Retningslinjer for STU i Esbjerg
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelser... 5 Målgruppe... 5 Uddannelsestilbuddet... 6 Uddannelsesplan... 7 STU Udbydere... 9 Indstilling og optagelse i ungdomsuddannelsen... 10 Praktik i løbet af uddannelsen... 10 Evalueringsmøder... 11 Opfølgning og afslutning på uddannelsen... 12 Visitationsudvalget... 13 Rollefordeling for STU i Esbjerg Kommune... 14 Kvalitetssikring... 17 Forsørgelsesgrundlag... 17 Bilag 1 - Flowdiagram... 18 Bilag 2 - Opgavefordeling... 19 Bilag 3 - Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov... 20 Bilag 4 - Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse... 25 Bilag 5 - Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv... 31 Bilag 6 - Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov... 39 Bilag 7 - Vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov... 44 Bilag 8 - Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne... 61 Bilag 9 - Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.... 63 2
Indledning Hensigten med denne redegørelse er at give en præcis beskrivelse af, hvordan Esbjerg Kommune løser opgaven i forbindelse med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov samt at beskrive rammerne for det tværfaglige samarbejde mellem afdelinger og forvaltninger. Redegørelsen afløser den tværsektorielle rapport fra 2009. Medio 2007 vedtog Folketinget loven om Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (STU) med det formål at sikre, at alle unge får mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær uddannelse, sikres med loven ret til at modtage STU uddannelse. Byrådet i Esbjerg Kommune vedtog december 2009 den tværsektorielle rapport vedr. procedurebeskrivelse for Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov gældende for Esbjerg Kommune. Januar 2012 organiseredes STU forløbene samt visitationskompetencen under Borger & Arbejdsmarked. Der blev nedsat en styregruppe, som skulle belyse STU-området, hvor dette arbejde tog udgangspunkt i rapporten. Styregruppen bestående af repræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E, Beskæftigelsen, Jobcentret, Familie & Forebyggelse og Social & Tilbud har på den baggrund revideret rapporten, som nu betegnes Retningslinjer for STU i Esbjerg. Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er ændret medio december 2013. Efter Styregruppens indledende arbejde i 2012 er konsekvenserne af lovændringen i juni 2013 blevet indarbejdet ultimo 2013. 3
Lovgrundlag LBK nr 1031 af 23. august 2013 Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (jf lov nr 564 af 6. juni 2007 med de ændringer, som følger af lov nr 612 af 12. juni 2013) BEK nr 874 af 7. juli 2010 Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 873 af 7. juli 2010 Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv BEK nr 1425 af 12. december 2013 Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov VEJ nr 9569 af 16. november 2011 Vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-vejledning) LBK nr 929 af 25. august 2011 Bekendtgørelse af i lov om specialundervisning for voksne BEK nr 845 af 30. juni 2010 Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. 4
Betingelser Betingelser, der skal være opfyldt, for at den unge har et retskrav på uddannelsen: Den unge skal have opfyldt undervisningspligten. Det skal vurderes, om den unge trods specialpædagogisk støtte og/eller særlig tilrettelagt undervisning i relation til ordinære undervisningstilbud, ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse. Den unge skal være under 25 år gammel, når uddannelsen tilbydes. Målgruppe 1, stk. 2 (LBK nr 1031 af 23. august 2013) Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse Alle unge, der vurderes til at være omfattet af målgruppen, har retskrav på uddannelsen. Undervisningsministeriet forudsætter, at målgruppen til denne uddannelse udgør 2,3 % af en årgang. Visitationsudvalget afgør, om den unge er omfattet af målgruppen. Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i alderen 16-25 år. Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsen omfatter kun de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte. Det er ikke betegnelsen eller diagnosen for unges funktionsnedsættelse, der er afgørende, men det faktum, at funktionsnedsættelsen forhindrer den unge i at kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse. 5
I forbindelse med sygdom eller af andre grunde kan Visitationsudvalget efter anmodning fra den unge godkende at uddannelsen afbrydes midlertidigt. Den unge har ikke retskrav på starttidspunktet. Uddannelsestilbuddet Formål 1 (LBK nr 1031 af 23. august 2013) Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen er ikke en videreførelse af undervisningen i folkeskolen, men udgør et springbræt til voksentilværelsen, hvor den unge udvikles til så selvstændig en voksentilværelse som mulig. Ungdomsuddannelsen indeholder derfor både elementer af almen dannelse, udvikling af særlige evner og interesser samt møder med den praktiske virkelighed. Ungdomsuddannelsen udgør en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Samtidig giver ungdomsuddannelsen den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer. Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E orienterer unge i målgruppen om Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Ønsker den unge at deltage i Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E på baggrund af samtaler med den unge og dennes forældre, relevante dokumenter og udtalelser fra fx PPR, indstilling samt udkast til uddannelsesplan. Indstilling samt udkast til uddannelsesplan tager udgangspunkt i den unges kvalifikationer, modenhed og interesser, samt den unges ønsker med hensyn til nærmere tilrettelæggelse. Ungdomsuddannelsen kan, hvis Visitationsudvalget har vurderet, at den unge er omfattet af målgruppen, indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger. Afkla- 6
ringsforløbet er en del af det samlede 3-årige uddannelsestilbud. Varigheden af afklaringsforløbet fastsættes efter en konkret vurdering. Afklaringsforløbet kan finde sted på de i lovens 5 (se side 9) nævnte typer af skoler og institutioner beliggende både i og uden for Esbjerg kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E udarbejder i forbindelse med afklaringsperioden en endelig uddannelsesplan, som tager hensyn til den unges forudsætninger, behov og ønsker. Efter fastlæggelse af endelig uddannelsesplan udarbejder uddannelsesstedet en individuel undervisningsplan. Uddannelsens omfang skal mindst udgøre 840 timer årligt (inklusiv vejledningstimer givet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E). Den unge skal have modtaget Visitationsudvalgets tilbud inden det fyldte 25 år, og uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter start. For unge visiteret til Ungdomsuddannelsen på CSV-Esbjerg benyttes styrelsesreglerne i lov om specialundervisning for voksne (LBK nr 929 af 25. august 2011). Uddannelsesplan 4 LBK nr 1031 af 23. august 2013 Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes. Stk. 3. I det tilfælde, hvor man ikke har et afklaringsforløb, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3, stk. 1, den endelige uddannelsesplan, som godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt. 7
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen. Uddannelsesplanerne tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og potentialer. Uddannelsen er individuel tilrettelagt og består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter. Uddannelsen indeholder elementer, som fremmer og udvikler den unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E udarbejder i samarbejde med den unge og dennes forældre et udkast til uddannelsesplan, der sikrer en individuel tilrettelagt uddannelse både med hensyn til mål, aktiviteter, vejledningssamtaler og praktikforløb. Udkastet til uddannelsesplan drøftes med relevante samarbejdspartnere. Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejder og indstiller udkast og endelig uddannelsesplan til Visitationsudvalget. Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst én gang årligt. 8
STU Udbydere 5. LBK nr 1031 af 23. august 2013 I uddannelsesplanen, jf. 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af 1) efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 2) husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 3) produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler, 4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, 5) daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og 6) værksteder og andre institutioner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de i stk. 1, nr. 1-6 nævnte institutioner om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne. På baggrund af indkomne beskrivelser af tilbud fra kommunale og ikke kommunale udbydere, reviderer Esbjerg Kommune en gang årligt et Tilbudskatalog for Ungdomsuddannelsen. Esbjerg Kommune optager uddannelsessteder i Tilbudskataloget, hvorfra der foreligger en tilbudsbeskrivelse, hvor kravene hertil er opfyldt. Der indgås kun aftale mellem Esbjerg Kommune og udbydere, der udarbejder en plan for undervisningen. Der er mulighed for at etablere kombinationstilbud mellem de forskellige aktører ud fra den enkeltes behov 9
Indstilling og optagelse i ungdomsuddannelsen På baggrund af relevante oplysninger fra blandt andet den afgivne skole, PPR og det sociale system udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-E en indstilling, hvoraf Visitationsudvalget kan foretage en målgruppevurdering. Herved lægges særlig vægt på: Hvilke vejledningsaktiviteter, der har været iværksat i forhold til at afklare, hvorvidt den unge vil kunne vejledes til ordinær uddannelse (herunder EGU) med specialpædagogisk støtte Ved afbrud af ordinær ungdomsuddannelser, hvorvidt der under uddannelsesforløbet har været iværksat specialpædagogisk støtte Argumentation for, om den unge via et uddannelsesforberedende forløb jf ungepakken kan blive parat til ordinær uddannelse Finder Visitationsudvalget, at den unge er omfattet af målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, træffer Visitationsudvalget afgørelse om: Et indledende afklaringsforløb med et udkast til en 3-årig individuel uddannelsesplan, eller En endelig (eller ændring af) individuel uddannelsesplan Af uddannelsesplanen fremgår hvor stor en andel af det årlige timetal, der indstilles til anvendelse i forbindelse med praktiske aktiviteter, og praktik. Visitationsudvalget kan godkende elevers anmodning om midlertidige pauser. Afgørelsen om optag og pauser foretages af Visitationsudvalget på baggrund af indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E. Praktik i løbet af uddannelsen Praktikker har forskellige formål: Samfundsorienterende (at opnå indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads herunder beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud). Personligt afklarende (at opnå arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer). Erhvervsrettet virksomhed/værksted (at opnå erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv) Praktikkens karakter skal være klar for alle involverede parter, og succeskriterier herfor skal opstilles inden iværksættelse. 10
Der er mulighed for at placere praktik i perioder, der normalt er undervisningsfrie fx i efterårsferien. Praktik, der er iværksat som led i uddannelsesplanen, er omfattet af statens erstatningsordning, jf 13 i BEK 845 af 30. juni 2010 om statens erstatningsordning for deltagelse i praktisk erhvervsorientering mv. Det kan ikke forventes, at praktik kan afvikles for alle praktikanter samtidigt. Praktikker forventes ikke at have en lønværdig arbejdsindsats som formål, og skal være ulønnet for at være omfattet af statens forsikringsordning. Evalueringsmøder Den institution, der varetager undervisningen, indkalder efter aftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E vejlederen til evalueringsmøder. Ved evalueringsmøderne deltager som minimum eleven, kontaktlærer/lærer og UU-E vejleder. Derudover inviteres elevens forældre samt elevens sagsbehandler med henblik på en helhedsorienteret, koordineret og tværfaglig indsats. I løbet af de op til 12 ugers afklaringsforløb afholdes evalueringsmøde med henblik på udarbejdelse af endelig uddannelsesplan. Derudover justeres uddannelsesplanen efter behov men min. 1 gang årligt, hvor der ligeledes afholdes evalueringsmøde. Alle parter, elev, uddannelsesinstitution, sagsbehandler, kan tage initiativ til et evalueringsmøde, såfremt denne mener, at der er et behov for justering af uddannelsesplanen eller et behov for vejledning. De uddannelsesinstitutioner, der har eleven indskrevet som elev, forventes forud for evalueringsmøderne at have taget stilling til og beskrevet følgende i evalueringsskemaet: Evaluering af målene i uddannelsesplanerne. Forslag til konkrete mål for elevens undervisning på den pågældende institution i den periode, hvor undervisningen skal foregå på det pågældende sted. En plan for, hvordan undervisningen forventes tilrettelagt, herunder en beskrivelse af træning, praktik m.v. En beskrivelse af hvordan undervisningen tilrettelægges på hold eller i grupper eller i særlige tilfælde som enkeltmandsundervisning En angivelse af omfanget af uddannelsens delelementer, angivet i timer a 60 minutter En beskrivelse af, hvordan progressionen i undervisningen er tilrettelagt i forhold til at nå målene i uddannelsesplanen. 11
Hensigten med ovenstående er, at Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E af den pågældende uddannelsesinstitution får et skriftligt materiale, der kan danne grundlag for den endelige eller ændringer af den eksisterende uddannelsesplan. Opfølgning og afslutning på uddannelsen 9. LBK nr 1031 af 23. august 2013 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer. Kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele. Stk. 2. Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompetencepapirets udformning og indhold. I passende tid før afslutningen af uddannelsen, afklarer Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E behovet for en sagsoverdragelse til evt. anden aktør, hvis den unge har behov herfor. Når den unge afslutter ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, har Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E ansvaret for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge. Ved afbrydelse af uddannelsen udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele. Inden kompetencepapiret udstedes, sørger Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E for at indkalde den unge til en samtale om uddannelsesforløbet og om den unges fremtidsplaner. Indkaldelsen til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre /værge eller andre personer, den unge har tillid til. Kompetencepapiret skal indeholde Navn og personnummer. Den unges mål med uddannelsen. En beskrivelse af hver enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold. 12
En beskrivelse af de praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold. En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og for de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige faglige og personlige kompetencer. Perspektivering i forhold til den unges videre udvikling. Visitationsudvalget Udvalgets opgaver På baggrund af en faglig vurdering og indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E er Visitationsudvalgets opgave at: Tage beslutning om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen. Tilkende den unge en 3-årig STU-uddannelse. Der er mulighed for at uddannelsen kan kombineres og afvikles med forskellige udbydere. Beslutte starttidspunkt. Godkende afklaringsforløb med udkast til uddannelsesplan Godkende endelig uddannelsesplan Godkende ændringer i uddannelsesplan Godkende elevers pauser i uddannelsen Afbryde en uddannelse, hvis den unge ikke er uddannelsesaktiv Beslutte udbydere til de enkelte uddannelseselementer. Afgøre, om der skal træffes ny afgørelse efter 3 stk 1-4 i forbindelse med revisitering Vurdere takstindpladsering. Sikre at der foreligger en tilbudsbeskrivelse Godkende flytning til andre tilbud efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E. Optagelsen sker for hele den 3-årige periode, med mindre andet er angivet i uddannelsesplanen Vælge uddannelsessted(er) til den unge med udgangspunkt i Tilbudskataloget og den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Formanden for visitationsudvalget kan mellem udvalgets møder godkende indstilling om optag, ophør af uddannelsen, anmodning om pause samt tage beslutning om dispensationer, hvis der er behov for akutte beslutninger, der ikke kan afvente møde i visitationsudvalget. 13
Udvalgets sammensætning Afdelingschef i Borger & Arbejdsmarked udpeger formand for visitationsudvalget. 3 repræsentanter fra Børn & Kultur (1 fra PPR, 1 fra Specialrådgivning, 1 fra Familierådgivningen). 1 repræsentant fra den forvaltningsenhed i Borger & Arbejdsmarked, hvor STU ikke er organiseret. Desuden deltager uden stemmeret: STU-vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E. Andre relevante samarbejdspartnere kan inviteres ad hoc. Formanden for visitationsudvalget udpeger en sekretær, der desuden varetager de administrative opgaver i forbindelse med visitationsmøderne. Udvalgets møder Visitationsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Der afholdes 4 årlige møder i visitationsudvalget: o Primo januar o Primo marts (hovedoptag) o Ultimo juni o Primo oktober Visitationsudvalget fastlægger senest på junimødet mødedatoer for det kommende skoleår. Rollefordeling for STU i Esbjerg Kommune Kommunalbestyrelsen skal sikre at lovens intentioner efterleves. Desuden er tilbuddet kendetegnet ved: Borgeren i centrum Borgerens vej ind i det offentlige skal være enkel Gennemskuelighed og sammenhæng Kvalitet i uddannelsestilbuddet Individuel tilgang Klar rollefordeling 14
Borger & Arbejdsmarked Den administrative forankring i forbindelse med STU en er henlagt til Borger & Arbejdsmarked. Borger & Arbejdsmarked varetager således funktioner i forhold til bl.a.: Forberedelse og efterbehandling af Visitationsudvalgets aktiviteter, herunder skriftlig tilbagemelding om indstilling og beslutning samt klagesagsbehandling. Økonomistyring. Aftaler med andre uddannelsesudbydere, herunder kravspecifikation i forhold til levering af ydelse. Registrering af pause i STU-forløbet. Forsikringsforhold. Sagsbehandling i forbindelse med flytning til anden kommune. Deltagelse i 6-by-samarbejde. Afdelingschef i Borger & Arbejdsmarked: - fastlægger kravbeskrivelse til udbyderne - udarbejder tilbudskatalog - beskriver tilsynsopgaven Gennemfører tilsynsopgaven Ungdommens Uddannelsesvejledning Orienterer unge i målgruppen for STU om uddannelsestilbuddet Iværksætter afklarende praktikker, besøg på institutioner mv. Indhenter relevant dokumentation Sikrer at den unges sag overdrages bedst mulig fra vejleder til vejleder Forestår afklaringssamtaler med den unge forud for indstilling til STU Indstiller til målgruppevurdering Indstiller til afklaringsforløb med udkast til uddannelsesplan Indstiller endelig (evt. ændring af) uddannelsesplan Indstiller til afbrydelse af uddannelsesforløbet ved manglende aktiv deltagelse i uddannelsesforløbet Orienterer og inviterer de bevilgende instanser til samarbejde omkring indstilling til STU Fremsender indstilling, bilag samt udkast til uddannelsesplan til Visitationsudvalget. Deltager i visitationsmøderne uden beslutningskompetence Udarbejder endelig uddannelsesplan umiddelbar efter afklaringsforløbet Justerer uddannelsesplan efter behov og min. 1 gang årligt Deltager i statusmøderne, når udbyder indkalder (udbyder koordinerer mødetidspunkt). 15
Følger op på igangsatte STU forløb også selvom den unge skifter bopæl i forbindelse med uddannelsen. Yder råd og vejledning til forældre og øvrige samarbejdspartnere Udsteder kompetencepapir PPR Udarbejder en psykologisk pædagogisk udtalelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E på baggrund af test og andet foreliggende sagsmateriale. Uddannelsesstedet Afholder uddannelsen. Gennemfører og evaluerer afklaringsforløbet på indtil 12 uger. Udfærdiger individuel undervisningsplan for både afklaringsforløbet og undervisningsforløbet. Esbjerg Kommune har fastlagt form- og kvalitetskrav for undervisningsplaner. På baggrund af uddannelsesplanen opstilles mål for undervisningen Forud for evalueringsmøderne udarbejdes og fremsendes evalueringsskema til Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E. Evaluerinsskema udarbejdet af Ungdommens uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E benyttes. På statusmøder fremlægges dokumenteret progression for erhvervede kompetencer i indeværende år og der opsættes mål for næste år. Målene skal opsættes indenfor: den almendannende del, en specifik målrettet del og en praktisk del (jf. vejledning) Har ansvaret for at undervisningen udføres efter undervisningsplanen. Indberetter manglende studieaktivitet herunder mødestatistik til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Er ansvarlig for dimission efter den afsluttede ungdomsuddannelse og udlevering af kompetencepapir. 16
Kvalitetssikring Jf. lovens 12, stk.2 behandler klagenævnet for den vidtgående specialundervisning i folkeskolen anker over kommunalbestyrelsens afgørelser om: Tilbud/ikke tilbud. (Er den unge omfattet af lovgivningen?) Tilbuddets indhold. (Den endelige uddannelsesplan, herunder omfanget af praktiske aktiviteter og praktik.) Læs mere på www.klagenaevnet.dk Der skal foreligge resultatdokumentation af deltagernes opnåede udbytte af uddannelsen. Esbjerg Kommune udøver tilsyn med ungdomsuddannelsen. Forsørgelsesgrundlag Ungdomsuddannelsen er ikke omfattet af SU Statens Uddannelsesstøtte. 17
Bilag 1 - Flowdiagram 18
Bilag 2 - Opgavefordeling Opgavens art Orientere målgruppen om tilbuddet Indstille til uddannelsestilbuddet Udarbejde udkast til uddannelsesplan Afgøre om den unge tilhører målgruppen Beslutte udbydere til de enkelte uddannelseselementer Udarbejde endelig uddannelsesplan Justere uddannelsesplanen min 1 gang årligt Afholde evalueringssamtale senest 14 dage efter endt uddannelsesforløb samt udstede kompetencepapir Ansvar iht. Bekendtgørelsen/loven Kommunalbestyrelsen + Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdommens uddannelsesvejledning Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdommens uddannelsesvejledning Kommunalbestyrelsen Aktører i Esbjerg Kommune UU-Esbjerg UU-Esbjerg UU-Esbjerg Visitationsudvalget Visitationsudvalget UU-Esbjerg UU-Esbjerg UU-Esbjerg Gennemførselsvejledning Kommunalbestyrelsen + uddannelsesinstitutionerne Den uddannelsesinstitution, der har eleven indskrevet Etablere praktikforløb Kommunalbestyrelsen + uddannelsesinstitutionerne Tværfaglige møder Kommunalbestyrelsen UU-Esbjerg Uddannelsesinstitutionerne Administrative opgaver Kommunalbestyrelsen Den forvaltningsenhed i Borger & Arbejdsmarked, hvori STU er organiseret 19
Bilag 3 - Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Formål m.v. Kommunalbestyrelsens tilbud om ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsens indhold Befordring m.v. Klage m.v. Forsøg Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Herved bekendtgøres lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lov nr. 564 af 6. juni 2007 med de ændringer, som følger af lov nr. 468 af 29. maj 2012 og lov nr. 612 af 12. juni 2013. Kapitel 1 Formål m.v. 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov. Kapitel 2 Kommunalbestyrelsens tilbud om ungdomsuddannelse 2. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov, jf. dog 8, stk. 4. Stk. 2. Tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v., efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. Stk. 3. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år. Stk. 4. Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller helårlige optag af unge på en ungdomsuddannelse. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning herom, skal beslutningen offentliggøres. 3. Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling, jf. stk. 2 og 3, afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af 2, stk. 1. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller efter samråd med den unge og forældrene til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingen kan i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sag- 20
kyndige i kommunen eller i andre kommuner, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 foreligger, indstiller Ungdommens Uddannelsesvejledning efter samråd med den unge og forældrene til kommunalbestyrelsens godkendelse et udkast til en 3-årig individuel uddannelsesplan, herunder om ungdomsuddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb, jf. 4, stk. 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal godkende den endelige individuelle uddannelsesplan, jf. 4, stk. 2. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen, herunder om inddragelse af den unge og forældrene, skriftlighed ved fremsættelse af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelse af tilbuddet. 3 a. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed. Kapitel 3 Ungdomsuddannelsens indhold 4. Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes. Stk. 3. I det tilfælde, hvor man ikke har et afklaringsforløb, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3, stk. 1, den endelige uddannelsesplan, som godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen. 5. I uddannelsesplanen, jf. 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af 1) efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 2) husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 3) produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler, 4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, 5) daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og 6) værksteder og andre institutioner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de i stk. 1, nr. 1-6 nævnte institutioner om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne. Stk. 3. Kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse. Herunder kan kommunen for unge, der modtager ordinær undervisning på en produktionsskole, afholde udgiften til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte m.v. Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1-4 nævnte institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virksomhed. Stk. 5. Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i 1, stk. 2-4 nævnte institutioner, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen. 21
5 a. Afholder kommunalbestyrelsen udgifter til undervisning og befordring af unge, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsen kræve udgifterne refunderet fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den unge har bopæl. Stk. 2. Flytter den unge fra den kommune, der har tilbudt ungdomsuddannelsen, og afbryder den unge i den forbindelse uddannelsen, kan den unge anmode om at fortsætte ungdomsuddannelsen i tilflytterkommunen. I forbindelse med anmodning om fortsættelse af ungdomsuddannelsen kan kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen beslutte, at der skal træffes ny afgørelse efter 3, stk. 1-4. Stk. 3. Visiteres en ung til et botilbud efter 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller anbringes den unge uden for hjemmet, og visiteres den unge til en 3-årig ungdomsuddannelse, finder reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse. Stk. 4. Krav om refusion for udgifter til undervisning m.v. skal være fremsat senest 12 måneder efter, at undervisningen er afholdt. 5 b. Kommunalbestyrelsens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der gives som et tilbud efter 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats. 6. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der 1) fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet, 2) fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv og 3) er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer. Stk. 3. Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at bibringe den unge 1) arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer, 2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og 3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af undervisningen og de praktiske aktiviteter. 7. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagere i ungdomsuddannelsen, skal mindst udgøre 840 timer årligt. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisningstime. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal efter stk. 1der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver sin indstilling efter samråd med den unge og forældrene. Stk. 3. Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. 8. Kommunalbestyrelsen kan godkende den unges anmodning om at afbryde ungdomsuddannelsen midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde. Stk. 2. Den unge kan anmode om at genoptage uddannelsen efter midlertidigt at have afbrudt uddannelsen på grund af sygdom m.v. Anmodning om genoptagelse af uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af uddannelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse efter 3, stk. 1-4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige alderskravet i stk. 2, 2. pkt. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning afbryde den unges ungdomsuddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet. 9. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer. Kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele. 22
Stk. 2. Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompetencepapirets udformning og indhold. Kapitel 4 Befordring m.v. 10. Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i uddannelsen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om befordring. 11. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne. Kapitel 5 Klage m.v. 12. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter 3, stk. 1 og 4, 7, stk. 2, og 8, stk. 1, 3 og 4, kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen. 13. Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl. a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder uddannelsesinstitutioner, og om anvendelsen af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2. Kapitel 6 Forsøg 14. For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser bortset fra kapitel 1. Stk. 2. Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde. 15. Loven træder i kraft den 1. august 2007. Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 16. Unge under 25 år, der har afsluttet et ungdomsuddannelsesforløb i henhold til lov om specialundervisning for voksne inden den 1. august 2007, har ikke krav på et ungdomsuddannelsestilbud efter 2, stk. 1. Stk. 2. Unge under 25 år, der pr. 31. juli 2007 deltager i et uafsluttet ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning for voksne, er omfattet af denne lov. Ungdomsuddannelsen afkortes med den periode, hvor den pågældende har deltaget i ungdomsuddannelsesforløbet i henhold til lov om specialundervisning for voksne. 17. Loven tages op til revision senest i folketingsåret 2012-13. 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 23
Lov nr. 468 af 29. maj 2012, hvis 1 ændrer 17, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2012. Lov nr. 612 af 12. juni 2013, hvis 1 ændrer 2, stk. 1, 2. pkt. og 4, stk. 2, 1. pkt., ophæver 7, stk. 2 og 3, indsætter nyt 2, stk. 5, ny 3 a, nyt 4, stk. 2, nye 5 a og b og nyt 7, stk. 2, og nyaffatter 3, 8 og 12, stk. 2, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 1, nr. 1-6 og 8-10, træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 3. 5 a, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som affattet ved denne lovs 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på undervisning m.v., der er afholdt inden den 1. august 2013. For sådan undervisning m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse. Undervisningsministeriet, den 23. august 2013 Christine Antorini / Merete Vinje 24
Bilag 4 - Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Uddannelsesplaner Kapitel 2 Uddannelsesparathedsvurdering Kapitel 3 Procedurer ved valg af ungdomsuddannelse m.v. for elever i 9. og 10. klasse Kapitel 4 Uddannelsesinstitutionerne Kapitel 5 Ansøgere, der ikke er elever i grundskolen, 10. klasse eller søger efter 1. maj Kapitel 6 Indberetningspligt Kapitel 7 Ikrafttræden Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 7, 2 d, stk. 3, 2 g, stk. 6, og 14, stk. 2, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, 3, stk. 3, i lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, 6, stk. 4, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 5. juli 2010, 6, stk. 4, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 5. juli 2010, og 5, stk. 4, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsesplaner 1. Ved udgangen af grundskolen og 10. klasse skal elever have en plan for den videre uddannelse. Stk. 2. Uddannelsesplanen udarbejdes for elever i folkeskolen med udgangspunkt i elevens elev- og uddannelsesplan, jf. folkeskolelovens 13 b, stk. 2. Stk. 3. I uddannelsesplanen for den videre uddannelse m.v. indgår: 1) Elevens mål for uddannelse og erhverv efter grundskolen eller 10. klasse samt elevens standpunkts- og prøvekarakterer, jf. 10, stk. 4. 2) Oplysninger om gennemført brobygning med angivelse af formål med og varighed af de enkelte forløb. 3) Uddannelsesparathedsvurderingen, jf. kapitel 2. 4) Elevens ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse, tilmelding til 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at eleven gennemfører en uddannelse, jf. kapitel 3. Stk. 4. Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan 15-17-årige unges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet opfyldes efter afslutning af grundskolen henholdsvis 10. klasse, jf. bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Stk. 5. Uddannelsesplanen skal behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og 3. 2. På skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning eller ungdomsskolen forestår vejledningen, sikrer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at eleven udarbejder uddannelsesplanen, samt at forældremyndighedens indehaver inddrages heri. Stk. 2. På friskoler, private grundskoler (frie grundskoler) og på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, sikrer skolen, at eleven udarbejder uddannelsesplanen, samt at forældremyndighedens indehaver inddrages heri. Stk. 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. stk. 1, eller elevens skole, jf. stk. 2, kontrollerer, at uddannelsesplanen er korrekt udfyldt. 25
Stk. 4. Forældremyndighedens indehaver, eleven og enten Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. stk. 1, eller skolen, jf. stk. 2, skal underskrive uddannelsesplanen. 3. Når eleven har forladt grundskolen eller 10. klasse, og indtil den unge fylder 18 år, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning løbende revidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. Den reviderede uddannelsesplan skal underskrives af forældremyndighedens indehaver, eleven og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Kapitel 2 Uddannelsesparathedsvurdering 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. stk. 3. Stk. 2. Vurderingen af uddannelsesparathed foretages samtidig med den øvrige udarbejdelse af uddannelsesplanen, jf. 1, således at vurderingen kan indgå i elevens og forældremyndighedens indehavers endelige beslutning om uddannelsesforløb. Vurderingen foretages også i forhold til elever, som afbryder 10. klasse. Stk. 3. Vurderingen foretages i forhold til én af følgende grupper af ungdomsuddannelser: 1) Gymnasiale uddannelser. 2) Erhvervsuddannelser. Stk. 4. Såfremt eleven blandt sine prioriterede uddannelsesønsker har såvel gymnasiale uddannelser som erhvervsuddannelser, foretages vurderingen i begge grupper af ungdomsuddannelser. Stk. 5. En elev med uddannelsesaftale, der har krav på at blive optaget til undervisning i medfør af lov om erhvervsuddannelser, eller er optaget på en uddannelse, anses for uddannelsesparat. 5. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. 2, stk. 1, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderingen efter 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal begrunde vurderingen. Stk. 2. I grundlaget for vurderingen efter stk. 1 indgår elevens standpunkts- og prøvekarakterer, jf. 10, stk. 4, og bemærkninger fra elevens skole. 6. Hvis elevens skole har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. 2, stk. 2, foretager skolen vurderingen efter 4. Skolen skal begrunde vurderingen og anføre sine bemærkninger. Stk. 2. Hvis elevens skole vurderer, at eleven ikke er uddannelsesparat, sender skolen uddannelsesplanen senest den 5. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor eleven er folkeregistreret (elevens hjemkommune). Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer derefter elevens uddannelsesparathed, herunder om kommunen yder støtte til eleven i overgangen til den søgte ungdomsuddannelse. Stk. 3. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at ansøgeren er uddannelsesparat, jf. stk. 2, sendes uddannelsesplanen senest den 15. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til den uddannelsesinstitution, eleven søger som første prioritet. 7. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at eleven ikke er uddannelsesparat, jf. 5 og 6, stk. 2, og eleven og forældremyndighedens indehaver er enige heri, drøftes, hvilke alternative aktiviteter der kunne imødekomme elevens ønsker og behov. En revideret uddannelsesplan udarbejdes og sendes senest den 30. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til den institution, eleven nu søger som første prioritet. Hvis elevens ønske ikke er 10. klasse, erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, sendes den reviderede uddannelsesplan til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. Stk. 2. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, jf. 5 og 6, stk. 2, at eleven ikke er uddannelsesparat, og eleven og forældremyndighedens indehaver ikke er enige heri, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en uddannelsesinstitution, som udbyder ungdomsuddannelsen, jf. 4, stk. 3, foretager en ny vurdering af elevens uddannelsesparathed. Stk. 3. Vurderingen efter stk. 2 foretages af den uddannelsesinstitution, Ungdommens Uddannelsesvejledning anmoder herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal senest den 15. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, ved fremsendelse af elevens uddannelsesplan anmode respektive ungdomsuddannelsesinstitutioner, som eleven har prioriteret 26
først i hver ungdomsuddannelsesgruppe, jf. 4, stk. 3 og 4, om at foretage vurderingen. Hvis der foreligger særlige geografiske eller institutionelle forhold, kan Ungdommens Uddannelsesvejledning dog anmode en anden institution, som udbyder uddannelse i den ønskede ungdomsuddannelsesgruppe om at foretage vurderingen. 8. Den uddannelsesinstitution, som efter 7, stk. 3, foretager vurderingen af elevens uddannelsesparathed, anfører resultatet og en begrundelse i uddannelsesplanen og sender den til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune senest den 30. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, hvis elevens prioriterede uddannelsesønsker omfatter en erhvervsuddannelse med adgangsbegrænsning, jf. 13, stk. 2 og 3, ellers senest den 15. april i det år, hvor ansøgeren forlader grundskolen eller 10. klasse. Stk. 2. Hvis eleven anses for uddannelsesparat af uddannelsesinstitutionen, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning revidere elevens uddannelsesplan i overensstemmelse hermed. Uddannelsesplanen underskrives og sendes senest den 30. april i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til den uddannelsesinstitution, som eleven søger som første prioritet. Stk. 3. Hvis eleven ikke anses for uddannelsesparat af uddannelsesinstitutionen, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver revidere uddannelsesplanen for at sikre, at eleven vælger en anden uddannelse, som eleven er vurderet uddannelsesparat til, eller en anden aktivitet, som sigter mod, at eleven senere gennemfører en uddannelse. Den reviderede uddannelsesplan underskrives og sendes senest den 30. april i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til den institution, eleven nu ønsker at søge som første prioritet. Hvis elevens ønske ikke er 10. klasse, erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, sendes den reviderede uddannelsesplan til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. 9. Gennemfører den unge forberedende og udviklende forløb som led i sin uddannelsesplan, jf. bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, anses den unge herefter for uddannelsesparat i forhold til en erhvervsuddannelse. Kapitel 3 Procedurer ved valg af ungdomsuddannelse m.v. for elever i 9. og 10. klasse Krav til udfyldning af uddannelsesplanen ved ansøgning om optagelse 10. En elev ansøger om optagelse på en uddannelse ved at anføre sit uddannelsesønske i uddannelsesplanen, jf. kapitel 1. Ved et uddannelsesønske forstås en uddannelse kombineret med en uddannelsesinstitution. Uddannelsesplanen kan indeholde op til fem prioriterede uddannelsesønsker i hver sit bilag. Stk. 2. En elev må kun anføre den samme gymnasiale uddannelsesinstitution i flere af sine uddannelsesønsker, hvis institutionen udbyder sine uddannelser på flere forskellige adresser eller udbyder forskellige gymnasiale uddannelser. Eleven må gerne anføre samme uddannelse i flere af sine uddannelsesønsker. Stk. 3. Ingen elever, der søger optagelse på de gymnasiale uddannelser, har krav på at få opfyldt sine ønsker, uanset hvor mange eller få af de mulige prioriterede ønsker eleven har udfyldt. Stk. 4. Elevens skole skal påføre elevens standpunkts- og prøvekarakterer i uddannelsesplanen. For elever i 9. klasse påføres standpunktskarakterer. For elever i 10. klasse påføres standpunktskarakterer og prøvekarakterer fra folkeskolens afgangsprøve. Desuden påføres det antal år, som eleven har fulgt prøveforberedende undervisning i tysk og fransk. 11. Udarbejdelse og forsendelse af uddannelsesplanen mellem institutioner som led i proceduren efter denne bekendtgørelse sker digitalt via Undervisningsministeriets tilmeldings- og optagelsesportal, www.optagelse.dk. Stk. 2. En eventuel forsendelse af uddannelsesplanen fra den først prioriterede institution til den dernæst prioriterede institution og alle efterfølgende videresendelser mellem lavere prioriterede institutioner, jf. 21, sker uden for www.optagelse.dk. Frist for udfyldelse af uddannelsesplan for elever i grundskolen og 10. klasse 12. Eleven og forældremyndighedens indehaver skal aflevere en udfyldt uddannelsesplan i underskrevet stand til Ungdommens Uddannelsesvejledning på elevens aktuelle folkeskole senest den 1. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse. Stk. 2. For elever på frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse. 27