INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

Relaterede dokumenter
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

STUDIEORDNING 15. juni 2010

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

STUDIEORDNING PR. 1 SEPTEMBER 2008 FOR BACHELORUDDANNELSEN I ET FREMMEDSPROG OG EUROPÆISKE STUDIER VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

STUDIEORDNING. 31. august 2009

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007

STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2008 FOR BACHELORUDDANNELSEN I TO FREMMEDSPROG VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET

INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FREMMEDSPROG

Kapitel FORMÅL Kapitel Kapitel INDHOLD Kapitel UNDERVISNINGSFORMER Kapitel EKSAMEN...

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FREMMEDSPROG OG KOMMUNIKATION

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FREMMEDSPROG

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

FORORD... 3 KORT OVER SKOLEN... 4 HVOR HENVENDER MAN SIG?... 5 INDLEDNING... 7 OVERSIGT OVER UDDANNELSENS KOMBINATIONER... 8

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international virksomhedskommunikation.

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SPROG OG EUROPÆISKE STUDIER (ÆNDRET ) FORORD... 3 KORT OVER SKOLEN... 4 HVOR HENVENDER MAN SIG?... 5 INDLEDNING...

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FREMMEDSPROG OG KOMMUNIKATION

STUDIEORDNING AF 1. SEPTEMBER

STUDIEORDNING AF 1. SEPTEMBER

FORORD...2 KORT OVER SKOLEN...3 HVOR HENVENDER MAN SIG?...4 INDLEDNING...6 OVERSIGT OVER UDDANNELSENS KOMBINATIONER...7

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international erhvervskommunikation.

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

FORORD... 3 KORT OVER SKOLEN... 4 HVOR HENVENDER MAN SIG?... 5 INDLEDNING... 7 OVERSIGT OVER UDDANNELSENS KOMBINATIONER... 8

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Fagmodul i Journalistik

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FREMMEDSPROG OG KOMMUNIKATION (Ændret ) FORORD... 3 KORT OVER SKOLEN... 4 HVOR HENVENDER MAN SIG?... 5 INDLEDNING...

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

FORORD...2 KORT OVER SKOLEN...3 HVOR HENVENDER MAN SIG?...4 INDLEDNING...6 OVERSIGT OVER UDDANNELSENS KOMBINATIONER...7

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

FORORD... 3 KORT OVER SKOLEN... 4 HVOR HENVENDER MAN SIG?... 5 INDLEDNING... 7 OVERSIGT OVER UDDANNELSENS KOMBINATIONER... 8

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Danskfagligt projektorienteret

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Bilag 2 BScE studieordning 2004

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Linjebeskrivelse for International Business

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FREMMEDSPROG OG KOMMUNIKATION FORORD... 3 KORT OVER SKOLEN... 4 HVOR HENVENDER MAN SIG?... 5 INDLEDNING... 7

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Transkript:

STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2013 BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ET FREMMEDSPROG OG EUROPÆISKE STUDIER VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Studieordningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af 29. juni 2010. Den er godkendt af prodekanen for uddannelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1... 3 FORMÅL... 3 KAPITEL 2... 9 STUDIETS OPBYGNING... 9 KAPITEL 3... 10 INDHOLD... 10 KAPITEL 4... 15 PRØVER... 15 KAPITEL 5... 24 FRITAGELSER (MERIT)... 24 DISPENSATION... 24 KAPITEL 6... 25 IKRAFTTRÆDEN... 25 2

Kapitel 1 FORMÅL 1.1 Formålet med bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation i et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk) og europæiske studier er at give de studerende en række generelle og specifikke kompetencer. Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication. GENERELLE KOMPETENCER Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at identificere, formulere og analysere fagrelevante problemstillinger forholde sig reflekterende og analyserende til faglige problemstillinger indsamle relevant information og sætte sig ind i en omfattende faglig litteratur til belysning af en problemstilling samt forholde sig til, skabe sig overblik over, analysere og strukturere de fundne data arbejde teoribaseret, metodisk og systematisk med faglige problemstillinger samt opbygge en logisk og sammenhængende argumentation og formidle de valgte løsninger og resultater anvende relevante informations-, kommunikations- og sprogteknologiske værktøjer arbejde selvstændigt og kunne indgå i samarbejde med andre. SPECIFIKKE KOMPETENCER Uddannelsen skal endvidere sætte de studerende i stand til inden for rammerne af private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner selvstændigt at varetage sproglige kommunikationsopgaver på fremmedsproget og på dansk at foretage kvalitetssikring af virksomheders fremmedsproglige kommunikation at løse informationssøgningsopgaver, specielt med inddragelse af kilder på fremmedsproget at foretage en omverdensanalyse og rådgive vedr. styrker og problemer, der opstår på baggrund af den europæiske mangfoldighed 3

at bidrage til vellykket kommunikation og effektivt samarbejde på tværs af kulturgrænser, herunder især at fungere som formidlere mellem den danske og de fremmedsprogede kulturer at rådgive vedr. reguleringstiltag fra EU-systemet samt generelt at anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for uddannelsens fagområder. 1.2 For at opfylde dette formål skal de studerende i løbet af uddannelsen tilegne sig - hvad angår ENGELSK (a) viden om det engelske sprogs strukturer og funktioner engelsksprogede teksters og diskursers strukturer og funktioner kulturteori og kulturel praksis af relevans for hensigtsmæssig engelsksproget kommunikation sociale, politiske og kulturelle forhold i flere engelsksprogede lande erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske forhold i et eller flere engelsksprogede lande (b) færdigheder i at forstå talt og skrevet engelsk udtrykke sig både mundtligt og skriftligt korrekt og hensigtsmæssigt på engelsk analysere og beskrive sproglige fænomener i engelsk løse mundtlige og skriftlige engelsksprogede kommunikationsopgaver af forskellig art under hensyntagen til relevante parametre foretage kvalitetssikring af virksomheders, organisationers og institutioners engelsksprogede kommunikation 4

- hvad angår FRANSK (a) viden om sprogets struktur og funktion teksters struktur og funktion kommunikative strategier sociale, politiske og kulturelle forhold i Frankrig erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske forhold i Frankrig den frankofone verden (b) færdigheder i at forstå talt og skrevet fransk udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på fransk inden for erhvervsrelaterede genrer løse mundtlige og skriftlige kommunikationsopgaver på fransk under hensyntagen til kommunikationssituationen indhente information fra fransksprogede kilder foretage kvalitetssikring af virksomheders fransksprogede kommunikation - hvad angår SPANSK (a) viden om sprogets struktur og funktion teksters struktur og funktion sociale, politiske, samfundsøkonomiske og kulturelle forhold i Spanien og i Latinamerika funktioner i spanske erhvervsvirksomheder erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige forhold i Spanien og evt. også i andre spansktalende lande sproglige læringsprocesser og værktøjer til varetagelse af ansvar for egen læring (b) færdigheder i at forstå talt og skrevet spansk udtrykke sig mundtligt og skriftligt på spansk og dansk med hovedvægt på erhvervsrelateret kommunikation foretage de sproglige valg, der gør, at kommunikationen fungerer i den konkrete kontekst 5

udføre forskellige former for fremmedsproglige tekstbearbejdningsopgaver, herunder sprogrevision og resumering af spanske tekster varetage ansvar for egen læring - hvad angår TYSK (a) viden om sprogets struktur og funktion teksters struktur og funktion sociale, politiske og kulturelle forhold specielt i Tyskland, men også i Østrig og Schweiz kommunikative funktioner i tyske erhvervsvirksomheder erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og erhvervsretlige forhold i Tyskland (b) færdigheder i at forstå talt og skrevet tysk udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på tysk tilpasse mundtlige og skriftlige tekster til bestemte situationer og målgrupper løse mundtlige og skriftlige tysksprogede kommunikationsopgaver af forskellig art, f.eks. oversættelse fra dansk til tysk og fra tysk til dansk og resumering af tyske tekster foretage kvalitetssikring af virksomheders, organisationers og institutioners tysksprogede kommunikation f.eks. i form af sproglig revision af tyske tekster - hvad angår EUROPÆISKE STUDIER (a) viden om europæiske landes samfundsmæssige, politiske og kulturelle forhold EU-systemets interne forhold og globale betydning forskellige kulturanalysemodeller og om, hvordan kulturelt betingede værdier afspejles i samfundet og i virksomheder global marketingtilgang og global marketing for især europæiske virksomheder og deres markeder i og uden for Europa forhandlingsstrategier og -stile 6

(b) færdigheder i at analysere politiske og kulturelle forhold i Europa med henblik på at kunne vurdere konsekvenser for virksomheder, organisationer og institutioner planlægge og implementere afgrænsede forskningsprojekter under inddragelse af videnskabsteoretiske overvejelser anvende kvalitative metoder vurdere risici, der udgår fra myndighedernes reguleringstiltag for virksomheder - hvad angår FÆLLESFAGENE Fællespropædeutikum (a) viden om teorier om sprog og kommunikation teorier om kultur og samfund (b) færdigheder i at anvende ovennævnte teorier i forbindelse med behandling af specifikke problemstillinger udfærdige rapporter med iagttagelse af de akademiske normer herfor udvælge og anvende egnede studieteknikker Samfundsøkonomi (a) viden om hvordan markeder fungerer hvordan mikroøkonomiske og makroøkonomiske forhold påvirker virksomhederne (b) færdigheder i at analysere konkrete og teoretiske sammenhænge mellem samfundsøkonomiske variable udarbejde skriftlige rapporter herom 7

Videnskabsteori (a) viden om forskellige aktuelle videnskabsteoretiske positioner samt grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og teorier med særlig relevans for sprog og erhvervskommunikation kritisk tænkning: argumentationsanalyse og diskussion videnskabelig og valid argumentation (b) færdigheder i at identificere og anvende videnskabsteorier og valid argumentationsteknik inden for sprog og erhvervskommunikation producere og formidle relevant videnskabelig viden Adfærd i organisationer (a) viden om bl.a. organisationsteori organisationsformer organisationskultur (b) færdigheder i at forstå og vurdere relevansen af givne teorier/modeller i forhold til en konkret problemstilling. 1.3 På studiets 4.-6. semester udbydes der en række valgfag. Udbud af valgfag fastlægges fra år til år af studienævnet. 1.4 Bacheloruddannelsen i et fremmedsprog og europæiske studier afsluttes med et bachelorprojekt. Formålet med bachelorprojektet er at udvikle de studerendes evne til informationssøgning og til selvstændig tilegnelse og systematisk og metodisk bearbejdelse af faglig viden udvikle de studerendes færdigheder i selvstændig og kritisk analyse af faglige problemstillinger udvikle de studerendes evne til skriftlig formulering i en klar og letforståelig form på dansk eller fremmedsproget 8

KAPITEL 2 STUDIETS OPBYGNING Bacheloruddannelsen i et fremmedsprog og europæiske studier er normeret til 180 ECTS og består af obligatoriske fag, valgfag samt et bachelorprojekt. Både fremmedsproget og europæiske studier skal have et omfang af min. 60 ECTS (obligatoriske fag og valgfag under ét). 2.1 De obligatoriske fag De obligatoriske fag omfatter: Et fremmedsprog (40-50 ECTS) Der kan vælges mellem følgende fremmedsprog: engelsk, fransk, spansk, tysk Europæiske studier (50 ECTS) De obligatoriske fag omfatter desuden følgende fællesfag: Fællespropædeutikum (5 ECTS) Samfundsøkonomi (5 ECTS) Videnskabsteori (5 ECTS) Adfærd i organisationer (5 ECTS) 2.2 Valgfagene Valgfagene er normeret til 40 ECTS for sprogkombinationerne franskeuropæiske studier og tysk-europæiske studier og 50 ECTS for kombinationerne engelsk-europæiske studier og spansk-europæiske studier. Der kan vælges fag svarende til maks. 10 ECTS uden for fremmedsproget hhv. europæiske studier, disse fag skal dog være relevante for bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation. Oprettelse af valgfag kan være betinget af et minimum antal tilmeldte studerende. 2.3 Bachelorprojektet Bachelorprojektet er normeret til 20 ECTS. 9

KAPITEL 3 INDHOLD 3.1 De obligatoriske fag Engelsk Undervisningen i engelsk giver den studerende et fagligt primært lingvistisk grundlag for at kunne anvende det engelske sprog professionelt i skriftlig såvel som mundtlig kommunikation i erhvervsmæssige og erhvervsrelevante sammenhænge. Undervisningen tager udgangspunkt i tilegnelsen og anvendelsen af faglige metoder og teorier med henblik på at udvikle den studerendes viden om det engelske sprog og færdigheder i at anvende det engelske sprog professionelt i både skriftlig og mundtlig sprogproduktion. I undervisningen indgår sprogbeskrivelse, sprogproduktion, viden om kulturteori og kulturel praksis, viden om udvalgte engelsksprogede landes sociale, politiske og kulturelle forhold og om erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske forhold i et eller flere engelsksprogede lande. Der henvises i øvrigt til det elektroniske kursuskatalog. Fransk Undervisningen i fransk har fokus på indlæring af viden om det franske sprog, fransk kultur, det franske samfund, det franske marked og den frankofone verden samt på opøvelse af færdigheder i kommunikation på fransk i erhvervsmæssige sammenhænge. Viden og færdigheder integreres, således at den erhvervede viden anvendes til målrettet kommunikation, såvel skriftligt som mundtligt. Den undervisning, der tilgodeser viden om det franske sprog, har fokus på fransk syntaks og morfologi, analyse af kommunikationssituationer samt afdækning af væsentlige tekstkonstituerende træk. Der lægges vægt på kontrastiv analyse af områder, hvor det franske sprog frembyder særlige problemer. Samtidig indgår anvendelsen af reglerne for det franske sprogs lydsystem. Den undervisning, der tilgodeser viden om fransk kultur, det franske samfund og det franske marked, centrerer sig om væsentlige aspekter af de sociale, poli- tiske, kulturelle, erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske forhold i Frankrig. 10

Uddannelsen har således hovedsageligt fokus på Frankrig; dog indgår der et særligt modul med fokus påden frankofone verden. De kommunikative færdigheder opøves ved hjælp af skriftlig og mundtlig tekstproduktion og -reception. Den skriftlige del omfatter frie fremstillinger og oversættelser med processkrivning som udgangspunkt samt andre former for tekstbearbejdning. Den mundtlige del omfatter såvel envejskommunikation i form af referater og præsentationer som tovejskommunikation i form af samtaler og diskussioner. Der henvises i øvrigt til det elektroniske kursuskatalog. Spansk Undervisningen i spansk indeholder følgende elementer: grammatik, mundtlig kommunikation, kultur- og samfundsforhold, erhvervsøkonomiske forhold samt skriftlig tekstproduktion. Undervisningen i grammatik har fokus på grundlæggende grammatiske begreber og systematisk grammatisk analyse. Undervisningen i mundtlig kommunikation omfatter viden om samtaleteknik, diskussionsteknik, forhandlingsteknik samt præsentationsteknik. Der trænes i anvendelse af disse teknikker med særligt henblik på overholdelse af de spanske normer for mundtlig kommunikativ adfærd. Undervisningen i kultur og samfund centrerer sig om væsentlige aspekter af de sociale, politiske og kulturelle forhold i Spanien og Latinamerika. Undervisningen i erhvervsøkonomiske forhold inddrager faktuelle aspekter og aktuelle temaer, der har betydning for de erhvervsmæssige relationer mellem Danmark og de spansktalende lande. Undervisningen i skriftlig tekstproduktion tager særligt afsæt i erhvervsrelaterede forhold, og der trænes i frie fremstillinger, oversættelse og forskellige former for tekstbearbejdning. Der henvises i øvrigt til det elektroniske kursuskatalog. Tysk Undervisningen i tysk er bygget op omkring, at den studerende skal erhverve viden og færdigheder såvel på et basalt som på et mere komplekst niveau. På det basale niveau arbejdes der med indføring i relevante grammatiske begreber og med grammatisk analyse. Der lægges vægt på systematiske forskelle mellem dansk og tysk. Lytte- og læseforståelse specielt på det akademiske om- 11

råde (forelæsninger, fagbøger) udvikles i undervisningen såvel gennem særlige øvelser som gennem valg af formidlingsform i forbindelse med arbejdet på studiet (f.eks. forelæsninger eller læsning af større tekster som forberedelse til øvelsestimer). På det mundtlige område trænes såvel samtale som egne oplæg på tysk, og på det skriftlige område arbejdes der med at producere tekster, der såvel syntaktisk som semantisk er korrekte. På et mere komplekst niveau arbejdes der med at analysere kommunikationssituationer, så at den studerende bliver i stand til professionelt at anvende tysk både skriftligt og mundtligt på en måde, så de resulterende tekster passer til deres situationer. I denne forbindelse arbejdes der specifikt med oversættelse, men også andre former for tekstproduktion og tekst- og sprogrevision bliver behandlet og trænet. Endelig formidles der gennem undervisningen viden om sociale, politiske, kulturelle, erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske forhold specielt i Tyskland. Forholdene i andre tysktalende lande inddrages i et vist omfang. Formidlingen af viden på dette niveau støtter samtidig opbygningen af læse- og lytteforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der henvises i øvrigt til det elektroniske kursuskatalog. Europæiske studier Undervisningen i europæiske studier fokuserer på politik/politikvidenskab, kultur/kulturteori og kommunikation/kommunikationsteori. Undervisning og eksamen foregår på dansk eller engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget. Der formidles en omfattende viden om europæiske institutioner og deres opbygning, om forskellige politikker i EU-regi og deres konsekvenser for medlemsstaterne, om beslutningsprocesserne i EU-systemet og om, hvordan disse processer kan påvirkes, om politiske og kulturelle forhold i europæiske lande samt om Europa i globaliseringens tidsalder. Der arbejdes med teorier om europæisk integration, om internationale relationer samt med "policy-analyse". Desuden formidles der viden om politiske systemer, dvs. institutioner, aktører, regler og beslutningsprocedurer i demokratiske stater. Denne viden anvendes til analyse af de politiske systemer i udvalgte europæiske lande. De studerende bliver trænet i at analysere kulturelle perspektiver i Europa på en globaliseret baggrund. Undervisningen omfatter formidling af omfattende viden om europæiske staters, organisationers og det europæiske erhvervslivs kulturelle forankring. 12

De studerende får kendskab til forskellige kulturbegreber og kulturteorier samt lærer at agere i interkulturelle kommunikationssituationer. De studerende bliver trænet i at analysere den kontekst, inden for hvilken kommunikationen mellem individer foregår. Der formidles en omfattende viden om, hvordan man kommunikerer situationstilpasset. Særlig vægt bliver der lagt på kommunikationsstrategier i forhandlingssituationer. De studerende lærer at tilrettelægge og gennemføre kvalitative undersøgelser, herunder at anvende interviewteknikker, at generere relevante data, at arbejde kildekritisk og at skrive rapport. Der fokuseres på de studerendes evner til at kunne belyse et emne fra flere perspektiver og forstå perspektivets betydning for emnets afgrænsning. Der henvises i øvrigt til det elektroniske kursuskatalog. Fællesfagene a) Fællespropædeutikum Undervisningen giver de studerende en fælles faglig referenceramme inden for områderne sprog og kommunikation samt kultur og samfund. Herudover indføres de studerende i studieteknik, informationssøgning og -behandling samt rapportskrivning. b) Samfundsøkonomi Faget giver de studerende forståelse af, hvordan markeder fungerer, og hvordan en virksomhed påvirkes af forskellige mikroøkonomiske og makroøkonomiske forhold. c) Videnskabsteori Faget har fokus på, hvad viden består af, forskellige tilgange til viden, forskellige aktuelle videnskabsteoretiske positioner samt grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og teorier med særlig relevans for sprog og erhvervskommunikation, sprogopfattelser og -teorier, kritisk tænkning, videnskabelig og valid argumentation, videnskab og menneskeopfattelse samt etik og værdier. d) Adfærd i organisationer Faget formidler en grundlæggende viden om organisationsteori og organisatoriske forhold. Der henvises i øvrigt til det elektroniske kursuskatalog. 13

3.2 Valgfagene Valgfagene er placeret på 4.-6. semester. Udbuddet fastsættes for et år ad gangen. Fag- og prøvebeskrivelser findes i det elektroniske kursuskatalog. 3.3 Bachelorprojektet Bachelorprojektet er en afsluttende projektrapport, hvis emne vælges af den studerende inden for ét af de fagområder, der indgår i uddannelsen. Emnet for projektet skal godkendes af en faglig vejleder. Der henvises i øvrigt til det elektroniske kursuskatalog. 14

KAPITEL 4 PRØVER 4.1 Prøverne er interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af underviseren (underviserne) eller af underviseren (underviserne) og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af underviseren (underviserne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 4.2 Ved uddannelsens eksamener benyttes følgende prøveformer a. Mundtlig prøve 1: Prøven er med (maks. 60 minutter, i forberedelseslokale) eller uden forberedelsestid. b. Mundtlig prøve 2: Prøven forberedes hjemme. Der gives min. 24 timers forberedelsestid. c. Skriftlig prøve: Prøven har en varighed på maks. 5 timer og besvares i prøvelokale. d. Projektrapport: Prøven omfatter udarbejdelse af en skriftlig projektrapport med emne og problemformulering godkendt af eksaminator. e. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig projektrapport: Prøven omfatter udarbejdelse af en skriftlig projektrapport med emne og problemformulering godkendt af eksaminator. Projektrapporten forsvares ved en mundtlig prøve. f. Skriftlig hjemmeopgave: Prøven omfatter skriftlig besvarelse af en stillet opgave, evt. i form af en case. 15

g. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig hjemmeopgave: Prøven omfatter skriftlig besvarelse af en stillet opgave, evt. i form af en case. Hjemmeopgaven forsvares ved en mundtlig prøve. h. Løbende evaluering (med eller uden portfolio) Prøven består af den studerendes aktive deltagelse i undervisningen i form af mundtlige oplæg og/eller skriftlige opgavebesvarelser. Ved portfolio forstås en samling af opgavebesvarelser, som den studerende har udarbejdet i kursusforløbet. Der kan kombineres med krav om regelmæssig deltagelse i undervisningen svarende til et fremmøde ved min. 75% af undervisningstiden. i. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftligt oplæg/synopsis: Prøven omfatter en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del består af en synopsis, og den mundtlige del tager udgangspunkt i dette oplæg. I bedømmelsen af alle større skriftlige arbejder, hvad enten de er udarbejdet på dansk eller på et fremmedsprog, indgår en vurdering af den studerendes staveog formuleringsevne. Se fag- og prøvebeskrivelserne for de enkelte fag i det elektroniske kursuskatalog for så vidt angår specifikke krav til fremstillingsevne og sprogrigtighed. 4.3 Der fastlægges i prøvebeskrivelsen i kursuskataloget nærmere regler for den enkelte prøve som følger: For mundtlige prøver: forberedelsestid og eksaminationstid. For skriftlige prøver: varighed. For projektrapporter og skriftlige hjemmeopgaver: Om de skrives på dansk eller et fremmedsprog, evt. deres omfang udtrykt i normalsider a 2200 tegn ekskl. blanktegn, samt hvor lang tid der gives til udarbejdelsen hhv. afleveringsfrist. For mundtlige prøver med udgangspunkt i et projekt eller en hjemmeopgave: eksaminationstidens længde. 4.4 Uddannelsen omfatter obligatoriske prøver, valgfagsprøver og et bachelorprojekt. Valg af prøveform, for så vidt angår valgfagsprøverne, fastlægges fra år til år af studienævnet. Den studerende har ikke sikkerhed for, at prøveformen ved reeksamen er den samme som ved tidligere eksamensforsøg. Se i øvrigt oversigten over prøvernes placering i afsnit 4.8. 16

4.5 Uddannelsen omfatter følgende prøver inden for de obligatoriske fag: Engelsk The Structure and Sound of English (5 ECTS) Prøvetype c: Skriftlig prøve (prøven består af 2 delprøver) Writing Academic English (5 ECTS) Prøvetype h: Løbende evaluering English in Use (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøvetype c: Skriftlig prøve British Culture and Society (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøvetype a: Mundtlig prøve Text Production for Business (10 ECTS) Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave American Culture and Society (5 ECTS) Prøvetype i: Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftligt oplæg/synopsis Cultural Studies (5 ECTS) Prøvetype d: Projektrapport Fransk Fransk grammatik og udtale (5 ECTS) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype h: Løbende evaluering med portfolio La France contemporaine (5 ECTS) Prøvetype a: Mundtlig prøve 17

Franske tekster: Reception og produktion (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøvetype c: Skriftlig prøve Franske virksomheder og deres omgivelser (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøvetype a: Mundtlig prøve 1 Erhvervskommunikation med det franske marked (10 ECTS) Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave Det franske forbrugermarked (5 ECTS) Prøvetype b: Mundtlig prøve 2 International markedskommunikation (10 ECTS) Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave Le monde francophone (5 ECTS) Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået Prøvetype h: Løbende evaluering med portfolio Spansk Introduktion til Latinamerikas nyere historie og samfund (5 ECTS) Prøvetype i: Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftligt oplæg/synopsis Grammatik og fagtekster I (5 ECTS) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype h: Løbende evaluering med portfolio Mundtlig og skriftlig kommunikation (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype h: Løbende evaluering med portfolio Grammatik og fagtekster II (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøvetype c: Skriftlig prøve 18

Konversationel kompetence (5 ECTS) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype h: Løbende evaluering med portfolio Grammatik og fagtekster III (5 ECTS) Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave Faglig tekstproduktion og eksportmarkedsføring (5 ECTS) Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave Spanske samfunds- og erhvervsforhold (5 ECTS) Prøvetype e: Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftligt oplæg/synopsis Tysk Praktisk grammatik (5 ECTS) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype c: Skriftlig prøve Textkommunikation (5 ECTS) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype h: Løbende evaluering Praktisk sprogfærdighed (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøvetype c: Skriftlig prøve Texte im Unternehmen (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype h: Løbende evaluering Das heutige Deutschland (5 ECTS) Prøvetype a: Mundtlig prøve 1 Wirtschaftskommunikation (10 ECTS) Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave 19

Wissenschaftsrhetorik (5 ECTS) Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave International markedskommunikation (10 ECTS) Prøvetype g: Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig hjemmeopgave Europæiske studier EU-institutioner og EU-politik (10 ECTS) Prøvetype a: Mundtlig prøve 1 Politik i Europa (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøvetype a: Mundtlig prøve 1 Europa i et kulturperspektiv (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøvetype c: Skriftlig prøve Global marketing for europæiske virksomheder (5 ECTS) Prøvetype g: Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig hjemmeopgave Forhandlingsteknik (5 ECTS) Prøvetype a: Mundtlig prøve 1 Kvalitative undersøgelser hvordan? (5 ECTS) Prøvetype d: Projektrapport EU i den globale verden (10 ECTS) Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave Interkulturel kommunikation (5 ECTS) Prøvetype b: Mundtlig prøve 1 20

Fællesfag Fællespropædeutikum (5 ECTS) Prøvetype d: Projektrapport Samfundsøkonomi (5 ECTS) Prøvetype c: Skriftlig prøve Videnskabsteori (5 ECTS) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype h: Løbende evaluering Adfærd i organisationer (5 ECTS) Prøvetype c: Skriftlig prøve 4.6 Uddannelsen omfatter en række valgfagsprøver alt efter sprogkombination, heraf mindst 20 ECTS inden for engelsk, 10 ECTS inden for fransk, 20 ECTS inden for spansk, 10 ECTS inden for tysk samt yderligere mindst 10 ECTS inden for europæiske studier. Der kan vælges valgfag svarende til maks. 10 ECTS uden for fremmedsproget og europæiske studier. De enkelte valgfagsprøver er beskrevet i det elektroniske kursuskatalog. Hvis der aflægges valgfagsprøver ved andre institutter ved BSS eller andre institutioner, følges disses prøvebeskrivelser. Valgfagsprøverne har intern eller ekstern censur. 4.7 Herudover omfatter uddannelsen et bachelorprojekt: Bachelorprojekt (20 ECTS) Prøvetype d: Projektrapport Bachelorprojektet skal indeholde et resumé affattet på engelsk, der ved bedømmelsen indgår i helhedsvurderingen af projektet. 21

4.8 Prøveoversigt Sem ENGELSK FRANSK SPANSK TYSK EURO- PÆISKE STUDIER 1. The Structure and Sound of English Writing Academic English Fransk grammatik og udtale La France contemporaine Introduktion til Latinamerikas nyere historie og samfund Grammatik og fagtekster I Praktisk grammatik Textkommunikation EU-institutioner og EU-politik FÆLLES- FAG Fællespropædeutikum Samfundsøkonomi 2. 1. årsprøver English in Use British Culture and Society 3. Text Production for Business American Culture and Society 1. årsprøver Franske tekster: Reception og produktion Franske virksomheder og deres omgivelser Erhvervskommunikation med det franske marked 1. årsprøver Mundtlig og skriftlig kommunikation Grammatik og fagtekster II Det franske forbrugermarked Konversationel kompetence Grammatik og fagtekster III Faglig tekstproduktion og eksportmarkedsføring 1. årsprøver Praktisk sprogfærdighed Texte im Unternehmen Das heutige Deutschland Wirtschafts schaftskommunikation Politik i Europa Kvalitative undersøgelser hvordan? Global marketing for europæiske virksomheder Forhandlingsteknik 1. årsprøver Europa i et kulturperspektiv Videnskabsteori Adfærd i organisationer 4. Valgfag 5. Cultural Studies Valgfag International markedskommunikation Le monde francophone Valgfag Wissenschaftsrhetorik EU i den globale verden Spanske samfundsog erhvervsforhold International markedskommunikation Interkulturel kommunikation 6. Valgfag Bachelorprojekt 22

4.9 Eksamens- og beståelsesregler Beståelse kræver mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået i hver prøve. Hver prøve bestås for sig, og prøverne kan aflægges en gang om året med mulighed for reeksamen i samme eksamenstermin. Den anbefalede placering fremgår af oversigten i afsnit 4.8. Den studerende skal dog være tilmeldt 1. årsprøverne, første gang de afholdes, dvs. i den førstkommende maj-juni eksamenstermin efter optagelsen på studiet. 1. årsprøverne skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Uddannelsen er bestået, når samtlige prøver hver for sig er bestået. 23

KAPITEL 5 FRITAGELSER (MERIT) Studerende, der ved andre uddannelser har bestået prøver, som dækker fag på bacheloruddannelsen i et fremmedsprog og europæiske studier, vil efter ansøgning til Fagstudienævnet for Erhvervskommunikation kunne fritages for de tilsvarende prøver på bacheloruddannelsen i et fremmedsprog og europæiske studier. DISPENSATION I forbindelse med en række af reglerne i studiehåndbogen/studieordningen kan der efter ansøgning til Fagstudienævnet for Erhvervskommunikation dispenseres fra reglerne, når særlige grunde taler for, at dispensation kan gives. Det er muligt at kontakte en studievejleder, før dispensation søges. Det skal understreges, at Aarhus Universitet kun kan give dispensation inden for de rammer, som bekendtgørelserne, der regulerer uddannelsen, fastsætter. 24

KAPITEL 6 IKRAFTTRÆDEN 6.1 Studieordningen har virkning for studerende, der begynder uddannelsen 1. september 2013. 25