Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010"

Gregers Karlsen
8 år siden
Visninger:

1 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

2 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for landmænd og landbruget i planteavl, økonomi og miljø Har arbejdet med planområdet og miljøspørgsmål i hele forløbet som konsulent Har deltaget på Sjælland i forarbejdet til Vandrammedirektivet i regi af Østlige Øers Landboforening

3 Vandrammedirektivet og miljømålsloven God økologisk tilstand Som før vores tidsregning Eu-direktiv Målsætninger interkallibreres i Eu Ikke gjort endeligt endnu Mellem os sagt - det kan de ikke finde ud af Målsætningerne er ikke sammenlignelige

4 Vandrammedirektivet og miljømålsloven Citat i 2005: Vandrammedirektivet bliver det vigtigste direktiv for landbrugsproduktionen set til dato Svar i 2005: Så galt kan det da ikke gå?! At give biologer og andre miljøfolk i Danmark et sådant redskab i hånden, vil være ødelæggende for dansk landbrugsproduktion. De har nu fået alle gaveønsker fra deres ønskeseddel opfyldt. Svar i 2010: så galt gik det!

5 Fødslen af Grøn Vækst Arbejdet med vandrammedirektivet og miljømålsloven har været i gang i fire år Mange indspil lavet i idefasen Gode indspil fra landbruget Finansministeren fandt ud af, hvad det ville koste samfundet og kommunerne Arbejdet blev stoppet

Grøn Væksts tilbliven 5 ministrer skulle lave arbejdet Lukket proces Landbrugets muligheder i processen minimal Drejer sig pludselig kun om landbrug Hvor blev

6 Grøn Væksts tilbliven 5 ministrer skulle lave arbejdet Lukket proces Landbrugets muligheder i processen minimal Drejer sig pludselig kun om landbrug Hvor blev de andre påvirkninger af så som miljøfremmede stoffer, overflade vand, spildevand, kloakering i det åbne land, Besluttet med størst muligt demokratisk underskud

7 Recipient, hvad er det? Det er søen vedr. fosfor Det er det kystnære område vedr. kvælstof Det er fjorden vedr. kvælstof (fosfor) Det er vandløbet vedr. fysik og kemi Målsætning i recipienten: Det der skal nås for god tilstand, god økologisk tilstand i recipienten

8 Overimplementering af vandrammedirektivet Vandrammedirektivet er i forhold til nogle lande en lempelse f.eks. for Danmark Målsætninger i Danmark er for høje og 0g i nogle tilfælde forkerte Vandplanerne indeholder ikke målsætninger som de skal Modificering ikke vurderet i forhold til mål og økonomi. Redskabet er kun lidt brugt Målene er juridisk bindende

9 Målsætningerne i Danmark For vandløb skal der laves nye målsætninger, for sammenligning med andre Eu-landes tilsvarende målsætninger. Fjordmålsætningerne er ikke interkallibreret. Det er gamle regionplanmålsætninger Som er virke for målsætninger, som aldrig kan nås. Nu er målsætningerne juridisk bindende

10 Midler til reduktion af kvælstofudledning efterafgrøder: Ikke mulighed for at erstatte efterafgrøder med grønne marker (ca ha flere efterafgrøder) ha flere efterafgrøder i sårbare oplande Krav om op til 37 % efterafgrøder i de mest sårbare oplande Dvs. fra ha efterafgrøder i 2007 til ha i de mest sårbare områder Mellemafgrøder (faktor 2) bliver muligt som pilotprojekt Det bliver muligt at erstatte efterafgrøde med normreduktion!

11 Efterafgrøder fordeles på V1 og V2

14 Ikke opstrøms søer

15 Er efterafgrøder indgreb i råderetten? Efterafgrøder er indgreb i valg af afgrøde og sædskifte. Spurgte til ekspropriation hos Kammeradvokaten ved første lov om efterafgrøder. Vigende svar fra Kammeradvokaten De nye forslag er ikke generelle; men er specifikke fra ejendom til ejendom og fra område til område

16 Eksempel på en vandplan Isefjord og Roskilde Fjord Oplandet er hektar Indsatskrav i oplandet N: 2,4 kg N pr ha Grøn vækst tiltag: 126 t N og 4,4 t P Målrettet: Vådområder 37,8 t N flere efterafgrøder 101 t N Andre tiltag vedr. N-red.(udvalg) 234 t N Er 1,17 kg N pr ha. til recipient Faktor 9 x = ca. 10 kg N pr hektar opland

17 mennesker! Hvor mange svin?

18 Vandplanerne Begrænsning af kvælstof til recipienter Begrænsing af fosfor til recipienter Forhold om fysik i vandløb Hensigtserklæring om spildevand Spildevand i det åbne land Vandindvinding Miljøfremmede stoffer?

19 Indhold i vandplanerne Grøn Vækst indkorporeret landbrug Med den besluttede indsats i Grøn Vækst Dvs. handleplanen for landbruget er fastlagt, som general regulering For indsats udover generel indsats skal kommunerne lave handleplaner Yderligere indsat udover grøn vækst overfor landbruget kan også blive en del af handleplanerne.

20 Økonomi Ambitiøs plan Derfor har DK ikke indmeldt plan endnu Langt forud for de lande, der har indmeldt (Sverige, Tyskland og England) Hvor langt er vi nået allerede med VMP I, II og III?

21 Økonomi Ingen konsekvensberegninger For Samfundsøkonomien For kommunerne For Staten For Landmanden Ingen penge til den ambitiøse plan hverken hos Staten, Kommunerne eller hos landmanden

22 Vandplaner sendt i forhøring og i høring Den 14. januar blev vandplanerne sendt i forhøring hos kommunerne Kun med høring i administrationerne Endelig og offentlig høring er startet 4. oktober 2010 Der er høringsperiode på et halvt år Dvs. slut ca. 1. april 2011 Kommunerne skal derefter lave handleplaner

23 Forhøring og høring vigtig Nogen skal i forhold til landbrug komme med indspil til vandplanerne. Taskforce af eksperter bør laves Samarbejde over firma- og foreningsgrænser Det gælder livet for landbruget i områder Det kommer til at koste mellem 1000 og 3000 kr. pr ha.

24 Ministeren sagde på pressek. Danmark er det eneste land der gør det Gør det som det første land i Eu Danmark er foran De andre venter med opfyldelse til 2027 Vi spørger: Hvorfor går Danmark enegang? Det er konkurrenceforvridende Og ødelæggende for dansk landbrugsproduktion

25 Juraprofessor Peter Mortensen KU Vandplaner er ekspropriation Hvis staten/kommunen taber en sag om ekspropriation? Vedr. 10 meter bræmmer langs vandløb Vedr. ikke vedligeholdelse af 7300 km vandløb Vedr. optagning af rørlagte vandløbsstrækninger Vedr. Efterafgrøder Så bliver det dyrt for staten/kommunen!

26 Landdistriktsmidler som kompensation Der tales om kompensation - ikke om fuld erstatning. Det er to forskellige ting Løbende kompensation er politisk bestemt og kan politisk bestemt bortfalde Fuld erstatning er grundlovssikret Skal råderetten eller jord tages ud af dyrkning så skal jorden erstattes fuldt ud Tænk blot på dem, der har lånt penge ud.

27 10 meter bræmmer km vandløb = hektar ca. mellem hektar landbrugsjord Ikke frivillig Ikke general fordi: ikke alle vandløb ikke alle har vandløb på ejendommen Forslaget: Kompensation som årligt tilskud Hvis det ikke gøres frivilligt hvad så? Skal der så gennemføres en ekspropriation af råderetten på de 10 m?

28 Ekspropriation 10 meter bræmmer 10 bræmmer må ikke sprøjtes, gødes eller jordbehandles dvs. ikke dyrkes. Det er indskrænkning af råde- og dyrkningsretten. Sag ved højesteret om 2 m bræmmen tabt på for lille beløb Enkelt landmænd kan få 10 meter bræmme på flere hektar

29 Ekspropriation 10 meter bræmmer F.eks 1200 meter 10 meter bræmme på begge sider = 2,4 hektar landbrugsjord Ved en pris på kr. pr ha er det kr. i tab stort nok til en sag om ekspropriation. Samtidig tab af harmoniareal for husdyrbe. Hvor er grænsen for bredden på bræmmer? 2, 5, 10 eller 20 meter? Aftale ha. Forslag ca hektar landbrugsjord.

30 7300 km vandløb uden vedligeholdelse 7300 km vandløb skal have ingen eller reduceret vedligeholdelse. Det fremgår af vandplanerne hvor det er Eksempelvis gælder det Åmose Å Det giver en stor våd eng! Ved indsigelser må det ændres, hvor det skader produktionen meget Tab skal kompenseres efter vandløbslovens regler om erstatning

31 Ekspropriation vedr km ikke vedligeholdte vandløb Vandløbsloven hidtil. Højere vandstand = erstatning for tabt jord Forslag høring afsluttet: Undtagelse vedr. ikke vedligeholdelse af 7300 km vandløb Dog nu - undersøgelse af påvirkning ved ikke vedligeholdelse. Det skal være hele det påvirkede opland! Fuld erstatning for den tabte dyrkningsjord

Ejendomsretten og Grøn vækst Jorden er købt med produktion for øje Og til en pris som afspejler muligt afkast af landbrugsproduktionen på jorden - både når det gælder plante- og

32 Ejendomsretten og Grøn vækst Jorden er købt med produktion for øje Og til en pris som afspejler muligt afkast af landbrugsproduktionen på jorden - både når det gælder plante- og husdyrproduktion Fjernes produktiviteten, falder prisen på jorden med lovindgreb (f.eks. Grøn Vækst) Det er ekspropriation, som skal erstattes. Principsag må rejses om spørgsmålet!

33 Grøn vækst, 3 og genopdyrkningsret Har gjort det synligt, hvem der har retten til at disponere på dine arealer Jeg troede alle kendte betydningen af 3 i NBL men jeg er blevet klogere! Vil samfundet have mere natur hos dig, må man købe sig til det! Vandplanerne kan nemt udvikle sig til en erstatningsfri regulering på linje med 3.

Konklusion Grøn Vækst og vandplanerne er ødelæggende for økonomien i landbruget Forringer konkurrenceevnen Trækker produktiviteten ud af

34 Konklusion Grøn Vækst og vandplanerne er ødelæggende for økonomien i landbruget Forringer konkurrenceevnen Trækker produktiviteten ud af dyrkningen Ødelæggende for roddybden i forbindelse med vandløb og våde enge,. Der er for meget erstatningsfri regulering Der er ingen penge til planen

35 Konklusion De positive elementer i Grøn Vækst er fugle på taget. Kompensationer for tabet for usikre og politisk bestemte. Mange af tiltagene er ekspropriation af landbrugsjord og af råderetten Der er ikke afsat penge til erstatning ved ekspropriation Grøn vækst er politisk hjernespind uden konsekvensberegninger.

Relaterede dokumenter

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger