Årsrapport 2014. Café Parasollen, Vejle KFUM s Sociale Arbejde



Relaterede dokumenter
Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Åbningstider mandag til fredag har vi åbent Fremmøde gennemsnitligt pr. dag: 24-42

Åbningstider 8:30 13:30. Antal frivillige involveret 2 i køkken. Fremmøde i gennemsnit pr. dag: Antal frivillige involveret 2-3 dagligt.

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade Randers > Afdeling: Center for misbrug

svendborg 2011 Politikere i praktik

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Åbningstider mandag til fredag har vi åbent Fremmøde gennemsnitligt pr. dag: 35-45

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

Café Stevnen Algade 33, 4660 St. Heddinge Tlf Facebook: Stevnen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Arbejdsberetning 2015

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Projektbeskrivelse for værested i Bogense for sindslidende

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Spørgeskema. Voksne år. (Dansk)

Ugebrev 37 Indskolingen 2015

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

Velkommen til Kostskolen i Sønderjylland. Et rart sted at være

Den store aktivitet har ført til, at De Frivilliges Hus pt. har følgende ansat:

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø november 2012

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv

Transskription af interview Jette

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Forord. Julen Hej med jer!

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Julearrangement med foredrag

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Så blev det efterår. Det er i hvert fald det datoen siger, men jeg satser nu stadig på at vi

Frivilligpolitik for KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Alle kan få brug for et råd

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

SOCIAL- OG AKTIVITETSCENTER HOLSTEDGAARD. Et anderledes social- og samværtilbud

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Forældre og børn sommer 2011

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Ny skolegård efter påskeferien.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Vi yder aktuelt rådgivning i 26 byer i Danmark og har været i gang med projektet i mere end 8 år.

Værdigheds-politik

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Transkript:

Årsrapport 2014 Café Parasollen, Vejle KFUM s Sociale Arbejde 0

Indholdsfortegnelse Årsberetning s. 2 Nøgletal s. 3 Gældsrådgivning s. 3 Højbanebrugerne fik deres Sociale Frirum s. 5 Suppeaften s. 7 Sociale mentorer s. 8 Søndagslukket s. 9 Det Grønlandske Rådgivningskontor s. 9 Mennesker i Café Parasollen s. 10 Niels, bruger af tilbuddet ACA Voksne børn af alkoholikere s. 10 Lene, en frivillig fortæller s. 11 Johannes Lohse, en bruger gennem mange år s. 12 Afsluttende bemærkninger s. 14 Fakta om Café Parasollen s. 16 1

Årsberetning 2014 har været et turbulent og spændende år, men set ud fra en brugervinkel også et år med en trist og bekymrende udvikling på grund af en stigende hjemløshed blandt vores brugere. Et øget pres på den enkelte med specielt ny kontanthjælpsreform, men også dagpengereform, har i større grad medført at vores svagere brugere tabes, samtidig med at den sociale ulighed er vokset. Reformerne er naturligvis tænkt for at øge motivationen hos den enkelte borger til at tage livet på sig. Skaffe sig et job eller komme i uddannelse. Motivationsstrategien virker imidlertid ikke på den svageste gruppe, når der er to eller flere svære problemstillinger ud over arbejdsløshed i spil. Når boligen / basen tabes og mennesker bliver hjemløse, ser vi ofte, at de bliver opgivende, depressive, at håbet slukkes. De kan ikke være på nettet og ofte har de kun taletid på deres telefon periodisk, så det er op ad bakke med kommunikationen mellem bruger og jobcenter. Vores nabo, Kulturakademiet, et rigtig godt tilbud som Vejle Jobcenter har kørt en del år, blev lukket i eftersommeren 2014. Et tilbud, hvor der var ca. 70 deltagere tilknyttet, som alle havde flere problemstillinger end arbejdsløshed. Deltagerne, i hvert fald de, som jeg har talt med, har været glade for tilbuddet, idet de havde noget at stå op til. Ligeledes er Fontænehuset lukket, et tilbud med meningsfyldte udfordringer til mennesker med psykiske problemstillinger. Det at udsatte brugere presses ud i fattigdom via reformer, at tilbud til dem lukkes, gør det rigtig svært at hjælpe dem på ret køl igen. Jeg kunne ønske, at der var en plan B, men den er svær at se. Endvidere er det svært at få billige lejeboliger, så mit bud er, at vi får endnu flere hjemløse i fremtiden med svære sociale problemstillinger. Derfor vil denne årsberetning have de udsatte brugere i fokus. Det handler om holdninger og måden at se dine medmennesker på. Karen Møller Thorsen i artiklen Café har plads til folk fra samfundets bund i Lokalavisen 29. december 2014 2

Vores fornemmelse af en stigning i hjemløsheden var helt rigtig og vi fik dokumentation på det her i uge 6 i 2015, hvor der var hjemløsetælling. Der er 90 hjemløse i Vejle. En stigning på 50 % i forhold til tidligere målinger i 2013 og 2011, hvor tallet har ligget rimeligt stabilt på ca. 55-60 hjemløse. Endvidere oplever vi flere, som har problemer med at få kontanthjælp og flere, som er røget ud af dagpengesystemet. Men den mest kedelige udvikling er, at vi ser flere yngre brugere med begyndende misbrug samtidig med, at de ofte også slås med svære sociale og psykiske problemstillinger. Nøgletal 2014 Besøgstal på ca. 150-155 dagligt i caféen. Et lille fald fra 2013, hvor besøgstallet var 165-170 i hverdagen. Det lille fald skyldes, at der kommer lidt færre med anden etnisk baggrund end dansk om eftermiddagene, samt at vi mangler 65-70 besøg om søndagen, hvor vi siden medio oktober 2014 har haft søndagslukket. Vores torsdagssuppeaftener med gratis bespisning af 40-60 aktive misbrugere løfter dog det samlede antal besøg lidt. Endvidere kommer der ca. 1300 brugere i Den Grønlandske rådgivning på 1.st. salen, samt en del flere besøg i vores økonomirådgivning, plus uændret ca. 4.200 i selvhjælpsgrupperne alle ugens aftener på nær torsdag Dvs. 48.520 brugerbesøg i alt. Lidt færre besøg end i 2013 hvor tallet var 53.000 brugerbesøg, men en hel del flere højbanebrugere. Faldet i brugerbesøg afspejler sig i en lidt faldende omsætning, idet omsætningen i caféen er faldet med 37.000 kr. i forhold til 2013. Omsætning i tidligere år: 2011: 867.000 kr. 2012: 827.000 kr. 2013: 892.000 kr. 2014: 855.000 kr. Vi har nu ca. 115 brugere som har en kreditordning hos os. Dvs. brugere som har rigtig svært ved at styre deres økonomi. Af Caféens samlede salg på 855.000 kr. er de 279.000 kr. eller 33% salg på kreditordning. Vores gældsrådgivning har set den samme udvikling, og i 2014 har de hjulpet 120 borgere, de 90 blev gældfri eller selvkørende, de resterende 30 køres der videre med her i 2015. Her pr. 25. marts 2015 er vi oppe på 72 igangværende sager. På grund af det øgede behov for økonomisk rådgivning, og fordi vi har haft muligheden, har vi udvidet vores frivilliggruppe af økonomiske rådgivere til syv. Rådgiverholdet er i dag repræsenteret ved: Peter Refsing (koordinator), Gerda Hovmand (bankuddannet og sidder med i Café Parasollens styregruppe), Grete Hansen (bankuddannet), Anette Burchart (bankuddannet), Iben Thomsen (advokat), Knud Møller (tidl. kommunalpolitiker / landbrugskonsulent) samt Gunnar Thomasen (bankuddannet). 3

I 2014 sagde vi farvel til Pia Bogø, (som blev færdig som social rådgiver), Marie Hoskins (bankuddannet og socialrådgiver) samt Christina Christoffersen (jurist, nygift og nybagt mor). Stor tak til jer alle sammen for en forrygende indsats. Mange mennesker bliver socialt udsatte på grund af deres gæld, for eksempel efter en skilsmisse. Gæld er et samfundsproblem i lighed med alkoholisme, og det mangler vi at tage hånd om som samfund. Mette Stokholm Pedersen (jurist og projektmedarbejder KFUM s Sociale Arbejdes rådgivningsprojekt På fode igen)i artiklen Flere socialt udsatte får styr på gælden, Vejle Amts Folkeblad, d.12. november 2014. Socialt udsatte borgere havner tit i gældsfalden, men rådgivning i Café Parasollen hjælper mange på fode igen. Vejle Amts Folkeblad, d. 31. maj 2014 4

Højbanebrugerne fik deres Sociale Frirum Igennem mange år har det været et stort ønske fra Højbanens brugere, at få et lokale, som er deres, hvor de kan gå i læ for det omskiftelige danske vejr og ikke -misbrugende medborgere. Et sted med ordentlige sanitære forhold, ikke mindst af hensyn til de kvindelige brugere af Højbanen. Det gik i opfyldelse d. 30. april 2014, hvor der var indvielse af lokalerne med stor bevågenhed fra interessenter, Socialdirektør, lokalpolitikere, presse, brugere og frivillige. En proces, som har været længe undervejs, og hvor omstændigheder som drikken på bænken i Vestergade, drikken i vaskeriet, udstillelse af udsattes misbrug, indtagelse af stoffer i Vestergades solcenter og butikstyverier, har skullet løses undervejs. En praktisk /fysisk omstændighed har også været at bygningen lige op til Højbanen skiftede ejer, men heldigvis var den nye ejer, murermester Michael March, med på ideen om et socialt frirum. Målet er at integrere udsatte borgere i byrummet, således at de kan drikke en bajer i fred og ro uden at blive udstillet, samtidig med at almindelige mennesker kan færdes trygt i Vestergade. Det sociale frirum ligger 6 meter fra den eksisterende udendørs Højbane-lokalitet forbundet her til med en lille korridor, som giver fin sammenhæng med selve frirummet, som er 43 m2 stort. Det indeholder et toilet og et pissoir, og i selve rummet er der opsat tre bænkebordesæt og ved den ene væg et stålbord med køkkenvask. Her står også en lille mikrobølgeovn og i lokalet er der også et køleskab. Et arkitektfirma fra Sjælland har været ind over den videre proces med at forskønne Højbanen / Det Sociale Frirum og der forestår endnu en del forbedringer af rummet og Højbanen. Brugerne har indtaget Frirummet, og hverdagen har indfundet sig. De har glædet sig, vi har glædet os på deres vegne, og forventningerne har været store. Vi har talt meget med dem om at tage ejerskab, holde det pænt og rent. At man rydder op efter sig, tager tomme dåser med sig og benytter askebægre og opstilet affaldssæk. Gulve og toiletter bliver gjort rent hver dag kl. 7.00 af kommunens folk. 5

Vi åbner kl.9.30 10.00, tømmer kanylebokse og tjekker om alt er ok. Mandag, onsdag og fredag går vi over sidst på formiddagen med kaffe, ostemadder og en snak, som vi plejer. Kl. ca. 16.00 er der aflevering af nøgle til en nøgleansvarlig bruger, som så skal lukke det Sociale Frirum kl. 20.00 (efter aftale med omkringliggende beboere /forretninger) og lægge nøglen i Café Parasollens postkasse. Dette gik fint i en lang periode, men vi erfarede at de lukkeansvarlige brugere havde svært ved at få alle ud, derfor overtog vi og lukker nu frirummet kl. 16.00. Besøgsmæssigt er det Sociale Frirum en succes, idet et øget antal misbrugere har frekventeret det, i forhold til tidligere. Specielt her i vintermånederne, hvor Højbanen normalt er tyndt befolket, har vi set næsten dobbelt så mange brugere som vanligt. Når jeg låser af kl. 16.00 sidder der ofte 6-10 brugere og hygger sig, som så skal gelejdes udenfor. I frirummet drikkes alkohol af varierende styrke, ryges hash, men også heroin, og der indtages meget intravenøst, nu er det primært kokain og ikke længere heroin. Nogle få af de gamle højbanebrugere, som er kommet der altid, har vi på fornemmelsen er blevet presset lidt ud, og vi ser nogle af dem holde kortere pauser, idet forandringen med flere og nye ansigter godt kan blive for meget. Så de tager en slapper fra fællesskabet, og det er måske meget sundt. Der er et dilemma ved at kalde det øgede brugerantal i Det Sociale Frirum for en succes og det, at vi begynder at se flere helt unge 18-19 årige sammen med ældre misbrugere er også bekymrende. Vi var godt klar over, at rummet ville blive brugt som fixerum, men at omfanget er pænt større end vi havde regnet med er ligeledes bekymrende, idet faciliteterne til at fixe i det Sociale Frirum langt fra er optimale, da det er svært at opnå tilstrækkelige hygiejniske forhold. At Vejle Misbrugscenter de sidste to år har været med på sidelinjen mht. finansiering af rent værktøj har gjort, at vi i caféens åbningstid kan udlevere rent værktøj til brugerne. Det er de rigtig glade for og benytter tilbuddet flittigt og det har helt sikker medført en betydelig reduktion i antal af stikskader og infektioner. At misbrugerne kommer frem i lyset, at vi kan komme i kontakt med dem, er på sin vis positivt og det at brugerne som sådan indtager stoffer sammen, gør det mere sikkert for dem at fixe. Lettere at undgå at dø af overdosis, når man er sammen med nogen. Nogle af misbrugerne har vi en rigtig god snak med ved udleveringen af værktøj og nye ansigter får et navn. Derved er Højbanen /Det Sociale Frirum en meget fin mulighed for at etablere relationer. 6

Udvalgte personer blandt brugere og frivillige har fået kursus i at give antidot (modgift) til misbrugere, som har taget for meget heroin. Tak Signe for dette gode initiativ. Ligeledes er der i skrivende stund netop afholdt 2 førstehjælpskurser for brugere og frivillige her i caféen. Frirummet bliver brugt som byens flittigste fixerum, og dermed tiltrækker stedet også sælgere af stoffer. I denne ramme arbejder 2 frivillige, min stedfortræder og jeg også, hvor vi er brobyggere i forhold til socialsygeplejerske Signe, opsøgende medarbejder Jack fra misbrugscenteret og Hjemmeplejen som jævnligt skifter sår på 1 st salen i vores café. Det er typisk sår efter stikskader / fejlfix. Men også brobyggeri i forhold til Vejle Jobcenter, Famileafdeling, Borgerservice, Ydelsescenter, Krisecenter, egen læge, tandlæge samt følgen brugere til Vejle arrest etc. Suppeaften. Suppeaften torsdag, et vintertilbud i form af gratis bespisning, sponseret af Jim Hansen, Rema 1ooo købmand i skolegade og rettet mod vores hjemløse og socialt udsatte misbrugere, blev genstartet november 2013. Der mødte 30 brugere op hver gang, så vi besluttede at fortsætte i forårsmånederne, men har fortsat hele 2014, da behovet har været stigende. I snit har der været 40-60 brugere hver gang. En enkelt gang har der været 80 brugere til middag. Der måtte vi rationere portionerne lidt. På disse torsdage ser vi rigtig mange misbrugere fra Højbanen, men også andre nye og yngre udsatte, som vi ikke ser i hverdagen. Udsatte brugere, som finder ind ad døren til os denne torsdag aften, hvor måltidet og hyggen er gratis. Alt sammen kittet sammen af en gruppe frivillige, med Sanne Bjerregård i spidsen, som kalder sig suppefamilien og Rema 1000 købmand Jim Hansen. Stor tak til jer frivillige, men ikke mindst en stor tak til dig Jim for dit sociale og økonomiske engagement. 7

Suppeaftenerne har desuden givet mig et større indblik i disse menneskers liv. Vi får lov at komme tæt på og lov til at hjælpe dem videre på vej, og det er stort, at der er så meget tillid og godhed mellem os alle. Sanne Bjerggård i artiklen Suppeaften på Parasollen i Hjerterum, vinter 2014 Sociale mentorer Ingers Hjørne v/inger Hedegaard har været et fast frivilligt holdepunkt i snart 5 år, hvor vores brugere har kunnet få hjælp til rigtig meget. Inger er tidligere fagforeningsdame, hun er rolig, tænksom og det med blanketter, skemaer, lidt jura samt kærlighed til vores udsattegruppe er et perfekt match. Inger går hele vejen med brugerne, hvor hun bisidder dem ved jobcenteret, misbrugscenteret, egen læge, etc. Hjælper med at afkode svære breve og med at skrive breve. Inger og Sanne har selv smagt hjemløsheden lidt, idet de ikke har haft noget fast kontor eller skrivebord meget længe. Det har de fået nu. Tak tømrer Kresten! 8 Sanne og Inger på kontoret Inger har heldigvis ikke kunnet undgå at møde Suppe Sanne, hende med suppeaftenerne, som er en kvinde lidt af samme støbning som Inger, med stor omsorg og kærlighed til brugerne. Sanne er iderig, impulsiv og fuld af energi og det er heldigt, for til en fusion skal

der være energi til stede, og Inger og Sanne er stille og roligt smeltet sammen til et stærkt frivilligteam. To sociale mentorer, der hjælper rigtig mange af vores Højbanebrugere. Inger og Sanne har ikke registreret deres sager tidligere, men siden december 2014 og frem til medio marts i år har de ført logbog, hvor de har registreret 33 sager. 6 er hjulpet med bolig. 7 er eller er på vej i behandling. 17 har fået hjælp til læge, tandlæge og sygehus. 13 har vi hjulpet som bisidder hos kommune eller anden myndighed. Og så er der alt det løse med småting, som de løser på vores vej gennem caféen. Søndagslukket I eftersommeren og hen til oktober måned oplevede vi, at det var svært at få weekenderne til at nå sammen, hvorfor vi valgte at lukke om søndagen i en periode. Det var lidt Tordenskjolds soldater som trådte til hver gang, men det er ikke holdbart i længden, når vi gerne vil fastholde gode frivillige. Der er perioder, hvor de frivillige står alene i caféen, da vi kun er 2 fastansatte, og derfor er det vigtigt, at vores frivillighold er skruet sådan sammen, at de kan klare opgaven forsvarligt. Det Grønlandske Rådgivningskontor på vores 1. sal har fået at vide, at de ikke får noget tilskud i 2015. Det er vi som nærmeste samarbejdspartner meget kede af, da de laver et godt stykke arbejde i forhold til herboende grønlændere. Det Grønlandske Rådgivningskontor laver opsøgende arbejde om tirsdagen, og om torsdagen er der kaffemik og samtaler med de grønlandske brugere, som har hjælp behov. Ud over lederen Rikke kommer der en socialrådgiver fra det Nordatlandiske Hus i Odense, som stiller sig til rådighed om torsdagen. Der er et vist sammenfald mellem brugerne af Det Grønlandske Rådgivningskontor og vores brugere i caféen. Jeg vurderer det til ca. 20 %. Øvrige brugere af det Grønlandske Rådgivningskontor er for en stor del enlige kvinder med børn. Kvinder som ikke er i misbrug, men som for størsteparten ikke har den store skolegang eller uddannelse og derfor ikke er på det ordinære arbejdsmarked. Der kommer også helt unge par med børn. At de har et fællesskab her, at de kan få støtte og hjælp betragter jeg som et stykke solidt forebyggende arbejde, idet det er så vigtigt at få brudt den sociale arv. Forebyggelse er i min optik essentiel og det er lidt katastrofalt, hvis politikere ikke er blevet klædt på eller ikke har set det arbejde, de laver. 9

Mennesker i Café Parasollen Bobby, stamgæst, indtager morgenmaden Christian, morgenmand bag disken. Niels (navnet anonymiseret), Bruger af tilbuddet ACA Voksne børn af alkoholikere, fortæller: Hej, jeg hedder Niels og jeg er voksenbarn. Hej., lyder det venligt fra de fremmødte rundt om bordet. Jeg er til et ACA-møde. ACA står for Adult Children of Alkoholics og andre dysfunktionelle familier. Her kan jeg dele og udtrykke alt, hvad jeg selv er i stand til at få sagt, uden at blive kommenteret på eller afbrudt. Her bliver jeg mødt med respekt og åbenhed vel vidende, at alt hvad jeg siger her ikke kommer videre. Jeg lægger ud med, hvordan jeg har det, og forskellige hengemte emner viser sig. Fra livets rygsæk, ja, man kan (u)roligt sige, at skeletterne til tider står i kø for at komme ud af mit skab. Jeg er konfronteret med mit problem på daglig basis. Problemerne opstår i mig selv og i mødet med andre mennesker. Mine familieforhold har været svære. Balancen i et venskab, og kærligheden til en partner porøs. Under uddannelse og på arbejdet har det været rigtig slemt gennem årene. Jeg er nu sygemeldt og har tid til at tage hånd om mit liv på en ny og skånsom måde. Jeg mærker lettelsen ved at dele og slutter efter et par minutters udluftning i sindet. 10

Gør Dit yderste Blot Dit inderste I fællesskabet har jeg mødt imødekommenhed, tolerance og ærlighed og jeg nærer stor sympati for de mennesker, som deler deres inderste og som ønsker udvikling. Jeg har været i ACA-gruppen i 3 måneder nu og mærker forandringerne igennem mit mod til at møde min familie og sætte grænser, når det kræves. Jeg prøver at opsøge gode relationer og i det hele taget gøre mit yderste for bevidst at vælge at leve et godt og sundt liv, med alt hvad dertil hører. Lene, en frivillig fortæller : Jeg hedder Lene og er en årgang 1946, er født i Vordingborg, hvor jeg voksede op ved min mormor. Jeg har lavet meget forskelligt i mit liv. Bl.a. reception, kommune, bibliotek og ejendomsmæglersekretær. Nu er jeg pensioneret og kommer fra Køge, hvor jeg har haft en andelslejlighed og boet i mange år. Jeg er fraskilt og har 2 voksne børn som er godt i vej og som bor her i det jyske og derfor prøver jeg nu Vejle. Lene, Poul og Hanna Jeg var lige flyttet til Vejle d. 15.juli 2014. To dage efter går jeg en tur på gågaden i Vejle, jeg har ikke nået at pakke flyttekasserne helt ud, men så ser jeg det her skilt om at Café Parasollen søger frivillige medarbejdere. Jeg har altid tænkt på noget med genbrug, hvis jeg skulle lave frivilligt arbejde, men jeg går altså ind på den her Café Parasollen. Efter en kop kaffe og en snak med Claus er jeg frivillig medarbejder i Café Parasollen KFUM s Sociale Arbejde i Vejle en time efter. Det er noget med at servere kaffe, snakke med vores brugere, lave ostemadder, kasseapparat, lidt rengøring og hvad der nu er brug for. Jeg er rigtig glad for frivilligarbejdet, hvor jeg har fast vagt hver tirsdag og fredag + hver anden lørdag. En ekstravagt bliver det også til, når der er brug for mig og det er der jo. 11

Vores brugere / gæster er som regel altid positive, opmærksomme på hinanden og de passer på hinanden. Det er rart at være en del af. Man giver noget af sig selv, men får dobbelt tilbage. Det kollegiale samvær, snak, pingpong / kærlig dril, betyder også meget. Jeg synes jeg har fået en ny dimension i min tilværelse og mine børn og venner siger også at jeg har forandret mig, er blevet mere positiv. Johannes Lohse en bruger gennem mange år. Johannes Lohse og Kirsten Leth I det tidlige forår 2014 stoppede Johannes Lohse s besøg i Café Parasollen. Han sov stille ind i sit havehus i Haveforeningen Nordly, hvor han havde boet permanent gennem mange år omgivet af sine elskede katte, som havde et lille anneks i havehuset. Johannes Lohse var en flittig gæst i Café Parasolen, og jeg har kendt ham igennem 20 år. Det er blevet til en del kopper kaffe og varme middage gennem årene. Ikke at forglemme, så havde Johannes en sød tand, så varm kakao og lagkage med flødeskum var et hyppigt eftermiddagsritual. Han var altid god for en snak, som altid blev spændende, idet han simpelthen ikke kunne lade være at øse af sine viden om utroligt mange ting. Han fiskede, samlede på mønter, rejsesouvenirs og postkort fra det gamle Vejle, men også alverdens andre postkort fra hele kloden. Han samlede på rigtig meget og havde på et tidspunkt en lille butik i Nyboesgade, som hed Samlercentralen. Vi havde engang en udstilling med Johannes Lohse, hvor han havde lavet nogle kæmpe kollager som var emneinddelt efter rejsemål. En rigtig spændende og sjov udstilling. Original og aldrig set lignende. Johannes Lohse læste rejseskildringer, historiebøger, var arkæologi- og geologinteresseret. 12

Kendetegn: Styrthjelm og / eller cowboyhat, pibe, soldaterstøvler samt solid påklædning til at modstå det danske vejrlig. Følgesvenden / transportmiddelet var en Puch Maxi i mange år, og siden ophør af dette adelige knallertmærke var transportmidlet forskellige motoriserede plastikplagiater af tvivlsom kvalitet, som havde svært ved at klare markvejene og skovstierne, som Johannes benyttede flittigt. Johannes kendte rigtig mange mennesker, havde venner og så boede han under bøgetræernes kroner i Haveforeningen Nordly. Han var sig selv, altid positiv og imødekommende. Jeg tror at livet har været ganske interessant for Johannes Lohse. Tak for dig Johannes. Haveforeningen Nordly, som ligger i bunden af Grejsdalens morænebakker og 20 sekunders gang fra jernbanen Vejle-Herning, der hvor Johannes Lohse boede, er delvist blevet eksproprieret til fordel for et nyt psykiatrisk hospital. Haveforeningen er i hvert fald blevet reduceret med ca. 80 havehuse, hvor der tidligere boede ca. 25 30 mennesker permanent. Mennesker, som har haft svært ved at bo i almindeligt boligbyggeri pga. forskellige udfordringer. En af vores stamgæster og tidligere Nordlybeboer bor nu i en campingvogn på en campingplads. 13

Påskegudstjeneste i Det Sociale Frirum, Højbanen. Sigrid Horsholt, Vibeke Gregersen og Maria Krogsøe Meinert. Per Afsluttende bemærkninger Det er store udfordringer / opgaver vi giver vores frivillige samtidigt med, at det er væsentligt, at vi holder momentum. At de skibe vi har søsat sejler, plus at vi skal navigere i forhold til nye indsatser / behov, som opstår i forhold til vores brugere. Så derfor vigtigt, at ressourcer og udfordringer er afstemte. Vi har udvidet frivilliggruppen af gældsrådgivere i På fode igen. Vi har i 2014 kørt torsdagssuppeaftenerne for udsatte misbrugere hele året. Udlevering / indsamling af kanyler og sprøjter steget betydeligt i 2014. Ca.200 sprøjter udleveres om ugen. Vi er med åbningen af det sociale frirum kommet betydelig nærmere på Højbanens brugere. Vi åbner og lukker hver dag hele året. Ser efter om alt er ok, tømmer kanylebøtter, hjælper brugerne med lidt oprydning. Vi får også de sidste nyheder. De ved hvor de kan få hjælp. Kirsten, vores nye kreakvinde huserer på 1.salen, med symaskine, strikketøj, maling, julepynt. Hjælper med lynlåse, tøjreparationer og meget mere. Hun er også god at snakke med. Sn@blen, IT hjælp til de af vores brugere, der skal i gang med den her væmmelige computer, nemid og hvad har vi. Tak til Styrmand Jan Bierbaun og hans fantastisk tålmodige svende. 14

Samtidigt møder vi et øget pres fra kaotiske udsatte Vejleborgere, grundet stigende hjemløshed, reformer og lukning af flere steder / tilbud til mennesker med svære udfordringer. Med det øgede pres fra brugergruppen og den øgede involvering i forhold til vores udsattegruppe har vi i 2014 prioriteret at ansætte en flexjobber, Dorthe Johnsen 15 timer ugentlig (3x5timer) i vores køkken for at få enderne til at nå sammen. Dorte og hendes køkkenhold er vigtige for caféens indtjening på 350.000 400.000kr.årligt og vi havde håbet, at økonomien kunne bære. Vi kom imidlertid ud af 2014 med et underskud på 20.000 kr., så umiddelbart har økonomien set rimelig fornuftig ud, men vi kan se at vores budget for indeværende år og 2016 slet ikke holder. Derfor er der her helt konkrete økonomiske udfordringer, som vi vil prøve at imødegå. Her i februar i 2015 har vi sat priserne op på dagens middag til nu 35.-kr., herudover har et par andre varegrupper også fået et lille nyk opad. Lave en støtteforening. Undersøge andre alternative muligheder for finansiering. Det skal være sjovt og spændende at være frivillig i Café Parasollen, KFUM s Sociale Arbejde i Vejle, samtidig med at I frivillige gerne skal mærke en meningsfuldhed ved at være en del af vores fællesskab, hvor alle er vigtige medspillere, som yder og bidrager til vores overordnede mål: At skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer. 11.500 timer har I også leveret i år. En stor tak til alle jer frivillige for fantastisk flot engageret indsats. Med Jer lader mennesker sig gøre! Og en stor tak til Vejle Kommune for et udviklende og involverende samarbejde omkring mange Vejleborgere. Ved åbenhed, respekt, tillid og en tro på det enkelte menneske bliver vi klogere på hinanden. Nye muligheder viser sig en sti, for den borger, der har brug for en ny vej at gå. Med venlig hilsen Claus Walther Sørensen 15

Fakta om Café Parasollen Café Parasollen er en institution under KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, og det kristne menneskesyn er udgangspunkt for den ånd og kultur, der er grundstenen i Café Parasollens sociale arbejde. At det enkelte menneske er værdifuldt. Caféen fik i år 2002 fast driftsoverenskomst med Vejle Kommune. Styregruppe: Hans Henrik Wikmann Gerda Hovmand Henning Thuesen Tonny Riis Claus W. Sørensen Formand (Y s Men) Bankuddannet Socialpædagog Medarbejderrepræsentant Daglig leder Formål: At skabe et alkohol- og stoffrit miljø, der er åbent for alle. At hjælpe og støtte enhver med problemer, som selv ønsker at blive hjulpet gennem hjælp til selvhjælp. At tilbyde forebyggende og oplysende arbejde til personer, der er truet af misbrug. At åbne mulighed for at inddrage mennesker i et aktivt fællesskab også arbejdsfællesskab. At være det tredje netværk. At være springbræt for de socialt svageste i forhold til erhvervelse og udnyttelse af personlige og sociale kompetencer. Arbejdsmetoder: Caféen er med det sociale samvær og omsorgsmiljø projektets centrale element. Hjælp til selvhjælp Råd og vejledning Obs. på, at brugerne tager ansvar for egen situation. 16

Aktivitetstilbud i form af musik, sang, foredrag, kurser og diverse udflugter. Samarbejde med og henvisning til relevante sociale instanser. (F.eks. Vejle Kommune Socialforvaltningen og Psykiatrigruppen, Alkoholambulatoriet, VASU, psykiatrisk afdeling/daghospitalet, Kriminalforsorgen, Krisecentret, Hjemmeplejen, Praktiserende læger, Forsorgshjem og Kirkens Korshær). Opsøgende arbejde. Forebyggende arbejde. Selvhjælpsgruppe: NA (anonyme narkomaner) har 4 ugentlige møder ma-ons-fre sønd. kl. 19 til 20.30. Selvhjælpsgruppe: ACA (voksne børn af alkoholikere) afholder møde hver tirsdag kl. 19 20.30 samt lørdag eftermiddag. Samarbejdspartnere: Vejle Kommune Jobcenter, Socialforvaltningen og psykiatrigruppen. Alkoholambulatoriet/VASU Jobcenter Psykiatrisk afdeling/daghospitalet Kriminalforsorgen Krisecentret Praktiserende læger/hjemmeplejen Forsorgshjem Kirkens Korshær Kolding Pædagogseminarium misbrugsvejlederuddannelsen Uddannelsesinstitutioner (Folkeskolen, KVIL, Daghøjskolen, Sygeplejeskolen, Social- og sundhedsskoler. Medarbejdere: En lønnet leder En lønnet stedfortræder To i flexjob 17

1 person (løbende) i aktivering / arbejdsprøvning 2-3 samfundstjenere. Samarbejde med kriminalforsorgen i Kolding. 41 frivillige medarbejdere Misbrugsvejleder-elever i øvelsespraktik Kolding Pædagog Seminarium. 18