Uge 40 - Oktober 2007 - Nr. 10 STATUS: HOLD 1 HELDET Nyhedsbrev nr. 10 Ansvarshavende redaktør: PL Anders Madsen Presseofficer HELDET/IRAK Alle fotos er taget af PIO med mindre andet er anført. Denne udgave Nyt fra DETCO s. 2 Det operative tilbageblik s. 4 Al Basrah - en storby i Sydirak s. 6 DANCON March s. 8 Ny transport af irakere s. 10 Hold 2 snart klar i Irak s. 11 Bagsiden s. 13 Forsidebillede: Fennec helikopter i solnedgangen på Basra Air Station. Foto: JKL
RDAF HELDET Nyhedsbrev Side 2 Nyt fra DETCO. Af DETCO OL Jannik Skov (NAK). Når missionen for HELDET, hold 1 er tæt på at være slut, er det nærliggende at gøre en kort status. For hold 1 er det mit indtryk, at alle har haft en positiv mission, hvor to faktorer har været afgørende. Et godt kammeratskab på tværs af alle grader og faglige skel. Det er ikke en ting jeg er herre over. Det kommer af sig selv, når man har med glade og optimistiske mennesker at gøre. Støtte fra vores KFUM har imidlertid været et stort aktiv, hvor jeg også tror, at det var meget givtigt for os, at vi selv skulle stå for driften den første måned i august, inden Kirsten og Asbjørn ankom. Det bidrog til, at alle følte stort ejerskab overfor KFUM og de fælles muligheder, dette mødested har givet os. Siden Kirsten og Asbjørns ankomst er vi bare yderligere blevet forkælet med hygge og gode bagertraditioner. Det andet element, som har bidraget til en god mission, er at beskydningen af vores base (COB) siden midten af august er aftaget til et minimalt niveau. Det har givet en helt anden tryghed i lejren, og har overfor familierne hjemme ganske givet også haft en stor betydning. Dermed har der naturligt været mere overskud hos alle mand til at være til stede i missionen og på vanlig dansk maner, at man har kunne lave sjov med noget det, som ellers kunne være knap så morsomt. På den operative side har vi også været heldige med, at vores helikopter med sit observationssystem har været en yderst efterspurgt vare. Støtten til blandt andet at sikre forsyningskolonnerne har været en ideel opgave for os med netop vores udstyr. Vores engelske kolleger har gang på gang gentaget, hvor vigtig støtten har været. Budskabet blev senest gentaget af chefen for 1 UK Brigade, da han aflagde os et besøg søndag, for at fortælle lidt om udviklingen i Irak og de udfordringer, som opgaven giver for ham og Brigaden. Han var tydeligvis optimistisk, og takkede i den henseende også HELDET, hold 1 for den støtte, vi har leveret til Brigaden. På trods af denne positive melding er det imidlertid vigtigt, at udviklingen af HELDET helikoptere og samlede kapacitet ikke stopper her. Når vi kommer hjem vil vores observationssystem blive opgraderet til en bedre udgave, hvilket er yderst relevant. Tilsvarende vil vi medbringe en række andre forslag til forbedringer, som jeg finder absolut relevant for med det samme at kigge fremad. Man skal til stadighed være opmærksom på, at HELDET som flyvende enhed er yderst effektiv og billig i drift. Det har noget at gøre med helikopterens (FENNEC) konstruktion samt de få mand, vi medbringer til at få hele organisationen til at virke. Som min engelske kollega (chefen for Joint Helicopter Force) siger: Vi skal bare bruge flere af Jer. I kan det helt rigtige, og er langt billigere i drift end vores maskiner. Selvfølgelig vil en lidt større helikopter være endnu bedre. Men det skal være det samme koncept som Jeres med en driftsikker og billig helikopter som f.eks. EC145, som kan gøre arbejdet. Den ide vil jeg selvfølgelig bringe med hjem. HELDET bringer selvfølge mange andre erfaringer med hjem. Den vigtigste er nok de personlige oplevelser og erfaringer, som jeg tror ikke bare vil komme den enkelte til gode, men i høj grad også hele flyvevåbnet.
Side 3 Det er svært at sige, om Irak er blevet et bedre land, mens vi har været her. Jeg synes dog, at udviklingen netop nu tegner positivt for Basra provinsen. Det tydeligt for enhver, at tilbagetrækningen af styrker fra Basra Palace har flyttet oprørernes fokus væk fra Koalitionen til de irakiske sikkerhedsstyrker. De irakiske chefer Mohan og Jalil står over for et gigantisk pres, men synes at kunne holde stand. Hertil gav vores Brigadechef en positiv vurdering af deres tiltag med henblik på at gøre op med korruption og andre tiltag for at styrke hæren og politiets uafhængighed af de lokale stammer og religiøse kræfter. I sidste uge aflagde den engelske Premierminister tilmed vores divisionshovedkvarter (MND-SE) et besøg. Sammenholder man situationen med hans tilsagn om at ville styrke den økonomiske støtte til provinsen, er det mit spinkle håb, at udviklingen i volden kan blive vendt, og at man fra MND-SE side netop har ført en hensigtsmæssig politik med henblik på gradvist at overdrage ansvaret for Basra Provinsen til Irakisk kontrol. Det forventes at ske inden for et par måneder. For HELDET, hold 1 har det således været en spændende periode at følge udviklingen samtidig med, at vores bidrag har været efterspurgt og højt værdsat af alle, som jeg har haft omgang med ved Joint Helicopter Force, Brigaden og Divisionen. Der udover har HEL- DET også løst andre vigtige opgaver for den danske regering i ugen der gik, som vi igen har fået stor anerkendelse for. Jeg vil gerne give denne tak videre til alt personel og deres familier, som har været med til at støtte HELDET under vores mission i Irak. Jeg håber, at hold 2 får en lige så god mission som vores, og at sikkerheden og kammeratskabet også vil være på deres side. Midt i ugen holder vi faneoverdragelse, og så er det hold 2, som har kommandoen. J. SKOV DETCO
Side 4 Det operative tilbageblik. Af NID Her på falderebet mellem overdragelsen på hold 1 og 2 er der tid til at se tilbage på den tid, der er gået. Med de meget forhastede forberedelser på materielsiden var vi lidt usikre på, hvad og hvilke opgaver vi skulle støtte den engelske division med. Det viste sig dog hurtigt, at der var et velbegrundet behov for støtte fra den danske FENNEC, og personellet i HELDET. FENNEC har været en meget stabil og anvendelig helikopter, om end den er blevet tung. Temperaturerne har den ikke hostet specielt over, og vi har faktisk været den eneste helikopter, som har kunnet flyve midt på dagen i nærved 50 grader. FENNEC har fløjet mere end 300 timer, og gennemført mere end 150 missioner, hvilket er ganske flot på de små 2½ måneder. Der er naturligvis nyerkendte begrænsninger, men dem holder vi for os selv. Muldvarpene. En betegnelse, man vel med rette har kunnet give de personer, som har haft direkte med flyvningerne at gøre. Kun sjældent har de set dagens solstråler før efter middagstid, og oftest været på arbejde fra lige efter aftensmaden. Det har i sig selv været en udfordring for kroppen, og jeg er overbevist om, at vi nu alle ved, hvorledes skifteholdsarbejdere på civile virksomheder har det. Kroppen skriger til tider på normale arbejdsdage og spisetider; dette har specielt besætningerne forsøgt at imødegå ved at gå i seng senere end midnat, også selv om de har haft en hviledag. Teknikken og Intel har også gjort deres for at tilpasse sig de skæve arbejdstider; enkelte har altid været på natholdet, men andre har skiftet med 1-2 ugers mellemrum. Natarbejde slider på kroppen og sjælen, og havde udsendelsen været længere, ville vi have været nødt til at se på længere hvileperioder og andre missionstider. Dette vil blandt andet hold 2 se ind i. Operationsassistenterne har ved siden af vagten i forbindelse med flyvning også løftet hvervet som vagter i SITRUM en utrolig vigtig opgave for enheden, men jeg ved, at kedsomheden til tider har været stor. Typer af missioner. Uden at ville sælge ud af arvesølvet, idet vi jo fortsætter med vore opgaveløsninger i Irak, så har vores opgaver været forskelligartede af type, om end visse missioner til forveksling har lignet hinanden noget. Alle opgaverne har været en udfordring for vore besætninger, og de har haft god mulighed for at opnå en masse god og brugbar erfaring på det nye materiel. Det nyeste materiel vi fik kort før udsendelse har været afgørende for vores tilstedeværelse i Irak. Uden dette monterede materiel ville vi ikke have været anvendelige for den engelske Division, og dermed ville udsendelsen have været militært set nytteløs. Intel har været hele vejen rundt med egen informationsindhentning, indhentning ved samarbejdspartnere og gennem vore besætninger. Teknikerne har under hele udsendelsen enten skiftet motorer, lavet eftersyn eller klarmeldt helikoptere til både dag- og natflyvninger. Stilhed har der kun sjældent været. Som angivet i indledningen har vi fløjet mange timer på mange missioner. Dette har stillet store krav til alle i operationsafsnittet (INTEL, MAINTENANCE, OPERATION), men det har også stillet krav til staben og vore forsynere om hele tiden at støtte os bedst muligt, således vi alene har kunnet koncentrere os om flyvning. Denne støtte har i høj grad været til stede, og det er jeg meget taknemmelig for. Vi har haft behov for roen, og den har vi heldigvis fået. Landing i terræn. En af de mere spændende opgaver har væ-
Side 5 ret støtte til at hjemtage en engelsk besætning, som om natten var nødt til at lande i terrænet grunden fejl på helikopteren. Denne mission viste, at alle er klar og forberedte skulle en sådan hændelse ske. Mindre end 15 minutter efter helikopteren havde kaldt op, var en af vore FENNEC over området og havde fundet den engelske helikopter. Og mindre end en time efter det første opkald, var den engelske besætning tilbage i lejren. Det skyldes en fantastisk indsats af alle og beviser, at vi har nemt ved at arbejde sammen med de britiske styrker, og at vi nyder hinandens store respekt. Udvikkling og Fastholdelse. Vi har alle i det Operative hjørne af HELDET udviklet os meget. En udvikling som vi vil fastholde, når vi kommer hjem. Alle erfaringer skal der arbejdes videre på mellem alle de små fraktioner, og vi skal præge dagsordenen i en periode, for at få det materiel og de midler, som vi har erkendt mangler. Det er småting, men netop de ting vil gøre os endnu bedre til at løse opgaverne. Vi har arbejdet i en fantastisk organisation, har et godt samarbejde med de øvrige i HEL- DET og nyder nu, at vi er nået til vejs ende for hold 1, og vi med ro kan slappe lidt af, og vente på turen hjem. Tak til jer alle. Jeg har nydt at arbejde sammen med jer, og I nyder min fulde respekt. En besætning foran deres arbejdsplads: Fennec-helikopteren.
Side 6 Al Basrah - en stor by i Sydirak Af PL Anders Madsen, PIO Når man taler om en status for HELDET Hold 1, er det også relevant at kigge på den mere generelle udvikling i det sydlige Irak - og specielt i Al Basrah, som er den største by i området. Al Basrah har lige siden historisk tid været en metropol i det sydlige Irak. Byen ligger ved floden Shatt al-arab ca. 55 kilometer fra den Persiske Golf og ca. 550 kilometer fra Iraks hovedstad Bagdad. Området omkring Al Basrah var før i tiden præget af marsk, og der var en stor produktion af blandt andet dadler. Selve Al Basrah blev kaldt Mellemøstens Venedig og byen var præget af kanaler, fortovscaféer og broer. Tiden under Saddam Hussein. Det sydlige Irak er primært beboet af shiamuslimer, og området er meget domineret af de store oliekilder og adgangen til Iraks eneste reelle havneby Umm Qasr. Da Saddam Hussein kom til magten startede en hård tid for området omkring Al Basrah, idet han var sunni-muslim. Marsken omkring Al Basrah blev drænet, hvilket ødelagde levevilkårene for marskaraberne. Derudover var krigene mod Iran fra 1980 Foto af Al Basrah. Det er Shatt al-arab floden til højre i billedet. Foto: 4. Rifles til 1988 og Kuwait i 1991, var hårde ved området. Krigen i 2003. Ligesom i resten af Irak smuldrede den organiserede modstand mod koalitionen også hurtigt i området omkring Al Basrah efter invasionen i 2003. Den uorganiserede modstand fra militser mv. blev dog fortsat ved med at eksistere, dog ikke på samme niveau, som i Midt og Nordirak. Fra starten af invasionen har det været planen, at Irak igen skulle have selvstyre og at de provinser, som landet er bygget op af, skulle kunne klare sig selv. En stor del af dette mål blev opfyldt, at Irak stemte om en ny forfatning i slutningen af 2005, og lidt senere stemte til parlamentet. En del af provinserne har også fået provincial Iraqi control (PIC), hvilket betyder, at de nu kan klare sig selv uden koalitionen. Udviklingen i Al Basrah. I området omkring Al Basrah oplevede koalitionen en gradvis eskalation i volden de sidste år og toppen blev nået i juli og august dette år, hvorefter antallet af angreb på koalitionen faldt. Dette kan hænge samme med, at ledelsen af de irakiske sikkerhedsstyrker i Al Basrah blev overtaget af to nye generaler, Mohan og Jalil, der har forsøgt at få sikkerheden i området til at fungere bedre. Derudover fører koalitionen i Sydirak, som en konsekvens af at de irakiske sikkerhedsstyrker fungerer bedre, en mere tilbagetrukken rolle. Dette har blandt andet resulteret i, at de britiske styrker har forladt Basra Palace og overladt sikkerhedsansvaret i Al Basrah til irakerne. Dette har indtil nu fungeret udmærket, og Al Basrah området er på vej i en mere sikker retning. Dette betyder, at Al Basrah provinsen formegentlig får PIC i december måned. Det har taget nogle år at finde ud af, hvad demokrati betyder uden Saddam Hussein, men generelt
Side 7 må det siges, at situationen i det sydlige Irak er ved at blive bedre og mere sikker. Irakerne overtager stadig mere af sikkerhedsansvaret og koalitionen står klar til at støtte de irakiske sikkerhedsstyrker, hvis der skulle være behov for det. Overordnet set har HELDET Hold 1 altså oplevet toppen af uroen i Al Basrah provinsen, og efterfølgende set uroen og antallet af angreb falde til det laveste niveau siden april måned. Dette er naturligvis en glædelig udvikling, og det har været interessant at følge udviklingen i Al Basrah provinsen til det sted, hvor den er nu, og hvor irakerne selv kan klare meget af sikkerheden i området. Bulldog pansret mandskabsvogn på patrulje i Al Basrah. Foto: 4. Rifles
Side 8 DANCON March. Af PL Anders Madsen, PIO Torsdag og fredag i den forgangne uge var det tid til afholdelse af den traditionelle DANCON March. DANCON står for Danish Contingent, det vil sige de danske styrker i et missionsområde, og det plejer at være tradition, at der på hvert hold bliver arrangeret en march, hvor der også ofte er deltagelse fra de andre nationer i området. Reglerne for marchen er, at den gennemføres med 10 kg. udrustning, og at den skal strække sig over en længere distance. Hvis man gennemfører marchen, får man en DANCON March medalje. 24 kilometer sved og ømme fødder. Den danske DANCON March strakte sig over 24 kilometer og bestod af flere rundture på basen. Udover danskerne fra HEL- DET, deltog der også englændere og tjekker i marchen. Kl. 0630 lød startskuddet til marchen, som startede ved porten til Camp Copenhagen. Herefter var programmet for de næste timer meget simpelt; man skulle blot bevæge fødderne ca. 24.000 gange, indtil man To af marchgængerne lige inden målstregen. DANCON March medaljerne for Irak lagt pænt op, inden de skal uddeles til de svedige og en anelse trætte soldater. var i mål. Alle deltagere har forskellige oplevelser af disse timer. Nogle havde en hyggelig tur, hvor mange emner blev vendt med de nærmeste march-gængere, mens andre måtte kæmpe lidt mere, og hvor turen føltes som en lang kamp op ad bakke, selvom terrænet var fladt. Endelig i mål! Alle gennemførte dog marchen, og selvom nogle skulle kæmpe lidt mere, end andre skulle, så er det altid rart at kæmpe mod sig selv - og vinde! Marchen blev vundet af en englænder fra 4. Rifles efter 3 timer og 10 minutters march, mens HELDET besatte andenpladsen kun 1 minut langsommere. Selvom alle deltagere generelt gennemførte på nogle fine tider, er tiden i princippet ikke det afgørende, idet den blot er et absolut mål for gennemførelsen. Man er nødt til at sætte tiden i relation til deltagerens fysik, træning, march-måde mv. På denne måde kan man blive meget imponeret over nogle af deltagerne, selvom de ikke kom først i
Side 9 mål. Efter marchen blev der afholdt medaljeparade, hvor DETCO uddelte DANCON March medaljen til de svedige soldater. Den nødvendige fodpleje. Efter en velgennemført march var det tid til at kigge lidt på fødderne, hvor der igen var stor spredning mellem de enkelte personer. Nogle fik sig virkelig en overraskelse, da de tog støvlerne af, mens andre stort set ikke var mærkede af turen. Enkelte havde brug for assistance fra vores sygeplejerske, og der var en del, som humpede markant mere, end normalt. De fleste kunne dog selv klare soigneringen af deres fødder efter marchen, selvom vores efterretningsofficer mente, at han havde tabt 1.5 kg. væske, da han prikkede hul på en af sine vabler. Dette så han dog ikke som det store problem, da han på denne måde ville komme foran i den vægt-tabnings-konkurrence, som han har med en anden fra HEL- DET. Alt i alt var marchen en god oplevelse. Der var mulighed for at tale med sine kolleger under lidt andre former end normalt, og så skal man jo aldrig forklejne muligheden for at være Et par af deltagerne efter marchen. Bemærk den blodige hæl. Den anden hæl var lige så blodig, og det tog efterfølgende et par dage i sandaler, inden gangen var nogenlunde normal igen. Bemærk også den britiske soldat, der tager et billede af den blodige fod!
Ny transport af irakiske tolke og andre tidligere ansatte. Af PL Anders Madsen, PIO Side 10 Lørdag d. 6. oktober var en lidt anderledes dag for HELDET, idet vi denne dag skulle deltage i transporten af 49 irakere fra Irak til Danmark. De 49 irakere var 11 tolke og andre tidligere ansatte ved de danske styrker i Irak, samt 38 familiemedlemmer, heraf flere børn. Transporten af irakerne fra Irak til Danmark er en del af den politiske aftale fra juni, som omhandler håndteringen af tolke og andre personer, som har bistået Danmark i Irak, og som efterfølgende måtte befinde sig i en sikkerhedsmæssig problematisk situation. Fra sorg og utryghed til glæde. De irakere, som i lørdags blev transporteret til Danmark, er på samme måde som de irakere, der kom til Danmark i juni og august, i den utrolig ulykkelige situation, at de af nogle af deres landsmænd opfattes som landsforrædere. Flere af dem har oplevet trusler og for hovedparten af dem er tæsk, kidnapninger og likvideringer en aktuel risiko. I en så anspændt situation anvendes hele følelsesregisteret, og dette var også tydeligt at mærke på irakerne denne dag. HELDET oplevede indledningsvist det svære øjeblik, hvor irakerne skulle sige farvel til deres slægtninge og venner, og den store utryghed, som irakerne følte ved den situation, de var havnet i. På grund af den anspændte sikkerhedssituation omkring dem, var de blevet tvunget til at forlade deres hjemland, hvor alle skikke, traditioner og vaner er velkendte. Denne følelse er svær at sætte sig ind i som dansker, men den kunne tydeligt aflæses i irakernes øje og på deres kropssprog. Heldigvis oplevede HELDET også, at vi kunne gøre en forskel og at irakerne, efter at de havde sagt farvel til deres slægtning, gradvist blev mere fortrøstningsfulde og rolige. Denne udvikling var tydeligst at mærke på børnene. Indledningsvis var deres øjne store og urolige, og de kiggede sig konstant nervøst rundt i de nye omgivelser. Efter kort tid løsnede de dog op, og begyndte at undersøge omgivelserne. HELDET havde sørget for legetøj, og der hurtigt gang i fodboldkampe og hockey, samtidig med at der blev spist masser af chokoladekiks. Derudover blev der vist tegnefilm, og flere af børnene sad klistrede til skærmen, og var stort set ikke til at komme i kontakt med. Dette viser, at selvom børn har forskellige opvækstbetingelser og forhold, så er de grundlæggende ens. Børnene har de samme indledende forbehold over for nye ting, men de løser hurtigt op og begynder at undersøge de nye omgivelser. Da forældrene så, at børnene begyndte at lege, slappede de mere og mere af og begyndte at forstå, at de nu starter på en mere sikker tilværelse. Surrealistisk. Selve transporten af irakerne fra Irak til Danmark kan nøgternt anskues som blot en logistisk opgave, men hvis man sætter transporten ind i en lidt større kontekst og medtager den ulykkelige situation, som disse irakere er i, får transporten et næsten surrealistisk tilsnit. Det er utrolig ulykkeligt, at nogle mennesker er nødt til at flygte fra deres hjemland, fordi de har hjulpet den styrke, som forsøger at skabe sikkerhed og orden i landet. Det er dog samtidig utrolig befriende at vide, at vi kan hjælpe dem, og man mærker tydeligt deres store taknemmelighed, når man taler med dem om deres oplevelser og følelser. Derudover har mødet med irakerne bibragt de involverede personer fra HELDET en meget større forståelse for Irak, den irakiske kultur og det irakiske folk. Det er et land med en meget lang og spændende historie og en kultur, der er mange hundrede år ældre end vores. Man kan derfor kun håbe på, at Irak hurtigt igen bliver et sikkert og roligt sted at leve, og at disse mennesker på et tidspunkt får den anerkendelse for at hjælpe Koalitionen, som de fortjener.
Side 11 Hold 2 snart klar i Irak. Af PL S. Heise, PIO Fra Danmark til Irak Fredag formiddag var HELDET Hold 2 og de pårørende samlet på Flyvestation Karup. Det var blevet tid til at tage af sted til Irak for at afløse Hold 1, og sende dem hjem til deres kære. Efter de sidste kram og farvel fløj soldaterne og materiellet mod Irak i et C-130 J Hercules fly. Der var god stemning i flyet. Det var lidt hårdt at sige farvel til de pårørende, men alle var glade for endelig at være af sted efter flere ugers forberedelse. Der er meget støj i flyet, så tiden blev brugt, med propper i ørene, til at læse og spille terninger. Efter en overnatning undervejs gik turen lørdag videre til Basra Air Station. Turen gik fint og landingen ligeså. Det var som at gå ind i en mur af varme, da man trådte ud af flyet, men heldigvis er luften forholdsvis tør, så det hjælper lidt på det. Det kommer til at tage et par dage for os, der kommer fra det efterårs kolde Danmark, at blive tilvænnet til varmen. Velkommen til Camp Copenhagen Der var bustransport fra flyet og ind til Camp Copenhagen, som nu er Hold 2 s hjem de næste par måneder. I lejren stod flere fra Hold 1 klar til at byde velkommen, og hjælpe os med at komme på plads i lejren. Vi er blevet indkvarteret i teltene sammen med Hold 1, så nu er teltene fyldt op, indtil Hold 1 tager hjem i løbet af den kommende uge. Vi havde en times tid til at finde på plads og vænne os til sol og varmen, inden at det var blevet tid til den første briefing. Da vi kom ud efter sikkerhedsbriefingen, som primært omhandlede hvordan vi skal forholde os, når og hvis alarmen lyder, var det blevet mørkt, og det var tid til at spise aftensmad i det store cafeteriatelt. Resten af aften blev brugt på at hilse på hinanden samt lære den danske lejr at kende. Overdragelse i fuld gang For at nå at suge så meget viden som muligt ud af Hold 1, inden de tager hjem, er der lagt et stramt program for de første dage. Søndag var der fællesmøde kl. 07.30, og derefter var der arrangeret et besøg hos Joint Helikopter Force (JHF), som er den enhed, som vi flyver for. Chefen for JHF, Ian Marston, bød velkommen og præsentere de typer af helikoptere, som der også opererer fra basen. Han var meget tilfreds med den kapacitet, som de danske Fennec helikopter leverer, og som Hold 2 nu overtager.
Side 12 Lige ved siden af JHF ligger Linen, som er der, hvor helikopterne står, og det var næste stop på programmet. Vi blev også kørt på en større sighseeing tur rundt på COB en (Contingency Operation Base). Hegnet omkring basen er 17 km, så det er en stor base. Der var god tid til at kigge ud af vinduerne, for de fleste veje er af grus og er ret bumpede, så man kører ikke ret stærkt. Tiden efter frokost blev brugt på overdragelse sammen med den person, man afløser. Der er meget, som skal fortælles og vises, for at vi på Hold 2 er helt klar til at tage over. Men vi skal nok nå det og både Hold 1 og Hold 2 arbejde hårdt. Søndag aften var det blevet tid til Hold 1 s sidste grillaften og Hold 2 s første. Vi mødtes alle sammen kl. 18 på KFUM, hvor grillen stod klar. Som en overraskelse var der kommet pølser og hotdog brød fra Danmark, og det skabte glæde at kunne spise en rigtig dansk hotdog med det hele. Efter maden skulle Hold 1 på vagt og Hold 2 tog med for at overdrage, og det blev endnu en sen aften, inden at man lå på sin madras i teltet. Farvel til Hold 1 I de kommende dage står der også overdragelse på programmet, og vi på Hold 2 overtager mere og mere af arbejdet, og den store opgave for os er, at vores samarbejdspartner ikke får at mærke, at det er et nyt hold, der har taget over. Alt har foreløbig kørt som det skulle, og alle på Hold 1 har været meget imødekommende og fleksible. I den kommende uge er det tid til at sige farvel og god tur hjem til Hold 1, og finde sig ind i hverdagen vores nye hverdag. I næste nyhedsbrev kan I læse mere om forberedelserne og den første uge i lejren. Øverst: rundvisning på linen, en britisk EH- 101 helikopter i baggrunden. Midt: Der blev bygget hotdogs til grill aften på kuffen. Nederst: Overdragelse mellem helikopter motormekanikere i fuld gang.
Side 13 Bagsiden - Farvel fra Hold 1. De sidste 2 ½ måned er gået utrolig hurtigt, og det er med meget blandede følelser, at Hold 1 nu forlader Irak. Sammen har vi klaret mange udfordringer, som har spændt lige fra en stor mængde raketangreb i den første del af missionen, til håndteringen af tidligere irakiske ansatte og afflyvningen af et stort antal missioner med vores helikoptere. Alt dette er blevet klaret meget fint og til stor tilfredsstillelse for både de englændere, vi støtter og os selv. HELDET har modtaget stor anerkendelse for sin opgaveløsning i Irak og har for alvor bevist, at en dansk helikopterenhed kan indgå som en integreret del af en international mission og levere en opgaveløsning, som bliver bemærket. Det har været en fornøjelse og et stort privilegium at beskrive alle disse ting, og det har været utrolig spændende at dykke ned i eksempelvis den irakiske historie, helikopternes arbejde eller livet i lejren, for derefter at forsøge at formidle det til læserne. Nu videregives pennen til PIO på Hold 2, PL S. Heise, som vil formidle historierne fra Hold 2 s mission i Irak.