Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1
Formålet at bidrage til omstillingen af energi systemet til et fleksibelt og energieffektivt system på vedvarende energi ved at: opbygge viden, udarbejde fælles strategier og koordinere energiplanlægningen på tværs af kommuner og energiaktører i det midtjyske område, arbejde med omstillingen i både by og landkommuner, samt sikre koordinering mellem stat, region og kommuner af indsatsen på energiområdet. Land og små byer 46% af varmebehovet i Regionen Forskellig struktur i kommunerne 2
Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var hejst i stakke nede i de grønne enge Hvor er vi egentlig? Hvordan ser det ud og hvem bor på landet i dag og i fremtiden? Hvor skal vi hen? Hvad vil Danmark, hvad vil kommunerne og hvad vil de borgere der bor der? Kan vi lære af hinanden og kan vi arbejde sammen om den fremtid vi ønsker? Erfaringer og eksempler teknik, organisation, økonomi, jura og holdninger er samlet i et Caskatalog og et Inspirationskatalog! 3
Hvor er vi - nuværende varmeforsyning 4
Forsyningsstrukturen i de små byer totalt for Regionen Kort eksempel: Favrskov kommune 5
Strukturen på kommuneniveau Små byer og landsbyer Individuelle forbrugere på landet Effektivisering Besparelser Omlægning til VE 6
Hvor skal vi hen? Nationale rammer og målsætninger : Energipolitisk aftale 2012 har som mål at bidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Regeringens langsigtede mål - energiforsyningen skal i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi, samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres. Delmål: el- og varmeforsyningen ska i 2035 skal være 100 pct. baseret på VE. I 2030 skal olie til opvarmning og kul være udfaset. Fjernvarmeanalysen små fjernvarmebyer 7 VARMEPLAN TVIS TEMAMØDE
Inspirationskatalog og Casekatalog 1. Mindre byer med fjernvarme: 1. Naturgas baseret fjernvarme 3 detaljerede cases 2. Biomasse baseret fjernvarme 2 detaljerede cases 2. Mindre byer med individuel naturgas 4 detaljerede cases 3. Nærvarme og nabovarme i mindre byer - 7 cases 4. Energibesparelser og individuel forsyning af enkeltliggende husstande og mindre byer relevante teknologier, brugergrupper, cases, og informationsinitiativer 5. Finansieringsmodeller 3 hovedmodeller 6. Øget lokalt ejerskab til vindkraft, biogasanlæg og større solcelleanlæg 3 cases 7. Transport liste over virkemidler og erfaringer 8
Casekatalog Naturgas fjernvarme Beskrivelse Hvorfor er denne case interessant? Baggrund hvad var deres situation før? Beskrivelse af værkets planer og ambitioner Hvad gjorde de? Hvad var resultatet af projektet? Hvilke udfordringer/barrierer stødte de på i forhold til at gennemføre deres visioner og planer/i forhold til omstilling til VE Gode råd og erfaringer lokalt Anbefalinger nationalt 9 Tørring Kraftvarmeværk har et varmebehov på ca. 28.000 MWh. Værket fik 2009 installeret et solvarmeanlæg på 7.284 m². I 2013 fik Tørring Kraftvarmeværk installeret en træpillekedel på 0,95 MW, der driver en absorptionsvarmepumpe med en samlet varmeeffekt på 1,6 MW. Hedensted Kommune har sagsbehandlet og godkendt projektforslaget samt stillet kommunegaranti for finansieringen. VE-andelen er øget fra ca. 12 % til ca. 41 %. CO 2 -emissionen er reduceret med 39 % fra ca. 5.200 til ca. 3.200 ton CO 2 - pr. år Den årlige omkostning for en standardforbruger har stort set været konstant på 16.-17.000 kr. pr. år inkl. moms siden 2007.
Casekatalog - Konvertering af naturgas til fjernvarme Funder, Lysbro og Funder Kirkeby var et naturgasområde i tilknytning til Silkeborg Forsynings fjernvarmenet. Det samlede konverteringspotentiale i projektområdet var ca. 28.000 MWh (1.313 eksisterende ejendomme 473 nye ejendomme. Et gasfyret parcelhus sparer årligt sparer 4.415 kr. og et gasfyret rækkehus årligt sparer 1.558 kr. inkl. moms. Besparelsen for olie- og el-opvarmede huse er væsentlig højere. Silkeborg kraftvarme har vision om at omstille til biomasse Silkeborg Kommune har bakket op om projektet gennem en hurtig og smidig sagsbehandling af projektforslaget og med opbakning til indførelsen af tilslutnings- og forblivelsespligt. 10 FOKUSGRUPPEMØDE
Energibesparelser og individuelle løsninger Informationsinitiativer: Energitjenesten SparEnergi.dk Husets Energi Grøn håndværker Bedre Bolig Finansieringsmodeller ESCO Insero Energiselskaberne Hvem er forbrugeren og hvad tiltrækker ham? Gør det selv Boligforbedring Billig løsning Nem løsning lejeordning Fællesskab Indflydelse 11
Individuel parcelhus Varmepumpe, jordvarme og solceller har givet markante 169 m 2 stort hus i Nordvestsjælland. besparelser Projektet omfattede: Efterisolering af gulv og etablering af gulvvarme. Konvertering fra elvarme til jordvarme Solcelleanlæg til elproduktion Det nye gulv med ny gulvvarme, solcelleanlægget og jordvarmeanlægget kostede i alt 360.000 kr. Omkostningen til elforbrug og opvarmning var før renoveringen på 54.300 kr./år. Denne omkostning blev med projektet reduceret til 4.400 kr./år og har dermed betydet en årlig besparelse på 49.900 kr. Den simple tilbagebetalingstid er 7,2 år. 12 FOKUSGRUPPEMØDE
Nabovarme samt lokalt ejerskab til vindkraft, biogasanlæg og større solcelle anlæg Organisatoriske og finansielle udfordringer Ressourcerne skal findes og fastholdes Selv ildsjæle kan brænde ud! Barrierer Løsninger indsatsområde Manglende borgerinddragelse Manglende lokalt ejerskab, både blandt borgere og lokale virksomheder Manglende støtte hvis dele af investeringsgevinsten går til fremmed investor Manglende viden om projektets gevinster hos borgerne Større antal informationsmøder for borgerne Tydeliggørelse af projektets fordele for de lokale Inddragelse af lokale ildsjæle og samarbejde med lokale virksomheder Sikre lokalt ejerskab af projektet Sikre at dele af investeringsgevinsten går til reinvesteringer i lokal vækstfremme 13
Transport VE løsninger inden for transport anvendes i dag ikke anvendes i større udstrækning. Det skyldes en række barrierer internationalt, nationalt, regionalt og lokalt. En del af rammerne bliver sat på internationale markeder i form af den tilgængelige køretøjsteknologi, udbud og priser og brændstofpriser og udbud. En anden del af rammerne bliver sat af internationale myndigheder i form af f.eks. EURO-normer. En tredje del af rammerne bliver sat nationalt i form af infrastruktur, institutioner, priser, skatter, målsætninger mv. De statslige muligheder omfatter den overordnede regulering af infrastruktur, skatter og afgifter, tilskudsordninger, og adgangsforhold/regulering af køretøjers udledn De kommunale muligheder vedrører primært opstilling af infrastruktur, regulering af adgangsforhold for forskellige køretøjstyper og forsøg på adfærdspåvirkning gennem kampagner og oplysning. ing. Den offentlige sektor efterspørger selv meget transport (sygetransport, politi og kollektiv transport). De danske offentlige myndigheders muligheder for at påvirke anvendelsen af VE i egen transport omfatter køb af VE transportløsninger i det omfang, der er økonomisk råderum til det. 14
Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet (et element i Midt- Energistrategi ) Handling kræver overblik, tilrettelæggelse og samarbejde Kataloget giver gode råd og erfaringer fra gennemførte projekter og anbefalinger til tiltag der kan reducere barriererne for omstilling til vedvarende energi i de mindre byer og det åbne land. Kataloget henvender sig til kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder og borgere, der ønsker at bidrage med omstillingen af el- og varmeforsyningen til vedvarende energi. Kataloget giver et overblik og danner udgangspunkt for etablering af en erfaringsbase for regionens kommuner, forsyningsselskaber og forbrugere i de små byer og i det åbne land Over de kommende 10 20 år skal de involverede aktører træffe beslutninger omkring den fremtidige energisituation under de nationale og lokale rammebetingelser. Hvordan fordeler vi rollerne og hvem i iscenesætter? 15 Hvad er strategien? Har vi en plan? Handler vi eller venter vi til der sker noget? Fyret skal udskiftes/rammerne ændres/ny teknologi
De nationale rammer understøtter ikke altid udviklingen mod målene Hvad kan vi gøre regionalt og lokalt? Kommunen Fjernvarme selskaber Lokalsamfund Individuelle forbrugere Varmeplanmyndighed Forsyning Udvikling Effektivisering Kommuneplan og sektorplaner Mål, selskabsstrategi og udvikling - effektivisering Mål og strategier Samarbejde Byggesagsbehandler Etablering og vedligeholdelse af anlæg Samarbejde Forbruger individuelle ejendomme i forskellige områder, landbrug, institutioner, virksomheder Mål og strategisk energi og klimaplaner Samarbejde internt og på tværs teknisk og administrativt Formidling Kommunegaranti Bruger administration og brugerstøtte Forbrugere, ildsjæle, iværksættere Facilitator og formidler 16 Forbruger Formidling
Workshop Energi i det åbne l og mindre byer Hvilke muligheder er der for omstilling af de små fjernvarmebyer, og de enkeltliggende ejendomme? Tror vi på nærvarme i fremtiden? Hvad betyder afvikling/udvikling i landområder for energiomstillingen? Vil kommunerne påtage sig en rolle her, og hvilken? 17
Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet (et element i Midt- Energistrategi ) Handling kræver overblik, tilrettelæggelse og samarbejde Kataloget giver gode råd og erfaringer fra gennemførte projekter og anbefalinger til tiltag der kan reducere barriererne for omstilling til vedvarende energi i de mindre byer og det åbne land. Kataloget henvender sig til kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder og borgere, der ønsker at bidrage med omstillingen af el- og varmeforsyningen til vedvarende energi. Kataloget giver et overblik og danner udgangspunkt for etablering af en erfaringsbase for regionens kommuner, forsyningsselskaber og forbrugere i de små byer og i det åbne land Over de kommende 10 20 år skal de involverede aktører træffe beslutninger omkring den fremtidige energisituation under de nationale og lokale rammebetingelser. Hvordan fordeler vi rollerne og hvem i iscenesætter? 18 Hvad er strategien? Har vi en plan? Handler vi eller venter vi til der sker noget? Fyret skal udskiftes/rammerne ændres/ny teknologi
De nationale rammer understøtter ikke altid udviklingen mod målene Hvad kan vi gøre regionalt og lokalt? Kommunen Fjernvarme selskaber Lokalsamfund Individuelle forbrugere Varmeplanmyndighed Forsyning Udvikling Effektivisering Kommuneplan og sektorplaner Mål, selskabsstrategi og udvikling - effektivisering Mål og strategier Samarbejde Byggesagsbehandler Etablering og vedligeholdelse af anlæg Samarbejde Forbruger individuelle ejendomme i forskellige områder, landbrug, institutioner, virksomheder Mål og strategisk energi og klimaplaner Samarbejde internt og på tværs teknisk og administrativt Formidling Kommunegaranti Bruger administration og brugerstøtte Forbrugere, ildsjæle, iværksættere Facilitator og formidler 19 Forbruger Formidling