NYHEDSBREV JUNI 2015. Foto: Ole Olsen, Fredericia Kommune NYHEDSBREV 2015 1

Relaterede dokumenter
TILLÆG TIL VARMEPLAN TVIS

TILLÆG TIL VARMEPLAN TVIS

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018.

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Fra 1. januar 2019 følger vi kalenderåret, og dermed rykkes tidspunktet for generalforsamlinger til maj måned.

Fjernvarmeindustriens årsmøde 15. september 2016

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

2014 monitoreringsrapport

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Baggrund, Formål og Organisation

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Fjernvarmen er tæt på dig

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

PRAKTISK ERFARINGER MED DATAINDSAMLING OG PROJEKTGODKENDELSE

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Hvor kommer varmen fra

Fjernvarme til lavenergihuse

Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen

NYHEDSBREV AUGUST 2013

Nu bliver varmen dyrere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Grønt Grenaa forude. Sådan bruges energispareaftalen Fjernvarmen ser i en række artikler nærmere på, DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR.

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling

NYT FRA DANSK FJERNVARME

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

Nu kan miljørigtig genbrugsvarme blive en del af din hverdag

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

Perspektivscenarier i VPH3

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Behov for flere varmepumper

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Det åbne land og de mindre byer

Notat vedrørende strategiplan

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte.

Rask Mølle Varmeværk

- JA/th

Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Velkommen til Fjernvarme Fyn

Ingen penge op af lommen Nu kan du få billig og klimavenlig fjernvarme baseret på overskudsvarme fra CPKelco

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

Få mere overskud i din varmeøkonomi

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Fjernvarmeindustriens Årsmøde 15. september 2016 Strategiske overvejelser og tiltag på tværs af kommunegrænser

Transkript:

NYHEDSBREV JUNI 2015 NYHEDSBREV 2015 1 Foto: Ole Olsen, Fredericia Kommune

OVERDÆKNING SÆNKER PRISER Fra juli og resten af 2015 sænker TVIS priserne på varme. Den variable pris bliver justeret, så fjernvarmeselskaberne i Trekantområdet fremover køber 1 GJ varme fra TVIS for 88 kr. mod de nuværende 100 kr. En mild vinter og faldende brændselspriser har resulteret i en overdækning på 80 millioner kroner i TVIS budgetter, som skal tilbage til forbrugerne via fjernvarmeselskaberne. Til juli bliver prisen sat ned til 88 kr pr. GJ, hvilket svarer til, at TVIS udbetaler 30 af de 80 millioner. Til december i år udbetaler TVIS de sidste 50 millioner kroner til fjernvarmeselskaberne, som kan bruge dem til at sænke deres forbrugerpriser. Efterfølgende må TVIS hæve prisen igen frem mod 2017, hvor det allerede er planlagt, at prisen skal falde, når Skærbækværket står færdig til at levere fjernvarme baseret på biomasse. Derfor har TVIS ansøgt Energitilsynet om at lave en glidende overgang frem mod 2017, så fjernvarmeprisen ville falde løbende, men har fået ansøgningen afvist. - Vi ser frem til lavere varmepriser fremover, når biomassen er implementeret på Skærbækværket, og vi havde håbet, at priserne kunne få færre udsving ved hjælp af de 80 millioner, som vi giver tilbage til forbrugerne. Energitilsynet mente, at overdækningen var for lav til den løsning, så vi sætter prisen op til 96 kr igen i 2016 for igen at sænke den til 62 kr i 2018, når varmen fra biomasse kommer, siger Hans Bjørn, direktør ved TVIS. Selvom TVIS sænker prisen er det fjernvarmeselskaberne, der afregner med forbrugerne, og TVIS afgør ikke, hvordan de ønsker at afregne med forbrugerne. -Fjernvarmeselskaberne sammensætter selv deres priser til forbrugerne, men hvis de sænker priserne tilsvarende os, svarer det til en gennemsnitlig besparelse for en standardfamilie på 1250 kr om året. Vores investering i ombygningen af Skærbækværket til biomasse giver priserne endnu et dyk, så vi styrker en meget konkurrencedygtig varmeløsning, der er stort set CO 2 -neutral, siger Hans Bjørn. NAVNE Carl C. Poulsen Asger Chistensen Søren Nielsen Rene Clausen TVIS har fået nyt bestyrelsesmedlem. Kolding Kommune har to repræsentanter i bestyrelsen og hidtil har de to været udpeget af TRE-FOR. Kolding Kommune har besluttet, at ét af medlemmerne fremover skal udpeges fra byrådet, da ombygningen af Skærbækværket til biomasse har stor lokal betydning. Carl C. Poulsen overlader posten til Asger Christensen, som er byrådsmedlem i Kolding Kommune for Venstre. René Clausen og Søren Nielsen har overstået deres praktik ved TVIS i maj og har afleveret deres afsluttende eksamensopgave ved Fredericia Maskinmesterskole, som tog udgangspunkt i effektivisering på en af TVIS pumpestationer, P53. De har været praktikanter hos TVIS i fire måneder og har fulgt drifts- og maskinmestrenes arbejde i kontrolrummet og på TVIS stationer. NYHEDSBREV 2015 2

FJERNVARMEOMRÅDET VIL VOKSE BEHOVET FOR FJERNVARME VIL STIGE. FRA DE NUVÆRENDE 16 MILLIONER M 2 TIL 19 MILLIONER M 2 I 2040. En prognose udarbejdet for TVIS viser, at vi kan forvente, at endnu flere vil få muligheden for fjernvarme i fremtiden ligesom flere vil vælge individuelle løsninger fra til fordel for fjernvarmen. Det er især i Vejle, at der er så stor en udvikling indenfor byggeri og konvertering, at det tiltrækker et øget behov for fjernvarme fra den lokale industri. Vejle Fjernvarme er i gang med en række betydelige udbygningsprojekter, som inkluderer store udvidelser i forbindelse med ny forsyning til Skibet, Syddansk Erhvervsskole, Gammelhave, Ibæk Strandvej samt et nyt større boligområde ved Vester Engvej. I prognosen forudses en forøgelse af det tilsluttede areal på cirka 48 procent indtil 2040. Det resulterer i en samlet forøgelse af varmebehovet på ca. 29 procent fra TVIS. TRE-FORs forsyning til Vejle vil også stige med omtrent 13 procent, hvilket især skyldes projekter i Bredballe og Lysholtparken. Det samlede øgede areal, der får tilsluttet fjernvarme i Vejle fra TRE-FOR vil stige med godt 24 procent frem mod 2040. Udvidelser i hele Trekantområdet I det sydlige vejle udvider Mølholm Varmeværk til et større erhvervsområde, så der sker en betydelig udbygning i erhvervsområdet i Vinding. Den samlede forøgelse af varmeforbruget forudses at være ca. 15 procent, og det tilsluttede areal forøges med 22 procent indtil 2040. Varmegrundlaget for Middelfart Fjernvarme forudses at stige med cirka 8 procent i perioden 2015-2040. Det er især ø-vængerne ved Ærøvænget, der bidrager til det øgede behov, og hvor naturgas-konvertering forventes at udvikle sig. I prognosen forventes det, at det tilsluttede opvarmede areal stiger med cirka 27 procent i perioden. Varmegrundlaget for Fredericia Fjernvarme forudses til gengæld at blive reduceret med cirka 6 procent frem mod 2040. Der er begrænsede muligheder for udvidelse for Fredericia Fjernvarme og ligesom ved alle de andre fjernvarme-områder, så er der et løbende fald i varmeforbruget for de eksisterende forbrugere på grund af energieffektiviseringer. Dog forventer TVIS, at det tilsluttede opvarmede areal stiger med cirka 16 procent i perioden. Kolding Kommunes samlede varmegrundlag forventes at falde med 2 procent i perioden 2015 2040, mens effektbehovet stiger med 14 procent i samme periode. Det er primært konvertering til fjernvarme i de eksisterende fjernvarmeområder og muligheder for at udbygge til erhvervsområder. Det tilsluttede opvarmede areal forudses at stige med cirka 11 procent i perioden. I Gauerslund tilsluttes forholdsvist få nye forbrugere, mens varmeforbruget hos de eksisterende forbrugere forventes at falde svagt. Alt i alt forudses varmeforbruget at falde med cirka 9 procent indtil 2040. Varmebehov er konstant Selvom der generelt er tendenser til flere tilslutninger og forbrugere, der ønsker fjernvarme i fremtiden, så er der samtidig en bevægelse mod lavenergi-boliger og energieffektiviseringer, som udligner stigningen i opvarmet areal. I perioden 2015-2040 forventes det, at de nuværende forbrugere vil bruge 0,75 procent mindre varme om året. NYHEDSBREV 2015 3

FJERNVARME TIL SKIBET FJERNVARME TIL SKIBET I VEJLE ER GODKENDT, SÅ 445 POTENTIELLE NYE FORBRUGERE KAN FÅ FJERNVARME FRA 2016 Vejle Fjernvarme A.M.B.A. har fået godkendt et projektforslag af Vejle Kommune, der gør det muligt at etablere 3.200 meter ny fjernvarmeledning til Skibet i det nordvestlige Vejle. Området består af en blanding af private boliger og offentlige og private virksomheder, som især er opvarmet af naturgas-, oliefyr og elvarme. Der er 445 varmeforbrugere i Skibet, og omstillingen til fjernvarme kan både betale sig økonomisk for den enkelte borger, men vil også give endnu flere mulighed for at få en miljøvenlig varmeløsning med en begrænset miljøbelastning. -I projektet indgår nye store pumper på vores Central Stribæk, samt en ny pumpestation ved Østengård til at give vandet til Skibet et ekstra skub. Nabobyen Slelde er ikke med i første omgang, men ledningerne forberedes til også at forsyne dette område, samt et potentielt udstykningsområde ved Slelde, som fremgår af Kommuneplanen, forklarer Jesper Wolsgård, direktør ved Vejle Fjernvarme A.M.B.A. Nye forbrugere og gas-konvertering Den nye ledning skal løbe fra Central Stribæk langs Vestbanevej og i Bindeballestien, og der skal etableres en ny pumpestation og et fjernvarmedistributionsnet. Mindst 40 procent af de private boliger, virksomheder og offentligt ejede bygninger skal kunne modtage fjernvarme før den samlede investering på 34,5 millioner kroner bliver sat i gang. Når de nye forbrugere er fundet, skal konstruktion af nye rør og opdimensionering af eksisterende rør begynde i starten af 2016, og den nye pumpestation skal etableres i 2019. Derudover skal Central Stribæk ombygges. -Det kan betale sig at skifte til fjernvarme. Der er endnu ikke indført et forbud i lovgivningen mod at konvertere oliefyr til naturgas-fyr, men vi har en forventning om, at når der tilføres fjernvarme til området, så vil cirka 92 procent af oliefyrene og 90 procent af naturgasfyrene udgå til fordel for fjernvarme. Derudover har vi fået tilsagn fra kommunen om, at de slutter deres ejendomme med skole, hal, børnehus og vandrerhjem til fra starten. De bygninger udgør 17 % af det samlede varmebehov i området. Fjernvarme er fremhævet som en vigtigt middel til CO 2 besparelse i Vejle Kommunes miljøplan. I Skibet er der også gjort forberedelser til nye udstykninger med ca. 80 nye parcelhuse, som kan se frem til at få fjernvarme fra starten af 2016, siger Jesper Wolsgård. Mange penge at spare Godkendelsen af fjernvarmens udvikling betyder også, at Vejle Fjernvarme A.M.B.A. overtager forsyningspligten, og naturgasselskaberne må derfor ikke optage flere kunder. Af de 445 eksisterende forbrugere i Skibet i dag modtager cirka 92 procent varme fra individuelle gasfyr. 3 procent har oliefyr, knap 3 procent har elvarme og resten har varmepumpe eller andet. -Det vil både give de enkelte husstande og større virksomheder besparelser på varmeregningen at konvertere til fjernvarme, forklarer Jesper Wolsgård. Ifølge vores beregninger vil en husstand med et forbrug på 15 MWh spare omkring 2-3000 kr ved at skifte fra naturgas til fjernvarme. For de store forbrugere, som institutioner, for eksempel, er der omkring 30.000 kr at spare om året. TVIS leverer muligvis ny ledning TVIS er i øjeblikket i gang med et større udredningsarbejde om fjernvarmens fremtid i Trekantområdet, herunder hvor der er muligheder for udvidelser. Et udredningsarbejde, som forventes færdigt i løbet af efteråret 2015. -Vi er for tiden i dialog med fjernvarmeselskaber i det vestlige af Vejle Kommune, om der er grundlag for at forlænge TVIS-tracéet til nye områder. Hvis det kan betale sig for alle parter, vil vi stå for at etablere en ny rørledning, der også kan forsyne Skibet. Under alle omstændigheder vil der komme fjernvarme til Skibet, men hvordan etableringsarbejdet kommer til at fordele sig, må vi se an, siger Hans Bjørn, direktør ved TVIS. NYHEDSBREV 2015 4

MERE NY OVERSKUDSVARME EN AF FIRE ANALYSER OM FREMTIDENS FJERNVARME I TREKANTOMRÅDET VISER, AT NY VARME ER MULIG, MEN KAN VÆRE FOR DYR. TVIS har bedt en rådgiver fra Rambøll om at undersøge, om der er muligheder i Trekantområdet for at inddrage ny overskudsvarme fra lokale industrier. Det handler om lokale industrier, der har et overskud af enten varm luft eller lunken vand, som en varmepumpe for eksempel kunne drive til et et nyttigt niveau, som kan bruges til fjernvarme. TVIS har indgået en aftale om ombygning af Skærbækværket til biomasse for at sikre en billig varmepris, og det kan vise sig at være den største barriere for, at der bliver hentet overskudsvarme fra nye leverandører lokalt. For TVIS vedkommende. -Der har faktisk vist sig at være en del virksomheder, som potentielt kunne have noget overskudsvarme, der kunne blive til fjernvarme, ifølge Hans Bjørn, direktør ved TVIS. Vores undersøgelse har vist, at der er lokale industrier, for eksempel, spildevandsselskaberne, der har overskudsvarme, der kan udvindes med en varmepumpe og bruges som fjernvarme. Det har bare også vist sig, at det vil være svært for selskaberne at lave en forretningsmodel, der kan konkurrere med den nye biomasse-aftale, som er gældende fra 2017. Så længe der er de nuværende afgiftsforhold, og der er en yderligere udfordring i, at varmepumper ikke er tilladt i et centralt forsyningsområde, som TVIS forsyner i, siger Hans Bjørn. Blandet interesse 48 virksomheder har, ifølge Rambøll, potentielt overskudsvarme i Trekantområdet i form af enten varm luft eller lunken vand. Af dem har 41 været realistiske at kontakte, hvoraf 29 virksomheder har gengældt interessen fra Rambøll på vegne af TVIS. Det har dels været et mål at undersøge, hvilke virksomheder, der kunne have overskudsvarmen, men også at afgøre, hvilken kvalitet den ville have. Virksomhederne er blevet inddelt i grupperinger og er vurderet på kvaliteten af overskudvarmen, mængder, økonomi og miljøhensyn. Det vil sige, om overskudsvarmen er realistisk at inddrive set ud fra et økonomisk og teknisk perspektiv. -Undersøgelsen viser, at der er gode muligheder indenfor de fire kommunegrænser, men bekræfter også, hvad vi vidste i forvejen, nemlig at vi har meget billig varme i Trekantområdet. Det kan vi jo ikke klage over. Det er enkelte virksomheder, der på nuværende tidspunkt har optimale økonomiske og tekniske forhold, så de kan konkurrere med det prisniveau, som vores prognoser viser, at vi kan forvente med biomasse-aftalen. Til gengæld er der trods alt nogle år til 2018, og hvis projekterne bliver dyrket af selskaberne, så kan det vise sig at være fonuftigt at investere ressourcer i på den lidt længere bane, ifølge Hans Bjørn. Lunt vand i spildevandsanlæggene i de fire ejerkommuner kan udnyttes til varme ved hjælp af en varmepumpe, men udfordringen består i at sikre vandets kvalitet og til en pris, der er konkurrencedygtig. af varmeoverskuddet. Ved Energnist i Kolding er der også fokus på at hente mere varme ved røggas-køling, så der er nye initiativer rundt omkring. -Ifølge vores rådgiver, så vil det kræve en investering af ressourcer fra enten os, selskaberne selv eller en tredjepart, hvis vi skal gøre os håb om at få mere ud af den lokale overskudsvarme. Næste trin i vores undersøgelse er at se, hvad vi kan stille op med vores viden. Nogle af selskaberne ville have større fordele ved at anvende overskudsvarmen internt, ifølge Rambøll, mens det for andre også kan være værd at udvikle et samarbejde om et demo-projekt for at få nogle erfaringer med den her type energieffektivisering, så det måske ikke på den korte, men lange bane kan blive rentabelt, siger Hans Bjørn. Hvad byder fremtiden? TVIS har besluttet at afsætte 1000 TJ til ny overskudsvarme foruden den fra de eksisterende leverandører. Ved SHELL-Raffinaderiet er der igangværende projekter for at effektivisere anvendelsen NYHEDSBREV 2015 5

DE FEM SØSTRE ÅDALEN, VEJLE N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 6

NYBYGGERI MED FJERNVARME DE FEM SØSTRE ER CYLINDRISKE ETAGEBYGGERIER TIL BÅDE LEJERE OG EJERE I DET INDRE VEJLE, HVOR FJERNVARMEN OGSÅ HAR FÅET PLADS. Det indre vejle er i rivende udvikling og flere og flere nybyggerier dukker op med plads til fjernvarmen i de kreative konstruktioner. Det gælder det nye sundhedshus, den flydende kajakø og Kirk Capital Head Quarter i havnen. Og de fem søstre, som har været et stykke tid undervejs, men hvor alle færdiggjorte lejligheder er beboet. - Fire ud af de fem tårne er bygget færdige, hvor det første stod færdigt tilbage i 2008 lige inden finanskrisen. Derfter gik byggeriet lidt i stå, men det er kommet godt i gang igen, og vi forventer, at det sidste står færdigt til næste år i 2016, fortæller Peter Wittorff fra NCC, projektleder på byggeriet. Som navnet antyder, består byggeriet af fem tårne på 12 etager med 48 lejligheder pr. bygning, som svinger mellem at være 85-135 kvm. Det er primært ejerlejligheder, men en af bygningerne er opført til udlejning gennem Domea, som udlejer almene boliger. Meget lavt energiforbrug Lejlighederne har fået energimærket A2010, som stiller høje krav til energiforbruget i lejlighederne, og fjernvarmen bliver fordelt af både konvektorer, radiatorer og gulvvarme. Derudover er der installeret varmegenvinding for at sikre optimal udluftning og mindske varmespild. Ifølge energirådgiverens energimærkning er der et forventet forbrug til opvarmning på 210 MWh pr. tårn pr. år, forklarer Peter Wittorff. -Det er et unikt projekt, men vi har dog også bygget lignende boliger på Islands Brygge i København, der minder om de fem søstre. Nogle af de erfaringer vi har gjort i Vejle, har vi også haft mulighed for at tage med os til andre projekter, siger Peter Wittorff. -Der har været rigtig positiv interesse for projektet, og mange er indbyggere i Vejle, der har solgt deres villa for at flytte ind her. 29 lejligheder er solgt i det sidste tårn, hvor de 23 af dem blev solgt på tre uger, så der har været en meget pæn interesse, siger Peter Wittorff. Lejlighederne i det sidste tårn af fem er til salg, hvor 29 af dem har fundet en ejer. NYHEDSBREV 2015 7

WORKSHOP OM FJERNVARMENS FREMTID TVIS har afholdt workshop om fjernvarmens fremtid i Trekantområdet, hvor fire oplæg fra eksperter inden for energianalyse lagde op til debat. Fjernvarmeselskaberne i Trekantområdet, kommunerne og TVIS bestyrelse var repræsenteret, hvilket gav en unik mulighed for at få afprøvet forskellige synspunkter på retningen for TVIS fremtidige udvikling. På TVIS initiativ vil rådgivere fra COWI og Rambøll indenfor de kommende måneder aflægge rapport på fire analyseområder. De omhandler den forventede efterspørgsel på varme, potentielle nye varmeforbrugere, nye kilder til industriel overskudsvarme og potentialet for Vedvarende Energi-kilder i TVIS-systemet. Det kan være solenergi, geotermi, rensningsanlæg, biogas og andre energikilder. Det er i det lys, workshoppen tog udgangspunkt og udover status på de fire rapporter, var der også oplæg om de strukturelle forhold, som fjernvarmen er underlagt. -Historisk set, er det første gang TVIS har skuet mod horisonten for at opsøge nye fjernvarmeområder og undersøge incitamenter, der fremmer tilslutning af nye forbrugere. Det skyldes også den nye aftale med Skærbækværket, der gør det vigtigt at opsøge flere forbrugere, så vi er flere til at deles om den billigere varme, men også flere til at tilbagebetale investeringen i Skærbækværket, sagde Hans Bjørn, direktør ved TVIS. Flere forbrugere, uændret forbrug Konklusionerne på TVIS undersøgelser, foretaget af Rambøll og COWI, er ikke endeligt færdiggjorte, men foreløbige betragtninger fremførte Poul Weiss fra COWI, som forventer, at der i de kommende 20 år vil være et stigende antal kvadratmeter, som skal opvarmes af fjernvarme på tværs af alle fire kommuner. Det skyldes dels nybyggeri, men også potentielle konverteringsområder med individuel gas- og olieforsyning. Dog vil varmeforbruget være uændret på grund af nye energikrav- og effektiviseringer. Poul Weiss har også set på nye fjernvarmeområder indenfor kommunerne og vurderer blandt andet et behov på 50 TJ i Bredsten-Balle, 100 TJ i Jelling og 60 TJ i Egtved. Det vil kræve en ny tilføjelse til transmissionsledningen, men en endelig konklusion på selskabs- og samfundsøkonomiske gevinster er ikke fundet. Dels fordi bestyrelserne i de respektive fjernvarmeselskaber vurderer, hvorvidt det er et samarbejde, de ønsker at indgå i. Svært at konkurrere med biomasse Den nye aftale med DONG Energy sænker varmeprisen betragteligt fra 2017, men det giver en interessant konkurrencedynamik i forhold til interesser i at anvende overskudsvarme fra nye potentielle leverandører. Det var et af emnerne i, rådgiver ved Rambøll, Bjarne Lykkemarks oplæg om nye varmekilder. Overordnet set, givet det mening for selskaberne at bruge varmen internt, forklarede han, da investeringen i og driften til en varmepumpe, for eksempel, vil gøre købsprisen per MWh for høj for TVIS. De relevante selskaber, som er undersøgt, har for eksempel været spildevandsselskaber og kølehusene i det nordlige Vejle. Til gengæld var der flere effektiviseringsprojekter på tegnebrættet hos TVIS eksisterende leverandører, som samlet set kan give en kapacitet, der svarer til de omtrent 1000 TJ, som TVIS har sat som et rimeligt niveau fra nye projekter. Fossile brændsler er nedprioriteret politisk Hans Henrik Lindboe, Civilingeniør ved EA Energianalyse, opridsede rammevilkår, som regeringen har udstukket enten i Energiaftalen fra 2012 eller politiske udmeldinger. Overordnet set, skal Danmark være uafhængig af fossile brændsler i 2050, og olie- og naturgasfyr skal udfases. Det politiske dilemma er, at gasreserverne stiger på globalt plan, blandt andet efter store skifergas-projekter i Nordamerika. Hans Henrik Lindboe fremhævede et væsentligt dilemma, nemlig at vi kan forvente faldende gaspriser samtidig med et politisk ønske i hvert fald hos den nuværende regering - om at fokusere entydigt på vedvarende energi, især vind. Fjernvarme skal flettes sammen med elnettet Det afsluttende oplæg kom fra Rasmus Munck fra Energinet, som også fremhævede et politisk ønske om VE-Energiens herunder fjernvarmens grundlæggende plads i en grøn omstilling, og pointerede også Energinet s interesse i et nationalt forsyningsmarked, hvor energi-typerne er nøje sammenflettet. Herunder anså Rasmus Munck det også som hensigtsmæssigt, at TVIS udnyttede en eksisterende ressource, som Skærbækværket er. Ombygningen til biomasse er fornuftig både i et samfunds- og selskabsøkonomisk perspektiv, men på grund af et presset elmarked fra vindteknologien i Danmark, Sverige, Norge og Nordtyskland, så vil de centrale kraftværkers eksistensberettigelse muligvis flytte sig til varmeproduktionen. Varmepumper og lavere afgifter Der var bred enighed blandt analytikerne om, at fjernvarme har en nøglerolle i fremtidens grønne omstilling. Men der var også et bredt forankret fokus på en forventet nødvendighed i, at varmepumper bør finde større anvendelse. Både Jesper Koch, fra Grøn Energi rådgivningsfirma under Dansk Fjernvarme, og Hans Henrik Lindboe beskrev dog nogle uhensigtsmæssige rammevilkår, som gør teknologien for dyr at investere i. Fjernvarmen har en nøglerolle i energipolitiske spørgsmål, men kræver en vis omstillingsparathed indenfor de kommende 20-30 år. Biomasse, vind, sol og varmepumper vil få sin indflydelse, men med hvilken vægtning, afhænger af afgiftssammensætning og den teknologiske udvikling. NYHEDSBREV 2015 8