Hvad er meningen? Mod på (endnu) mere Café Georg & Dragen

Hvad er meningen? Mod på (endnu) mere Café Georg & Dragen NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg Februar 2010 77. ÅRGANG 1

Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf. 56 65 07 06 E-mail lgm@sct-georg.dk Landsgildekansler Niels Rosenbom Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå Tlf. 49 25 36 03 E-mail lgk@sct-georg.dk Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7800 Skive Tlf. 97 54 51 50 E-mail lgs@sct-georg.dk International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf. 49 29 91 10 E-mail lgis@sct-georg.dk Uddannelsessekretær Sten Frost Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 66 77 E-mail lgus@sct-georg.dk PR-sekretær Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf. 86 53 81 88 E-mail lgpr@sct-georg.dk Arrangementer på landsplan 12.-13. juni 2010 Landsgildestævne 2010 Stevninghus, Kliplev 24. juli - 1. august 2010 KFUM spejdernes korpslejr, See 20:10, Skive 5. september 2010 Danmarks Friluftsdag Internationale arrangementer 19.-26. juni 2010 42. Europæiske Gilde Forum Großarl, Østrig 3.-7. november 2010 Europakonference, Cypern 27. juli-7. august 2011 Verdensjamboree, Skåne 25.9.-2.10.2011 Verdenskonference, Cernobbio (Como), Italien Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Øvrige landsgildeadresser side 22-23 Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf. 40 11 92 49, fax 74 51 42 13 E-mail redaktionen@sct-georg.dk Bladet udsendes 6 gange årligt: 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51 Internet www.sct-georg.dk E-mail kontoret@sct-georg.dk Kontortid mandag-torsdag 10-14 - efter 1. marts tirsdag og torsdag 10-12 Kontorleder Kirsten Christensen Kontoret holder lukket i uge 8 (fre. 19.2-man. 1.3) Læs om Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280 Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2 What s on internationalt... 4 Rodbjerggaard... 5 Kursusudvalget... 6 Nyt fra LGL... 7 Gilderne og de andre... 9 Fra gildebror til gildebror... 15 Opslagstavlen... 18 Navnestof... 21 Forsiden: Klimalejrens indgangsportal under klimatopmødet COP15, læs mere side 10. Foto: Lis Christensen, 4. gilde København

Hvad er meningen? Af Niels Rosenbom, landsgildekansler Ja, hvad er meningen egentlig med gilderne? Hvem er vi og hvad vil vi? Svaret synes let. Det fremgår jo af vores formål, at vi er venner af spejderbevægelsen, der i forlængelse af spejderlivet vil støtte spejderne, arbejde med personlig udvikling og være til gavn for vort samfund. Og sådan har det været lige fra begyndelsen i 1933! Gilderne har bevisligt haft stor succes med mange fremragende aktiviteter. Vi har haft fremgang og udviklet både organisationen og traditioner. Gilderne i Danmark kan med rette være stolte over at have været medvirkende til oprettelsen af et verdensomspændende fællesskab af voksne spejdervenner. Men er det nu også hele svaret? Er der sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi gør? Der er jo i hobetal af spejdere og spejdervenner her i landet, formentlig omkring ½ million. Hvis vi har den rette mening og de rigtige værdier formuleret i vores formål, hvorfor sælger vi så ikke bedre? Er det tilfredsstillende med en markedsandel på omkring 1% af de potentielle medlemmer? I virkeligheden kan vi nok sammenlignes med mange succesfulde virksomheder og organisationer, der har sejret sig ihjel ved at klamre sig til deres succes og forklare vigende salg/interesse med kundernes eller interessenternes manglende forståelse for vores kvalitet. Tænk bare på Krønikens Holger, der blankt afviste fjernsyn som en uinteressant døgnflue, der ikke kunne hamle op med den gode gamle og solide radio. Måske er det på tide at gennemføre et servicetjek af vores værdigrundlag og vores virksomhed. Grundlæggende er vores værdigrundlag stadig i top, men er vi også i stand til at sælge det - kan vi med andre ord formulere det på en sådan måde, at det kan forstås af udenforstående? Bruger vi vores ressourcer på vores kerneværdier, eller bruger vi for mange kræfter på sekundære ting? Er vores organisation gearet til at køre opad mod det høje mål? Tør vi tænke det utænkelige? (dette spørgsmål har jeg lånt fra Lars Kolinds bog Kolindkuren). Baden-Powell ønskede jo, at vi som spejdere kunne efterlade verden lidt bedre, end vi fandt den. Tænk hvis vi tog ham på ordet og satte os for at indføre en ny verdensorden, hvor spejderbevægelsen voksede sig så stor og stærk, at den simpelthen udsultede kriminelle bander og terrororganisationer. Tænk hvis gildebevægelsen kunne støtte spejdernes vækst og samtidig indføre ordentlighed i samfundene verden over med tolerance og respekt for andre. Det er ikke utænkeligt, men næppe gennemførligt for dig og mig. Nej, men vi er heller ikke alene. Der er jo flere hundrede millioner voksne spejdervenner rundt om i verden! Ét er at tænke det utænkelige - noget andet er at føre det ud i livet. Men egentlig er der en ganske kort vej imellem - nemlig viljen til at ville. Martin Luther King udlevede sin drøm og gjorde det utænkelige at bygge bro mellem sorte og hvide. Det er ikke sikkert, at vi kan udrette det, vi taler om, men vi kan udrette det vi vil! 3

What s on international Großarl 2010 Af Kiss Messmann, Großarlerlauget Gennem de senere år har der fra forskellig side været tanker og forslag om at ændre tidspunktet for det Europæiske Gilde Forum i Großarl fra vinter til sommer. Forumprogrammet for sommeren 2010 er stort set det samme som tidligere, men de fleste aktiviteter vil foregå udendørs i det flotte landskab, hvor fremkommeligheden naturligvis er meget lettere end om vinteren. Derfor tror arrangørerne også, at mange nye nu vil deltage, ligesom tidligere deltagere nu vil opleve Großarlerdalen om sommeren. For de, der sædvanligvis vandrer og besøger bondegårdene, er der om sommeren mulighed for at besøge bønderne på deres sommerresidenser oppe på alpegræsgangene. Derfor spurgte arrangementskommiteen deltagerne forrige år, om der var almen interesse for en sådan ændring. Selvom der var mange, der foretrak vinter, var der flertal for at deltage om sommeren, og derfor finder det 42. Forum i år sted fra den 19. til den 26. juni, med temaet Salzburger Naturfestspiele. Både Großarls bystyre, befolkning, turistforening, hoteller og pensioner ser frem til sommerbesøget, som endda prismæssigt ser ud til at blive billigere, da udgifterne til opvarmning er væsentlig mindre end om vinteren. Der er planlagt udflugter til Großglockner, Nationalparken i Mittersill, til Salzburg og til fæstningen Hohenwerfen, bl.a. kendt fra det nu berømte falkereservat, hvor falkonerer fremviser de prægtige fugle, og fra filmen Ørneborgen med Richard Burton og Clint Eastwood. Tilmelding og yderligere oplysninger om det 42. Forum kan ses på hjemmesiden www.forumgrossarl.at eller fås ved henvendelse til Kiss Messmann, Großarlerlauget, enten på telefon 96 23 52 52, eller på mail til messmann@stofanet.dk I øvrigt indkaldes Großarlerlaugets medlemmer inden længe til forårstræffet på Spejderbakken i Vejle, der i år finder sted den 24.-25. april. Som tidligere deltagere har opdaget, er besøget af vintergæster i Großarl i og omkring uge 3 væsentligt forøget, da skisæsonen gennem årene er flyttet længere frem. Tilmed er der forholdsvis stille i juni, så prisniveauet på det tidspunkt er også lavere. Fotos: Ingrid Danstrup 4

7th European Conference Den 7. Europa konference finder sted på Cypern fra 3. til 7. november 2010 på Adams Beach Hotel i den skønne region Ayia Napa, hvor åbnings- og afslutningsceremoni vil finde sted tillige med lejrbål og øvrige arrangementer (venner og/eller familie er velkomne). Program 3.11. Check ind Delegations møde Velkomstmiddag 4.11. Åbningsceremoni 7. Europa konference - 1. arbejdsmøde Ambassadors Guild møde Middag - Cyprus Night 5.11. Udflugtsdag, vælg mellem: Arkæologi - Byzantinske Kirker eller vinruter 6.11. 7. Europa konference - 2. arbejdsmøde Afslutningsceremoni Galla aften 7.11. Messe i den Ortodokse kirke Deltagergebyr er ca. 480 for deltagelse og indkvartering i fire dage. Efter konferencen er der mulighed for en 4-dags eftertur med udflugt til det smukke område Pafos, som siges at være elskovsgudinden Afrodites fødested, og der vil også være et mini-cruise til nogle af de mest maleriske kyster på Cypern. Deltagergebyr er ca. 300 for deltagelse og indkvartering i fire dage. Mød os på Cypern og oplev vor gæstfrihed og kultur Nærmere detaljer kan fås hos din DIS eller LGIS. Rodbjerggaard Nye udlejningspriser for gilder/distrikter Nu nærmer foråret og sommeren sig. Hvad med at leje Rodbjerggaard? Prisen er 50 kr. pr. gildebror pr. nat, min. kr. 1.000 pr. nat + forbrug og altså min. kr. 2.000 for en weekend med 2 overnatninger + forbrug. Henvendelse til landsgildekontoret tlf. 33 32 27 33 eller kontoret@sct-georg.dk 5

Kursusudvalget Landsgildestævne Landsgildetinget i 2009 besluttede en handlingsplan, hvor et af punkterne var afholdelse af et landsgildestævne i juni 2010. Det er med stor fornøjelse, vi herved kan indbyde alle gildemedlemmer til en forhåbentlig festlig og forfriskende Weekend den 12.-13. juni på Stevninghus i Sønderjylland Landsgildestævnet er det sted, hvor vi mødes i det store fællesskab, og hvor der ikke er sat en præcist formuleret og arbejdsbetinget dagsorden. Landsgildestævnet er det sted, hvor det sociale samvær, leg, naturoplevelse, inspiration og udfordring kan mikses i lige netop det blandingsforhold, vi hver især finder rigtigt. Stevninghus er Det Danske Spejderkorps ejendom i nærheden af Kliplev og Hostrup Sø. Området er et pragtfuldt naturområde, der vrimler med dyr og planter. Midt i området ligger vikingebyen Ny Hedeby. Der er fine vej- og togforbindelser, og stationsbyen Kliplev ligger kun 3 km fra Stevninghus. Stevninghus er åben for os alle fra fredag eftermiddag den 11. juni til søndag den 13. juni. Der kan overnattes i medbragt telt eller campingvogn, eller der kan overnattes i et af stedets 5 huse. Til lejrpladserne er der toilet- og badefaciliteter. Programmet sammensættes af deltagerne, og kan krydres med fælles lejrbål og fælles bålmad. Weekendens oplevelsesmenu kan mikses af: Naturoplevelser Deltagelse i fysiske aktiviteter Deltagelse i arbejdende værksteder Deltagelse i workshops Deltagelse i kaffemøder Fællesspisning og opslidning af sangbøger Alt i alt vil der blive blandet et uimodståeligt miks - og vejret er bestilt! Foto: Sarah Moores, engelsk volontør, Stevninghus Kig selv på Stevninghus på www.stevninghus.dk og få en fornemmelse af stedet og dets muligheder for at være base for en god sommerweekend. I Sct. Georg nr. 2, som udgives i april måned, vil der være en nærmere beskrivelse, og der vil være oplysninger om aktiviteter, priser og tilmelding. Sæt et solidt kryds ved weekenden 12. - 13. juni 2010 6

Nyt fra LGL 2. LGL møde, 21.-22.11.2009 Af Niels Rosenbom, Landsgildekansler Landsgildeledelsen (LGL) arbejdede med tilrettelæggelsen af de kommende arrangementer: Møde med spejderkorpsene og deres voksengrupperinger 7/1 Distriktsforum 23/1 Landsgildestævne 11-13/6 Kontorets fremtid blev drøftet. Henning fratræder 31/1 2010, men fortsætter i et midlertidigt vikariat. Der arbejdes videre med kontorets fremtidige drift, herunder en tilpasning af opgaver og åbningstid. Endvidere overvejes alternativer til Mikkel Bryggers Gade. I forbindelse med revisionen af håndbog for gildeledelser blev et udkast til disposition godkendt. Love for Sct. Georgs Gilderne er korrekturlæst, og enkelte sproglige fejl er rettet. LGL udtrykte anerkendelse af Aalborg Stadsgildes regnskab og evaluering af landsgildetinget. Udviklingsseminar Af Lone Erkmann, Landsgildemester I januar holdt landsgildeledelsen udviklingsseminar på Esbjerg Vandrerhjem. Udviklingsseminaret er en del af vores handlingsplan for 2009 til 2011, der blev vedtaget på landsgildetinget i Aalborg. Det blev et vellykket seminar, hvor vi blev lidt klogere på os selv og fik et bedre kendskab til hinanden og hvad vi hver især kan bidrage med til arbejdet i landsgildeledelsen. For at hjælpe os med at sætte processen i gang havde vi inviteret en professionel HR konsulent. Det viste sig at være meget givende for os. Det er sundt at få en fremmed til at stille spørgsmål til alle de ting, vi gør og har gjort Sct. Georg blev drøftet. Der arbejdes videre med forskellige tilbud på format og papirkvalitet. Derimod fastholdes nuværende distribution, idet alternative tilbud (pakkevis til gilderne) ikke forekommer attraktive i forhold til den mulige besparelse. Gildejubilæer blev drøftet, og fremover vil landsgildet markere et gildes 25, 50 og 75 års jubilæum. Hjælpefonden donerede 10.000 kr til spejdernes Klima Camp på Højbro Plads under klimatopmødet. Øvrige ansøgninger blev afslået eller henvist til lokal støtte. Landsgildekontoret Henning er blevet 70 og er efter flere års trofast arbejde fratrådt med udgangen af januar. Vi har dog aftalt, at han midlertidigt hjælper til på kontoret på vikarbasis. Telefontiden bliver fra 1. marts ændret, så telefonen kun er åben tirsdag og torsdag fra 10 til 12 (telefonsvareren tager fortsat imod i døgndrift). Niels, LGK siden 1933. For mange ting viser det sig, at vi har beholdt formen, men egentlig har glemt den dybere mening med den. Hvem tænker til hverdag på, at svendetiden var rettet mod et tæt tilhørsforhold til spejderne, i væbnertiden var det arbejdet i gildet, der var den væsentligste opgave, og når man var moden til at blive ridder, kunne man koncentrere sig om de humanitære og udadvendte opgaver. Landsgildeledelsen har fået kritik af den måde, vi afvikler vores møder på, det gælder især de landsdækkende møder, f.eks. distriktsforum og gildemesterstævner. Derfor 7

var opgaven også at få nogle værktøjer, vi kunne arbejde med, så vi alle oplever, at vores møder bliver mere effektive, og resultaterne fra møderne bliver synlige både for deltagerne og omverdenen. Det klarer man ikke på en weekend, men vi vil arbejde videre med de tanker, der blev sat i gang. Vi brugte Edward de Bonos 6 tænkende hatte i vores arbejde med handlingsplanens visioner for at sikre, at vi har den samme opfattelse af indholdet. Udvikle gildearbejdet så flere får lyst til at være med og deltage i den personlige udvikling, gildearbejdet tilbyder Udvikle gildearbejdet så gilderne bliver synlige aktører på det humanitære område Udvikle gildearbejdet så gilderne bliver en naturlig fortsættelse af spejdertiden Udvikle gildearbejdet så gilderne har valgfrihed i arbejdsformen Det var interessant sammen med konsulenten at se på vores visioner med nye øjne. At skulle forklare de begreber, vi anvender til hverdag, eksempelvis personlig udvikling, hvad mener vi med det? Vi var langt omkring fra jobbet som GM, deltagelse i Gildehøjskole og gruppearbejde over organisering af indsamling for Flygtningehjælpen, planlægning af dragedag til væbner- og ridderforberedelser. De seks tænkehatte har til formål at finde kreative løsninger på problemer og udfordringer. At udvikle individers, gruppers og enheders evne til systematisk og kreativ tænkning. At udvikle evne til kreativ dialog. At udvikle evnen til at kunne fokusere og skærpe opmærksomhed og mental energi på skiftende aspekter. At udvikle respekten for menneskers forskellige måde at tænke, træffe beslutninger og udtrykke sig på. Alt sammen vel nok noget vi kan bruge i vores personlige udvikling. Landsgildeledelsen har taget hul på opgaven. På distriktsforum sidst i januar bliver distriktsgildemestrene præsenteret for metoden, og så håber vi, det får effekt på arbejdet rundt om i gilderne. Hvis I har fået lyst til at læse mere om Edward de Bono, må I en tur på biblioteket. Vi nåede også at informere hinanden om status på de fem projekter fra handlingsplanen. Landsstævnet til juni vil I kunne læse mere om andetsteds i dette nummer af Sct. Georg. Danmarks Friluftsdag 5. september her mødes DUS erne midt i januar for at sætte projektet på skinner. Der er nedsat arbejdsgrupper, der skal finde aktiviteter til de fire elementer jord, luft, ild og vand. Efter mødet vil vi orientere om, hvad de er nået frem til. Gildehøjskolen, her er der fundet nogle spændende foredragsholdere, der er i gang med at skrive oplæg, der kan sendes ud efter sommerferien. Brobygningsprojekter er i gang flere steder i landet, og Anne Haastrup har kontakt til Røde Kors for at etablere støtteordninger til uledsagede flygtningebørn. Fælleslejren for de 5 spejderkorps i 2012 har vi ikke hørt så meget til endnu, men i dagens avis kan man læse, at de søger en by, der vil være vært for en lejr med 35.000 deltagere. Der skal bruges et areal på ca. 200 hektar, svarende til 30-35 fodboldbaner. Værktøjskassen venter på at blive fyldt op med kursustilbud om udvikling og inspiration, men Rom blev ikke bygget på én dag. Vi må hjælpe hinanden med, under kursusudvalgets kyndige vejledning, at få opbygget et kursusprogram, der kan være med til at udvikle gildebevægelsen. Som I kan se, var det de store tanker, vi havde fremme på seminaret. Nu håber vi, vi vil være i stand til at inspirere jer alle sammen, så vi går en spændende gildetid i møde. 8

Gilderne og de andre Mod på (endnu) mere Af Niels Dam, Spejderchef Danske Baptisters Spejderkorps Hvad synes du mod er? I spejdernes jubilæumsår i 2007 var temaet for året Mod på mere. Og da 2007 var næsten omme sagde korpsråd og hovedbestyrelser i alle korps, at vi har mod på endnu mere. Nu er der gået to år, og det store spørgsmål er, om vi stadig har mod på mere, eller om vi stadig trisser rundt i den vanlige trummerum. På baptistspejdernes årlige førerstævne er der livlige debatter, om korpset skal bevæge sig mod øst eller mod vest, men ens for alle deltagere er, at de har modet til at have en holdning. Der er ingen tvivl om, at alle spejderførere har et fælles mål: at efterlade verden en lille smule bedre, end vi modtog den. Der kan være forskel på, hvordan vi hver især synes opgaven skal løses, men det store spørgsmål er, om vi har modet til at gøre en ihærdig indsats. Det nyligt overståede klimatopmøde viste, at der var rigtig mange mennesker, der havde mod til i samlet flok at fortælle verdens ledere, at nu må der gøres noget for at forbedre klimaet. Også spejdernes verdensorganisationer, WAGGGS og WOSM, havde delegationer med i Bella Centret, så spejdere fra hele verden var med på første parket for at gøre en indsats for at forbedre verden. Vi har lige sagt farvel og tak til endnu et år, og man kigger uvilkårligt tilbage på det forgangne år og tænker på, hvilke ting der gik godt, hvad man kunne ønske at have gjort anderledes, hvorfor havde man ikke modet til at gribe ind dér, hvor mennesker blev dårligt behandlet og dér, hvor man gjorde en forskel. Jeg er sikker på, at vi som spejdere og tidligere spejdere besidder mere mod end de fleste. Vi tør åbent fortælle omverdenen, at vi er spejdere, at vi tror på Gud, men vi har også mod til at tage på ture og lejre, hvor vi på grund af de primitive omgivelser har brug for hinanden. Det at turde følge sine drømme trods bevidstheden om, at man kan fejle, er måske den største og mest dristige form for mod der findes. Vi skal ikke være bange for at tage de første skridt, det kan godt være, at det ikke lykkes lige med det samme, men man skal have modet til at gøre forsøget. Nogenlunde sådan kan situationen for det nyligt nedsatte lejrudvalg betegnes. Som omtalt i indledningen har de danske spejderkorps aftalt, at vi skal have mod på endnu mere, nemlig en fælles dansk spejderlejr i 2012 med 30-35.000 deltagere. Vi har mod til at tage de første skridt, selv om ingen kan være sikre på, hvordan rejsen vil forløbe. Sammen med mit nytårsønske om et velsignet 2010 sendes også et ønske om, at alle spejdere og Sct. Georgs gildebrødre må have Mod på endnu mere i vores respektive arbejde for en bedre verden. Mod: dristighed, tapperhed. Eller en sindstilstand han var ved godt mod, mens hun var ved at tabe modet Eller de unge har mod på livet. (Kilde: Gyldendals røde ordbøger, Dansk-Dansk) 9

Cafe Georg & Dragen - COP15 Af Lise Skov & Ole Olesen, Københavns Stadsgilde Hvad er det rigtige svar, når spejdere spørger os, om vi kan hjælpe dem? I oktober spurgte Det Danske Spejderkorps os, om vi kunne tænke os at bemande en cafe på Højbro Plads i København under klimatopmødet den 7. 18. december hver dag fra kl. 10 til 21. Ja, vi kan - Yes, we can! Det lød jo nemt, så vi skyndte os at sige ja til opgaven. Et afslag ville da også have været for dumt, når sådan en PR-mulighed blev serveret for os på et fad. Så skulle vi bare have tilsagn om bemanding af cafeen i et halvkoldt telt med mindst to gildebrødre ad gangen i mindst 132 timer lige midt i juletravlheden. Ville I så bakke det op? Ja, det ville I, og I gjorde det. 50 gildebrødre fra 9 gilder i København, Køge og Roskilde-Hedebo kom og leverede over 300 arbejdstimer. Det var en god oplevelse Tusind tak til alle I hjælpsomme gildebrødre for jeres indsats og jeres gode humør. Når alle i lejren siger, det er en fornøjelse at arbejde sammen med os gildebrødre, så har vi gjort det godt, og så bliver vi nok inviteret med en anden gang, når der skal samarbejdes. Spejderlederne i lejren skal have en stor tak for det gode samarbejde gennem hele forløbet. Det var en fornøjelse at se alle de unge ledere, som hver eftermiddag og aften gav besøgende spejdere og andre børn en hyggelig spejderoplevelse midt i storbyen. God PR for både spejderne og os Mange danske og udenlandske gæster besøgte teltet, hvor de studerede spejdernes og vores plancher. Nogle af dem spurgte os, hvad Sct. Georgs Gilderne laver, når der ikke er klimatopmøde, og det berettede vi naturligvis gerne om. Klimalejren var altså et rigtig godt PR-vindue for både spejderne og for os. Aktiviteter i klimateltet, her laves energikilder af citroner og kartofler. Bagefter kunne man lune sig på en kop varm kakao, som gildebrødrene serverede. Foto: Rasmus Rahbek, DDS Flere bonusoplevelser i cafeen En dag havde vi besøg af en italiensk spejderfamilie. De havde et lille nåletræ med hjemmefra som gave til spejderne i Danmark. Aftalen blev, at vi skulle bede DDS om at plante træet på Holmen, og at den italienske familie skulle have et billede af begivenheden. Ved en reception i lejren den 13. december, hvor prinsesse Benedikte og spejderledere fra over 50 lande deltog, blev det italienske træ overdraget til spejderchef Morten Kernn- Jespersen, DDS. En amerikansktalende mand kom en aften og købte en kop kaffe. Mens kaffen blev skænket, snakkede vi hyggeligt om lidt af hvert. Da han var færdig med sin kaffe, rullede han et stort, flot billede af Jorden ud og sagde, at billedet var en gave til os fra NASA, fordi vi var så flinke. Det er en flot gave, som vi må finde en plads til i Gildegården. Hvad blev resultatet af indsatsen? Har vi hvervet nye medlemmer blandt de besøgende? vil nogle måske spørge. Det ved vi ikke, men mange spejderledere, spejderforældre og andre gæster har mødt os og talt med os. Vi håber, de har oplevet os som nogle rare mennesker, der gerne hjælper spejderne. Vi siger nok ja igen, når vi næste gang bliver opfordret til at lave et stykke arbejde sammen med spejderne, og vi vil satse på, at I bakker op igen. 10

Friluftsrådet Af Lone Erkmann, Landsgildemester I anledning af årsskiftet har vi modtaget en hilsen fra Friluftsrådet. Vi har med Mols Bjerge fået endnu en nationalpark, i 2010 kan nationalpark Skjern Å indvies. Der arbejdes aktivt på tre nye nationalparker, Skagen Odde, Det Sydfynske Øhav og Nationalparken Roskilde-Lejre. om stier, åbning af Friluftsrådets inspirationspakke til glæde for kredsene og ikke mindst Rådets egne projekter og programmer. Kredsrepræsentantskabsmøde 2010 nærmer sig, der kan hentes materiale på www.friluftsraadet.dk/2063. Intromøder for nye kredsbestyrelsesmedlemmer afholdes i maj og juni 2010. Vil I vide mere om jeres kredsrepræsentanters arbejde i Friluftsrådet kan I invitere dem til et møde i gildet eller distriktet. Er I nysgerrige med hensyn til f.eks. Friluftskommune 2010, kan I læse mere på www.friluftskommune.dk. Mange af Sct. Georgs Gildernes kredsrepræsentanter har deltaget aktivt i udarbejdelsen af de mange Kommunale Friluftsoplæg. De 47 kredse har udarbejdet oplæg for 80 kommuner. Kredsene er repræsenteret i langt de fleste grønne råd, og der opleves stor opbakning til det fælles arbejde for et bedre friluftsliv. Kredsene har en finger med i en varieret mængde sager, projekter, stietablering, flaghejsninger, høringer, politikudvikling og meget mere. Friluftsrådet takker kredsene for det konstruktive samarbejde og det store engagement, der lægges for dagen. I det nye år kræves der fortsat indsats for implementering af de kommunale friluftsoplæg, et fortsat arbejde vedrørende nationalparkerne, et spændende projekt om naturparker, den næste runde af Natura 2000, en ny omgang Danmarks Friluftskommune - nu med temaet formidling, fem regionale kredsbestyrelsesseminarer, kredsenes egne mål, en række vådområdeprojekter, et indsatsområde Projektet Bevaringsværdige gårde har et stort potentiale, når det gælder nyt liv og forretning på landet. Rundt om i Danmark står omkring 30 mio. kvadratmeter bevaringsværdige landbrugsbygninger og forfalder. På www.genanvendgaarden.dk kan der hentes inspiration til, hvordan en række gamle bygninger har fået nyt liv og indhold. Måske er her mulighed for spejderliv og gildeliv? Klik ind og hent viden og inspiration. Arbejdet i Friluftsrådets kredse er bl.a. med til at støtte spejdernes adgang til naturen, ligesom vi gennem Friluftsrådet er med til at løse en samfundsopgave. Fotos: Casper Lindemann, Friluftsrådet 11

Spejder i korte bukser og nylakeret spejderhat søges I har sikket alle fra tid til anden tænkt over, hvad der skal blive af gildebevægelsen. Det har vi ihvertfald. Det er tankevækkende, at medlemstallet i gildebevægelsen fra år til år falder, at gennemsnitsalderen stiger, og det kan føles som om tilknytningen til spejderbevægelsen svækkes. Vi har derfor fået den ide, at vi vil støtte en spejdertrop fra landsdelen økonomisk, så de kan komme på en sommelejr i udlandet. Formålet med dette tiltag er at skabe nye kontakter imellem gildebevægelsen og spejderbevægelsen. Vi vil hvert år søge kontakt til en ny spejdertrop og håber på den måde at være med til at give mange spejdere en oplevelse, der vil stå i erindringen i mange år. Den udvalgte spejdertrop skal sammen med Gildet afvikle et offentligt fællesarrangement. Troppen skal også deltage i to gildearrangementer. På den måde får de et bedre indblik i, hvad gildebevægelsen er for noget. Samtidigt lærer vi spejderne, deres ledere og forældre at kende og skaber måske venskaber, der kan være med til at skabe fremgang i gildebevægelsen. 12 Med gildehilsen, 12. Sct. Georgs gilde Aalborg Danmarks første spejderpatrulje Af Albert Lykking, formand for Spejdermuseet www.spejdermuseet.dk I efteråret 1909 startede den første spejderpatrulje i Danmark. Den 19. november om aftenen blev der holdt et foredrag på Hellerup Gymnasium om Spejdersport. Dagen efter troppede nogle af skolens elever op på skolebestyrer Hans Hartvig Møllers kontor for at overtale ham til at gå i gang med noget spejdersport. Det lykkedes drengene at overtale Hartvig Møller til at købe Baden-Powells nye bog, Scouting for Boys, og de følgende dage blev brugt til at gennemgå bogen. I bogen bliver der lagt megen vægt på friluftslivet, og snart var drengene i gang med at sy deres eget telt. Teltet blev rejst på Hartvig Møllers kontor. Som pløkke blev brugt store søm, der blev slået fast i gulvet! De 9 drenge dannede den første patrulje i den trop, der i de efterfølgende år satte standarden for spejdersport i Danmark, Hel-lerup trop. Ove Holm - senere i mange år spejderchef i Det Danske Spejderkorps - blev den første patruljefører. Troppen var en skoletrop, og den blev efterhånden så stor, at den blev delt i yderligere 4 Hellerup-troppe og dannede sin egen division med Hartvig Møller som divisionschef. Skolebestyrer - senere rektor - Hans Hartvig Møller var ikke for ingenting kendt for at benytte sig af datidens mest moderne pædagogiske principper. Hartvig Møller tog f.eks. tidligt initiativ til gennemførelse af årlige skolerejser/dannelsesrejser for eleverne. Og straks efter hans tiltræden som skolebestyrer blev indført en ordning med, at flest mulige elever fik et embede som selvstændigt ansvarsområde. Dette gav eleverne en stærk følelse af medansvar for skolens virke. Hartvig Møller gik også ind for elevdemokrati og praktiserede det - det blev dengang betragtet som et modigt valg. Gymnasiet arrangerede løbende foredrag om aktuelle emner, og emnet omkring spejdersport blev taget op, fordi docent, dr.phil. Oscar Hansen havde været i England som led i studierne af tidens pædagogiske strømninger. Ved Oscar Hansens hjemkomst til Danmark blev der herefter arrangeret det tidligere omtalte foredrag i Hellerup Gymnasium. I eftertiden har der været røster fremme om, at det var tilfældigheder, der gjorde, at starten på spejderbevægelsen i Danmark fandt sted på Hellerup Gymnasium.

Måske, men det er en kendsgerning, at foredraget den 19. november begejstrede nogle skoleelever så meget, at de dagen efter overtalte Hartvig Møller til at gå i gang. Og Hartvig Møllers senere virke, tanker og ideer fik u- vurderlig betydning for spejderbevægelsens udvikling i Danmark. Spejdermuseet på Holmen har åbnet en særudstilling om den første spejderpatrulje i Danmark. Udstillingen fortæller den fantastiske historie om patruljens og troppens liv. Det er et oplagt besøgsmål for gildebrødre. I skal være velkomne i museet. Hvorledes blev Rektor Hartvig-Møller, Gl. Hellerup Gymnasium, spejder? Fortalt af Hans Hartvig-Møller til Spejdernes Magasin 1949 Ja, det er en ganske underlig historie. For når jeg nu støder på gamle sager, jeg har skrevet om skolerejser og undervisningsforandringer og den slags for mange år siden, og når jeg træffer skæggede og gifte gamle drenge, og de minder mig om, hvad jeg sagde og gjorde, dengang de var små labaner, så synes jeg, at jeg må have været spejder lige så længe, jeg har været lærer. Men da jeg rigtig blev det, vidste jeg ikke af det - jeg gik nærmest i en fælde. Det var i november 1909. At dr. Oscar Hansen, der længe havde været min gode ven og vejleder, skrev til mig og tilbød mig at holde et foredrag for mine drenge om spejdersport. Ordet var mig komplet en gåde. Men da dr. Hansen er en lærd pædagog, gik jeg ud fra, at det var sådan en slags pædagogisk vittighed, og skulle vise sig at være morsomt. Jeg skrev derfor til ham i en munter forstående tone og sagde tak. Og så kom han og holdt et foredrag om en hel masse ting, som var mig ganske fremmede, og jeg må sige, at jeg ikke blev synderlig klogere af det foredrag. Det handlede nemlig om scouting - altså selve arbejdet og uddannelsen, - men næsten ikke, så vidt jeg nu husker, om formålet, sådan som et lærerhjerte kunne ønske sig, heller ikke synderligt om korpset og slet ikke om stav og hat og udmærkelsestegn. Det var mig derfor meget overraskende, at en flok af III mellem, som vi ellers anså for utilgængelige for alle ædlere følelser, omringede dr. Hansen og bad, om han ikke ville få mig til at lave sådan noget for dem. Jeg havde ikke det mindste begreb om, hvorledes jeg skulle lave sådan noget, eller hvad jeg egentlig skulle lave. Men da jeg var ny bestyrer, og III mellem var den værste klasse i skolen, sagde jeg ja. Og Hansen gav mig nogle bøger at studere i. Så tog jeg altså fat. Bøgerne var på engelsk - og det har jeg aldrig været stiv i. Så det kneb meget med at stave sig frem i teksten - og drengene ville ikke vente. Altså dannede jeg en patrulje - forsigtigt blandet af de værste og nogle bedre -, og da jeg inderst inde mistvivlede om, at scouting ville kunne interessere dem ret længe, sørgede jeg for, at de fik chokolade og kager ved vort ugentlige møde, for at de dog kunne have noget ud af anstrengelserne. Men det viste sig, at de blev kede af chokoladen før af scouting. Og efterhånden som vi sled os gennem knob og højdemåling og alt andet, som jeg er og bliver en klodrian til, gik hele ideen og sagen op for mig, og jeg blev i stand til at drive spejdersport på måder, jeg forstod mig på. Således blev jeg spejder. Og once a scout, always a scout. 13

Den første patruljefører, Ove Holm Fortalt af Ove Holm til Spejdernes Magasin 1949 Kort efter at dr. phil. Oscar Hansen havde holdt sit foredrag i november 1909 på Hellerup Gymnasium, gik jeg sammen med den af mine klassekammerater, jeg kom mest sammen med, en dag op ad trappen til vor rektors, Hartvig Møllers kontor. Men da vi stod uden for døren, og jeg skulle til at banke på, fik min kammerat betænkeligheder, og ville alligevel ikke være med. Så gik jeg ind alene og kom på den måde med i det første spejderarbejde her hjemme. Rektor købte Baden-Powells Scouting for Boys, og om aftnerne, når patruljen holdt møder sammen med rektor i dennes privatkontor, sled vi os igennem det for os alle vanskelige, fremmede sprog og lærte os de forskellige spejderfærdigheder. Jeg husker jo ikke det alt sammen lige tydeligt, men to ting husker jeg særligt. Den ene var beregning af en flods bredde; vi trak kridtstreger og stillede stokke op på gulvet, regnede geometri og fandt ud af afstanden mellem stregerne. Den anden ting, jeg husker tydeligt, var da vi lærte os at rejse telt; man ville vel nærmest tro, at dette blev øvet i skolegården, men så praktiske var vi ikke. Vi anskaffede os nogle 4 tommer søm, og en aften stillede vi så ude hos rektor Hartvig-Møller, der jo var vor tropsfører. Da vi stolt havde bredt teltet ud på gulvet i rektors privatkontor, rejste vi det ved ganske simpelt at hamre store søm i gulvet som pløkke. Mærkeligt nok protesterede hverken rektor eller fru Hartvig-Møller, men roste os tværtimod for teltet. Sagen var, at vi selv havde syet det. Dugen var af det sværeste og tungeste Army Duck, som kunne fremskaffes, og blev syet af os selv på en almindelig symaskine. En spejder drejede på maskinens sving, en af os skubbede stof til maskinen, og en halede i den anden ende af stoffet, for at det skulle gå hurtigt. Som regel blev der halet hurtigere, end der blev skubbet, og så gik nålen sig en tur. Men teltet blev færdigt. 14

Fra gildebror til gildebror Fredslyset 2009 Af Fredslyskoordinator Kiss Messmann Optakten til afsendelsen af Fredslyset var den bedst tænkelige, idet Roskilde gilderne, på sædvanlig vel tilrettelagt vis, først havde arrangeret ceremonien i St. Laurentii Kirke, hvor Fredslyset blev tændt fra den flamme, der konstant brænder i kirken samt fakkeltoget til Roskilde Domkirke. Her blev Fredslyset båret ind af to spejdere, hvorefter alterlysene og globen blev tændt ved dets flamme. Præsten fortalte om Fredslysets historie og læste i sin prædiken over Lyset. Lige inden da havde præsten bedt mig fortælle om koordineringen af fredslysaktiviteterne i Danmark og om fredslysets sørejse fra Aalborg til Sisimiut og Nuuk. Det pludselig, uden særlig forberedelse, at skulle tale i Roskilde Domkirke tog pippet en smule fra mig, men jeg fik da tungen på gled og fortalte lidt om emnet. Efter den højtidelige andagt i Domkirken benyttede mange indbydelsen til at besøge Gildehuset Sankt Agnes, hvor Jørgen Gybel Jensen bød velkommen til julepyntede borde dækket op med boller, kaffe, te og kakao. Mellem sangene gik snakken livligt mellem de mange tilrejsende gildebrødre, som efter en dejlig optakt kunne rejse hjem med deres tændte Fredslys til videre distribution. Den officielle afsendelse fandt sted fra banegården i Roskilde dagen efter, og efter at jeg i skrivende stund, kun har modtaget godt en snes evalueringsskemaer, fremgår det tydeligt, at gilderne virkeligt har ydet en stor indsats, for både at glæde mange ved at aflevere flammen fra Fredslyset og at gøre det under mange forskellige former og arrangementer. Når alle skemaer er modtaget og behandlet, vil en samlet evaluering være at læse på www.sct-georg.dk Af Birgitte Mouritsen, Vojens Gildet Præsten ved Sankt Laurentii Kirke holdt en fin andagt og hentede lyset ind fra kirkens kapel - lyset fra en evigt brændende flamme tændt i fødselsgrotten i Betlehem. To gildebrødre kom ind med fakler, som de tændte ved fredslyset på alteret, hvorefter alle gik ud til optoget gennem byen i det dejlige vejr. Vi samledes igen i Roskilde Domkirke til fredslysgudstjeneste. Det gennemgående tema var lyset og freden. Pastor Bob Showers nævnte, at lyset er sendt med skib til Grønland så betids, at det kan være klar til første søndag i advent. Gildebrødre fra Sverige sender fredslyset op igennem Sverige og håber at nå målet Haparanda tæt ved den finske grænse. Sønderjyllands Distrikt var mødt frem for at hente fredslyset til fordeling dagen efter bl.a. i Vojens, Gråsten, Sønderborg, Nordborg, Haderslev og Flensborg, hvor det deltes ud til danske plejehjem og institutioner helt ned til Slesvig. 2 grønne spejdere bragte lyset ind i Roskilde Domkirke og kirkens alterlys blev tændt. Vi sang stående fra sangbladet og lyset blev bragt ud i våbenhuset, hvor alle kunne hente flammen. Til den efterfølgende sammenkomst i Gildehuset Sankt Agnes var der kaffebord og hyggeligt samvær. Tak til Fredslyskoordinator Kiss Messmann og Jørgen Gybel Jensen for et fint arrangement. Foto: Gunvald Mouritsen, Flensburg Gildet 15

Historien gentager sig eller gør den? Af Svea Brüsshaver, Baden-Powell Stammen Forleden dag havde jeg fat i en bog om reformationen og oprindelsen af den protestantiske kirke. Selv om analogien selvfølgelig halter, som alle analogier givetvis gør, så er der dog bemærkelsesværdigt mange ligheder i det, der lige nu sker inden for Sct. Georgs Gilderne (SGG) og det, der skete efter Martin Luther satte sine 95 teser op i Wittenberg. For at synliggøre hvad jeg mener, vil jeg lige beskrive forholdene i Europa omkring år 1500. Kun nogle få år inden Luther fremlagde sine teser, havde Columbus opdaget et helt nyt kontinent og forandret verdensbilledet grundlæggende. Gutenberg havde lige opfundet bogtrykket med flytbare enkeltbogstaver og revolutioneret kommunikationsmulighederne, idet man inden for ganske kort tid kunne sprede informationer i hidtil ukendt omfang. Martin Luther var ingen modstander af den kristne tro eller af Bibelen. Bibelen var også for ham det juridiske og etiske livsgrundlag, men han var ikke enig med kirkens udlægning af Bibelens tekst. Han kritiserede køb af aflad samt liturgien, som de fleste mennesker ikke kunne forstå, idet den foregik på latin, selv om romerriget for længst var gået ned. Efter 1500 års kirkehistorie var der efter mange menneskers opfattelse behov for en omfattende kirkereform, der skulle tage sit udgangspunkt i det oprindelige grundlag og samtidig tage højde for udviklingen i samfundet. Idet den katolske kirke hverken ville forstå reformernes karakter eller gå ind i en dialog med reformkræfterne og stædigt fastholdt de gamle former, blev Europa hærget af religionskrige i over 125 år, og kirken fundamentalt splittet op. Udviklingen, der var sat i gang, kunne ikke stoppes, men med den kompromisløse konservatisme i den katolske kirke betalte hele befolkningen i først omgang en meget høj pris. Og på det seneste har den katolske kirke alligevel reformeret sig. Men hvor gentager historien sig så? Vores verden er gennem internettet og de elektroniske medier blevet meget mindre inden for nogle ganske få år. Vi kan uden betydelig forsinkelse og store omkostninger kommunikere med mennesker på den anden side af kloden. Rejseomkostningerne er ligeledes faldet i de sidste 20 år, og vi har øget mobiliteten betragteligt. I dag er det ret normalt at have venner over hele verden, eller at leve i udlandet i en periode. Unge menneskers muligheder for at udvikle deres færdigheder herhjemme har forandret sig i lyset af en større økonomisk tryghed og medfølgende større frihedsgrad. Teknologien kan i dag lade os rejse til månen eller destruere alt liv på jorden. Samarbejdsformerne går tendentielt væk fra et autoritært topstyret system til selvstyrende grupper. Alt dette har selvfølgelig også indflydelse på holdningerne og forventningerne fra de mennesker, der er del af SGG i dag, men især fra nye potentielle medlemmer i fremtiden. Også inden for SGG er der mange, der ønsker en reform. Det er ikke noget ønske om en omfattende ændring af idégrundlaget, men et ønske om at få mulighed for at tilpasse ar-bejdsformen og strukturen, hvor der er opstået nye behov. Vores ritualer er ifølge vores love (vedtægter) vejledende, hvilket rent faktisk allerede i dag giver os stor frihed i det daglige arbejde. Det, der gør vores fællesskab til noget specielt, er vores idégrundlag, vores Gildelov og det personligt aflagte Gildeløfte. Vores nuværende arbejdsform og ledelsesstruktur er hverken en konsekvens af eller en naturlig forlængelse af dette fundament. Da denne struktur blev vedtaget var den ud fra de dengang fremherskende forhold sikkert hensigtsmæssig. Vi bliver nu nødt til igen at overveje, hvad der i dag og måske i morgen er praktisk relevant og derefter indlede de nødvendige skridt for at tilpasse vores ledelsesstruktur og vores arbejdsformer. Det betyder jo ikke, at alt det, der er godt i dag, skal nedlægges. Verden over er spejderne kendt for deres valgsprog Be prepared vær beredt. Ligger der ikke allerede i disse ord, at vi som gildespejdere skal være parat til at indstille 16

os på nye situationer og at udvikle vores personlige færdigheder? Baden-Powell valgte Sct. Georg som forbillede for spejderne, fordi han med mod og af al sin kraft gik udfordringer i møde i stedet for at knibe uden om. Vi kan derfor ikke bare ignorere ønsket om reform og forandring. Den kommer, den er en del af vores fællesskab og bevægelse, men det er os alle sammen, der må afgøre, hvordan og til hvilken pris den kommer. Personligt ser jeg en stor fare for, at hvis vi ikke tager imod udfordringen om en fornyelse og tager ved lære af historien, så kan én konsekvens være at SGG ligesom den katolske kirke - bliver splittet ad. Et stort fællesskab vil altid stå stærkere end mange små grupper, og det gavner de organisationer, vi støtter. Vi kan løfte større opgaver sammen end hver for sig. Vi har alle sammen afgivet et personligt løfte om, at vi vil have respekt for, det der har værdi for andre. Nyt fra Sct. Georgs Fonden Fra Johan Evensen, Formand for Sct. Georgs Fonden I november 2009 afholdt Fonden sit årsmøde. Beretningen og regnskabet blev godkendt, og begge dele kan ses på Fondens hjemmeside Sctgeorgsfonden.dk. Bestyrelsen arbejder fortsat på at afvikle alle institutioner på nær de to, som Fonden ejer. Forhåbentlig er dette arbejde via Fondens advokat afsluttet inden årets udgang. Fonden er gentagne gange blevet kontaktet om Sct. Georgs Gildernes repræsentation i de lokale bestyrelser, idet det bliver sværere og sværere at finde gildebrødre især til formandsposten. Fonden kan kun råde til, at vedtægterne ændres, således at Sct. Georgs Gilderne ikke længere er indskrevet i de lokale vedtægter. Der er intet til hinder for, at Ud fra dette, burde vi prøve at finde en vej, der gør det muligt både at bevare de minder, der har samlet sig i tidens løb, og samtidig give de kommende generationer mulighed for at skabe minder, der er værd at bevare. Som jeg sagde i begyndelsen, så halter analogien med Reformationen selvfølgelig, men mekanismerne i samfundets udvikling og fornyelse gentager sig gennem hele historien og i alle civilisationer. At være forskellige fjerner ikke det, der udgør vores fællesskab, men gør plads til en vigtig fornyelse. Lad os derfor være mere åbne for nye muligheder, lad os både bevare og samtidig skabe det, der har værdi for den enkelte. Lad os først og fremmest være bevidst om, hvad det er vi bygger vores fællesskab på. institutionen kan fortsætte uden gildebrødre i bestyrelsen. Hvis der i øvrigt er spørgsmål om driften, er John Kjeldgaard fra bestyrelsen kontaktperson. Han kan give mange gode råd. Se hjemmesiden om telefon m.v. Et mere omtvistet spørgsmål er, om en institution uden gildebrødre i bestyrelsen fortsat kan bære et navn med Sct. Georgs Gilderne. Hvis der lokalt kan opnås enighed om fortsættelse med navnet, har Fonden ingen bemærkninger hertil. Hvis der opstår uenighed må man nok kunne forlange, at en institution uden gildebrødre i bestyrelsen, ændrer navnet. Bestyrelsen vil i påkommende tilfælde hjælpe med en løsning. På Landsgildetinget i september 2009 blev det besluttet at indstille til Gildecenterfonden om at sælge Rodbjerggaard. På det 1. bestyrelsesmøde i Gildecenterfonden blev det bestemt, at jeg skulle rette en henvendelse til en eller to ejendomsmæglere for at få ejendommen vurderet. Jeg har rettet henvendelse til en ejendomsmægler i Egtved for at få ejendommen vurderet; men der foreligger endnu ingen vurdering. Jeg har bedt om at få ejendommen vurderet, så vi kan opnå den højest mulige pris. Markedet for ejendomshandeler er pt. meget roligt, men foråret er godt for den type ejendomme. Med gildehilsen, Paula Mikkelsen, Landsgildeskatmester 17

Opslagstavlen Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00 Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00 3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia Minna Sandahl Christensen Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia Tlf. 75 94 25 32 Gl. Skagen Dejligt 6 personers sommerhus nær strand med 3 soveværelser udlejes hele året fra 1.800 kr./uge For yderligere information tlf. 98 44 43 57 Københavns Stadsgilde indbyder til distriktsgildehal med ridderoptagelse tirsdag den 30. marts 2010 kl. 19:30 i Gildegården, Vanløse Allé 41, Vanløse. Vandrehal fra kl. 19:00. Gildehallen ledes af stadsgildemester Lise Skov. Heidi Letting, 1. Gilde København, optages. Påklædning: Mørkt tøj eller tilsvarende festdragt. Efterhallens traktement koster 60 kr. Alle gildebrødre er velkomne. Tilmelding senest den 24. marts til ridderformand Ole Olesen, Fortvej 151, 2610 Rødovre, tlf. 36 70 43 29, ole_olesen@gildebror.dk Gildeflag til 8 m flagstang 1.300 kr. Gildeflag til 14 m flagstang 2.200 kr. Bagtæppe til gildehal 1.300 kr. (pris for flag er inkl. forsendelse) Bøllehuer, hvide eller blå 25 kr. Kasketter, hvide/blå/grønne 25 kr. Gildetørklæder, hvide 40 kr. Henvendelse vedr. ovennævnte til: Judy Winneche, 12. Aalborg, 98 18 21 25 Julemærker pr. ark Henvendelse: Anna-Marie Pedersen, 98 19 34 34 25 kr. Lejlighed i Sydfrankrig Vor vinterbolig i udkanten af kulturbyen Perpignan tæt på den dejlige Canetstrand ved Middelhavet stilles i sommerhalvåret til rådighed for venner, herunder medlemmer af Sct. Georgs Gildet. Lejligheden er på 120 kvm og indeholder stor stue, køkken, 4 værelser, 2 badeværelser og 2 toiletter. Herudover 2 sydvendte terrasser med udsigt til Pyrenæerne - samt stor garage. Parabol med bl.a. danske TVprogrammer. Overnatningsmæssigt er lejligheden baseret på 4-6 voksne og den er ikke velegnet til børn. Udlejes alt inkl. for 3.500 kr. pr. uge eller 6.500 kr. for 14 dage. Ledig maj-oktober ekskl. ugerne 29-31. Kontakt Grethe Lis og Gert Nielsen på telefon 0033 4 6862 2442 frem til 15/4 eller mobil 51 22 36 50 efter 20/4. Brug alternativt mail g-l.gm.nielsen@mail. tele.dk 18

Program 1. halvår 2010 Lørdag den 30. januar Lørdag den 20. februar Lørdag den 20. marts Lørdag den 17. april Lørdag den 8. maj Onsdag den 9. juni Se også www.naturlaug.dk Kontakt Troels og Kirsten Olesen, 74 68 53 43 Årsmøde på Fladhøjskolen i Rødekro, en rask gåtur i det friske vintervejr og årsmøde. Vandretur i Vojens, en frisk gåtur i Olsens Plantage, omkring det smukke Ladegård, forbi pumpestationen og ud til en smuk udsigt over noget af tunneldalen. Vandring ved Gendarmstien og besøg på Dybbøl Banke, fra Dynt Strand ad Gendarmstien langs Vemmingbund til Dybbøl Banke. Snæbelprojektet ved Nørresø i Tønder, der skal øge bestanden af den truede fisk snæblen. Forårsvandring ad Kalvøstien, gennem Rundemølleskov forbi den gamle spejderboplads Månedalen og videre til Kalvø i Genner Bugt. Løvfrøer i Sønderskoven og aftenstemning i skoven. Naturlaug Roskilde-Hedebo Program forår og efterår 2010 Lørdag den 10. april Lørdag den 29.maj Boserup skov, hvor jorden er særdeles frodig og terrænet er kuperet. Hedeland, et stort natur- og friluftsområde med et særpræget og spændende landskab. Istidens sten-, grus- og sandaflejringer har dannet grundlaget for mere end 100 års grusgravning og vendt op og ned på den oprindelige flade moræneslette. Lørdag den 11. september Karlstrup Skov, et nyt, rekreativt område, der rummer Karlstrup Kalkgrav, Firemilskoven og Karlslunde skov samt Engstrup mose og Karlslunde mose Lørdag den 16. oktober Vestskoven Herstedhøje - et landskab som rummer åben skov med store sletter, kunstige bakkelandskaber samt høje, søer og mange stier og veje. Nærmere oplysninger om det nyetablerede naturlaug hos Elna Braüner Adamsen, tlf. 43 45 18 43, brauneradamsen@post.tele.dk 19

Paris 24. 31. maj 2010 Fly fra Billund med Cimber Sterling til Charles De Gaulle lufthavnen i Paris. Afhentning af vor franske bus til hotellet, hvor vi bor i 7 nætter. Vi har en dansktalende rejseleder med, som vil give os et flot og fyldigt indtryk af Paris og skal bl. a. opleve: Eiffeltårnet, Von Spreckelsens Kube, Triumfbuen, Pompidou-centret, Montmartre-kvarteret med Sacré Coeur og malernes Place du Tertre, Champs Elysées, Latiner-kvarteret, Concordepladsen m.m. Udflugt til Monets Have 1 times kørsel fra Paris, hvor vi kan nyde den verdensberømte kunstners have og huset, hvor billederne blev til. Besøg på Versailles, det prægtige slot, som solkongen Louis den 14. opførte. Vi ser bl.a. Spejlsalen, hvor Versaillestraktaten blev underskrevet. Paris by night med sejl- og lystur på Seinen forbi de belyste seværdigheder. Der bliver også tid på egen hånd til at opleve byen. Vi bor centralt i nærheden af de mange seværdige kvarterer og bygninger på Carltons Hotel, som er et rigtig godt 3-stjernet hotel beliggende ved foden af Montmartre. Alle værelser med bad/brus og toilet, TV, minibar og værdiboks.fra taget er der en meget flot udsigt over Paris. Metrostationer lige i nærheden. Pris pr. person i delt dobbeltværelse 6.650 kr. (tillæg enkeltværelse 1.650 kr.) Prisen inkl. flybillet, taxes, udflugter, rejselederassistance, garantifond, hotelophold med morgenmad. Entréer er ekskl. Teknisk arrangør: Gislev Rejser. Tilmelding og oplysninger: Birthe Mikkelsen, tlf. 86 54 54 83 birthe.riis@mikkelsen.mail.dk Af hensyn til reservering af flybilletter er tilmelding senest 21.02. nødvendig. Berlin 7. - 12. juni 2010 Turen byder på en koncert med Sir Simon Rattle, Berliner Philharmonikerne samt Lincoln Center Jazz Orchestra i den fantastiske Philmarmonie. Udflugt til Spreewald,»Det grønne Venedig«, hvor vi sejler i gondoler gennem et helt unikt landskab. Frokostpause med medbragt picnickurv. Mulighed for køb af specialiteter. Byrundtur med stop ved mange seværdigheder og spændende kvarterer. Dansktalende guide i bussen. Et besøg i det berygtede STASIfængsel samt Tempelhof Lufthavn med Kriminalmuseet, Berlins»Turning Torso«ved den nye kommende lufthavn BBI med udsigt over den 22.000 m 2 store byggeplads og Berlins skyline. Vi skal se Rigsdagen, Unter den Linden med Bebelsplads, Berliner Dom samt Kurfürstendam med»gedächtnis Kirche«. Som sædvanlig bor vi hos»gästehaus der Polizei«med en spændende forhistorie og midt i Berlins største skov. Maden er veltillavet, og man har mange overraskelser til os med grillaften, temaaften m.v. Vi håber på godt vejr, så vi kan indtage vore måltider på den store, hyggelige terrasse. En eftermiddag kommer vort venskabshold fra Berlin og danser for og med os. Pris: 4.590 kr. i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse tillæg 350 kr. Prisen inkluderer kørsel i 4-stjernet bus med god benplads og servering. 5 x overnatning med morgenmad, 5 x aftensmad og 2 x frokost, velkomstdrink. Desuden koncertbillet, sejltur i Spreewald, alle udflugter og entréer. Rejseledere på turen: Birthe Krøjgaard, Nyborg og Birthe Mikkelsen, Odder. Tilmelding og oplysninger: Birthe Mikkelsen, tlf. 86 54 54 83, birthe.riis@mikkelsen.mail.dk 20