Hvad indeholder bladet? BACK WITH A VENGEANCE



Relaterede dokumenter
Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

KOFUNKAN WORLD CUP 2014

Fredag den 9. juli Afgang fra klubben kl. 14. Bussen og de medfølgende forældres biler blev proppet til det yderste med bagage og mad til de 7 dage.

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

FORMANDSBERETNING

Bestyrelsens beretning for 2012 Farum Kyokushin Karate OSU!

Silkeborg Karateklub

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Referat af generalforsamling i Allerød Karate Dojo den 28. april 2011

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

KOMMENDE ARRANGEMENTER

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

Referat fra Generalforsamling i VTK

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år.

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Nyhedsbrev nr. 4. Centrum for udvikling og talent

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Nyt fra bestyrelsen i VSB Juni-September 2014

Hårslev Gymnastikforening

Månedsmagasinet Cross Court

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Shinson Hapkido. Koreansk Selvforsvar

Generalforsamling 2014

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Velkommen til en ny sæson på tennisbanerne.

2013 er efterhånden skudt godt i gang. Også i Risskov Taekwondoklub, hvor et nyt år for os betyder en masse nye projekter.

Hilsen fra redaktionen

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne.

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Månedsmagasinet Cross Court

Nye kupgraduerede i klubben

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Syv veje til kærligheden

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 5, Velkommen til 5. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

SABAKI Camp Juli 2018

Bilag 1: Interviewguide:

Nyhedsbrev nr. 7 Maj/Juni 2012

Hold Øje uge 10. Musik på tværs samme fredag 4/4 om aftenen kl. 17. Generalforsamling d. 23/4 kl. 17.

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Bestyrelsens beretning for Farum Kyokushin Karate 2017 OSU

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Selvevaluering

Tak for et godt år jeg ser frem til det næste.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

København Karateklub JULEINFO 2010

København S, 10. juni Kære menigheder

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

GIF s. Start uge /2011. Vintersæson

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

IOGKF - Danmarksmesterskaber IOGKF. inviterer til DM Lørdag den 10. November

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

Støvring IF Fodbold Nyhedsbrev Uge En stor dag for alle i klubben

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Nyhedsbrev nr. 6. Centrum for udvikling og talent

Coach dig selv til topresultater

Vi vil fra håndboldafdelingens side forsøge at styrke kommunikationen ved, som noget nyt, at udsende et nyhedsbrev tre gange om året.

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Beretning fra turneringsudvalget:

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

VI ER PÅ UDKIG EFTER DIG!!!

NYHEDSBREV FRA UNGDOMSUDVALGET

Sommerlejr i Holstebro

FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Ebberup Idrætsforening

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Transkript:

Nr. 6 April 2008 BACK WITH A VENGEANCE Osu er tilbage. Efter et vink med en tonfa ved den legendariske julefrokost, besluttede den derangerede redaktør at rejse sig fra sølet og ydmygelserne og atter at knytte næverne for at få bragt nyt om stort og småt, råt og godt ud til det kæmpende karate folk. Hvis dette skal lykkes fremover kræver det at du hjælper til, hoster op med billeder, historier og ideer. Hvad indeholder bladet? Du kan læse om den fantastiske sommerlejr, som AKF arrangerede, om den legendariske julefrokost, børnenes katakonkurrence, og du kan få et sjældent og unikt kig ind i fremtiden. Kort nyt fortæller kort og hårdt om alt muligt, og der er nyt fra bestyrelsen. Og selvfølgelig kan du få en håndmad i The Low Kick, det endelig bevis på at karate-ka er ikke er så humorforladte som det siges. hm. 1

Leder: lad os tage til træning. Kalender og praktiske oplysninger Der er mange skumle comebacks for tiden. Sylvester Stallone skyder hundreder af etniske majoriteter i Rambo 13 (eller hvad de nu er nået til), og selvsamme hårdtpumpede hængemule gav den nyligt gas i Rocky. I musikkens verden mødes The Pixies, Sex Pistols, Aha, Aqua og jeg ved snart ikke hvem. De har været der, gjort hvad de skulle, og vi gider ikke se på dem mere. Hvorfor skal vi så have et nummer af Osu igen? Karatebladet Osu gik til tælling og kom ikke op igen. Nu kravler det blødende ind i managen igen, strammer bæltet, for at gå en runde mere. Hvordan dette kommer til at gå må vi se, når gong gongen lyder. Det er meget muligt Osu ligger med blodtud igen, men det bliver ikke (helt) uden kamp. Hvad betyder alt det? Et klubblad er bare bedre, når det har en klub i ryggen, så hvis du synes det er sjovt at læse Osu, eller synes det er vigtigt at klubbens liv går i bladet i stedet for i glemmebogen, opfordres du hermed til at komme med ideer til artikler, indlæg og alt hvad du synes kunne være værd at trykke. Hvor fester, stævner, møder, bestyrelser, kommuner, opvisninger, bagere og alt det der er en del af historien, udspiller det virkelige drama sig snart 10 gange om ugen når et hold træner. I det øjeblik træningen bliver til den daglige træning for dig, lever klubben, og der bliver noget at skrive om. Osu vil meget gerne have dine indlæg, ideer, fotos og kritik, men det aller-vigtigste er at du giver den gas i dojoen som elev eller som træner. Klubbens frivillige og karateka erne der sveder for at blive bedre, er og bliver klubbens bankende hjerte. Nyd det genopstandne Osu. Vi ses til træning! Sheeiiii! Kalender 12. april: Stævne i Århus 3. maj: Stævne i Næstved 19. april: Generalforsamling kl. 14 efter fællestræning for alle grader fra 12.15-13.30 23.-25. maj: Træningsweekend på Græsrodsgården for alle voksne 24. maj: Fælles gradueringstræning samt første del af sommergradueringen for 3. kyu og opefter 31. maj: KataPULS - opvisning ved Frederiksberg Centret for alle børn og juniorer efterfulgt af hygge, træning og overnatning i klubben frem til 1. juni kl. 11. 1. juni: Tilmelding til sommerlejr og graduering på sommerlejren 10-13. juli: Sommerlejr i Videbæk for alle over 10 år 18. august. Tilmelding til september graduering. 13. september. Graduering. (Kl. 10.00 for børn, kl. 12.00 for voksne) 1. november. Tilmelding til December graduering. 13. december. Graduering. (Kl. 10.00 for børn, kl. 12.00 for voksne) Hold øje med opslag, nyhedsbrev og hjemmesiden. Der kommer sikkert flere arrangementer i løbet af året. Får du ikke mails med nyheder fra klubben jævnligt, så send en besked på post@ashihara-frederiksberg.dk om at du vil på mail-listen. Beskeder til kasseren: kontingent@ashihara-frederiksberg.dk (husk at melde dig ud skriftligt - gerne på mail hvis du ønsker at stoppe dit kontingent ved ophør af træning). Klubbladet OSU Redaktion: Peter Bøggild (peterboggild@gmail.com). Liza Rosenbaum Nielsen (lrnielsen@gmail.com). Se de tidligere udgaver af OSU på hjemmesiden www.ashiharafrederiksberg.dk under Om klubben. Adresse Ashihara Karate Frederiksberg Allégade 24B, Baghuset, 2000 Frederiksberg www.ashihara-frederiksberg.dk E-mail: post@ashihara-frederiksberg.dk OBS forældre m.fl.!! Vedr. katapuls Kom til træning - det jo sjovt. Frederiksberg Idræts Union (FIU) arrangerer dag med mange opvisninger mm. lørdag den 31. maj. Har du lyst til at give en hånd med det praktiske på dagen, bliver FIU meget glade. Henv. til Liza 2

Feature: Sommerlejr 2007 Ashihara Karate Frederiksberg var i sommeren 2007 stolte af at præsentere en sommerlejr, der for første gang i mands minde ikke foregik i Videbæk. De hyggelige klasseværelses barakker, som vi alle kender og elsker fra Videbæk, var derfor i årets anledning erstattet af køjesenge på Gunslevholm Idrætsefterskole i Nørre Aslev på Falster. Ved første øjekast gav efterskolen helt klart indtryk af at være et Zzzuper Zted. I hvert fald at dømme efter mange generationer af unge håbefulde elevers håndskrevne beskeder til hinanden på bunden af køjesengene á la Til min elzkede Tulle-Marie som bare er zuperdupernuuuzer. Det kan ikke understreges nok at værelserne var en klar forbedring i forhold til tidligere, idet vigtige nøgletal såsom SGPK (Sure Gier Pr. Kvadratmeter) og PSID (Posttræning Snorken I Decibel) var nævneværdigt mindre end ved tidligere lejligheder. Søde sager Den anden store nyskabelse især for børnene på denne sommerlejr var manglen på slik og søde sager. I stedet opstillede Sempai Allan en bod med protein- og energibarer samt protein shakes. Oprindeligt var disse remedier tiltænkt den voksne del af sommerlejren. Her viste det sig dog at arrangørerne havde forregnet sig, og i særdeleshed undervurderet de unge karate-ka ers vilje og evne til at købe hvad som helst, der blot mindede om sommerlejrslik. Åbningstiderne i S. Allan s bod var et af de store samtaleemner blandt børnene, der som en græshoppesværm gik løs på forsyningerne. En enkelt uheldig ung mand overvurderede sin egen formåen, idet han insisterede på at spise en protein-bar som blev skyllet ned med en shake, netop efter et fyldigt morgenmåltid. Da den unge karate-ka var kommet til hægterne igen, blev der indført regler for protein indtagelse. Det var således på resten af lejren kun tilladt at indtage én halv protein bar ad gangen. Træning morgen middag aften Træningerne på turen var helt i top basistræning om morgenen og kata-træning om aftenen og imellem disse forskellige træninger delt op efter bæltegrad. Derudover gjorde vi brug af Gunslevholms klatrevæg, hvor Liza og Peter var så venlige at undervise og stille de rette remedier til rådighed sammen med skolens klatreinstruktør. 3 Som inspiration og frisk pust til træningen var der hyret nogle instruktører udefra. Dansk shoot-fightings grand old man Carl Otto Knudsen underviste i submission wrestling. Ligeledes fik vi besøg af en Tai chi instruktør, der underviste i øvelsen Det-stille-kors-nyder-det-vådegræs-med-bare-tæer. Den tunge og gammeldavs mad a la hakkebøf med bløde løg blev ved Nanettes forordning skiftet ud med sunde og lækre måltider med masser af grøntsager. Ikke mindst det sidste aftensmåltid lørdag aften - hvor køkkenpersonalet lavede en fortræffelig tre-retters menu med islagkage (?) var en succes. På alle hidtidige sommerlejre har lørdag aften stået i underholdningens tegn. Dette år var ingen undtagelse. Den økologiske, hjemmedyrkede underholdning måtte dog træde lidt i baggrunden, da en trylle-kunster gjorde sin entré til stor glæde for børnene. Inden da havde Shihan- Dai Kim dog formået at underholde på god vis med som dommer over en boksekamp mellem Sensei Casper og Sempai Henrik. Underholdningen blev sluttet af med en ægte kung-fu, nemlig Enter the Dragon, film der sikkert inspirerede mange til søndagens graduering. - Marianne og Anders Det er altid imponerende, når alle sommerlejr-deltagerne liner up i samlet flok. Hold & Træningstider på Frederiksberg... findes opdateret på nettet: www.ashihara-frederiksberg.dk Interesseret i en prøvetime på voksenholdene? Mød op en træningsaften, send en mail på post@ashiharafrederiksberg.dk eller ring til os: Børn: Sempai Signe Sørensen, tlf. 30 23 95 10 Voksne: Sensei Casper Olsen, tlf. 26 78 32 54 Der er nu så meget interesse for børne- og juniorholdene, at vi bliver nødt til at bruge ventelister for begyndere. Kender du nogen, der gerne vil starte til karate på børneholdet om tirsdagen (6-9 år), torsdagen (9-11 år) eller mandagen (fra ca. 11-16 år), så skal de sende en mail til klubben med barnets navn, fødselsdato, adresse og kontakt-telefonnummer og mail-adresse til forældrene. Når vi får plads på holdene vil de øverste på ventelisten få besked. Man kan altså ikke længere bare møde op og starte på børneholdene, som man kunne sidste år.

Kort nyt Senseis ord med på vejen Kancho til sommerlejr 2008 Det er lykkes for gruppen af branch chiefs at få lokket selveste Kancho Hidenori Ashihara hele vejen fra Japan til at komme til sommerlejr i Videbæk. Utroligt flot gået af Sensei og hans kolleger. Det vil sige at Kancho også leder gradueringen, og formentlig også kommer til at instruere. Stort! Kancho Hidenori Ashihara, stifteren Hideyuki Ashiharas søn, er leder af New International Karate Organisation (NIKO), og kommer til DK til sommer for at øse af sin livslange karate erfaring, lede gradueringen på sommerlejren og tæve os alle sammen. Gruppe på Facebook Ashihara Karate Frederiksberg har nu en gruppe på Facebook.com. Efterhånden som flere melder sig til, kan det blive et nemt sted for alle at lægge billeder op. Gruppen er lukket, så den er kun for AKF medlemmer - billeder, nyheder og hvad der ellers lægges op kan kun ses af gruppen. Du kan melde dig til ved (1) at oprette en facebook profil på facebook.com (2) at tilmelde dig netværket Danmark. Jeg ved ikke, hvorfor dette er nødvendigt. (3) at søge på Ashihara Karate Frederiksberg (så dukker gruppen op), og derefter trykke Join this group. Da gruppen er lukket, skal du godkendes af admin så der kan godt gå en dag. Det er stadig websitet www.ashiharafrederiksberg.dk der er det primære cyber-hjem for klubben - facebook gruppen er bare et hyggeligt mødested for klubbens medlemmer. - peter Jeg vil benytte denne kærkomne lejlighed til at give det ny pensum et par ord med på vejen. Dette pensum er ikke kun et DAO- pensum (Dansk Ashihara Organisation), men et NIKO-pensum (New International Karate Organization). I løbet af de sidste små tyve år har vi i DAO skiftet vores krav ud hele tre gange. Dette er således fjerde gang, og planen er selvfølgelig, at det denne gang skal være endeligt, først og fremmest fordi det er internationalt, med retningslinier udstukket fra Honbu i Japan. Princippet i det ny pensum er enkelt. De tekniske færdigheder, eleven skal tilegne sig, er ens to grader af gangen. Det vil sige at pensum er ens for tiende og niende kyu, for ottende og syvende og så videre. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er det samme man skal stå og lave to gradueringer i træk. Nej, anden gang skulle man gerne være blevet cirka dobbelt så god som sidst. Desuden ligger fokus på elevens tekniske færdigheder, forstået på den måde, at der først og fremmest bliver testet i basis og sabaki på bekostning af kumite. Dette sidste aspekt af det nye pensum er vi meget spændte på i gradueringsrådet. I de sidste mange år har kumite fremstået som kernen i fællesgradueringerne. Dette har måske ikke været noget dårligt i sig selv, men det, der udmærker Ashihara Karate og gør denne stilart til noget helt specielt, er nu engang sabaki. Hele ideen med et pensum er naturligvis, at det skal afspejle de tekniske færdigheder en karateka bør besidde. Tiden er kommet til arbejde videre frem mod en mere dynamisk og kraftfuld fortolkning af den perfekte karateka. Det ny pensum er vejen. Tag godt imod det! Osu. - Sensei Casper 4

Formandens beretning for 2007 Efter et kampvalg ved generalforsamlingen i marts 2007 blev en bestyrelse på 10 medlemmer sat med samme formand som året før (valgt i 2006 for to år). Det er på den baggrund blev til 10 bestyrelsesmøder i den forgangne bestyrelsessæson. På de næste par sider fortæller jeg lidt om hvad bestyrelsen har bedrevet, og hvad der er sket i klubben det sidste års tid. Sommerlejr i DAO regi En af de første større opgaver vi stod over for var afviklingen af den nationale sommerlejr i DAO regi. Vi synes at Gunslevholm Idrætsefterskole var det perfekte sted at afholde lejren. Beliggenhed, gode udendørs faciliteter og mange sengepladser og en lav pris. Vi lavede et aktivitetsprogram for lejren med brochurer, plakater og menuforslag. Til underholdning var programmet varieret: tryllekunst som underholdning lørdag aften, legehistoriske aktiviteter for børnene, gulvkampinstruktion for voksne, klatreinstruktion, Tai-chi-instruktion for alle og film om aftenen. Vi designede T-shirts til alle. Det store arbejde bar frugt. 160 børn og voksne fandt vej til lejren hvilket er den ultimativt største tilslutning i DAO-regi. Klubbens medlemmer blev transporteret til lejren i bus vederlagsfrit og denne udgift blev efter ansøgning refunderet af Frederiksberg Idrætsunion ca. 6.000 kr. Halvanden sæsons arbejde i bestyrelsen samt hjælp fra alle deltagere var med til at skabe en kanon sommerlejr. Vi undersøger nu mulighederne for at afholde lignende lejre i fremtiden. Læs mere om sommerlejren på side 3. To arbejdsweekender i den forgange bestyrelsessæson med lunken tilslutning (men super indsats) har shinet klubben op hvilket tydeligt kan ses - både cafe og omklædningsrum holder et rimeligt niveau i stil og ryddelighed. Stor tak til de deltagende. Klublokaler Højoktan medlemmer Turbochargede karatekaer som Nanette, Egon og S. Allan har på eget initiativ (respekt! - red.) sat kontor, café og entré i stand, så det ser gennemført flot og checket ud, og der nu er bedre plads til medlemmernes sko og frakker. og generelt drønflot. Styrketræningslokalet har også fået en omgang, og mere er måske i vente. Bestyrelsen har haft kontakt til Frederiksberg Brandvæsen, bageren Rhein van Hauen samt udlejer vedr. ulækre brødvogne i gården foran vores indgang. Sagen kører fortsat og vi håber på at kunne få sat en stopper for svineriet, og blokaden af vores indgang. Udlejer ville pludselig have flere penge med henvisning til en grundskyldsstigning. Efter at spørge Frederiksberg kommune til råds, indgav vi en skriftlig indsigelse - grundskylden var faktisk ikke steget. Udlejer truede i første omgang med at slæbe os i retten, men gav så op, hvilket har sparet klubben for 8.000 kr. årligt i huslejestigning. Der arbejdes fortsat et arbejde i gang med at finde udlejere, der kan benytte lokalerne uden at genere Ashihara Frederiksbergs træningstider. Vi håber at klubben kan få supplerende indtægter på den konto, da huslejen på Frederiksberg er høj. 5

Formandens beretning for 2007 Indkøb Klubben har foræret sig selv en bærbar computer som især bestyrelsen vil få glæde af fremover - den gamle stationære computer har sagt sit sidste Osu. Derudover er en projektor blev indkøbt for nylig som klubben skal have gavn af til filmaftener og til træningsvideoer. Måske kan den være med til at skabe endnu mere socialt liv i klubben ved siden af karaten. Diverse Klubben har foretaget et bankskifte med sigt på at få en bedre indlånsrente og spare penge på bankgebyrer. Klubbens nye bank er Basisbank. Et par fester er blevet afviklet herunder den traditionelle julefrokost. Forhåbentlig vil flere fester komme op at stå i det kommende år. Julefrokosten var dog som altid en succes, som du kan læse om andetstedsi bladet. Forårslejr Forårslejr blev arrangeret sidste år, men også aflyst igen pga. for få tilmeldinger. Græsrodgården er allerede booket til maj igen, så en forårslejr er under opsejling. Og når den sejler af sted, må du hellere være klar med tandbørste, gi og badedragt. PR Vi har trykt foldere, flyers og plakater med info om klubben og delt ud på gymnasier og handelsskole på Frederiksberg, da det er en målgruppe der er underrepræsenteret i klubben. Vi har desuden udarbejdet et tilbud om undervisning og karate-instruktion til gymnasierne - det bliver spændende at se om vi får ekstra medlemmer ud af dette. Bestyrelsen tilbyder i øvrigt gratis kontingent i en periode for at skaffe nye medlemmer over 15 år til voksenholdene, og jeg vil hermed benytte lejligheden til at gøre reklame for ordningen. 6

Formandens beretning for 2007 Hjemmeside Klubbens hjemside står for en større overhaling. Klubben er klar med layout og design, og mangler blot en programmør, der kan hjælpe med udførslen. Hvis du kan og vil, eller du kender der er rigtig god til at sætte websider op, så sig lige et Osu til bestyrelsen. Børnehold Børneholdene i klubben er fortsat en kæmpe succes, der ganske vist trækker alvorligt på trænerressourcer. Vi kan ikke følge med, og har måttet lukke et børnehold på den konto, hvilket er ærgerligt for børnene og for bundlinien. Til alt held er Nanette og Alicja trådt til og kører nu fast et børnehold om torsdagen, hvor der også snart vil stå tæt på 25 energiske, kåde og hurtigtløbende børn ligesom på de andre hold. (Læs om det nye hold om et par sider). Det kræver sin mand/kvinde, så et stort skulderklap til instruktørerne på børneholdene. Håber børnene vil hjælpe med at få det til at fungere på holdene. Instruktører til Japan Vi vil gerne holde det højest mulige niveau på trænersiden, og har derfor sat penge til side så trænere i klubben kan komme på efteruddannelse i Japan. Klubben mangler instruktør-ressourcer mange har været i gang i mange år og nye kræfter og ny inspiration er tiltrængt. Hvis du har lyst til at prøve et job der kan give dig mange unikke kompetencer, og i øvrigt ser godt ud på et CV, så tal med din instruktør om det. Vi har brug for dig. Ja, dig :-) 7

Formandens beretning for 2007 til. Mød op til generalforsamlingen den 19. april og giv dit besyv med. Som afgående formand vil jeg gerne udpege et klubmedlem, som fortjener en kæmpestor hånd for sin indsats for klubben. I år skal æren tilfalde Marianne Fabiansen, der igennem de to sidste år har stået for medlemsøkonomi og kontingenter, hvilket er et stort arbejde. Denne indsats er utrolig vigtig for klubben eksistens - det koster dyrt, når det svigter. Marianne har holdt klubben på sporet hvilket er medvirkende til at der er styr på økonomien i klubben. I den forbindelse slår jeg to fluer med et smæk og fremhæver Mariannes partner i det private Anders Bendixen der igennem mange år har været trofast børneholdsinstruktør hver lørdag. Til sammen får de 1.000 kr. af klubben til en middag, hvilket er fuldt ud fortjent. Tryk deres barkede næve når du ser dem, for det har de fortjent. Osu! - Sempai Max, formand Kommentar fra redaktøren Sluttelig Efter at have underskrevet bunker af papirer, gået til massevis af møder, nedkæmpet tumper, tosser og tyveknægte, konteret regninger og arrangeret alt fra arbejdsweekender til sommerlejr, har bestyrelsen foræret sig selv en middag på klubbens regning. En stor hånd til bestyrelsen for deres indsats. De fortjener det. Nu er det tid til at den nye generation træder til med friske ideer, initiativ, fantasi og kamplyst, så hvis du har lyst til at sætte præg på din klub, så er det nu du skal slå Normalt holder jeg mig i baggrunden som redaktør af Osu. Men efter formand Sempai Max beretning, vil jeg gerne have lov til at tilføje at S. Max formandskab har givet klubben et par dejlige år med stabilitet, positiv fremadrettet udvikling og kvalitet i bestyrelsesarbejdet. I spidsen for en ambitiøs, hårdtarbejdende og ekstremt kompetent bestyrelse. Det fantastiske arbejde og sjæl S. Max har lagt i jobbet, gør at efterfølgeren har et perfekt udgangspunkt. AKF er i dag en sund og velfungerende klub med en god spirit, og den nye formand kan glæde sig til at tage fat. Give it up for Sempai Max! He da man! - peter Billederne fordelt i formandens beretning er fra børne-kataturneringen i November 2008. Til højre ses vinderen Danny Chu i et koncentreret øjeblik. 8

Events Julefrokost 2007 AKFs julefrokost er legendarisk. Det var den allerede første gang den blev afholdt. Igen i år mødte klubbens smukke mænd og kvinder for at feste sammen i klubbens cafe. En sublim serie af skarpe, sunde og sovsede retter var linet op, og i løbet af ganske kort tid bredte sig en stemning af at denne fest ville blive noget særligt, unik, ligesom den mirakuløst nok altid er. Som traditionen byder, var størstedelen af festen af en art der ikke kan refereres i et blad, der kan læses af børn og politimyndigheder, men et par enkelte begivenheder skal dog nævnes. Nanette Madsen tog prisen som Årets Karate-ka for sit ubændige arrangement i klubben som træner, som udøver og som helt entreprenørfirma. Nanette-san og Sempai Allan har trukket et kæmpe læs i årets løb med at højne kvaliteten på alle områder jeg kan komme i tanke om, udover at være rollemodeller og inspirator for alle os andre. Nanette havde en rigtig god dag den 8. december, hvor hun graduerede til det grønne bælte (4. kyu) og også fik prisen for at have trænet mest og hårdest. En så kanon-agtig fremgang som den storsmilende madamme har gennemgået, kan ikke andet end understrege hvor meget træning og engagement betyder for karaten, og for livet. Tillykke! - (og skål) Sensei læste fortsættelsen på sin føljeton Ronin, og det lyder måske som om oplæsning ikke er det mest ophidsende ved en abefest men der skal siges at det afhænger af oplæseren og værkets kvalitet. At kunne få snaldrede julefrokost gæster til at lytte koncentreret, bide negle og småtisse i bukserne må siges at være en præstation. Arigato Sensei, hvornår får vi mere af denne bloddryppende saga? Der blev sunget og danset i verdens bedst lugtende diskotek, Mens Club. Eneste alvorlige mangel ved festen var S. Michaels helt specielle og fysisk betonede fortolkning af et særligt udvalgt princenummer. Sempai kunne ikke være der i år, men beordrede snapsetømning fra Grønland. 9 Set ud fra en yderst objektiv og videnskabelig/nøgtern synsvinkel, bar julefrokosten bevis til påstanden om at kvinder bliver smukke af at dyrke karate, og at unge karate-mænd åbenbart bare er nogle disco-trolle på et dansegulv! Festen sluttede på et ikke ret velspecificeret tidspunkt, da de sidste gæster tog de sidste strækkere og kravlede hjem. Tak til festkomiteen og ikke mindst alle de glade mennesker, der forstår at fyre den af i dojoen såvel som udenfor. Det er sgu lidt af et privilegium at hænge ud med sådan en flok. Arigato! - peter

Nyt fra bestyrelsen Nyt fra holdene Nick og Solveig arbejder henimod en ny hjemmeside. Hvis nogen i klubben kan programmere og har lyst til at give en hånd kunne de sige til. Solveig har indkøbt en projektor til klubben, så vi kan holde nogle fede filmaftener (jubii). Bestyrelsen har diskuteret om vi skulle oprette et motionshold kun for kvinder... Hvis du er interesset i at være på sådan et hold må du sige til. Egon har malet cafeen og Nanette og S. Allan har sat den i stand. Det er blevet superchecket og professionelt. Virkelig flot arbejde. Respekt! Instruktørerne har besluttet at du fremover skal melde dig til graduering i god tid ved at skrive sig på sedlen på opslagstavlen, så dine instruktører kan planlægge hvilke kata er og teknikker der skal trænes. Se i kalenderen (s. 2) for deadlines til årets gradueringer. Hvis folk har input til bestyrelsen, så skal de bruge den røde postkasse foran kontoret (eller snakke med os:-)) Kataturnering for børn 2008 En kold formiddag i november 2007 stillede en række af juniorerne i klubben op for at dyste om titlen som klubmester i kata. I år var konkurrencen arrangeret som en turnering. Der var 2 på gulvet ad gangen og vinderen af runden gik så videre i turneringen. Kombattanterne skulle vise den kata, de skulle kunne til næste graduering samt begynderkataen Shoshin no kata sono ichi. Alle grader fra 10. kyu (rødt bælte) til 4. kyu (grønt bælte) stillede op i konkurrencen og efter nogle spændende runder med flotte kataer og strenge med retfærdige dommerkendelser, stod slaget mellem Emil Heine Grosell og Danny Chu. Kampen blev tæt, men i sidste ende strammede Danny bæltet og vandt kampen med en meget flot begynderkata. Christoffer Warming fik reddet sig en tredjeplads, men der var flotte kata over hele linien osu! Kampholdet er en guldgrube Sempai Allan øser ud af sin erfaring og guldrandede råd hver fredag. Træningen er fokuserer på opbygning og forfining af teknik, speed og timing - og så noget pulstræning selvfølgelig. Du behøver ikke at være elite kæmper eller grønbælte for at få en masse ud af det - der er masser af konstruktiv fejlretning, så det er en lejlighed til at komme af med de dårlige vaner. Hold øje med dem der tager til kamptræning, og nyd synet af deres præcise bevægelser, deres overskud og deres overblik, efterhånden som de rykker fra dig. Eller komme til kamptræning selv. Den perfekte måde at starte en weekend på. Fredage kl. 17.30. Snak med S. Allan hvis det lyder som noget for dig - peter Børneholdene AKF har en stor og aktiv børne- og ungdomsafdeling med et nogenlunde stabilt antal medlemmer på 60-65 karatekaer mellem 6-16 år. I 2007 havde vi 10 instruktører, der tog sig af at træne de 3 hold, begynder-børn om tirsdagen, juniorer om mandagen begge dage 16.45-18.00 samt børn og juniorer med rødt bælte og opefter om lørdagen kl. 11-12. Der er stor interesse for holdene, og vi får jævnligt henvendelser fra børn og forældre, der gerne vil indmelde børn helt ned til 4 år. Det er dog vores politik, at børnene skal være fyldt 6 år og være startet i skole, før de kan begynde til karate i vores klub. På grund af den store interesse blev vi efter sommer 2007 nødt til at begrænse optaget af nye medlemmer til nogle bestemte måneder i løbet af året for at der kan blive ro til træningen i de mellemliggende måneder og vi måtte oprette venteliste. Hvis I kender nogen, der gerne vil starte til karate mellem 6-15 år, skal de skrive en mail til klubben på post@ashihara-frederiksberg.dk (eller lægge en seddel i den røde postkasse udenfor kontoret) med navn, adresse, kontakt-telefon og e-mail-adresse samt fødselsdato så de kan blive skrevet på ventelisten til næste gang, der bliver åbnet op for nye medlemmer på holdene. Her fra januar 2008 er børnetræningen blevet udvidet med et nyt og tiltrængt hold, som Nanette står for sammen med Alicja. Holdet er for børn mellem ca. 7-11 år, der har gået til karate i min. 1 år eller har rødt bælte og opefter samt begyndere på 9-11 år. Holdet træner hver torsdag kl. 16.45-18.00. Holdet vil give de lidt mere øvede børn mulighed for at få trænet lidt mere avanceret karate, end det har været muligt hidtil for de yngste, og det fungerer desuden som et fint overgangshold til juniorholdet. - Liza 10

The Even Lower Kick nu med sladder og rygter Jens Dahlsgaard (2. kyu) var vel tilbage fra girlfightseminar, og jeg fangede ham tilbage i dojoen for at hænge træningstøjet på plads efter en lang lørdag. Red: kan du ikke sige lidt om hvor girlfight står i dag? Jens: altså, det er nået langt videre end de traditionelle discipliner som hive-i-hår, hvæse og tjat. Seminaret var noget af en eye-åbner, for girlfight har udviklet sig til en seriøs kampsport der komplementerer gulvkamp og karate perfekt. Red: hvilke nye teknikker kan du give eksempler på? Jens: der er jo så mange...hm der er for eksempel: bitch-slapping og tramp med høj hæl. Især den sidste teknik er utrolig effektiv i nærkamp. Det kan være at Jønkefar kan tage det sidste stik uden at blinke, men hvis nogen stamper forfoden med en 5 x 5 mm hæl, så tror jeg han finder pivedyret frem. Red: uha det lyder lidt voldsomt, sagde du ikke det var en kamp-sport? Jens: jo men der er jo selvforsvarsaspekter, som håndtaskesving. Ja du griner, men hvis håndtasken er fyldt med fem kilo cremer og mascara-bøtter, og man bruger den rigtige sving-teknik, så er det slut med at fnise, mester. Red: ja det kan jeg forstå. Hvordan udkæmpes girlfight kampe så i turneringer? Jens: Den rituelle åbning af kampen er at den højest rangerede mødes med dommeren og bagtaler den lavest rangerede. Når den lavest rangerede ankommer lidt senere, blinker man så indforstået og vender ryggen til. Den lavest rangerede hvisler så en fornærmelse, som for eksempel: ækle appelsinhuds kælling, og så er går det løs. Det er lidt akavet som mand må jeg sige. Der bliver givet halve point for at lave uorden i frisuren, flå blusen i stykker eller rivemærker. I semikontakt er det kun rød farve på fingerspidserne. Fuld point gives for takedown (se billede) eller taskeknockout. Red: 1000 tak for snakken, og held og lykke med girlfights fremover! Jens: hasta la vista, biatch! 11 Karate og forplantningsevne Hård sportsudøvelse er også hårdt for reproduktionsevnen - forkert! AKF viser vejen - dem der træner hårdest og længst har simpelthen bedre hul igennem til storken:, Sensei har 2, S. Michael har 2, Nick har 2, S. Max har 1, Mads Walter har 1 bare for at nævne et par stykker om det så er et højere aktivitetsniveau eller simpelthen mere held i sprøjten, er svært at sige. Men jeg skal i al fald passe min træning i år det er helt sikkert. TUT-foreningen er ude på noget TUT-foreningen ligger heller ikke på den lade side (hele tiden). Adskillige fester med uvist indhold i tut-foreningen (kun for tøser, hvad mon tut står for?) har gjort at kvindelige medlemmer af klubben snakker indforstået sammen inden træningen som aldrig før - når man nærmer sig...shch sch. Hvad foregår der? Hvad er de ude på? Hvorfor rotter tut-tøserne sig sammen? Jeg har forsøgt at udspørge med-redaktøren, Liza-san, so far uden held. Youtube clips du MÅ se... En god kamp ved stævnet i Viborg 2006, hvor Alexander Lavrushin vinder over Daniel Weibi Newmann Søg på ashihara russia world i youtube søgefeltet. Kumite 3 for fuld udblæsning, skriv ashihara karate kata 2007. Det går stærkt! Her i bedre kvalitet: http://www.youtube.com/watch?v=1b1dtdl4rus, eller ashihara karate kata kumite san. Her er Kumite 4 optaget ved de danske mesterskaber 93, rigtig fed...søg i youtube på kumite no kata sono yon 93. Og sabaki!... Yo! Sensei Dan viser hvordan det skal gøres...søg i youtube på sensei dan sabaki. Ashihara Karate USA er en afstikker fra NIKO, ledet af gamle Kancho Ashiharas super-elev Enshin: Her hvordan man sparker krogspark!!! Søg på sabaki ashihara enshin usa

Karateka er Smæk på DVD en Karateka er Emil graduerede til 4. kyu, fik en meget flot 2. plads i kataturneringen, og er endda begyndt på S. Allans forrygende kamphold i overbevisende stil. En ung mand i udvikling, som Osu vil holde øje med fremover. Graduerede siden sidste OSU (længe siden!) Voksne 2. dan. S. Allan Petersen, S. Max Miiller, S. Michael Achiam, S. Henrik A. Ludvigsen 1. kyu. Nick Greve Hansen 2. kyu. Thomas Stern, Mads T. Walther 3. kyu. Liza R. Nielsen, Simon Calmann, Solveig Manthey 4. kyu. Peter Bøggild, Anders B. Madsen, Nanette Madsen 5. kyu. Christian Ryser, Egon Jacobsen, Anders Søgaard, Ulrik Lausten-Thomsen 6. kyu. Alicja Budek, Anders H. Jensen, Marianne Fabiansen 7. kyu. Maja Michelle Hansen, Søren Haagh, René O. Jensen, Daniel Jessen Hansen 8. kyu. Laurits Højgaard Olesen, Søren F. Christensen, Thomas Elling, Alexander Smilgins, Kristian Brøndum, Rene Christensen, Signe Christoffersen 9. kyu. Malin Nielsen, Jesper Breitenstein, Morten Gustav Thjellesen, Torben Midtgaard 10. kyu. Robert B. Jensen, Sandro Grassi, Søren M. Brandt, Hanafi Mughrabi, Hanne Nør, Lola M. Trier, Louise Torp, Nicholas John Martin, Nils Hammer, Signe Burgaard Børn og juniorer 4. kyu. Emil Heine Grosell, Linea Hammer 5. kyu. Mathias Wikke Hallund, Valdemar Thjellesen 6. kyu. Oliver Vogler Dam, André Saabye, Jonas Iversen, Christoffer Warming 7. kyu. Mads Søgård, Mathias Poulsen, Rasmus Søgård, Danny Chu, Isabell Christensen 8. kyu. Felix M. Schul, Marco Therkelsen, Søren W. Hammersdahl, Frederik Thjellesen, Amanda Bille Olsen, Bjarke E. Hesselaa 9. kyu. Mathias Bork Jessen, Nadia Akram, Sebastian Rathje Nielsen, Alex Hein Larsen, Luna Heine Grosell, Vladimir Ristić, August Letort, Marcus B. Tolderlund 10. kyu. Rasmus Borsdal, Kai Zhang, Ben Amram, Johannes Harris Rasmussen,Thomas Juul, Sophus Pors Wolf, Christoffer Friis Arge, Daniel Trier, Emilie M. Madsen, Jacob Cornelius Pors Wolf, Johan Benjamin Sonne Lunøe, Theis Tao Bech Nielsen, Thomas Tao Bech Nielsen, Valentin Apollon, Vicky Trier, Aicha Sander, Clara Henriksen, Nina Ribert Olsen Tillykke!! 12 Video: Fighter - dansk kampsportsfilm? Det lyder som en dårlig vittighed. Landet hvor action i film ligner amatør-akrobatik til en firmafest, har fostret en kungfu film en Bruce Lig film? Og for at det ikke skal være løgn, er kampinstruktøren selveste Xian Gao fra Tiger på Spring, Drage i Skjul, den mest kommercielt succesfulde kampsportsfilm nogensinde. Hvordan de har fået ham til at tage til Nørrebro for at indspille en ungdomsfilm med en ukendt instruktør er mig en komplet gåde. Filmen foregår i on location på Nørrebro. Her udspiller sig en solid historie om pigen Aicha, der kæmper mod familiens snærende traditioner og forventninger, og gennem kungfu træningen udtrykker sit egenrådige sind. Kungfu er ikke lige den tyrkiske families livret, og da hun starter på et blandet hold (piger og drenge, uha uha), under Xian Gaos ledelse - er fanden løs i laksegade. Bedre bliver det ikke da Aicha bliver lun på en dansk træningsmakker. Uden at røbe mere om handlingen hvor der kæmpes både i træningsrum, på gaden og inde i Aichas splittede sind, skal det siges at filmen er værd at se alene på de flotte kampscener. Det er kung-fu med skuespillere i tråde, wire-fu, der giver det ekstra små-overnaturlige pift som kung fu film nu ur. En af filmens styrker er at kæmperne trods alt ikke flyver rundt som hekse uden koste, hvilket altid irriterer mig grænseløst. Wireteknikkerne holdes stort set inden for realismens rammer undtagen i Aichas dagdrømme. Det er forbløffende så gode skuespillerne er til at fyre den af i kampe, især når man tænker på at flere af dem (f.eks. Cyron Melville der spiller den danske dreng Emil) aldrig har stået i en træningssal før. Kampscener på et niveau der ikke er set i DK før. Et gakket og usandsynligt projekt der er lykkes takket være lynkineseren og den blændende debutant, Semra Turan, der spiller Aicha. Eneste fejl jeg kan se er, at skuespillerne tvinges til at lave kungfu og ikke Ashihara karate som jo på alle måder er en bedre, smukkere og sejere stil. Nå men pyt, absolut en videoaften værd. Skuespillet? Det der ikke plads til at kommentere :-) Filmen får fire lowkicks ud af seks. - peter