Øjenforeningens legatuddeling. af forskningslegater 2009

Transkript

1 Legatmodtagerne siddende fra venstre: Julia Bech-Azeddine, Ann-Cathrine Larsen, Sarah Linéa von Holstein, Henrik Vorum, Gitte Juul Almind, Miriam Kolko. Øjenforeningens uddeling af forskningslegater 2009 Erik Lohmann Sekretariatschef Øjenforeningen uddelte forskningslegater for 3 mio. kr. i forbindelse med repræsentantskabsmødet i juni 2010 fordelt på 17 projekter. Øjenforeningens legatuddeling havde en markant indledning ved indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, som - trods Folketingets sidste arbejdsdag før sommerferien - generøst fandt mulighed for at afsætte tid til et indlæg med titlen Fremtidsmålet: Et endnu bedre sygehusvæsen med den størst mulige ekspertise til at sikre patienterne den bedst mulige behandling i trygge og komfortable rammer. Ministeren mindede om, at forhåbningerne om at få et sundhedssystem, som er væsentlig bedre end det nuværende, var et arbejde, der 14

2 Stående fra venstre: Anders Pryds, Peter Rasmussen, Rasmus Ejstrup, Anders Peter Søndergaard, Anders Ivarsen, Nakul Mandal, Torben Lykke Sørensen. Sindri Traustason, Toke Bek, Carina Slidsborg og Birgit Sander var fraværende. begyndte med kommunalreformen, hvor regionerne fik det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet. Det har ført til, at regionerne nu har udarbejdet planer for fremtidens sygehusvæsen. Sundhedsstyrelsen har samtidig udmeldt kursen mod opgavefordeling ved forskellige typer af sygehuse. Grundsætningen er, at vi ikke skal have flere enheder, end at vi kan være sikre på at blive behandlet af eksperter, som er rutinerede udfra tesen: Øvelse gør mester. For at understøtte dette er afsat 40 mia. kr. - den største offentlige investering siden kirkebyggerierne i det 11. århundrede under Svend Estridsen, som den tidligere højskolelærer fyndigt udtalte. Men når vi nu får færre, bedre og mere omnipotente sygehuse, så vil mange få længere afstand til sygehus, hvad man selvfølgelig især er ked af i tyndt befolkede områder. Men det er der nu ikke grund til, når mange af de funktioner, man ellers skulle på sygehuset med, i Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder om fremtidens sygehusvæsen: Der, hvor det ikke er svært, skal det være nært. Der, hvor det er svært, skal der centraliseres 15

3 Sindri Traustason, cand.scient., Glostrup Hospital modtog kr. doneret af Carl og Nicoline Larsens Fond til et ph.d.-studium, der søger at påvise iltmanglen i nethinder efter blodprop i en blodåre, der fører blodet bort fra øjet. Formanden for Bagenkop Nielsens Øjen-Fond, advokat Anne- Helene Bagenkop Nielsen, overrækker legat til Julia Bech-Azeddine det gentog sig i form af hele tre legater, idet Fonden generøst støttede Øjenforskningen med 1,1 mio. kr. stedet kan udføres på et nærliggende lægehus eller et nærliggende sundhedsog akuthus. Det er i denne forbindelse vigtigt, at IT-systemet kommer til at fungere på en ny måde, hvor det er en selvfølge, at den praktiserende læge pr. automatik får digital information om patientens kontakt med sundhedssystemet. Et forældet område er patientjournaler, der fortsat er håndskrevne. Vi skal naturligvis have elektroniske patientjournaler fremover, så patienter straks kan behandles optimalt, når CPR-nr. oplyses. Sundheds IT bliver i det hele taget det store tema fremover. Der bliver ikke sammenhæng mellem regionerne, hvis hvert sygehus laver sit eget system. Vi skal have et IT-system, som muliggør en koordineret beslutningstagning. Borgerne har erkendt, at det er en fordel at komme ind på et stærkt specialiseret hospital. Det sikrer højere overlevelse, bedre behandling og øget sikkerhed. Men samtidig vil det være målet at bevare en del funktioner lokalt, som ikke behøver at foregå på det store hospital. Devisen er: Der, hvor det ikke er svært, skal det være nært. Der, hvor det er svært, skal der centraliseres. Sarah Linéa von Holstein, læge, Københavns Universitet fik et legat på kr. til at fortsætte sit projekt vedrørende forekomsten af cancer i tårekirtlen. Studiet baserer sig på ca. 150 patienter, som er registreret med sygdommen i perioden Henrik Vorum, professor, overlæge, dr.med., ph.d., Aalborg Sygehus modtog kr. til at undersøge svulster i øjets årehinde (melanom) med henblik på at påvise, hvorvidt proteinanalyser kan bidrage til at udpege de mest ondartede svulster. Torben Lykke Sørensen, afdelingslæge, dr.med., Roskilde Sygehus fik et legat på kr. til at undersøge immunforsvaret hos patienter med Våd AMD. Nakul Mandal, læge, Københavns Universitet modtog en forskningsstøtte på kr. til at gennemføre proteinanalyser af arvæv såkaldte epiretinale membraner, som opstår ved en række nethindesygdomme. Studiet vil 16

4 prøve at påvise de faktorer, der forårsager membrandannelsen, der kan udvikle sig foran og omkring nethindens gule plet. Gitte Juul Almind, reservelæge, ph.d.-studerende blev støttet med kr. til at undersøge genetiske og miljømæssige faktorer ved arvelig synsnerveskrumpning, dvs. Autosomal Dominant Opticus Atrofi (ADOA), som rammer børn og unge. Peter Rasmussen, reservelæge, ph.d.- studerende, Københavns Universitet fik et legat på kr. til fortsættelse af sit ph.d.-studium af cancer i øjenregionen med fokusering på to cellelymfomer, som tilsammen udgør 80% af de højmaligne lymfomer i øjenregionen. Studiet vil tage udgangspunkt i den danske øjenlymfom database, der indeholder oplysninger om alle højmaligne lymfomer i øjenregionen diagnosticeret Målet er at opnå individuel behandling, der kan sikre patienten den bedst mulige behandlingseffekt. Ann-Cathrine Larsen, stud.med., Københavns Universitet blev støttet med kr. til at undersøge RNA-profilen i svulster (melanom) i øjets årehinde. Toke Bek, professor, ledende overlæge, dr.med. HD(O), Århus Universitetshospital fik et legat på kr. til anskaffelse af apparatur til eksperimentelt at måle kontraktionen i nethindens blodårer og belyse de farmakologiske mekanismer, som har betydning for sammentrækningen. Dette vil kunne føre til identificering af nye behandlingsmåder af nethindesygdomme. Anders Ivarsen, 1. reservelæge, ph.d., Holstebro Regionshospital/Århus Universitetshospital blev støttet med kr. doneret af Bagenkop Nielsens Øjen-Fond til at undersøge effekten af refraktiv laserbehandling af nærsynede patienter, idet studiet vil undersøge, om effekten af en bølgefront-styret genbehandling er en fordel sammenlignet med traditionel genbehandling. Anders Peter Søndergaard, reservelæge, Århus Universitetshospital fik et forskningslegat på kr. til fortsat undersøgelse af hornhindens svulmetryk. Ved skader på hornhindens bageste cellelag (endotelet), nedsættes dettes evne til at pumpe væske ud af hornhinden, hvorved denne svulmer op med uklarhed og smertefulde blæredannelser til følge. Det er projektets formål at undersøge en ny lokalbehandling med et stof (riboflavin) og bestråling med UVA-lys, som muligvis kan nedsætte hornhindens svulmetryk, således at hornhindens normale funktioner kan bevares trods endotelets nedsatte pumpefunktion. Julia Bech-Azeddine, læge, Glostrup Hospital blev støttet med kr. af Bagenkop Nielsens Øjen-Fond til gennemførelse af en undersøgelse af nethindeløsning i Danmark på basis af ca. 200 patienter, som er blevet opereret for 17

5 nethindeløsning, for herved at kortlægge og kvantificere de risikofaktorer, som gør sig gældende for opnåelse af et godt operationsresultat. Anders Pryds, læge, Glostrup Hospital blev støttet med kr. til en undersøgelse af øjensygdommen årehindelækage (stressøje). Det er projektets formål at opnå en bedre forståelse af sygdommens opståen. Yderligere ønskes undersøgt indvirkningen af arvelig disposition, socioøkonomiske faktorer samt sammenhængen mellem synsreduktion og forandringer i nethinden. En klarlæggelse heraf vil føre til forbedret diagnosticering og forebyggelse samt nye behandlingsmetoder. Rasmus Ejstrup, læge, Glostrup Hospital modtog et legat på kr. til at færdiggøre sit ph.d.- studium til undersøgelse af sammenhængen mellem iltmangel i nethinden og de sygdomsmekanismer, der antages at være afgørende for udvikling af bl.a. diabetisk nethindesygdom, grøn stær, AMD og blodpropper i øjet. Studiet sigter mod at fastlægge forskellige nervevævsbeskyttende stoffers effekt på nethindens funktion efter iltmangel. Studiet tjener til at verificere teorien om, at nervevævsbeskyttende stoffer kan reducere de skadelige virkninger af iltmangel i nethinden. Carina Slidsborg, læge, ph.d.-studerende ved Rigshospitalet modtog kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond til undersøgelse af nethindeforandringer og synshandikap hos for tidligt fødte børn, herunder især betydningen præmaturitetsretinopati (ROP). Studiet vil undersøge effektforskelle mellem de anvendte behandlinger med respektive laser og frysning samt undersøge, hvorvidt injektion i glaslegemet af medicin (anti-vegf) mod dannelse af nye blodårer i nethinden vil være gavnligt for patienter med en dårlig prognose. Endelig vil forekomsten af svagsyn og blindhed hos en bestemt gruppe af for tidligt fødte børn samt årsagerne hertil blive kortlagt. Miriam Kolko, kursuslæge, ph.d., seniorforsker, Københavns Universitet fik et legat på kr. til at undersøge betydningen af et bestemt enzyms betydning for opretholdelsen af det retinale pigment epitel (RPE) og dermed betydningen for RPE-relaterede nethindesygdomme, hvor især validiteten af en sygdomsmodel for AMD alderspletter på nethinden vil blive søgt gennemført. I positivt fald kan dette bidrage til udviklingen af nye behandlingsmuligheder af AMD og andre nethindesygdomme, som beskadiger RPE-cellernes funktion. Birgit Sander, humanbiolog, ph.d., Glostrup Hospital modtog støtte på kr. til en forbedret visualisering af øjets årehinde (choroidea). Legatet ønskes anvendt til udvikling af OCT-apparatur (optical coherence tomography), således, at der kan opnås en forbedret analyse af årehinden. 18