Jesu liv 3. Originaltekst: Katherine Hershey Tilpasset Europa af: Jennifer Haaijer Oversat af: Lis Walsøe

Relaterede dokumenter
2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

2. påskedag 28. marts 2016

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

historien om Jonas og hvalen.

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Sebastian og Skytsånden

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Hvordan høre Gud tale?

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

nu titte til hinanden

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem

Studie. De tusind år & syndens endeligt

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Studie 12 Menigheden 67

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

Jeg kender Jesus -4. Jesus hører mig

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Pinsedag 4. juni 2017

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Studie. Den nye jord

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Jeg bygger kirken -3

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Dukketeater til juleprogram.

Gud har en plan -1. Plan nr.1: Jeg elsker dig altid!

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Jeg kender Jesus -5. Jesus tilgiver mig

Jeg bygger kirken -1

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Best Friends Forever! -3

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

studie Døden & opstandelsen

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Transkript:

Jesu liv 3 Originaltekst: Katherine Hershey Tilpasset Europa af: Jennifer Haaijer Oversat af: Lis Walsøe Tekst udgivet af: Børn & Tros europæiske center Kilchzimmer CH-4438 Langenbruck, Schweiz Copyright 1949, 1978, 1990 Child Evangelism Fellowship PO Box 348 Warrenton, MO 63383-0348 USA Alle rettigheder forbeholdes. Brugt med tilladelse. Dette materiale må downloades, printes og kopieres til personlig ikke-kommerciel brug og uden fortjeneste. Se den fulde tilladelse på www.teachkids.eu/dk. Børn & Tro Drejervej 15 2400 København NV Tlf. 48 48 35 46 kontor@bornogtro.dk www.børnogtro.dk OBS! Ønsker du at købe billeder, der passer til denne undervisning, kan du gøre det i Børn & Tros webshop på www.børnogtro.dk eller hos Børn & Tro i andre lande. Find listen via www.teachkids.eu/dk og klik på Kontakt. Vores teksthæfter er efterhånden udgivet for en del år siden. Vi håber på at få nye teksthæfter i løbet af nogle år, men indtil da vil vi som altid anbefale, at man tilpasser undervisningen, så den passer til den børnegruppe, man arbejder med. 1

2

Indholdsfortegnelse Tekst Side 13 Jesus velsigner 7 14 Jesus går på vandet 14 15 Jesus forvandles 20 16 Helbredelsen af den spedalske 26 17 Den rige unge mand 33 18 Zakæus møder Jesus 39 Bibelvers/rådgivning 46 Note: 1. og 2. del af denne serie om Jesu liv indeholder tekst 1-12. Vejledning til underviseren Nøglesætning I hver tekst undervises der i et hovedemne, som vi kalder nøglesætningen. Nøglesætningen bør trækkes frem flere gange i løbet af teksten; og det vil vi altså blive mindet om, når vi ser denne betegnelse i teksthæftet. I arbejdet med børn møder vi to hovedgrupper a. De, der siger, at de ikke tror på Gud, eller som ikke har truffet en personlig afgørelse. Disse børn benævnes i dette teksthæfte som ikketroende. Når vi henvender os specielt til denne gruppe børn, anvender vi nøglesætningen i forhold til deres situation. b. På samme måde benævner vi de børn, der har en personlig tro, som troende. Det er som sådan ikke vores opgave at afgøre, om et barn er troende eller ej, men ud fra Bibelen og erfaringen ved vi, at vi som oftest står over for en gruppe, der består af både troende og ikketroende børn. Vær opmærksom på, om du ved gennemgangen af disse tekster overfor børnene bliver så optaget af den spændende fortælling, at du glemmer at undervise i de bibelske sandheder. Sæt dig det mål, at du hver gang underviser grundigt i nøglesætningen. Det er en fordel at have den skrevet på et stykke papir eller et kort, så børnene kan læse det. Det hjælper børnene til at huske nøglesætningen. Som indledning til hver tekst er der udarbejdet en kort oversigt, der foreslår hvor i teksten, du kan komme ind på nøglesætningen altså hvor denne sætning vil være naturlig at undervise og anvende. I de afsnit, hvor der undervises nøglesætningen, vil teksten være skrevet med kursiv. Nogle vælger at bruge alle disse afsnit og andre vælger at forkorte dem eller kun bruge nogle af dem. Bibelvers I gennemgangen af disse tekster har vi foreslået, at der bliver undervist specielt i to bibelvers: Matthæusevangeliet 28,20 og 1 Johannesbrev 1,7b. Vi anbefaler, at versene undervises inden selve teksten, da undervisningen i teksten bygger på, at børnene kender disse vers. 3

Vi anbefaler også, at der bruges mere end én gang på at lære børnene hvert vers udenad. På denne måde er der større sandsynlighed for, at børnene kan huske versene i lang tid selv efter de er blevet for gamle til at gå i børneklub! Versene kan købes særskilt som huskevers hos Børn & Tros Forlag. Med disse vers følger en forklaring på verset, der kan anvendes over for børnene. Der medfølger også forslag til, hvordan versene kan læres udenad og repeteres på en sjov måde. (Disse forklaringer til bibelversene findes også bagerst i dette teksthæfte.) Ringbind og PowerPoints Hvis du har købt billederne til disse tekster som ringbind, skal du blot følge overskrifterne såsom f.eks. Billede 1-1. Du skal se bort fra al tekst om flonelbilleder og figurer. Har du i stedet købt PowerPoints, kan det ske, at der er ekstra slides indsat i forhold til dette teksthæfte. Disse slides kan naturligvis slettes eller bruges efter behov. Flonelbilleder Scenerne i dette teksthæfte kaldes for f.eks. Billede 1-1, hvor numrene refererer til de ringbindsbilleder, man også kan købe. Hvis du har købt billederne til disse tekster som flonelbilleder, kan du på indersiden af omslaget til billederne finde et oversigtsark over, hvordan de enkelte scener skal sættes op. I selve teksten vil det også fremgå, hvornår det enkelte billede skal bruges. Personlig rådgivning af børn Som følge af din undervisning vil nogle børn måske spørge om, hvordan de kan tage imod frelsen. Lad dem vide, at du gerne vil hjælpe dem, og fortæl dem hvor, hvordan og hvornår. I nogle af teksterne har vi vist, hvordan det kan gøres. Men du kan også stille dig til rådighed for rådgivning på et andet tidspunkt i løbet af mødet uafhængigt af bibelteksten. Du kan for eksempel sige: I løbet af bibelteksten vil jeg forklare, hvordan du kan komme til personlig tro på Jesus. Hvis du stadig ikke ved, hvordan du skal gøre, når vi er færdige, og du gerne vil have mig til at hjælpe dig med det, så kom og sæt dig her oppe foran, når de andre går. Bagerst i hæftet finder du en vejledning i at rådgive et barn, der ønsker at komme til tro på Jesus. Da der ofte er børn, der selv finder ud af at tage imod Jesus som deres frelser uden personlig vejledning, vil det være en god idé at opfordre børnene til at komme og fortælle dig, når de har taget imod Jesus. Du kan f.eks. sige til børnene: Hvis nogle af jer har taget imod Jesus, ville det være dejligt, hvis I har lyst til at fortælle det til mig, når vi er færdige her. I kan f.eks. komme og sige: Jeg vil bare fortælle dig, at jeg har taget imod Jesus som min frelser. Måske har I nogle spørgsmål, vi sammen kan finde et svar på. (Anvis et egnet sted at samles.) Dette giver dig lejlighed til at følge op på det kristne barn og hjælpe nye kristne børn med at opnå sikkerhed og vækst i deres kristne liv. Du behøver naturligvis ikke at sige dette efter hver tekst, men når det virker passende. 4

Måske har nogle af de troende børn spørgsmål vedrørende det kristne liv. De skal også vide, at du gerne vil hjælpe dem. Fortæl dem, hvad de skal gøre for at få hjælp. Du kan for eksempel sige følgende: Det kan være, at nogle af jer, der har taget imod Jesus, sidder med et spørgsmål omkring det at leve som kristen. Hvis du, der er kristen, ønsker hjælp med et bestemt problem, kan du blive siddende, når vi er færdige, så vil jeg gerne vise dig svaret ud fra Guds ord. Vær opmærksom på, at det er en god idé at rådgive på et tidspunkt, hvor de andre ledere kan overtage resten af børneflokken. Undgå at sidde i et rum alene med et barn. Undgå også så vidt Forskellige indlæringstyper Når man skal undervise børn, er det vigtigt at vide noget om, hvordan børn lærer. Børn lærer ved at bruge deres sanser. Jo flere sanser, der bliver aktiveret i undervisningen, jo bedre. Men børn er forskellige: nogle børn lærer bedst, når nogle sanser bliver aktiveret, mens andre børn lærer bedst, når andre sanser bliver aktiveret. Groft sagt kan alle mennesker inddeles i tre forskellige typer alt efter, hvordan de bedst lærer. Naturligvis er vi alle en kombination af de forskellige typer, som vil blive skitseret herunder. Imidlertid er det vigtigt at tilrettelægge sin undervisning i forhold til alle tre typer. Derudover kan man få hjælp fra de illustrerede bibelvers og idépakker, som Børn & Tro udgiver til hver tekstserie. De tre forskellige indlæringstyper Visuelle type (se) Har en hjerne, der virker som et kamera. Lærer ved at se og iagttage demonstrationer. Følger anvisninger, der er skrevet og/eller tegnet. Kan koncentrere sig om visuelle aktiviteter i 15-30 minutter. Husker ord efter at have set dem få gange. Husker og forstår informationer ledsaget af billeder. Forstår grafer og kort. Kan lide beskrivelser og forestiller sig scener i en historie. Tager notater, laver lister. Husker ansigter, glemmer navne. Elsker bøger og kunstnerisk aktivitet. Glad for flonellografbilleder eller lignende under historien. Lærer bedre, hvis der bruges tegning, udklip, video m.m. Auditive type (høre/tale) Følger udtalte anvisninger. Forstår lange sætninger. Husker debatterede informationer (det, vi har snakket om i fællesskab). Er opmærksom på historier 15-30 minutter. Nynner eller taler måske med sig selv. Bliver nemt distraheret af lyde. Syntes godt om debatter og diskussioner for og imod og om hvad man skal lave. Elsker historiefortælling og foredrag. 5

Lærer bedre, når der bruges musik og rytmer (f.eks. rappe et bibelvers). Husker bedre, hvis de selv har været med til at genfortælle handlinger eller beskrivelser af personer. Kinæstetisk-taktil type (bevæge/føle) Husker bedst hvad der blev gjort, ikke hvad der blev vist eller sagt. Elsker håndarbejde (modellere, sy, væve). Koncentrerer sig om berøringsopgaver i 15-30 minutter. Husker ord/information efter at have leget en leg, hvor disse ord indgår. Husker navne på ting efter at have rørt ved dem få gange. Husker bedre følelsen ved en historie end detaljerne i den. Husker skriftsteder bedre, hvis der bliver tilføjet bevægelse. Nyder at dramatisere eller lave pantomime over historier, sange eller vers. Lytter ofte bedre, hvis hænderne bruges samtidig (tegne, bygge, lege med ler). Vil få meget ud af at føle på ting, der har med historien at gøre. Har svært ved at sidde stille. Har altid et eller andet at lege med/røre ved i nærheden. Lærer bedre, hvis der bruges bevægelsessange, rytmer og tramp. OBS: Er ofte ukoncentreret og urolig, fordi de voksne glemmer at tilpasse undervisningen til ovennævnte behov. 6

Tekst 13 Jesus velsigner Bibelhenvisning: Markus 10,13-16; Matthæus 18,1-14; Johannes 6,1-13; Markus 6,31-44. Hjælpemidler: Flonellograf-baggrunde: Nøglesætning: Praktisk anvendelse: Flonelfigurerne 1-12 eller ringbind/powerpoints. Små kort med replikkerne fra i 1. del. Pitabrød og små kiks i fiskefacon, som lægges i en kurv. Udendørs baggrund. Jesus elsker børn Ikketroende børn: Kom til Jesus for at få dine synder tilgivet. Troende børn: Giv alt, hvad du har, til Jesus. Oversigt over teksten 1. Del: Indledning: Handlingsforløb: Klimaks: Afslutning: Sarah og prinsessen. Disciplene skændes om, hvem der er den største. Jesus kalder på et barn. Jesus underviser om børn. NØGLESÆTNING Menneskemængden lytter til Jesus. Børnene kommer. Disciplene forsøger at forhindre børnene i at komme til Jesus. Jesus griber ind. Lad de små børn komme til mig. NØGLESÆTNING Jesus lægger hænderne på dem og velsigner dem. NØGLESÆTNING 2. Del: Handlingsforløb: Bibelvers til indlæring: Jesus og disciplene sejler over søen. Menneskemængden møder dem. Jesus underviser. Disciplene siger: Send dem bort. Jesus siger: Giv dem noget at spise. Andreas kommer med en dreng og hans mad. NØGLESÆTNING Jesus tager maden og takker Gud for den. NØGLESÆTNING Der er mad nok til 5.000 mennesker. NØGLESÆTNING Jesus siger: Saml mad, der er blevet tilovers. NØGLESÆTNING Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matthæus 28,20). (Dette vers vil især blive brugt i tekst 14.) 7

Noter til læreren: 1. Vi foreslår, at denne tekst deles op i to, så man enten underviser teksten på to forskellige tidspunkter i programmet eller lader undervisningen strække sig over to uger. 2. I Bibelen står der, at Jesus blev vred, da disciplene sendte børnene væk. Denne episode er én af de kun fire episoder i evangelierne, hvor Jesus viser vrede. Børnene var altså en hjertesag for ham! Lad den bibelske fortælling være din vigtigste inspirationskilde, når du forbereder dig. Nedenstående forslag til tekstgennemgangen er derfor kun én måde at gøre det på. Indledning - 1. Del Sarah vågnede tidligt. Det var i dag, at dronningen skulle komme til byen, og Sarah og hendes forældre ville tage hjemmefra i god tid, så de kunne få en god plads, hvorfra de kunne se dronningen. Efter morgenmaden gik de ned i centrum af byen. Der var allerede mange mennesker på gaden, men Sarah og hendes forældre fandt alligevel en god plads helt ude ved kanten af fortovet. De ventede og ventede. Endelig kom den skinnende store bil til syne. Folk råbte hurra, og dronningen vinkede til dem. Til alles overraskelse standsede bilen, og dronningen steg ud. Hun gav hånd til nogle af folkene langs vejen og standsede for at tale med en gammel dame tæt ved det sted, hvor Sarah stod og vinkede begejstret. Dronningen gik langsomt videre, så rakte hun hånden ud og greb fat i Sarahs vinkende hånd. Hvad hedder du? spurgte hun. Sarah Hansen, svarede Sarah, næsten for genert til at kunne sige noget. Jeg ville ønske, at jeg havde sådan nogle flotte krøller, som du har, sagde dronningen. Så gik hun videre. Sarahs ansigt strålede. Dronningen havde snakket med hende. Hun havde troet, at en dronning kun snakkede med betydningsfulde voksne mennesker og ikke med en 8-årig pige. Ville du blive overrasket over at få at vide, at den mest betydningsfulde person, der nogensinde har levet her på jorden, interesserer sig for dig, hvad enten du er 4, 5, 6, 7, 8,9, 10, 11 eller 12 år gammel? Billede 1-1 Det var noget, som hans venner havde meget svært ved at forstå. Når de tænkte på betydningsfulde folk, så tænkte de bestemt ikke på børnene. De tænkte på sig selv! Sæt flonelfigurerne 2, 3 og 8 på tavlen. En dag kom de op at skændes om, hvem af dem der var den største. De besluttede, at Jesus skulle afgøre sagen for dem. Ville han sige, at det var Peter... eller Johannes, eller? Jesus gjorde noget, der kom helt bag på dem. Kom herhen! sagde han til et barn. Den lille kom hen og stillede sig ved siden af dem. Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget sagde han til disciplene. (Disciplene var de tolv mænd, som altid fulgte med 8

Jesus for at lære en masse af ham. De var en slags elever hos Jesus.) Derefter fortsatte han med at fortælle dem nogle meget vigtige ting om børn... om DIG! Han sagde, at selv børn kunne komme til tro på ham og tage imod ham som deres frelser altså bede ham om at rense deres hjerte for alle de forkerte ting, de havde gjort. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Jeg er glad for, at han sagde sådan, for nogle gange er der folk, der siger: Du er ikke gammel nok. Men Jesus ønsker, at du skal tro på ham nu og ikke først, når du bliver voksen. Han sagde, at det ville være meget, meget forkert, hvis nogen forsøgte at forhindre et barn i at tro på ham og leve for ham. Af og til møder man voksne, der ikke tror på de børn, der siger, at de er kristne. Nogle gange er de endda med til at få kristne børn til at synde. Det er meget forkert af de voksne at gøre sådan. Synd er alle de forkerte ting, vi gør. Kan I komme med nogle eksempler på synd? (Lad børnene svare. Det er især vigtigt for de auditive børn at få sat ord på deres tanker se side 6.) Jesus fortalte disciplene, at Gud, hans far, ønskede, at alle børn skulle tro på ham. Disciplene lyttede opmærksomt efter. Jeg håber, at de huskede, at Jesus elsker børn. Vil du også huske på det? Vil du komme til Jesus og få tilgivelse for alle dine synder? Hvis du gør det, vil han tage imod dig, og du vil blive lige så glad, som de børn, der kom til ham dengang for så mange år siden. Måske ønsker du virkelig at komme til at tro på ham, men ved ikke rigtig, hvordan du skal bære dig ad, så kan du altid komme og tale med mig. Du kan f.eks. komme hen til mig her ved tavlen, når historien er forbi, og vi skal i gang med noget andet. Jeg vil meget gerne vise dig nogle vers fra Bibelen, der fortæller, hvordan du kan komme til ham. Husk på, at Jesus elsker børn. Mon disciplene huskede på det? Det skulle snart vise sig Fjern alle figurer. Sæt flonelfigurerne 1 4 på tavlen. Det var en af de travle dage, hvor folk trængte sig rundt om Jesus og stillede ham mange spørgsmål. Jesus havde svaret på nogle meget vigtige spørgsmål. Nogle gange brugte han noget fra Det Gamle Testamente som svar. Andre gange svarede han med sine egne ord, som også var Guds ord. Sæt desuden figur 5 på tavlen. Billede 1-2 Pludselig blev de voksnes samtale afbrudt af nogle børnestemmer. Disciplene kiggede sig omkring og så børnene komme løbende, springende og hoppende. Nogle voksne kom med babyer på armen. De vil vel ikke hen til Jesus, tænkte disciplene. Det er sådan nogle vigtige ting, vi er ved at tale med ham om. De må ikke forstyrre os nu. Måske talte disciplene med hinanden om, hvad de skulle gøre. Vi kan ikke lade børnene forstyrre ham nu. Disse folk burde være klogere. De ved, at 9

Jesus har haft en anstrengende dag og ikke har tid til børnene nu. Disciplene besluttede sig hurtigt for at gøre noget ved det. Flyt figur 2 over på den anden side af Jesus, så figuren står ved siden af børnene. Nej, nej! sagde de strengt, mens de trådte ud af flokken for at holde børnene borte. I standser dér. I må ikke forstyrre Jesus. Gå med jer, har en anden måske sagt, han har ikke tid til at blive forstyrret af jer børn. I bliver nødt til at gå væk med jeres børn. (Du kan have skrevet disse citater på små kort og bedt nogle af de større børn om at dramatisere denne scene. Det vil især de kinæstetisk-taktile børn have glæde af se side 6.) Børnene og de voksne, der var kommet med dem, vendte sig skuffede væk og begyndte at gå. Men så skete der noget. Fjern figur 5. Sæt flonelfigur 6 på tavlen. Billede 1-3 Lad børnene komme til mig, forlangte Jesus. Jag dem ikke væk. Guds rige er for dem, der kommer til mig, ligesom børnene gør. Den, der ikke kommer til Gud på samme måde som et barn, kommer slet ikke ind i Guds rige. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Jesus elsker børn. For ham er børnene meget, meget betydningsfulde. Han ønsker, at du skal komme til ham. Du kan selvfølgelig ikke løbe hen til ham, ligesom disse børn kunne. Men du kan komme til ham ved at bede ham om at tilgive din synd og lede dit liv. Jesus ønsker, at du skal komme til ham og bede ham om tilgivelse for din synd. Hvis du gør det, vil han tilgive dig og sørge for, at når du en dag dør, vil du komme i Himmelen. Det gælder både for børn og voksne. Fjern alle figurer. Sæt flonelfigur 4, 5 og 7 på tavlen. Disciplene trådte til side. De så, at Jesus rakte ud efter de små børn. Han tog dem kærligt op på armen. De andre børn stimlede sammen om ham. Mødrene har sikkert rakt deres spædbørn frem mod ham, for at han skulle røre ved dem. Bibelen fortæller, at han lagde hænderne på dem og velsignede dem. Ville det ikke have været dejligt at være dér? Disse børn kunne se, at Jesus, Guds søn, elskede dem. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Disciplene mente ikke, at børnene betød noget, men det mente Jesus, at de gjorde. Faktisk betød børnene så meget for Jesus, at han senere døde på et kors for at betale for alle deres synd ja, for alle menneskers synd. Fordi han gjorde det, kan både børn og voksne komme til ham og bede ham om at rense deres synd væk. Det gælder ikke kun for voksne det gælder også for børn, for Jesus siger: Lad de små børn komme til mig. Vil du komme til ham nu? Sig til ham: Kære Jesus. Jeg kommer til dig nu. Tak fordi du også døde for børnene og for mig. Jeg beder dig om at tilgive mig og rense min synd væk. Fjern alle figurer. 10

2. Del Der var altid en masse mennesker, der fulgte efter Jesus for at lytte til ham. Nogle gange blev disciplene trætte og havde brug for at slappe af. Det havde de også i den historie, vi skal høre i dag. Disciplene havde håbet på, at det ville lykkes dem at slippe væk fra alle disse mennesker, hvis de sejlede tværs over søen. (De mindste børn vil synes, at det er sjovt at lade som om de ror en båd. Det vil være en god aktivitet for de kinæstetisk-taktile børn se side 6.) Men da de nåede over på den anden side, var menneskemængden allerede kommet derover! Der var hundredevis, ja, tusindvis af mennesker, der ventede på Jesus. Jesus blev ikke utålmodig eller vred. Han helbredte de syge og underviste folkene i mange timer. Sæt flonelfigur 2 5 og 8 på tavlen. Billede 1-4 Disciplene blev trætte og håbede på, at dagen snart var slut. Jesus blev ved med at undervise. Til sidst gik de hen til ham og sagde: Stedet her er så øde, at der ikke er noget mad at finde. Du må få folkene til at gå af sted herfra, så de kan gå hen til gårdene og landsbyerne her omkring og købe sig noget at spise. Disciplene blev overraskede over Jesu svar De behøver ikke at gå bort. I kan give dem noget at spise. Hvor det lignede Jesus! Han elskede mennesker. Bibelen fortæller, at han havde medlidenhed med dem, fordi de var lige som får, der ingen hyrde har (Markus 6,34). Disciplen Filip regnede hurtigt ud, hvor meget det ville koste at købe mad til hele den store menneskemængde. Det kan vi ikke, sagde han. Der er ikke penge nok til, at alle kan få bare en lille smule. Det var som om, deres læremester bad dem om at gøre det umulige! Stadig lidt forvirrede spurgte de Jesus: Skal vi gå hen og købe brød? Det ville koste mange penge at købe mad til hele den store menneskemængde. Hvor mange brød har I? spurgte han. Gå hen og se efter. Andreas kom tilbage og sagde: Der er en dreng, der har fem brød og to små fisk. Men det rækker jo ingen steder til så mange mennesker. (Du kan her vise et pitabrød for at give børnene et billede af, hvordan drengens brød sandsynligvis har set ud. Det vil især de visuelle børn have glæde af se side 6. Du kan også lade de yngste børn først holde fem fingre op og derefter to.) For disciplene så det ikke ud til, at en dreng og hans lille madpakke kunne være til nogen nytte. NØGLESÆTNING (TROENDE) Måske føler du også, at Jesus ikke kan bruge dig til noget særligt. Nogle har måske endda sagt til dig, at du ikke kan fortælle andre om Gud, fordi du kun er et barn. Du føler måske heller ikke, at du har særlig mange penge at give til missionærer eller i kirken. Kan Jesus bruge dig? Kunne han bruge denne dreng og hans mad? Billede 1-5 Ja! Han var interesseret med det samme. Bring den til mig, sagde han. Mens Andreas gik over for at hente drengen, spekulerede han måske lidt på, om drengen overhovedet ville give Jesus sin 11

mad. Han har sikkert også spekuleret på, hvad Jesus dog ville med den lille smule mad. Han har måske sagt til drengen: Jesus vil gerne have din mad. Drengen har sikkert selv været sulten. Hvad ville han mon gøre? Han har sikkert tænkt sig lidt om. Sæt desuden figur 9-10 på tavlen. Så gik han med Andreas hen til Jesus og gav ham sin mad. (Du kan lade de mindste børn lade som om, at det er dem, der giver deres madpakke til Jesus.) NØGLESÆTNING (TROENDE) Jesus ønskede at få denne drengs mad. Han ønskede at bruge den. Det er spændende at tænke på, at Jesus ønsker at bruge dem, der elsker ham. Måske tænker du: Hvad kan jeg give ham? Når du giver nogle af dine lommepenge for at hjælpe missionærer, giver du ham dine penge. Når du bruger dine hænder derhjemme til at hjælpe med og på den måde viser, at du elsker ham, giver du ham dine hænder. Når du fortæller andre, at du er en kristen, eller inviterer andre med i børneklub, giver du ham dine læber. Det ser måske ikke ud til at være så meget, men Jesus elsker børn og ønsker at bruge dig, hvis du tror på ham. Han ville bruge denne drengs mad til noget. Men hvad i alverden kunne han bruge den til? Billede 1-6 Da Jesus tog den lille smule mad i sine hænder, takkede han Gud, sin far. Så vendte han sig mod sine disciple og sagde: Sig til folkene, at de skal sætte sig i grupper på 50 og 100. Fjern figur 4, 5 og 9. Anbring figur 11 og 12. Menneskemængden delte sig op i små grupper på 50 og satte sig ned i græsset. På den måde var det ikke svært at tælle dem. Der var over 5.000 mænd plus kvinder og børn, som sad dér i græsset ved bredden af søen. Det var en kæmpe flok, der sad og ventede og kiggede... Det, de kom til at se, var noget meget utroligt. Jesus tog drengens mad, brækkede stille og roligt brødene i stykker og lagde dem i en kurv. Han fyldte den ene kurv efter den anden. Det samme gjorde han med fiskene: Da han fyldte fiskestykkerne i kurvene, blev der ved med at være mere og mere og mere. De forbavsede disciple havde meget travlt med at dele maden ud til folkene. Hvordan kunne Jesus gøre det? Det var ikke ved hjælp af en eller anden magisk kraft, men ved hjælp af Guds kraft, for Jesus er Gud. (Du kan evt. lægge små kiks, der har fiskeform og nogle stykker pitabrød i en lille kurv og lade et barn dele dem rundt. Det vil være til glæde for især de kinæstetisk-taktile børn se side 6. Husk at fortælle, at selv om denne kurv på et tidspunkt bliver tom, så blev disciplenes kurve ikke tomme.) Kan du forestille dig drengen stå og kigge på? Hans øjne er sikkert blevet større og større. Hvor må det have været vidunderligt at få lov til at være med til at opleve sådan et mirakel! Mens han gumlede på sit brød og sin fisk, har han sikkert været meget, meget glad over, at han gav sin mad til Jesus. Selv om han havde givet sin madpakke væk, så havde Jesus sørget for, at han blev mæt. NØGLESÆTNING (TROENDE) Du, der tror på Jesus, vil også opleve, at du bliver glad, hvis du giver dine penge, dine hænder, dine fødder, dine læber - ja, dig selv til Jesus. Han kan tage det, der ser ud til at være så lidt og bruge det 12

til noget meget, meget stort. Han er Guds søn, han elsker dig, og han kan bruge dig på mange overraskende måder. Det kan måske være, at din mor eller far eller din ven en dag bliver en kristen, fordi du viste dem, hvordan Jesus forandrede dit liv. Der findes steder, hvor der er kirker med over 200 mennesker. Hvordan startede disse kirker? Som en børneklub! Børn lærte Jesus at kende, og deres forældre så, hvor meget det forandrede dem. De ønskede at vide mere, og i løbet af få år var der en kirke på stedet. Jesus kan gøre store ting med børn, der tror på ham. Han udførte et mirakel med drengens mad! Da alle havde spist sig mætte, sagde Jesus: Saml det mad sammen, der er blevet til overs. Tilovers? Hvordan kunne der være blevet noget tilovers? Men det var der! Disciplene kom tilbage med tolv kurve fulde. Menneskene var begejstrede, og det var disciplene også. Men ville de huske, at Jesus havde brugt et barn? NØGLESÆTNING (TROENDE) Det er noget, du aldrig må glemme. Hvis du tror på Jesus og har bedt ham om at tilgive din synd, så kan du takke ham for, at han ønsker at bruge dig. Vil du give ham dine hænder, fødder, læber, penge, dig selv? Han elsker dig, og han ønsker at bruge dig. Quizspørgsmål 1. I den første tekst hørte vi, at Jesu disciple gjorde en stor fejltagelse. Hvad var det? (De forsøgte at holde børnene borte fra Jesus.) 2. Hvorfor tror du, disciplene ønskede, at børnene skulle holde sig væk? (De mente ikke, at børnene var særlig betydningsfulde for ham.) 3. Hvad mente Jesus om det, disciplene gjorde? (Han blev vred.) 4. Hvad sagde han? ( Lad de små børn komme til mig. ) 5. Hvorfor er det vigtigt, at børn kommer til Jesus? (Fordi de har syndet og har brug for hans tilgivelse.) 6. Hvordan kan børn komme til Jesus? (Ved at tro, at han døde for dem og bede ham om at tilgive dem.) 7. Hvad var det, disciplene skændtes om? (Hvem, der var den største.) 8. Hvad fortalte Jesus dem om børnene? (At de kunne komme til tro på ham. Gud ønsker, at de alle skal komme til at tro på ham.) 9. Hvem gav Jesus den mad, han brugte til at mætte 5.000 mennesker med? (En dreng.) 10. Hvor meget mad havde drengen? (5 brød og 2 fisk.) 11. Hvorfor kunne Jesus mætte så mange mennesker med så lidt mad? (Han er Guds søn.) 12. Hvad kan kristne børn give ham? (Hænder, fødder, læber, penge.) 13

Tekst 14 Jesus går på vandet Bibelhenvisning: Matthæus 14,22-33; Markus 6,45-52; Johannes 6,15-21. Hjælpemidler: Flonellograf-baggrunde: Nøglesætning: Praktisk anvendelse: Flonelfigurerne 2, 3, 8, 13 18 eller ringbind/powerpoints. Roligt hav (f.eks. blåt flonel) og oprørt hav. Jesus hjælper dem, der tror på ham. Troende børn Fortæl ham om dine problemer og tro på, at han vil hjælpe dig. Oversigt over teksten Indledning: Handlingsforløb: Klimaks: Afslutning: Alle var begejstrede. Jesus sender disciplene tværs over søen. De adlyder modvilligt. NØGLESÆTNING Han går op på bjerget for at bede. NØGLESÆTNING Det begynder at storme. NØGLESÆTNING Disciplene ser en hvid skikkelse. De bliver rædselsslagne. Jesus siger: Det er mig. NØGLESÆTNING Peter går ud til Jesus. Peter begynder at synke og råber om hjælp. Jesus frelser Peter. NØGLESÆTNING De går ombord i båden, og stormen lægger sig. Disciplene tilbeder Jesus. NØGLESÆTNING Note til læreren: Bibelvers til indlæring: I denne tekst er undervisningen rettet på de troende børn børn. Det vil derfor være godt at have et indslag tidligere i programmet, der forklarer evangeliet. Det kan f.eks. være gennemgangen af en sang, der forklarer evangeliet. Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matthæus 28,20). Lad den bibelske fortælling være din vigtigste inspirationskilde, når du forbereder dig. Nedenstående forslag til tekstgennemgangen er derfor kun én måde at gøre det på. Indledning Alle var begejstrede. Selvfølgelig skal vi gøre ham til konge, var der én, der sagde til en anden. Og det skal være lige nu. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Denne mand er Guds søn. 14

Kan du huske den fantastiske ting, som vi hørte i sidste uge, at Jesus gjorde? Ja, han mættede 5.000 mennesker med en drengs madpakke. Nu ville de alle have, at han skulle være deres konge! Sæt flonelfigur 2, 3 og 8 på tavlen. Disciplene var også begejstrede. De spekulerede på, om det mon var nu, at Jesus skulle være konge? Jesus reagerede med det samme. Han vidste, at dette ikke var, hvad Gud, hans far, ønskede. Gå ombord i den båd, sagde han til disciplene, og sejl over til den anden side af søen. Det havde de bestemt ikke lyst til. De ville blive hos Jesus, for tænk nu hvis menneskemængden skulle finde på at gøre ham til konge. Alligevel gjorde de, som Jesus havde sagt, selvom de var skuffede. NØGLESÆTNING (TROENDE) Også de, der tror på Jesus og har bedt ham om at rense deres hjerte, kommer ud for skuffelser. Måske havde din familie planlagt at tage på ferie, men da din far pludselig mistede sit job, blev I blev nødt til at opgive jeres ferietur. Hvor var du skuffet. Eller måske havde din far lovet at tage dig med til en fodboldkamp? Og da han så gik hen for at købe billetterne, var der udsolgt. Selvom du tror på Jesus, betyder det ikke, at du aldrig nogensinde kan blive ked af det. At være en kristen betyder ikke, at disse ting ikke sker for dig. Men der er én ting, der er sikker, og det er, at Jesus kender alt til dine skuffelser. Han vidste også, hvordan disciplene havde det. Fjern alle figurer. Sæt flonelfigur 13 15 på tavlen. Billede 2-1 De havde ikke rigtig lyst til at gå glip af alt det spændende, der foregik (Matthæus 14,22). Da båden gled fra land, så de, at Jesus sendte alle folkene hjem. Derefter gik han selv op på et bjerg for at bede. (De yngste børn vil synes, at det er sjovt at lade som om, de ror en båd.) Jeg er sikker på, at disciplene har talt om alt det, der var sket. Hvorfor ville Jesus ikke acceptere, at de gjorde ham til konge? har de sikkert spurgt hinanden. Han er jo Messias altså ham Gud lovede at sende for at hjælpe os. Ja, han burde være vores konge. Så kunne han også sørge for, at romerne ikke længere havde besat vores land. Disciplene var skuffede og kunne ikke rigtigt forstå noget af det. Og Jesus var der ikke engang til at besvare deres spørgsmål. Men samtidig med, at disciplene sad ude i båden og talte sammen, var Jesus i gang med at gøre noget meget vigtigt. Hvad var det? Jo, han var i gang med at bede. Bibelen fortæller ikke noget om, hvad han bad om, men jeg er sikker på, at han bad for sine disciple. Han ønskede, at de skulle forstå, hvilken slags konge, han skulle være. Hvis de forstod det, ville de ikke længere være skuffede. NØGLESÆTNING (TROENDE) Hvis du elsker Jesus, så husk, at han lægger mærke til, når du er ked af det eller skuffet. Når du har store problemer, så ved han det. Han beder til Gud for dig. Vi kan læse i Bibelen, at... Han altid 15

lever og vil gå i forbøn for dem (Hebræerbrevet 7,25). At gå i forbøn for nogen er det samme som at bede for dem. Hvis du tror på Jesus og har bedt ham om at bo i dit hjerte, kan du være sikker på, at han beder for dig foran Gud. Han ved, hvad du trænger til, når du er skuffet. Vi kan være sikre på, at Gud vil svare på sin egen elskede søns bønner. Når du bliver ked af det eller skuffet, så husk dig selv på, at Jesus beder for dig, ligesom han bad for disciplene. Disciplene fortsatte deres ro-tur tværs over søen ude under nattehimlen. Den blide brise ude på søen begyndte at tage til i styrke, og pludselig blæste det ret kraftigt, og der kom bølger på vandet. Højere og højere blev bølgerne. Og det blæste mere og mere. Billede 2-2 Fjern alle figurer. Sæt flonelfigur 16 på tavlen. Mændene lagde alle kræfter i ved årerne. Men de kom ikke ud af stedet. Kan du forestille dig, hvordan de har råbt til hinanden, alt imens de forsøgte at holde båden oven vande: Andreas, jeg er udmattet af at ro. Kan du ikke afløse mig lidt? Filip, kom herover og hjælp! Mine arme gør simpelthen så ondt. Matthæus, tag spanden og begynd at øse vandet ud af båden. Holder den storm dog aldrig op? (De yngste børn vil synes, at det er sjovt at ro af alle kræfter, tørre sved af panden og lade som om de øser vand ud af båden. Det vil især være en god aktivitet for de kinæstetisk-taktile børn.) Nu, da de havde fået et langt større problem, glemte de helt deres skuffelse fra før. Det sker nogen gange, at de, der tror på Jesus, har meget store problemer at slås med. Det kan være, at en storebror har fået problemer med politiet; eller en far har forladt hjemmet og ikke kommer hjem igen; eller måske er der en person, der altid driller dig henne i skolen. Har du et stort problem, ligesom disciplene havde? De vidste ikke, hvad de skulle gøre. Billede 2-3 Hvis bare Jesus var hos os, har de sikkert sagt. De huskede en anden gang, hvor de også havde været ude i et stormvejr, men hvor han var hos dem og befalede stormen at lægge sig. Men nu var han der ikke. Han kunne ikke hjælpe dem. Eller kunne han? De var ikke klar over det, men faktisk var han allerede i gang med at hjælpe dem! Mens de kæmpede mod stormen, bad han nemlig for dem dér på bjerget. NØGLESÆTNING (TROENDE) Hvis du tror på Jesus, kan huske på, at når du kommer ud for store problemer, så taler Jesus med Gud om dig. Han ved lige præcis, hvad han skal bede Gud om. Han ved, hvad der er bedst for dig. Husk, at Jesus beder for dig. Jeg tror ikke, disciplene skænkede det en tanke dér midt i stormen. Klokken var to om natten. De kunne ikke se land nogen steder. De stirrede ud i mørket og så bølgerne, der bevægede sig op og ned... og så fik de pludselig øje på noget, der kom hen imod dem. Måske var det endda noget levende, der bevægede sig? Disciplene klamrede sig rædselsslagne til hinanden, mens de pegede ud i mørket. De rystede af skræk. Alles øjne var stift rettet mod skikkelsen, der bevægede sig op og ned med bølgerne, mens den stadigt kom nærmere. 16

Så var der én, der hviskede: Det er et spøgelse! Ordet gik fra den ene til den anden: Et spøgelse! De var mere bange for spøgelser, end de var for stormen. Måske har de endda råbt højt af skræk, da skikkelsen nærmede sig deres båd. Sæt desuden figur 17 på tavlen. Billede 2-4 Pludselig var der en stemme, der råbte: Vær ikke bange. Det er mig! Disciplene turde knapt tro deres egne ører. Jesus, har de sikkert sagt til hinanden, det er Jesus! Og så så de det helt tydeligt - han gik på de vilde bølger! Det var slet ikke svært for ham. Han var Guds eneste søn og havde selv skabt havet. Han havde omsorg for sine disciple og var kommet for at hjælpe dem i deres nødsituation. NØGLESÆTNING (TROENDE) Til dig, der er kristen, vil jeg fortælle, at Jesus også tager sig af dig og af de store problemer, du har. De er ikke for store for ham. Han er altid med dig. Husk på vores bibelvers: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matthæus 28,20). En kristen piges forældre gik fra hinanden og blev skilt. Hun var meget ked af det og bad Jesus om at hjælpe hende. Hun blev ved at bede om, at hendes mor og far ville finde sammen igen. Og efter lang tid gjorde de det også og blev igen en lykkelig familie. Jesus hjalp hende med hendes problem. En anden kristen pige havde det samme problem. Hun bad også Jesus om hjælp. Hun bad også om, at hendes forældre ville finde sammen igen. Men det skete aldrig. Men Jesus hjalp denne pige til at være glad og hjælpsom over for hendes mor. Efter nogen tid begyndte hun og hendes mor igen at have det godt sammen, og Jesus hjalp også hendes mor. Han har forskellige måder at hjælpe på - men han hjælper altid. Jesus havde også tænkt sig at hjælpe disciplene. Han fortsatte med at gå hen over bølgerne mod deres båd. Peter råbte til ham: Hvis det virkelig er dig, Herre, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på vandet! Jesus svarede med ét enkelt ord: Kom! Fjern figur 16, anbring figur 18 på tavlen. Billede 2-5 Peter steg ud af båden og begyndte at gå. De andre disciple holdt vejret af spænding. Det blæste stadigvæk. Bølgerne kastede sig stadig frem og tilbage, men Peter gik på vandet! Det var Jesus, Guds søn, der gav ham evnen til at gøre det. Peter holdt sit blik rettet mod Jesus og blev ved at gå. Så kiggede han et øjeblik ned på vandet. Han kom i tanke om stormen. Sikke nogle bølger. Går jeg virkelig på vandet? Hvordan kan jeg være sikker på, at det bliver ved med at virke? tænkte Peter måske. Der står i Bibelen, at da Peter kiggede på bølgerne i stedet for på Jesus, gik der panik i ham. Han blev bange og begyndte at synke. Nu var han i langt større vanskeligheder end før. Ned, ned sank han. Fjern figur 18. 17

Herre, frels mig! råbte han hurtigt. Straks rakte Jesus hånden ud og greb Peter. Billede 2-6 Placer figur 18 igen. Din tro er lille, hvorfor tvivlede du? spurgte han. Peter vidste, at Jesus havde magt til at hjælpe, uanset hvad problemet var. NØGLESÆTNING (TROENDE) Ligegyldigt hvilket problem du har, kan Jesus hjælpe dig på mange forskellige måder. Han ønsker at hjælpe, for han har omsorg for dig - ligesom han havde omsorg for Peter. Fjern alle figurer. Sæt flonelfigur 13 på tavlen. Sammen klatrede de ombord i båden... og stormen lagde sig. Ikke flere piskende bølger. Alt var stille og roligt, og med ét befandt de sig inde ved bredden! Disciplene var forbløffede. Alt, hvad de kunne gøre, var at falde på knæ for Jesus og sige: Du er virkelig Guds søn. Ja, kun Guds søn har sådan en magt: At kunne gå på vandet, at kunne give Peter evnen til at gøre det samme, at kunne redde Peters liv og at kunne stoppe stormen. Og det alt sammen gjorde han for deres skyld alene. Sikke en kærlighed Jesus havde til disciplene! NØGLESÆTNING (TROENDE) Jesus elsker også dig med den samme store kærlighed, som han havde til disciplene. Hvis du tror på ham og har bedt ham om at komme ind i dit liv, kan han også hjælpe dig! Han vil hjælpe dig med dit problem. Fortæl ham om det. Han vil hjælpe dig til ikke at være bekymret og ked af det hele tiden. Han kan løse selv det største problem, for han er Gud! (Lærer: Her vil det være godt at give de kristne børn lejlighed til at fortælle om situationer, de har været ude for, hvor Jesus hjalp dem med et problem eller med noget, de var skuffet over. De auditive børn vil især have glæde af at sætte ord på deres egne oplevelser og de andre børn vil have glæde af deres vidnesbyrd.) 18

Quizspørgsmål Gør sætningen færdig (Lærer: læs det op, der ikke er understreget og lad børnene fuldføre sætningerne). 1. Menneskemængden ønskede at gøre Jesus til konge, fordi han havde givet dem alle nok at spise ved hjælp af kun fem brød og to fisk. 2. Disciplene blev skuffede, fordi de ønskede at se, at menneskemængden gjorde ham til konge. 3. Jesus gik op på et bjerg, fordi han ville bede. 4. Når kristne kommer ud for problemer eller skuffelser, kan de være sikre på, at Jesus beder for dem. 5. Disciplene blev bange, fordi det blev stormvejr. 6. Jesus nøjedes ikke med at bede for dem. Han kom også for at hjælpe dem. 7. Disciplene blev endnu mere bange, fordi de troede, at de så et spøgelse. 8. Jesus sagde til dem: Vær ikke bange. Det er mig. 9. Peter kunne gå på vandet, fordi Jesus gav ham evnen til det. 10. Peter begyndte at synke, da han kiggede ned på bølgerne. 11. Peter råbte: Herre, frels mig! 12. Jesus rakte sin hånd ud og greb Peter. 13. Du kan komme til ham med selv de største problemer, for der er ingen problemer, der er for store for ham. 14. Jesus vil hjælpe dig, hvis du tror på ham, fordi han elsker dig! 19

Tekst 15 Jesus forvandles Bibelhenvisning: Hjælpemidler: Flonellograf-baggrunde: Nøglesætning: Praktisk anvendelse: Matthæus 16,13-17+21-23; 17,1-8; Markus 8,27-33; 9,2-8; Lukas 9,28-36. Flonelfigurerne 1-3, 8, 19-25 eller ringbind/powerpoints. Sky (lavet af flonel eller papir med køkkenrulle limet bagpå). Ordstrimmel med ordene: Jesus er Kristus, den levende Guds søn (indledning). Nogle ark hvidt papir, knappenåle og en kraftig tusch (til beviserne ). Udendørs baggrund og bjergtop. Jesus er Kristus, den levende Guds søn. Ikketroende børn: Adlyd ham ved at tro på, at han vil frelse dig. Troende børn Hør mere efter, hvad han siger, end hvad alle andre siger. Oversigt over teksten Indledning: Handlingsforløb: Klimaks: Slutning: Er Victors far millionær? Jesus spørger: Hvem siger folk, at jeg er? Disciplene svarer. Jesus spørger: Hvem siger I, jeg er? Peter: Du er Kristus... NØGLESÆTNING Jesus forudsiger sin død. Peter svarer skarpt igen NØGLESÆTNING Jesus tager Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg. Jesus forvandles. NØGLESÆTNING Disciplene ser Jesus, Moses og Elias. En sky skjuler dem. Gud siger Denne er min søn, den elskede... Skyen, Moses og Elias forsvinder. Jesus siger, at de ikke skal være bange. NØGLESÆTNING Bibelvers til indlæring: Note til læreren: Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matthæus 28,20). På grund af disciplenes jødiske baggrund, var de kendt med det fænomen, at Gud viste sig for dem i en sky. Sådan havde det nemlig også været på Moses tid. 20

Lad den bibelske fortælling være din vigtigste inspirationskilde, når du forbereder dig. Nedenstående forslag til tekstgennemgangen er derfor kun én måde at gøre det på. Indledning Victor siger, at hans far er millionær, sagde Martin til sin ven, Michael. Det ville være fedt at gå i klasse med en millionærsøn. Jeg tror ikke på, at hans far er millionær. Victor elsker at prale og overdrive, svarede Michael. Nej - det er ikke pral. Jeg tror virkelig, at han er rig. Men hvor ved du det fra? Jeg tror ikke på sådan noget, førend jeg får bevis for det, sagde Michael. Ja, det er vigtigt at have beviser, når nogen påstår at have specielle kræfter, at være meget betydningsfuld eller meget, meget rig. Det er endnu vigtigere at have bevis, når der er en, der siger, at han er Guds søn. I vores tekst i dag skal vi lege detektiver. Vi skal søge efter beviser på, at Jesus er Kristus, den levende Guds søn. (Sæt disse ord op på flonellograftavlen.) Billede 3-1 Sæt flonelfigurerne 2, 3 og 8 på tavlen. Jesus stillede disciplene et spørgsmål: Hvem siger folk, jeg er? Nogle siger, at du er Johannes Døberen, svarede de. (Johannes Døberen var blevet slået ihjel af den onde kong Herodes. Da Herodes senere hørte om Jesus, sagde han: Det er Johannes Døberen, der er opstået fra de døde ). Andre siger, at du er Elias, svarede en anden. Eller Jeremias, eller en anden af de gamle profeter, som er opstået igen, fortsatte disciplene. Men I, spurgte Jesus. Hvem siger I, at jeg er? Peter svarede straks: Du er Kristus, den levende Guds søn. Peters svar betød det samme som, at Jesus Kristus var Messias altså den frelser, Gud havde lovet at sende. Peter sagde, at Jesus var større end Johannes Døberen eller en hvilken som helst anden profet, der havde levet. Han var Guds søn! NØGLESÆTNING Det var noget af en påstand - at sige, at deres læremester var Guds søn! Havde de noget bevis for det? Nu må vi detektiver på arbejde. Var der noget af det, disciplene havde set eller hørt, som gav bevis for, at Jesus var Guds søn? (Her kan man tage en samtale med børnene. Det vil især de auditive børn have glæde af. Få børnene til at tænke tilbage på de to foregående tekster. Hvis børnene ikke selv kommer ind på det, så forklar at de mirakler, Jesus udførte, beviste, at han er Guds søn. Vis dem også, at hans undervisning var anderledes. Aldrig havde man hørt sådan en undervisning. Når folk lyttede til ham, kom de til tro på, at dette var ord fra Gud selv). Så vi har altså beviser. Lad os skrive dem op. (Skriv Hans mirakler på et ark og Hans undervisning på et andet og sæt dem fast på den ene side af flonellograftavlen med nåle). Men beviser alene var ikke nok til at kunne overbevise dem eller få dem til at forstå. Jesus forklarede Peter: Det har mennesker ikke fortalt dig, men min Far, som er i Himlen. 21

Derefter gav han disciplene en mærkelig besked: Sig ikke dette til nogen, sagde han. Jesus vidste sikkert, at nogle af menneskene ville forsøge at gøre ham til konge. Men det var ikke, hvad hans far, Gud, havde planlagt for ham. Først måtte han dø. Det forsøgte han at forklare sine disciple. Jeg går til Jerusalem, sagde han. Det jødiske folks ledere vil gøre mig meget ondt. Til sidst vil jeg blive slået ihjel og opstå fra de døde tre dage efter. Disciplene kunne ikke forstå eller tro på, at sådan noget kunne ske for Guds søn. Det var umuligt. Fjern alle figurer. Peter tog ham lidt til side. Herre, sagde han. Dette vil aldrig ske! Sådan skal det ikke få lov til at gå dig. Jesus svarede ham skarpt: Vig bag mig, Satan, sagde han, mens han så på Peter. Du tænker i menneskelige baner og forstår ikke, hvad Gud vil, Peter. Jesus kunne se, at Satan ønskede at bruge Peter til at sige noget, der kunne forhindre, at Jesus døde på korset. Men det var Guds vilje, at Jesus skulle dø på korset, og derfor svarede Jesus så skarpt. NØGLESÆTNING Nu må vi detektiver til at tænke os virkelig godt om. Peter havde sagt, at Jesus var Kristus. Enhver jøde vidste, at Kristus var navnet på ham, som Gud havde lovet skulle komme. I det Gamle Testamente var der skrevet mange ting om Kristus eller Messias, som navnet er på hebraisk. Gud havde bl.a. sagt, at Messias skulle dø. Disse ord var skrevet hundredvis af år tidligere: Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder... men Herren lod al vor skyld ramme ham (Esajas 53,5-6). Messias skulle dø for menneskenes synder - mennesker som du og jeg. Så hvis Jesus virkelig var Kristus, så skulle han også dø. Gjorde han det? Ja, han døde på korset og blev straffet af Gud for vores synder. Det er altså et bevis mere. (Skriv Hans død på et andet ark og sæt det op på tavlen). Disciplene var stadigvæk meget forvirrede. De forstod slet ikke, hvad han talte om, da han sagde, at han skulle opstå fra de døde. Først da det var sket, forstod de det. De vidste, at hans opstandelse var et bevis på, at han er Guds søn. (Skriv Hans opstandelse på et ark og sæt det op på tavlen). Sæt flonelfigur 1, 2 og 24 på tavlen. Seks dage efter, at Jesus havde fortalt dem disse ting, der var så svære at forstå, bad han Peter, Jakob og Johannes om at gå med ham op på et højt bjerg. (Du kan få de mindste børn til at lade som om de kravler op ad et bjerg og derefter kigger på udsigten fra toppen. Det vil især de kinæstetisk-taktile børn have glæde af.) Billede 3-2 Jesus ønskede at bruge noget tid på at tale med sin far, Gud. Derfor gik han lidt væk fra disciplene for at bede alene. De tre disciple var trætte og faldt i søvn. (De mindste børn kan lade som om, de sover.) Fjern alle figurer. 22

Billede 3-3 Sæt flonelfigur 19 og 20 på tavlen. Mens de sov, og mens Jesus bad, skete der noget meget mærkeligt og vidunderligt. Mens Jesus bad, blev han forvandlet og hans ansigt begyndte at stråle. Bibelen fortæller, at hans ansigt strålede som solen, og hans tøj blev hvidt som lyset. Fjern figur 19, anbring 21. Det var som om, at den skønhed og glans, han havde haft i Himlen hos Gud altid, ikke længere kunne skjules. NØGLESÆTNING Vi kunne også kalde denne skønhed for hans herlighed. Det var endnu et bevis, ikke sandt? (Skriv Hans herlighed på et ark og sæt det fast på tavlen). Men Peter, Jakob og Johannes var lige ved at gå glip af denne smukke oplevelse. Heldigvis vågnede de dog i tide til at se det. Hvor må de have været forvirrede, da de med missende øjne så på deres herre og læremester. Der stod han med al Himlens klarhed og herlighed omkring sig. (De mindste børn kan lade som om de vågner op, gnider sig i øjnene og ser overraskede ud.) Billede 3-4 Sæt desuden 22-23 på tavlen. Pludselig var der to mænd sammen med ham. De strålede også med skønhed og herlighed, for de kom lige fra Himlen. Det var Moses og Elias. Moses var død ca. 1400 år før, og Elias var blevet hentet hjem til Himlen ca. 800 år før. Moses var den mand, Gud havde givet de 10 bud. Jesus Kristus var den eneste, der overholdt disse bud til punkt og prikke altså et hundrede procent. Elias var en profet, og alle profeterne havde glædet sig til, at Messias skulle komme. Nu var han kommet, og Moses og Elias vidste, at det var ham, de talte med. De talte sammen om hans død. Jesu død havde været planlagt længe før, verden blev skabt. Vi har hørt, at det står skrevet i Det Gamle Testamente. Det vidste Moses og Elias. De vidste også, at han, som de talte med, var den lovede Kristus. Hans død er virkelig et bevis på det. (Peg på arket Hans død på tavlen). Fjern figur 20, anbring figur 2 og 24. Disciplene vågnede og lyttede undrende. Peter kunne ikke tie stille. Han sagde til Jesus: Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du synes, så vil jeg lave tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias. Det sagde han, fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle sige. Anbring en stor sky over mændene. 23

Billede 3-5 Mens Peter sagde dette, kom en lysende sky og overdækkede dem, og ud fra skyen lød der en stemme: Dette er min elskede søn, min store glæde. Adlyd ham! Det var Guds stemme. Hvilket vidunderligt bevis. (Skriv Guds stemme på et ark og sæt det fast på tavlen). De tre disciple glemte det aldrig. Gud fortalte helt tydeligt, hvem Jesus Kristus var. Han huskede Peter, Jakob og Johannes på, at de skulle adlyde Jesus. Han skulle have førstepladsen og komme før alt andet i deres liv. Billede 3-6 (Fjern figur 2 og 24, anbring figur 25.) Da disciplene hørte stemmen, blev de så bange, at de faldt ned med ansigtet mod jorden og lå helt stille. Jesus kom hen og rørte ved dem. Rejs jer op, sagde han blidt. I skal ikke være bange! Fjern alle figurer. Sæt flonelfigur 2, 8 og 24 på tavlen. Da disciplene så sig omkring, var der kun Jesus tilbage, og al herligheden var borte. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE+TROENDE) Vi har nu samlet en masse beviser for, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn! Hvilken betydning bør det have for dit liv? Det svarede Gud på, da han talte fra skyen: Adlyd ham! Det siger Gud til hver enkelt af jer, der er her i klubben i dag. Hvis du aldrig har troet på, at Jesus er Guds søn, og hvis du aldrig har bedt ham om at rense dit hjerte, så må du begynde at høre, hvad han har at sige. Du må vende dig væk fra din synd. Det kan du gøre ved at bede om, at han vil tilgive dig alle de forkerte ting, du har gjort. Derefter må du begynde at leve et liv, hvor du forsøger at adlyde ham. Hvis du er en kristen, finder du ud af, hvordan Jesus ønsker, at du skal leve dit liv, når du hører, hvad Bibelen fortæller. Og når du så kommer ud for at skulle vælge imellem at gøre, hvad Jesus siger, og hvad andre siger, så må du adlyde ham. Hvorfor? Fordi han er Guds søn! Sådan kan du glæde ham. Det er, hvad Gud sagde fra skyen. 24

Quizspørgsmål 1. Hvem siger folk, at jeg er? spurgte Jesus sine disciple. Nævn nogle af de navne, disciplene sagde. (Johannes Døberen, Elias, Jeremias.) 2. Hvilken discipel svarede på spørgsmålet: Hvem siger I, at jeg er? (Peter.) 3. Hvad svarede han? ( Du er Kristus, den levende Guds Søn.) 4. Hvilke beviser havde disciplene fået på, at dette var sandt? (Hans mirakler og hans undervisning.) 5. Hvordan havde Peter fundet frem til det - ifølge Jesus? (Gud havde gjort det sådan, at han forstod det.) 6. Hvilken vigtig begivenhed begyndte Jesus derefter at fortælle disciplene om? (At han skulle dø og opstå fra de døde tre dage efter.) 7. Hvordan er Jesu død et bevis på, at han er Kristus? (Der står i Det Gamle Testamente, at Messias skulle dø.) 8. Hvem tog Jesus med sig op på bjerget for at bede? (Peter, Jakob og Johannes.) 9. Hvorfor var disse disciple lige ved at gå glip af noget meget spændende, der skete på det bjerg? (De var faldet i søvn.) 10. Hvad var det for en skinnende klarhed, der strålede ud fra Jesus? (Hans herlighed.) 11. Hvilke andre beviser var der for, at Jesus er Guds søn? (Guds stemme, der sagde: Dette er min elskede søn, min store glæde. Adlyd ham! ) 12. Fordi Jesus er Guds søn - hvad bør vi så gøre? (Høre hvad han har at sige og adlyde ham.) 25

Tekst 16 Helbredelsen af den spedalske Bibelhenvisning: Matthæus 8,1-4; Markus 1,40-45; Lukas 5,12-14; Lukas 17,11-19; 3. Mosebog 13,1-46. Hjælpemidler: Flonellograf-baggrunde: Nøglesætning: Praktisk anvendelse: Flonelfigurerne 4, 8, 26-31 eller ringbind/powerpoints. Kort over Israel. Udendørs baggrund, tempel og by. Jesus kan rense dig for synd. Ikketroende børn: Kom til Jesus og bliv renset. Oversigt over teksten Indledning: Handlingsforløb: Klimaks: Slutning: Ekstra historie: Hvad er den værste sygdom, du har haft? Manden opdager sin sygdom. Han går til præsten. Han bliver erklæret for uren. NØGLESÆTNING Han forlader sin familie. NØGLESÆTNING Han lever et ensomt og trist liv. NØGLESÆTNING Han hører om Jesus. NØGLESÆTNING Han tager ind til byen. Han siger: Hvis du vil, kan du rense mig. NØGLESÆTNING Jesus siger: Bliv ren. Han bliver ren! NØGLESÆTNING Han går til præsten. Han går hjem. NØGLESÆTNING Helbredelsen af de ti spedalske. Bibelvers til indlæring: Noter til læreren: Jesu, hans søns, blod renser os for al synd (1. Johannes 1,7b). 1. Hos Lukas kan vi læse, at den spedalske mand var fuld af spedalskhed. Måske betyder det, at hans sygdom havde nået slutstadiet. 2. Da Jesus rørte ved manden, handlede han i skærende kontrast til datidens rabbinere, som konsekvent undgik spedalske for ikke at blive ceremonielt urene. På trods af mandens forfærdelige situation, anerkendte Jesus hans tro og helbredte ham. Dette er et smukt billede på, hvad Jesus gør for os i frelsen. 26

3. Det er tankevækkende, at ud af de ti spedalske var det kun samaritaneren, der vendte tilbage til Jesus for at sige tak. Samaritanerne var nemlig ikke accepterede af jøderne. De andre ni virker i al deres utaknemmelighed næsten som et symbol på datidens jøder, der tog imod de mirakler, Jesus gjorde for dem, men ikke tog imod Jesus som Messias. 4. Den samaritanske mand blev ikke kun renset rent ceremonielt men blev også åndeligt ren på grund af sin tro. Lad den bibelske fortælling være din vigtigste inspirationskilde, når du forbereder dig. Nedenstående forslag til tekstgennemgangen er derfor kun én måde at gøre det på. Indledning Hvad er den værste sygdom, du har haft? (Lad børnene fortælle om deres erfaringer med sygdomme). Billede 4-1 Sæt flonelfigur 26 på tavlen. Her er en mand, der er meget syg. Gad vide, hvad han fejler? Gad vide, hvad han har oplevet? Lad os prøve at gå tilbage og forestille os dengang, det hele gik galt for ham: En bedrøvet mand kom hjem. Da hans kone så ham komme, undrede hun sig sikkert over, hvad der mon var sket. Hvorfor ser min mand så bedrøvet ud? Selvom hun prøvede at forestille sig grunden til, at han var så ked af det, havde hun dog aldrig tænkt på, at det kunne være noget så frygteligt, som det, han nu fortalte hende: Jeg er bange for, at jeg har dårligt nyt at fortælle, min kære. Jeg har ikke sagt noget om det før nu, fordi jeg håbede på, at jeg tog fejl. Men nu bliver jeg nødt til at fortælle dig det. Manden stillede sig sikkert lidt på afstand af sin kone. Måske pegede han på en plet på sit ben eller et andet sted på kroppen. Se! Tror du, det er...? Åh nej, det kan ikke være sandt! Tror du, det er spedalskhed? Det kan jeg kun finde ud af ved at gå til præsten og høre, hvad han mener. Hvis han siger, det er spedalskhed, så ved du godt, hvad der vil ske. På Bibelens tid var der specielt én sygdom, som folk frygtede, og det var spedalskhed. Folk, der blev angrebet af denne sygdom, fik overalt på deres hud hvide sårskorper, der skallede af. Senere kunne de både miste fingre og tæer. Så den syge mands kone må have været meget forskrækket! Hun vidste alt for godt, hvad der ville ske, og det var så frygteligt, at hun ikke ønskede at tænke på det. Præsten, som holdt gudstjeneste for folket henne i templet, ville undersøge pletten, og måske ville han med det samme være klar over, at det var spedalskhed. Måske ville han ikke være helt sikker i sin sag, og så skulle manden sættes i karantæne i 7 dage og derefter undersøges igen. Hvis pletten ikke var forsvundet efter syv dage, skulle han i karantæne i endnu 7 dage og derefter undersøges igen. I ved godt, hvad det betyder at blive sat i karantæne, ikke? Vi kalder det også at blive holdt isoleret fra andre. Man må ikke få nogen gæster, fordi sygdommen smitter. Hvis pletten var forsvundet, ville præsten erklære ham for ren. Men hvis pletten derimod havde bredt sig, ville præsten erklære ham for uren. (3. Mosebog 13,1-46). 27

Vi siger det ikke til nogen endnu, sagde manden, og hans kone var enig med ham, men manden vidste, at han blev nødt til at vise pletterne til præsten. Den næste dag gik han så måske til præsten. Hvis du havde været i nærheden, kunne du måske have hørt ham sige til sig selv: Jeg havde aldrig troet, at dette skulle ske for mig. Gid jeg var død. At være spedalsk er simpelthen det værste, der kan ske mig. På vej til templet og præsten tænkte han måske: Hvis det er spedalskhed, kan jeg aldrig komme i templet mere. Det var en af de regler, der gjaldt for en uren. Så længe han var uren, måtte han ikke komme ind de steder, der var beregnet til tilbedelse af Gud. Og en spedalsk ville blive ved med at være uren til sin død. Sæt desuden figur 27 på tavlen. Vi forestiller os, at vi kunne følge denne mand, da han gik hen til præsten. Mens præsten undersøgte sårene på mandens krop, holdt manden nøje øje med ham. Hvad ville han sige? Jo, præsten vidste, at det var spedalskhed. Uren, sagde han, du er uren. Manden gik ulykkelig derfra. Nu ville alle få at vide, at der var noget galt med ham. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) På en måde er du ligesom den spedalske mand. Der er noget galt med dig. Du er godt nok ikke syg, men hvis du aldrig har bedt Jesus om at rense dit hjerte, så er der synd i det. Synd er alle de forkerte ting, som du gør, tænker eller siger. Det kan du måske ikke rigtigt forstå... Men prøv at tænke efter: Slås du nogensinde med din bror. Det bryder Gud sig ikke om - det er synd. Har du nogensinde snydt til en prøve? Det er også en synd. Har du løjet over for din mor? Du har måske sagt: Jeg har det ikke så godt, selvom du havde det udmærket - du gad bare ikke gå i skole den dag. Gud betragter løgn som noget dårligt, forkert og urent. Han har sagt: Du må ikke vidne falsk - det betyder, at du ikke må lyve. Vi gør alle sammen disse forkerte ting. Når Gud betragter dit liv og ser din egoisme, dit hidsige temperament, løgnene, snyderierne og slagsmålene, så ser han din synd ligesom præsten så mandens spedalskhed. Fjern figur 27. Hvor må manden have været ked af det, da han forlod præsten. Han har sikkert spekuleret på alle de ting, han nu skulle gøre, og alle de ting, han ikke længere måtte. Billede 4-2 Han skulle gå i tøj, der var laset og pjaltet. Han kunne ikke længere rede og vaske sit hår. Han skulle gå med den nederste del af ansigtet og læberne tildækket hele tiden (for på den måde kunne andre folk med et enkelt blik se, at han var spedalsk). Han måtte forlade sin familie og leve uden for byen alene eller sammen med andre spedalske. Og som det mest forfærdelige skulle han gå rundt og råbe: Uren, uren om sig selv, når andre folk var i nærheden. (Lad de mindste børn råbe: Uren, uren. Det vil være godt for især de kinæstetisk-taktile børn at indleve sig i denne handling.) 28

Han kunne ikke gå ind på markedet i byen for at købe og sælge. Han kunne ikke gå på arbejde sammen med andre mænd og tjene penge til sin familie. Han måtte ikke komme i templet for at tilbede Gud eller være sammen med alle sine venner på helligdagene. Han kunne ikke længere bo sammen med sin hustru og sine børn. Det var virkelig en trist dag, den dag han forlod hjemmet. Kan du forestille dig, hvordan hans sidste timer har været derhjemme? Hvor må det have været svært at skulle sige farvel. Hans kone og børn har sikkert lovet ham at komme ud og råbe til ham på afstand eller komme med mad til ham. Fra den dag af ville han være skilt fra sin familie alt sammen på grund af spedalskheden. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) På grund af alt det forkerte, vi gør, og som Bibelen kalder synd, er vi skilt fra Gud. Bibelen fortæller os, at Gud er hellig. Det er det stik modsatte af at være uren. Gud er ren og god og gør altid det rigtige. Han kan ikke tåle noget urent eller syndigt, nogen uren eller syndig person i sin nærhed. Bibelen fortæller om en mand, der så, hvor ren og god Gud er. Han råbte højt: Jeg er uren! (Esajas 6). Han vidste, at med al den synd, der var i ham, kunne han aldrig være sammen med Gud. Det er det samme med dig: Hvis dit liv bliver ved med at være urent og beskidt, kan du aldrig være sammen med Gud. Så vil du være skilt fra ham for altid. Det er det værste, der nogensinde vil kunne ske dig. Hvor forfærdeligt. Og hvor forfærdeligt også for denne stakkels spedalske mand. Der var så ensomt derude - langt væk fra hans familie og byen. Han tænkte tit tilbage på, hvor godt han havde haft det, men sådan ville han aldrig få det igen, tænkte han. Han hadede at skulle råbe: Uren! Uren!, når nogen nærmede sig. Han blev så ked af det, når folk, der fik øje på ham, hurtigt skyndte sig væk fra ham. Ingen ønskede at røre ved ham. Måske ønskede han, at han snart ville dø. Var der slet ingen, der kunne hjælpe ham? Nej. Dengang kunne lægerne ikke stille noget op over for spedalskhed. Og han kunne naturligvis heller ikke selv gøre noget ved det. Renselsesbade, motion eller speciel mad kunne ikke fjerne denne forfærdelige sygdom. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Sådan er det også med din synd. Intet af det, du kan gøre, kan fjerne den og gøre dig ren i Guds øjne. Du kan prøve at sige bønner, gå i kirke, være god, men disse ting vil aldrig nogen sinde kunne gøre dig ren over for Gud. Jeg kan ikke gøre dig ren, dine forældre kan heller ikke gøre dig ren. Der er faktisk ingen af dem, du kender, der kan gøre dig ren. Det er et meget alvorligt problem - ligeså alvorligt som det problem, den spedalske havde. Den spedalske mand havde ikke særlig stor mulighed for at følge med i, hvad der skete i byerne og landsbyerne rundt omkring. Men en dag hørte han alligevel noget, som gav ham et lille håb. Han hørte om en mand, der udførte mirakler, og som underviste folk. Han fandt ud af, at mandens navn var Jesus. Han havde helbredt folk med store smerter. Han havde også helbredt lamme. Den spedalske havde masser af tid til at tænke over det, han hørte. Denne mand må være noget helt særligt. Kun Gud har en sådan magt Ja, denne mand, Jesus, er mit eneste håb, tænkte han sikkert. 29

NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Jesus er også dit eneste håb. Han er den eneste, der kan gøre dig ren. Han er Guds eneste søn. Han har altid levet - helt fra førend verden blev skabt. I den første jul blev han menneske og begyndte at leve her på jorden. Han syndede aldrig nogensinde. Hans liv var fuldstændigt rent. Men han elskede mennesker som dig og mig - mennesker der har gjort så meget forkert - så højt, at han døde for os. Den eneste måde, hvorpå vi kunne blive rene, var ved, at Guds eneste søn måtte dø og ofre sit blod. Jesu, hans søns, blod renser os for al synd (1. Johannes 1,7b). Han kunne ikke rense dig, hvis han stadigvæk var død. Men det er han ikke. Han stod op fra graven. Han lever! Han kan rense dig. Den spedalske længtes efter at blive renset for sin spedalskhed. Men ville han nogensinde få Jesus at se? Så en dag var der én, der råbte til ham: Jesus er kommet til byen! Jeg må bare se ham, tænkte den spedalske. Men tør jeg gå ind i byen? (Lad eventuelt børnene kigge på det kort, der følger med denne serie. Byen, der er omtalt, lå tæt på Galilæa, og især de visuelle børn vil have glæde af at undersøge et kort.) Sæt desuden figur 4 på tavlen. Han besluttede sig for at tage derind. På vej ind i byen råbte han sikkert: Uren! Uren! Kan du ikke lige forestille dig, hvordan folket skyndte sig væk fra ham. De ønskede ikke engang, at deres tøj skulle komme i berøring med ham. Billede 4-3 Fjern figur 26. Sæt flonelfigur 8 og 28 på tavlen. Men der var én, der ikke flygtede væk fra ham. Det var Jesus, Guds søn. Den spedalske kastede sig ned for hans fødder. Herre, hvis du vil, kan du rense mig! råbte han. Den spedalske troede på, at Jesus Kristus kunne rense ham. Han var kommet for at bede ham om at gøre det. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Sådan er det også for dig. Tror du, at Jesus Kristus kan rense dig over for Gud? Ønsker du virkelig at blive ren? Så kom til Jesus. Du kan ikke se ham eller løbe hen til ham. Men du kommer til ham, når du ærligt og alvorligt fortæller ham, at du tror, han kan rense dig. Hvis du gerne vil have, at Jesus skal rense dig, men er i tvivl om, hvordan du kan gøre det, så kom og snak med mig om det efter denne bibeltekst. (Lærer: fortæl hvor du vil stå.) Jeg vil meget gerne ud fra Bibelen forklare dig, hvordan du kan bede Jesus om at rense dig. Den spedalske kom til Jesus og bad ham om, at han skulle gøre ham ren. Hvad ville Jesus mon gøre? Der lød sikkert et gisp fra de omkringstående, da han rakte hånden ud og rørte ved den spedalske. Det vil jeg, sagde han, bliv ren! Billede 4-4 I samme øjeblik forlod spedalskheden manden. Sårene og sårskorperne forsvandt. Spedalskheden var væk. Helt væk! 30

Fjern figur 28, anbring figur 29. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Sådan kan det også gå med din synd. Den kan forsvinde helt i dag, hvis du beder Jesus om det. Du kan for eksempel sige: Kære Jesus, jeg ved, at mit liv ikke er rent - det er jeg meget ked af. Tak fordi du døde for at kunne gøre mig ren. Jeg beder dig om at rense mig for min synd. Gud siger i Bibelen, at Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Du kan blive ren i dag - akkurat som den spedalske blev det. Gå hen og lad præsten undersøge dig, sagde Jesus til manden. Og denne gang havde manden slet ikke noget imod at gå hen til præsten. Han var så lykkelig! Præsten undersøgte ham sikkert meget grundigt, og derefter meddelte han, at manden var ren. Det må have været vidunderligt for den mand at kunne gå hjem igen. Han ville aldrig glemme den dag, han kom til Jesus Kristus. Nu var han ren. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Men hvad med dig? Har du bedt Jesus om at rense dig og gøre dig ren? Det er dumt at holde fast ved et urent liv og være skilt fra Gud i al evighed. Kom til Jesus nu og bed ham rense dig. Fjern alle figurer. Ekstra scene kan eventuelt anvendes senere i dagens program Billede 4-5 Sæt flonelfigur 8 og 30 på tavlen. I Bibelen står der også fortalt om en anden gang, hvor nogle spedalske mødte Jesus. De kom dog ikke tæt hen til ham. De råbte bare på lang afstand: Jesus, Herre, vær barmhjertig og helbred os! Jesus ønskede at helbrede dem og sagde: Gå hen og lad jer undersøge af præsterne. Fjern figur 30. De adlød og gik af sted hen til præsterne. Mens de var på vej derhen, opdagede de, at deres spedalskhed var forsvundet. Måske var det, fordi de blev så lykkelige, at ni af dem helt glemte at sige tak til Jesus. Billede 4-6 Sæt desuden figur 31 på tavlen. Kun én af dem kom tilbage til Jesus for at sige, hvor taknemmelig, han var. Han faldt på knæ foran Jesus og takkede ham. Tror du, Jesus var skuffet over, at de andre ikke kom tilbage og takkede ham? Var der ikke ti, der blev helbredt? spurgte han, hvor er de ni? Er denne udlænding den eneste, der kommer tilbage for at takke Gud? Vi vil nu her i klubben bruge nogle minutter, hvor du kan sige Jesus tak, hvis han har renset dig. Du kan takke ham inden i dig selv eller sige det højt som en bøn. 31

Quizspørgsmål 1. Hvad hed den sygdom, som gjorde folk urene? (Spedalskhed.) 2. Hvem afgjorde, om en person var uren? (Præsten.) 3. Nævn nogle af de ting, en spedalsk ikke måtte gøre. (Gå til templet sammen med andre, leve sammen med sin familie, gå til markedet.) 4. Hvordan kan synd sammenlignes med spedalskhed? (Synden gør os urene over for Gud og skiller os fra ham.) 5. Hvor mange mennesker er syndere? (Alle.) 6. Hvad var det, der gav den spedalske et lille håb? (Han hørte om Jesus.) 7. Hvorfor er Jesus Kristus vores eneste håb, hvis vi vil renses for vores synd? (Han er Guds søn, han døde og ofrede sit blod for at kunne fjerne synden.) 8. Hvad sagde den spedalske, da han mødte Jesus? ( Hvis du vil, kan du rense mig.) 9. Hvad gjorde og sagde Jesus? (Han rørte ved den spedalske og sagde: Det vil jeg. Bliv ren! ) 10. Hvordan kan du blive renset for din synd? (Ved at komme til Jesus og bede ham om at rense dig.) 11. Hvad sagde præsten, da manden kom til ham anden gang? (At han var ren.) 12. Bibelen står der: Jesu, hans søns, blod renser os for... - hvor meget af vores synd? (Al synd.) 32

Tekst 17 Den rige unge mand Bibelhenvisning: Matthæus 19,16-26; Markus 10,17-27; Lukas 18,18-27. Hjælpemidler: Flonellograf-baggrunde: Nøglesætning: Praktisk anvendelse: Flonelfigurerne 1-3, 8, 32-38 eller ringbind/powerpoints. Små kort med de fire replikker i starten af teksten. Nål og legetøjskamel. Lille gave. Tændstiksfigur. Udendørs baggrund. Evigt liv er Guds gave. Ikketroende børn: Tag imod det evige liv som Guds gave i dag Oversigt over teksten Indledning: Handlingsforløb: Afslutning: Diskussionen hos familien Petersen Den rige unge mand kommer hen til Jesus. Falder på knæ for ham. Spørger: Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv? NØGLESÆTNING Jesus svarer: Overhold budene. NØGLESÆTNING Den unge mand: Det har jeg gjort. Jesus: Sælg alt, hvad du ejer. Den unge mand går bedrøvet bort. NØGLESÆTNING Jesus: En kamel går lettere gennem et nåleøje. NØGLESÆTNING Disciplene: Hvem kan så blive frelst? Jesus: For Gud er alle ting mulige. NØGLESÆTNING Bibelvers til indlæring: Noter til læreren: Jesu, hans søns, blod renser os for al synd (1. Johannes 1,7b). 1. I samtalen med den rige unge mand fremhævede Jesus de bud, der har med menneskers indbyrdes forhold at gøre. Måske valgte han at lægge vægt på disse bud, fordi de kræver en handling, som andre mennesker vil lægge mærke til. De andre bud de første fire bud - handler om menneskers personlige forhold til Gud. 2. Det er tankevækkende at se forskellen på den måde, manden ankom på og så den måde, han forlod Jesus på. Han kom med entusiasme men forlod Jesus langsomt og bedrøvet. Jesu ord om at følge ham og ikke alt muligt andet (rigdom) var for meget for den selvhøjtidelige rådsherre. 33

3. Da Jesus taler om kamelen og nåleøjet, bruger han et ekstremt eksempel for at illustrere, hvor svært det er for en rig at holde op med at stole på pengene og i stedet kun stole på Jesus. Jesus ønskede at fortælle, at frelse ikke kan opnås uden Guds indgriben. 4. Farisæerne mente og underviste, at Gud sendte rigdom til dem, han elsker, og det er sikkert derfor, at disciplene var chokerede over, at Jesus kunne sige, at rigdom ikke automatisk gav et personligt forhold til Gud. Lad den bibelske fortælling være din vigtigste inspirationskilde, når du forbereder dig. Nedenstående forslag til tekstgennemgangen er derfor kun én måde at gøre det på. Indledning Hør! Kunne du høre den lyd? Det lød som noget, der blev slået i stykker. Som en tallerken, der røg på gulvet! Og... det lyder som om, at familien Petersen er oppe at diskutere lidt. (Skriv de følgende fire replikker ned på papir inden klubben og giv dem til børnene. Fordel rollerne blandt børnene og få dem til at læse replikkerne, når du nævner de personer, de spiller. Det vil især være en god aktivitet for de auditive børn, der har brug for at sætte ord på deres indlæring). 1. Mor: Åh Camilla! Hvordan kunne du gøre det? Det var en meget værdifuld tallerken. Kunne du ikke have passet lidt mere på? 2. Camilla: Jeg gjorde det ikke med vilje, mor. Søren drillede mig. Det var hans skyld, at jeg tabte den. 3. Søren: Men det var da ikke en af dine nye tallerkener, mor. 4. Far: Den tallerken var meget værd, fordi den var gammel. Det har været min bedstemors tallerken. I børn er ikke klar over, hvor meget sådanne ting betyder for jeres mor og mig. Nogle ting betyder meget for én person, mens andre ting betyder meget for en anden person. Hvad betyder mest for dig i hele verden? Det et svært spørgsmål. Jesus fik tit mennesker til at spekulere over dét spørgsmål. Billede 5-2 Sæt flonelfigur 1-3 og 32 på tavlen. En dag var der en ung mand, der fik noget at tænke over. Det begyndte alt sammen med, at han kom løbende hen til Jesus. Disciplene har sikkert været forbavsede, for denne unge mand var både rig og betydningsfuld. I Bibelen står der, at han var en rådsherre. Det betyder, at han sandsynligvis har været en af de ledende mænd i synagogen altså det sted, hvor jøderne holdt gudstjeneste. Rige og betydningsfulde mænd som ham så man sjældent komme løbende hen ad vejen. Billede 5-3 Fjern figur 32, anbring figur 33. Men disciplene blev endnu mere forbavsede, da de så, at han faldt på knæ for deres læremester, Jesus. De holdt op med at snakke og lyttede godt efter. Hvad mon den unge mand ville? 34

Den unge mand havde et spørgsmål: Gode Mester! kaldte han Jesus og fortsatte: Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv? Det var et vigtigt spørgsmål! Denne unge mand ville gerne vide, hvordan han kunne få lov at tilhøre Gud og leve sammen med ham i al evighed. Men sådan en leder i synagogen, en så religiøs mand, måtte da tilhøre Gud og være sikker på at komme i Himlen. Nej, nej - denne unge mand vidste, at han ikke havde det evige liv. NØGLESÆTNING Denne unge mand var rig, men han kunne ikke købe sig til det evige liv. Evigt betyder, at noget bliver ved og ved ligesom kanten på denne cirkel aldrig stopper. (Vis figur 35 i hånden eller sæt den på en lille ekstra floneltavle. Lad din finger glide rundt langs kanten.) I Bibelen står der, at vores liv ikke stopper, når vi dør, men at det fortsætter for altid. At have evigt liv er altså det allervigtigste her i verden, for uden det, kan du aldrig komme til at leve i Himlen sammen med Gud, når du en dag dør. Den unge mand vidste, hvor vigtigt det var. Det var derfor, han kom til Jesus med sit spørgsmål. Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden én, nemlig Gud. Han ønskede, at denne unge mand skulle forstå, at han, Jesus, virkelig var Gud. Han var Guds søn og var derfor helt perfekt og god. Jesus vidste, at den unge mand ikke forstod, hvor god han og hans far i virkeligheden er. Hvis han havde forstået det, ville han også kunne se, at han slet ikke selv var god. Det næste, Jesus sagde, har sikkert overrasket disciplene. Du kender budene: Du må ikke slå ihjel; du må ikke leve sammen med en anden mands hustru; du må ikke stjæle; du må ikke lyve; du må ikke snyde; adlyd din far og din mor. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Hvad ville Jesus dog sige med det? Ville han sige, at man kan få evigt liv ved at overholde alle de regler, der er i Guds lov, Bibelen? Det var faktisk det, han sagde! Hvis du overholdt alle Guds bud hver eneste dag - fra den dag, du blev født og til du døde - så ville du have evigt liv, og du ville have bestået prøven. Men hvis du nogensinde havde løjet, så ville du ikke bestå. Eller hvis du bare én gang tænkte en ond tanke, var ulydig mod dine forældre, snød eller blev hidsig ja, så ville du ikke være god nok. (Du kan eventuelt holde figur 34 i hånden for at illustrere vores syndige hjerter.) Der er ingen af os, der kan bestå den prøve, vel? I Bibelen står der: Ingen gør godt, ikke en eneste (Romerbrevet 3,12). Ingen i hele verden er god nok, ingen her i klubben er god nok. Du er ikke god nok til at kunne få evigt liv ved at holde Guds bud. Den rige unge mand var heller ikke god nok, men det troede han bare, at han var! Jeg har overholdt hvert eneste af disse bud, siden jeg var helt ung, fortalte han Jesus. Hvad mangler jeg endnu? Det lod ikke til, at han havde forstået, at bare dét at tænke forkerte tanker er 35

at bryde Guds regler. Han vidste ikke, at den eneste, der nogensinde kunne overholde alle Guds bud, var den mand, Jesus Kristus, han nu talte med. Jesus mistede ikke tålmodigheden med ham. I Bibelen står der, at han så kærligt på den unge mand og sagde: Du mangler kun én ting. Gå hjem, sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så har du en skat i Himlen og kom så og følg mig. Den unge mands verden sank i grus! Sælge alt hvad jeg har. Han kunne ikke tro det. Han ejede mange ting, og han ønskede at beholde dem. Han havde ikke lyst til at give alle sine penge væk. Det var hans penge, og han ville beholde dem. Jesus vidste, at pengene var det vigtigste i den unge mands liv. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Gud har befalet os, at han skal have førstepladsen: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte... og elske din næste... Denne unge mand elskede sine penge højere end Gud. Han elskede sine penge højere end andre mennesker. Han havde overtrådt Guds bud. Hvis han ville have evigt liv, måtte Gud have førstepladsen i hans liv. Det var, som om der foregik en kamp dybt inden i ham. Han ønskede at have evigt liv, men han elskede sine penge. Hvad var vigtigst for ham? Billede 5-4 Fjern figur 33, anbring figur 37. Den unge mands ansigtsudtryk forandredes. Han blev meget bedrøvet og ked af det. (De mindste børn kan lave triste ansigter. Det vil især være en god aktivitet for de kinæstetisktaktile børn.) Han vendte sig væk fra Jesus og gik sin vej. Hvad betød mest for ham - pengene eller det evige liv? (Lad børnene svare). NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Det er så vigtigt for dig at tilhøre Gud og kunne komme i Himlen. Måske er du helt ligeglad med det. Det er både dumt og trist at være ligeglad! Måske ønsker du virkelig at have evigt liv, men måske er det sådan, at du vil miste din bedste ven, hvis du bliver en kristen. Du har svært ved at vælge. Eller måske ved du med dig selv, at der er nogle ting i dit liv, der betyder mere for dig end Gud. Er du villig til at give Gud førstepladsen i dit liv? Måske foregår der en kamp indeni dig. Begå ikke den samme fejltagelse som denne stakkels rige mand, der vendte sig væk fra Jesus, der kunne give ham evigt liv. Fjern figur 1 og 37. Sæt flonelfigur 8 på tavlen. Billede 5-1 Jesus har sikkert været meget ked af det, da han vendte sig mod sine disciple. Hvor er det dog vanskeligt for dem, der er rige, at komme ind i Guds rige! 36

Billede 5-5 Jesus vidste, at mange rige mennesker elsker deres penge og det, penge kan købe, og de tror, at det er alt, hvad de har brug for. Jesus sagde: Faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig mand at gå ind i Guds rige. (Lærer: hold en nål og en legetøjskamel op. Det vil være godt for de visuelle børn. Du kan også lade børnene prøve, om de kan få kamelen igennem nåleøjet. Det vil være en god aktivitet for de kinæstetisk-taktile børn. Hvis du kun har små børn i din klub så undlad denne illustration og fokuser i stedet for på de ting, der kan forhindre dem i at følge Jesus.) Kan en kamel gå igennem øjet på denne nål? Nej, det er umuligt. Og det var lige, hvad disciplene tænkte. De blev forfærdede og spurgte: Hvem kan så blive frelst? Han svarede: For mennesker er det umuligt. Det var en underlig sætning, som var svær at forstå, men det, Jesus mente var, at ingen mennesker hverken børn eller voksne kan få evigt liv ved at være gode. Og evigt liv kan heller ikke købes for penge. Men Jesus var heldigvis ikke færdig med at tale: For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige. Billede 5-6 NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Ja, selv rige mennesker kan blive frelst - Gud kan gøre det! Han planlagde, at han ville betale det evige liv for os. Han betalte ikke for det med penge, men med sin egen søn. (Du kan eventuelt holde figur 36 i hånden eller sætte den op på en lille ekstra floneltavle.) Da Jesus døde på korset, betalte han for det evige liv til mennesker som dig og mig. Da han opstod og blev levende igen tre dage senere, var det et bevis på, at den pris, han havde betalt, var god nok. Han kan give dig det det evige liv. I Bibelen står der: Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre (Romerne 6,23). Hvis der er nogen, der tilbyder dig en gave (dette kan eventuelt demonstreres ved, at læreren holder en lille gave op), hvad gør du så? Ja, du tager imod den og siger tak. Du betaler ikke for den og har ikke gjort noget for at få den. Du modtager det evige liv, når du tager imod Jesus Kristus som din Frelser. Det vil sige, når du beder ham om at rense dit hjerte og komme ind i dit liv. (Hold figur 38 i hånden.) Fjern alle figurer undtagen figur 8. Tag en tændstiksfigur og sæt den fast på tavlen ved siden af figur 8. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Prøv at forestille dig, at du er den rige unge rådsherre. (Peg på tændstiksfiguren). Ville du gå bort uden det evige liv, fordi du ikke ønsker at følge Jesus og give ham førstepladsen i dit liv? Måske er det en af dine venner, der har den førsteplads. Eller det er noget forkert, du gør, som du gerne vil blive ved med at gøre. Eller måske er du bange for at blive til grin, og derfor tør du ikke at tage imod gaven med det evige liv. 37

Måske kan du helt ærligt sige: At tilhøre Gud og kunne komme i Himlen er vigtigere for mig end alle disse ting. Så sig det til Jesus. Sig til ham nu, at du er ked af, at du har syndet mod Gud. Sig tak til ham, fordi han døde for at betale det evige liv for dig. Tag imod ham som din frelser. Så har du evigt liv. Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre. Quizspørgsmål 1. Hvad var det for en mand, der kom løbende hen til Jesus? (En rig, ung rådsherre.) 2. Hvad spurgte han om? ( Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv? ) 3. Hvad er evigt liv? (At tilhøre Gud og vide, at man skal være sammen med ham i Himlen for evigt, når man dør.) 4. Hvilket mærkeligt svar gav Jesus? (Hold budene.) 5. Hvor godt skal man holde budene for at få evigt liv? (Helt perfekt - til punkt og prikke.) 6. Hvor mange mennesker har gjort det? (Det har kun Jesus Kristus.) 7. Hvad ønskede den unge mand sig højere end evigt liv? (Sine penge.) 8. Hvilket humør var han i, da han forlod Jesus? (Han var ked af det og bedrøvet.) 9. Hvilken af de følgende sætninger beskriver, hvad evigt liv er: a. Noget man kan fortjene sig til b. Noget man får c. Noget man betaler for (b. Noget man får.) 10. Hvad kostede det Gud at give os evigt liv? (Hans søn.) 38

Tekst 18 Zakæus møder Jesus Bibelhenvisning: Hjælpemidler: Flonellograf-baggrunde: Nøglesætning: Praktisk anvendelse: Lukas19,1-10 Flonelfigurerne 1, 4 og 39-43 eller ringbind/powerpoints. Mønter. Kort over Israel. Gadescene, indendørs og udendørs baggrund. Jesus kom for at opsøge og frelse det fortabte. Ikketroende børn: Du bliver frelst, når du tror på Jesus. Oversigt over teksten Indledning: Handlingsforløb: Klimaks: Afslutning: Når du lever her, hvor romerne regerer... Introduktion af Zakæus NØGLESÆTNING Jesus kommer til Jeriko. Zakæus prøver at få ham at se, men det mislykkes. Zakæus forsøger at finde en løsning. NØGLESÆTNING Zakæus løber hen og klatrer op i et træ. Jesus standser og kalder på ham. NØGLESÆTNING Zakæus kommer ned. De følges ad til Zakæus hus. Folk brokker sig. NØGLESÆTNING Zakæus: Jeg vil give til de fattige og betale tilbage. NØGLESÆTNING Jesus: Idag er frelsen kommet til dit hjem. Jesus: Opsøge og frelse det fortabte. NØGLESÆTNING Bibelvers til indlæring: Noter til læreren: Jesu, hans søns, blod renser os for al synd (1. Johannes 1,7b). 1. Når skatteopkræverne skulle udregne, hvor meget skat en person skulle betale, skete det på baggrund af denne persons indtægt, hans ejendom af jord og det antal mennesker, der boede i hans hus. Ofte var skatten ikke udregnet på en retfærdig måde. Folk så ned på de jødiske skatteopkrævere på grund af deres uærlighed og fordi de havde valgt at arbejde for besættelsesmagten altså det romerske styre. 2. Bemærk, at Zakæus navn ikke bliver brugt i denne tekst, førend Jesus taler til ham. Dette er gjort for at understøtte børnenes forståelse af, hvordan skatteopkrævere blev afvist af deres 39

landsmænd, som ikke ville bruge deres navn med mindre det var på en nedsættende måde. 3. Et morbærfigentræ har lave grene, hjerteformede blade og figner, der sidder i klaser. Lad den bibelske fortælling være din vigtigste inspirationskilde, når du forbereder dig. Nedenstående forslag til tekstgennemgangen er derfor kun én måde at gøre det på. Indledning Når du lever her i Israel, hvor romerne regerer over os, må du også betale de skatter, de opkræver! Manden, der skulle betale skat, smed pengene på bordet. Der har du pengene! Jeg fatter ikke, at romerne kan tillade sig at opkræve så meget. Jeg hader den romerske regering! Og skatteopkræveren kunne høre ham mumle for sig selv på vej mod døren: Og jeg hader også dig. Skatteopkræveren grinede fornøjet. Han talte pengene. (Her kan du tage nogle mønter frem og lade dem glide fra den ene hånd til den anden og derefter lade børnene røre ved dem. Det vil de kinæstetisk-taktile børn være glade for. Hvis du underviser mindre børn, kan du også lade dem hjælpe dig med at tælle dem.) Derefter lagde han nogle af pengene til side, mens han mumlede: Det er mine. Dem får den romerske regering aldrig at se. Hans grådige øjne strålede. Han havde opkrævet mange penge den dag. Billede 6-1 Sæt flonelfigur 39 på tavlen. Han skyndte sig hjem gennem Jerikos gader, forbi smukke palmetræer og rosenhaver. Han var rig og betydningsfuld, men der var ingen af de folk, han mødte på gaden, der smilede og sagde Goddag. Nogle kiggede endda den anden vej; de ønskede ikke at have denne skatteopkræver, denne lille snydepels, som deres ven. Han forsøgte at være ligeglad med dem. Jeg har ikke brug for deres venskab, sagde han til sig selv. Hvis han stødte på en stakkels tigger, der sad ved vejkanten, skyndte han sig forbi, mens han måske tænkte: Jeg tjener mine penge ved at arbejde. Lad andre gøre det samme. Endelig nåede han hjem og åbnede døren til et smukt hus. Det var lige sådan et sted, man ville forvente, at chefen for skatteopkræverne boede. Det så ud som, at han havde alt, hvad han overhovedet kunne ønske sig. Men var det nu også sandt? Han var egoistisk, pengegrisk og en snydepels. Han havde næsten ingen venner. Og hvad værre var: Gud var ikke hans ven. De forkerte ting i hans liv gjorde, at der var stor afstand mellem ham og Gud. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Det er det, Bibelen kalder at være fortabt. I Bibelen står der, at vi alle er faret vild som får (Esajas 53,6) - vi er alle fortabte. Det gælder også dig. Du ser ikke ud til at være ligeså slem som denne skatteopkræver, men du gør også ting, som Gud ikke bryder sig om. Måske gik du ikke ind, da din 40

mor kaldte på dig til frokost. Gud siger: Adlyd dine forældre, men det gør du ikke altid. Har du stjålet penge fra dine forældre eller dine søskende? Gud siger: Du må ikke stjæle! Du slås måske med din bror - du elsker ham ikke, som du elsker dig selv, hvilket Gud siger, at du skal gøre. Jo, dit liv er fuldt af dårlige, forkerte ting. Du er faret vild, ligesom Bibelen siger det. På samme måde som denne chef for skatteopkræverne er du faret vild fra Gud. Men denne mand så ud som om, han var ligeglad - bare han havde masser af penge, så var det godt. Fjern figuren. Billede 6-2 En forårsdag var han hurtigt på vej ned ad hovedgaden i Jeriko. (Du kan eventuelt lade børnene finde Jeriko på det kort, der følger med denne serie. Det vil være en god aktivitet for de visuelle børn.) Det vil sige, han forsøgte at komme hurtigt frem. Men det var umuligt. Hold op, sikke en masse mennesker, brummede han. Der var mange folk fra Galilæa og andre steder, som var på vej til Jerusalem for at fejre påsken. Folk, der boede i Jeriko, kom ud af husene for at hilse på familie og venner, der var på vej gennem byen. Men det var, som om, der lå en ekstra forventning i luften. Hvad kunne det være? Jesus fra Nazaret kommer, hørte han én sige. Jesus ham havde skatteopkræveren godt hørt om. Han var den mand, der helbredte mange syge mennesker. Ham kunne han godt tænke sig at møde. Måske tænker du: Hvorfor ville han gerne møde Jesus? Var han ikke ligeglad med alle mennesker? Tja, vi ved det ikke, men måske ville han gerne møde Jesus, fordi Jesus var kendt som en, der var ven med skatteopkrævere og syndere. En af de tolv disciple, Matthæus, havde været skatteopkræver, inden han begyndte at følge Jesus. Sæt flonelfigur 4 og 40 på tavlen. Skatteopkræveren forsøgte at presse sig gennem menneskemængden, men der var ingen, der ville flytte sig for så upopulær en fyr. Han stod på tæer, men kunne alligevel ikke se noget. Menneskemængden var så stor, og han var meget lille. Hvad skal jeg dog finde på? tænkte han. Om lidt vil Jesus være ude af byen igen, og jeg vil ikke engang have fået det mindste glimt af ham. Skatteopkræveren vidste ikke, at Jesus ikke ville komme gennem Jeriko igen. Han var nemlig på vej til Jerusalem, hvor han skulle slås ihjel. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Det var alt sammen med i Guds plan. Jesus Kristus, Guds søn døde på korset. Han tog straffen for alle de forkerte ting, den synd, som gør os fortabte i vores forhold til Gud. Derfor har han magt til at frelse fortabte mennesker. Det er det, som vores bibelvers fra 1. Johannes 1,7b taler om: Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. (Sig eventuelt verset sammen med børnene.) Han kan frelse dig fra din synd, og så vil du ikke længere være fortabt over for Gud. Synden vil ikke længere bestemme over dit liv. Han vil frelse dig fra den - det var derfor, han døde. Han blev 41

naturligvis ikke ved med at være død, men han skulle aldrig mere følges med menneskemængden på vej til påskefest. Lige nu var han i Jeriko. Hvis bare den lille skatteopkræver kunne komme til at se ham. Hvis bare jeg kunne komme foran hele flokken og ud af den vej, Jesus kommer ad... men hvordan? Hans hjerne arbejde på højtryk. Fjern alle figurer. Billede 6-3 Sæt flonelfigur 4 og 41-42 på tavlen. Pludselig fik han en idé: Træet! Morbærfigentræet! Hvis han sad oppe i det træ, ville han kunne se alt, hvad der foregik. Han løb op foran flokken af mennesker. Han var helt ligeglad med, om der var nogen, der så ham kravle op i træet. (De mindre børn vil synes, at det er sjovt at lade som om de klatrer op i et træ.) Fjern figur 42, anbring figur 40 oppe i træet, halvt skjult. Billede 6-4 Det var vel nok en god idé, du dér fik, sagde han måske til sig selv, da han sad oppe i træet. Herfra har jeg en perfekt udsigt. Han så til, mens menneskemængden nærmede sig. Dér er Jesus. Hvor er jeg glad for, at jeg kan se ham. Snart var Jesus lige neden under træet og dér standsede han. Sæt desuden figur 4 og 43 på tavlen. Billede 6-5 Pludselig så Jesus op mod træet. Han så lige ind i skatteopkræverens ansigt. Zakæus, kaldte han, skynd dig at komme ned. Jeg vil besøge dig i dag. Han ved, hvad jeg hedder, tænkte den lille mand. Sikken et chok! Måske var han lige ved at falde ned af træet! Ved du, hvorfra Jesus kendte hans navn? (Lad børnene svare. Det er især godt for de auditive børn at sætte ord på deres viden). Han er Gud - Guds søn. NØGLESÆTNING Gud ved alting. Jesus ved også, hvad du hedder. Han ved, hvor du bor, og hvilken skole du går i. Han ved, at du er faret vild fra Gud. Han kender også det forkerte, som du tror, ingen ved noget om. Han vidste også alt om Zakæus. Selvom han vidste nøjagtigt, hvad Zakæus havde gjort forkert, så elskede han ham. Han var endda kommet til Jeriko for at søge efter ham. Det var derfor, han bad ham om at komme ned fra træet. 42

Billede 6-6 Fjern figur 40 og 43. Anbring figur 1 og 39. Zakæus skyndte sig ned. (De mindre børn vil synes, at det er sjovt at lade som om de klatrer ned af træet igen.) Skete dette virkelig for ham? - Ham, som ingen ønskede at være ven med? Jesus ventede på ham, og sammen begyndte de at gå hen ad vejen. Så hørte Zakæus, at folk begyndte at brumme og brokke sig. Alle ved, at den mand er en stor synder, beklagede folk sig til hinanden. Og nu går Jesus med ham hjem. Ved Jesus ikke, hvad det er for en mand? Folket havde simpelthen ikke forstået, at Jesus var kommet til verden for at opsøge og frelse mennesker som Zakæus... som mig... som dig. NØGLESÆTNING At blive frelst betyder at blive reddet fra synden. Du er reddet fra den straf, du ellers har fortjent og reddet fra synden i dit liv. En, der er frelst, lever ikke sit liv på samme måde som en, der er fortabt. Zakæus havde været fortabt, men Jesus kom for at søge efter ham. Nu var de sammen på vej til hans hjem. Fjern figur 4 og 41. Zakæus sørgede sikkert for, at der blev lavet et dejligt måltid mad til hans gæst. Han lyttede godt efter, hvad Jesus havde at sige til ham. Bibelen siger ikke noget om, hvad Jesus sagde. Jeg er sikker på, at han har fortalt Zakæus, hvordan han kunne blive frelst. Mens Zakæus lyttede, begyndte han at forstå, hvilket dårligt menneske han havde været. På en eller anden måde vidste han bare, at denne særlige gæst kunne sørge for, at hans forhold til Gud kunne blive i orden. Han ønskede at blive forandret. Han følte, at han måtte sige et eller andet. Han rejste sig og sagde til Jesus og til alle, der lyttede: Herre, jeg vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige. Folk var forbløffede - hørte de rigtigt? Zakæus havde aldrig været kendt som en, der hjalp de fattige. Hvad var der sket med ham? NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Det havde alt sammen noget at gøre med hans gæst. Når Jesus finder og frelser fortabte mennesker, så gør han nogle vidunderlige ting med dem. Han tilgiver dem al deres synd. og han gør dem til nye og anderledes mennesker. De ser ud som før, men den store forskel er, at de nu lever for Gud. Synden bestemmer ikke længere over dem, det gør Jesus Kristus. Dette kan ske for dig, ligesom det skete for Zakæus. Måske er du stadig i tvivl om, hvordan du kan blive frelst af Jesus, men ønsker virkeligt at vide det. Hvis du har det sådan, så bliv tilbage i dag, når de andre går i gang med noget andet her efter teksten. (Læreren bør her udpege et passende sted for en samtale). Jeg vil meget gerne forklare dig det igen ud fra Bibelen. Det er vidunderligt at være frelst og ikke længere være fortabt i synden. Sådan var det også for Zakæus. Men han fortsatte med at tale: Hvis jeg har snydt nogen, så vil jeg give den person fire gange så meget tilbage. Der har sikkert lydt et gisp af overraskelse fra folkene omkring ham. Var dette den onde og nærige Zakæus? 43

Det var Zakæus, men han var ikke længere ond og nærig. Jesus havde hjulpet ham til at se, hvor forkert og dårligt, han havde båret sig ad. Han ønskede ikke længere at leve på den gamle måde. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Hvis du ønsker at blive frelst, må du ligesom Zakæus være villig til at holde op med at gøre de forkerte ting, du har gjort indtil nu. Det kan være at bande, være ulydig mod dine forældre, blive hidsig eller stjæle. Er du ked af, at du er sådan? Ønsker du, at det skal blive anderledes? Hvis du kan svare ja, så sig det til Jesus. Han vil frelse dig fra din synd og forandre dit liv. Bibelen siger, at du vil blive en ny person (2. Kor. 5,17). Det var, hvad Zakæus blev. Nu lyttede han igen godt efter, for Jesus havde noget mere at sige: I dag er frelsen kommet til dit hjem. Denne mand er også en af Abrahams efterkommere. De, der stod omkring Jesus, vidste, at Abraham var berømt for sin tro på Gud. Zakæus troede nu på, at Gud kunne frelse ham ligesom Abraham havde gjort. Mange af de folk, der havde set og hørt alt dette, har sikkert diskuteret det, der var sket, bagefter. Måske har deres samtale lydt noget i retning af: Hvem skulle nogensinde have troet, at Zakæus ville forandre sig? Jesus elsker ham virkelig. Der må være noget meget specielt ved Jesus, siden han kan få den lille mand til at forandre sig så meget. Ja, han har virkelig forandret sig! Jesus sagde endnu en ting, som måske har fået nogle til at forstå lidt af det hele: Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte (Lukas 19,10). Zakæus havde været fortabt i synden. Jesus ledte efter ham og troende børn ham. NØGLESÆTNING (IKKETROENDE) Det samme kan også ske for dig. Hvis du virkelig ønsker at blive forandret, kan du for eksempel sige det sådan her til Jesus: Kære Jesus, jeg er fortabt. Jeg ønsker ikke at blive ved med at være fortabt. Jeg takker dig, fordi du døde for mig, og jeg beder dig om at frelse mig fra min synd og gøre mig til et nyt menneske. Hvis du virkelig tror på Jesus, vil du også blive fundet og frelst! 44

Quizspørgsmål 1. Hvorfor hadede folk Zakæus? (Han arbejdede for den romerske regering og snød folk for deres penge.) 2. Hvorfor var Zakæus fortabt i sit forhold til Gud? (På grund af sin synd.) 3. Hvorfor var der så mange mennesker i Jeriko? (Folk var på vej til påskefesten i Jerusalem.) 4. Hvorfor ville Jesus ikke komme gennem Jeriko igen? (Han skulle dø.) 5. Hvorfor kunne Zakæus ikke se Jesus? (Han var for lille.) 6. Hvordan løste han det problem? (Han klatrede op i et træ.) 7. Hvorfra vidste Jesus, hvad han hed? (Han ved alt, fordi han er Gud.) 8. Hvordan reagerede folket, da Jesus gik ind hos Zakæus? (De brokkede sig og kritiserede ham.) 9. Hvordan viste Zakæus, at Jesus havde gjort ham til en ny person? (Han sagde, at han ville give penge til de fattige og betale de folk tilbage, som han havde snydt.) 10. Hvad var det, Jesus sagde, der var kommet til Zakæus hus? (Frelsen.) 45

Fremgangsmåde ved vejledning af et barn, der ønsker at komme til Jesus Kan kopieres og opbevares i din bibel. Vær sikker på, at barnet forstår følgende: Hvem er Gud? Gud skabte os og taler til os gennem Bibelen. Gud er ren og hellig. Han elsker os. Hvad er synd? Synd er: Ikke at overholde Guds bud. Det er imod Gud. Tal om nogle konkrete synder. Barnet er en synder. Synd fortjener straf. Hvem er den eneste, som kan fjerne synd? Hvorfor kan Jesus fjerne din og min synd? Guds søn Jesus Kristus døde på korset for syndere. Jesus stod op fra de døde. Han er Herre over alt. Hvordan bliver du og jeg frelst? Forklar, hvad Jesus ønsker, at vi skal gøre, og hvad han vil gøre. Brug et bibelvers! (f.eks. Johannes Evangeliet 1,12; 3,16; 6,37; Apostlenes Gerninger 16,31; Romerbrevet 6,23 eller 10,13). Hvad ønsker Jesus, at du og jeg skal gøre? (Bede ham om tilgivelse for synd. Bede ham om at komme ind i hjertet og rense det.) Hvad vil Jesus gøre? (Tilgive os og rense os. Komme ind og bo i hjertet for altid.) Gør opmærksom på, at der kommer vanskeligheder Spørg derefter: Ønsker du at komme til at tro på Jesus Kristus nu, eller vil du gerne tænke lidt over det? Hvis barnet stadig gerne vil tage imod Jesus, så tilskynd det til selv at bede højt. Du kan også lade barnet gentage en bøn, du beder. (Hvis barnet vælger at vente med at tage imod Jesus, må du som leder senere følge op på samtalen. Barnet har jo selv ønsket samtalen og dermed vist, at det er åndeligt søgende. Har du derimod en fornemmelse af, at Gud helt klart har talt til barnet om at tage imod frelsen, må du endnu en gang tilskynde barnet til at komme til tro på Jesus nu.) Tal med barnet om det at være sikker på at være frelst Vend tilbage til det bibelvers, du brugte tidligere i samtalen. Tal om et forandret liv. Fortæl barnet, hvad den, der oprigtigt tror på Jesus, kan være sikker på. Giv (senere) nogle råd om det kristne liv Læs i Bibelen og gør, som der står. Bed til Gud, vores Far i Himlen. Fortæl andre, hvad Jesus har gjort for dig. Bed Gud om, at han vil tilgive dig, når du synder. Hav fællesskab med andre kristne. Husk Guds løfte: Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke. (Hebræerbrevet 13,5b) 46

Hvordan underviser man et bibelvers til børn Det er meget vigtigt, at børnene får lært bibelverset udenad på en spændende måde, så de forstår betydningen af verset og ved, hvordan de kan bruge det i deres hverdag. Her er en idé trin for trin der viser, hvordan man kan undervise børn i et bibelvers. Brug 2 3 uger på at lære børnene verset. Bibelvers: Matthæus 28, 20 Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Introduktion Inden klubben: Tænk på en dag, du glæder dig til. Det kunne f.eks. være en dag, hvor du får gode venner på besøg. Det kunne også være din fødselsdag eller en dag, du skal på ferie. Tænk også på en anden dag, som du ikke glæder dig til, f.eks. en dag du skal til tandlæge, ordne vasketøj eller være lang tid i skole/på arbejde. Skriv det ind i din kalender og tag kalenderen med i klub. Forklaring til børnene: (Tag din kalender frem, slå op på den dag, du glæder dig til.) Jeg glæder mig rigtig meget til d. x/x-xx (sig datoen på den dag, du glæder dig til) fordi (forklar, hvorfor du glæder dig). Men der er en anden dag, jeg slet ikke glæder mig til (slå op på den dag). Det er d. xx/x-xx fordi (forklar, hvorfor du ikke glæder dig). Selvom jeg ikke glæder mig til alle dage, har Gud givet mig et løfte som gælder alle dage. Præsentation Det står i Bibelen i Matthæusevangeliet 28,20. (Tag din Bibel frem og læs verset fra Bibelen. Tag herefter det illustrerede vers frem.) Der står i Bibelen at: Jesus siger (Vend siderne i verset, mens du siger det). Forklaring (Det er vigtigt at du skifter mellem forklaring og repetition af verset. Repetér verset, forklar et ord, repetér igen, forklar et andet ord o.s.v.) Jeg er med jer Når Jesus siger jeg er med jer, hvem siger han det så til? (Lad børnene svare.) Det er faktisk noget, Jesus siger til dem, som tror på ham. Dette vers er et løfte til dem, som har taget imod Jesus. alle dage Hvis du tror på Jesus, er han med dig, mens du er barn, men han vil også være med dig når du bliver gammel. indtil verdens ende Jesus lover, at han vil være med os, indtil vi dør og kommer i Himmelen. (Anden gang, du har verset i klubben, kan du forklare, at Jesus en dag kommer tilbage og henter alle dem, som tror på ham. Indtil det sker, vil han være med sine børn her på jorden.) 47

Anvendelse Anvendelse af verset i børnenes hverdag Troende børn: Hvis du tror på Jesus, kan du være sikker på, at Jesus er med dig overalt, også når du har dit værste fag i skolen, når du leger rigtig godt med dine venner eller når du dummer dig i fodbold. Sig Jesus tak, fordi han er med dig og husk på det, når du har det svært. Ikketroende børn: Dette vers er et løfte til dem, som tror på Jesus. Hvis du ønsker, at Jesus skal være med dig, men endnu ikke har bedt ham om at fjerne din synd og komme ind i dit hjerte, kan du gøre det i dag. Hvis du virkelig er ked af det forkerte, du har gjort så bed Jesus om at fjerne det. Hvis du gør det, gælder dette løfte også for dig. Repetition Gentag verset sammen med børnene gerne 10 gange. Husk at forklare verset efter, at I har repeteret det to eller tre gange, så du er helt sikker på, at de forstår det. Her er nogle idéer til, hvordan du kan øve verset med børnene. 1. Sig verset 2-3 gange normalt, så du er sikker på, at børnene har hørt alle ordene. 2. Vend kalenderen på siden og sig verset. 3. Vend kalenderen på hovedet og sig verset. 4. Sig verset som om det var mandag morgen (stræk jer imens) 5. Tirsdag i billedkunst (tegn i luften) 6. Onsdag, når du vasker op (lad som om du vasker op) 7. Torsdag i idræt (løb på stedet) 8. Fredag aften når familien spiser sammen (lad som om du spiser med kniv og gaffel) 9. Vend kalenderen bagfra, mens I siger verset forfra. 10. Find selv på flere. 11. Verset kan også repeteres som sang. 48

Hvordan underviser man et bibelvers til børn Det er meget vigtigt, at børnene får lært bibelverset udenad på en spændende måde, så de forstår betydningen af verset og ved, hvordan de kan bruge det i deres hverdag. Her er en idé trin for trin der viser, hvordan man kan undervise børn i et bibelvers. Brug 2 3 uger på at lære børnene verset. Bibelvers: 1 Johannes 1,7b Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Introduktion (Tag en gammel T-shirt på med et papir-hjerte sat på med for eksempel tape eller sikkerhedsnåle. Gør dine hænder snavsede f.eks. med farvet kridt. Begynd at tørre dine snavsede hænder af i T- shirten og på hjertet. Når du har gjort det, så lad som om, du er overrasket over, at du har farve ud over det hele.) Åh, nej, jeg er blevet beskidt. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan selvfølgelig vaske min T-shirt, når den er blevet snavset. (Tag hjertet af og hold det op så børnene kan se det.) Men hvad med mit hjerte, når det er blev snavset af alle de forkerte ting, jeg har gjort? I Bibelen kan vi læse, at når vi synder eller gør noget forkert, bliver vores hjerte snavset. Hvordan kan det så blive rent igen? Lad os se, hvad Bibelen siger til det. Præsentation (Læs verset højt fra Bibelen.) Gud fortæller os i Bibelen, at det er på grund af Jesus og hans blod, at vi kan få tilgivelse for vores synd. (Det er nemmest, hvis du har sat verset op på en tørresnor allerede inden, du starter. Lad børnene checke, at der står det samme på vasketøjet som i Bibelen.) Forklaring (Det er vigtigt, at du skifter mellem forklaring og repetition af verset. Forklar et ord, repetér verset, forklar et andet ord, repetér igen o.s.v.) Jesu Hvem er Jesus? (Lad børnene svare.) Faktisk kan de næste to ord i verset fortælle os, hvem han er. Der står nemlig: hans søns I Bibelen kan vi læse, at Jesus er Guds søn. Gud elsker dig og mig så højt, at han sendte Jesus til jorden for at blive født som et barn og vokse op til at blive en mand, der var anderledes end alle andre. Jesus gjorde nemlig aldrig noget forkert. blod Vi kan læse i Bibelen, at Jesus døde på et kors, mens hans blod løb ned fra de steder, hvor de havde sømmet ham fast. Han døde for at betale for alle de forkerte ting, du og jeg har gjort. Derfor kan vi sige, at han gav sit blod for os. Efter tre dage opstod han igen, og i dag lever han i Himmelen. 49

renser os Jesus vil gerne rense os - dig og mig - ja, alle, som vil tro på ham. Rense betyder at tilgive. Ligesom vi kan vaske eller rense vores tøj i vand for at få snavs væk, sådan kan du også bede Jesus om at tilgive dig og rense dit hjerte rent for alle de forkerte ting, du har gjort. for al synd Når du beder Jesus om at tilgive dig, bliver du tilgivet. Der er ikke noget, der er så slemt, at Jesus ikke kan tilgive det og rense det væk. Han vil tilgive dig for alt, hvad du har gjort forkert. Og når Jesus har tilgivet dig, giver han dig et rent hjerte, og så vil du komme til Himmelen, når du en dag dør. Anvendelse af verset i børnenes hverdag Ikketroende børn: Hvis du aldrig før er kommet til Jesus og har bedt ham om at tilgive dig din synd, kan du gøre det i dag. Han har givet sit blod for dig, så du kan få tilgivelse. Hvis du beder en lille bøn til ham, vil han høre dig og tilgive dig. Du kunne for eksempel bede: Kære Jesus, jeg tror, at du er Guds søn. Tak, fordi du døde på korset for mig. Jeg vil gerne sige undskyld for det, jeg har gjort forkert. Tak fordi du vil tilgive mig. Så nemt er det at bede til Jesus! Du kan bede i dit hjerte lige nu, og Jesus vil høre det. Du kan også vente til du kommer hjem, så du kan bede til ham alene. Hvis du vil have hjælp, kan du komme og spørge mig efter klubben. Troende børn: Hvis du allerede én gang har bedt Jesus om at tilgive dig, kan du være sikker på, at han har gjort det. Han har ikke bare tilgivet nogle af din synder. Hvad står der i verset? Han rensede al synd væk. Altså alle de forkerte ting, du har gjort. Alle de forkerte ting, du vil komme til at gøre hele dit liv! Men selv om din synd er renset væk, vil Jesus gerne have, at du lever for ham og prøver at gøre det, der er godt og rigtigt. Og når du gør noget forkert igen, kan du bede til ham og sige undskyld. Du kan også bede ham om at hjælpe dig med at gøre det rigtige. Repetition Gentag verset sammen med børnene gerne 10 gange. Husk at forklare verset ind i mellem, at I gentager verset. Her er nogle idéer til, hvordan du kan øve verset med børnene. De første to-tre gang gentages verset normalt. Herefter kan man: 1. Fjerne et stykke vasketøj eller lade et barn vælge et stykke at tage ned. Gentag verset og få derefter et andet barn til at fjerne et andet stykke vasketøj. Fortsæt på denne måde, indtil alt vasketøjet er væk. 2. Når alle stykker er kommet ned, så lad børnene prøve at sætte verset op i den rigtige rækkefølge igen. Når verset står rigtigt, kan I gentage verset. Lad 1-2 børn prøve ad gangen. 50