Årsberetning 2015/2016
Indhold 4 6 8 24 38 Hvilke indtægter har Øjenforeningen? Hvilke udgifter har Øjenforeningen? Beretning fra Hovedbestyrelsens formand 2015/2016 Øjenforeningens uddeling af forskningslegater 2015 Øjenforeningen takker for forskningsstøtten i 2015 2
Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, information og rettidig behandling 3
Hvilke indtægter har Øjenforeningen? Indtægterne kan henføres til følgende hovedgrupper: Arv Gaver fra fonde og private Kontingenter Offentlige tilskud Finansielle indtægter De samlede indtægter beløb sig til 14,1 mio. kr. i 2015. Testamentariske gaver udgjorde 26% af Øjenforeningens indtægter i 2015 svarende til 3,6 mio. kr., hvilket er en væsentlig stigning i forhold til 2014. Set over en årrække viser arveindtægterne betydelige udsving og er følgelig meget vanskelige at budgettere. Den offentlige støtte i form af Tips- og lottomidler plus tilskud fra Biblioteksstyrelsen udgjorde 6% af indtægterne som støtte til foreningens oplysningsindsats ved udgivelse af bladet VÆRN OM SYNET, informationsbrochurer og hjemmesiden www.vos.dk Tips- og lottomidlerne tildeles efter en fordelingsnøgle i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som Øjenforeningen ingen indflydelse har på og i øvrigt ikke er informeret om. Støttebeløb fra fonde og private gaver udgjorde 9% af indtægterne i 2015, svarende til 1,3 mio. kr. hvilket er uændret i forhold til året før. Kontingentindtægterne udgjorde 8% af de samlede indtægter og har stabiliseret sig på ca. 1,1 mio. kr. årligt. I betragtning af, at Øjenforeningen har over 8.000 medlemmer, er kontingentindtægterne relativt beskedne, 4
hvilket kan henføres til, at årskontingenterne bevidst er holdt lave 150 kr. for enkeltpersoner og 225 kr. for par. Dette beskedne niveau skyldes hensynet til en gennemsnitlig medlemsalder på 74 år, som taler for stor prisfølsomhed. De finansielle indtægter udgjorde 51% af de samlede indtægter svarende til 7,2 mio. kr., hvoraf knapt 3/4 er kursreguleringer. Sammenlignet med 2014 er de finansielle poster steget væsentligt. Resultatet før finansielle poster er minus 2,9 mio. kr., men de finansielle indtægter sikrer, at årsresultatet blev et plus på 4,3 mio. kr. mod 0,4 mio. kr. året før. 51% Finansielle Indtægter 2015 14,1 mio. kr. 9% Fonde 8% Kontingenter 6% Offentlige 26% Arv 5
Hvilke udgifter har Øjenforeningen? Øjenforeningens udgifter i 2015 på i alt 9,9 mio. kr. fordeler sig på følgende hovedposter: Forskningsstøtte Oplysnings- og informationsvirksomhed Administrationsomkostninger 93% af Øjenforeningens udgifter er formålsbestemte og omfatter forskningsstøtte og oplysningsaktiviteter på i alt 9,2 mio. kr. i 2015. Øjenforeningen har indenfor det sidste tiår modtaget betydelige arvemidler med det formål at støtte forskningen til forebyggelse og bekæmpelse af øjensygdom. Økonomien har i en årrække begrænset Øjenforeningens forskningsstøtte til ca. 3 mio. kr. årligt, men i de seneste år har årsresultaterne gjort det forsvarligt at hæve projektstøtten i 2015 således til 5,5 mio. kr. et niveau som tilstræbes holdt fremover. Administrationsomkostningerne er holdt i ro gennem flere år og udgjorde 7% af totalomkostningerne i 2015. 6
Det økonomiske resultat i 2015 på 4,3 mio. kr. anser ledelsen for tilfredsstillende, når det fremkommer efter, at foreningen har kunnet opfylde sine mål om øget forskningsstøtte og stabil informationsindsats. Udgifter 2015 9,9 mio. kr. 55% Forskning 38% Oplysning 7% Administration 7
Beretning fra Hovedbestyrelsens formand 2015/2016 Carsten Edmund Overlæge, lektor, dr.med. Formand for Øjenforeningen Mission og mål Det er Øjenforeningens mission at hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås. Foreningens mål er at forebygge øjensygdomme ved forskning, information og rettidig behandling. 8
Forskningsstøtte (1.000 kr.) 5.700 5.000 5.100 5.000 5.500 3.500 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Forskningsstøtten Øjenforeningens forskningsstøtte i 2015 udgjorde 5½ mio. kr. og er budgetteret til det samme i 2016, idet hovedbestyrelsen sigter mod, at den årlige forskningsstøtte stabiliserer sig på dette niveau, men gerne med stigende tendens afhængigt af de økonomiske muligheder. 9
I 2015 betød dette, at 55% af Øjenforeningens samlede omkostninger blev anvendt til forskningsstøtte. Blandt 36 projektansøgninger kvalificerede 24 projekter sig til legat-støtte. De 24 projekter fik dækket 50% af deres ansøgningsbeløb svarende til et gennemsnitligt legatbeløb på 230.000 kr. De fleste ansøgninger drejer sig om støtte til 3-årige ph.d.-projekter. Øjenforeningens Fagkyndige Komité har bevågenhed for, at projekter, som er sat i søen med godkendelse af projektets første år, ikke af økonomiske grunde må stoppe før tid. Hvert enkelt projekt bliver vurderet på baggrund af en række kriterier såsom, hvorvidt projektet er relevant, dvs. i hvilken grad projektet tilgodeser forebyggelse og helbredelse af øjensygdomme hvorvidt projektet er klart formuleret med hensyn til hypotese hvorvidt den valgte metode er egnet til verificering af hypotesen hvorvidt projektet er originalt hvor væsentlig en viden, projektet bidrager med hvor bredt projektet tilgodeser sygdomme i befolkningen om budgettet er klart og gennemskueligt hvorvidt igangværende projekter har god fremdrift 10
Information via brochurer Øjenforeningen har udgivet 17 brochurer om øjensygdomme og synsfunktion. Brochurerne uddeles i stort tal via øjenafdelingerne på hospitalerne samt hos de praktiserende øjenlæger, hvoraf en god del benytter sig af Øjenforeningens brochurestativer, som er tilbudt gratis til firmamedlemmer. Øjenforeningen har tidligere udgivet 3 brochurer om AMD, men har i 2015 slået dem sammen til en enkelt for at undgå overlapning og samtidig gøre det mere enkelt for patienterne. I 2016 er produceret en ny brochure den 17. i rækken om Glasøje, som er tilegnet nye brugere af øjenprotese, således at disse bliver informeret om fordele og ulemper ved valget af henholdsvis glas- og akrylproteser. 11
Brochuren er en introduktion til den daglige anvendelse, hygiejne omkring brugen og forberedelse til at løse problemer, som kan opstå undervejs. Det skønnes, at ca. 3.000 danskere har mistet et øje; men det er især nytilkomne brugere af proteser, som er målgruppen. Brochurens tilvirkning er sket i samarbejde med en kreds af øjenlæger med særlig erfaring i anvendelse og tilpasning af proteser men for Øjenforeningen har det været læge Marie Louise Roed Rasmussen, ph.d., Rigshospitalet Glostrup, som har været den store trækkraft, der har ført til frembringelsen. De samlede udgifter til fremstilling af Øjenforeningens brochurer udgjorde 352.000 kr. i 2015 eller 28% af de samlede udgifter til informationsaktiviteter. Information via bladet VÆRN OM SYNET Bladet udgives i et oplag på ca. 20.000 pr. udgave, som læses af omkring 60.000 læsere jf. Gallup og har altså 3 læsere pr. eksemplar. Læserundersøgelser har tilkendegivet stor tilfredshed 12
med bladets udformning og indhold, og redaktionen bestræber sig da også for at holde en høj designmæssig og illustrationsmæssig kvalitet med hensyn til især de medicinske illustrationer, idet indholdet bevidst tilstræbes at have en populariseret udformning således, at det store flertal af læserne kan have udbytte af læsningen. Herunder er redaktionen opmærksom på, at ikke mindst patienthistorier synes at have stor læserinteresse. Omkostningerne ved bladets produktion er holdt i ro gennem de senere år og udgjorde i 2015 tæt på 600.000 kr. 13
Information via lokalafdelinger Øjenforeningens 12 aktive lokalafdelinger udøver en væsentlig informationsindsats, idet der er gennemført et betydeligt antal oplysningsmøder med øjenlæger og andre synskyndige som foredragsholdere. Antallet af mødedeltagere svinger en del, hvilket i høj grad er bestemt af, hvilke emner, der er på programmet. Generelt kan det fastslås, at jo flere af de store øjensygdomme, der medtages, jo flere mødedeltagere dukker op, hvilket er helt forventeligt. Erfaringen tilsiger, at kun 10 15% af mødedeltagerne er medlemmer af Øjenforeningen. De 85 90% af mødedeltagerne, der er ikke- Annonce 14
medlemmer, er oplagt potentielle som medlemmer, men viser sig meget lidt tilbøjelige til at ville indmelde sig i foreningen. I et forsøg på at erhverve flere af dem som medlemmer, blev det i 2015 på Bornholm afprøvet at forlange entré på 150 kr., som kunne konverteres til et årsmedlemskab. Ved tidligere møder på Bornholm har der været ca. 150 deltagere i 2015 kom der kun 15. Godt nok var vejret uheldigt med stærk storm og regn, men resultatet frister ikke til gentagelse. Det må konstateres, at flere medlemmer fordrer en stærkere akkvisition via overbevisende påvisning af de fordele, som et medlemskab indebærer for den enkelte samt understregning af den gode sag, som Øjenforeningen støtter via forskningsstøtte. Mødeaktiviterne i lokalafdelingerne beløb sig til ca. 400.000 kr. i 2015, hvilket er uændret i forhold til 2014. Nye informationsaktiviteter i lokalafdelinger med vakant bestyrelse Omkring 25% af Øjenforeningens medlemmer er bosiddende i lokalområder, hvor der p.t. ikke er aktive lokalafdelinger. Det er vigtigt, at medlemmerne i disse områder bliver serviceret på lige fod med de øvrige, således at medlemmerne forhåbentlig fastholdes. 15
Sekretariatet har derfor arrangeret informationsmøder i lokalområderne Midtsjælland og Vestjylland i samarbejde med øjenlæger fra henholdsvis Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Holstebro Regionshospital med stort fremmøde. Denne indsats ønskes forstærket og Hovedbestyrelsen har derfor besluttet at aflaste sekretariatschefen ved at ansætte en ny medarbejder i sekretariatet, cand.mag. i medievidenskab Marijke Vittrup, som i 2016 vil få som hovedopgave at virke som kommunikationskonsulent i de områder, hvor der ikke er fungerende lokalbestyrelser. Marijke Vittrup Kommunikationskonsulent, cand.mag. Som en nyttig vej til såvel at fastholde som øge medlemstilgangen, vil der blive forsøgt indgået et samarbejde med Ældre Sagens lokalafdelinger i 2016 og fremover. Også Ældre Forum vil blive inddraget. Dette har foreløbig ført til informationsmøder med Ældre Sagen i Nibe og Hadsund med henholdsvis 130 og 110 deltagere, mens nye er aftalt til efteråret i Aabybro og Storvorde. Foredragsholderne er overlægerne Lotte Welinder og Anders Kruse fra Øjenafdelingen på Aalborg Universitetshospital, som viser glimrende evne til at formidle viden om de hyppigste øjensygdomme, så deltagerne får udbytte af foredragene. Yderligere informationsmøder er under forberedelse i Esbjerg, Nakskov, Næstved, Arden og Holstebro. 16
Information via hjemmesiden Trafikken på Øjenforeningens hjemmeside registreres løbende. I 2013 begyndte man at anvende en ny opgørelsesmetode (Google Analytics), hvilket besværliggør bagudrettede sammenligninger. Siden den ny målemetode er taget i brug, er både antal brugere, antal besøg (sessioner) og antal viste sider steget. Fra 2013 til 2015 er antallet af besøg steget med 29%, hvorimod antallet at sidevisninger blot er steget med 6%. Der er altså en tendens til, at hver besøgende læser færre sider, når de besøger Øjenforeningens hjemmeside. I tråd med den generelle udvikling for internettrafik anvendes mobile enheder i stadig stigende grad til at besøge Øjenforeningens hjemmeside. Det er enheder som tablets og smartphones, der som bekendt har væsentligt mindre skærme end pc er. Fra 2013 til 2015 blev den samlede mobiltrafik til vos.dk mere end fordoblet. Hvor 27% af de besøgende benyttede mobile enheder i 2013, var andel af mobiltrafikken i 2015 steget til 45%. Målgruppens alder taget i betragtning 17
er det en overraskende stor andel, men afspejler, at IT-kompetencerne hos den ældre del af befolkningen generelt forbedres i disse år. For at imødekomme stigningen i mobiltrafik på hjemmesiden, vil der være behov for at optimere siden, så den er mere mobilegnet. Annoncering Hovedsigtet med Øjenforeningens annoncering har hidtil været at øge tilgangen af testamentariske gaver ved at appellere til den enkelte enlige ældre, hvor udfærdigelse af testamente så småt trænger sig på. Annoncer 18
I 2014 skiftede Øjenforeningen approach og begyndte at anvende testemonials i annonceringen. I foreløbig tre forskellige annoncer optræder testamentariske gavegivere med foto og navn med begrundelse for, hvorfor de har valgt at støtte Øjenforeningen. Forventningen er, at eksemplets magt vil påvirke andre til efterfølgelse. Såfremt Øjenforeningen bliver betænkt, betales advokatsalæret, ligesom vi henviser til advokater med særlig ekspertise i udformning af testamenter over hele landet. Dette har i stigende grad ført til i henvendelser til sekretariatet, hvorfor denne annonceringsform vil blive fortsat. Øjenforeningen har i 2015 haft et stigende medlemstal. For at imødegå en faldende tendens i 2014 blev det besluttet at tilbyde medlemmerne 19
gratis telefonrådgivning hos øjenlæge inden for en uge. Denne ydelse er valgt, fordi det er det eneste unikke tilbud, vi kan give nye medlemmer, eftersom stort set alle øvrige informationstilbud ligger på hjemmesiden, som er åben for alle. Dette har ført til en stigning i antallet af henvendelser om telefonrådgivning, således at også denne form for annoncering vil blive fortsat. Effekten på medlemstilgangen er det dog for tidligt at estimere. Annonceringen foregår via Ældre Sagen, som med et oplag på ca. 420.000 dækker Øjenforeningens målgruppe med ca. 50%. Også bladet Sundhed anvendes, som med et oplag på 120.000 distribueres gratis via apoteker. Annonceringen for informationsmøder vil fremover tage en drejning, således at det vil være symptomerne på øjensygdom, der vil være i fokus. Hidtil har det været en oplistning af de forskellige øjensygdomme. Men det er ukendte begreber for ikke-diagnosticerede øjenpatienter, hvorfor annonce layout til anvendelse i lokalområderne vil blive ændret. Medlemstallet Siden starten i 1982 har Øjenforeningen haft en meget flot stigning i den første 10-års periode efterfulgt af en ny 10-års periode, hvor medlemstallet enten stagnerede eller faldt frem til 2002, hvorefter medlemstallet i endnu en ny 10-års periode frem til 2013 havde en medlemsstigning på 46% for 10-året. Stigningen blev afbøjet i 2014, og medlemstallet 20
Annonce 21
Medlemsudvikling (2000-2015) 8.500 8.000 7.500 7.000 6.500 6.000 5.500 5.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 blev 8.242. I 2015 steg antallet af medlemmer dog igen, og med 8.339 medlemmer eller en fremgang på 97 opnåedes det hidtil højeste medlemstal. Medlemmernes alder En analyse af 790 nytilkomne medlemmer af Øjenforeningen viser en gennemsnitsalder på 74 år. De nye medlemmer begynder typisk at melde sig ind i større omfang fra 60 års alderen, hvor netop de store 22
Medlemmernes alder Gennemsnit: 74 år 35% 28% 22% 10% 1% 2% 2% 25-40 år 41-50 år 51-60 år 61-70 år 71-80 år 81-90 år over 90 år øjensygdomme sætter ind. Tilgangen stiger med årene, således, at tilgangen når sit højeste i 70-80 års alderen. Mediantallet, dvs. midtertallet, når alle stilles i rækkefølge efter alder, er 77 år. Det er mere retningsgivende end gennemsnitstallet, som kan dække over store variationer. 77 år indikerer, at Øjenforeningens medlemmer kommer sent i livet, og derfor også forlader foreningen efter relativt få år. Det er en heftig udfordring, når ønsket er at vise et stigende medlemstal som succes kriterium. 23
Frederik Holm Rasmussen Mathias Hvidfelt Hansen Mette Bagger Hassan Hamoudi Ann Sofia Skou Thomsen Anders Tolstrup Christiansen Christopher Rue Molbech Jens Folke Kiilgaard Elsebet Østergaard Astrid-Helene Ravn Jørgensen Nina Buus Sørensen Øjenforeningens uddeling af forskningslegater 2015 24
Iben Bach Pedersen Mette Hedegaard Correll Lasse Malmqvist Larsen Marina Linov Søren Leer Blindbæk Anders El-Galaly Anna Jasmine Andersson Anne Katrine Toft-Kehler Line Marie Dalgaard Anna Stage Vergmann Øjenforeningen uddelte forskningslegater for 5½ mio. kr. i forbindelse med repræsentantskabsmødet i juni 2016 fordelt på 24 projekter. Læs mere 25
Ann Sofia Skou Thomsen, læge, ph.d.-stud., Rigshospitalet Glostrup Simulationscentret (CAMES), Region Hovedstaden, modtog legat på 400.000 kr. til færdiggørelse af ph.d.-projekt om simulation som oplæringsinstrument i øjenkirurgi. En af fordelene ved at anvende computer-baseret 3-D simulation som oplæringsinstrument er et indbygget feedback system, der indebærer en objektiv vurdering af kirurgens håndelag i udøvelsen af operationen. Alle trin af grå stær operationen kan trænes på simulatoren i forskellige sværhedsgrader. Træningen skal være et supplement til den traditionelle træning på griseøjne. Forskningsresultaterne har været medvirkende til, at Region Hovedstaden har indført et krav om simulationstræning af grå stær-kirurger. Anders El-Galaly, læge, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat på 350.000 kr. til en undersøgelse af, hvordan nethindens blodgennemstrømning reguleres for derigennem at forbedre behandlingen af sygdomme i nethindens små blodårer. Forstyrrelser i nethindens blodforsyning er involveret i alle de hyppige synstruende sygdomme i den vestlige verden. Hvor man tidligere kun har studeret blodgennemstrømningen i de større blodårer, er det nu muligt at studere, hvordan blodgennemstrømningen reguleres i de tyndeste kapillærer. Ved at tilvejebringe viden om de normale forhold, danner projektet basis for at studere de forstyrrelser, som skal behandles ved eksempelvis diabetisk øjensygdom. 26
Ulrik Frydkjær-Olsen, læge, ph.d.-stud., OUH, modtog et legat på 150.000 kr. (heraf 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond) til at undersøge, om diabetisk øjensygdom debuterer med et tab af nerveceller, som er en forløber for de blodåreændringer, der klassisk beskrives i nethinden hos sukkersygepatienter. Undersøgelsen bygger i vid udstrækning på almindelige nethindefotos kombineret med OCT-scanningsbilleder som grundlag for at undersøge sammenhængen mellem nervetrådslaget i nethinden og udvikling af blodåreforandringer. Undersøgelsen er samtidig en del af et større europæisk multicenterstudie, hvor man giver nervebeskyttende dråber for potentielt at sinke eller hindre udviklingen af nethindeforandringer hos sukkersygepatienter. Søren Leer Blindbæk, klinisk assistent, ph.d.- stud., OUH og Klinisk Institut, SDU, modtog et legat på 350.000 kr. til at undersøge effekten af behandling af diabetisk væskehævelse i øjets gule plet med en kombination af computerstyret laser (Navilas laser) og indsprøjtninger i øjet med VEGF-hæmmer. Væskeudtrædning i den gule plet er en væsentlig årsag til synstab ved sukkersygeforandringer i øjnene. Tilstanden kaldes også Diabetisk Makulært Ødem (DME). I dag benyttes traditionel laserbehandling og indsprøjtning af VEGF-hæmmer, der blev udviklet til behandling af våd AMD. Det er en behandlingsform, der er omkostningstung for både patienter og samfund. Projektet skal kaste lys over, om den computerstyrede laserbehandling kan reducere behovet for de dyre indsprøjtninger med VEGF-hæmmere. 27
Anna Stage Vergmann, prægraduat specialestuderende, stud.med., Forskningsenheden for Oftalmologi, OUH, modtog et legat på 80.000 kr. til dels at tilrettelægge et træningsprogram for nethindekirurger, og dels at udføre en undersøgelse af hvilke faktorer, der påvirker kirurgens ydeevne. Operation i øjet er en disciplin, der kræver et langt træningsforløb, og som i den tidlige fase er forbundet med en øget risiko for komplikationer. Virtuel kirurgi er derfor velegnet til oplæring og efterfølgende vedligeholdelse af operative færdigheder. I den virtuelle kirurgi er det også muligt at teste kliniske forhold som eksempelvis kirurgens udtrætning og stressniveau. Esben Nielsen, læge og ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond til afslutning af ph.d.-studie af Fuchs hornhindesygdom, som fører til dannelsen af små knoplignende vækster på hornhindens inderside i endothelet, som slører synet. Behandlingen består i hornhindetransplantation ved en særlig operationsteknik, som fører til en klar forbedring af synet, men dog således, at synet sjældent bliver fuldt rehabiliteret. Årsagen hertil kendes ikke. Studiet søger at afdække disse ukendte årsager, som er en forudsætning for på sigt at kunne tilvejebringe angrebspunkter for medicinsk behandling. Øjenforeningen har støttet studiet med 300.000 kr. i både 2013 og 2014. 28
Mette Hedegaard Correll, læge, Rigshospitalet Glostrup, modtog et legat på 350.000 kr. heraf 55.000 kr. fra Carl og Nicoline Larsens Fond. På hornhindens inderside sidder endotelcellerne. De opretholder en tilpas væskebalance i hornhinden således, at den er gennemsigtig. Ved endotheldystrofi dør disse celler, og de erstattes stort set ikke af nye celler. Derved mister hornhinden sin gennemsigtighed. Behandlingen består i dag af transplantation af et endotelcellelag fra en afdød donor. Dette er omkostningstungt, og donorhornhinder er en begrænset ressource. Projektet fokuserer på de stamceller, der ligger i kanten af hornhinden. Formålet er at karakterisere cellerne og prøve at dyrke dem med henblik på transplantation, hvorved behovet for donorhornhinder kan reduceres. Marina Linov, ph.d.-stud., Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU, Odense, modtog et legat på 70.000 kr. til identifikation af naturlægestoffer til behandling af hornhindedystrofier. En mutation i genet TGFBI er skyld i de to typer af hornhindesygdom. Det muterede gen producerer et muteret protein, som ophobes i hornhinden og giver synstruende forandringer. Ved at screene en database med 200.000 naturligt forekommende stoffer, er det håbet, at der kan findes et stof, der kan binde det muterede protein. Det vil på sigt være med til at sikre, at hornhinden kan genvinde sin gennemsigtighed og patienten genvinde synet. 29
Iben Bach Pedersen, introduktionslæge, Aarhus Universitetshospital modtog et legat på 350.000 kr. heraf 149.572 fra Bagenkop Nielsens Øjen- Fond til undersøgelse af hornhindens biomekaniske og tomografiske ændringer efter laser refraktiv kirurgi og hornhindetransplantation ved behandlingen af refraktionsanormalier og keratoconus. SMILE er en internationalt anerkendt procedure til behandling af myopi. Udviklingen af femto-second laserskæring ved SMILE har givet nye teoretiske muligheder for behandling af hypermetropi og keratoconus. Ph.d.- projektet vil, baseret på ex vivo studier, undersøge endokeratofaki som en fremtidig behandling af svær hypermetropi og keratoconus. Nina Buus Sørensen, læge, ph.d.-stud., Øjenklinikken, Rigshospitalet, modtog et legat på 400.000 kr. til undersøgelse af en ny mulighed for behandling af AMD ved hjælp af neuro-protektion. Den nuværende behandling er alene rettet mod dannelsen af nye blodårer i nethinden, som forhindrer synstab hos ca. 30% af de behandlede patienter. Andre 30% har en umiddelbar forbedring af visus, men denne tabes i løbet af et år som følge af atrofi af fotoreceptorerne. Studiet sigter mod at stoppe dette fotoreceptortab ved at sprøjte cellebeskyttende stoffer ind i øjet. Det forventes, at projektet vil medføre nye og forbedre eksisterende behandlingsstrategier for AMD til gavn for en stor gruppe øjenpatienter. 30
Signe Goul Svendsen, ph.d.-stud., Institut for Immunologi og Mikrobiologi modtog legat på 100.000 kr. til afsluttende 3. del af ph.d.-projekt for at klarlægge effekten af RPE-cellernes (retinale pigment epitel) HLA-G udtryk (genkomplekset) med fokus på deres effekt på immunsystemet og betydningen heraf for udviklingen af AMD. 7 kendte proteinvarianter i RPE-cellerne vil blive undersøgt i ustimulerede celler og i celler under inflammatorisk stress samt indvirkningen heraf på eukocytterne. Forsøgene vil blive gennemført på RPE-celler fra humane donorer. Det vil være første gang HLA-G beskrives i relation til RPE og AMD. HLA-G kan derfor udgøre et nyt mål til undersøgelse af sygdomsmekanismer og design af målrettet immunterapi for AMD. Christopher Rue Molbech, forskningsassistent, læge, Klinisk øjenforskningsenhed, Roskilde Sygehus, modtog et legat på 350.000 kr. til undersøgelse af immunsystemet og dets betydning for udviklingen af AMD. Man har tidligere vist, at vagusnerven er med til at styre immunsystemet. Ved nedsat vagusaktivitet kommer kroppen i en tilstand af let øget immunaktivitet. Det er påvist, at dette fører til andre immunsygdomme. Projektet vil undersøge, om nedsat vagusaktivitet har betydning for øjets lokalmiljø, og dermed gør øjet mere modtagelig for sygdom. Man ved, at ændringer i vagusaktiviteten ændrer niveauet af en række stoffer, der har betydning for immunsystemet. Man har aldrig tidligere undersøgt effekten på AMD. 31
Anders Tolstrup Christiansen, læge, ph.d.-stud., Rigshospitalet Glostrup fik et legat på 300.000 kr. til undersøgelse af et nyt nervebeskyttende præparat, som har vist overbevisende effekt i retinale kulturer. Projektet vil søge at påvise, hvorvidt Neuropeptid Y kan føre til en ny behandling med væsentlig bedring af synet hos patienter med nethindeløsning. Øjenforeningen har støttet studiet med 375.000 kr. i 2013 og 480.000 kr. i 2014. Anne Katrine Toft-Kehler, ph.d.-stud., KU, modtog legat på 100.000 kr. til undersøgelse af, hvorvidt glaukom kan behandles med en strategi, som retter sig mod Müller-cellerne. Hypotesen er, at en bevaret funktion af Müller-cellerne kan opretholde eller reducere tabet af de retinale ganglionceller (RGC) og deres aksoner. Legatet søges til dækning af driftsmidler til gennemførelse af 3. del af ph.d.-studiet. Line Marie Dalgaard, stud. med., Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, KU, modtog et legat på 100.000 kr. til at undersøge, om den form for grøn stær, hvor der ikke forekommer et forhøjet tryk i øjet, hænger sammen med en tilstand, hvor der generelt forekommer funktionsændringer i de små blodårers vægge. Funktionsændringerne kan f.eks. påvises ved at undersøge for iltmangel i fingrenes små blodårer. Den form for grøn stær, hvor der ikke optræder et forhøjet tryk i øjet, kaldes for lavtryks- eller normaltryksglaukom. 32
Lasse Malmqvist Larsen, læge, ph.d.-stud. Rigshospitalet - Glostrup modtog et legat på 300.000 kr. til undersøgelse af papildruser. Papildruser er aflejringer i synsnervehovedet på øjets nethinde. Sygdommen forekommer hos 2% af befolkningen og er ofte et tilfældigt fund. Papildruser medfører synsfeltsdefekter, der tiltager med alderen samt vaskulære komplikationer. Studiet har til formål at kvantificere papildruser, fastlægge indvirkningen på synsnervefunktionen, vurdere omfanget af komplikationer og i sidste fase gennemføre en genetisk udredning af sygdommen. Kvantificering, effektmåling og komplikationer vil inddrage 80 forsøgsdeltagere. Den genetiske udredning sker som et follow-up studie af drusepatienter, der i 1964 indgik i en disputats. Anna Jasmine Andersson, læge, Rigshospitalet Glostrup, modtog et legat på 200.000 kr. til at karakterisere den normale bakterieflora på øjet, som hidtil kun er foretaget ved podning og petriskåle. Moderne genteknologi muliggør en komplet og præcis identificering af bakterieflora, som forekommer normalt på øjet og hvilke, der er forbundet med sygdomme på øjets overflade. 33
Jens Folke Kiilgaard, overlæge, forskningslektor, ph.d., FEBO, Øjenklinikken, Rigshospitalet, modtog et legat på 300.000 kr. til at undersøge, om udtagning af biopsi ved modermærkekræft i øjet giver en øget risiko for spredning af kræften. Nye behandlingsmuligheder har væsentligt øget chancerne for at bevare øjet og i nogle tilfælde også synet men overlevelsen for patienten er stort set uændret siden 30 erne. En behandling, hvor overlevelsen er større, forudsætter, at de enkelte tumorer undersøges bedre. Dette kræver udtagning af biopsi. Der har dog været stor debat om, hvorvidt biopsitagning øger risiko for spredning. Ved undersøgelse af Rigshospitalets database for melanomer i øjet og flere andre databaser, vil det blive forsøgt at afklare dette spørgsmål. Desuden ønskes det at karakterisere den genetiske profil i forhold til, hvilke tumorer, der spreder sig og hvilke, der ikke gør. Mette Bagger, reservelæge, Øjenklinikken, Rigshospitalet, modtog et legat på 150.000 kr. til sammenligning af genetiske profiler af modermærkekræft i øjet med matchede levermetastaser, med henblik på selektion af patienter til adjuverende kemoterapi. 34
Astrid-Helene Ravn Jørgensen, klinisk forskningsassistent, Øjenklinikken Rigshospitalet, modtog et legat på 240.000 kr. til undersøgelse af modermærkekræft i regnbuehinden. Forekomsten af modermærkekræft i øjet er tre gange højere i Skandinavien end i resten af verden. Projektet vil undersøge, hvorfor der er den forhøjede forekomst, og hvordan det kan forebygges. Herudover vil man lave en beskrivelse af tumorernes genetiske profil. Undersøgelsen skal danne grundlag for at vurdere, om genetiske forandringer i tumorer i den nederste del af regnbuehinden skyldes UV-påvirkninger, og om nye tilfælde derfor kan forebygges med solbriller. Yderligere vil man belyse, om patienter med modermærkekræft i regnbuehinden har en øget risiko for at udvikle andre former for kræft. Frederik Holm Rasmussen, stud.med., Øjenpatologisk Sektion, KU, modtog et legat på 60.000 kr. til at beskrive lymfeknudekræft i øjenlåget. Gennem litteraturstudier vil han beskrive undertyper, overlevelse, stadieinddeling og andre kliniske kendetegn. Herudover vil han se på tilfælde af lymfeknudekræft i øjenlåget fra 7 øjencancercentre. På baggrund af flere end 100 tilfælde bliver kliniske data beskrevet og analyseret. Projektet vil udmønte sig i en karakteristik af de forskellige typer af lymfeknudekræft i øjenlåget, deres fordeling og deres prognoser. 35
Hassan Hamoudi, læge, Rigshospitalet Glostrup, modtog et legat på 200.000 kr. til at klarlægge, hvilken rækkefølge, der er mest hensigtsmæssig for operation mod grå stær og epiretinal fibrose. Ved epiretinal fibrose er der en fortætning af bindevævet i den tynde membran, der adskiller øjets glaslegeme fra nethinden. Der er tale om en tilstand, som kan medføre svær synsreduktion. Ved en operation fjernes den påvirkede bindevævsmembran. Ved grå stær-operation erstattes øjets linse. I dag er det international praksis, at man starter med nethindeoperationen for epiretinal fibrose og venter med at operere for grå stær. Nogle steder udføres begge operationer samtidigt, men med flere komplikationer til følge. Foreløbige resultater viser, at man bør starte med grå stær-operationen, for derved at opnå bedre synsresultater, færre komplikationer og færre omkostninger for samfundet. Elsebet Østergaard, læge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, modtog et legat på 150.000 kr. til at kortlægge den genetiske baggrund for Lebers Hereditære Optikusneuropati, også kendt som LHON. Der er tale om en arvelig sygdom, der medfører svær synsnedsættelse eller blindhed i en tidlig alder, typisk hos mænd i 20 erne. Sygdommen skyldes en fejl i et enkelt gen, og giver kun sygdom i et enkelt organ (synsnerven). Genterapi er derfor en mulig fremtidig behandlingsform, men det kræver en præcis karakteristik af de involverede mutationer. Projektet vil også bidrage til et bedre grundlag for den genetiske vejledning af familier med LHON. 36
Mathias Hvidfelt Hansen, stud. med., Øjenklinikken, Rigshospitalet Glostrup, modtog et legat på 584.410 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond til undersøgelse af en eventuel sammenhæng mellem udvikling af nærsynethed og årehindens tykkelse. Man ved, at årehinden bliver tynd samtidig med eller efter udvikling af nærsynethed. Hvis ændringer i årehindens tykkelse går forud for udvikling af nærsynethed, kan det være en hurtig og brugbar metode til at undersøge, om behandlingstiltag for at forebygge nærsynethed virker. Udover at påvirke både børns og voksnes udfoldelsesmuligheder, øger nærsynethed risikoen for at udvikle f.eks. nethindeløsning, grøn stær og nethindedegeneration. Undersøgelsen er en del af CCC2000-Øjenstudier, hvor ca. 1.500 børn født i år 2000 er blevet fulgt og har fået foretaget flere øjenundersøgelser. 37
Øjenforeningen takker for forskningsstøtten i 2015 Øjenforeningens Fagkyndige Komité har valgt 24 forskningsprojekter til bekæmpelse af øjensygdomme blandt ansøgningerne i 2015 til at modtage en samlet forskningsstøtte på 5½ mio. kr. Øjenforeningen kan kun opretholde dette støtteomfang takket være de gaver, som foreningen modtager til forskningsformål. For året 2015 takker Øjenforeningen derfor flg. gavegivere på det varmeste: Bagenkop Nielsens Øjen-Fond Meyer Fonden Fabrikant Chas. Otzens Fond Helene og Viggo Bruuns Fond Carl og Nicoline Larsens Fond Medivit ApS Harry Lykke Hansen og Hustrus Mindefond Gudrun Birthe Nielsen Karin Lorenzen Hans Christensen Agnete Blessin Dorthea Christoffersens Fond Grosserer Osvald Christensens Mindefond Inger Mygen Gertrud Ehrenreich Erik Pedersen Inge Lindhardtsen Anne Bente Langgaard Ib Yde Steen Einar Wettergreen Inger Lysdahl Christensen Jørn Kofod Liz Thygesen
Kontingentoplysninger Der er flg. kontingentmuligheder for medlemskab af Øjenforeningen. Årsmedlemskab Enkeltmedlem... 150 kr. Par... 225 kr. Firma-medlem... 1.200 kr. Bankkonto: 5474 7021 751 Øjenforeningens formål: Forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, oplysning og rettidig behandling Brug vores hjemmeside: www.vos.dk Der er mange nyttige oplysninger på Øjenforeningens hjemmeside, og der kan f.eks. sendes mail med spørgsmål om øjenproblemer, ligesom der er links til andre relevante hjemmesider.
Ny Kongensgade 20 1557 København V Telefon 33 69 11 00 E-mail: vos@vos.dk Bankkonto 5474 7021751 Giro 170 8090 www.vos.dk 09.2016 BORDING PRO