Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Det er jo egentligt ikke så svært. Men vi har været længe om at forklare det 7. juni 2013 Uge 23 Med hjælp og inspiration fra Erik Ugilt Hansen har Bæredygtigt Landbrug fået bladtegneren Julius til at lave tegningen her til venstre. Tegningen forklarer helt enkelt, hvordan den fremtidige regulering af særligt forurenende virksomheder skal ske i fremtiden. En ny regulering skal omfatte alle forurenende enheder Det giver ingen mening kun at opfatte landbruget som forurenende. Hvis miljøfremmede stoffer er et problem for vandmiljøet - og især for de indre fjorde (recipienten), skal måling og regulering omfatte alle enheder, og så skal det i fremtiden være forureneren, og ikke kun landbruget, der skal betale regningen. Man starter ved recipienten Fremtidens regulering af særligt forurenende virksomheder (industri, lossepladser, rensningsanlæg, genbrugsstationer, landbrug, dambrug, spildevand m.fl.) skal ske ud fra målinger. Man måler først i recipienten (de indre fjorde). Konstateres der en forurening, følger man vandets vej baglæns op ad vandløbet og laver målinger (M) til den forurenende kilde konstateres. Når kilden er identificeret sættes der ind med en indsats, der fjerner eller reducerer den forurenende udledning.

2 For at noget kan repareres, skal det være i gået stykker Hvis analyserne kan bevise, at det nitrat, der kommer ud gennem drænrørene, skader vandmiljøet i recipienten (de indre danske fjorde), må vi analysere og måle hvor det kommer fra. Derefter kan vi, hvis det er nødvendigt, lave korrigerende handlinger de steder, hvor tabet til vandmiljøet er for stort. De steder, hvor tabet er lille og ubetydeligt, giver det ingen mening med begrænsninger. Vi skal i fællesskab i landbruget lave aftaler med ministerierne om, hvad det maksimale indhold af nitrat i vandløbene må være. Og jeg skriver bevidst i fællesskab. Det er ikke op til Landbrug & Fødevarer alene at repræsentere danske landbrug i de forhandlinger. Der er gennem de sidste 25 år alt for mange eksempler på love, der er lavet ud fra manglende faglighed. Alene de tre vandmiljøplaner hviler på udokumenterede påstande. Landbruget har et stort ansvar for at kræve, at love hviler på fakta og ikke på følelser. Nitrat gavner vandmiljøet Når vi taler om forurenende virksomheder, er det vigtigt at få defineret, hvad forurening er. Hvis et stof er gavnligt, er det så forurenende, når det i perioder ligger for højt? Her er det vigtigt at skelne mellem naturlige stoffer og unaturlige stoffer (miljøfremmede). Samt om stofferne gavner vandmiljøet (f.x. hæver iltindholdet) eller skader vandmiljøet (f.x. sænker iltindholdet). Som det ses af nedenstående graf, er nitrat et gavnligt stof for vandmiljøet hvad angår vandets indhold af den livsnødvendige ilt. Ovenstående graf over udviklingen i Roskilde Fjord viser igennem de seneste to år med tydelighed sammenhængen mellem nitrat og ilt. Når nitratindholdet i fjorden stiger, stiger iltindholdet også. Når nitrat er brugt op, som det skete allerede i marts måned i år, falder iltindholdet tilsvarende. Logik for lægfolk Man behøver ikke være biolog, for at se at et stabilt nitratindhold hæver iltindholdet og gavner vandmiljøet. Jo højere nitratindhold, jo højere iltindhold. Det er vist kun fødevareminister Mette Gjerskov der fortsat påstår, at landbrugets kvælstof (nitrat), skader vandmiljøet og giver iltsvind. Fødevareministeren

3 har i den forløbne uge på sin facebookprofil påstået, at: Landbruget forurener, og det skal fixes. Enten ved at gøre det generelt på alle marker, eller ved at tage jord ud af dyrkning. Vi har valgt det sidste - og det er klogt, for det giver samtidig mere og sammenhængende natur. Og koster ikke landbruget penge, for de får erstatning. Vil nogen venligst opdatere fru Gjerskovs viden, så vi i det mindste får et oplyst enevælde i Fødevareministeriet? Kvælstof er ikke bare kvælstof Groft forenklet kan man skelne mellem den gode og de onde kvælstof i vandmiljøet. Som skrevet og sagt mange gange. Kvælstof er ikke bare kvælstof. Der er kvælstof, der gavner vandmiljøet, nitrat, og så er der kvælstof, der skader vandmiljøet, organisk kvælstof - ammonium og ammoniak. Nogle har en interesse i at køre kvælstof over en kam, lige som man tidligere kørte næringsstoffer over en kam. Nu har de fleste lært at skelne mellem kvælstof og fosfor. Nu skal vi bare have lært forskere, embedsfolk og politikere at skelne mellem kvælstof. Det skal lykkes. Hvem ønsker at fjerne noget, der gavner for naturen, og som er nødt til at være der, hvis vi fortsat vil have ørreder og laks i de danske vandløb? Læs hvad der sker, når kvælstof fjernes fra vandet i artiklen: Kvælstof i vandmiljøet: Missionen lykkes men fiskene dør Agerskovmødet var et historisk gennembrud Thorkild Fink og Jens Peter Aggesen havde den 3. juni endnu en gang formået at stable et topmøde på benene på Agerskov Kro. Fremmødet var ikke så stort som tidligere med lidt over hundrede tilhørere, men til gengæld var kvaliteten høj, og værdien af mødet enorm. Agerskovgruppen havde formået at få samlet kontorchef i Miljøministeriet, miljøministerens højre hånd, Thomas Bruun Jessen og vicedirektør i Naturstyrelsen, med ansvar for de nye vandplaner Mads Leth-Petersen. Derudover deltog tidligere minister Hans Chr. Schmidt (V), juraprofessor Peter Pagh, Flemming Nøhr Petersen, Martin Merrild, Cand. Agro Bente Andersen, Flemming Fuglede Jørgensen og undertegnede. Vi drøftede mange relevante emner, og afstanden mellem holdninger hos L&F og BL blev klart reduceret i løbet af dagen. Vi fik forklaret Martin Merrild det meningsløse i at opdele jorden i sårbare og robuste

4 områder. Martin Merrild tilsluttede sig også krav om en ny regulering af landbruget, og dermed står landbruget sammen med kravet om, at der ingen grund til at regulere, hvor der ikke er noget at regulere. Jeg imødeser fremefter en fælles holdning mellem vore to landbrugsorganisationer om emnet. Nu kan et enigt landbrug arbejde sammen for ny regulering I ministerierne er der stadig den opfattelse, at de landmænd, som kan få lov til at gøde mere, skal betale for de sårbare arealer, der skal tages ud af dyrkning. Det kan Bæredygtigt Landbrug under ingen omstændigheder acceptere. En eventuel gevinst ved at gøde mere skal da ikke afleveres igen. Det er en syg tanke. Danske landmænd har sat et samlet beløb på mellem 100 og 150 milliarder kroner til over de sidste 25 år på grund af virkningsløse vandmiljøplaner. Det beløb skal betales tilbage til landbruget, før vi deltager i nogen udligningsordning, der med en modelberegning og et pennestrøg fjerner indtjeningsgrundlaget for tusindvis af danske landmænd. Bæredygtigt Landbrug vil kæmpe mod opdelingen af Danmark i sårbare og robuste arealer, da opdelingen ikke bakkes op af fakta. Ser man på resultater fra drænvandsprøver foretaget i 2012 /2013 over hele landet, er udledningen af kvælstof højest på de gode jorde. Her er taget 149 prøver med et gennemsnit på 9 mg nitrat pr liter, imens der i områder med store arealer med lavbundsjord og tørvejord, er taget 82 prøver, med en udledning på blot 5,2 mg nitrat pr liter. Det betyder med andre ord, at de robuste jorde ikke altid kan udnytte nitraten, og at meget af de sårbare jorde rent faktisk er rigtig gode til at udnytte kvælstoffet. Vi har tidligere lavet en finansieringsmodel til opkøb af natur Hvis samfundet føler sig så velhavende, så man ønsker at tage landbrugsjord ud af dyrkning til fordel for natur, har Bæredygtigt Landbrug for to år siden fremlagt en finansieringsmodel til formålet. Der afsættes 2 mia. kroner om året til opkøb af landbrugsjord. For det beløb kan staten opkøbe ca hektar landbrugsjord om året. De 800 mio. kroner kan skaffes ved at fjerne kontrollen af landbruget og erstatte den med øget egenkontrol. Det har man gjort med stor succes i Slesvig-Holsten. De 300 mio. er det beløb, som vi i dag modtager mindre fra EU siden 2005, hvor enkeltbetalingsordningen gjorde sit indtog. Det er beløb, som andre lande har holdt i landet, men som vi gladelig returnerer til Bruxelles hvert år. Dernæst kan der skaffes 900 mio. kroner via Landdistriktsmidlerne, som i dag bliver anvendt til bureaukratiske miljøtilskud og meningsløse projekter. En stor del af de midler, der er til rådighed, sendes alligevel tilbage til EU hvert år, da der ikke er nogen, der søger dem. En ny regulering vil skaffe nye arbejdspladser Når dansk landbrug får vilkår som i Tyskland, kan vi skaffe nye arbejdspladser til et jobhungrende arbejdsmarked. Det i sig selv vil spare staten for næsten 5 mia. kroner hvert år fremover i arbejdsløshedsunderstøttelse. De penge må også kunne hjælpe, hvis staten insisterer på at købe landbrugsjord til til fordel for naturarealer. En ting vil jeg slå helt fast: Landbruget deltager ikke i finansieringen af opkøb af frodig, dansk landbrugsjord. Landbrug & Fødevarer får godt en mio. kroner retur fra Miljøministeriet det glæder vi os over Landbrug & Fødevarer har trukket sin retssag fra Vestre Landsret i Viborg. Derfor kan L&F med rette kræve at få dele af omkostningerne dækket fra ministeriet, eftersom Kammeradvokaten har taget bekræftende til genmæle, hvilket betyder, at ministeriet har tabt sagen. Kammeradvokaten har tilsvarende taget bekræftende til genmæle over for vores retssag, men vi valgt at lade vores retssag hvile i Vestre Landsret. Da de nye vandplaner stort set ligner vandplaner, der blev annulleret i december sidste år, kan vi fortsætte i Vestre Landsret, uden at skulle starte forfra i byretten. Da L&F s retssag kun er på baggrund af fire lodsejere, og da vandplanerne til dels er blevet ændret for disse, er L&F s retssag ikke længere aktuel.

5 Derfor har L&F trukket deres sag og skal starte forfra i byretten, og det skal ske ved at organisationen fremsætter en ny stævning når de nye vandplaner foreligger. Endnu et åbent samråd om randzoner 13. juni Efter sidste åbne samråd 8. maj, hvor Mette Gjerskov fremlagde den nyopfundne tilskudsordning (de minimis), og hvor ministeren blev bedt om at svare på en lang række nye spørgsmål inden 10. juni, blev ministeren indkaldt til endnu et åbent samråd. Hermed kan der fejres jubilæum. Det er 10. gang, at Mette Gjerskov indkaldes til åbent samråd om randzonerne. Jorden brænder voldsomt under ministerens fødder, og skæbnens time nærmer sig. Mette Gjerskov har rodet sig ud i så mange eksempler på vildledning af folketinget, at Fødevareudvalget snart ikke kan acceptere det længere. Der er stor utilfredshed med ministerens håndtering af randzonesagen langt ind i ministerens eget bagland. Sagen er simpelthen blevet en møgsag for regeringen. Over en bred kam oplever vi, at kampen mod randzoneloven intensiveres, og vi fortsætter presset indtil landmændene igen får fuld råderet over landbrugsjorden. Folkemødet uden Bæredygtigt Landbrug BL har ikke egen stand på Folkemødet på Bornholm i år. Men mange medlemmer er ovre på solskinsøen torsdag-søndag i kommende uge, herunder undertegnede, der skal deltage i nogle debatter. God weekend. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen