Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 22. juni 2012 Uge 25 Landsbyer og marker oversvømmes og forsumper De sidste uger har jeg gået vandplanerne meget detaljeret igennem. Jeg kan se, at rigtigt mange vil få problemer med afvandingen allerede de næste par år. De 5.300 kilometer vandløb, som får ændret (læs ingen) vandløbsvedligeholdelse, er valgt med omhu. De vil sætte en effektiv prop i mange vandløb, og vil umuliggøre rationel landbrugsdrift i store dele af det danske landbrugsland. Det er faktisk rystende, at kunne konstatere, at det vi frygtede, som det værst tænkelige scenarie på ingen måde er en overdrivelse. Allerede i første vandplansperiode vil en meget stor del af landbrugsjorden blive forsumpet og gjort udyrkbar. Jeg har talt med landmænd, hvor hele ejendommen bliver berørt af den nedsatte vandløbsvedligeholdelse. Eksemplerne er mange ud over det hele land. Der er dog områder, der er langt mere ramt end andre. Jamen, vil vi få et vide, det er kun planer. Kommunerne har slet ikke råd til at gennemføre dem. Til det vil sige: Disse planer skal gennemføres i første vandplanperiode 2010-2015. Næste planperiode er allerede under planlægning, og her vil der formentlig blive planlagt yderligere ændringer af vandløbene efter 2015. Ikke kun landbrug, der vil blive ødelagt Konsekvenserne for landbruget er til at tage og føle på. Vandplanerne er ødelæggende for vores erhverv. Hvad der var endnu mere overraskende at få konstateret, er, at der er rigtig mange landsbyer, sommerhusområder, ja selv større byer, der med de nuværende vandplaner vil få store problemer i fremtiden. Det er ikke svært at forestille sig konsekvenserne, når man lige uden for byen nedstrøms sætter en prop i hullet i vandløbet. Alle lave eller flade områder i byområderne vil jævnligt, med kraftig regn, blive oversvømmet. Oversvømmede og ødelagte fodboldbaner og parkeringspladser, lever man nok med, men igen, hvad skal det gøre godt for? Miljøminister, Ida Auken (SF), har tænkt klimaændringer i form af stigende regnmængder med i byudviklingen, hvor oversvømmelserne skal ledes ud på boldbaner og naturarealer for at forhindre, at det ender i kælderen hos hr. og fru Danmark. Miljøministeren er altså klar over, at der kommer stadig mere vand i form af regn og fra et stadigt større befæstet areal, men på samme tid kæmper hun for at oversvømme landet uden for byerne. Det giver jo ingen mening. Kommer der mere vand, så burde vandløb og grøfter gøres dybere og bredere for at kunne aflede det stigende vandpres. Blokerer man vandløbene bliver der oversvømmelse. Så enkelt er det. Handler Naturstyrelsen i ond tro og hvad med kommunernes biologer? 5.300 kilometer vandløb ud af ca. 80.000 kilometer, lyder måske ikke af så meget. Men strategisk placeret, er effekten enorm og forudsigelig. Det virker som om, at nogle få mennesker har tænkt sig at skabe sig et eftermæle for vore efterkommere. Vi forsumpede Danmark, skal der stå på skamstøtten. Det er uforståeligt og uforklarligt. Jeg oplever, når jeg sidder og kigger på de mange vandplaner, at nogen har en ond vilje med dette. Med min viden omkring nogle embedsfolk i Københavns dagsorden, der ønsker at sætte Danmarksuret 200 år tilbage, kan jeg måske forklare tanken bag planerne. Men at de har fået de mange fornuftige biologer i kommunerne med på planerne synes helt uforståeligt. Hvilken interesse har de i, at det sted hvor de bor og arbejder, forsumper? Har de tænkt over konsekvenserne og accepteret dem? Har de i deres vildeste fantasi forestillet sig hvilken daglig kamp, de skal ha med borgerne? Klager, diskussioner, erstatningskrav? Og har de

kommunale myndigheder og de folkevalgte tænkt over de mange millioner kroner, der hvert år skal sættes af til erstatninger - både de direkte - og dem, de vil blive afkrævet af forsikringsselskaberne, som ikke vil blive ved med at spytte i kassen? Når vandplanernes implementering viser sig som enorme, regionale naturkatastrofer lukker forsikringsselskaberne kassen i. Og der bliver tale om en naturkatastrofe men en katastrofe, som kunne være undgået, hvis blot man havde valgt at følge EU s spilleregler. Men sådan fungerer det ikke i Danmark. Her nægter embedsværket sågar at indordne sig under naturens regler. Landbrugets stemme Faktaboks: kommunernes handleplaner er de planer, som kommunens embedsfolk skal aflevere til Naturstyrelsen med henblik på at opfylde vandplanere. Altså, når der tales om genopretning af vandløb, opgravning af rørlagte vandløb, fjernelse af stemmeværk og nedsat og ændret vandløbsvedligeholdese. Hjælp kommunerne med konsekvensberegningerne. Når kommunernes handleplaner inden længe kommer i høring, skal alle borgere være klar til at lave lokale høringssvar. Her er det vigtigt, at alle deltager i at få svaret kommunen. Stil spørgsmål til økonomi og konsekvensberegninger. Hvad vil handleplanerne koste kommunen at udføre? Hvad bliver konsekvenserne for den enkelte borger? Hvad betyder dette for mig og min bedrift? Hvor meget vil det koste kommunen i manglende skatteindtægter? Når gode borgere og arbejdspladser flytter fra kommunen, hvordan vil man så håndtere dette? Og i det hele taget, hvad er det godt for? I Bæredygtigt Landbrug vil vi opfordre hvert enkelt medlem til at se på, hvilke økonomiske konsekvenser Vandplanerne får for deres ejendom, og så skal kommunen, der er vandløbsmyndighed, have regningen for alle de skader, der vil forekomme i forbindelse med implementeringen af planerne. Et natura 2000 område må ikke ændre karakter. Det er også vigtigt at sætte spørgsmål ved de miljømæssige konsekvenser. Et natura 2000 område må i realiteten ikke ændre karakter. Det skal forblive, som det er. Ændret vandløbsvedligeholdelse vil på få år ændre naturområderne til sumpe med en anden sammensætning i vegetationen. Det skal kommunens biologer være opmærksomme på. EU vil ikke acceptere en forringelse af Natura 2000 områderne. Bæredygtigt Landbrug kender allerede nu til tilfælde, hvor Natura 2000-områder skulle være afgræsset, men hvor vandet står så højt, at det er umuligt for kreaturer at færdes på jorden. Kender du til lignende tilfælde, så kontakt os endelig. Når det regner på landmanden, drypper det på samfundet I gamle dage sagde man, at når landbruget tjener penge, er det godt for hele samfundet. Det omvendte gør sig også gældende. Randzonerne fjerner et landbrugsproduktionsområde på mellem 1-3 gange Bornholms areal. Forsumpningen af den danske landbrugsjord fjerner eller reducerer landbrugsproduktionen på en meget stor del af den danske landbrugsjord. Det vil medføre en afledt effekt på følgeindustrierne. Det vil koste mange tusinde arbejdspladser. Ofte vil det være arbejdspladser på landet, som forsvinder og aldrig kommer igen. Og når det regner meget og vandet ikke kan komme væk, så koster det kassen for forsikringsselskaberne og dernæst for alle os andre. Sidste år udbetalte danske forsikringsselskaber mere end 5 mia. kroner til skader i forbindelse med oversvømmelser. Når vandplanerne er fuldt implementerede, vil beløbet stige til astronomiske størrelser. Det er forsikringsselskaberne godt klar over. Den politiske forståelse for situationen er endnu ikke opnået. Men der bliver arbejdet på det. I det hele taget er det svært at finde folk, der synes at forsumpningen af

Danmark er en god ide. Ud over fanatiske idealister i Naturstyrelsen og biologer i kommunerne og miljøcentrene kan jeg ikke komme på mennesker, der ser forsumpningen af Danmark, som en god ide. Trist at se danske marker fra luften Via mit arbejde flyver jeg en del. Jeg vælger altid vinduespladser, hvis jeg kan. Jeg sidder så og betragter det trøstesløse danske landbrugslandskab. Det har ændret sig meget de sidste år. Der er våde pletter i markerne mange steder. Pletter, som ikke var der for få år siden. Jeg ser også en lang række tynde marker. Marker, der mistrives af våd jord og dårlig rodudvikling. Udvintringen på Sjælland, Nordog Vestjylland er også forstærket af de vandlidende jorde. Den nedsatte vandafledning er som en tyv om natten. Den sniger sig ind over alt. Markerne bliver lige så stille dårligere og dårligere til at afvande joren. Jorden bliver koldere og udbyttet lavere. Noget andet, som jeg har bemærket de seneste år, er den ændring, der er sket i afgrødernes farve. Markerne er blevet meget mere lysegrønne. De skriger efter kvælstof. Der er alverdens mangelsygdomme i markerne, og planternes immunforsvar er helt i bund. At tænke sig, hvad vi kunne producere på de samme arealer, hvis fagligheden kom tilbage, og vi kunne optimere på udbytte og økonomi, i stedet for hele tiden a blive begrænset på produktionsfladen. Jeg vil - uden at overdrive - påstå, at udbyttet kunne øges med minimum 30 % på vores landbrugsareal, uden at belaste miljø og natur. De fleste burde gøre sig selv den tjeneste at leje et taxifly sammen med naboen og se det hele lidt fra oven. Medlems/orienteringsmøder om stævningen og forslag om en ny regulering af landbruget Den 21.juni blev der afholdt to medlemsmøder i det nordjyske. Et om eftermiddagen i Himmerland og et i aftes i Vendsyssel. Begge med orientering om stævningen, baggrund og hvorfor vi vinder sagen mod staten. Derudover

blev der orienteret generelt omkring Bæredygtigt Landbrugs arbejde. I Vendsyssel blev aftenen krydret med et indlæg af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som fremlagde et forslag til en ny regulering af landbruget. En regulering som industrien, hvor landbruget bliver målt på emission (tab til omgivelserne), i stedet for som nu, hvor vi bliver reguleret på detail (tilførsel). Hvis denne model bliver lavet korrekt, vil det være til stor fordel for produktion, beskæftigelse, eksport og samtidig vil det kunne ske uden at belaste miljøet. Den 27.juni holder vi medlemsmøde i Ringsted og den 28. juni i Horsens. Der bliver udsendt invitationer i de respektive regionale selvstyrende grupper. Landbruget kan skaffe 30.000 nye job Ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen kan landbruget øge væksten og skaffe 30.000 nye job, hvis det bare får lov. Det forklarede han på orienteringsmøde i Sulsted den 21. juni. Danmark lever af tre ting, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen: Industri, skibsfart og landbrug. Fremtidsforskeren peger på, at landbruget vil kunne øge produktionen med 30 procent, hvis det bare fik lov. En sådan stigning vil skaffe 30 milliarder kroner i overskud på betalingsbalancen og 30.000 nye job i landbruget og følgeerhvervene. - Vi får ikke det optimale ud af landbruget. Jorden frembringer det, reguleringen tillader frem for det optimale. Pludselig er det det, vi regulerer, der er interessant, ikke det der kommer ud af det, forklarede Jesper Bo Jensen og forudsagde, at væksten vil komme, hvis samfundet vil: - Det her kan samfundet regne med vil ske, hvis vi bare fik lov til at gøre det, som vi vil uden at tage hensyn til andet end miljøet. Fremtidsforskeren var gæstetaler på Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrugs orienteringsmøde på Sulsted Kro. Her fulgte han sine beregninger om den mulige vækst op med forslag til, hvordan landbruget burde reguleres frem for den nuværende måde. Han pegede på konkrete krav til landbruget, at man skal måle udledningen frem for tilførslen, indførsel af betaling for udledning eller forurening og fastsættelse af maksimale grænser for udledning over en periode. - Går vi den vej, tror jeg ret hurtigt, vi vil få et opsving. Ændring af reguleringen er en betingelse. Det her sker ikke, hvis vi ikke ændrer reguleringen. Hvis vi lader landbruget være i fred, kan der ske en lille vækst, men hvis vi fortsætter sådan her, sker der et fald. Af Lene Skriver Bak, lsb@lfbl.dk

Ugens Gjerskov: Regeringen vil fremme økologisk landbrug. Mette Gjerskov udtaler: Vi vil gerne sætte ekstra turbo på økologien til gavn for vores natur og drikkevand. Vi vil gerne spørge Ministeren: Hvor er sammenhængen? Hvis ministeren vil gavne naturen, er økologien ikke noget bevisligt fremskridt. Økologi er stadig kultur. Omkring drikkevandet, så burde ministeren nok i stedet fokusere på de mange hundrede tusinder af haveejere, der anvender overdoser af pesticider og importerer ulovlige midler fra udlandet, uden at have et sprøjtecertifikat. Vi bragte i sidste uge en udtalelse fra GEUS, på baggrund af DANVA s påstand om at landbruget sprøjtegifte, er skyld i to lukkede brønde pr. uge. Den måtte DANVA trække tilbage. Vi har en sag kørende mod den tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening, René la Cour Sell. Den afgøres til efteråret. Mette Gjerskov har i sin tid, inden hun blev minister, udtalt at: landbrugets sprøjtegifte er skyld i 100 lukkede boringer hvert år. Om vi vælger at følge op på denne udtalelse, afhænger af udfaldet i sagen mod La Cour Sell. Mette Gjerskov spurgte som oppositionspolitiker daværende Miljøminister Karen Elleman (V) om, hvor mange boringer der årligt lukkes på grund af pesticider. Ministeren svarede, at det i 2009 drejede sig om 4 boringer, i 2008 var det 9 boringer og i 2006 én enkelt boring. Mogens Dall: Sæt Gjerskov af ministerholdet Mogens Dall, formand for Landbosyd, har fået nok af Mette Gjerskov Bægeret er ved at flyde over. Kort sagt, jeg har fået nok af Mette Gjerskov. Det er derfor mit håb, at Helle Thorning Schmidt sætter Mette Gjerskov af ministerholdet her og nu, det siger formand for Landbosyd Mogens Dall. Mogens Dall understreger, at han personligt har fået mere end rigeligt af Mette Gjerskovs bagstræberiske behandling af landbruget. Landboforeningsformanden siger, at det ingen hemmelighed er, at Mette Gjerskov har mere end svært med i det daglige, at skjule sin store foragt for landbruget. Et erhverv, som ifølge Mogens Dall bidrager med milliarder til vores fælles husholdning, og som hun burde være pavestolt af at stå i spidsen for. Mogens Dall tilføjer, at hvis Statsministeren ikke har planer om at skifte hende ud, så er den eneste mulighed for at landbruget skal overleve som erhverv, at vi får fødevare- og landbrugsområdet flyttet til enten Erhvervs- og Vækstministeriet eller til Eksport- og Udviklingsministeriet. Randzonerne koster 4.000 arbejdspladser Mogens Dall efterlyser en mere konkret udmelding fra Mette Gjerskov om, hvor de tusindvis af arbejdspladser som forsvinder i primærproduktionen og på slagterierne, når randzonelovgivningen er fuldt implementeret skal komme fra. Alene randzonerne har Landbosyd regnet sig frem til kommer til at koste 4.080 arbejdspladser. Vi har som flest bekendt skudsikre beregninger der viser, at 500 dyreenheder skaffer 17 arbejdspladser i primærproduktionen og i servicefagene, som bliver flittigt brugt af landbruget, siger Mogens Dall. Mette Gjerskov er ikke bare bagstræberisk, men skygger også direkte for de fornuftige løsninger, som landbruget i høj grad kunne medvirke til med at genskabe vækst og udvikling i det danske samfund i form af sunde fødevarer og vedvarende energi, siger Mogens Dall.

Mogen Dall understreger, at sangen fra Mette Gjerskov om de mange grønne arbejdspladser begynder at blive lidt falsk. Hvor skal de grønne arbejdsplader komme fra, hvornår kommer de og hvem får glæde og gavn af dem, spørger formanden for Landbosyd, der gerne ser en ny minister for Fødevarer- og landbrug på Slotsholmen. Af Justinus Johannesen, Bæredygtigt Landbrug jujo@baeredygtigtlandbrug.dk Opgradering af vores organisation Som landbrugsorganisation har vi en kæmpestor opgave foran os. Vi skal have fortalt den øvrige befolkning om landbruget, om hvordan vi arbejder og om landbrugets betydning for samfundet. Når man hører ellers velbegavede og højtuddannede mennesker, som endda selv kommer fra landet, spørge: Er det fordi landbruget bruger så mange sprøjtegifte, at der er alger i fjorden? Så er der godt nok langt igen. I vores anstrengelser på at øge danskernes forståelse for landbruget og personliggøre problemerne for den øvrige del af samfundet har vi ansat to kvindelige journalister, der begge kommer fra landet, men som nu bor i København. Lene og Tina har det bedste med fra begge verdener. Lene Skriver Bak er journalist og forfatter. Lene er 29 år, hun stammer fra Suldrup i Himmerland, og hun er en rigtig humørspreder. Tina Krarup Jensen er også uddannet i medieverdenen. Tina er 41 år og stammer oprindelig fra Esbjerg-kanten og så har hun opholdt sig i USA i tre år. Både Lene og Tina er allerede efter få dage i Bæredygtigt Landbrug grebet af opgaven. Begge er de er i gang med at opspore historier med betydning for dansk landbrug over hele landet. Efter ansættelsen af de to piger vil vi selv stå for mediekampagner og den fremadrettede mediestrategi. Vi har oplevet, at vi har idéerne, gåpåmodet og evnerne til at gøre det både billigere og bedre end med indkøbt hjælp udefra. Sammen med Jakob Tilma, som nu er blevet mediechef, og Justinus Johannesen har vi et rigtig stærkt team, som vil gøre en stor forskel i forhold til befolkningens forståelse for landbrugets situation og virke. Tak for donationer Tak til de mange, der allerede har doneret beløb til stævningen. Vi har nu rundet de 800.000 kroner. Vi er yderst taknemmelige for den store støtte. Pengene placeres på en spærret konto, kun til stævningssagen. Kontonummer oprettet til stævningssagen er: 3208 10816831 Du vil efter indbetaling modtage takkebrev, som kan bruges som bilag i regnskabet. Når sagen er vundet, kan generalforsamlingen beslutte at overskydende saldo blive returneret forholdsmæssigt til donatorer. De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen