Øjenforeningen arrangerede

Transkript

1 Legatmodtagerne forrest fra venstre: Midterste række siddende fra venstre: Stående fra venstre: Nakul Mandal, Ulrik Correll Christensen, Jakob Grauslund Sarah Linéa von Holstein, Barbro Westlund, Carina Slidsborg, Karen Bjerg Pedersen Jesper Hjortdal, Ernst Goldschmidt, Morten la Cour, Nis Andersen, Toke Bek, Kristian Klemp, Mogens Holst Nissen, Steen Villumsen og Gitte Juul. Miriam Kolko var fraværende. Øjenforeningens uddeling af forskningslegater 2007 Øjenforeningen uddelte forskningslegater for 3 mio. kr. i forbindelse med repræsentantskabsmødet i juni 2008 fordelt på 17 projekter Af erik lohmann Øjenforeningen arrangerede sin uddeling af forskningslegater til forebyggelse og helbredelse af øjensygdomme på i alt 3,0 mio. kr. i forbindelse med sit repræsentantskabsmøde den 4. juni på Hotel Scandic Copenhagen. Der indkom i alt 30 forskningsansøgninger til Øjenforeningen i 2007, hvoraf Fagkyndig Komité fandt, at 17 projekter kunne støttes økonomisk i et omfang svarende til 42% af det ansøgte totalbeløb. Formanden for Fagkyndig Komité, overlæge, dr.med. Jens B. Winther 10

2 motiverede støtten til hvert enkelt projekt, hvorefter præsident Frank Poulsen overrakte de respektive legatbeløb, som en af sine sidste gerninger for Øjenforeningen efter 9 år som præsident. Efterfølgende blev Frank Poulsen udnævnt til æresmedlem af foreningen, mens fhv. præsident for Østre Landsret Sten Ziegler blev valgt som ny præsident. Som ny vicepræsident valgtes landsdommer ved Østre Landsret Michael Lerche, fmd. for Carl og Nicoline Larsens Fond. Jakob Grauslund, læge, Odense Universitetshospital modtog kr. i støtte til et projekt, som omfatter 727 type 1 diabetikere fulgt gennem 35 år. På flere punkter er undersøgelsen en af verdens længste af sin art. Undersøgelsen viste, at efter 35 år havde 97% fået diabetisk øjensygdom, heraf halvdelen i synstruende grad. I perioden fra 1982 til 2008 mistede 7,5% synet. Projektet og dets resultater er nærmere beskrevet i VÆRN OM SYNET 2008/3. Sarah Linéa von Holstein, læge, Københavns Universitet modtog et legat på kr. forekomsten af kræft i tårekirtlen hos de ca. 150 patienter, som er registreret med sygdommen i perioden

3 Jesper Hjortdal, overlæge, lektor, dr. med., ph.d., Århus Sygehus modtog en forskningsstøtte på kr. til at undersøge, hvorvidt ultraviolet lys kombineret med Riboflavin (et B2-vitamin) har effekt på opheling af hornhindesår. Gitte Juul, reservelæge, Kennedy Centret modtog kr. til at undersøge genetiske og miljømæssige faktorer ved arvelig synsnerveskrumpning (ADOA). Ca. 500 er ramt af denne arvelige øjensygdom i DK. Det er projektets formål at kortlægge sygdomsforløbet samt skabe basis for en mere sikker prognose af forløbet. Det er forventningen, at kendskabet til den molekylær-genetiske baggrund på sigt vil lede forskningen hen imod udviklingen af nye behandlingsmetoder, herunder genterapi. Ernst Goldschmidt, professor, overlæge, dr.med., Dansk Institut for Forskning i Nærsynethed modtog kr. bevilget af Bagenkop Nielsens Myopi-Fond til undersøgelse af en gruppe meget nærsynede patienter, som har kunnet følges over et tidsspand på 40 år, og som har været klinisk undersøgt med 10 års mellemrum i perioden 1962 til Af den oprindelige gruppe på 39, er der fortsat kontakt med 34, som alle vil blive 60 år i Fokus vil især være rettet imod karakterisering af forandringer omkring synsnerven og i nethinden. Steen Villumsen, læge, Statens Serum Institut modtog kr. til undersøgelse af, om leptospira-bakterien muligvis er en stærkt medvirkende årsag til årehindebetændelse. Leptospira-bakterien er fundet hos hunde og en del andre husdyr, specielt heste, og kan derfor være årsag til kronisk infektion hos mennesker. De diagnostiske metoder, som er tilgængelige, er imidlertid meget usikre. Projektet vil forsøge at introducere og udvikle nye diagnostiske metoder til påvisning af kronisk infektion i øjet med leptospira. Morten la Cour, professor, overlæge, dr.med., FEBO, Glostrup Hospital modtog kr. virkningen af iltmangel i øjet samt eksperimentelt at gennemføre en medicinsk behandling af synstab som følge af iltmangel (retinal iskæmi). Projektet er støttet fra anden side i betydeligt omfang, hvilket forklarer Øjenforeningens mere beskedne støtteomfang. Toke Bek, professor, ledende overlæge, dr.med. HD(O), Århus Sygehus modtog en forskningsstøtte på kr. til undersøgelse af, hvorledes nethindens blodgennemstrømning er reguleret. Studiet vil i særlig grad være rettet mod calcium i de glatte muskelceller i nethindens modstandskar for om muligt at fastlægge de specifikke områder, som 12

4 kan behandles farmakologisk ved sygdomme, hvor nethindens blodgennemstrømning er forstyrret. Det drejer sig især om de store synstruende sygdomme diabetisk øjensygdom, AMD (alderspletter på nethinden) og glaukom. Kristian Klemp, reservelæge, Glostrup Hospital fik bevilget kr. mulighederne for at forhindre udviklingen af diabetisk øjensygdom ved at øge nethindens iltkoncentration. Forsøg har vist, at hæmning af enzymet carbonanhydrase medfører en stigning i nethindens iltkoncentration. Gennem projektet søges påvist, hvorvidt hæmning af carbonanhydrase med stoffet acetazolamid påvirker nethindens respons på lys. I bekræftende fald, kan vejen være banet til en mere effektiv måde at hindre udviklingen af diabetisk øjensygdom på. Den nuværende behandling indebærer destruktion af nethindevæv ved hjælp af laser, der dels skader nethinden og dels først kan iværksættes, når sygdommen er meget fremskreden og synstruende. Carina Slidsborg, klinisk assistent, Rigshospitalet fik et legat på kr., heraf kr. doneret af Carl og Nicoline Larsens Fond, til at undersøge nethindeforandringer og synshandikap hos for tidligt fødte børn, herunder især betydningen af præmaturitets retinopati (ROP). Studiet vil undersøge effektforskelle mellem de anvendte behandlinger med respektive laser og frysning samt undersøge, hvorvidt injektion i glaslegemet af medicin (anti-vegf) mod dannelse af nye blodårer i nethinden vil være gavnlig for patienter med en dårlig prognose. Endelig vil forekomsten af svagsyn og blindhed hos en bestemt gruppe af for tidligt fødte børn samt årsagerne hertil blive kortlagt. Karen Bjerg Pedersen, læge, Odense Universitetshospital modtog forskningslegat på kr., heraf kr. fra Frantz Hoffmanns Mindelegat, til at identificere kliniske parametre, der kan forudsige, hvor stabilt patienter med AMD (alderspletter på nethinden) fikserer ved anvendelsen af to apparater (multifokal elektroretinografi og optisk coherence tomography) til måling af virkningen ved behandling mod de vækststoffer, som fremkalder blødning i nethinden (anti-vegf præparater). Målingssikkerheden afhænger af, hvor stabilt patienten fikserer, for at opnå måling på nøjagtigt samme område af nethinden over tid. Projektet tjener derfor til at øge pålideligheden af de udførte målinger. Nakul Mandal, læge, Københavns Universitet modtog et legat på kr. til at undersøge, hvorfor der opstår en abnorm celledeling på nethinden, som ofte medfører, at der dannes membraner, som typisk ligger ovenpå nethinden, hvorved synet reduceres væsentligt. Disse såkaldte epiretinale membraner opstår ved en række 13

5 nethindesygdomme. Studiet vil prøve at påvise de faktorer, der forårsager membrandannelsen. Såfremt dette lykkes, vil forbedrede behandlingsmuligheder af en række nethindesygdomme ligge inden for rækkevidde. Ulrik Correll Christensen, læge, ph.d.- studerende, Glostrup Hospital fik bevilget kr. til fortsættelse af sit ph.d.-projekt vedrørende optimal kirurgisk behandling af patienter med hullignende forandringer i nethindens gule plet kaldet pseudomaculært hul. Projektet er beskrevet i VÆRN OM SYNET 2007/1. Nis Andersen, overlæge, ph.d., Rigshospitalet modtog kr. til en genetisk undersøgelse af ca. 700 personer over 60 år i Grønland, hvoraf ca. 10% har AMD (alderspletter på nethinden), med det formål at påvise variationer i de gener, der koder for såkaldte komplementfaktorer, som udgør en del af immunforsvaret. Nyeste resultater tyder på, at op mod halvdelen af alle AMD-tilfælde kan tilskrives variationer i en bestemt genetisk variant i en specifik komplementfaktor hos europæere. Projektet vil søge at afdække, hvorvidt dette også gælder grønlændere og dermed bidrage til det genetiske landkort. Barbro S. Westlund, læge, Panum Instituttet modtog kr. til at undersøge, hvorvidt et bestemt affaldsstof, som opstår i forbindelse med AMD (alderspletter på nethinden) i nethindens farvede celler, påvirker den del af immunsystemet, som kaldes komplementsystemet. En klarlæggelse af disse forhold vil skabe en bedre sygdomsforståelse som led i at finde en effektiv forebyggende behandling. Mogens Holst Nissen, professor, dr.med., Panum Instituttet modtog et legat på kr. til at identificere de vækstfaktorer, som forekommer i væsken fra forreste øjenkammer og glaslegemet, som har betydning for stamcellers vækst og overlevelse i øjet. Resultaterne kan have betydning for behandlingen af AMD (alderspletter på nethinden) ved transplantation af nye stamceller i nethinden. Projektet er beskrevet i VÆRN OM SYNET 2007/4. Miriam Kolko, kursuslæge, Københavns Universitet modtog kr., heraf kr. fra Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond samt kr. fra proprietær Jørgen Christensen, Odense betydningen af de celleforandringer, som fremkaldes ved AMD (alderspletter på nethinden) og især, hvorvidt disse er påvirket af et særligt enzym. Projektet er beskrevet i VÆRN OM SYNET 2006/3. 14