Nyt naturmålsætningsværktøj Sammenholder naturtilstand, placering og forekomst af særlige arter for både tør natur og vandløb Keld Mortensen, Grontmij Casper Katborg, Ikast-Brande Kommune Lars Linneberg, Ikast-Brande Kommune
Nyt naturmålsætningsværktøj Indledning Processen Terrestrisk natur Vandløb Fremtid 2
Indledning 3 I kender historien: 3 kommuner+2 amter Elendigt datagrundlag til: effektiv sagsbehandling planlægning af målrettede naturplejetiltag Tanken om en forkromet helhedsplan Opbakning fra ledelsen OK for at bruge ½ mio. kr. for at få sat skub i processen
Processen Fra ambitiøs plan til et målsætningsværktøj Vigtigt at få et godt værktøj frem for en hurtig proces Opstart i foråret 2009 Implementeret maj 2013 4 Fokus på 3-områder udenfor Natura 2000-områder Mangel på data Ca. 2700 arealer besigtiget fra 2007 til udgangen af 2013. Fokus på 3-vandløb Hvilke parametre skal med?
Processen - Parametre Vandløb skal indgå Målsætningen skal bygge på mere end flora Værktøj kan vedligeholdes af kommunen Politisk godkendelse Effektivisering af sagsbehandling Anvendelighed indenfor KP Høj brugervenlighed Administrationen Borger Borgerinddragelse Artsjagten Brug af eksisterende data 5
Processen Data (max. 10 år gamle) GIS-data: 3-områder, vandløb, spredningskorridorer, Natura 2000 Naturdata.dk Fugle&Natur.dk sommerfugle, guldsmede, biller, edderkopper, græshopper, pattedyr, krybdyr georefererede og kvalitetssikrede data WinBIO vandløbsinsekter, fisk, vandplanter, fysiske forhold DOFbasen fugle Svampeatlas svampe 6
Processen Opsætning af model Naturtilstand nu også for vandløb Terrestrisk natur: DCE beregningssystem Vandløb: udvikles i samarbejde med Grontmij 7 Beliggenhed i forhold til spredningskorridorer Kriterier for udpegning i samarbejde med Grontmij Indhold af særlige arter Stor sikkerhed for at arten kan knyttes til det specifikke areal En overflyvende fugl, insekt eller flagermus er således ikke tilstrækkeligt til at påvirke målsætningen Specialist og stille store, specifikke krav til levestedets økologiske forhold og kvalitet Forvaltningstiltag gennemføres kun for disse arter
Terrestrisk natur Et eksempel 8 Nr. 1: 3 er ikke tilstandsvurderet og er beliggende indenfor spredningskorridor. Målsætning: 3 Nr. 2: 3 er ikke tilstandsvurderet. Der er kendskab til særlige arter. Målsætning: 2 Nr. 3: 3 er i naturtilstandsklasse 4 og ligger uden for spredningskorridor. Ingen kendskab til særlige arter. Målsætning: 4 Nr. 4: 3 er i naturtilstandsklasse 3 og ligger indenfor spredningskorridor. Kendskab til særlige arter Målsætning: 2
Vandløb - Udfordringen Udarbejd et værktøj til vurdering af naturtilstand i vandløb! Udgangspunkt for valg af parametre Fysiske, biologiske og arealanvendelse Reproducerbarhed jf. naturtilstand for terrestrisk natur Tilpasninger, der afhang af anvendelighed og tilgængelighed af data Opbygget med eksisterende stationsnetværk i Winbio Begrænsninger og muligheder Det naturlige vandløb i DK Særlige arter artskendskab Problemer med ustrukturerede data og mangel på samme Validering af data Ønske om stor opløselighed og god faglig baggrund
Vandløb - det naturlige vandløb?
Vandløb - det unaturlige
Vandløb er ikke ens Geografisk variation Substrattyper bl.a. bestemt af lokalitet ifht. sidste istid Okker Indvandring og migration Faldforhold Størrelse middelbredden er afgørende faktor for bl.a. invertebratsamfundets sammensætning og beskriver også typisk en række fysiske faktorer.
Vandløb - Tilstandsklasser Definition af tilstandsklasserne for vandløb: Eks: Høj tilstand (1): Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysiskkemiske og morfologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype i forhold til, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for naturområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. Dårlig tilstand (5): Naturområder der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende naturtype under uberørte forhold, ikke forekommer. Det fysiske grundlag for retablering er næppe til stede 7. Vandløbstilstand Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand værdi 0-1 >0,8 >0,6 >0,4 >0,2 >0
Vandløb - Værktøjets opbygning Fordeling af strukturindeks Vandløbtype* Bredde Fysisk indeks Arealanvendelse Bonitet Øvre bæk 0,01-0,5 0,35 0,55 0,10 Nedre Bæk 0,6-2,0 0,40 0,45 0,15 Øvre Å 2,1-5,5 0,40 0,40 0,20 Nedre Å 5,6-15 0,55 0,35 0,10 Flod 15-0,75 0,20 0,05 Kvalitetsklasse Fysik Århus indeks Dansk fysisk indeks Tilstandsklasse Århus indeks ved okker # Høj tilstand >24 >38 0,9 >25 God tilstand 16,1-23,9 27-37,9 0,7 18-24,9 Moderat tilstand 8,1-16 14-26,9 0,5 11-17,9 Ringe tilstand 2-8 0,1-13,9 0,3 2-10,9 Dårlig tilstand -16-1,9-12-0 0,1-16-4,9 Artsscore/indeks DVFI-værdi 7 0,95 6 0,80 5 0,60 4 0,50 3 0,40 2 0,20 1 0,05 Artsscore* Vægtning mellem strukturindeks og artsindeks Bredde Strukturindeks Artsindeks Øvre bæk 0,01-0,5 0,8 0,2 Nedre Bæk 0,6-2,0 0,7 0,3 Øvre Å 2,1-5,5 0,6 0,4 Nedre Å 5,6-15 0,5 0,5 Flod 15-0,4 0,6 *:Der tillægges 0,05 til artsscoren såfremt, der er mindst 2 rødlistearter tilstede i prøven?
Vandløb - Særlige arter Eks. Arter Ål Laks Kongeguldsmed Baetis calcaratus
Vandløb - Arealanvendelse 3. Arealanvendelse: NATURTYPER OG OMGIVELSER (1, 2, 3): Type 1 2 3 Løvskov 1 1 1 Sumpskov (El, Ask, Pil) 1 1 1 Nåleskov 0,9 0,6 0,4 Krat 1 1 1 Levende hegn 1 0,9 0,7 Hede 1 1 1 Rørsump 1 0,8 0,6 Ferske våde enge 1 1 1 Kær, moser og sump 1 1 1 Væld og kilde 1 1 1 Græs, tør eng 1 0,9 0,6 Kreaturgræsset mark 0,9 0,6 0,4 Brakmark 0,8 0,5 0,3 Marker (helkultur) 0,55 0,4 0,1 Haver og parker 0,8 0,6 0,4 Bebyggelse, by 0,6 0,4 0,2 Vandløb med tidvist blottet mudder - 3270 1 1 1 Vandløbsbræmmer 6430 1 1 1 1: Svag:0-20%; 2: Middel 20-50%; 3: Dominerende 50-100% Overordnet er vurderingerne sket med væsentlig ophav i det faktum, at vandløbene som en naturlig del af dalsystemet står i stærkt samspil med det landskab, hvor igennem det flyder. Denne holistiske anskuelse af vandløbene tager sit ophav i nyere limnologi specielt som den fremgår af Hynes /30/ og Vannote et. al /28/.
Vandløb - GIS - kort
Fremtid - Værktøjet 18 Løbende revision af data og kort Pt. årlig dataopdatering på sigt automatisk Revision af værktøjet skal tilpasses nye data/ændring af data Ex. fælles artsportal, fiske- og planteindex i vandløb Ses en normalfordeling for vandløbsnaturtilstande? Revision af listen over særlige arter Ex. nye arter opdages, rødlisten opdateres High Nature Value
Fremtid - Anvendelse 19 Prioriteringsværktøj Naturpleje Stemmeværksnedlæggelser Revidering af 3-vandløbstema Landbrugssager/byggesager/søsager Digitale selvbetjeningsløsninger Information til lodsejere om naturværdier
Slut 20 Links: GIS-kort: kort.ikast-brande.dk ses under Naturbeskyttelse Pixibog Værktøj: http://www.ikastbrande.dk/media/4155738/naturm%c3 %A5ls%C3%A6tningsv%C3%A6rkt%C 3%B8j_pixibog.pdf Borgerinddragelse www.ikast-brande.dk/artsjagten