkring biograferne er bærende og er brugt til at optage de vandrette kræfter. For at få ført disse kræfter ned til fundamenterne, føres kræfterne fra væggene ned i dækket mellem stue og 1. sal, hvor de så føres rundt til de bærende kerner, der findes omkring trappeskakter og elevatorskakter. Momentet optages som kraftpar i søjlerne, se Figur 2. 4
Figur 2 Vandret stabilitet af bygningen Lodrette laster føres ned til fundamenterne via skivevirkning i væggene og ved bjælke-søjle systemet i stueetagen. 1.2 Afgrænsning Det er i projektet valgt kun at kigge på tårnet i det nordvestlige hjørne samt kælderkonstruktionen i bygningens sydøstlige hjørne. For tårnet er opstillet fire skitseforslag, hvoraf det ene udvælges til detaildimensionering. Udvalgte konstruktionsdele, samlinger samt fundamenterne under tårnet er dimensioneret. 2 Forudsætninger Der er for konstruktion opstillet følgende forudsætninger: Der er dimensioneret i moderat miljøklasse Der er regnet efter elasticitetsteorien Da bygningen har mere end 5 etager over terræn, og benyttes til ophold af personer, skal den dimensioneres i høj sikkerhedsklasse. Kontrolklassen er valgt til normal. Dette giver følgende partialkoefficienter for armering og beton: s = 1,30 1,10 1,00 = 1,43 c = 1,65 1,10 1,00 = 1,82 c = 2,50 1,10 1,00 = 2,75 for armeret beton for uarmeret beton 5
3 Laster Bygningen bliver påvirket af egen-, nytte-, vind- og snelast. Endvidere er der bygningsdele, som er blevet dimensioneret for påkørsels- og brandlast. Lasterne er beregnet ud fra [DS 410, 1998] og udregninger kan ses i Bilag K1. 3.1 Lastkombinationer Bygningen er dimensioneret for lastkombination 1, anvendelsegrænsetilstand, lastkombination 2.1, brudgrænsetilstand, lastkombination 3.1, ulykkeslast - påkørsel, og lastkombination 3.3, ulykkeslast - brand. Der er i brudgrænsetilstanden undersøgt for vind fra alle fire retninger. Lastkombinationerne ses i Bilag K2. 3.2 Egenlast Ved beregning af egenvægt er der benyttet elementer fra [www.spaencom.dk]. Etagedækkene er valgt til PX-etagedæk, som er forspændte huldæk. Dæktykkelsen er valgt til 320 mm. Der er gjort den antagelse, at dækkene er forsynet med fortandinger i hele højden. Tagdækkene er valgt til TTS-plader, som er tagplader af forspændt beton. Pladerne er sadeltagsformede og har et dobbelt T-tværsnit. I Tabel 1 ses egenvægt af dæk, beklædning og tag. Betondæk [kn/m 2 ] Tabel 1 Egenvægt af betondæk og tag [www.spaencom.dk] Beklædning dæk [kn/m 2 ] Tag [kn/m 2 ] Tagbeklædning [kn/m 2 ] 4,36 0,5 2,4 0,25 Ved udregning af egenvægt for vægge og søjler er rumvægten af armeret beton sat til 23 kn/m 3. Rumvægten af skalmur er sat til 1,9 kn/m 2. 3.3 Nyttelast I henhold til [DS 410, 1998, 3.1.1.4] er nyttelasten for kontor og let erhverv sat til q = 3,0 kn/m 2 med en lastkombinationsfaktor, =0,5. Ved nyttelast på mere end én etage benyttes lastkombinationsfaktoren. 3.4 Vindlast Idet bygningen er placeret mere end 25 km fra Vesterhavet, er den placeret i terrænkategori 3. Dette giver et karakteristisk maksimalt vindtryk, q v = 923 N/m 2. Da det er tungt byggeri, er bygningen ikke undersøgt for løft. Det er derfor valgt, at se bort fra vindlast på taget, da denne primært giver bidrag til sug. 3.5 Snelast Den karakteristiske snelast er beregnet til 0,72 kn/m 2. 3.6 Ulykkeslast - påkørsel Da søjlerne i tårnet står ud til den vej, hvor alle bybusser skal køre forbi, skal søjlerne dimensioneres for påkørselslast. Der er dimensioneret for en påkørselslast på 500kN vinkelret med kørselsretningen 6
og 250kN parallelt med kørselsretningen. Lasten regnes at angribe søjlen 1,2m over kørebanen. 3.7 Ulykkeslast - brand Det er valgt at dimensionere dækelementerne for ulykkeslast - brand. Dækelementerne er BS60- bygningsdele. 4 Skitseprojektering Grundplanen for den udvalgte del af busterminalen er 14,55m 24,36m. Taghældningen er 25. Bygningen er i 8 etager med en maksimalhøjde på 29,1m. Skitseprojekteringen tager udgangspunkt i det eksisterende byggeri. Der er opstillet 4 skitseforslag til det bærende system, der alle giver mulighed for at bevare de store glaspartier i nord- og vestfacaderne, som allerede findes i det eksisterende projekt. Valget af skitseforslag til detailprojektering er foretaget ud fra følgende punkter: Omkostninger / økonomi Stabilitet af konstruktion Æstetik Funderingsmuligheder Fælles for de fire skitseforslag er, at de alle opføres som elementbyggeri af præfabrikerede betonelementer. Modulnettet for konstruktionen er tilpasset de præfabrikerede betonelementer, og dette er gjort med henblik på at minimere omkostningerne for elementerne, da de derved er katalogvarer hos Spæncom. Skalmuren på bygningens facader udføres af ½-sten med en tykkelse på 108mm, der opmures på vægge og søjler. Tagkonstruktionen udføres som TT-tagplader. 4.1 Laster og lastkombinationer Skitseprojekteringen er foretaget ud fra lastkombination 2.1.3, se Bilag K2. 4.2 Forudsætninger Skitseforslagene er kontrolleret mht. trækspændinger i betonelementerne. Under disse beregninger er gjort følgende forudsætninger: Etagedækkene regnes uendelig stive Der ses bort fra deformationer Plane tværsnit forbliver plane Materialer er isotrope Desuden forudsættes elevatorerne i tårnets nordøstlige hjørne at være selvbærende, og funderes separat. 4.3 Skitseforslag 7
Skitseforslag 1-3 består alle af bærende vægge og søjler, og skitseforslag 4 er et bjælke-søjlesystem. Ved alle forslagene spænder dækelementerne på tværs. 4.3.1 Skitseforslag 1 Ved skitseforslag 1 etableres stabiliteten i form af skive- og pladevirkning samt søjler. Væggene regnes, at optage horisontale laster, der overføres via facader og gennem etagedæk. De vertikale laster optages i vægge og søjler. Lasterne føres til fundamenterne, der pælefunderes. Figur 3 Plan af skitseforslag 1. Tykkelsen af væggene er 180mm. Mål i mm Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger, jf. Bilag K3 og Tabel 2, at dette skitseforslag er en mulig løsning. Det underbygges ved at udføre byggeriet som montagebyggeri af betonelementer med minimale omkostninger, hvad angår materialer og praktisk udførelse på byggepladsen. Tabel 2 Spændinger for skitseforslag 1 for lastkombination 2.1.3 Væg 1 2 3 4 5 os 5 us x [MPa] ±1, 2 0 ±1, 5 0-0,3 +1, 5 y [MPa] 0 ±0, 2 0 ±0, 4 +0, 3-0,2 N [MPa] 0,7 2,3 0,7 2,6 1,5 4.3.2 Skitseforslag 2 Ved skitseforslag 2 optages de vertikale laster fra dækkene i væg 1, 2 og 3 samt alle fem søjler, jf. Figur 4. Lasterne overføres til søjlerne via bjælker, der spænder mellem søjlerne. De horisontale laster optages i alle vægge. 8
Figur 4 Plan af skitseforslag 2. Tykkelsen af væggene er 180mm. Mål i mm Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger, at dette skitseforslag også er en mulig løsning, se Bilag K3 og Tabel 3. De øvrige punkter for udvælgelseskriteriet er tilsvarende skitseforslag 1. Tabel 3 Spændinger for skitseforslag 2 for lastkombination 2.1.3 Væg 1 2 3 os 3 us x [MPa] ±1, 2 - -1,3 1,2 y [MPa] - ±0, 2 0,2-0,2 N [MPa] 0,7 2,1 1,1 4.3.3 Skitseforslag 3 Ved skitseforslag 3 optages de vertikale laster fra dækkene som ved skitseforslag 2. De horisontale laster optages i væg 1-4, jf. Figur 5. Det betyder, at væggene i sydgavlen og østgavlen kun bruges til at overføre vertikale laster. 9
Figur 5 Plan af skitseforslag 3. Tykkelsen af væggene er 180mm. Mål i mm Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger, at dette skitseforslag ikke er relevant for den videre projektering, da trækspændingerne er for store og kan forårsage revnedannelse i væggene, se Bilag K3 og Tabel 4. Tabel 4 Spændinger for skitseforslag 3 Væg 1 os 1 us 2 3 4 x [MPa] +1, 7-3,4 ±10, 0 ±4,1 - y [MPa] -3,3 +2, 1 - - ±9, 6 N [MPa] 1,6 0,7 0,7 2,1 4.3.4 Skitseforslag 4 Skitseforslag 4 er et bjælke-søjlesystem, der er opbygget med bærende søjler, som understøtter bjælker, der bærer etagedækkene. I bjælke-søjlesystemet overføres de horisontale laster via vindkryds til fundamenterne. 10
Figur 6 Skitseforslag 4. Tv. set fra nord. Th. set fra vest 4.4 Valg af skitseforslag Det er for alle skitseforslag valgt, at bevare store glaspartier i nord- og vestfacaderne, som findes i den eksisterende bygning. Desuden er det valgt, at byggeriet udføres som montagebyggeri for at minimere omkostningerne. Stabiliteten af skitseforslag 1-3 etableres i form af skive- og pladevirkning samt søjler. Væggene regnes, at optage horisontale laster, der overføres via pladevirkning på facader og gennem skivevirkning i etagedæk. De vertikale laster optages i vægge og søjler. Det vurderes på baggrund af de fundne spændinger for skitseforslag 1-3, at skitseforslag 3 ikke er relevant for den videre projektering, da trækspændingerne er for store og kan forårsage revnedannelse i væggene. For skitseforslag 4 opnås stabiliteten via trækdiagonaler, der fører de horisontale laster til fundamenterne. Bjælke-søjlesystemet overfører horisontale laster til fundamenterne. Det er valgt at fravælge skitseforslag 4, da det i projektet er ønsket, at beskæftige sig med stabiliteten af skivebygninger. Skitseforslag 1 og 2 er begge mulige løsninger, der begge skal pælefunderes pga. de givne jordbundsforhold på lokaliteten. Skitseforslag 2 vælges til detailprojektering. Dette sker af studierelevante årsager, da væg 3 i skitseforslag 2, giver mulighed for undersøgelse af forskydende kræfter i et åbent tværsnit. 5 Detaildimensionering Tårnet udføres som elemetbyggeri med bjælker, søjler og vægge som beskrevet i skitseforslag 2. Det vælges, at terrændækket in situ støbes og pælefunderes separat. Elevatorerne i tårnets nordøstlige del er selvbærende og funderes ligeledes separat. Dette er ikke dimensioneret i projektet. Vægge, bjælker og søjler er slapt armeret. Etagedækkene har forspændte armeringsliner grundet det store spænd mellem vægge og bjælke-søjlefacaden mod vest. 11
Det er valgt at benytte præfabrikerede elementer, i stedet for at støbe på stedet, for at spare tid og penge. Det er valgt at dimensionere søjlerne og dækelementerne. Bjælker og vægge er valgt fra Spæncoms katalog [www.spaencom.dk]. Desuden er dimensioneret udvalgte samlinger. Konstruktionen er dimensioneret for bortfaldelse af konstruktionsdele, der er set på fortanding mellem dækelementer samt samling af en væg, der skal kunne overføre forskydende kræfter. 5.1 Dimensionering af søjle Tårnets vestfacade består af et søjle-bjælke system. Søjlerne er vil være udsatte for påkørsel, da de står ud til indkørselsvejen for bybusserne, hvorfor søjlerne er dimesioneret for dette. Det er kun den hårdest belastede søjle, der er dimensioneret, se Figur 7. De andre søjler vælges til de samme dimensioner af æstetiske hensyn. Figur 7 Plantegning af tårnet. Pilen viser den søjle, der er dimensioneret 5.1.1 Laster Søjlens bæreevne er eftervist for lastkombination 3.1.1 og lastkombination 3.1.2, se Bilag K2. For at finde normallasten, som søjlen påvirkes med, er beregningsprogrammet STAADPro benyttet. Normalkraften er beregnet til 2527 kn. Påkørselslasten er beregnet i Bilag K1. 5.1.2 Forudsætninger Søjlernes dimensioner er 420 800 4500 mm (b h l), og armeres med 4 stk Y20 i længderetningen og med Y10 - bøjler i tværretningen, se Figur 8. Betonen er valgt med en karakteristisk trykstyrke på 40 MPa. Der er valgt moderat miljøklasse, hvilket giver et dæklag på 25 mm + 5 mm tolerancetillæg. Alle snitkræfter regnes elastiske, og tryk regnes positivt. 12
Figur 8 Søjlens tværsnit 5.1.3 Eftervisning af søjle Søjlen er dimensioneret som excentrisk belastet og tværbelastet søjle i henhold til [DS 411, 1999, 6.2.5.2]: Ved beregning af snitkræfter skal momentforøgelsen på grund af udbøjning medtages, medmindre dette bidrag er negligeabelt Ved beregning skal der tages hensyn til arbejdsliniernes ikke-lineære karakter og til en eventuelt revnedannelses indflydelse på stivheden Udbøjningsberegningerne skal baseres på materialernes regningsmæssige arbejdslinier Søjler og vægge skal endvidere undersøges som centralt belastede for udbøjning i farligste retning Centralt belastet Søjlen er dimensioneret som centraltbelastet omkring z-aksen, for normalkraften, N sd = 2527 kn. På grund af mulige udførelsesunøjagtigheder er normalkraften påført en excentriciteten, e 1 = 14 mm. Søjlen regnes fast simpel understøttet ved fundamentet og bevægelig simpel understøttet i etageadskillelsen, se Figur 9. Figur 9 Det statiske system for søjlen 13
Resultaterne ses i Tabel 5. Tabel 5 Eftervisning af søjle som centralt belastet 0,2 k [mm] e 1 [mm] N crd [kn] N Sd [kn] A sc,min [mm 2 ] A s + A sc [mm 2 ] 14 14 6499 2527 1026 1257 0,2 k e 1 N crd N Sd A sc,min (A s + A sc ) Påkørselslast Tværsnittets bæreevne er beregnet efter metode B i [DS 411, 1999, 6.2.2.1]. Denne metode baseres på følgende forudsætninger: Tøjningerne vinkelret på tværsnittet er proportional med afstanden fra nullinien Trækspændinger i betonen tages ikke med i beregningerne Beton og armering regnes lineærelastiske. Betonens regningsmæssige elasticitetsmodul sættes formelt til værdien 500 f cd Den maksimale betonkantspænding skal være mindre end 1,25 f cd ved revnet tværsnit De maksimale armeringsspændinger skal være mindre end den regningsmæssige flydespænding Påkørselslast vinkelret på søjlen Der er skønnet en udbøjning, e 2 = 8,2 mm, og en nulliniedybde, x skønnet = 345 mm. Beton- og armeringsspændingerne er beregnet ved anvendelse af transformeret tværsnit. Resultaterne ses i Tabel 6. cd,max [MPa] 1,25 f cd [MPa] Tabel 6 Beton- og armeringsspændinger scd [MPa] f yd [MPa] sd [MPa] f yd [MPa] 17,6 27,6 116,5 385-16,4 385 cd,max 1,25 f cd scd f yd sd f yd Den skønnede nulliniedybde, x, er kontrolleret, vha. ensvinklede trekanter i spændingsfiguren, se Figur 10. Figur 10 Tværsnit, tøjninger og spændinger 14
Nulliniedybden er beregnet til, x bl = 345 mm. Den skønnede excentricitet er beregnet til, e 2,bl = 8,1. De skønnede værdier for excentriciteten og nulliniedybden er acceptable. Påkørselslast parallelt på søjlen En udbøjning, e 2 = 3,85 mm, og en nulliniedybde, x skønnet = 687 mm er skønnet. Herefter er betonog armeringsspændingerne beregnet ved anvendelse af transformeret tværsnit. Resultaterne ses i Tabel 7. cd,max [MPa] 1,25 f cd [MPa] Tabel 7 Beton- og armeringsspændinger scd [MPa] f yd [MPa] sd [MPa] f yd [MPa] 16,81 27,6 112,8 385-19,6 385 cd,max 1,25 f cd scd f yd sd f yd Det er kontrolleret om den skønnede nulliniedybde, x, og den skønnede excentricitet, e 2, er korrekte, se Tabel 8. Tabel 8 Den skønnede og den beregnede nulliniedybde samt excentricitet x skønnet [mm] x bl [mm] e 2,skønnet [mm] e 2,bl [mm] 687 687 3,85 3,83 x skønnet = x bl e 2,skønnet = e 2,bl De skønnede værdier er meget tæt på de beregnede, og kan dermed accepteres. Forskydningsarmering Trykarmering, der tages i regning, skal fastholdes mod udknækning af bøjler, hvis afstand ikke må overstige 15ø eller 350 mm. Bøjlearmeringen skal have en karakteristisk flydekraft på mindst 4 kn, når der anvendes trykarmering med ø<12 mm, og 8 kn når ø>12 mm. Bøjleafstanden er valgt til, s = 185 mm. Søjlen er undersøgt for forskydning om begge akser. Resultaterne ses i Tabel 9 og Tabel 10. Tabel 9 Bøjleafstand og forskydningskraft for søjlen omkring z-aksen s [mm] s max [mm] V sd [kn] V rd [kn] 185 189 191 244 s s max V sd V rd Tabel 10 Bøjleafstand og forskydningskraft for søjlen omkring y-aksen s [mm] s max [mm] V sd [kn] V rd [kn] 185 247 375 501 15
s s max V sd V rd 16
Forankring Forankringslængderne kan reduceres, hvis mængden af tværarmering øges i forhold til 55-reglen. For mellemliggende værdier kan der interpoleres retlinet. Med bøjlearmering for hver 185 mm, kan forankringslængden for både tryk- og trækarmeringen findes. Resultaterne ses i Tabel 11. Tabel 11 Forankringslængder for længdearmeringen Omkring z-aksen Omkring y-aksen l nødv,tryk [mm] l nødv,træk [mm] l nødv,tryk [mm] l nødv,træk [mm] 159 28 154 34 Hvis forankringslængden ønskes mindre kan dette ske ved at lægge bøjlerne tættere ved understøtningerne. 5.2 Dimensionering af dækelement Etageadskillelserne består af præfabrikerede huldækelementer med forspændte armeringsliner af typen L15.2. Der anvendes PX32 dækelementer med en bredde på 1200mm og en tykkelse på 320mm. Tværsnittet af huldækelementet ses på Figur 11. Figur 11 Tværsnit af huldækelement. Bredden er inkl. 4 mm fuge. Dimensioneringen af elementerne er foretaget i moderat miljøklasse, normal materialekontrolklasse og høj sikkerhedsklasse. Armeringslinerne er placeret med et dæklag på 35mm, og der anvendes beton med en trykstyrke på 40MPa. Dækelementet betragtes som en simpelt understøttet bjælke og er dimensioneret ud fra anvendelsesog brudgrænsetilstanden samt for brandlast jf. Tabel 12. 17
Tabel 12 Maksimale momenter for lastkombination 1, 2.1 og 3.3 Lastkombination G [kn/m] Ny [kn/m] M G [knm] M Ny [knm] M Sd [knm] 1 1,0 G + 1,0 Ny 3 75,8 185,9 2.1. 9 1,0 G + 1,3 Ny 4,36 3,9 98,5 208,6 110,1 3.3 1,0 G + 0,5 Ny 1,5 37,9 148,0 5.2.1 Forspændingskraften Forspændingskraften, K, er bestemt i anvendelsesgrænsetilstanden, hvor det er forudsat, at tværsnittet er urevnet og med lineær spændingsfordeling. Der er anvendt to lastkombinationer til bestemmelse af forspændingskraften hhv. forspændingskraft + egenlast + nyttelast (K+G+N y ) og forspændingskraft + egenlast (K+G). Ved bestemmelse af forspændingskraften er regnet med et 15% tab pga. svind og krybning. Dette tab er fundet til ca. 30%, hvilket gør, at tabet pga. svind og krybning skal korrigeres. Dette er dog ikke behandlet yderligere i dette projekt. Forspændingskraften er fundet til 89,1kN pr. line, hvilket giver en total forspændingskraft pr. element på 712,6kN. 5.2.2 Kontrol af bæreevne Ud fra forspændingskraften er det regningsmæssige brudmoment i brudgrænsetilstanden bestemt. Resultaterne ses i Tabel 13, hvor det fremgår, at M u M Sd. Tabel 13 Det regningsmæssige brudmoment og snitmomentet M u 347,3kN m M Sd 208,6kN m M u M Sd Dækelementet er dimensioneret til at være BS60-bygningsdel og bæreevnen er kontrolleret for brandlast. Huldækkets tværsnit er ækvivaleret til et massivt dæk med samme tværsnitsareal og stålets flydespænding er reduceret for et standard brandforløb. Dæklaget på 35mm og de valgte L15.2 armeringsliner giver resultaterne, som ses i Tabel 14. Tabel 14 Det regningsmæssige brudmoment og snitmomentet M u,fi 150,9kN m M Sd 148,0 knm M u,fi M Sd 18
Bæreevnen findes tilstrækkelig. 19
5.3 Dimensionering af randarmering I henhold til [DS 409, 1998, 5.2.7.2] skal konstruktioner dimensioneres og udføres således, at svigt af en begrænset del af konstruktionen ikke fører til svigt af hverken konstruktionen som helhed eller af betydende større dele af konstruktionen. For husbygningskonstruktioner kan lastkombination 3.2 anses for opfyldt, såfremt det eftervises, at sammenhæng bevares, selv om en eller flere konstruktionsdele er bortfaldet. Robustheden svarende til høj sikkerhedsklasse kan normalt anses for sikret, såfremt følgende konstruktive forhold er opfyldt [DS 411/Ret. 1, 2002, 5.1]: Etageadskillelser skal være armeret svarende til en karakteristisk last på 30 kn/m i hver retning Langs omkredsen af hver etageadskillelse skal der anordnes en randarmering, som er i stand til at optage en karakteristisk last på minimum 80 kn. Randarmeringen skal være forankret til etageadskillelsen, således at forskydende kræfter kan overføres I vægge, der indgår i det konstruktive system, skal der etableres gennemgående lodrette trækforbindelser, som er i stand til at optage en karakteristisk last på 30 kn/m I top og bund af vægge, der indgår i det konstruktive system, skal der etableres horisontale trækforbindelser anordnet på en sådan måde, at hver enkelt væg kan fungere som en bjælke, der er udkraget over et tænkt lokalbrud i den underliggende etage. Trækforbindelserne skal kunne optage en karakteristisk last på 150 kn og tillades udført som armering i etagekrydsene Overliggere og brystninger omkring huller i konstruktive vægge skal armeres således, at de kan optage en karakteristisk forskydningskraft på 60 kn og et karakteristisk moment på 60 knm 5.3.1 Forudsætninger Det er valgt at bruge beton med styrken 25 MPa som fugebeton. Der er brugt elementer fra Spæncom, men ved dækelementerne er det antaget, at de er udført med fortanding i hele højden. Punktet, der omhandler armering af overliggere og brystninger omkring huller, eftervises ikke, men antages overholdt fra fabrikken. 5.3.2 Randarmering Langs omkredsen af etageadskillelsen er det valgt at armere randen med 2 Y20-armeringsjern på langs af bygningen og 2 Y16-armeringsjern på tværs af bygningen. Randarmeringen skal forankres til etagedækket, og det klares med en Y8 U-bøjle pr. 1,2 m, se Figur 12. Denne placeres i støbeskellet mellem dækelementerne. Omkring hjørnerne bliver længdearmeringen stødt med bukkede Y20- armeringsjern. 20
Figur 12 Randarmering med U-bøjler, der forankrer randarmeringen til dækket 5.3.3 Lodrette trækforbindelser De lodrette trækforbindelser, der skal indgå i de bærende vægge, indstøbes i elementerne fra fabrikken. Det vælges at der skal være et Y10-armeringsjern pr. meter, se Figur 13. Figur 13 Et vægelement med indstøbte trækforbindelser Alle dimensioner og forankringslængder for randarmering ses i Tabel 15 og på Figur 14. 21
Tabel 15 Dimensioner og forankringslængder af randarmering Placering Dimension [mm] Forankringslængde, l b [mm] Rand langs facade 2 Y20 1046 Rand langs gavl 2 Y16 928 Rundt hjørner Y20 1046 U-bøjler Y8 309 I vægge Y10 Forankres fra fabrik Figur 14 Oversigtstegning af randarmeringen omkring et dæk 5.4 Dimensionering af støbeskel mellem dækelementer Dækelementerne skal overføre vindlast fra facaderne til de bærende vægge. Det er derfor undersøgt om støbeskellet kan overføre forskydningskraften, se Bilag K7. Støbeskellet udføres med fortandinger, som antages at være i hele højden, se Figur 15. 22 Figur 15 Fortandet støbeskel langs dækelementer
Der er regnet på støbeskellet i hht. [DS 411, 1999, 6.2.2.4]. Det er valgt at se bort fra N sd. Maksimal forskydningsspænding og bæreevne kan ses i Tabel 16. Tabel 16 Den maksimale forskydningsspænding i støbeskellet og den regningsmæssige bæreevne Sd [MPa] rd [MPa] 0,011 0,016 Sd rd 5.5 Forskydningssamling mellem vægge Vægge i tårnets nordøstlige hjørne regnes sammenhængende. Dvs., der skal kunne overføres forskydningskræfter mellem de enkelte vægelementer. Forskydningsspændingerne, som samlingen er dimensioneret ud fra, er fundet vha. Grashofs formel. Væggene er regnet som en bjælke, der er indspændt ved fundamenterne. Vægelementerne forsynes med Y8 bøjler for hver 60cm, som overfører forskydningskræfterne. Der indlægges et Y16 rundjern som låsejern, jf. Figur 16. Forankringslængden af bøjlerne er bestemt til 400mm. Figur 16 Samlinger mellem vægge 23
6 Konklusion Søjlerne i tårnets vestlige facade er blevet dimensioneret og kan ses på Tegning K5. Det er blevet eftervist, at dækelementerne fra Spæncom overholder kravet om at være en BS60-bygningsdel. Bygningen er blevet armeret, så den overholder kravene til bortfaldelse af konstruktiondele, se Tegning K3 og Tegning K4. Til sidst er der blevet dimensioneret en samling mellem vægge, der skal kunne overføre forskydende kræfter, se Tegning K6. Facadetegninger, plantegning og snit, kan ses på Tegning K1 og Tegning K2. 24
Fundering 7 Geologiske forhold Området for Kennedy Arkaden er beliggende i Østerådalen, hvorfor der er risiko for blød bund. I områder med blød bund er direkte fundering ikke velegnet, hvorfor pælefundering bliver aktuelt. Samtidig kan det blive nødvendigt at udføre flere geologiske undersøgelser før en egentlig vurdering af jordbundsforholdene kan foreligge, hvorefter der kan fastlægges, hvorledes bygningen skal funderes. Der er udført otte geotekniske boringer og en pumpeboring på området for Kennedy Arkaden, og disse ses af Tegning F1 og Figur 17. Grundet eksisterende bygninger har det kun været muligt at udføre boringer som vist på situationsplanen. Figur 17 Situationsplan samt placering af boringer I alle boringer er truffet fyld af varierende lagtykkelse og i form af fin- og mellemkornet sand samt grus. Enkelte steder er truffet ler sammen med fyldlaget, og det vides ikke med sikkerhed, om dette lag også er et udlagt fyldlag. Under fyldlaget er truffet postglaciale aflejringer i form af tørv, gytje og ler. Aflejringernes indhold viser et stort indhold af skaller, hvilket stammer fra Stenalderhavet, da det har været op til DNN +7 og områdets terrænkote er DNN +4,2. Desuden forekommer der også moseaflejringer. Fra senglacialtiden haves sand fra fersk- og brakvandsaflejringer. I enkelte boringer er truffet ler; visse steder med rigt indhold af silt. Da Yoldiahavet ikke har været inde over Aalborg, er det ikke muligt at træffe Yoldiahavsaflejringer i området. Alle boringer er stoppet i senglaciale aflejringer men det forventes, at der vil kunne træffes glaciale moræneaflejringer fra gletschere, og at undergrunden består af stærkt forbelastet skrivekridt, eftersom 25
samtlige istider har været inde over området. For data vedrørende boringer, se Bilag F1 samt Appendiks A2. Der er udført SPT- samt vingeforsøg i boringerne, og jordens styrke er herved blevet fastlagt. Desuden er udtaget prøver til bestemmelse af det naturlige vandindhold, w. Vandspejlet i de forskellige boringer er fundet vha. pejlerør. 8 Afgrænsning I forbindelse med projektet er det valgt at dimensionere fundamenterne under tårnet. Endvidere skal byggegruben til kælderen undersøges. Se Figur 18 for placering af kælder. 26 Figur 18 Plan af bygning med placering af kælder i den sydøstlige hjørne Den geotekniske rapport, jf. appendiks A2, anbefaler, at der udføres følgende mht. det nye byggeri: Direkte fundering i de senglaciale sandaflejringer, evt. udskiftning af blødbundslag Pælefundering under den øvrige del af bygningen Fundamenter og gulve udføres selvbærende med belastninger overført til jorden via pælene Kælderkonstruktioner dimensioneres for opdrift Kælderydervægge dimensioneres for jordtryk og vandtryk i hht. DS 415, afsnit 6.3 m.fl. Omfangsdræn til fiksering af vandspejlet i DNN +1,5 Kælderen er placeret, hvor der er mulighed for direkte fundering. I den sydvestlige del af bygningen, dvs. i forlængelse af kælderen, har boringerne vist mindre tyk blødbund. Det er valgt at udføre en sandpudefundering her, hvor der også vil ske en blødbundsudskiftning. Funderingstyper, der vil blive anvendt under bygningen i den sydlige del er stribe- og punktfundamenter. Det er dog i projektet valgt ikke at dimensionere disse fundamenter. I den nordlige del af bygningen, hvor det ikke er muligt at gennemføre direkte fundering, er det valgt at fundere bygningen på pæle med pælespids i de bæredygtige lag. Pæleværker under de bærende vægge og søjler i tårnet er dimensioneret. Terrændækket i udføres således, at det overfører belastningerne til det bæredygtige lag via pælene.
Vandsspejlsforholdene omkring byggegruben er undersøgt. Der er undersøgt grundvandssænkning i forbindelse med udgravning til byggegruben. Prøvepumningen viste en rækkevidde på 80m. Da området indeholder blødbund, vil der være risiko for skader i de omkringliggende bygninger ved en evt. for langvarig grundvandssænkning. Den geotekniske rapport anbefaler, at der udføres kontrol med vandspejlet for de omkringliggende bygninger, evt. en reinjicering, for at modvirke vandspejlssænkningen omkring disse bygninger. Der er dog i projektet ikke undersøgt foranstaltninger i forbindelse hermed. Udgravning til byggegrube udføres med anlæg til tre sider, evt. to sider da udgravning til byggegrube kan ske i forlængelse med udgravning til sandpudefundering. Udgravning med anlæg er mulig uden at skabe forhindring for andre aktiviteter og er samtidig økonomisk billig i forhold til spunsvægge. I øst udføres byggegrubeindfatning med spunsvæg grundet buskørsel på vejen, der ligger i umiddelbar nærhed af byggegruben. Spunsvæggen udføres som fri spunsvæg - også med henblik på økonomien. Det er i projektet valgt ikke at dimensionere kælderkonstruktionen. Idet der er problemer med kældergulvet grundet opdrift, er det valgt at placere søjler, der har til formål at modvirke opdriften virkende på kældergulvet. Opdriften er ikke videre undersøgt i de følgende afsnit. Ligeledes er jordog vandtryk på kældervæggene ikke undersøgt. Kældervægge og -dæk udføres som en dobbeltkonstruktion. Drænlag- og ledninger placeres i kældergulv og i kældervægge. Der etableres et omfangsdræn i DNN +1,5 til fiksering af grundvandsspejlet omkring hele bygningen. I projektet er dette ikke videre undersøgt. 9 Forudsætninger I de følgende afsnit er beskrevet forudsætninger for den videre dimensionering af byggegrubeindfatning og pælefundering. 9.1 Partialkoefficienter Det er valgt at udføre fundamenterne i normal funderingsklasse samt høj sikkerhedsklasse. Dimensionering af fundamenter kan foregå i normal sikkerhedsklasse, da der antages kendskab til bundforholdene ned til den nødvendige dybde af pælespidsen. I det videre projekt er dimensionering dog foretaget i høj sikkerhedsklasse, idet resten af bygningen er dimensioneret i høj sikkerhedsklasse. Dette kan indebære lavere bæreevner for pælene. Byggegrubeindfatning dimensioneres i normal sikkerhedsklasse. Partialkoefficienterne ses i Tabel 17. Tabel 17 Partialkoefficienter for byggegrubeindfatning samt pælefundering Normal sikkehedsklasse Tangens til friktionsvinkel, = 1,2 Kohæsion ved stabilitet og jordtryk, c2 c2 = 1,5 Høj sikkerhedsklasse Pæles bæreevne, b b = 1,45 27
9.2 Laster Spunsvæggen er dimensioneret for en jævnt fordelt fladelast, p, hidrørende fra trafik, p = 10kN/m 2. Pælene er dimensioneret for de virkende vertikale og horisontale laster. Desuden er medtaget last hidrørende fra påkørsel. De anvendte laster er opstillet i Tabel 18. Laster Tabel 18 De anvendte laster for vægge og søjler Væg 1 Væg 2 Væg 4 Væg 3 Væg 5 Væg 6 Søjle 2 & 3 Vertikale [kn] 1953 10480 673 1471 1529 2631 Horisontale [kn] 471 301 161 104 145 - Påkørselslast [kn] - - - - - 250/500* *) Påkørselslast vinkelret og parallelt med kørselsretning er hhv. 250kN og 500kN. 9.3 Beregningsmetoder Til dimensioneringen af spunsvæg og pælefundering er anvendt følgende metoder: Dimensionering af fri spunsvæg: Den tilnærmede metode efter J. B. Hansen Bestemmelse af pæles bæreevne: Den danske rammeformel Pæleværk under bærende vægge: Vandepittes metode Ved brug af Vandepittes metode er antaget følgende: Overbygningen deformeres elastisk Pælene kan kun optage aksialkræfter Overbygningens bevægelse ændrer ikke pæleretningen Pælene virker som enkeltpæle Når en pæl har nået brud, ændres pælekraften ikke ved pælens fortsatte bevægelse. Der er anvendt den danske rammeformel, da pælespidser rammes i sand - friktionspæle - med udgangspunkt i den udleverede rammejournal fra prøveramningen d. 7. august, 2002. Den geotekniske rapport vurderer, at pælespidsen rammes ca. 4m ned i det bærende sandlag. En reduktion i den negative adhæsion kan fås ved at asfaltere pælene, men det er ikke muligt at undgå de negative adhæsioner. Der er regnet med den største af de følgende negative adhæsioner: 10kN/m 2 betonoverflade i sætningsgivende lag 25% af den samlede overflademodstand 28
10 Udførelse I det følgende er beskrevet, hvorledes grundvandssænkning, byggegrubeindfatning samt pælefundering udføres. Samtidig er angivet resultater af beregning med relevans til de enkelte områder. 10.1 Grundvandssænkning Grundvandssænkning udføres med sugespidser placeret inde i byggegruben ca. 1-1,5m fra ydersiden af de kommende kældervægge og ca. 0,5m fra steder med spunsvæg eller afgravning med anlæg. Der er valgt et primært anlæg, der dækker hele byggegruben til bundkote DNN +0,34 samt et mindre anlæg, der dækker udvalgte steder, hvor der skal afgraves dybere end DNN +0,34. Det sekundære anlæg er afhængigt af det primære anlæg. Grundvandsspejlet sænkes ca. 15-20cm under byggegrubernes bundkote. På Figur 19 og Figur 20 ses placering af byggegrube med henholdsvis det primære og de sekundære anlæg. Sugespidserne til de to mindre anlæg nedspules efter, at byggegruben er udgravet til DNN +0,34. Figur 19 Placering af sugespidser, det primære anlæg 29
Figur 20 Placering af sugespidser, det primære anlæg og de to sekundære anlæg Da oppumpning sker med sugespidser, er den øvre grænse for oppumpning, Q = 1m 3 /time pr. sugespids. Der er dimensioneret for ovennævnte to anlæg, således at denne grænse overholdes, jf. Tabel 19. For beregningsdata, se Bilag F2. Tabel 19 Oppumpningen, Q, for grundvandssænkningsanlæg samt antal sugespidser Primært anlæg Sekundært anlæg 1 Sekundært anlæg 2 Q [m3/time pr. sugespids] 0,26 0,43 0,6 Antal sugespidser 64 12 6 10.2 Byggegrubeindfatning Det er valgt, at byggegruben skal udføres med anlæg 1,1 til alle sider, undtagen den side af byggegruben, der vender mod øst, hvor der rammes spunsvæg, se Figur 21. 30
Figur 21 Snit i byggegrube, der viser anlæg 1,1 henholdsvis spunsvæg Spunsvæggen udføres af spunsjern, og rammes ned som en fri spunsvæg. Spunsvæggen skal være 48m lang. Spunsvæggen skal rammes ned i en dybde, hvor foden vil komme tæt på en lagdeling mellem et sandlag og et lerlag. Derfor er rammedybden beregnet for både tilfældet, hvor foden af spunsvæggen står i sand henholdsvis ler. Langtidstilstanden er beregnet til at være dimensionsgivende. Beregningsmetoden for bestemmelse af spunsvæggens rammedybde er gennemgået i Bilag F3. For resultater, jf. Tabel 20. Spids i: Tabel 20 Resultater for spunsvæg M max [knm/m] h [m] Total højde [m] DNN for spids [m] Ler 191,85 2,59 8,94-4,74 Sand 191,85 2,63 8,98-4,78 Der er valgt spunsjern af følgende type: GSP2; LX og Larssen profiler 10.3 Pælefundering Det er valgt at fundere tårnet på pæle pga. de før beskrevne jordbundsforhold. Der er i de følgende afsnit dimensioneret fundamenterne under de tre bærende vægge og de fem søjler. Placeringen af vægge og søjler ses på Figur 22. 31
Figur 22 Placering af vægge og søjler i tårnet. 10.3.1 Fundering af vægge Der anvendes to boringer til bestemmelse af pæles bæreevne. For væg 1 anvendes boring R102 og for væg 2 og 3 anvendes boring R103. Pæles bæreevne er bestemt ud fra, hvor mange slag pælen er påført på de sidste 20 cm nedsynkning, jf. appendiks A4. Ved anvendelse af 30 30 cm pæle er det fundet i Bilag F5, at pælen opnår en trykstyrke på 727kN, når der er brugt 24 slag på at ramme de sidste 20 cm af pælen ned i det bæredygtige lag. Denne trykbæreevne er fundet til at være ens for begge boringer. Da de to boreprofiler ikke er helt ens, er der fundet forskellige trækbæreevner for pæle. Resultaterne er opstillet i Tabel 21. Tabel 21 Bæreevner for pæle Boring nr. R102 R103 Pæletype: Lodpæl e Skråpæle Lodpæl e Skråpæle Trykbæreevne [kn] 727-727 - Trækbæreevne [kn] 122 127 100 101 Under dimensioneringen af pæleværker under de 3 vægge, jf. Figur 22, er væg 3 blevet opdelt i 3 mindre vægge. Der er dimensioneret pæleværker under hver af disse vægge. Ved nedramning af skråpæle for væg 4-6 er det nødvendigt at udføre en eller begge skråpæle som dobbeltpæl, jf. Figur 23 og Figur 24. Figur 23 Pæleværket under væg 4, set fra oven 32
Pæleværker under væg 1 og 2 ses på Figur 25. Figur 24 Pæleværk under væg 5 og 6, set fra oven Figur 25 Pæleværk under væg 1 33
Figur 26 Pæleværk under væg 2 På Figur 26 er angivet det valgte omdrejningspunkt for pæleværket. De to pæle, der er forlænget med stiplede linier op til omdrejningspunktet, er de elastiske pæle. Beregningsresultater for pæleværkerne er opstillet i Tabel 22 og beregningerne ses i Bilag F6. Tabel 22 Antallet af pæle under de forskellige vægge Væg Antal lodpæle Antal skråpæle 1 2 4 2 13 4 4 7 3 3 5 2 4 6 2 4 10.3.2 Fundering af søjler Der er dimensioneret pæleværk under søjlerne, jf. Figur 27. Pælene kappes i DNN +3,0, og over pæleværket under de enkelte søjler udstøbes en fundamentsbjælke med dimensionerne 1,2 m 24 m i bunden og 0,5 m 24 m i toppen. Højde på bjælken er 0,9 m. I Bilag F6 er det eftervist, at pæleværkerne under søjle kan optage lasterne. 34
Figur 27 Skønnet brudfigur under bjælkefundament 10.3.3 Terrændæk Til optagelse af kræfter fra terrændækket støbes fundamentsbjælkerne, som hviler på pæle, jf. Figur 28. Terrændækket støbes direkte på fundamentsbjælkerne. Opbygningen af terrændækket er beskrevet i Kapitel 16. Figur 28 Placering af fundamentsbjælker og pæle under terrændæk 11 Konklusion Det er beregnet at der skal bruges 81 sugespidser til grundvandssænkning under byggegruben. Beregningerne er foretaget ud fra en prøvepumpning med pejlerør i området. Der er dimensioneret en fri stålspunsvæg i den østlige side af byggegruben, se Tegning F2. De bærende vægge og søjler er pælefunderet. Pælenes placering og snit af fundamenter ses på Tegning F3, F4, F5 og F6. 35
Anlægsteknik 12 Afgrænsning I forbindelse med den anlægstekniske del af byggeriet af Kennedy Arkaden er der foretaget nogle valg for at tilpasse den anlægstekniske del til det øvrige projekt. Disse valg har stor betydning for udarbejdelsen af tids- og ressourceplaner. Under projekteringen er det valgt, at udgangspunktet for byggeriet er en plan byggegrund, således at jordarbejdet, der skal udføres, er uafhængigt af de tidligere bygninger, der har ligget på grunden. Jordarbejdet udregnes for hele byggegrunden. Under opførelsen af byggeriet er tids- og ressourceplanerne afgrænset til kun at omfatte arbejdet med kælderkonstruktionen og byggeriet af tårnet i Kennedy Arkaden. Således er der sammenhæng med de øvrige dele af projektet. Med hensyn til kælderkonstruktionen planlægges arbejdet med grundvandssænkning, ramning af spunsvæg, udgravning af byggegrube, støbning af kældergulv, kældervægge og søjlerne i kælderen. Ved byggeriet af tårnet regnes der med ramning af det nødvendige antal pæle, udstøbning af terrændæk, montage af præfabrikerede vægge, søjler, etagedæk og tagelementer. Herudover beregnes forbruget til opmuring af en halv-stensvæg, isætning af vinduer og døre samt isolering. Den beregnede tilbudskalkulation omfatter den del af byggeriet, der indgår i det planlagte jordarbejde og arbejdet med kælderkonstruktionen og tårnet. De ovenforstående valg og afgrænsninger vil i øvrigt blive uddybet i de senere afsnit. 13 Indretning af byggepladsen Som det første indrettes byggepladsen. I det følgende beskrives, hvad der sker under indretning af byggepladsen. I Bilag A1 er tidsforbruget beregnet for indretning og anstilling af de aktiviteter, der er i forbindelse med byggeriet af kælder og tårn. På Tegning A1 ses hvordan byggepladsen er indrettet. 13.1 Opstilling af hegn/stilladser Byggepladsen grænser op til Jyllandsgade i nord. Det er valgt at udføre indhegning med trådhegn. Hegnet opstilles således, at fortovet mod nord indgår som byggeplads. Mellem cykelstien og vejen er en busholdeplads med en lang perron. Denne benyttes som fortov, hvorfor der ikke opsættes gangarealer til fortov under byggeperioden. Stilladser skal opfylde gældende krav til sikkerhed. Indhegning og stilladser bestilles og opsættes af specialfirma. 13.2 Elforsyning/belysning på byggeplads Under byggeperioden forsynes byggepladsen med strøm fra en hovedtavle, som opsættes på byggepladsen. Til hovedtavlen er knyttet en elmåler. Fra hovedtavlen trækkes ledninger til gruppetavler, der ikke må have større afstand end 25m. Strømforsyning til kraner medfører, at det bliver nødvendigt at trække ledninger fra nærmeste transformerstation. 36
Byggepladsbelysning sker med lysarmaturer monteret på kranerne. Når tiden nærmer sig for at nedtage kranerne, anvendes master, hvorpå lysarmaturerne er monterede. Der skal sørges for belysning, således at arbejdet ikke forsinkes af mangel på belysning. Indendørs belysning sker ved opsætning af lysstofrør. 13.3 Vandforsyning Der skal etableres adgang til vandforsyning gennem et offentligt ledningssystem. Ledninger fra vandmåleren til forsyningsstederne føres isoleret i overfladen. Der skal sikres adgang til vand ved skurvogne samt betonstøbningssteder, dvs. ved kælderen, hvor det evt. også kan blive nødvendigt med vanding af betonen i nogle dage efter udstøbningen. 13.4 Varmeforsyning Varmeforsyningen behøver ikke at ske ved byggeriets start. Når det bliver nødvendigt at uddrive fugten af byggematerialerne, etableres varmeforsyning ved tilslutning til fjernvarmenettet eller ved opstilling af varmekanoner inde i bygningen. 13.5 Kloakering/dræn Arbejde mht. udlægning af kloakrør samt elledninger udføres i det tidlige stadie af byggearbejdet. Kloakledninger udføres som separatsystem og tilsluttes hovedkloakken/-hovedregnvandsledningen. Der benyttes pumper, hvor det ikke er muligt at tilslutte hovedsystemet med naturligt fald. Drænledninger under kælderen udføres samtidig med støbning af kældergulv. Omfangsdrænet i DNN +1,5 tilsluttes hovedregnvandsledning, evt. med pumpe. 13.6 Kørselsforhold Det meste af byggepladsen er asfalteret eller belagt med brosten. Ved afgravning og planering af jorden for den nye bygning afgraves asfalt og brosten i det omfang, der er af nødvendighed for den nye bygnings grundareal. De resterende befæstede arealer anvendes til lagerplads for byggematerialer samt til kørsel for lastbiler og andet transport til og fra byggepladsen. Der oprettes ensrettet kørselsforhold på byggepladsen; min. bredde er 4m. Dermed anvendes vejen nær banegården, hvor der var indkørsel til den tidligere busterminal, som indkørsel til byggepladsen og vejen beliggende i østsiden af byggepladsen som udkørsel. Udkørslen benyttes desuden også af busser, da den midlertidige busterminal ligger umiddelbart i nærheden af byggepladsens sydøstlige del. Ved afgravning af byggegrube til kælder og sandpudefundering, sker afgravning med gravemaskine fra terrænniveau, dvs. der skal ikke etableres rampe fra terrænniveau til byggegrubebund til nedkørsel for gravemaskiner eller andet materiel. 13.7 Oplagspladser og arbejdssteder Byggeriet af Kennedy Arkaden kræver, at der etableres en del oplagspladser for byggematerialer samt arbejdssteder, hvor byggematerialerne kan forberedes og tildannes. Efterfølgende er det beskrevet, hvor på byggepladsen det er valgt at placere oplagspladserne og arbejdsstederne. Der henvises til Tegning A1. Fælles for alle oplagspladser og arbejdssteder er, at de skal anlægges med en hældning, for at sikre afvanding. 13.7.1 Armeringsplads Ameringspladsen anlægges i nærheden af kælderen, da denne in-situ-støbes og derfor kræver et stort arbejde mht. binding af armering. Der skal også benyttes armering andre steder på byggepladsen, men 37
da alle områder af byggepladsen er krandækket, er det muligt at løfte den tildannede armering rundt til et aktuelt arbejdsområde fra armeringspladsen. I forbindelse med ameringspladsen indrettes en oplagsplads til armeringsstænger, armeringsnet og alt øvrigt jern, der skal bruges til byggeriet. Det skal være muligt at oplagre armeringsjernet på sveller eller bjælker, således det ikke kommer i direkte kontakt med jorden. Der er beregnet et armeringsforbrug på 42 tons til støbningen af kælderen og til fundamentsbjælkerne under tårnet. Pladsbehovet for en armerings- og oplagsplads til denne mængde er ca. 9m 16m. Der er afsat et areal på 200m 2, hvilket vurderes nok for hele byggeriet, da alt armeringsjern ikke leveres samtidigt. 13.7.2 Forskallingsplads I projektet er det valgt at bruge systemforskalling til in situ støbningen. Der skal anlægges en forskallingsplads, hvor systemforskallingen kan opbevares, klargøres og rengøres efter brug. Forskallingspladsen placeres ved siden af armeringspladsen, da størstedelen af forskallingen skal anvendes til opbygning af kælderkonstruktionen. Her skal der tages hensyn til, at spunsvæggen er dimensioneret for en fladelast på 10kN/m 2. 13.7.3 Mørtelplads Det er nødvendigt at indrette en mørtelplads, når facaden skal opmures og fuges. På mørtelpladsen blandes mørtel og der oplagres materialer. Indledningsvis placeres mørtelpladsen i det nordvestlige hjørne af byggepladsen, men da pladsen indeholder forholdsvis få materialer, mørtelblander/-silo, vurderes det, at pladsen med fordel kan flyttes 2-3 gange i takt med, at byggeriet skrider frem. 13.7.4 Oplagring af elementer Under elementmontagen planlægges det, at montagen kan ske ved, at elementerne kan løftes direkte fra leveringsbilen og til byggeriet. For at sikre en kontinuerlig arbejdsgang af montagen mod en evt. afbrudt leverance friholdes arealer til parkering af lastbiler/sættevogne med elementer. Der kan friholdes et areal både vest, syd og øst for byggeriet, jf. Tegning A1. 13.7.5 Rørdepoter I det tidlige stadium af byggeriet vil det være nødvendigt med et rørdepot, da al lednings-/rørarbejde skal foregå tidligst muligt. Det er valgt ikke at tegne rørdepoterne på Tegning A1, da rør og ledninger ikke er undersøgt i dette projekt samtidig med, at det antages, at al rørarbejde vil være bragt nær slutning, når de, i projektet behandlede materialer og materiel, ankommer til byggepladsen. 13.7.6 Jorddepoter Der etableres ingen jorddepoter efter afgravning/påfyldning af jord på byggeplads, idet den afgravede jord direkte påfyldes lastbilerne fra gravemaskinen, og påfyldning sker direkte i byggegrube fra lastbil. 13.7.7 Øvrige elementer Øvrige materialer til byggeriet er primært materialer, der skal bruges af de håndværkersjak, der går på byggepladsen. Disse materialer leveres og oplagres løbende, hvor de skal anvendes i byggeriet. Materialer, der skal bruges indvendig i bygningen, kan fordeles med byggepladsens kraner inden huset lukkes. Dette er ikke ydeligere behandlet. 38
Fælles for alle de beskrevne arbejdssteder og oplagringspladser er, at der er gode til- og frakørselsveje fra byggepladsvejen rundt om bygningen. Hermed er sikret, at af- og pålæsning kan foregå uden større hindringer. 13.8 Kraner Til byggeriet anvendes tårndrejekraner af typen Krøll K-320. Antallet af kraner er fundet ud fra udliggerlængden og vægten af det tungeste element, der skal løftes. Således er fundet, at tagelementet med vægten 8,5t vil have en udliggerlængde på 37,6m. Det er nødvendigt med 4 kraner, jf. Tegning A1. Kroghøjden er fundet til 35 m og krogtypen er 4-part wire ved løftning af elementer på 8t eller derover. Under 8t kan anvendes 2-part wire. Tre af kranerne opstilles inde i bygningen, medens den fjerde placeres udenfor bygningen nær kælderen. Det er ikke fundet nødvendigt med skinnespor til denne, hvorfor denne vil være stationær som de tre andre kraner. Placeringer af kraner fremgår af Tegning A1. Kranen nær kælderen er placeret 7m fra ydersiden af kældervæggen og opfylder dermed minimum afstandskravene vist på Figur 29. Figur 29 Minimumafstande samt de valgte afstande for kran placeret udenfor bygning 13.9 Skurby Der er beregnet max antal af mandskab pr. dag for udførelse af tårn og kælder til ca. 20 mænd. Der opstilles en skurby til ca. 40 mand, da det vurderes at være tilstrækkeligt for hele byggeriet. Der vælges at opsætte 8 stk. 5-personers mandskabsvogne, således at spidsbelastningen kan dækkes. Vognene indeholder bad, toilet, omklædningsrum samt opholdsrum og opstilles langs indhegningen mod vest. Desuden er der i tilbudsberegningen planlagt at opstille en formandsvogn. Der anvendes redskabsvogne til opbevaring af materiel. Bestilling af redskabsvogne sker i henhold til det enkelte arbejdssjak. Der opstilles 5 stk. fra starten af byggeriet. Der er ikke benyttet kontorvogne, da 1. etage af vaskehallen i den sydlige del af området benyttes til byggeledelsen. 39