Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Nr. 2 2009
Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand & kontaktperson til DT: Ebbe Jørgensen, Magnavej 8, Svendborg Tlf. 6161 1416 Næstformand : Kaj Hansen, Sømarken 12, Ollerup Tlf. 2044 1023 Kasserer: Poul Hansen, Kystvænget 17, Svendborg Tlf. 6220 9125 Bankkonto: Reg. 0862 Konto 0000290416 Sekretær : Knud Madsen. Poulinevej 13, Svendborg Tlf. 6220 9720 Bladet: Ole Madsen, Nordgade 12, Ollerup Tlf. 6224 1933 E-mail: rbl@ole-madsen.dk Suppleant: Jeppe Malmmose Tlf. 6222 3536 Lift & beddingsvogn: Kurt Ishøj Tlf. 6220 8528 Mobil. 2048 1516 Kaj Rasmussen Tlf. 6221 5456 Slibemaskinen: Gustav Rosendahl, Elinevej 11, Svendborg Tlf. 6220 8583 Rantzausminde Bådelaug er medl. af Danmarks Tursejlerforening, Odensev 197 A, 5600 Fåborg. Tlf.; 7021 4242. Rantzausminde Bådelaug s medlemmer kan tegne medlemskab i DT for 285,00 kr. (p.t.), hvilket samtidig indeholder ansvarsforsikring på medlemmets båd. Deadline for næste blad er 28. Juni 2009 Side 2
Siden sidst Det er nu, det er den bedste tid der står for døren, lyset er vendt tilbage, der begynder at blive aktivitet på vinteropbevaringspladsen der bliver lettet på vinteroverdækningen til bådende, hvor meget skal der så klares inden båden er klar til at sætte i vandet er det bare en gang polering af fribord og bundsmøring eller er det den store tur i år med forbedringer og indbygning af nyt udstyr. Ved generalforsamlingen hvor der var mange fremmødte og hvor der var en god og konstruktiv debat, blev der bragt mange gode emner op som bestyrelsen vil gennemarbejde og se hvad der kan føres ud i livet det er ikke det hele der kan gennemføres på en sæson, men der er givet gode idéer og noget at arbejde videre med. Havnevæsnet er gået i gang med de forbedringer som blev annonceret på den nydeligt overstående generalforsamling der er i hvert fald opsat nye vandstandere på de første broer og en del pæle er fornyet. Bænke og borde til grillpladsen er taget frem så nu må det være sommertid. Lad os håbe på rigtig mange gode ture på vandet hvad enten det er den første forårstur eller sommerturen der planlægges så er det noget vi alle kan se frem til og glæde os til. Bestyrelsen har været i gang med malerkosten så de røde bænke og borde kan stå flot til sæsonstarten, det er godt nok, men når vi ser hvad der er stablet op af gamle bukke, kølklodser og stålstativer som ikke har været brugt de sidste mange år på vinterpladsen og opad masteskuret, så er det meget beskæmmende, det ligner nærmest en losseplads, det kan vi ikke være bekendt det må der gøres noget ved om ikke andet så er der til et helt Sankt Hans bål. Det næste arrangement er standerhejsning hvor bådelauget er vært ved en lille forfriskning og hvor vi håber at se jer alle, se dato og klokkeslæt andet sted i bladet. En god sejlersæson ønskes I alle. Bestyrelsen Se formandens beretning til Generelforsamlingen på side 7 og Knud Madsen s referat fra Generalforsamlingen på side 28 Side 3
Aktivitetskalender Standerhejsning den 25. april kl. 15.00 Tag ægtefælle/kæreste med og lad os få en hyggelig eftermiddag sammen. Foreningen er vært med en lille en til næsen, og vi har allerede på nuværende tidspunkt bestilt godt vejr. Husk vore annoncører, når I handler ind til forårsklargøringen De husker os når ved beder Dem støtte. Side 4
Nye ansigter Jeppe Malmmose er vores nye suppleant i bestyrelsen. Leif Sølvason er vores revisorsuppleant Velkommen til jer begge og god arbejdslyst De nye havnefolk der også fremover vil virke som havnemyndighed i RLH hedder. Poul-Egon Jørgensen ogmette Jacobsen Side 5
Side 6
Beretning fra formanden til Generalforsamlingen Onsdag d. 11. marts 2009 Indledning Velkommen til Generalforsamlingen 2009 i Rantzausminde Bådelaug Vi har bragt i erfaring at tidligere formand for Rantzausminde Bådelaug Jens Ejner Petersen er død i en alt for tidlig alder. Jens Ejner Petersen var formand for Bådelauget fra 2003 til 2006 en periode hvor der var mange gode aktiviteter i bådelauget, hvor det blev sat i scene at bådelauget stod for pasning af de grønne område ved grillpladsen og diverse maskiner blev sat til udlejning. Der var også arrangeret fine sommertur til Skarø, dog følte Jens Ejner at det kneb i den sidste periode med opbakning til Bådelaugets aktiviteter og måske mest til sammenlægningen af Bådelauget og SSS. Jens Ejner valgte ved den lejlighed at afgå som formand og udtræde af bestyrelsen sammen med resten af bestyrelsen. Æret være Jens Ejners minde. Bestyrelsens arbejde: Samarbejdet med andre klubber og Havnen. Rantzausminde Bådelaug er medlem af Danmarks Tursejler forening, og der skal I være opmærksom på at der er en god rabat på medlemskontingentet til DT for det enkelte medlem, såfremt man er medlem af Rantzausminde Bådelaug. Rantzausminde Bådelaug er med i et samarbejde med SSS og Havnekontoret om sikkerheden og brugen af Rantzausminde Lystbådehavn. Sikkerhedsudrustningen på havnen, er nu etableret og afprøvet. Nu håber vi så der aldrig bliver brug for det, --men det er der--, så hjælp med at passe på det fine udstyr, så det er i orden, den dag uheldet er ude. Der er desværre forsvundet 2 ildslukkere fra holderne og vi har ikke meldinger om at der har været en ildebrand der var årsag til brugen, så det må vel nærmest betegnes som almindeligt tyveri, så lad os hjælpe hinanden med at passe på grejet. Det blev først på året klarlagt med kommunen, om ansvar for og brug af bedding og bådelift, så det igen blev muligt at bruge dette udstyr. Beretningen fortsættes side 8 Side 7
Som noget nyt blev der sidste sæson, sat bænk og bord op ved den runde midtermole ved flagstangen. Det har vist sig at det har været flittigt brugt så det vil vi igen i år sætte op. Vi afventer eventuel opsætning af yderlige bord og bænk på øst molen på nye terrasser til vi har afklaret behovet herfor. Det bliver interessant at følge udvidelse af den runde lystbådehavn i Svendborg, det lyder som et spændende projekt og vil være et aktiv for havnen, byen og ikke mindst sejlerne. Vi må blot håbe at der findes en finansierings form så det ikke gør det endnu dyrere at erhverve, eller/beholde en plads i de andre lystbådehavne i kommunen. Aktiviteter, klubaftner Standerhejsning og nedtagning er de faste aktiviter som bådelauget arrangerer. Det der binder en forening sammen er orienteringen ud til medlemmerne, og der har vi et fantastisk godt blad, især når vi tager vores størrelse i betragtning, bladet som fortæller om aktiviteterne i bådelauget og hvad der ellers rører sig på havnen, nu tror I måske at det er et helt bladudvalg der står bag. Det er det ikke, vi kan takke Ole for at vi har et godt blad, som udkommer 4 gange om året, det er ikke nogen selvfølge at der kommer nyt om havnen ind af døren til os, tak for det Ole. Der skal selvfølgelig også lyde en tak til vore annoncører som jo er med til at betaler for udgivelsen af bladet og den bedste tak vi kan give dem det er jo at handle med dem. handle med dem. Sankt Hans festen på Strandgården i samarbejde med SSS, Beboerforeningen, Menighedsrådet og Egense Sogns historiske forening og som noget nyt var eleverne fra Efterskolen også deltagere i forberedelserne til arrangementet, det blev også i år en god succes med mange deltagere og selv om det var et gevaldigt stormvejr og mandag aften, var der en god stemning under spisningen med båltale og midsommervise, dog blev bålet ikke brændt af, men båret væk af efterskoleelever og siden blev Heks og bål brændt af oppe på efterskolen. Efterårsturen til Langelandsfortet med besøg ved de vilde heste ved Linsenord og besøg på Bagenkop havn, især besøget på fortet var en meget interessant oplevelse, med besøg i diverse Kommandobunkere, kanontårne, ubåd, og jetjager fra en svunden tid. Efterårsfesten blev afholdt sidst i november med guleærter, dans, sang og fortælling om de olympiske, Sejlerlege i Qingdao, sidste sommer. En tur med skoleskibet tog Ivan jæger os med på som oplæg til aktion over et billede af skoleskibet Danmark som var stillet til rådighed for bådelauget af Arne Giese, Magnavej. Vinterarrangement har været et foredrag med lysbilleder og video med Preben Kjærsgaard om familiens oplevelser helt fra starten med afgang fra Danmark og over Atlanten til besøg på de gamle Danske Vestindiske øer. Beretningen fortsættes side 9 Side 8
Et rigtig godt arrangement med fremvisning af gode videoklip og kommentarer så det næsten var som at være med på turen, der kunne godt have været lidt bedre deltagelse, men en god aften under alle omstændigheder. Aktiviteter på havnen Vi har en god lille flok af medlemmer der om nogen er med til at sørge for at grillplads, bedding og lift er i brug, en stor tak til dem. Beddingsvognen er flere gange blevet repareret i sommerens løb, men vi må nok erkende at den synger på sidste vers. Småt og stort om havnen fra Havnekontoret. (Orientering fra havnemester Hans Søby og havneassistent Poul-EgonJørgensen ved Sikkerhedsudvalgsmødet) Der er ansat en ny havneassistent på havnekontoret, Helle Jacobsen som sammen med Poul-Egon Jørgensen vil være de havneassistenter som vil komme i Rantzausminde havn. Velkommen til dem, jeg er overbevist at vi vil få et godt samarbejde med dem. Der er udarbejdet nye ordensregler for Rantzausminde lystbådehavn, det er de samme regler der kommer til at gælde for alle kommunens havne. Som noget nyt med hensyn til venteliste på en bådeplads vil folk der har en plads, kunne bytte til en anden plads inden pladsen tilbydes til folk på ventelisten. Det bliver nu muligt at købe et årskort til Bommen ved slæbestedet, det vil ligeledes blive sådan at kortet skal bruges fra begge sider for at undgå smarte fiduser fra alle gratisterne. Lyset på havnen er nu genetableret og det defekte kabel er udskiftet, så nu skulle der være strøm på alle stikkontakter og lamper igen. Der arbejdes med en ny stejleplads for tørring af fiskegarn, den skal ligge centralt for brugerne, så vi håber der findes plads til den ved den østlige ende af havnen. Langt om længe er der også sat gang i udskiftningen, af revler på tværs på isætnings kajen, så det bliver nemmere at komme op fra de små skibe ved isætningspladsen. Beretningen fortsættes side 10 Side 9
Det dårlige nye er at mastekranen ude på bro 6 er i så dårlig stand at firmaet der syner og godkender ikke engang vil kigge på den inden at de forbedringer som står i sidste års rapport er iværksat. Med hensyn til beddingsvognen er den i så dårlig stand, at den heller ikke kan godkendes, ligeledes er selve systemet med et beddingsspil uden automatisk lås og hvor vognen kan rulle baglæns uden at den kan stoppes, hvis wiren sprænger eller spillet går i stykker kan heller ikke godkendes. Tilstanden af sporene er ligeledes ukendt. Spillet på den store mastekran er ødelagt fordi, der bliver løftet tunge emner eller både op i kranen som kun er beregnet for lette løft, så der skal igen i år sættes et nyt spil på. Maste kranen må heller ikke bruges til person løft efter gældende lov. Det ender nok med at max løftet sættes ned til 300 kg så man kan udgå at der løftes både i mastekranen. Den 2 tons svingkran, foreslås udbygget med en overbygning til personløft, når mastetoppen skal nås, der står en tilsvarende svingkran i Middelfart der er ombygget på denne måde så det mener, havneadministrationen kunne være en løsning også her. Vi har aftalt at bådelauget undersøger hvor meget mastekran på bro 6 og beddingen har været brugt og hvem er det der har brugt det. Der kan vi oplyse at beddingen har været brugt 6 gange og i liften er der taget 34 både op i 2008. Status på tilstanden af liften har ikke været undersøgt i flere år, men der var en god indstilling til, at den gerne skulle overleve et syn. Fremtiden Næste sæsons aktiviteter er under forberedelse og vi arbejder på at få et foredrag og et besøg på en virksomhed på plads og måske en efterårsfest. Men det vil der komme nærmere om i bladet. Konklusion og afslutning Bestyrelsen finder at det har været et år med god aktivitet i bådelauget og at der har været en god opbakning fra medlemmerne til de tilbudte arrangementer. Der har været et godt samarbejde i bestyrelsen, hvor alle har haft deres opgaver og hvor vi i fællesskab har løst opgaverne via et godt samarbejde. Der er ikke i årets løb sket nogle ændringer i bestyrelsen hverken med hensyn til personer eller ansvarsområder. Der skal fra min side lyde en stor tak til bestyrelsen for et godt samarbejde i det forløbende år. Beretningen fortsættes side 11 Side 10
Men den sidste og største tak går til I medlemmer af Rantzausminde Bådelaug som er mødt op her i aften. Uden jeres interesse og støtte var der ingen forening. Vi i bestyrelsen har gjort det så godt vi kunne, vi kan ikke gøre det om, men tager gerne et år mere hvis opbakningen er tilstede og I ønsker det. Tak for ordet. Formanden for Rantzausminde Bådelaug Ebbe Jørgensen Ovennævnte Beretning gennemgået af Bestyrelsen Torsdag d. 06. marts 2009 og fremlagt på generalforsamlingen 11. marts 2008 Ebbe byder velkommen Dennis Schmidt valgt som dirigent Der lyttes til beretningen Så kom lækkerierne Plads til lidt mere Lidt billeder fra Generalforsamlingen Side 11
Side 12
Side 13
Fortælling af Preben Kjærsgård. Den 28. januar var vi 14 fra Bådelauget der mødte op på Rantzausminde Skole for at høre Preben Kjærsgård fortælle om hans og sin kones rejse til Caribien med deres 42 fods motorsejler Calipi. Det blev en rigtig god og underholdende aften, Preben fortalte meget levende og på gemytlig måde om forberedelserne til turen, hvilke overvejelser der blev taget, orlov fra arbejdet i et år, eller hvor længe de nu skulle være borte, salg af hus mm jo der var meget der skulle tages stilling til, men tingene begyndte at tage mønster og datoen for afsejlingen blev fastsat. Så gik det ellers ud over de vilde våger, med mange gode billeder og filmklip opfulgt af fortællinger om både gode som dårlige oplevelser, ikke alt gik som forudset, vi var kommet lidt sent af sted, fortalte Preben. De havde en rigtig god tur og kom hjem i god behold. Tak til Preben for en god aften. Fortsættes næste side Side 14
Preben er klar til at tage os med på sin rejse Et veloplagt og nysgerig publikum var klar til at tage med ud i den store verden Knud sørger for at vi ikke tørster når vi befinder os under varme himmelstrøg Side 15
Side 16
OBS!! Sig at du er medlem af Rantzausminde Bådelaug så får du 10% i rabat på skibsmaling mm. Side 17
Side 18
Nu også dagens ret mellem kl. 11,00 og 14,00 til 45,00 kr. Møllemarksvej 100 5700 Svendborg 62 21 28 95 Side 19
Det sker også på havnen! Hærværk/indbrud 13 betragtes af mange som et uheldigt tal, og det var detfaktisk også natten til den 13. januar, for ukendte kunne det godt se ud som om der var åbent hus på havnen, men det var der altså ikke, det var nogle ukendte personer som i ly af nattens mulm og mærke, med et brækjern eller lignende havde brækket låsene op samt været rundt i mange af bådene og rode i dem, hvad disse personer gik efter vides ikke rigtig, for tilsyneladende er der ikke stjålet noget, men ærgerlig er det at få ødelagt sine ting. Flere af dørene til fiskehusene stod åben, så det lignede Åbent hus Side 20
De almindelige låsebeslag kunne ikke holde til gæsternes brækjern Nogen af ejerne havde ofret til ekstra på sikkerheden, og det holdt. Der var også nogen af bådene der havde haft besøg. Nogle af tyvekosterne var efterladt på parkeringspladsen. Indlæg til bladet: Har du et indlæg du vil have i bladet, det kunne være en god historie eller en debat du kunne tænke dig at få gang i, så aflever det til Ole Madsen, eller send det til e-mail: rbl@ole-madsen.dk Side 21
Side 22
Ophalerkajen renoveres. Så kom der gang i renoveringen af ophaler kajen, firmaet Henning Lerche har været i gang med at arbejde på kajvæggen så det skulle blive nemmere at komme op på kajen når vi skal have vores både op, der er nu sat vandrette Revler op på kajvæggen. Mellem de vandrette Revler er der også sat små lodrette støtter så du ikke risikerer at blive hængende under. Et gammelt ønske fra vores sikkerhedsudvalg er nu opfyldt, så det punkt på den lange liste over ting der ønskes lavet kan nu slettes. Lidt af en kold tjans i snusk regn Revlerne bliver godt forankret Flot ser det ud Medlemsoplysninger. Vi er ved at udvide vores medlemsliste med bådpladsnummer, telefon, mobil og mailadresse således at vi har mulighed for at komme i kontakt med medlemmerne på anden måde end via almindelig post. Hvis vi har de oplysninger kan vi evt. kontakte jer hvis vi for eks. opdager at der er noget galt med jeres båd fortøjninger o.l. Så gør mig en tjeneste og lige sende en mail med oplysningerne hvis I ikke allerede har skrevet dem på listen. På forhånd tak. Med venlig hilsen Ole Madsen Side 23
En hilsen fra et medlem!! (Dieselpest?) Hej sejlervenner! Her lidt minder fra vores sommertur 2008. Min søn og jeg sejlede fra Svendborg den 8-6 kurs mod Kalvehave. Det havde blæst fra Ø i hele maj måned og nu fik vi W vind og havde en god tur nedover. Det samme over til Simrishamn og lå natten over med 14-16 m/sek. Til natten kom der 5-7 tyske både og snakken gik om den friske tur og man var meget hjælpsome for hinanden. Den næstfølgende morgen ved godt 5 tiden var der afgang mod Hasselø lidt w for Karlskrona med en let til frisk SW-S. Det passede lige til at vi rundede Utlangen og valgte Sandhamn i stedet. Fandt en plads i læ da der kulet op fra W og straks efter kom en tysker ind på samme størrelse som os og vi vinkede ham ind på siden. Lidt senere kom de 5-7 tyskere ind og da det er en lillefiskeri havn kan man ikke ligge hvor man vil og der er bildæk som fendere så der var kamp om pladserne og den gode vilje slap op og nogen kom til at ligge dårligt natten over. Tænke sig de vil ikke have nogen på siden. Vores tyske sidemand stod og så på rystede på hovedet og langede derefter 2 øller over til os med tak. Provianterede i Kalmar og i frisk SØ ank.vi Vippholmen og her hører vi gøgen for første gang. Naturhavnen er et dejligt sted og blev nogle dage her. Den 17-6 mod Flatvarp oplevede vi sol regn og dækket hvidt fyldt med hagl. St Hans holdt vi i Oxeløsund i regn og kuling og den 23 går vi ind i slusen i Sødertalje og ank. Vasahavnen den 24 juni. Nu begynder det fine vejr at melde sig. Min søn rejser hjem den 29 om middagen og min kone og 3 børnebørn kommer til aften og vi har nogle dejlige dage der. Så lidt status og på den 500 sømil lange rejse til Vasahavnen. Motoren kørt ca. 15 timer da vi brugte motor i Mæleren og det var en frisk tur op over. Den 3-7 afg. mod slusen og kom igennem og lige før vi skal igennem Liljeholms broen går motoren i stå uden varsel. Er heldig at få en tamp ind til ventepladsen og fortøjet. Efter at få sundet sig lidt i gang med filter skift. Der var ingen snavs i filteret men monterer et nyt. Kunne næst efter ikke pumpe diesel til filteret. Skifter fødepumpe. Stadig ingen diesel. Røret til tanken var stoppet. Side 24
Fik hul med en fod pumpe. Nu er jeg så heldig at have en Flojet el pumpe til lænsning og med en slange ned i pejle hullet blev der pumpet snavs op. Nok 40-60 l igennem noget stof for at tage det værste. Til historien hører at sidste år i indsejlingen til Simrishamn den 8 juni fik jeg motorstop og tanken renset der. Alt diesel blev dengang pumpet ud og tanken efter mit skøn gjort rigtig ren. Så jeg drømte ikke om at der var bakterier i tanken så hurtigt. Arbejde ved Liljeholms broen tog vel små 5 timer og først igennem broen kl. 19 og ank. Sødertælje kl 2230. Nu er det lørdag og alle svenske sejlere er på vandet men prøvede at sejle ned til Fifång en dejlig naturhavn som vi har besøgt flere gange men jeg synes ikke at vi kunne være bekendt at mase os ind imellem da der var fyldt op og valgte Arpø naturhavn for natten. Vinden var i N så vi lå godt for natten. Efter nogle dage med regn og blæst var vi nået ned til Vippholmen med flot vejr igen. Noget børnene elsker og der blev sejlet i gummibåd svømmet klatret jo det var ferie. I Oscarshamn var der havnefest med fest og moro og her slutter ferien for børnene da de skal hjem og holde ferie med forældrene så de får set sig om. Jeg kan kun anbefale at tage børn med til Sverige. For min kone og 3 børn kostede det 760 kr for en enkelt til Stockholm det er da til at overkomme. Efter den ubehagelige oplevelse med dieselpest har jeg hjemover suget fra tanken hver gang efter kraftig søgang eller hver anden dag. Der har ikke været noget at bemærke. Ved hjemkomst har jeg som en prøve tilført et dræbende middel og vil hen over vinteren se om der dannes bakterier igen. Jeg kan ikke se nogen miljø gevinst hvis vi skal hælde giftstoffer i dieselen fremover. Der bliver anbefalet at udluftningen til tanken skal tapes til vinteren over for at undgå kondens og ellers gå ind på www.sxk.se hjemmeside og læse mere da det er et stort problem derover. Mvh Yg Svendborg Side 25
Opsætning af mobilmasten! En tidlig morgen skete den noget henne ved SSS, et par store lastbiler fik bakset en stor mast ned til Strandgården og i løbet af dagen blev den rejst. Der er mange der har været spændt på at se hvordan den ville komme til at se ud, men det ligner da bare en stor flagstang, så den falder vel meget godt ind i omgivelserne. Tak til Hans Jakobsen for billeder taget fra hans 'udsigtstønde'. Her ligger den så Teknikken er klar Det store øjeblik En rejsning af format Her er den så Sommertiden starter. Så er det tiden hvor vi skal have havemøblerne frem igen og bestyrelsen har haft travlt med at køre møblerne ud på deres pladser og de møbler der er malet bliver frisket op så alt er klar til at gå sommeren i møde. En hyggelig formiddag hvor bestyrelsen udførte et af de små job der følger med når man er så heldig at blive valgt ind i bestyrelsen for Rantzausminde Bådelaug. Tænk på det!!! Se lidt billeder på næste side. Side 26
Bestyrelsen i fuld sving Knud og Kaj kører bordene ud Så er der gang i maleriet Det var rigtig flot malervejr Side 27
Referat fra generalforsamlingen i Rantzausminde Bådelaug afholdt i Strandgården d. 11. marts 2009. Fremmødet var pænt, ca. 30 personer. I år havde man valgt at invitere de to nyansatte havneassistenter ( Poul-Egon Jørgensen og Helle Jakobsen) med til mødet som gæster. Mødet blev indledt med en sang og en velkomst af formanden hvorefter vi gik over til aftenens dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Regnskabsaflæggelse. 4. Budget og fastsættelse af kontingent. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Valg til bestyrelsen (på valg Poul hansen, Ebbe Jørgensen og Knud Madsen) 7. Valg af 1 suppleant. (på valg Erling Nissen) 8. Valg af 2 revisorer (på valg Mogens Krüger-Olsen, og Karl Poulsgaard.) 9. Valg af 1 revisorsuppleant. (på valg Erik Hansen) 10. Evt. Ad. 1 Ad.2 Valg af dirigent: Dennis Schmidt blev foreslået og valgt som aftenens dirigent. Formandens beretning: Formandens beretning vedlagt som bilag. det skal dog bemærkes at centrale dele i beretningen drejede sig om liften, kranen ude ved liften og ophalervognen ved beddingen. Formanden kunne her oplyse, at under et sikkerhedsudvalgsmøde i 2009 blev det af havnemesteren slået fast at: kommunen har det endelige ansvar for liften, mastekranen ved liften, ophalervognen og beddingsanlægget samt kranerne på cementmolen ved toiletterne. Det vil sige, at kommunen alene sidder inde med den fulde ret til at på se at de sikkerhedsmæssige tilstande er forsvarlige, at påpege mangler og behovet for udbedringer. Det er også kommunens ret at foretage en hel eller delvis lukning og nedlæggelse af hele eller dele af anlæggene ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Under et sikkerhedsmæssigt eftersyn 2009 har man konstateret at mastekranen ved liften ikke opfylder kravene til sikkerheden liften var man ligeledes i tvivl om men en nøjere undersøgelse vil blive foretaget i løbet af foråret 09. Fortsættes næste side Side 28
Beddingsanlægget opfylder ikke lovens krav og forventes nedlagt. Formanden betonede i sin beretning, at en nedlæggelse af liften klart vil være at fjerne et aktiv fra havnen idet en opgørelse over antallet af optag på liften gennem de seneste år udviser et markant behov..3 Regnskabsaflæggelse: Ad.4 Regnskabet blev forelagt og med en enkelt revisorbemærkning omkring et skattemæssigt honorar. Regnskabet udviste en pæn balance idet kassebeholdningen lød på kr.: 62.642 Regnskabet blev enstemmigt vedtaget. Budget og fastlæggelse af kontingent: Budget for 2010 blev fremlagt Forslag til kontingent: bestyrelsen foreslog uændret kontingent Budget og kontingent vedtaget enstemmigt. Kassereren gjorde under punktet opmærksom på bådelaugets flotte overskud efterlyste idèer til projekter, anskaffelser etc., som bestyrelsen kunne have at arbejde hen i mod. Denne opfordring lod de fremmødte sig ikke overhøre følgende idèer blev lagt på bordet: a) Forslag: indkøb af minicontainer til opsætning vinterperioden det forslag blev øjeblikkelig nedstemt, idet man fra kommunens side havde erfaringer med at ordningen ville blive misbrugt. b) Forslag: Gør masteskuret bredere og længere! Som begrundelse for forslaget blev fremført, at man p.t. har vanskeligt ved at komme ind i skuret og få anbragt masterne. Bådene er blevet større, derfor ønsket om at få skuret forlænget. Under punktet gjorde et medlem opmærksom på, at man blot ved at fjerne væggen ind til det tidligere støvsugerrum ville opnå en hvis forøgelse i længden. c) Forslag: Anskaffelse /etablering af et samlingssted for laugets medlemmer! Forslagstilleren gjorde i den forbindelse opmærksom på, at man burde undersøge om, det var muligt at få lov til at benytte Strandgårdens træ bygning længst mod vest, da denne iflg. forslagsstilleren kun udnyttes i ringe omfang. d) Forslag: Ensret kørselen for køretøjer, der ønsker at isætte både. Der ønskes etableret en form for rundkørsel. Fortsættes næste side Side 29
ad. 5. ad.6. Punktet blev delvis imødegået af. P.E. idet han kunne oplyse, at man fra havnens side er gået i gang med etableringen af et nyt slæbested ved Ro- Ro kajen ud for DLG`s bygninger. Projektet er godkendt og finanseringen er på plads. I tilknytning til projektet indrettes en kommunal langtidsparkeringsplads til henstilling af køretøjer og trailere på arealet ved K- Marine. Ovenstående løsning ville iflg. P.E. måske være med til at aflaste havne trafikken i Rantzausminde Havn. Behandling af indkomne forslag: Der var ikke indkommet nogen. Valg til bestyrelsen: (på valg Poul Hansen, Ebbe Jørgensen, Knud Madsen) Jeppe Malmmose blev bragt i forslag til bestyrelsen. En skriftlig afstemning gav genvalg til Poul, Ebbe og Knud. Ad.7 Valg af 1 suppleant ( Erling Nissen på valg ) Da Erling N. ikke var tilstede blev Jeppe Malmmose indvalgt. Ad. 8 Valg af 2 revisorer. (på valg Mogens Krüger-Olsen og Karl Povlsgård ) Modtog genvalg. Ad.9 Valg af 1 revisorsuppleant: (på valg Erik Hansen ) Da Erik h. ikke var til stede indvalgtes Leif Sølvasson. Ad.10 Eventuelt: Havneassistent Poul-Egon Jørgensen var blevet bedt om en aktuel rede gørelse for tiltag og planer omkring havnen i Rantzausminde: 1. Nye vandstandere opsættes overalt i havnen, forsynet med kvalitetsslanger og et godt oprul. El-automater opsættes, hvor der har manglet nogen. Arbejdet vil være afsluttet 1. april i år. 2. Et stort antal fortøjningspæle er blevet trækprøvet, 40 pæle er blevet udskiftet. Under ny-i-slåningen har man forsøgt at tilrette bådpladserne efter nutidens behov. 3. Bro 4 planker udskiftet og fremstående planker nedhøvlet for at und gå faldskader. Broerne vil blive malet i løbet af foråret, da arbejdet skal gøres færdig inden den egentlige sæsonstart har man fået elever fra en specialsko le til at bistå med arbejdet. Det blev under emnet kraftig pointeret, at måtter, skamler, ulovlige elinstallationer omkring bådpladserne skal fjernes. Tovværk nedtages ved sæson slut af fortøjningspælene. Fortsættes næste side Side 30
4. Vinteropbevaringspladsen: Gammelt skrammel skal fjernes. Pladserne udnyttes ikke effektivt man vil fra havnens side forsøge at få iværksat en mere hensigtsmæssig placering af bådene ud fra deres størrelser. Betalings-elautomater vil blive opsat. Giftindholdet på bådopbevaringspladser er for højt der skal rengøres efter afskrabning/slibning og maling. 5. Toiletter. Rengøringen på toiletterne har været udsat for en del kritik. Hidtige leverandør er nu blevet opsagt. Kommunen vil finde en ny løsning. Toiletterne i Strandgårdens kælder åbnes i fremtiden kun efter behov. 6. Helle Jakobsen (havneassistent) Helle kunne supplere sin kollega med følgende oplysninger: Der er p.t. 260 personer på venteliste. Ligeledes har man udarbejdet en liste over personer som ønsker at skifte bådplads Helle kunne i den forbindelse oplyse, at Havnen har pligt til at reagere, hvis der ligger en lille båd på en stor plads. Tilsendte 2 årsmærkater skal for det enes vedkommende anbringes på et altid synligt sted på båden og det andet på vinterstatiet. 7. Trappen op til grillpladsen bør renoveres P-E foreslog at dette kunne være et fælles projekt for kommunen og bådelauget. Kasserer, Poul Hansen redegjorde sluttelig for regnskabet omkring lift og bedding, da dette ligger udenfor bådelaugets regi vil det ikke blive omtalt. Aftenen sluttede med et dejligt pølsebord fra Richardts Kød. ref. Knud Madsen. Side 31
Håndværkervænget 6, Tved, 5700 Svendborg Tlf. 6222 8911 Email: leif@leiflarsenmarine.dk