HVAD GRUNDFOS KOLLEGIET HAR LÆRT OS OM UNGES ENERGIFORBRUG. Mia Kruse Rasmussen Specialist Anthropologist, Sustainable Transition Lab

Relaterede dokumenter
Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Er du kvinde eller mand? Hvor gammel er du? Hvornår har du udfyldt spørgeskemaet? Hvor mange personer over 18 år bor i lejligheden?

Kender du typen? SEKS PROFILER PÅ DEN DANSKE ENERGIFORBRUGER

Erfaringer og perspektiver I visualisering af energiforbrug

BEREADY TRIGE: KVALITATIV ANALYSE. Mia Kruse Rasmussen Seniorantropolog

Energiforbrug i Hjemmet Brugerdreven Innovation

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

FELTBESØG: PRAKSIS OG OPLEVET INDEKLIMA. Mia Kruse Rasmussen Senior antropolog

GDPR NÅR FORORDNINGEN MØDER VIRKELIGHEDEN

Energirenovering fra et beboerpespektiv. Workshop den 5. november 2018, Høje-Taaastrup Ved Freja Bach Kristensen, Smith Innovation

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

Visualisering af energiforbrug i boliger

Hvad jeg vil sige. Brugerne er vigtige. Energi effektivisering er ikke det samme som energibesparelser

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

Dansk Energi ELFORSK Energibevidste spejdere SLUTRAPPORT

Brugerdreven Innovation

Samfundet bliver elektrisk

Bæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi

Strategi Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Pervasive Healthcare

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Stamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Feedback-motiveret elbesparelse i boligen. John Thøgersen Handelshøjskolen, Århus Universitet Partnere: AAU, NOE, Zonith, Energy Piano, NVB, B&O

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS.

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

Projekt Sluk efter brug. Proces

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018

Netværksdage Godt sygehusbyggeri August Kristine Kjærsig Innovationskonsulent Arkitekt

Attitude-behavior relation and sustainable mobility

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018

Indeklima og Livskvalitet

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

social bæredygtighed

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

Få mere overskud i din varmeøkonomi

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

IVA København 24.November 2010

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

Anbefalinger for God Undervisning/læring

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

Klimarigtig vej- og stibelysning

Integration af smart-grid teknologier i hverdagslivet. PhD stud Freja Friis Statens Byggeforskningsinstitut

Hjælpsomme vi er aldrig alene

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse

Forord Del 1: InDleDnIng og teori 1. Deltagende innovation i den private og den offentlige sektor 2. Deltagende innovation medarbejdere og brugere

FREMTIDENS SENSOR. A SENSOR STORY From Pressure, Flow, Temperature to WATER QUALITY Sensors.

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Om brugeradfærd og indeklima i folkeskoler - Hvorfor et godt indeklima kræver mere end teknologi. Babette Peulicke Slott, energiantropolog

Trafikkonference 2011

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

KLIMAINDSATSEN

Data proces-model for fremtidens forsynings forbrugs informations system

Fra energineutral til klimaneutral

Innovationsanalyser på energiområdet

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Danmarks Tekniske Universitet

Levende Kulturarv - på bygningens præmisser

Spar op til kr. om året. Spareguide. Få tips til, hvordan du sparer på varme, vand og el - uden at gå på kompromis med komforten.

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr.

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Byt nu perspektivkort med den anden gruppe, så I nu skal besvare spørgsmålene ud fra to nye person-typer.

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Transkript:

HVAD GRUNDFOS KOLLEGIET HAR LÆRT OS OM UNGES ENERGIFORBRUG Mia Kruse Rasmussen Specialist Anthropologist, Sustainable Transition Lab

Alexandra instituttet a/s

PÅ FORKANT AF MARKEDETS BEHOV Vi er et af de 9 danske GTS-institutter = Godkendt af ministeren for Uddannelse og Forskning til at fremme innovation i dansk erhvervsliv Vi opererer på normale kommercielle vilkår Vores fokus er it og teknologi

FORSKNINGSBASERET BRUGERDREVEN INNOVATION Brugerinddragelse Nyeste it-forskning Kommerciel relevans

Tværfaglige energiprojekter Udvikle interventioner der kan reducere CO2 udledning EcoSense Kombination af kvantitative og kvalitative data for at finde det rette mix af engagement og automatisering VPP4SGR Undersøge flexibilitetspotentiale og beboernes villighed til at flytte energiforbrug.

Energi teknologi - mennesker 25-11-2015 Side 30

Antagelse #1: folk handler rationelt! 25/11/2015 Page 31

Energiadfærd påvirkes af en række faktorer og handler derfor om andet og mere end information og motivation 25-11-2015 Side 32

Mennesker forbruger energi eller gør de? Folk engagerer sig i forskellige praksisser Bruger ting for at udføre praksisser Ting bruger energi

Langt de fleste mennesker ser ikke sig selv som energiforbrugere 25-11-2015 Side 34

Praksishjulet som forståelsesramme 25-11-2015 Side 36

Grundfos kollegiet November 25, 2015 Page 37

Kollegiet som living lab Over 3000 sensorer, der måler: Koldt vand, varmt vand, varmeforbrug, CO2, fugtighed, Electricitet (1 min interval) Antropologiske analyser af beboernes energibevidsthed og adfærd Interventioner der forsøger at påvirke energiforbruget i en grøn retning 38

Engagerer beboerne for at forstå praksis

spørgeskema: generel viden November 25, 2015 Page 41

Workshops: konkrete input til interventioner November 25, 2015 Page 42

Intreviews: dybere indsigt I praksis 25-11-2015 Side 43

ShareBuddy - Øget energibevidsthed gennem spil Spar på dit forbrug af vand og el, så du kan share dine ressourcer med din buddy i spillet. Første version i efteråret 2014 Ikke eksplicit fokus på at flytte forbrug => ingen forsøgte at gøre det 44

Shifting electricity consumption to green hours 45 AARHUS UNIVERSITY

Sharebuddy 2.0 Eksplicit fokus på to forskellige strategier: Reduktion af CO 2 udledning ved at bruge mindre elektricitet Ved at skifte forbruget til andre tidspunkter 25-11-2015 Side 46

Lidt om infrastrukturen 25-11-2015 Side 47

Minispil in game konkurrenceelement The Frying Pan (cooking) The Broken Circuit Board (leisure) Thirsty Frog (hygiene) Whack-A-Mole (fitness) 25-11-2015 Side 48

Feedback og forecast 25-11-2015 Side 49

Findings fra spilintervention Synes spillet var sjovt Gik sport i at spare i spilperioden Mere fokus på shifting i anden omgang, da det blev gjort mere eksplicit, men stadig sværere for folk at forstå og efterleve Snakkede med hinanden om strategier for at reducere eller shifte Ingen tror, de vil blive ved med at shifte. Det er simpelthen for besværligt!! 25-11-2015 Side 50

25-11-2015 Side 51

Gjorde det nogen forskel? Beboere fra st. 4. mere tilbøjelige til at tage trappen. Fik folk til at snakke om energiforbrug på en ny måde Ikke tænkt over, at det har en betydning, hvornår man bruger elektricitet En beboer fortæller endda, at hun brugte lyset som generel indikator for gode og dårlige tidspunkter at bruge strøm på. 25-11-2015 Side 52

Værdsætter alenetid Madlavning Vigtigt for dem at have deres egen lejlighed Madlavning er en non-negotiable praksis Vælger at bruge energi på madlavning Infrastruktur understøtter 25/11/2015 Page 53

Værdsætter alenetid madlavning Vigtigt for dem at have deres egen lejlighed Madlavning er en non-negotiable praksis Vælger at bruge energi på madlavning Infrastruktur understøtter 25/11/2015 Page 54

tøjvask Mere villige til at skifte tidspunkt for tøjvask Vaskerummet er kun åbent I løbet af dagen Ikke noget sted, hvor man kan lufttørre tøj Bygningens infrastruktur modarbejder bærdygtig adfærd i forhold til tøjvask 25/11/2015 Page 55

tøjvask Mere villige til at skifte tidspunkt for tøjvask Vaskerummet er kun åbent I løbet af dagen Ikke noget sted, hvor man kan lufttørre tøj Bygningens infrastruktur modarbejder bærdygtig adfærd i forhold til tøjvask 25/11/2015 Page 56

To centrale Insigter Beboerne på kollegiet ser deres forbrug i et holistisk perspektiv De oplever, at de har et meget begrænset fleksibilitetspotentiale 25/11/2015 Page 57

Ser forbrug I holistisk perspektiv Retfærdiggør at bruge mere på nogle ting ved at spare andre steder Overordnet set er deres forbrug relativt lavt Jeg koger et æg på mit komfur hver morgen. Jeg kunne jo godt koge flere på en gang for at spare på energien, men det gør jeg ikke. Jeg ved sådan rimelig godt hvordan man gør ting korrekt, fra et energiperspektiv, men det er ikke altid jeg efterlever det! mit forbrug er ikke særligt højt, så jeg kan godt tillade mig selv et æg om morgenen (Liv) Nogle praksisser er ikke til forhandling Vil selv kunne vælge

Begrænset FleksibilitetsPotentiale Føler kun de bruger det, der er nødvendigt Svært at ændre noget, uden at skulle gå meget på kompromis med sin hverdag Jeg tror ikke umiddelbart, at jeg ville ændre noget. Min dag hænger fint sammen som det er nu og jeg synes ikke, jeg bruger meget energi. Jeg tror, at hvis jeg fandt ud af, at jeg bruger meget i forhold til andre, så ville jeg nok kigge lidt nærmere på, hvor meget energi jeg f.eks. bruger på at varme ovnen op eller hvor meget Tv et bruger på stand by (Camilla)

Tak for opmærksomheden!