KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

Transkript

1 KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og værested i Kolding. Det er KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, der står bag, men værestedet er drevet af et par ansatte sammen med frivillige. Overordnet målsætning Det overordnede mål med arbejdet for brugerne er et bedre liv for den enkelte. Den primære målgruppe er alkoholmisbrugere, da det er dem, organisationen har indgået driftsoverenskomst om. Ingen bliver dog afvist, så i praksis er målgruppen noget bredere. Bænkevarmernes/Folkekøkkenets forandringsteori består af tre dele og ser overordnet ud som nedenfor: 1 Ind i huset 2 Det andet Hjem 3 Skubbet Mål: Et bedre liv Tredelingen af forandringsteorien sker med to hensigter. Den ene er pragmatisk og skal blot vise, at der arbejdes med forskellige momenter i en lang kæde af årsagssammenhænge: Først skal der skabes kontakt til brugerne, og de skal lære stedet at kende ( Ind i huset). Derefter socialiseres brugerne og får egenomsorg og forbedret sundhedstilstand ( Det andet hjem ). Derefter er der mulighed for at begynde en udvikling frem mod et godt liv på andre præmisser ( Skubbet ). Der er imidlertid en anden og vigtigere grund til at dele forandringsteorien op. Hver af de tre forandringsteorier skaber i sig selv noget positivt for brugeren, og det er hverken en forventning, et krav eller en nødvendighed, at brugeren udvikler sig frem til den næste forandringsteori. Det er blot et håb og en mulighed. Dermed er der i høj grad tale om at skabe rum og mulighed for udvikling, og ikke

2 tale om at gennemføre en forandring. Deri består selve metoden i værestedet og det er dermed en central opgave at vise denne metode i selve forandringsteorien. Forandringsteori 2: Det andet hjem Virkninger Det langsigtede mål er at: V1. Brugerne får et bedre liv. Der blev her lagt vægt på, at der var tale om en individuel opfattelse af det bedre liv, og at man som udgangspunkt ikke var interesseret i at diktere bestemte rammer for dette. F.eks. kan der både være tale om at bedre liv uden ophør af misbrug, og et bedre liv i kraft af ophør af misbrug. Det er derimod antagelsen i KFUM s Sociale Arbejde, at muligheden for et bedre liv kun kan eksistere såfremt de nødvendige fysiske, sociale og psykologisk ressourcer er til stede. Denne forandringsteori tilstræber at beskrive hvordan disse ressourcer tilvejebringes. Virkninger på mellemlangt sigt: V2a. Socialisering: Det afgørende ved dette virkningsmål er, at brugeren oplever sig som en del af et fællesskab og dermed underlagt de normer, regler o. lign der gør sig gældende her. Antagelsen er, at det at opleve sig som en del af et fællesskab og tage ansvar for dette fællesskab og relationerne til andre mennesker er befordrende for udvikling og fastholdelse af de sociale kompetencer som sådan og for fastholdelsen af brugeren i meningsfulde sociale relationer i værestedet og dermed i muligheden for at tage skridtet videre til skubbet V2b. Sundhed Her er der både tale om en forbedret ernæring og begrænsning i eller ophør af misbrug. En væsentlig forudsætning for sundhed er egenomsorgen, da denne er kilde til f.eks. forbedret hygiejne, at man tager sin medicin, og at man begrænser den selvdestruktive adfærd.

3 V2c. Egenomsorg Med egenomsorg forstås her, at man vinder/genvinder en respekt for sig selv der gør, at man tillægger det betydning, hvordan man behandler sig selv. Der er her både tale om en psykisk egenomsorg i forhold til følelser, psykisk helbred, selvrespekt o. lign. og en fysisk egenomsorg i forhold til hygiejne, misbrug, sygdomme og pleje. Egenomsorgen udspringer af en grundlæggende indstilling til sig selv, der skal have et vist positivt indhold for at brugeren kan udvikle sig i retning af det bedre liv. Alle tre resultater er hinandens forudsætninger og resultater, da de understøtter og udvikler hinanden. Udover disse virkninger på mellemlangt sigt som værestedet kunne påvirke var de eksterne forhold: kommunen/sagsbehandlersystemet, sundhedsvæsnet og kriminalforsorg. Det vil i den sammenhæng ofte være en nødvendig del af arbejdet at sikre, at disse andre aktører varetager deres opgaver og at vide hvordan de gør det, for at kunne medvirke til at sikre udviklingen af egenomsorg, socialisering og sundhed. Følgende virkninger på kort sigt skal være til stede for at virkningerne på mellemlangt sigt opstår: V3a. Tryghed Det er en nødvendig forudsætning for socialisering, egenomsorg og til dels sundhed, at brugeren har opnået en tryghed i forhold til sin rolle som bruger, i forhold til værestedet, værestedets andre brugere samt de frivillige og medarbejderne og dermed er nået dertil, hvor han eller hun kan indgå i fællesskabet som en ligeværdig del og er i stand til at modtage omsorg. V3b. Omsorg Det at modtage omsorg fra såvel ansatte som de andre brugere og de frivillige er en nødvendig forudsætning for udviklingen af sundhed, socialisering og egenomsorg. Ved at modtage omsorg af både fysisk og psykisk karakter vokser selvværdet og dermed mulighed for egenomsorg og for selvtillid til at indgå i socialiseringsprocessen. V3c. Næstekærlighed

4 Etableringen af næstekærlighed hos brugeren er en forudsætning for etableringen af en socialiseringsproces og egenomsorg. Kun hvis brugeren udvikler evnen til ufordømmende og tilgivende at respektere og anerkende de andre brugere (og dermed også sig selv) bliver der muligt for brugeren at få plads i det sociale socialiserende fællesskab i værestedet. Resultater og aktiviteter Forudsætningerne for at disse tre forandringer kan ske er, at der hos brugerne skabes følgende resultater R1. Tillid Tillid er en forudsætning for tryghed. Der skal opbygges en tro på, at man kan regne med værestedet, de ansatte, brugerne og de frivillige og dermed have tillid til stedet og de mennesker der kommer der. R2. Værdighed Det er tilsvarende nødvendigt, at brugeren har et element af værdighed den grundlæggende byggesten til selvværd og selvrespekt hvis brugeren skal kunne mobilisere de psykiske ressourcer til at være tryg, modtage omsorg og udvise næstekærlighed. Aktiviteterne og det daglige liv i huset skal gøre det muligt, at brugeren udvikler disse egenskaber ved at møde ham eller hende med: Respekt Accept Næstekærlighed Tilgængelighed der er åbent når der er behov, der er ikke registrering o. lign. Anvendelighed det kan anvendes på brugerens præmisser, man skal ikke købe noget, man må gerne være træt, fuld eller afvigende et fristed.

5 Forandringsteori 1: Ind i huset Virkninger Den langsigtede virkning, der ønskes opnået med at skaffe brugerne ind i huset er naturligvis den samme som det, der er formålet inde i det andet hjem eller med skubbet: Et bedre liv. I stedet for at videreudvikle dette, er denne forandringsteori rettet mod at iværksætte den næste forandringsteori: det andet hjem. Dermed opfattes forandringsteorien for ind i huset, som en nødvendig forudsætning for forandringsteorien for det andet hjem af samme årsag kommer forandringsteori nr. 2 før nr. 1 (jf. den baglæns analyse) V2. Tilknytning Den ønskede virkning af denne forandringsteori er på mellemlangt sigt, at brugeren danner en tilknytning til værestedet. Med tilknytning forstås, at brugeren knytter sig til stedet gennem regelmæssig brug og en viden om og lyst til at anvende de tilbud værestedet giver brugeren. Det er her ud over en psykologisk tilstand hvor brugeren opfatter værestedet som noget andet end et offentligt tilbud om at modtage ydelser, men at der også er etableret en slags tilhørsforhold brugeren tænker sig knyttet til stedet og ikke blot som forbruger af stedet. Den nødvendige forudsætning for, at dette kan ske er brugerens oplevelse af, at værestedet udvikler et behov for at indgå i huset hos brugeren. Brugeren skal opdage at værestedets aktiviteter i kraft af, at de er kendetegnet af respekt, accept, næstekærlighed, tilgængelighed og anvendelighed tilfredsstiller nogle erkendte eller uerkendte behov hos brugeren. Det er opfattelsen, at det er disse behov der sikrer at brugeren knytter sig til værestedet. Disse behov kan være identiske med dem, der fik brugeren til at komme ind i huset første gang, men de kan også adskille sig fra disse ved, at det var andre behov der fik brugeren til at komme i første omgang, eller ved at nye brugere ikke vil erkende, at de har disse mere psykologiske behov. De behov der her er tale om er behovet for at blive set, hørt, får opmærksomhed og indgå i sociale relationer, men også basale behov for f.eks. mad, varme, ro, et godt råd og oplevelsesskabende aktiviteter brugeren ikke på egen hånd kunne gennemføre. Resultater

6 Den nødvendige forudsætning for at dette tilknytningsskabende behov kan opstå er naturligvis, at brugeren oplever at have dette behov og få det tilfredsstillet som et resultat af husets aktiviteter. Brugeren oplever at blive set, hørt, få opmærksomhed, indgå i sociale relationer. Brugeren oplever at få tilfredsstillet behov for mad, varme, ro, et godt råd og oplevelser. Aktiviteter De aktiviteter eller egenskab ved aktiviteterne som værestedet tilbyder, der muliggør at brugeren kan opleve at have disse behov og få dem tilfredsstillet, er: Mad Fællesskab og aktiviteter der skaber fællesskab Råd og vejledning Misbrugsfællesskab Fristed (rummelighed, tilgængelighed og anvendelighed) Aktiviteter der giver oplevelser Forud for disse aktiviteter må nødvendigvis både eksistere et behov der kan få den potentielle bruger til at komme første gange samt en viden hos den potentielle bruger om stedet. Det sidste hører under det opsøgende arbejde, hvilket er en anden forandringsteori eller også stammer kendskabet fra andre brugere, og er dermed også i en eller anden udstrækning uden for værestedets rækkevidde. Behov eller problemer der kan bringe brugeren ind i huset første gang. Dette udgør dermed også en målgruppe beskrivelse. Sult Ensomhed Uvidenhed om handlemuligheder (ift. off. myndigheder o. lign.) Misbrug

7 Forandringsteori 3. Skubbet Forandringsteori 3 handler om det, der sker for nogle brugere/frivillige, når de gennemgår en forandring. Bemærk, at det ikke er et behandlingsforløb de tilskyndes/ skubbes til, men at det er en ændring, som Bænkevarmerne/Folkekøkkenet er med til at skabe. Bænkevarmerne/Folkekøkkenet har valgt at kalde det livsoprydning. Man skal være i gang eller have lyst til det. Livsoprydning kan handle om følgende: 1. At nedsætte sit misbrug eller helt holde op. 2. At komme i arbejde (Direkte I Arbejde/Indsats på kanten arbejdsmarkedsprojekter indenfor KFUM Sociale Arbejdes regi) 3. Få en stabil hverdag 4. Få et netværk/nye kontakter 5. Blive familiesammenført, altså få genoptaget kontakten til familie og venner. 6. Komme i behandling: alkoholbehandling, Misbrugscentret, Ringgården eller andet. Udgangspunktet er brugeren/den frivillige. Skubbet kan så bestå i, at man bliver skubbet til livsoprydning, til forsørgelse eller til et job som alle fører til virkningen: Et bedre liv. Som bruger, vil man typisk først blive frivillig, før man er i stand til at varetage et ordinært job. Denne sidste forandringsteori er dog kun aktuel for en lille del af Bænkevarmernes/Folkekøkkenets brugere, og der er ikke blevet arbejdet særskilt med virkninger, resultater og aktiviteter for denne delteori. Dog blev der fundet et par indikatorer, da Bænkevarmerne i forandringsteorisammenhæng, gerne ville vide lidt om hvor mange af hhv. brugere og frivillige, der kommer i job. Indikatorer Nedenfor kan du læse om indikatorerne for de to mest centrale dele af Bænkevarmerne/ Folkekøkkenets tre forandringsteorier.

8 Forandringsteori 1: Ind i huset I forhold til denne forandringsteori har Bænkevarmerne/Folkekøkkenet udelukkende ønsket at indsamle viden om to forhold, der begge handler om aktiviteterne. Fællesskab Det er vigtig at måle på, om folk er tilfredse med at komme hos Bænkevarmerne/Folkekøkkenet hvorfor de kommer, og hvilket behov de har for at komme. Det er en vigtig viden, for at kunne hjælpe brugerne bedst muligt. Bænkevarmerne har udarbejdet et lille grundregistreringsskema, der primært anvendes i forhold til nye brugere, og registrere deres køn, alder og årsagen til, at brugeren henvendte sig var det p.g.a. sult, ensomhed, misbrug eller fordi vedkommende havde brug for vejledning af en eller anden art. Ved blot at sætte et fornavn eller øgenavn på skemaet, kan man efterfølgende bruge skemaet til at se, hvem kom ind i huset, og hvem kom så ikke igen, og så alligevel sikre en vis anonymitet. Skemaet anvendes dog også i forhold til gamle brugere. Mad At brugerne kan få et måltid mad, har en vigtig funktion. Maden lokker brugerne ind maden gør det legitimt at komme ind ad døren, så kan man bagefter fortælle den virkelige grund til at komme. I forhold til dokumentationen, er det nødvendigt at gøre op f.eks. hvor mange, der spiser, men også hvilken type mad der serveres, fordi der er en signalværdi i, at her serveres der god gammeldags mad. Bænkevarmerne/Folkekøkkenet har allerede et særligt madskema, og dette suppleres med oplysninger om, hvor mange gange, der bliver serveret traditionel dansk mad, og hvor mange portioner, der udleveres. Forandringsteori 2: Det andet hjem Indikatorer for virkninger Socialisering, sundhed og egenomsorg: Det er forbundet med en vis udfordring at få brugerne til at svare på spørgsmål om socialisering, sundhed og egenomsorg, men da Bænkevarmerne/Folkekøkkenet før har lavet undersøgelser blandt brugerne, og da de kender til andre organisationer, der har stillet vanskeligere spørgsmål og fået brugbare svar er der ikke de store betænkeligheder. Omkring socialisering, stilles der spørgsmål til brugernes tilknytning til huset, f.eks.: 1) Hvor længe er det siden, du kom første gang? og 2) Hvor ofte kommer du?. I forhold til sundhed spørger

9 Bænkevarmerne/Folkekøkkenet om brugeren 1) lider af nogen fysiske eller psykiske sygdomme. 2) hvordan de opfatter deres helbred og hvordan det har udviklet sig. 3) om Bænkevarmerne/Folkekøkkenet har påvirket deres helbred. I forhold til egenomsorg spørges til, om de på eget initiativ har opsøgt en tandlæge eller læge og til forskellige forhold, der siger noget om de tager vare på sig selv. Tryghed: Viden om brugerne føler sig trygge, indfanges gennem spørgsmål som: 1) er Bænkevarmerne/Folkekøkkenet et godt sted at være? 2) Slapper du af? 3) Synes du stemningen er god? og 4) er det nemt at finde nogen at tale med? Omsorg: 1) Taler du med nogen i Bænkevarmerne/Folkekøkkenet om det, der er svært i dit liv? 2) Henvender du dig til nogen i Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, når du har brug for et råd? Eller 4) når du har brug for en hånd til praktisk hjælp mv. Indikatorer for resultater Der er ikke opstillet indikatorer særskilt for resultaterne tillid og værdighed. Indikatorer for aktiviteter I Bænkevarmernes/Folkekøkkenets tilfælde er aktiviteterne lidt anderledes end i de foregående eksempler, da de består af værdier (og ikke konkrete aktiviteter), som brugerne mødes med, og som er forudsætningen for at resultaterne og virkninger kan skabes. Accept/respekt: Her spørges brugerne om: Synes du ansatte og frivillige hos Bænkevarmerne/Folkekøkkenet: 1) giver plads til, at man kan være som man nu er? 2) er gode til at håndtere konflikter med gæsterne? 3) blander sig for lidt, meget eller passende i jeres liv? Næstekærlighed (evne til at give): 1) hvis nogen har brug for at fortælle om noget, der er svært i deres liv, lytter du så? 2) Hvis du ser nogen i Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er nedtrykte eller kede af det, går du så hen og spørger hvordan de har det?

10 Næstekærlighed (oplevet): Synes du ansatte og frivillige 1) vil dig det godt? 2) interesserer sig for dig? 3) Oplever du, at du er betydningsfuld for de ansatte/frivillige? Tilgængelighed: Her spørges til brugernes tilfredshed med åbningstider, aktiviteter mv. Forandringsteori III: Skubbet Bænkevarmerne/Folkekøkkenet ønsker her at samle viden om to forhold om brugerne dels hvor mange, der kommer i job, dels hvor mange, der bliver frivillige.