August 2012 Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune 2013-2016
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og baggrund...3 Vandløb...4 Vandløbsspecifikke indsatser...6 Forbedringer af vandløbenes fysiske forhold....8 Forbedringer af vandløbenes kemiske forhold.... 12 Omkostninger - forbedringer af de fysiske forhold... 15 Omkostninger - forbedringer af de kemiske forhold... 15 Vandløb samlede omkostninger... 16 Prioritering og tidsplan... 16 Søer... 18 Sørestaurering... 20 Tilstand og overvågning... 23 Omkostninger - sørestaurering... 24 Omkostninger - overvågning... 24 Prioritering og tidsplan... 24 Indsatskatalogets samlede omkostninger... 26 Bilag... 27 Bilag A. Vandløb, forbedringer af de fysiske og kemiske forhold... 27 Forsidefoto: Søllerød Sø, foto: Rudersdal Kommune 2
Indledning og baggrund Rudersdal Kommune har i juni 2012 udsendt forslag til vandhandleplan, som opfølgning på vedtagelsen af statens vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund. Indsatsen i denne vandhandleplan er fastlagt af staten, og omfatter kun en lille del af kommunens vandløb og søer. Gennem de seneste år har Rudersdal Kommune indsamlet og sammenstillet data for kommunens største søer og vandløb, med henblik på at kunne implementere statens forventede indsatskrav på det bedst mulige faglige grundlag. Der er bl.a. udført undersøgelser af: Faste ugentlige tilsyn i sommerperioden ved de 5 største søer (Furesø, Sjælsø, Birkerød Sø, Vejlesø og Søllerød Sø). Der er målt sigtdybde, ilt og temperatur. Fiskeundersøgelse i Birkerød Sø i 2009 Intensive undersøgelser af Sjælsø i perioden 2009 2012 (vandkemi, fisk, vegetation, sediment, ilt, sigtdybde, plankton) Fiskeundersøgelse i Store Kalv (Furesø) i 2011 Undersøgelser af vandkemi, vegetation, sigtdybde, ilt m.m. i Store Kalv i perioden 2010 2012. Faunaundersøgelser (DVFI) og Fysisk Indeks på 21 prøvestationer i de største vandløb i 2011. Fysisk gennemgang af kommunens 9 største vandløb med registrering af strækninger efter Århus-indeks metoden udført i januar 2012. Registrering af spildevandsoverløb ved kommunens største vandløb - udført i januar 2012. Faunaundersøgelser på 17 prøvestationer i de største vandløb i 2012. Ovenstående undersøgelser har bl.a. dannet baggrund for kommunens høringssvar i de tre høringsperioder der har været, inden vandplanerne blev endeligt vedtaget d. 22. december 2011. I dette indsatskatalog præsenteres de faglige indsatser ud over de indsatser der findes i vandhandleplanen der ifølge Rudersdal Kommunes vurdering vil medvirke til en forbedring af miljøtilstanden i kommunens søer og vandløb. De enkelte vandområder vil blive gennemgået og der vil blive opstillet en prioritering af indsatserne, således at de mest oplagte indsatser kan gennemføres først. Hovedvægten i indsatskataloget for perioden 2013-2016 er ligger på vandløbssiden, da de seneste års dataindsamling her har været mest intensiv, hvilket har resulteret i at den tilstrækkelige viden i dag er tilstede, så den nødvendige indsats kan iværksættes. På søsiden er der stadig brug for indsamling af data, hvorfor indsatskataloget på dette område primært er fokuseret på dataindsamling. Disse data vil forbedre vores viden om det nødvendige indsatsbehov i søerne, som vil resultere i et kommende revideret indsatskatalog for perioden efter 2016. Indsatskataloget indeholder således en prioritering indenfor 4 hovedområder: 1. Indsatser for de fysiske forhold i vandløbene (restaurering, vedligeholdelse o.l.) 2. Indsatser mod overløb fra spildevandssystemet 3. Igangværende sørestaureringsindsatser 4. Forslag til overvågning af vandløb og søer 3
Vandløb Rudersdal Kommune har, med bistand fra et konsulentfirma, i 2012 gennemgået de største af kommunens offentlige vandløb samt et mindre antal private (se oversigt på figur 1), for at vurdere det samlede indsatsbehov. Modsat den statslige vandplan, som i mange tilfælde har baseret deres beskrivelse af vandløbenes fysiske forhold (deres fysiske indeks) på modelberegninger, bygger kommunens vurderinger på konkrete feltundersøgelser af vandløbenes hele forløb. Desuden er alle udløb registreret og deres påvirkning af vandløbet er vurderet bl.a. ved hjælp af helt nye faunaundersøgelser. I løbet af 2012-13 vil Rudersdal Kommune, med udgangspunkt i indsatserne i den statslige vandplan, udarbejde nye vandløbsregulativer for kommunens offentlige vandløb. Kommunen vil i den forbindelse sikre sig, at regulativerne bliver så tidssvarende og "langlivede" som muligt. En meget stor del af vandløbsindsatsen i vandplanerne er udskudt til en senere planperiode, hvilket betyder, at kommunen må forvente, at der igen om få år skal ske regulativændringer som følge af de kommende vandplaner. For at imødegå dette mener kommunen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at de kommende regulativer omfatter alle de ændringer, som vil være nødvendige for at sikre fuld målopfyldelse i vandløbene. I de følgende afsnit vil hvert enkelt vandløb blive gennemgået kort, med fokus på hvilke indsatser der giver den største effekt på miljøtilstanden. Kighanerenden med pude af Vandstjerne 4
Figur 1. Kort med angivelse af de største vandløb i Rudersdal Kommune der er omfattede af indsatskataloget. 5
Vandløbsspecifikke indsatser En detaljeret oversigt over de foreslåede vandløbsindsatser på de enkelte strækninger, kan ses i bilag A. I det følgende gives en oversigtlig gennemgang af de enkelte vandløb. Indsatsen er sammenfattet i tabel 1 og kan desuden ses på figur 2-4. Kighanerenden. I Kighanerenden foreslås det, at der på 3 delstrækninger foretages udlægning af fast substrat (sten og grus). Desuden bør der på 3 delstrækninger ske indsnævring af vandløbsprofilet og desuden bør der gennemføres ændret vedligeholdelse på 3 delstrækninger. Strækningerne, hvor det anbefales at der sker restaurering, er stort set sammenfaldende med den strækning, som er udpeget til restaurering i statens vandplan, mens strækningerne med ændret vedligeholdelse svarer stort set til de strækninger, som statens vandplan foreskriver, skal have ændret deres vedligeholdelse Vejdamsrenden (privat vandløb) I Vejdamsrenden bør der foretages udlægning af fast substrat (sten og grus) på 2 delstrækninger, samt ske indsnævring af vandløbsprofilet på 5 delstrækninger. Der er ikke behov for ændret vedligeholdelse i vandløbet. Statens vandplan stiller ikke krav om restaurering eller ændret vedligeholdelse i Vejdamsrenden. Vejdamsrendens birende (privat vandløb) I Vejdamsrendens birende bør der foretages udlægning af fast substrat (sten og grus) på 2 delstrækninger, ske indsnævring af vandløbsprofilet på 2 delstrækninger og indføres vedligeholdelsesbestemmelser for vandløbet. Statens vandplan stiller ikke krav om restaurering eller ændret vedligeholdelse i Vejdamsrenden birende. Maglemoserenden. I Maglemoserenden bør der foretages udlægning af fast substrat (sten og grus) på 4 delstrækninger, ske indsnævring af vandløbsprofilet på 5 delstrækninger og gennemføres ændret vedligeholdelse på 1 delstrækning. Statens vandplan stiller ikke krav om restaurering af Maglemoserenden, og den strækning hvor vedligeholdelsen skal ændres er ikke udpeget i statens vandplan. Kajerød Å I Kajerød Å bør der foretages udlægning af fast substrat (sten og grus) på 5 delstrækninger, ske indsnævring af vandløbsprofilet på 2 delstrækninger og gennemføres ændret vedligeholdelse på 1 delstrækning. Statens vandplan stiller ikke krav om restaurering eller ændret vedligeholdelse i Kajerød Å. Slugten (privat vandløb) I Slugten bør der foretages udlægning af fast substrat (sten og grus) på 2 delstrækninger. Statens vandplan stiller ikke krav om restaurering eller ændret vedligeholdelse i Slugten. 6
Dumpedalsrenden I Dumpedalsrenden bør der foretages udlægning af fast substrat (sten og grus) på 5 delstrækninger, ske indsnævring af vandløbsprofilet på 5 delstrækninger og gennemføres ændret vedligeholdelse på 4 delstrækninger. Statens vandplan stiller ikke krav om restaurering eller ændret vedligeholdelse i Dumpedalsrenden. Bistruprenden (privat vandløb) I Bistruprenden bør der foretages udlægning af fast substrat (sten og grus) på 1 delstrækning, ske indsnævring af vandløbsprofilet på 1 delstrækning og indføres vedligeholdelsesbestemmelser for vandløbet. Statens vandplan stiller ikke krav om restaurering eller ændret vedligeholdelse i Bistruprenden. Usserød Å I Usserød Å bør der foretages udlægning af fast substrat (sten og grus) på 1 delstrækning, ske indsnævring af vandløbsprofilet på 1 delstrækning og gennemføres ændret vedligeholdelse på 1 delstrækning. Statens vandplan stiller ikke krav om restaurering eller ændret vedligeholdelse i Usserød Å. Vandløb Total længde (meter) Udlægning af fast substrat (meter) Indsnævring af vandløbsprofil (meter) Ændret vedligeholdelse (meter) Kighanerenden 5.775 884* 1.160 1.900 Vejdamsrenden** 1.038 85 391 0 Vejdamsrendens birende** 776 603 441 494 Maglemoserenden 4.781 893 2.072 290 Kajerød Å 3.686 1.533 170 71 Slugten** 1.003 607 0 0 Dumpedalsrenden 2.610 1.259 904 409 Bistruprenden** 677 677 557 557 Usserød Å 728 486 455 194 I alt 21.074 7.027 6.150 3.915 Tabel 1. Samlet indsatsbehov for forbedringer af vandløbenes fysiske forhold * Delvist sammenfaldende med udpegningen i den statslige vandplan, der kan derfor forventes en delvis statslig medfinansiering. ** Private vandløb. Her skal der indføres vedligeholdelsesbestemmelser, der beskriver vedligeholdelsens form og hyppighed. 7
Forbedringer af vandløbenes fysiske forhold. Omfattende reguleringer af vandløbene har gennem tiderne omdannet mange af dem til kanaliserede transportveje for vand. De er blevet uddybede, og ofte er de også gravet bredere for at kunne rumme mere vand, som hurtig skulle transporteres bort. Den jævnlige vedligeholdelse har haft til formål at sikre så optimal vandføringsevne som muligt. Aflejringer på bunden er blevet fjernet og vandløbets planter grøden er blevet skåret kraftigt ned. Reguleringer og vedligeholdelse har desværre medført, at vandløbenes biologiske tilstand er blevet forringet. Et naturligt og uberørt vandløb har en stor fysisk variation med mange forskellige levesteder for de forskellige organismer. Vandløbet slynger sig mæandrerer gennem landskabet, og på visse strækninger gnaver det i brinkerne og bortgraver materiale, og på andre strækninger aflejres materialet igen. Nogle steder strømmer vandet hurtigt og bundlaget består af sten og grus, andre steder strømmer det langsommere, og bundlaget vil her bestå af finere grus og sand, og endelig vil vandet visse steder flyde så langsomt, at bundlaget vil bestå sand og ler. Vandløbet er dynamisk, og med tiden vil det ændre sit forløb og finde nye veje gennem landskabet på sin vej mod havet. At føre alle de danske vandløb tilbage til den uberørte tilstand er ikke muligt i dag, men mindre kan også gøre det. Man kan udmærket skabe acceptable fysiske forhold i vandløbene med enkle og billige tiltag som både sikrer gode afvandingsforhold og gode økologiske forhold. Det vigtigste er, at vandet atter får energi. I langsomt flydende vandløb sker der en sedimentering af opslemmet let materiale f.eks. ler. Dette betyder at vandløbet ofte skal renses op, da bunden hele tiden tilføres sedimenterende materiale. Hvis vandløbsbunden her hæves ved udlægning af sten og grus, og vandløbets profil (tværsnit) indsnævres f.eks. ved udlægning af store sten langs bredderne, genskabes noget af denne energi, og behovet for oprensning af sedimenteret materiale minimeres eller forsvinder i bedste fald helt. Kun ganske få vandløbsorganismer kan leve i sand og ler, mens sten og grus skaber de bedste forudsætninger for et varieret dyreliv i vandløbene. Ved hyppig grødeskæring favoriseres de plantearter, der vokser hurtigt, hvilket øger behovet for grødeskæring det er det samme der sker, når vi klipper vores græsplæne. Desuden sker der en udvikling hen mod at vandløbsfloraen kun kommer til at bestå af ganske få arter. Hvor vi i vores have måske gerne vil have en monokultur i vores græsplæne, er dette ikke tilfældet i vores vandløb. Stor variation i arterne af vandplanter giver flere forskellige økologiske nicher i vandløbene, også dette til gavn for vandløbenes smådyr og fisk. Ud over at gode fysiske forhold sikrer levesteder og skjul for dyrene i vandløbet giver det også forbedrede iltforhold i vandløbet. En stor del af ilten i vandet kommer gennem udveksling med atmosfæren. Et vandløb med god energi i vandet er også et turbulent vandløb, hvor vandet, der har kontakt med atmosfæren, hele tiden skiftes ud. Dette sikrer en konstant geniltning af vandet døgnet rundt og året rundt. 8
Figur 2. Kort med angivelse af de vandløbsstrækninger hvor der bør ske udlægning af fast bundsubstrat, i alt ca. 7 km. 9
Figur 3. Kort med angivelse af de vandløbsstrækninger hvor der bør ske indsnævring af vandløbsprofilet, i alt ca. 6 km.. 10
Figur 4. Kort med angivelse af de vandløbsstrækninger hvor der bør gennemføres ændret vandløbsvedligeholdelse eller indføres vedligeholdelsesbestemmelser, i alt ca. 4 km.. 11
Forbedringer af vandløbenes kemiske forhold. Men gode fysiske forhold gør det ikke alene. Hvis man ønsker at vandløbene skal være sunde økosystemer med en mangfoldighed af liv, skal vandet i dem også være rent. Især har mængden af organisk stof i vandløbene stor betydning. I vandløbet bliver dette organiske stof omsat/nedbrudt af mikroorganismer, hvilket medfører et stort forbrug af ilt. Og når ilten går til nedbrydning af tilført organisk materiale, er der mindre tilbage af det til de smådyr og fisk, der lever i vandløbet. Som enkeltfaktor er tilførsel af spildevand den vigtigste negative kemiske påvirkning af miljøtilstanden i vandløbene. Dette gælder især i en kommune som Rudersdal, der har en stor bebyggelsesprocent. Dertil kommer, at spildevandssystemet for en stor dels vedkommende blev etableret mange år før man blev opmærksom på de negative miljøkonsekvenser, som hyppige overløb fra spildevandssystemerne til vandområderne har. Overløbene fra spildevandssystemerne sker i regnvejr, når spildevandsledningerne ikke længere har kapacitet til at bortlede det opblandede spildevand og regnvand. Herved tilføres vandløbene store mængder af bl.a. organisk stof, men også miljøfremmede stoffer, hvoraf mange er giftige for vandløbenes dyr. Spildevandsbelastningen fra regnbetingede udløb i fælleskloakerede områder kan reduceres ved etablering/udbygning af bassiner, der tilbageholder spildevandet ved regnhændelser, for senere at kunne tilbageføre spildevandet til spildevandssystemet. Bortset fra belastning med spildevand fra spildevandssystemets overløb, kan der også tilføres spildevand til vandmiljøet fra renseanlæg, samt fra spredt bebyggelse i ukloakerede områder. Hvis et renseanlæg opfylder de krav, der er sat til det i dets udledningstilladelser, bør der under normale driftsforhold ikke være problemer for vandmiljøet. Det er derfor påkrævet, at driften af renseanlæggene er så optimal som muligt, samt at der umiddelbart iværksættes forureningsbegrænsende indsatser i forbindelse med eventuelle driftsforstyrrelser, der kan true vandmiljøet. Alle ejendomme i Rudersdal Kommune, der ligger i ukloakerede områder, har enten bundfældningstank med efterfølgende nedsivning, eller opsamling af spildevand i samletank for senere tømning. Alle ejendommene er tilsluttede kommunens obligatoriske tømningsordning. Vandløbene kan også blive kemisk påvirkede med okker, der kan ødelægge livsbetingelserne for fisk og smådyr. Okker, der er en jernforbindelse, kommer især fra marker, dræn eller grøfter. Ved en uddybning af vandløbene sker der en sænkning af grundvandsspejlet i nærheden af vandløbet. Dette medfører at den ellers isolerede okker i jorden bliver iltet og opløst i vandet og løber med det ud i vandløbene. Okker er i sig selv ikke giftig, men den udfælder og lægger sig som et lag på vandløbets bund og på de planter, der vokser i vandet. Okkeren lægger sig også som et lag på fiskene og smådyrenes gæller, og deres iltoptagelse hæmmes, og i værste fald kvæles de og dør. 12
Generelt udgør okkerforurening ikke et stort problem for vandløbene i Rudersdal Kommune, men hvis afgravning af vandløbsbunden i forbindelse med vedligeholdelsen er for vidtgående, kan strækninger af vandløbene blive ramt af okkerforureninger. På figur 5 ses de strækninger i vandløbene, hvor belastningen fra regnbetingede udløb fra spildevandssystemerne bør reduceres. Strækningerne er udpegede efter en biologisk faglig vurdering af, hvor det vil have den største positive miljømæssige effekt i vandløbene. Effekten af reduktionen kommer ikke kun de udpegede strækninger til gode, men vil selvfølgelig også have positiv effekt i resten af vandløbene samt i eventuelt nedenfor beliggende søer. Hvordan reduktionen af belastningen skal ske ved de enkelte udløb på disse strækninger bør, sammen med en tidsplan for hvornår reduktionen gennemføres, indgå i kommunens spildevandsplan. 13
Figur 5. Kort med angivelse af de vandløbsstrækninger hvor der bør ske reduktion af spildevandsbelastningen fra de regnbetingede udløb. 14
Omkostninger - forbedringer af de fysiske forhold Omkostningerne til forbedringer af de fysiske forhold i vandløbene er beregnet ud fra "Virkemiddelkataloget" 1, der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer. For vandløbsrestaureringer er i Virkemiddelkataloget anvendt følgende vejledende overslag over udgifter til anlæg og projektering for de 3 vandløbstyper (kr/km): Vandløbstype Minimum (kr./km) Middel (kr./km) Maksimum (kr./km) 1 (små vandløb) 10.000 20.000 100.000 2 (større vandløb) 20.000 40.000 200.000 3 (store vandløb) 40.000 80.000 500.000 Tabel 2. Enhedsomkostninger for vandløbsrestaureringer efter Virkemiddelkataloget. I Rudersdal Kommune er kun anvendt de med fed markerede beløb. I dette indsatskatalog er, til vurdering af omkostningerne for gennemførelsen af de heri foreslåede tiltag, anvendt virkemiddelkatalogets maksimumbeløb. Ændringen af vedligeholdelsen forventes samlet set at ville være udgiftsneutral i forhold til den nuværende vedligeholdelse. Efter indsatserne er gennemført vil det være nødvendigt at gennemføre en overvågning af vandløbene for at vurdere effekten af indsatserne. Da man ikke kan forvente at vandløbets biologi ændrer sig umiddelbart efter indgrebet er gennemført, bør der gå omkring 3 år før denne overvågning gennemføres første gang. Omkostningerne for dette forventes at ville udgøre ca. 2.000 kr./vandløbsstation. Omkostninger - forbedringer af de kemiske forhold Spildevandsbelastningen fra regnbetingede udløb i fælleskloakerede områder kan reduceres ved etablering/udbygning af bassiner, der tilbageholder spildevandet ved regnhændelser, for senere at kunne tilbageføre spildevandet til spildevandssystemet. I vandplanerne er der regnet med en bassinkapacitet svarende til 5 mm nedbør. For at kunne rumme denne vandmængde skal der, alt efter hvor stort et opland spildevandssystemet modtager regnvand fra (det reducerede areal), dimensioneres til det rette bassinvolumen. 1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanernes indsatsprogrammer. Naturstyrelsen, Miljøministeriet. 15
Det ligger ikke indenfor rammerne i dette indsatskatalog, at prissætte omkostningerne ved etablering eller udbygning af bassiner. I de enkelte tilfælde er det de lokale forhold, der er afgørende for om bassinerne kan etableres som åbne eller lukkede bassiner, hvilket har stor indflydelse på omkostningerne. Desuden vil lokale forhold være afgørende for om der skal etableres bassiner på hvert enkelt udløb eller om et bassin kan omfatte flere udløb. Vandløb samlede omkostninger Anvendes ovenstående beregningsforudsætninger fås følgende overslag over de økonomiske omkostninger ved gennemførelse af indsatskatalogets vandløbstiltag. Økonomi (1.000 kr) Forbedring af fysiske forhold Overvågning Kighanerenden 139* 16 115 Vejdamsrenden 98 2 100 Vejdamsrendens birende 60 2 62 Maglemoserenden 235 12 247 Kajerød Å 153 4 157 Slugten 61 2 63 Dumpedalsrenden 134 4 138 Bistruprenden 68 4 72 Usserød Å 49 2 51 I alt 997 48 1.045 Tabel 3. Samlede omkostninger for vandløb. * Da der er delvist sammenfald med strækningen udpeget til restaurering i statens vandplan, kan kommunens udgifter til indsatsen sandsynligvis reduceres tilsvarende. I alt Udgifterne til forbedrede fysiske forhold i vandløbene med efterfølgende overvågningsprogram beløber sig således til ca. 1 mio. kr.. Prioritering og tidsplan Der tages udgangspunkt i at forbedringerne af vandløbenes fysiske forhold kan gennemføres i løbet af en 4-årig periode 2013-2016. Den statslige vandplan stiller krav om, at en strækning af Kighanerenden skal restaureres, og at der skal gennemføres ændret vandløbsvedligeholdelse på 3 strækninger af Kighanerenden og 1 strækning af Maglemoserenden. Disse strækninger prioriteres derfor også højt i dette indsatskatalog. 16
Udarbejdelse af regulativ/indførsel af vedligeholdelsesbestemmelser Udlægning af fast substrat Indsnævring af vandløbsprofil Ændret vedligeholdelse Overvågning (DVFI, fiskeundersøgelser og fysisk indeks) Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune Vandløb Kighanerenden 2013 2013 2013 Maglemoserenden 2013 2013 2013 Vejdamsrenden 2014 2014 - Vejdamsrendens birende 2014 2014 2014 Kajerød Å 2012-13 2015 2015 2015 Slugten 2015 2015 - Usserød Å 2015 2015 2015 Dumpedalsrenden 2016 2016 2016 Bistruprenden 2016 2016 2016 Tabel 4. Tidsplan for gennemførsel af de foreslåede tiltag samt efterfølgende overvågning. 2016-2019 Kommunens eget personale kan gennemføre overvågningen (effektvurdering) af vandløbenes fiskebestande, mens faunaprøverne og vurderingen af det fysiske indeks skal udføres af konsulenter. Følges denne prioritering fås følgende årlige fordeling af udgifterne til forbedringer af de fysiske forhold samt tilsyn: Forbedringer at de fysiske forhold Overvågning 2013 374.000 kr. 2016 28.000 kr. 2014 158.000 kr. 2017 4.000 kr. 2015 263.000 kr. 2018 8.000 kr. 2016 202.000 kr. 2019 8.000 kr. I alt 997.000 kr. I alt 48.000 kr. Hvis der søges om medfinansiering f.eks. ved "Fisketegnsmidler", vil kommunens udgifter til projekterne tilsvarende blive reduceret. Eventuelt kan nogle af de mere "simple" projekter udføres i samarbejde med lokale lystfiskerforeninger eller større skoleklasser under kyndig vejledning. Det sidste vil næppe medføre besparelser, men det vil bl.a. medvirke til at projekterne får en bredere lokal forankring. Den efterfølgende effektvurdering, der skal dokumentere effekten af de gennemførte tiltag, skal samordnes med Naturstyrelsens NOVANA overvågningsprogram, således at det undgås at der evt. gennemføres dobbelttilsyn på nogle af stationerne. 17
Indsatsen overfor regnbetingede udløb behøver nødvendigvis ikke at følge ovenstående prioritering for de fysiske forbedringer. Men det vil i de fleste tilfælde være mest hensigtsmæssigt, at indsatserne overfor de fysiske forhold og de kemiske forhold gennemføres nogenlunde samtidigt. Søer Der findes i Rudersdal Kommune mere end 500 søer og vandhuller, der indgår som markante elementer i det landskabsbillede der præger kommunen. Søerne anvendes af mange kommunens borgere til rekreative aktiviteter, såsom sejlads, fiskeri og badning. Rudersdal Kommune har de seneste år gennemført undersøgelser i mange af kommunens største søer, for at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag til de indsatser der forventedes gennem de statslige vandplaner. I første vandplanperiode er der ikke stillet krav om indsatser i søer i Rudersdal Kommune, hvilket dog må forventes i den kommende vandplanperiode (efter 2015). I forbindelse med en forværring af tilstanden i Sjælsø de seneste år, og en eksplosiv vækst af vandplanten smalbladet vandpest i Store Kalv (Furesøen), har kommunen intensiveret undersøgelserne af disse to søer. Vandpest i Store Kalv (Furesøen) i august 2010. 18
Figur 6. Kort med angivelse af de største søer i Rudersdal Kommune. 19
Sørestaurering I hovedparten af de danske søer er der gennem det forrige århundrede sket en markant tilførsel af næringsstoffer, primært fra landbrug og spildevand. Dette har betydet, at mange af de søer der tidligere var klarvandede med et varieret dyre- og planteliv, nu er blevet uklare og med et mere ensidigt udbud af dyr og planter. Igennem de seneste 30 35 år er der, bl.a. via flere Vandmiljøplaner, gennemført en del foranstaltningen for at nedbringe næringsbelastningen af vandområderne. Dette har dog i mange tilfælde ikke resulteret i de ønskede forbedringer af søerne, på trods af at næringsstoftilførslen mange steder er reduceret markant. Årsagen til dette er, at der i mange søer findes en træghed mod ændringer i vandkvaliteten, forårsaget af enten biologiske eller kemiske forhold. Hvis en sø fastholdes i den uklare tilstand på grund af biologisk træghed, kan den hjælpes over i den klarvandede tilstand ved at ændre på søens biologiske struktur (en såkaldt biomanipulation). Dette er oftest gjort ved at ændre fiskebestandens sammensætning, ved opfiskning af skidtfisk og/eller udsætning af rovfisk. Fiskeundersøgelse i Sjælsø 20
Hvis det ikke er den biologiske træghed der hindrer søens tilbagevenden til en klarvandet tilstand, men i stedet en stor ophobet pulje af næringsstoffer i bunden, kan man forsøge at immobilisere denne pulje. Dette bliver bl.a. gjort i Furesøen, hvor iltningen sikrer at en stor del af næringsstofferne bliver fastholdt i bunden og ikke frigives til vandet. I Rudersdal kommune findes to større søer, der pt. bliver restaureret og to søer der er planlagt restaureret i de kommende år: Sjælsø I perioden 2009 2011 udførte de tre kommuner omkring Sjælsø et omfattende undersøgelsesprogram i søen, der havde til formål at opdatere den tilgængelige viden om søens fysiske, kemiske og biologiske forhold. Disse undersøgelser har bevirket, at Sjælsø restaureres i perioden 2011 2013, gennem det fælles dansk-svenske projekt Algae Be Gone, der er støttet af EU s interreg.- pulje for Øresundsregionen. Projektet omfatter bl.a. en opfiskning af søens store brasen og andre skidtfisk, samt en undersøgelse og reduktion af søens eksterne belastning. I 2012 er indsatsen i søen startet op, i form af testfiskeri efter brasen i gydeperioden. I den forbindelse er der fanget ca. 1 ton store brasen og en del meget store karper. Sideløbende med dette arbejde er der igangsat en større undersøgelse af søens eksterne belastning, bl.a. i form af målinger af vandføring og (senere på året) næringsstoffer i de største vandløb der løber til søen. Furesø I perioden 2003 2006 gennemførte det tidligere Frederiksborg Amt et stort restaureringsprojekt i Furesø. Der blev i perioden opfisket mere end 200 tons skidtfisk i søen, samtidig med at der blev etableret et iltningsanlæg, der fortsat er i drift, og som sikrer at bundvandet er tilstrækkelig iltholdigt. Resultatet af restaureringen viste sig tydeligt i 2007 2009, hvor søen var klarvandet og med en stigende udbredelse af undervandsplanter. Siden 2010 har søen dog vist tegn på at den er ved at vende tilbage til tidligere tiders uklare tilstand, idet der gennem sommerperioden har været lange perioder med uklart vand og opblomstring af blågrønalger. Iltningen er planlagt til at skulle ophøre efter 2012. Det er dog kommunens opfattelse, at iltningen bør fortsætte en længere årrække fremover. Rambøll har i en rapport til Furesø Kommune fra februar 2012 vurderet effekten af ilttilførslen i perioden 2007-2011. Af rapportens konklusioner fremgår det, at selvom iltningen ikke har haft umiddelbar markant effekt på fosforindholdet i overfladevandet i Furesø, er der en lang række af positive effekter af iltningen for bl.a. søens plante-og dyreliv, herunder i hvert fald den ene af de to tilbageværende arter af reliktkrebs, der har bredt sig til større dybder. Et ophør af iltningen kan, udover forringede iltforhold i bundvandet, resultere i en forøget frigivelse af mobilt fosfor fra sedimentet. Rapporten anbefaler, at iltningen fortsættes blandt andet på grund af Furesøens status som Natura 2000-område, som er underlagt særlig beskyttelse mod forringelser. I den statslige vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund fremgår det desuden angående Furesø: Søen opfylder allerede målsætningen i dag, muligvis som følge af restaurering af søen i form af iltning. Uden iltning vil søen givetvis være præget af intern belastning. 21
I 2012 vil Naturstyrelsen, som led i det nationale overvågningsprogram, udover det normale vandkemiske program, også undersøge søens fiskebestand, planktonsammensætning og bundvegetation, og det vil herefter være muligt at vurdere iltningens effekt med større sikkerhed. Søllerød Sø og Vejlesø I forbindelse med projekt Rent Vand i Mølleåsystemet er der projekteret en restaurering af både Søllerød Sø og Vejlesø, i form af immobilisering af fosfor i sedimentet. Selve restaureringen forventes at ske ved flere tilsætninger af aluminium over en længere årrække. Det forventes at disse restaureringstiltag vil betyde at søerne kan opfylde deres målsætning, jf. vandplanerne. Naturstyrelsen er projektleder på dette projekt. Udsigt over Vejlesø 22
Tilstand og overvågning I kommunens største søer er der, som nævnt i indledningen, de seneste år gennemført undersøgelser i forskelligt omfang, varierende fra meget intensive undersøgelser af både fysisk/kemiske og biologiske parametre (i Sjælsø og Furesø) til enkelte, spredte undersøgelser af få parametre (se oversigt i tabel 5). Dette giver et meget forskelligt datagrundlag, hvilket betyder at der for nogle af søernes vedkommende ikke kan opstilles fagligt baserede forslag til en eventuel restaurering. I disse søer vil det være nødvendigt med et overvågningsprogram for at kunne vurdere den aktuelle tilstand samt identificere eventuelle problemer. Sø (st.nr.) Seneste overvågning Sigtdybde (Sommermiddel, m) Tot-P (Sommermiddel, ug/l) Chl. a (Sommermiddel, ug/l) Kommende national overvågning (NOVANA) Agersø (FRB1667) 1999 2,12 59 14,1 - Vidnæsdam (KBH4700) 2001 2,3 68 15,1 - Enrum Dam (KBH4742) 2003 1,2 150 190 - Bøllemose (KBH4722) 2006 0,28 58 96,8 - Brådebæk mose (FRB6007) 2006 1,23 (1990) 127 40,9 - Lillesø (FRB6006) 2006 1,7 32 10,3 - Søllerød Sø (KBH1652) 2007 1,33 168 133 2015 Løgsø (FRB1666) 2008 0,71 63 77,1 2013 Skovrød Sø (FRB1665) 2008 0,76 138 162,7 - Birkerød Sø (FRB1668) 2010 0,65 144 50,7 - Sjælsø (FRB1919)* 2010 2,03 86 21 2014 Furesø (KBH1644) 2011 3,19 52 21,7 2012-15 Vejlesø (KBH1649) 2011 1,22 176 153 2015 Stubbesø** - - - - 2013 Tabel 5. Større søer i Rudersdal Kommune. Seneste overvågningsår med tilhørende sommermiddel-værdier (1. maj 30. september) for de vigtigste parameter (data fra Miljøportalen). Desuden er angivet de(t) kommende år, hvor den pågældende sø i givet fald indgår i NOVANA programmet. * Data fra 2010 i Sjælsø er fra kommunens eget overvågningsprogram og ikke fra NOVANA programmet ** Stubbesø har ikke tidligere indgået i overvågningsprogrammet. Som det fremgår af ovenstående tabel er der ikke planlagt overvågning i det landsdækkende NOVANA 2011-2015 program (NOVANA = Nationale Overvågningsprogram af VAndmiljøet og NAturen), som udføres af Naturstyrelsen, for 8 af kommunens større søer. For enkelte af disse søer gælder det desuden, at den seneste overvågning er sket for mange år siden. 23
Omkostninger - sørestaurering Iltning af Furesø vil, hvis den fortsættes de kommende år, beløbe sig til samlet ca. 1 mio. kr./år. Fordelingen mellem de omkringliggende kommuner og forsyningsselskaberne er ikke afklaret på nuværende tidspunkt. Restaureringen af Sjælsø udføres med støtte fra EU s Interreg-program, med et samlet budget på 2,3 mio. kr.. Heraf finansieres halvdelen af EU og den resterende halvdel af de 3 danske kommuner. Der er ikke planlagt yderligere sørestaureringsprojekter ud over de her nævnte i perioden 2012 2015. Det foreslåede overvågningsprogram vil tilvejebringe den nødvendige viden til at vurdere hvilke søer, det vil være relevant at foretage en restaurering i. Der er således ikke afsat økonomi til restaureringsindsatser i denne periode, hvor hovedvægten vil ligge på at indsamle viden og data, så restaureringsindsatserne derefter kan udføres på et fagligt forsvarligt grundlag. Omkostninger - overvågning For at opveje den manglende statslige overvågning de kommende år for 8 af kommunens målsatte søer foreslås det, at der iværksættes et overvågningsprogram for søerne i kommunalt regi. Overvågningen udføres af kommunens medarbejdere i samarbejde med konsulent, dog skal de kemiske analyser udføres af et akkrediteret laboratorium. Det her foreslåede overvågningsprogram for de 8 af kommunens målsatte søer, der ikke indgår i det nationale overvågningsprogram i perioden 2011-2015, omfatter, at der i årene 2013-2015 skal tages 7 prøver til vandkemiske analyser i hver sø og udføres 4 vegetationsundersøgelser og 4 fiskeundersøgelser. Skønsmæssigt vurderes det, at en enkelt prøve søvand, der analyseres for total kvælstof, total fosfor, opløst uorganisk fosfat og klorofyl a, vil koste ca. 1.400 kr.. De samlede analyseomkostninger for de 8 søer vil således over 3 år i alt beløbe sig til ca. 78.000 kr. Undersøgelsesparametre Omfang Anslået pris Vandkemi 56 prøver a 1400 kr. 78.000 kr. Vandplanter 4 søer a 25.000 kr. 100.000 kr. Fisk 4 søer a 30.000 kr. 120.000 kr. Tabel 6. Enhedspriser for undersøgelsesparametre i søer. 24
Prioritering og tidsplan Rudersdal Kommune har opstillet nedenstående forslag til tilsynsprogram for de 8 søer, som skal tilvejebringe nye nødvendige data om søernes tilstand. Tilsynsprogrammet tager udgangspunkt i NOVANA programmets operationelle basisovervågning, der omfatter vandkemi, klorofyl a, sigtdybde og undervandsvegetation. Programmet er dog reduceret i forhold til NOVANA programmet med hensyn til antal analyseparametre. Desuden er programmet suppleret med undersøgelser af fiskebestanden i enkelte af søerne. Sø Undersøgelsesparameter Frekvens Årstal Birkerød Sø Profilmåling (ilt, temperatur), vandkemi, klorofyl a og sigtdybde Vandplanter Fisk 7 1 1 2013 Brådebæk Mose Enrum Dam Bøllemose Vidnæsdam Lillesø Skovrød Sø Agersø Profilmåling (ilt, temperatur), vandkemi, klorofyl a og sigtdybde Vandplanter Fisk Profilmåling (ilt, temperatur), vandkemi, klorofyl a og sigtdybde Vandplanter Fisk Profilmåling (ilt, temperatur), vandkemi, klorofyl a og sigtdybde Profilmåling (ilt, temperatur), vandkemi, klorofyl a og sigtdybde Profilmåling (ilt, temperatur), vandkemi, klorofyl a og sigtdybde Profilmåling (ilt, temperatur), vandkemi, klorofyl a og sigtdybde Profilmåling (ilt, temperatur), vandkemi, klorofyl a og sigtdybde Vandplanter Fisk 7 1 1 7 2013 2014 1 1 7 2014 7 2014 7 2014 7 2015 7 1 1 2015 Tabel 7. Forslag til overvågningsprogram der supplerer Naturstyrelsens overvågningsprogram, således at det sikres, at der bliver ført tilsyn med alle kommunens målsatte søer frem til og med 2015. 25
Indsatskatalogets samlede omkostninger Som det fremgår af tabel 8 vil de samlede omkostninger for gennemførelsen af indsatskatalogets forslag til indsats og overvågning samlet beløbe sig til ca. 1,345 mio. kr. i perioden 2013-2016. De gennemsnitlige årlige omkostninger således være ca. 331.000 kr. Hvis resultaterne af sø-overvågningen viser behov for restaurering af en eller flere af søerne, kan der dog blive behov for yderligere midler til gennemførsel af dette. Vandløb Søer Total År Fysiske forhold Overvågning I alt Overvågning (1.000 kr) 2013 374 374 130 504 2014 158 158 95 253 2015 263 263 75 338 2016 202 48 250 250 Total 997 48 1.045 300 1.345 Tabel 8. Indsatskatalogets samlede omkostninger for vandløb og søer i Rudersdal Kommune i perioden 2013-2016. 26
Bilag Bilag A. Vandløb, forbedringer af de fysiske og kemiske forhold Kighanerenden. (Strækning - regulativ st.) Længde (meter) Udlægning af fast substrat Indsnævring af vandløbsprofil Ændret vedligeholdelse Reduktion spildevandsbelastning 107-339 232 Ja 339-489 150 Ja Ja Ja 489-605 116 Ja Ja 605 1.644 1.039 Ja 1.644 1.876 232 Ja 1.876 2.196 320 Ja Ja Ja 2.378 2.813 435 Ja 3.723 3.813 90 Ja 5.433 5.593 160 Ja Ja 5.593 5.775 182 Ja Ja Vejdamsrenden (Strækning - regulativ st.) Længde (meter) Udlægning af fast substrat Indsnævring af vandløbsprofil 0-58 58 Ja Ja 58-295 237 Ja 295-372 77 Ja Ja 372-413 41 Ja 424-487 63 Ja 487-525 38 Ja Ja 525-621 96 Ja 621-707 86 Ja Ja 707-924 217 Ja 924-993 69 Ja Ændret vedligeholdelse Reduktion spildevandsbelastning Vejdamsrendens birende (Strækning - regulativ st.) Længde (meter) Udlægning af fast substrat Indsnævring af vandløbsprofil Ændret vedligeholdelse Reduktion spildevandsbelastning 0-330 330 Ja Ja Ja Ja 351-401 50 Ja Ja Ja 401-477 76 Ja 629-690 61 Ja Ja Ja 690-743 53 Ja Ja 743-776 33 Ja 27
Maglemoserenden (Strækning - regulativ st.) Længde (meter) Udlægning af fast substrat Indsnævring af vandløbsprofil Ændret vedligeholdelse Reduktion spildevandsbelastning 38-281 243 Ja 281-462 181 Ja Ja 462-578 116 Ja 578 590 12 Ja 975 1.673 698 Ja Ja 2.099 2.280 181 Ja Ja 2.280 2.420 140 Ja Ja 2.601 2.760 159 Ja 3.407 3.704 297 Ja Ja 3.704 4.024 320 Ja 4.024 4.314 290 Ja Kajerød Å (Strækning - regulativ st.) Længde (meter) Udlægning af fast substrat Indsnævring af vandløbsprofil Ændret vedligeholdelse Reduktion spildevandsbelastning 504-732 228 Ja 1.031 1.148 117 Ja 1.273 1.344 71 Ja Ja Ja 1.344 1.377 33 Ja Ja 1.377 1.475 98 Ja 1.577 1.657 80 Ja 1.657 1.723 66 Ja Ja 1.723 2.191 468 Ja Ja 2.899 3.146 247 Ja 3.314-3.686 372 Ja Slugten (Strækning - regulativ st.) Længde (meter) Udlægning af fast substrat Indsnævring af vandløbsprofil Ændret vedligeholdelse Reduktion spildevandsbelastning 13 136 123 Ja 250-604 354 Ja 638-891 253 Ja 28
Dumpedalsrenden (Strækning - regulativ st.) Længde (meter) Udlægning af fast substrat Indsnævring af vandløbsprofil Ændret vedligeholdelse Reduktion spildevandsbelastning 0-98 98 Ja 145 212 67 Ja 312-389 77 Ja Ja 532-634 102 Ja Ja Ja 969 1.070 101 Ja Ja Ja 1.226 1.355 129 Ja Ja Ja 1.355 1.586 231 Ja 1.924 2.027 103 Ja 2.027 2.522 495 Ja Ja Bistruprenden (Strækning - regulativ st.) Længde (meter) Udlægning af fast substrat Indsnævring af vandløbsprofil Ændret vedligeholdelse Reduktion spildevandsbelastning 0-120 120 Ja Ja 120-677 557 Ja Ja Ja Usserød Å (Strækning - regulativ st.) Længde (meter) Udlægning af fast substrat Indsnævring af vandløbsprofil Ændret vedligeholdelse Reduktion spildevandsbelastning 0-194 194 Ja 242-273 31 Ja 273-728 455 Ja Ja Ja 29
Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune 2013-2016 RUDERSDAL KOMMUNE Natur, Park og Miljø tom@rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13