Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev



Relaterede dokumenter
KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL

De pludselige ændringer & det lange seje træk

Danske Mediers anbefalinger til en revision af Medieaftalen

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014

Avisindstik og kundeudgivelser

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Agenda. Giv inspiration til din salgshverdag..

Regnskabsmeddelelse 2010

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 4. kvartal kvartal 2018

Til: Pressens uddannelsesfond Peter Mørk Nordjyske Medier

Mini- opgave: Public service

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 2. kvartal kvartal 2017

Magasinudvikling MEDIEGRUPPEN BEVÆGER MENNESKER

Bloggigant køber Mascha Vangs millionvirksomhed: Blognetværket Blogly bliver en del af Bloggers Delight

Medieinformation 2015 DANMARKS GLOBALE MAGASIN

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DANSKE SPIL TESTEDE FYSISKE BREVE OG FIK STRAKS GEVINST BREVE GAV BEDRE RESULTATER END BÅDE TV, ANNONCER OG INTERNET

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Statistik - antal ansøgere til praktikstillinger pr. 1/ runde -

Netværket Dagbladene. Formandens mundtlige beretning for 2017

Danske medier under pres

Betalt indhold. - det nye sort eller bare helt sort?? 1/ Pressens Hus

Kendelse. afsagt den 30. marts Sag nr [Klager] mod. Avisen.dk

Få kvinder og masser af mænd

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hej og tak for sidst.

Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014

TNS Gallup Trendanalysen 2009

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN X

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

om videre... Journalistiske arbejdspladskurser

East Export Network Øst Magasinet

NOTAT: Mediestøtte til trykte medier

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

A n d e r s B o r d i n g P r i s e r n e

OUTDOOR OG BIOGRAF TRÆKKER OP I 1. HALVÅR 2019

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 73 Offentligt

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 2. halvår 2017

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 1. halvår 2017

Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester

ChriChri ApS. Astrid, Julie, Nikoline & Ida. Gruppe 5

Aalborg Kyst. Sammen er vi både attraktive og stærke! Aalborg Kyst Partner 2014

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 7. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister

Læsertal fra Index Danmark/Gallup 4. kvartal kvartal 2019

Informationsmøde om skjult reklame

TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej Odense C Att.: Adm. direktør Peter Parbo. København den 22. august 2005

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse.

Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat

SAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N. Samrådsspørgsmål L. Samrådsspørgsmål M

Arena Annoncer. medieinfo 2015 Introduktion. Om Altinget

Notat fra Cevea, 03/10/08

Markedsføring og e-handel

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Demokratistøtte. Fremtidens offentlige mediestøtte

Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

Kendelse. afsagt den 30. marts Sag nr [Klager] mod

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

Tips & ideer om kommunikation

Jeg vil gerne være kendt!

Karen Jespersen tror hun er integrationsminister

Det internationale område

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.

Undervisningsbeskrivelse

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR

Udsigt til billigere mode på nettet

Medieaftalen Oplæg til debat på FDA s Messe & Konference november 2018 i Kolding Frands Mortensen,

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

MEDIEINFORMATION 2007

POLITIKENS LOKALAVISER

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10

Den marts Program

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter

HVEM ER SØNDAGSAVISEN

DR Byen Emil Holms Kanal København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1

FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE

FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst

Transkript:

NYHEDSBREV UGE 2 2013 Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev JOURNALISTIK OG REDAKTION Cavling-prisen til Nordjyske Asbjørn With får prisen for afdækning af Rebild-sagen Cavlingprisen 2012 blev fredag tildelt journalist Asbjørn With fra Nordjyske Mediers Himmerlands-redaktion. Han fik prisen for sin dækning af et kommunalt dynd af udygtighed, magtfuldkommenhed og selvtilstrækkelighed i Rebild Kommune. Overrækkelsen skete i Rundetårn i overværelse af statsminister Helle Thorning-Schmidt. Der var fem nominerede til Cavling-prisen. De øvrige var: Hans Davidsen-Nielsen og Bo Maltesen, Politiken, for deres afsløringer af Skatteministeriets rolle i statsministerparrets skattesag; afsløringer, som medvirkede til nedsættelse af Skattesagskommissionen. Line Holm Nielsen for den digitale single Kuppet på medievirksomheden Zetland; om gennemførelsen og efterforskningen af danmarkshistoriens største røveri mod Dansk Værdihåndtering i 2008-2012. Kaare Gotfredsen, Lasse Ravnø og Jonatan Placing, TV2, for afdækning af politisvigt og manglende bekæmpelse af narkokriminalitet på Vesterbro i København og i Sandholmlejren i Nordsjælland. Puk Damsgaard, Danmarks Radio, for sine reportager fra og om borgerkrigen i Syrien, hvor hun har skildret de menneskelige konsekvenser af den langstrakte konflikt. Valget af Asbjørn With blev begrundet af Cavling-komiteens formand Kurt Strand.

Læs vindertalen på http://journalistforbundet.dk/nyheder/2013/januar/cavling-2012-gar-til- Asbjorn-With Berlingskes journalistpris til Clement Kjersgaard Prisen består af 100.000 kr. samt statuetten Avislæseren Clement Kjersgaard modtog mandag Den Berlingske Fonds journalistpris 2013. Koncernchef Lisbeth Knudsen, Berlingske Media, begrundede priskomiteens valg med Clement Kjersgaards evne til at forene det udfordrende, provokerende og satiriske med en stor seriøsitet, både på TV og i webmagasinet RÆSON, som han grundlagde for 10 år siden. Lisbeth Knudsen betegnede Clement Kjersgaard som: En mand som elsker at være irriterende, udfordrende og provokerende, satirisk og samtidig hamrende seriøs, tankevækkende, grænseoverskridende og nytænkende og hvis arbejdsformat og evne overgår de fleste, sagde hun. - Vi vil gerne i denne tid, hvor alt for meget journalistik bliver til grå grød salutere eneren, der prøver at gøre en forskel på tv, og som leverer en imponerende, publicistisk ambition med initiativet RÆSON. Journalistprisen består af 100.000 kroner samt statuetten, Avislæseren skabt af kunstneren Astrid Søe. Priskomiteen består af tidligere udenrigsminister og kommentator i Berlingske, Uffe Ellemann Jensen, journalist og radiovært Lasse Jensen samt Lisbeth Knudsen. JP-journalister nomineret til europæisk pris Nomineret for arikler om dansk PET-agent Jyllands-Postens journalister Orla Borg, Carsten Ellegaard Christensen og Morten Pihl er med i opløbet om en European Press Prize, skriver Jyllands-Posten.dk De tre journalister er nomineret i kategorien The News Reporting Award For the reporter or specialist expert whose work has made a decisive impact. Journalisterne er nomineret for deres afsløring af den danske PET-agent Morten Storms involvering i udenlandske aktioner. De skal kæmpe om prisen mod fire andre nominerede fra henholdsvis Storbritannien, Rumænien og to fra Tyskland. 2

European Press Prize blev indstiftet i 2011 af en række europæiske mediekoncerner bl.a. Jyllands- Postens Fond og Politikens Fond, og forbilledet er den amerikanske journalistpris The Pulitzer Award. Vinderne vil blive offentliggjort senere i januar. Debat om iscenesat tv DR-nyhedschef beklager iscenesatte indslag To indslag produceret af DRs nyhedsafdeling har rejst spørgsmålet om mediets troværdighed. Som optakt til statsministerens nytårstale nytårsdag kom både DR-medarbejdere og politikere med spekulationer om, hvad de ventede vil være indholdet i nytårstalen. Det fremgik ikke af indslaget, at nytårstalen var udleveret til pressen og en række politikere om formiddagen. Spekulationerne baserede sig på en faktisk viden, hvilket seerne ikke fik at vide. DRs politiske analytikere har efterfølgende beklaget dette. Statsministeriet har som konsekvens heraf besluttet, at nytårstalen fremover ikke udsendes til pressen på forhånd. 3. januar omtalte TV Avisen i forbindelse med retssag i Hjørring billeder fra en demonstration foran retsbygningen. TV Avisen fortalte ikke, at det var en demonstration, der var iscenesat af produktionsselskabet Larm Film på vegne af DR til brug for et dokumentarprogram. TV Avisens journalist sagde efterfølgende, at han ikke var klar over, at demonstrationen var iscenesat. - Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget så pinligt og forkasteligt som denne sag, hvor et privat produktionsselskab, der godt nok arbejder for DR, iscenesætter en demonstration foran en offentlig retsbygning. Det er i strid med både DR s programetik og almindelig journalistisk anstændighed, siger Ulrik Haagerup. Larm Film har efterfølgende udsendt et klip, der ifølge selskabet der dokumenterer, at TV Avisen medarbejder vidste, at det var borgere vi havde taget med. - Sagen handler slet ikke om, at vi forsøger at iscenesætte en virkelighed det er Ulrik Haagerup, der forsøger at få det til at se ud som om, at vi iscenesætter noget. De medvirkende fra Fjerritslev som deltog på dagen, er rasende over at blive hængt ud som værende hyret til demonstrationen. Vi har aldrig sagt, at det var en demonstration det har TV Avisen, vi har aldrig lagt skjul på, at det er os der tager borgerne med, vi gør i vores program en dyd ud af at lave skiltene sammen med borgerne, og hele aktionen handler som sagt om, at lade borgerne komme til orde, skriver Larm Film. DRs ledelse er ved at udarbejde en redegørelse for forløbet, som skal forelægges for DRs bestyrelse. 3

Sagen har samtidig rejst en debat om, hvilke vilkår der gælder for iscenesatte begivenheder i dokumentarprogrammer, da iscenesættelse ofte er et virkemiddel her. Se og Hør skal betale erstatning til Naser Khader Bladet beskyldte ham for at få lavet sort arbejde Se og Hør skal betale 25.000 kr. i tortgodtgørelse til tidligere folketingsmedlem Naser Khader, har Københavns Byret bestemt. Bladet beskyldte under valgkampen i 2007 Naser Khader for at have fået udført sort arbejde. Naser Khader var på det tidspunkt leder af Ny Alliance. Byretten fandt, at der ikke var dokumentation for påstanden og pålagde Se og Hørs chefredaktør Kim Henningsen at offentliggøre dommen. Kim Henningsen oplyser, at bladet ikke vil anke dommen. Nasser Khader havde krævet 100.000 kr. i erstatning MARKED OG ØKONOMI 59 aviser får distributionsstøtte i 2013 Kristeligt Dagblad og Information modtager den største støtte 59 dagblade modtager i 2013 samlet 347 millioner kr. i støtte til distribution via Dagbladspuljen under Kulturministeriet. Den største støtte får Kristeligt Dagblad og Information med henholdsvis 28,5 millioner kr. og 26,6 millioner kr. mens den italienske avis Corriere Delle Sera modtager 828,73 kr., da avisen har én abonnent i Danmark. 34 af støttemodtagerne er aviser, der udgives i Danmark. Fire aviser får del i den særlige supplementspulje til mindre landsdækkende aviser. Det er Kristeligt Dagblad, Information, Arbejderen og der Nordschleswiger. Se listen over modtagere af distributionsstøtten på http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/aviser_og_blade/dag bladspuljen/foreloebige_tilskud_2013_pdf.pdf 4

770 ideelle blade får del i bladpuljen i 2013 ÆldreSagens to landsdækkende blade får i alt knap fem millioner kr. 770 blade udgivet af foreninger med et ideelt formål får i 2013 dækket en del af deres distributionsudgifter via støtte fra den særlige Bladpulje, som blev oprettet, da den statslige portostøtte bortfaldt i 2004. Der er ca. 37 millioner kr. til fordeling til de 770 titler. De største modtagere er Ældre Sagens to landsdækkende blade Ældre Sagen NU og Ældre sagen NYT, der samlet modtager knap fem millioner kr. Støtten gives på baggrund af bladenes oplag og størrelse. De 10 største støttemodtagere i 2013 er: 1. Ældre Sagen NU 2.499.216 kr. 2. Ældre Sagen NYT 2.403.528 kr. 3. Tænk 943.839 kr. 4. Donor Nyt 782.908 kr. 5. Dansk Golf 726.364 kr. 6. Natur og Miljø 678.520 kr. 7. Tæt på Kræft 654.163 kr. 8. LedSager 594.140 kr. 9. Din Natur 591.530 kr. 10. Hjerte Nyt 575,132 kr. Regeringen har under de igangværende mediestøtteforhandlinger foreslået, at Bladpuljen afvikles over fem år fra og med 2014. Se listen over modtagere fra Bladpuljen på http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/aviser_og_blade/bla dpuljen/2013_liste_over_foreloebige_tilskud_bladpuljen.pdf 5

Lønsumsafgift for aviser forhøjet med 1,04 procentpoint Skal indbringe 40 millioner kr. til statskassen Regeringspartierne Socialdemokraterne, Radikale og Socialistisk Folkeparti samt Enhedslisten vedtog umiddelbart før Folketingets juleferie at forhøje lønsumsafgiften for aviser fra 2,50 procent til 3,54 procent. Alle borgerlige partier stemte imod forhøjelsen. Forhøjelsen af lønsumsafgiften ventes at ville indbringe staten 40 millioner kr. Afgiftsforhøjelsen er et led i finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten. Afgiften beregnes af salget for de enkelte dagblade og dagbladslignende publikationer. Det er blade, som er fritaget for moms af bladsalget, som betaler lønsumsafgift. MEDIEVERDENEN Mulige købere af Berlingske Media på inspektion Mecoms indtægter faldt ni procent i 2012 Processen med Mecoms salg af Berlingske-koncernen er kommet et skridt længere frem, fremgår det af en meddelelse fra Mecom Group. Det fremgår heraf, at Mecom vil invitere et mindre antal mulige købere til at inspicere virksomheden grundigt. Til gengæld har Mecom større problemer med at finde købere til de samlede aktiviteter i Holland. Det fremgår af meddelelsen, at der ikke er kommet acceptable tilbud på denne del af koncernen. Selskabet vil nu forsøge at sælge de hollandske aktiviteter enkeltvis. Mecom oplyser samtidig, at selskabets indtægter i 2012 blev ni procent lavere end i 2011 og at de totale omkostninger ved syv procent lavere end året før. Se meddelelsen på http://otp.investis.com/generic/regulatorystory.aspx?newsid=301484&cid=136 Avisen.dk overtager Ugebrevet A4 Fortsætter som selvstændige titler men i et tæt samarbejde Ugebrevet A4, der hidtil har været udgivet af LO, overtages nu af selskabet Avisen.dk ApS, besluttede LOs ledelse tirsdag. 6

Formanden for bestyrelsen for Avisen.dk, sekretariatschef i LO Finn Larsen, siger til MediaWatch, at sammenlægningen gennemføres i løbet af første kvartal bl.a. ved, at Avisen.dk flytter ind hos A4 i LOs bygning på Islands Brygge. Det er hensigten, at de to medier fortsat skal udkomme hver for sig, men det forventes, at der kan skabes journalistiske synergieffekter og stordriftsfordele. Avisen.dk ejes af A-pressen med 51 procent og Freeway Holding 49 procent. Konstruktionen er lavet, så Freeway ikke kommer til at bidrage til Ugebrevet A4s økonomi. A-Pressen vil afholde alle udgifter til ugebrevet. Det ændrede ejerforhold kan betyde, at Ugebrevet A4 kan få del i en ny mediestøtteordning. Efter regeringens oplæg kan medier, hvor branche- eller faglige organisationer ejer mere end to tredjedel ikke få mediestøtte. Med det nye ejerskab ejer fagbevægelsen kun 51 procent af Ugebrevet A4, skriver MediaWatch. LO afviser dog, at det har været en faktor ved overflytningen af A4 til Avisen.dk Ny tv-direktør skal gøre Ekstra Bladet til en tv-station Thomas Stokholm skal udvikle ekstrabladet.dk Ekstra Bladet har fra 1. marts ansat Thomas Stokholm, 46, som ny TV-direktør. Han får ansvaret for både den kommercielle og redaktionelle udvikling af ekstrabladet.tv. Thomas Stokholm har en meget bred erfaring fra både public service, produktionsmiljøet og senest den kommercielle side af TV-markedet. Han kommer fra et job som udviklingschef og kreativ direktør på Monday Media. Før den tid var han medejer og stifter af Bastard Film, og tilbage i 2005 vandt han journalisternes fornemste hædersbevisning, Cavlingprisen, for sagen om PET-agenten Dan Lynge. - Thomas kan alt det, vi har brug for, for at kunne udvikle ekstrabladet.tv til en tv-station. Han elsker Ekstra Bladets skarpe, pågående og underholdende journalistik, og så har han på Monday vist, at han også kan få denne journalistik omsat til penge. Ekstra Bladet er allerede i dag Danmarks førende web-tv producent udfordringen er at skaffe os det kommercielle gennembrud, siger Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen i en pressemeddelelse. RÆSON udgiver kvartalsblad RÆSON KOMPAKT Clement Kjersgaard tror fortsat på trykte magasiner Fra marts 2013 supplerer RÆSON det eksisterende halvårsmagasin med et kvartalsblad i mindre format: RÆSON KOMPAKT. - Det hæderkronede amerikanske magasin Newsweek lukkede den trykte udgave ved årsskiftet og overgik til net alene. Og mange konkluderer, at tiden er løbet fra trykte magasiner. Jeg er ikke så 7

sikker. Jeg tror, formen er underordnet: Det er indholdet, det handler om, siger Clement Kjersgaard, der grundlagde RÆSON tilbage i 2002 og stadig er magasinets udgiver. - RÆSONs hofgenre er de dybdegående analyser og interviews, og dem tror vi fortsat, at mange læsere gerne vil have på tryk. Med det nye kompakt-magasin vil RÆSON være at finde i flere kiosker og boghandlere. Og med en fast pris på 25 kroner bliver KOMPAKT billigere end mange aviser. Dermed tror vi, at RÆSON vil nå et meget større publikum end i dag. Så simpelt er det, siger Clement Kjersgaard. RÆSON blev startet som et netmagasin i 2002. Webmagasinet blev i 2007 suppleret af en trykt halvårsudgave, der fortsætter helt uændret. RÆSON er non-profit: ALLE indtægter investeres i magasinet, der drives af et par deltidsansatte i studiejob og et stort netværk af freelancere og frivillige. Store udskiftninger i Radio- og Tv-nævnet Seks nye medlemmer af nævnet Kulturminister Marianne Jelved har foretaget en kraftig udskiftning i Radio- og Tv-nævnet. Kun to af medlemmerne fra det tidligere nævn fortsætter fra 1. januar 2013. Det er den hidtidige næstformand professor. dr.jur. Mads Bryde Andersen, som overtager formandsposten, og professor dr.jur. Caroline Heide-Jørgensen, der bliver næstformand. Den tidligere formand Christian Scherfig fortsætter ikke. Nævnets øvrige medlemmer, som alle er nye, er adm. direktør Stina Vrang Elias, professor, dr. phil. Anker Brink Lund, lektor Per Jauert, ledelsesrådgiver, cand.jur. Merethe Eckhardt, professor, M.sc., ph.d. Mark Lorenzen samt afdelingsleder Peter Madsen, der er udpeget af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Altinget.dk udgiver et nyt digitalt magasin om demokratiet i EU Udgives med støtte fra Europa-Nævnet - I magasinet ser vi på, hvordan EU prøver at arbejde med borgerinddragelse og demokratisering, og vi ser på, hvilke demokratiske udfordringer EU står overfor, siger chefredaktør for Altinget.dk, Rasmus Nielsen. Han forklarer, at EU aldrig har været en bestseller blandt de europæiske borgere, og at den nuværende krise kan resultere i, at unionen falder fra hinanden. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på demokratiet i Europa. 8

- Lykkes det ikke for EU at gøre sig mere folkelig inden for kort tid, risikerer hele projektet at blive tabt på gulvet. Altinget.dk har altid fokuseret særligt på Danmarks rolle i EU en redaktionel udfordring, der nu trænger sig mere på end nogensinde, siger han. Magasinet er skabt med støtte fra Europa-Nævnet og er gratis. Med dybdegående artikler, rundspørger og interviews med de vigtigste politiske aktører tegner magasinet et detaljeret billede af demokratiets tilstand i EU. Berlingske Media sælger Ugeavisen Kalundborg Slås sammen med Kalundborg Nyt til en fælles større udgivelse Berlingske Media har som led i konsolidering af selskabets ugeavisportefølje besluttet at frasælge Ugeavisen Kalundborg til Medieselskabet Nordvestsjælland, der i forvejen ejer ugeavisen Kalundborg Nyt. Selskabets plan er at samle de to ugeaviser i en fælles større udgivelse, som kører videre under navnet Kalundborg Nyt. Beslutningen om en sammenlægning sker i erkendelse af, at det aktuelle annoncemarked ikke er tilstrækkeligt til to aviser i samme område, trods en ihærdig indsats for at skabe lønsomhed, skriver parterne i en pressemeddelelse. Adm. direktør og chefredaktør for Sjællandske Medier og kommende daglig leder af fusionen mellem A/S Medieselskabet Nordvestsjælland og Sjællandske Medier A/S, Torben Dalby Larsen siger: Vi vil gøre det yderste for, at læsere og annoncører af både Ugeavisen Kalundborg og Kalundborg Nyt oplever, at Kalundborg betjenes godt af en større og bæredygtig ugeavis, som via artikler og annoncer fortæller om de mange aktiviteter, tilbud og muligheder i Kalundborg Kommune. Forudsætningerne for at drive Ugeavisen Kalundborg ændrede sig markant efter, at Berlingske Media i 2011 solgte sine øvrige ugeaviser i området fra, siger koncernchef Lisbeth Knudsen. Sidste nummer af Ugeavisen Kalundborg udkommer 27. december og herefter vil lokalområdet kunne sige goddag til en større version af Kalundborg Nyt Oxygen overtages helt af Egmont Oxygen Magasiner fortsætter med egen redaktion i eget mediehus Egmont Magasiner, der i 2011 købte aktiemajoriteten i Oxygen Magasiner A/S, har købt de øvrige aktier i Oxygen Magasiner, der blandt andet udgiver Vores Børn og Gravid samt voresbørn.dk. 9

-Vi har arbejdet sammen med folkene bag Oxygen i godt et år, og vi er meget tilfredse med de fælles resultater, vi har opnået. Samtidig ser vi fortsat gode vækstmuligheder indenfor både print og online i forældre-segmentet. Derfor har vi besluttet at købe de resterende 47% af Oxygen, siger Torsten Bjerre Rasmussen, administrerende direktør i Egmont Magasiner. Oxygen Magasiner fortsætter som en selvstændig enhed med egen redaktion i sit eget mediehus. -I dagligdagen betyder de ændrede ejerforhold ikke så meget for medarbejderne i Oxygen, udover at det giver ro at have en stærk og stabil ejer. Og med Egmont i ryggen får vi desuden udvidede muligheder for at reagere i markedet, når der opstår nye og attraktive muligheder, herunder muligheden for yderligere opkøb, fortæller Henrik Løvstrøm, administrerende direktør for Oxygen Magasiner. 119 årigt blad går fra print til net Magasinet Danske Erhvervsskoler bliver digitalt nyhedsbrev Magasinet Danske Erhvervsskoler, som startede i 1893 under navnet Teknisk Skoletidende, er udkommet for sidste gang på papir. Fra starten af 2013 bliver magasinet erstattet af et dagsordenssættende digitalt nyhedsbrev, skriver magasinets redaktør Ingrid Behrendt Andersen i en farvel-leder. Direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov begrunder omlægningen med, at magasinproduktionen og distributionen er blevet meget ressourcekrævende, og at onlineudgivelsen giver mulighed for en hyppigere udgivelsesfrekvens. UNGE OG MEDIER To jyske klasser vandt Skriv til Avisen 2012 1400 klasser med i alt over 30.000 elever deltog i konkurrencen Årets vinderklasser i konkurrencen Skriv til Avisen blev 7.c på Søndre Skole i Viborg og 10.klasse på Efterskolen Solgården i Tarm. De to klasser har med idérigdom og dygtigt skrivehåndværk gjort sig fortjent til præmierne på hver 25.000 kroner. En enig dommerkomité lod sig blandt andet begejstre af klassernes sproglige evner til at bringe læseren med sig vidt omkring inde på både feature- og reportagetur. To vinderaviser er blevet udvalgt blandt 64 lokalvindere i den årlige aviskonkurrence Skriv til Avisen, der er arrangeret af Avisen i Undervisningen i samarbejde med Danske Medier, Danmarks Skolebibliotekarer og Dansklærerforeningen. 10

Omtrent 1.400 klasser med i alt 30.000 elever var tilmeldt Skriv til Avisen 2012. Med motivation fra årets emne Vi er ude, har klasser over hele landet i uge 44 produceret deres egen avis. Artiklerne har handlet om alt fra hjemløse til homofobi over spejdere og mænd i kjoler. Aviserne er indsendt til lokale dommerkomitéer på landets dagblade, som har kåret hver deres vinder. Ud af de lokale vindere blev to aviser fra skoler i Jylland kåret som landsvindere: UDKAST af 7.c på Søndre Skole i Viborg, indsendt til Viborg Stifts Folkeblad OUTSIDEREN af 10. klasse på Efterskolen Solgården i Tarm, indsendt til JydskeVestkysten De to klasser hyldes ved en præmieoverrækkelse på Københavns Rådhus torsdag 17. januar 2013 kl. 15.00. Her bliver klasserne hyldet med taler, rådhuspandekager og hver en check på 25.000 kroner. Se vinderaviserne og læs mere om konkurrencen på www.aiu.dk. Unge tror mest på traditionelle medier Kun få unge får viden om politik på sociale medier De gamle medier er for de fleste unge den primære kilde til viden om politik og samfundsforhold, viser en analyse, som TNS Gallup har foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Og det er også de traditionelle medier, som de unge har størst tillid til. Blandt unge op til 25 år vurderer 82 procent, at tv og radio har en høj eller meget høj troværdighed. 73 procent giver den samme positive vurdering til trykte aviser og magasiner mens det kun er 14 procent, som opfatter de sociale medier som troværdige. Og kun ni procent af de unge op til 25 år siger, at de sociale medier er deres primære kilde til viden om politik og samfundsforhold. Over en tredjedel 36 procent henviser til tv- og radio, mens tre procent af de unge og 19 procent af danskerne over 25 år siger, at de får politisk viden fra trykte aviser og magasiner. Dansk Ungdoms Fællesråds formand, Signe Bo, siger, at undersøgelsen viser, at unge er interesserede i samfundet omkring dem og tager demokratiet alvorligt. - Unge er blevet stadig mere kritiske i deres tilgang til mediernes formidling og politiske spin. De bruger derfor i stigende grad deres netværk til at drøfte nyheder og politik, siger Signe Bo med henvisning til, at en stor del af de unge får viden om samfundsforhold på deres arbejde eller gennem diskussion med familie og venner. 11

TENDENSER OG VIDEN Ebay investerer i udvikling af mobile platforme Virksomheden omsatte globalt i 2012 for 67 milliarder kr. mobilt I løbet af 2012 og 2013 vil internethandelspladsen Ebay bruge 40 millioner kr. til udvikling af de mobile platforme primært bilbasen, men også til DBA.dk, siger selskabets danske direktør Morten Heuing til Børsen. Han venter, at Ebays vareomsætning alene på den mobile platform i 2012 blev på 12 milliarder dollar (67 milliarder kr.) Når Ebay investerer i Danmark skyldes det ifølge direktøren, at selskabet har købt den danske forretning af Den Blå Avis bl.a. for at lære mere om nyudviklingen inden for e-handel og ikke mindst mobil handel. Morten Heuing siger, at Danmark her er længere fremme, end man er andre steder. NYT FRA DANSKE MEDIER Suzanne Moll står for Radiodays program Skal tilrettelægge konferencen om Radio fremtidens medie i september Radiodays Danmark har i dag ansat Suzanne Moll som programansvarlig for Radiodays 2013. Suzanne Moll har senest været ansat som chefredaktør på Radio24syv, men har gennem de seneste 25 år været ansat på både TV2 Radio, Dagbladet BT, samt DR. Derudover har Suzanne Moll mange års erfaring fra internationalt arbejde bl.a. fra WAN-IFRA, der er international organisation for dagbladene. - Vi er glade for at få en erfaren radio- og medieperson som programansvarlig for Danmarks vigtigste begivenhed for radiobranchen. Vi er sikre på, at Suzanne Moll kan sammensætte et interessant program, der gør, at alle radiofolk igen vil mødes til årets konference 20. -21. september, siger Marianne Bugge Zederkof, formand for Radiodays Danmark. Suzanne Moll skal under overskriften Radiodays 2013 Radio fremtidens medie, skabe programmet, der atter en gang kan samle den danske radiobranche på tværs af Public Service og kommercielle interesser, på tværs af tale og musikradio og på tværs af lokale og nationale stationer. Suzanne Moll skal også stå for at modernisere Prix Radio, der er den danske radiobranches hyldest til de dygtigste medarbejdere, formater og stationer. Radiodays arrangeres i et samarbejde mellem DR, SBS Radio, Radio24syv og Danske Medier. 12

JOB OG KARRIERE Ny marketingdirektør for Egmont Magasiner Monica Bundgaard afløser Tine Senger I forbindelse med Egmont Magasiners overtagelse af Vægtkonsulenterne (tidligere De Danske Vægtkonsulenter) sker der nu ændringer i ansvarsområderne i Egmont Magasiners ledelsesgruppe, oplyser Egmont Magasiner i en pressemeddelelse. Nuværende marketingdirektør, Tine Senger, der siden oktober også har været direktør for Vægtkonsulenterne, bliver administrerende direktør for Vægtkonsulenterne på fuld tid. Monica Bundgaard, der i dag har det overordnede ansvar for Euroman, Eurowoman, RUM og gastro, overtager ansvaret som marketingdirektør samtidig med, at hun fortsætter med sit nuværende ansvarsområde. Monica Bundgaard er 47 år, uddannet cand.merc. fra CBS. Hun har været hos Egmont Magasiner i 12 år, hvor hun har arbejdet med marketing, redaktionelle koncepter, analyser, produktudvikling, bladsalg og abonnementer. KALENDER 23.januar 2012 kl.08:30-16:00 København App Day Apps er ikke til at komme uden om uanset hvilken type virksomhed. Apps anvendes først og fremmest som marketing- og kommunikationsplatform, men perspektiverne rækker videre. På App Day kan du møde eksperter som har gjort erfaringer med at anvende apps til kommunikation, markedsføring, salg og brugerinvolvering. Se hele programmet og tilmeld dig her: http://danskemedier.dk/aktivitet/app-day-2013 13

Dato/Tid Aktivitet 23/01/2013 App Day 2013 Palads Biograferne, København V 05/02/2013 Medlemsmøde om reklameafgift og miljømærkning Pressens Hus, København K Denmark 06/02/2013 19/03/2013 17/04/2013 Planlæg salget skab flere lønsomme kunder Pressens Hus, København K Denmark Fotokursus - bliv en bedre fotograf Pressens Hus, København K Denmark DIA 2013 Cirkusbygningen, København V http://danishinternetaward.dk/ ANNONCER Skab nye digitale forretningsmuligheder Visiolink.dk Få nyheder og inspiration baseret på erfaringer fra nogle af de mere end 600 europæiske aviser, vi dagligt samarbejder med. Tilmeld dig nyhedsbrevet og læs mere om: http://bit.ly/visiolink_nyhedsbrev Aftenposten tilbyder læserne avanceret arkivsøgning på ipad Avisen har samtidig lanceret et nyt rent digitalt abonnement, hvor fri arkivsøgning er inkluderet. http://bit.ly/aftenpostenarkiv Skab nye indtjeningsmuligheder med digitale annoncer i E-pages Giv annoncørerne bedre værktøjer til både at målrette kampagner og teste effekten. http://bit.ly/digitaleannoncere-pages Læs alle nyheder på www.visiolink.dk KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Danske Medier, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: www.danskemedier.dk/abonnement Se tidligere nyhedsbreve på: www.danskemedier.dk/arkiv Skriv til redaktionen: Ansvarshavende redaktør, journalistisk direktør Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk 14

Ved annoncering i Nyhedsbrevet Danske Medier kontaktes: Markedschef Henrik Thøgersen på tlf. 33 97 42 91 eller e-mail: ht@danskemedier.dk Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K 15